1. Indeklima og projektledelse
3. Semester speciale
Jesper Weisbjerg
Bygningskonstruktør uddannelsen
University College Nordjylland
Den 22. jannuar 2015
3. Bygningskonstruktør Uddannelsen
University College Nordjylland
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV
Telefon: 72 69 80 00
Fax : 72 69 80 01
http://www.ucn.dk
Titel: 3. Semester speciale
Tema: Indeklima og projektledelse
Projektperiode: efterårssemesteret 2014
Jesper Larsen Weisbjerg
Vejleder: Frank G. Bertel
Oplagstal: 1
Sidetal: 24
Bilagsantal: 23
Afsluttet den: 22. jannuar 2015
Synopsis:
Dette speciale analyserer og behandler mu-
lige løsningsforslag ift. optimering af inde-
klimaet med vægt på den oplevede luftkva-
litet og den operative temperatur. Ligele-
ledes undersøges muligheder for at, kun-
ne få nye lovforslag på området hurtige-
re implementeret ift. projektering og pro-
jektledelse. i et forsøg på at skabe synergi
mellem myndighederne og de projekteren-
de ift. ændringer og tilføjelser, samt indfas-
ning af nye krav og kriterier. I denne sam-
menhæng tages skærpede krav og kriterier
fra DGNB i betragtning i denne rapport.
Der er lagt vægt på det atmosfæriske -og
termiske indeklima i udarbejdelsen af den-
ne rapport.
Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren.
3
5. Forord
Formålet med denne rapport er at, granske og beskrive udvalgte hovedpunkter valgt på baggrund af
tidligere udvalgte pejlemærker. Rapporten er udarbejdet som, studenter rapport på individuelt niveau,
på Bygningskonstruktør udannelsen-University College Nordjylland, UCN med henblik på at opfylde
formålene i studieordningen, samt de læringsmål der er beskrevet i semester ordningen.
Rapporten henvender sig primært til vejledere og studerende ved UCN indenfor byggeri -og anlæg.
Forståelse af indholdet i denne rapport er primært betinget af kendskab til bygningsfysik, matematik,
samt projektering. Nærværende speciales overordnede tema er atmosfærisk indeklima -og projektledel-
se med undertemaerne operativ temperatur -og optimering af projektering. Der rettes tak til vejleder
Frank G. Bertel for god og konstruktiv kritik under udarbejdelsen af rapporten. Ligeledes rettes der
tak til Mark Krebs partner ved Bjerg Arkitekter for interview.
Læsevejledning
Kildehenvisning i denne rapport er udført efter Harvardmetoden. Bagerst i rapporten er en samlet
litteraturliste angivet. Dette gælder følgende litteratur bøger, hjemmesider, tidsskrifter mv. Figurer og
tabeller er nummerede fortløbende. Såfremt figurer -og tabeller ikke er nummererede, er disse af egen-
produktion. Relevante beregningseksempler fremgår af aktuelle kapitler -og afsnit. Skitser og tegninger
er lokaliseret under bilag. Excelark, skitser og tegninger findes under bilag. Kapitler og afsnit kan læses
uafhængigt, men det tilrådes at, læse rapproten i den opstillede rækkefølge for at få den fulde forståelse
og sammenhæng.
5
8. Kapitel 1
Indledning
I nærværende rapport behandles to hovedpunkter. Formålet med første hovedpunkt er at beskrive og
undersøge, hvorledes det termiske indeklima -og den oplevede luftkvalitet kan optimeres ift. PMV/PDD-
indekset på en større arbejdsplads. I denne sammenhæng relateres denne undersøgelse til tidligere
udvalgt pejlemærke som, er bæredygtighed -og energidesign. Det skal bemærkes at, dette speciale
fokuserer på behandlingen af emnerne beskrevet i 1.1.
Formålet med andet hovedpunkt er at, undersøge og beskrive de forudsætninger der danner grundlaget
for projektledelse. Konkret undersøges det om eksisterende forhold på det lovmæssige område kan
forbedres ift. reducering i tid, mellem vedtagelse og implementering. Ligeledes analyseres mulighederne
for at, kunne skabe en logisk sammenhæng mellem det tekniske -og det administrative aspekt i praksis.
Som eksempel tager dette speciale udgangspunkt i COWIs kontor på Visionsvej i Aalborg ift. termisk
-og atmosfærisk indeklima. COWI er valgt på baggrund af de udfordringer der vil være ift. at skabe
et termisk -og atmosfærisk indeklima der imødekommer flertallet på en større arbejdsplads. Endvidere
stilles der myndighedskrav til arbejdsmiljøet i denne bygningskategori.
1.1 Problemformulering
På baggrund af et stadigt stigende krav til bygningers energibehov, samt krav til design, udførelse og
produkter formuleres følgende initierende spørgsmål med tilhørende underpunkter:
1 Kan termisk –og atmosfærisk komfort opretholdes i tætte bygværker
i Operativ temperatur
ii Optimering af oplevet luftkvalitet
2 Kan kommunikation ift. projektering –og planlægning optimeres
i Afkortning af kommandovejen
ii Optimering af planlægnings –og projekteringsværktøjer
I forbindelse med udarbejdelse af dette speciale anerkendes andre faktorer og problemstillinger forbun-
det med behandlingen af emnerne. Det skal bemærkes at, det kun er udvalgte faktorer der tages med
i behandlingen af emenrne.
8
9. 1.2. Problemafgrænsning
Primært behandles nærværende problemstillinger på baggrund af stigende efterspørgsel på bæredygtige
bygværker, hvor energibehovet til stadighed skal reduceres iht. den Danske regerings klimaplan for 2050.
Sekundært afføder et øget energiforbrug dels en større C02 emission, forringet indeklima, økonomiske
spekulationer mv.
I forbindelse med regeringens klimaplan vurderes det vigtigt at, få reduceret kommunikationsledende
ift. at, få implementeret vedtægter, nye bestemmelser, o. lign. I denne sammenhæng virker det impe-
rativt ift. optimering af projektledelse. Qua øget C02 emission står den danske befolkning over for en
samfundsmæssig udfordring ift. folkesundheden, økonomi o. lign.
Et andet fakta er at, nutidens mennesker opholder sig mere indendørs end tidligere, hovedsagligt
grundet den teknologiske udvikling. I denne betragtning præsenterer emnerne sig meget bredt. Pro-
blemformuleringen afgrænses i følgende afsnit således at, afgrænsningen understøtter (1) og (2). Disse
betragtninger skal ses som, en global udfordring. I nærværende formulering skal denne udfordring
betragtes på lokalt niveau dvs. i et større kontormiljø.
1.2 Problemafgrænsning
Ad 1 antages det at, den oplevede luftkvalitet er afhængig af den operative temperatur og vice versa.
På baggrund af denne betragtning behandles begge emner som, to individuelle emner hvis beregnings-
resultater er sammenhængende iht. (1) i og (1) ii.
Ad 2 behandles problemstillingen med afsæt i (2) i og det skal bemærkes at, tyngden lægges i (2) ii,
da dette punkt umiddelbart kan relateres direkte til byggeri –og anlægsbranchen.
1.3 Metode afsnit
Der tages afsæt i gældende krav, normer, cirkulærer og bekendtgørelser således, at det er minimum-
skravene fungerer som, status quo for optimering. Der indsamles data på områderne beskrevet i 1.1
som, efterfølgende analyseres i ??. På baggrund af udførte analyser viderebehandles materialet iht. de
primære spørgsmål stillet i 1.1.
Der indsamles både statistiske -og empiriske data på hovedpunkterne beskrevet i problemformuleringen.
Efterfølgende udføres en kort teoretisk beskrivelse af emnerne, hvorefter indsamlede data analyseres.
Afslutningsvist beskrives løsningsforslag i efterfølgende kapitler. Beregningseksempler på løsningsforslag
mv. ses i kapitlerne som, behandler emnerne termisk -og atmosfærisk indeklima.
1.4 Antagelser
Beregningseksempler i afsnittene termisk -og atmosfærisk indeklima er udført på baggrund af følgende
data:
• Ingen personer på arbejde i uge 29, 30 og 31 grundet ferie
Kapitel 1. Indledning 9
10. 1.5. Forudsætninger
• Arbejdstiden er fra 08:00-16:00 alle hverdage
• Ventilation ikke operativ om natten
• Naturlig ventilation er muligt
• Belysning kontorer er kun tændt i arbejdstiden
• Solafskærmning på alle facade vinduer. Afskærmningsfaktor 0,9
• Infiltration 1 l/s m2 (BR15 krav)
• Temperatur inde om vinteren 20 grader C (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)
• Køl ved temperaturer >26 grader C om sommeren (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)
1.5 Forudsætninger
Følgende gør sig gældende ved udarebejdelsen af dette speciale indenfor områderne termisk -og at-
mosfærisk indeklima, samt projektledelse. For indeklima forudsættes det at, alle beregningseksempler
udføres iht. til punkterne i 1.4.
Indeklima
• C02 belastningen fastsættes til 19 l/h pr. person iht. CR1752
• CO2 koncentrationen i udeluft er 350 ppm iht. EN 14211
• Luftskifte minimum 0,3 l/s pr. opvarmet etageareal iht. BR10 kap. 6 stk. 1 og stk. 4
• Luftskifte for andre bygninger end beboelse iht. BR10 Kap. 6.3.1.3 stk. 1 og stk. 2
• Beregninger udføres iht. ventilationsnorm DS 447
• Ventilationsnorm klasse A: 840 ppm
• Ventilationsnorm klasse B: 1040 ppm
• Ventilationsnorm klasse C: 1570 ppm
• Arbejdstilsynet At-vejledning A.1.2 Indeklima maks. 1000 ppm og maks. 2000 ppm i kortere
perioder
For projektledelse danner gældende normer, bekendtgørelser og betingelser grundlaget for analyser og
senere beskrivelser ift. løsningsforslag. Kendskab til følgende opstillede betingelser er en forudsætning
for udarbejdelse af dette speciale, på de i problemformuleringens hovedpunkter.
• AB 92 "Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed"
• ABR 89 "Almindelige Betingelser for teknisk rådgivning og bistand"
• Ydelsesbeskrivelse 2012 "Byggeri og planlægning"
10 Kapitel 1. Indledning
11. Kapitel 2
Specialeanalyse
I dette kapitel analyseres indsamlede dtatistiske -og empiriske data ift. eksisterende kriterier, normer og
lovgining indenfor de speciale specifikke felter. Der udføres separate analyser for termisk -og atmosfærisk
indeklima, samt projektledelse. I denne forbindelse skal det bemærkes at, analysen af projektledelse
skal afdække mulighederne for optimering i udførelsesfasen.
For termmisk -og atmosfærisk indeklima undersøges mulighederne for at, kunne behovstyre det at-
mosfæriske indeklima og den operative temperatur individuelt ift. til anvendelseskategori, brugere, o.
lign.
For projektledelse undersøges mulighederne for at, optimere beslutnings -og kommunikationsprocessen
således at, tilføjelser i de respektive vedtægter, cirkulærer, mv. formidles hurtigere. I denne sammen-
hæng undersøges det om eksisterende planlægnings -og styringsmetodikker kan optimeres. Ligeledes
undersøges det om planlægningsværktøjerne kan optimeres.
2.1 Termisk indeklima
Idet alle mennesker opfatter en komfort temperatur meget forskelligt, tages der udgangspunkt i Predi-
cted Mean Vote, PMV indekset.Den oplevede temperatur voteres på baggrund af temperatur skalaen
2.1 og aflæses i 2.2. Det bemærkes at, der voteres i en population af en vis størrelse for, at kunne danne
et realistisk billede ift. senere beregninger.
Figur 2.1: Temperatur voteringsska-
la for oplevet temperatur
Figur 2.2: Graf for middel votering og utilfred-
se
11
12. 2.1. Termisk indeklima
For at, kunne danne et autentisk billede af komfort temperarur og oplevet luftkvalitet er det nødvendigt
at, fastlægge følgende parametre for de faktorer der indgår i en endelig beregning. Disse parametre
fastlægges enkeltvis i følgende kategorier beklædning, clo 2.3 og aktivitetsniveau, MET 2.4.
Et normalt voksent menneske har et overflade areal på 1,7 - 1,8 m2 og producerer 0,8 met, hvilket
svarer til 46 W/m2. Ved kendskab til disse data kan det efterfølgende beregnes, hvor stort et bidrag
brugerne af kontoret yder.
Figur 2.3: Beklædningens varme-
modstand Figur 2.4: Aktivitetsniveau udtrykt i W
De enkelte bidrag én person yder fordeler sig som, det ses i 2.5. Det skal dog bemærkes at, disse bidrag
negligeres i efterfølgende beregninger, hvor det udelukkede er aktivitesenergien, hver person på kontoret
bidrager med, der tages i regning.
Figur 2.5: Fordelingseksempel på varmeafgivelse fra en person
12 Kapitel 2. Specialeanalyse
13. 2.1. Termisk indeklima
COWIs kontor arealer fordeler sig på stuen, første, anden og trejde sal. I 2.1 ses de interne bidrag,
samt arealet for, hver etage.
Bygning A Bygning B Kantine Lap top LCD skærme Areal [m2]
Stueplan 30 230 30 35 654
1. Sal 35 35 70 75 777
2. Sal 35 35 70 75 777
3. Sal 30 30 60 70 677
Tabel 2.1: Fordeling af interne bidrag på areal
I 2.6 ses sammenhængen mellem aktivitet og beklædning. I dette tilfælde er det stillesiddende arbejde.
På baggrund af undersøgte betragtninger og teorier antages det at, en operativ rumtemperatur på 24,5
grader C opfattes som, komfort temperatur af flertallet.
Figur 2.6: Eksempler på sammenhæng mellem aktivitetsniveau og beklædning
Det bemærkes at, der ift. beklædning på arbejdspladser af denne type, kan der være formuleret ret-
ningslinjer eller konkrete krav til beklædningen. Det kunne eksempelvist tilstræbes at, mandlige med-
arbejdere ikke møder i korte benklæder eller at, kvindelige medarbejdere ikke møder i nederdele kortere
end 3/4 lang osv. I 2.7 ses eksempler på clo-værdier.
Kapitel 2. Specialeanalyse 13
14. 2.1. Termisk indeklima
Figur 2.7: Eksempler på beklædningskombinationer og clo-værdier
Idet der er betydende forskel på sommer -og vinterbeklædning, samt aktivitetsniveau mm. ses en grafisk
visualisering 2.8 af komforttilstande ved en relativ luftfugtighed, RF på 50% og en lufthastighed <0,1
m/s. Ifølge Mark Krebs [? ] anbefales en RF på 30% og en temperatur på 19-21 grader C i enfamilie
passivhuse.
Figur 2.8: Eksempler på komforttilstande ved forskellige aktiviteter
14 Kapitel 2. Specialeanalyse
15. 2.2. Atmosfærisk indeklima
2.2 Atmosfærisk indeklima
Det atmosfæriske indeklima opleves meget individuelt ift. opfattelsen af "frisk luft"der betegnes som,
udeluft med 350 Parts per million, PPM. Indeluften forurenes typisk af bl.a. elektronisk udstyr, bru-
gerne, madlavning mv. i dette tilfælde analyseres udelukkede forureningskilder som, elektronisk udstyr
og brugere. Det bemærkes at, der er andre forureningskilder der bidrager til CO2 niveauet, herunder
baggrundforurening der typisk er trafikerede veje o. lign.
Ved den stationære balance forstås det at, den tilførte forurening er lig den fjernede forurening som,
det ses i 2.9. C02 belastningen pr. person fastsættes til 19 l/h iht. [? ].
Figur 2.9: Grafisk visualisering af stofbalance
Idet forureningskilderne for nærværende bygværks anvendelse er fastlagt udarbejdes en belastningsprofil
2.10 således at, efterfølgende ventilationsforløb kan beregnes ift. at, opnå det mest optimale luftskifte.
Forureningens kildestyrke betegnes olfactus eller olf, hvor én olf er luftforureningen fra én stillesiddende
voksen person i termisk komfort.
Kapitel 2. Specialeanalyse 15
16. 2.2. Atmosfærisk indeklima
Figur 2.10: Belastningsprofil for stue etage
Den oplevede luftkvalitet ift. forureningens koncentration betegnes decipol. En decipol er den oplevede
luftforurening i et rum med en forureningskilde på en olf som, ventileres med en udeluftrate på 10 l/s.
På baggrund af denne betragtning antages det at, der ventileres med 10 l/s pr. stillesiddende voksen
person i termisk komfort.
Der tages udgangspunkt i stue etagen, hvor det hårdest belastede område er kantinen både ift. person-
belastning og forureningsinfluenter. På baggrund af disse betragtninger antages det at, kantinen er det
hårdest belastede område over tid. Kantineområdets belastning forventes at, peake imellem kl.12:00 og
kl. 13:00 på en alm. hverdag.
Såfremt der ventileres iht. [? ] skal der ske et luftskifte på 1,7 l/s pr. m2 jf. 2.11. For at, kunne holde
forureningskoncentrationen på et acceptabelt niveau som, ifølge [2] ikke må overstige 0,1% såfremt
personerne i rummet er den største forureningskilde.
16 Kapitel 2. Specialeanalyse
17. 2.3. Projektledelse
Figur 2.11: Ventilationsrater indelt efter anvendelseskategori [? ]
Andre forureningskilder er bygningskomponenterne som, beton -og betonelementer, formaldehyd, fu-
gemasser og andre komponenter der indeholder kemiske stoffer. Denne afgasning udgør et stort bidrag
til den sensoriske oplevlse af lufkvaliteten ifølge [4]. Ligeledes bidrager baggrundsforurening også til
en negativ oplevelse af luftkvaliteten. Baggrundgrundsforureningen er typisk afhængig af placering ift.
trafikerede veje, ved fiskeindustri og andre aktiviteter der har en høj olfactus.
2.3 Projektledelse
De første deciderede projektledelses-værktøjer blev udviklet omkring afslutningen af 2. verdenskrig og i
starten af den kolde krig. Især det amerikanske forsvarsministerium(Department of Defense) og senere
NASA spillede en vigtig rolle i fagets tidlige udvikling. Det amerikanske forsvarsministerium havde brug
for værktøjer til at styre meget komplekse udviklingsprocesser, som involverede mange leverandører.
Det amerikanske forsvarsministerium udviklede bl.a. metoden PERT (Program Evaluation and Review
Technique) til at analysere og beskrive processerne i et projekt og hvordan disse relaterer til hinanden.
Senere spredtes projektledelse som disciplin via militærindustrien til hele industrien og herefter stort set
til alle dele af det professionelle samfund. Især konsulenter har siden 80’erne være med til at udbrede
viden om projektledelse til nye områder.
I Europa stiftes IPMA, International Project Management Association omkring 1965 som interesse-
organisation for projektledere i Europa. IPMA er en paraply-organisation for projektleder-foreninger i
europæiske lande. Ud over at bidrage til projektlederes kompetenceudvikling afholder foreningen også
eksaminer og tildeler certifikater i projektledelse. I Danmark hedder foreningen Dansk Projektledelse.
Kapitel 2. Specialeanalyse 17
18. 2.3. Projektledelse
I USA blev foreningen PMI, Project Management Institute oprettet i 1969 som en international inter-
esseorganisation for projektledere. PMI udviklede en af de første standarder for projektledelse i form
af foreningens publikation PMBOK, Project Management Book Of Knowledge (p.t. i version Fourth
Edition, 2009). PMI og PMBOK fik i de kommende år stærk indflydelse på bl.a. ISO’s guides om pro-
jektledelse. Ud over at bidrage til projektlederes kompetenceudvikling afholder foreningen også eksaminer
og tildeler certifikater i projektledelse. I Danmark hedder den nationale afdeling Copenhagen Denmark
Chapter. I perioden frem til 2012 har ISO udviklet en egentlig standard for projektledelse, kaldet ISO
21500 Guidance on project management. [5].
Vigtige værktøjer i projektledelse er:
• Estimering af tidsforbrug
• Mennesketyper
• Risikostyring
• Projektplanlægning
• Ressourcestyring
• Økonomistyring
• Leverancestyring
• Porteføljestyring
Disse værtøjer anvendes ligeledes indenfor bygge -og anlægsbranchen i forbindelse med projektering af
bygværker. Typiske værktøjer anvendt til projektering er bl.a. Gantt diagrammet der udformes efter
projektspecifikke kriterier. Ligeledes anvendes bl.a. Revit, Strusoft, Sigma og Robot i forbindelse med
udarbejdelse af tegningsmateriale, anlægsbudgetter, samt udførsel af statiske beregninger.
Disse værtøjer anvendes af de projekterende indenfor den individuelle branche. I forhold til kommu-
nikation under et projekteringsarbejde, hvor mange aktører er involveret på tværfaglig basis vurderes
IKT -og BIM værktøjer som, en optimal mulighed for mere direkte kommunikation og kvalitetssik-
ring. Ifølge [? ] er dansk byggeri ramt af en uacceptabel fejl statistik som, ses i 2.12. Kilder der har
dannet grundlag for udarbejdelse af statistikken er følgende: EBST, Byggeskadefonden, Byggeskade-
fonden vedr. Byfornyelse, Byggeriets Ankenævn, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Byggeriets
Evaluerings Cente.
18 Kapitel 2. Specialeanalyse
19. 2.3. Projektledelse
Figur 2.12: Statistik over fejl og mangler i byggeriet
Fejl -og mangler i byggeriet synes umiddelbart at, skyldes kommunikationsbrist på et vilkårligt stadie
under projekteringen. Dette kunne skyldes for mange formidlingsled og eller ikke grundig formidling,
samt opfølgning. Ligeledes kunne et af problemerne være at, der opstår situationer, hvor der antagelser
videreformidles grundet tidspres o. lign.
Ved anvendelse af førnævnte værktøjer skabes en hurtig og præcis kommunikation og formidling mellem
de involverede aktører. Det vurderes at, der ligger en udfordring i at, skabe én standardiseret platform
der er tilstrækkelig fleksibel og intelligent til at, kunne binde alle traditionelle projekteringsværktøjer
sammen til ét.
Betragtes typiske planlægnings -og projekteringsværktøjer individuelt eller kombinationsvis vurderes
det ikke mulligt på nuværende tidspunkt at, kunne sammensætte én optimal kombination. På baggrund
af statistikken vurderes det at, eksisterende resurser og værktøjer ikke anvendes på kompatibelt niveau,
at der sker brugerfejl, at der er fejl i programmerne o. lign.
Ligeledes kunne lovgivningen på området være genstand for optimering, idet økonomi og tidsplanlæging
kan have negativ effekt på denne statistik. på baggrund af disse betragtninger undersøges gældende
regler på området med henblik på optimering. I denne forbindelse virker det mest hensigsmæssigt
at, tage afsæt i AB 92, ydelsesbeskrivelse 2012, samt de krav og kriterier der danner grundlaget for
projekteringen. Herunder AT-vejledninger og APV vurderinger.
I forhold til arbejdsmiljø i større kontormiljøer kan der, udover AT-vejledninger og BR10 krav, udar-
bejdes en mere specifik kategorisering på baggrund af de kriterier [3] systemet opstiller. Dette system
indeholder flere sammensatte begreber således at, nye bygværker kan certificeres med større krav og
samtidig være fremtidssikret på bedre vilkår. Som det ses i 2.13 tages flere aspekter i betragtning end
de der er beskrevet i eksempelvis AT-vejledningerne og BR10.
Kapitel 2. Specialeanalyse 19
21. Kapitel 3
Atmosfærisk indeklima
I forhold til at, skulle optimere indeklimaet i et større kontorlandskab kunne en mulig løsningsmodel
være en zoneopdeling ??. På denne måde er det kun mindre populationer der skal tilfredsstilles. Dette
løsningsforslag antages at, være analogt med en familie på to voksne og to eller tre børn ift. justering
af indeklima komfort.
I denne forbindelse bør bygherres krav og ønsker til indeklimaet indarbejdes fra starten med afsæt
i DS 447, samt øvrige krav og normer på området. Tanken er at, få indarbejdet førnævnte på et
tidligt stadie under projektering. Andre kriterier til indeklimaet er afhægig af anvendelsen, herunder
eksempelvis kliniske forhold i forbindelse med hospitaler, plejehjem, astmatikere o. lign.
Der tages udgangspunkt i et område i kontorlandskabet svarende til det hårdest belastede rum, i
brugstiden i et alm. enfamilihus, på 40 m2. Forudsætningerne for følgende begregningseksempel er at,
der er to voksne og tre børn tilstede i rummet og rummet er i direkte forbindelse med køkken alrum.
Denne konfiguration antages at, være den hårdest belastede. Ifølge [BR1] Kap. 6 skal udelufttilførelsen
være >0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. Ved behovsstyret ventilation forudsættes et luftskifte >0,3
l/s pr. m2. Ved hjælp af formel 3.5 beregnes CO2 koncentrationen efter én time til følgende:
C =
q
nV
· (1 exp( n⌧)) + (C0 Ci) · exp( n⌧) + Ci (3.1)
=
5 · 19
12 · 120
· (1 exp( 12 · 1)) + (950 350) · exp( 12 · 1) + 350 (3.2)
= 62,20 ⇡ 62ppm (3.3)
(3.4)
Hvor:
C er Konc. af forureningen i rummet [m³/m³]
q er Forureningskilde [m³/h]
n er Luftskifte [h 1]
V er Rumvolumen [m³]
⌧ er Tid [h]
C0 er Begyndelseskonc. i rummet [m³/m³]
Ci er Konc. af forurening i den indblæste luft [m³/m³]
21
22. 3.1. Forureningskilder
Af beregningen ses at, CO2 koncentrationen er acceptabel og ligger under grænseværdierne ifølge [2].
Qua CO2 emission, samt befugtning af luften ved respiration ventileres der for at, reducere damp
indholdet i luften således at, den RF ikke bliver for høj eller for lav. Ifølge Mark Krebs [? ] anbefales en
RF på 30% i denne forbindelse bemærkes det at, husstøvmider udtørrer ved RF <45%. På baggrund
af denne beregning kan et sådan rum kategoriseres eksempelvist som, det ses markeret med rød elipse
i 3.1. Det skal bemærkes at, ved projektering skal der vælges en kategori.
Figur 3.1: Kategori til vurdering af luftkvalitet
3.1 Forureningskilder
Bidragene ift. forurening af indeluften er bl.a brugere, elektronisk udstyr, levende lys, madlavning mm.
Enheden olf er et mål for styrken af en forureningskilde. I denne forbindelse er enheden Decipol et
mål for den oplevede forurening af luften. I 3.2 ses behovet for friskluft i forskellige tilfælde af oplevet
luftforurening.
Figur 3.2: Friskluft behov ved forskellige lugt niveauer
22 Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima
23. 3.2. Ventilation
For at, kunne gøre forureningengskoncentrationen eller den oplevede luftkvalitet målbar beregnes den
på vha. af formel 3.5 på følgende måde:
C = Vv
q
VL
+ Ci (3.5)
= 10
95
120
+ 350 (3.6)
= 357,917 ⇡ 358decipol (3.7)
(3.8)
Hvor:
Vv er luftskiftet [l/s]
q er forureningskilden [m3/h decipol]
VL er volumen af luften i rummet [m3]
Ci er udeluftkoncentrationen [ppm]
Det beregnede mål for den oplevede forurening aflæses i 3.3. For at, kunne reducere antallet af utilfredse
ville det virke hensigtsmæssigt med følgende ændringer:
Sætte rygere i samme kontorområde
Samle elektronisk udstyr i printer/kopirum
Figur 3.3: Graf til aflæsning af antal utilfredse (PD) ved vurdering af luftkvalitet
3.2 Ventilation
Den åbentlyse mulighed for at, imødegå dårlig luftkvalitet er naturlig vetilation, idet udeluft har en
kuldioxidkoncentration på 350 ppm så denne opleves som, ren luft. Denne mulighed anbefales dog
Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima 23
24. 3.2. Ventilation
kun som, supplement idet løsningen strider mod principperne om bæredygtigt enrgidesign. På denne
baggrund anbefales en løsningsmodel, hvor den samlede forurening fjernes ved mekanisk ventilation
efter stofbalance princippet.
Ved at, fjerne den forurenede luft og udskifte den ved mekanisk ventilation fjernes en del af den
opvarmede luft også. I denne sammenhæng er der risiko for at, den termiske komfort påvirkes skævt dvs.
at, forkert indstillet indblæsningstemperatur sammenholdt med for stort luftskifte kan give træk gener.
Ligeledes påvikes både den atmosfæriske -og termiske komfort ved forkert indkørt ventilationsrate.
For at, kunne imødegå førnævnte skæve påvirkninger introduceres tre forskellige typer mekaniske ven-
tilationstyper. Pricipperne for styringen af konstant luftmængde, CAV; variabel luftmængde, VAV og
behovstyret luftmængde, DCV opstilles i det følgende på grafisk og tabelform i en sammenstilling ift.
det energitekniske og økonomiske aspekt. Når her er tale om et storkontorer vurderes det som, ud-
gangspunkt udelukket at, installere et CAV anlæg grundet et stort energiforbrug, samt begrænsede
justeringsmuligheder.
Figur 3.4: Konstant luftmængde
over tid
Figur 3.5: Variabel luftmængde over
tid
Behovstyret luftmængde over tid
Energiforbrug for CAV, VAV og
DCV systemer
Med udgangspunkt i kontorlandskabet hos COWI vurderes det umiddelbart mest hensigtsmæssigt at,
installere et VAV system på baggrund af lave personbelastningsudsving og driftsomkostningerne. Tages
der hensyn til den oplevede luftkvalitet ift. at skulle tilfredsstille flertallet er det mest hensigtsmæssigt
at installere et DCV anlæg, idet dette system yder optimale forhold under drift.
Den typiske brugstid for COWIs kontorarealer er som, tidligere antaget fra kl. 08:00-16:00 ??. Udfra
den nomerede arbejdstid og energiforbrug 3.2 anbefales det at, installere et DCV anlæg. Alternativt
vurderes det hensigtsmæssigt at, skabe et hybrid system af det eksisterende VAV -og DCV system.
Ved en hybrid løsning tilgodeses to variable, nemlig brugstid og personbelastning. Da volumet er
konstant vurderes det hensigtsmæssigt at der som, udgangspunkt fastsættes en minimumsgræsne for
grundventilation og det kunne eksempelvis være ved 850 ppm. Efter denne løsningsmodel startes grund-
24 Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima
25. 3.2. Ventilation
ventilationen op ved fastlagte ppm niveau og der ventileres efterfølgende, i brugstiden, afhægig af
belastning.
Egenskaber Fordele Ulemper Typiske anvendelsesområder
CAV Ur og ugeplan
styrer tænd/sluk
af ventilationsan-
lægget. Eventuelt
ur kan overstyres
via kontakt eller
bevægelsessensor
Billig installation
og enkel styring
Samme luft-
mængde i alle
rum, uanset be-
lastning og større
energiforbrug
- Der er ensartet behov for
ventilation - Der er et lavt ud-
sving i personbelastningen -
Der er et lavt udsving i var-
mebelastningen
VAV Ur og ugeplan
styrer tænd/sluk
af grundventila-
tionen. Kontakt
eller bevægelses-
sensor skruer op
for ventilationen
i de enkelte rum.
En regulator hol-
der konstant tryk
i kanalsystemet,
så luftmængden
fordeles korrekt
Kun ventilation af
de lokaler der an-
vendes
Sammen luft-
mængde i lokalet
uanset antal
personer. Opda-
tering af ugeplan
ved ændring i
brugsmønster
- Lokaler benyttes periodevis -
Der er et lavt udsving i per-
sonbelastningen - Der er et
lavt udsving i varmebelastnin-
gen
DCV Ur og ugeplan
styrer tænd/sluk
af grundventi-
lation. CO2- og
temperatursensor
skruer gradvist op
for ventilationen i
de enkelte rum i
takt med belast-
ningen øges. En
regulator holder
konstant tryk i
kanalerne så luft-
mængden fordeles
korrekt
Ventilationen
følger belastnin-
gen i lokalerne.
Fuldautomatisk
regulering. Færre
opdateringer af
ugeplan. Stor
energibesparelse
Større installa-
tionsomkostnin-
ger
- Lokaler benyttes periodevis
- Der er stor variation i per-
sonbelastningen - Der er stor
variation i varmebelastningen
Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima 25
26. 3.3. Operativ temperatur
Ved en sammenligning af egenskaberne for de tre typer ventilation vurderes det mest optimale valg en
hybrid mellem VAV og DCV. I betragtning af at, volumet er konstant og personbelastningen antages
at, kunne have store udsving i perioder.
3.3 Operativ temperatur
Primært bør den operetive temperatur tilgodese det energitekniske aspekt både ift. gældende krav
og normer. Sekundært tages bygherres ønsker i betragtning således at, kriterier for indeklimaet kan
indarbejdes fra projekteringsstart. Tages der udgangspunkt i 2.1, betegnes en oprerativ temperatur på
24,5 grader C som, tilfredsstillende komforttemperatur for stillesiddende arbejde.
Såfremt løsningsforslaget om zone opdeling med en VAV og eller DCV løsning fastholdes vil det betyde
at, den supplerende varmekilde antages at, kunne fungere som justering af temperaturen. På denne
måde antages det at, en indblæsningstemperatur i intervallet 20 grader C 22 grader C er tilfredsstil-
lende i vinterperioden. I sommerperioden vurderes en indblæsningstemperatur i intervallet 18 grader
C 20 grader C er tilfredsstillende i sommerperioden.
Følgende beregningseksempel tager udgangspunkt i et enkeltmandskontor, hvor der udføres en komfort
analyse ift. termisk indeklima. Rummet ses i 3.6. Ved beregningsmæssig analyse eftervises om givne
komfortkrav er opfyldt for et rum med opvarmningsbehov.
Figur 3.6: Dimensioner i enkeltmandskontor
For at gennemføre komfortanalysen er det nødvendigt at kende både rumluftens temperatur og tempe-
raturerne på alle indvendige overflader. Disse temperaturer vil i praksis ofte antage forskellige værdier.
Ved analysen antages følgende forenklinger og bergeningsforudsætninger:
- alle flader med undtagelse af vinduer og opvarmede flader antager den indvendige overfladetemperarur
22°C
26 Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima
27. 3.3. Operativ temperatur
- radiatorens overfladetemperatur fastlægges, iht. beregningsproceduren for pågældende varmekilde, til
60°C
- lufttemperaturen er ens i hele lokalet og lig rumtemperaturen som fastsættes til 24°C
- Udetemperatur fastsættes til -12 grader C
- Transmissionstal for ældre 2-lags termorude
- Indvendig overgangsisolans
- Vinkelforhold for siddende person i punkt A
- Vinkelforhold for siddende person i punkt B
- Aktivitetsniveau 1 MET
- Beklædning 1 clo
Middelstrålingstemperaturen, tms beregnes vha. følgende formel. Øvrige overfladetemperaturer bereg-
nes vha. af efterfølgende formel.
Figur 3.7:
Figur 3.8:
Figur 3.9: Skema over beregnede vinkelforhold i Punkt A før udskiftning af vinduer
Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima 27
28. 3.3. Operativ temperatur
Figur 3.10: Skema over bergnede vinkelforhold i punkt A efter udskiftning af vinduer
28 Kapitel 3. Atmosfærisk indeklima
29. Kapitel 4
Projektledelse
Er en disciplin der kræver stort overblik og en struktureret tilgang for at, kunne afvikle mange ak-
tiviteter simultant. I dette tilfælde indgår følgende aktører byggetekniske rådgivere, projekterende,
leverandører, entreprnører og myndigheder. Disse aktører udfører tværfaglige arbejder i alle byggeriets
faser. Afhængig af rådgiver og entrepriseform tildeles projektledelsen typisk arkitekten.
For at, kunne inddrage bygherre på mest hensigtsmæssige måde i projektet bør denne, iflg. Mark Krebs
[? ], gøres bevidst om sine valg, krav og ønsker til det aktuelle projekt. Dette giver muligheden for
at, kunne indarbejde specifikke kriterier til indeklimaet. Ligeledes giver det også mulighed for at, give
bygherre indsigt i ventilations -og varmesystemet således at, denne kan operere systemerne optimalt.
På baggrund af analysen i afsnittet 2.3 vurderes det, i forbindelse med projekteringen, hensigtsmæssigt
at indsamle data for nye -og fremtidige bygværker ift. det oplevede termiske -og atmosfæriske indeklima.
Således kunne en database for, hvert bygværk indeholde informationer om aktuel anvendelse, bruge-
re, adfærd, forureningsniveau osv. Disse data ville kunne anvendes som, skabelon til at, kategorisere
fremtidige anvedelsesforhold for et vilkårligt bygværk.
Ved at, projektering af en større administartion eller kontorbygning skal etableringsomkostningerne
til varme -og ventilationssystemet vægtes ift. drift -og vedligeholdsomkostninger over en periode på
typisk 8-10 år. Det antages at, etableringsomkostningerne fordeler sig som, det ses i 4.1. Drift -og
vedligeholdelsesomkostningerne antages at, fordele sig som, det ses i 4.2.
29
30. Figur 4.1: Etableringsomkostninger for tre typer ventilation
Figur 4.2: Drift -og vedligeholdelsesomkostninger for tre typer ventilation
30 Kapitel 4. Projektledelse
31. 4.1. Planlægningsværktøjer
4.1 Planlægningsværktøjer
Et typisk planlægningsværktøj er som, tidligere nævnt MS-project. Et løsningsforslag til optimering
af dette værktøj kunne være en fusion af Revit, Sigma og MS-project således at, det fusionerede
program dækker alle aspekter i projekteringen. Da de individuelle programmer har deres eget bibliotek
bibeholdes disse. Alle tre programmer linkes til Sfb-systemet -og bips beskrivelser således at, alle
paradigmer er tilstede.
Når bladet Social og funktionel kvalitet er foldet ud i DGBN modellen 4.3 ses, markeret med rød elipse,
de punkter der behandles i nærværende speciale. Her ses det at, der også tages hensyn til det akustiske
indeklima, da dette typisk bidrager negativt og i nogle tilfælde positivt.
Figur 4.3: Procentvis kategorisk fordelingsoversigt
Kapitel 4. Projektledelse 31
32. Kapitel 5
Konklusion
På baggrund af udarbejdede løsningsforslag vurderes det at, en hybrid løsning er den mest optimale ift.
at, kunne imødekomme fremtidige krav og normer på områderne atmosfærisk -og termisk indeklima.
Ved optimering af eksisterende løsninger virker det mest hensigtsmæssigt at, indføre en styring der
både tager hensyn til volumet, brugstiden og belastningen på samme tid.
Ved en fusion af VAV og DCV systemerne vurderes det muligt at, opnå en optimeret styringsmodel,
idet volumet er konstant imens brugstid og belastning er variable. Ved at, skabe en hybrid af VAV og
DCV forventes det, at PMV og PDD-indekset vil vise værdier betydeligt under 5% utilfredse. Ligeledes
forventes det at, krav og normer med lethed kan imødekommes både ift. AT-vejledninger og BR10.
I forhold til de skærpede krav der stilles fra DGBNs side vurderes det at, disse ville kunne imøde-
kommes ved optimering af filtreringssystemerne sammenholdt med hybrid forslaget. I forbindelse med
optimering af den oplevede luftkvalitet, samt den operative temperatur skal en meromkostning tages i
betragtning. Denne vurderes acceptabel ift. efterfølgende besparelser på drift budgettet. Ligeledes for-
ventes et reduceret sygefravær, øget produktivitet og bedre arbejdsmiljø som ligeledes bidrager positivt
til en virksomhedsøkonomi.
For nærværende vurderes det at, en konkret registrering af empiriske data, for drift -og vedligeholdelse
af nyopførte bygværker ikke sker i det omfang der vurderes nødvendigt for at, kunne optimere det
fremtidige byggeri. Ifølge Mark Krebs udarbejdes der en bruger manual for indkøring af ventilationssy-
stemet til bygherre. Efterfølgende udføres det ét eftersyn over en periode på et år. I denne sammenhæng
vurderes det hensigtsmæssigt at, introducere en elektronisk registrering af indeklimaet for nyopførelser.
De energitekniske optmeringer forventes at, resultere i optimale indeklimaforhold og disse skal indarbej-
des på et tidligt stadie i projekteringen. I denne forbindelse er det ligeledes vigtigt at, få myndighederne
på området involveret således at ændringer og tilføjelser, samt nye cirkulærer, bekendtgørelser mv. ind-
fases umiddelbart efter vedtagelse.
Det vurderes i denne sammenhæng imperativt at, alle lovgivende myndigheder på området formår
at reducere implementeringstiden betydeligt for at, kunne imødegå store ekstra omkostninger i bygge
sektoren. Ved hurtigere formidling af førnævnte vurderes det at, projekteringsfasen optimeres ift. at,
der projekteres iht. de seneste krav og normer således at, disse ikke forældes indenfor de første 5 til 10
år efter ibrugtagning af bygværket.
På baggrund af analyser, løsningsforslag og betragtninger udarbejdet i dette speciale vurderes det ikke
sandsynligt at, behandlede løsningsforslag kun ville kunne udføres delvist iht. de tanker der gjort.
Dette grundes hovedsageligt at, empiriske data ikke kan registreres på forhånd, samt det teknologiske
32
33. fremskridt er betinget af indsamling af empiriske data. Hvis førnævnte skal kunne omgåes synes eneste
alternativ at, være en radikal, visionær og innovativ tanke -og tilgang på området.
Kapitel 5. Konklusion 33
34. Litteratur
[BR1]
[2] Arbejdstilsynet (2008). Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsnin-
ger. URL: http://www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/i/a-1-2-indeklima.
aspx. Downloadet: 10.01.2015.
[3] Denmark, G. B. C. (2012). DGNB certificeret byggeri i Danmark. URL: http://www.dk-gbc.dk/
certificering/dgnb-systemet-i-danmark.aspx. Downloadet: 20.01.2015.
[4] Henrik N. Knudsen, Alireza Afshari, L. G. (1997-2008). Sensorisk bedømmelse af
afgasning fra byggematerialer. URL: http://www.sbi.dk/indeklima/luftkvalitet/
sensorisk-bedommelse-af-afgasning-fra-byggematerialer. Downloadet: 20.01.2015.
[5] Wikipedia (2008). Projektledelse. URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Projektledelse. Down-
loadet: 13-01-2015.
34
36. Side 1 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…5%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
COWI, P2_oprindlig
Kommentar
Bygningen
stype Andet
330,0 deg
et bruttoareal 10662,0 m²
sisterende /
vendelse
0,0 m²
pacitet 120,0 Wh/K m²
brugstid 45 timer/uge
start - slut,
8 - 17
Beregningsbetingelser
gsbetingelser BR: Aktuelle forhold
mmen
0,0 kWh/m² år
Varmeforsyning og køling
rmeforsyning Fjernvarme
rer Nej
vne,
varmere etc.
Nej
eanlæg Nej
mper Nej
Nej
ler Nej
k køling Nej
Rumtemperaturer, setpunkter
37. Side 2 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…5%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
23,0 °C
ventilation 24,0 °C
k køling 25,0 °C
ning lager 15,0 °C
Dimensionerende temperaturer
p. 20,0 °C
. -12,0 °C
p. lager 15,0 °C
Ydervægge, tage og gulve
sdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C)
ge 5180,6 0,17 1,000
8517,0 0,12 1,000
1215,6 0,18 1,000
æk 2145,0 0,11 0,700 10
dervæg 413,4 0,17 1,000 10
17471,6 - - - -
Fundamenter mv.
sdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C)
ent 413,4 0,31 1,000
3259,3 0,02 1,000
0,0 0,00 0,000
3672,7 - - - -
Vinduer og yderdøre
sdel Antal Orient Hældn.
Areal
(m²)
U
(W/m²K)
b
Ff
(-)
g (-) Skygger
Fc
(-)
Dim.Inde
(C)
Dim.Ude
(C)
1,1 1 SV 90,0 2,9 1,00 1,000 0,70 0,63 1,00
1 SV 90,0 4,0 1,00 1,000 0,88 0,63 1,1 1,00
1,2 1 SV 90,0 2,9 1,00 1,000 0,70 0,63 1,2 1,00
1 SV 90,0 4,0 1,00 1,000 0,88 0,63 1,2 1,00
ue
11 NV 90,0 4,9 1,00 1,000 0,90 0,63 2,1 1,00
42. Side 7 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…5%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
Vinter Vinter Vinter Nat Nat
846,0 0,70 1,52 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 1,52 1,00 0,00 0,00
tor 2712,0 0,70 1,08 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 1,08 1,00 0,00 0,00
al 741,0 0,40 1,17 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 1,17 1,00 0,00 0,00
1746,0 0,70 0,90 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,90 1,00 0,00 0,00
m
723,0 0,70 1,18 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 1,18 1,00 0,00 0,00
674,0 0,20 0,85 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,85 1,00 0,00 0,00
on 329,0 1,00 0,70 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,70 1,00 0,00 0,00
om 388,0 0,10 0,88 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,88 1,00 0,00 0,00
532,0 1,00 3,33 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 3,33 1,00 0,00 0,00
217,0 1,00 0,61 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,86 1,00 0,00 0,00
233,0 0,20 6,70 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 6,70 1,00 0,00 0,00
573,0 0,70 1,92 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 1,92 1,00 0,00 0,00
um
948,0 0,20 0,71 0,80 18,0 Nej 0,10 0,06 1,7 0,71 1,00 0,00 0,00
0,0 0,00 0,00 0,00 0,0 Nej 0,00 0,00 0,0 0,00 0,00 0,00 0,00
Internt varmetilskud
Areal (m²) Personer (W/m²) App. (W/m²) App,nat (W/m²)
846 4,0 6,0 0,0
tor 2712 4,0 6,0 0,0
al 741 4,0 6,0 0,0
1746 4,0 6,0 0,0
m og lift 723 4,0 6,0 0,0
674 4,0 6,0 0,0
on 329 4,0 6,0 0,0
um 388 4,0 6,0 0,0
532 4,0 6,0 0,0
217 4,0 6,0 0,0
233 4,0 6,0 0,0
573 4,0 6,0 0,0
iverse rum 948 4,0 6,0 0,0
43. Side 8 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…5%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
Areal
(m²)
Almen
(W/m²)
Almen
(W/m²)
Belys.
(lux)
DF
(%)
Styring
(U, M,
A, K)
Fo (-
)
Arb.
(W/m²)
Andet
(W/m²)
Stand-
by
(W/m²)
Nat
(W/m²)
846,0 2,0 7,0 200 2,00 K 0,70 1,0 0,0 0,0 0,0
tor 2712,0 2,0 7,0 200 2,00 K 1,00 1,0 0,0 0,0 0,0
al 741,0 2,0 7,0 200 2,00 K 0,40 1,0 0,0 0,0 0,0
1746,0 2,0 7,0 50 2,00 K 1,00 1,0 0,0 0,0 0,0
m og
723,0 2,0 7,0 100 2,00 K 0,70 1,0 0,0 0,0 0,0
674,0 2,0 7,0 100 2,00 K 0,50 1,0 0,0 0,0 0,0
on 329,0 2,0 7,0 50 0,00 K 0,10 1,0 0,0 0,0 0,0
um 388,0 2,0 7,0 200 2,00 K 0,70 1,0 0,0 0,0 0,0
532,0 2,0 7,0 200 2,00 K 0,70 1,0 0,0 0,0 0,0
217,0 2,0 7,0 200 2,00 K 0,80 1,0 0,0 0,0 0,0
233,0 2,0 7,0 100 2,00 K 0,80 1,0 0,0 0,0 0,0
573,0 2,0 7,0 200 2,50 K 1,00 1,0 0,0 0,0 0,0
iverse
948,0 2,0 7,0 100 0,00 K 0,20 1,0 0,0 0,0 0,0
Andet elforbrug
sning 0,0 W
pperatur,
0,0 W
pperatur,
ug
0,0 W
Parkeringskældre mv.
Areal
(m²)
Almen
(W/m²)
Almen
(W/m²)
Belys.
(lux)
DF
(%)
Styring
(U, M,
A, K)
Fo (-
)
Arb.
(W/m²)
Andet
(W/m²)
Stand-
by
(W/m²)
Nat
(W/m²)
Mekanisk køling
lse Mekanisk køling
etageareal 0
0,00 kWh-el/kWh-køl
ehov 0,00 kWh-varme/kWh-køl
44. Side 9 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…5%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
p. faseskift
0 Wh/m²
esfaktor 1,50
ntation
Varmefordelingsanlæg
Opbygning og temperaturer
stemperatur 70,0 °C
stemperatur 40,0 °C
ype 2-streng Anlægstype
Pumper
pe Beskrivelse Antal Pnom Fp
Varmerør
ninger i
og returløb
l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N)
Afb. sommer
(J/N)
100,0 0,20 1,000 J N
Varmt brugsvand
lse Varmt brugsvand
ndsforbrug,
nit for
en
100,0 liter/år pr. m²-etageareal
ugsvand
ur
55,0 °C
Varmvandsbeholder
lse Ny varmtvandsbeholder
ndsbeholdere
1,0
volumen 250,0 liter
stemperatur
alvarme
55,0 °C
mning af
Altid
ebeholder
armespiral i Nej
45. Side 10 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
turfaktor for
gsrum
0,0
Ladekredspumpe
0,0 W
Nej
kt 0,0 kW
Varmetab fra tilslutningsrør til VVB
Tab b Beskrivelse
Cirkulationspumpe til varmt brugsvand
lse PumpCirc
0,0
0,0 W
0,0
0,0 W
nsfaktor 0,00 W
g af
dsrør
Nej
Rør til varmt brugsvand
ninger i
og returløb
l (m) Tab (W/mK) b
Vandvarmere
Elvandvarmer
lse Elvandvarmer
VBV i
el-
mere
0,0
b fra
ndsbeholder
0,0 W/K
turfaktor for
gsrum
1,00
Gasvandvarmer
lse Gasvandvarmer
VBV i
0,0
46. Side 11 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
b fra
ndsbeholder
0,0 W/K
sgrad 0,5
me 50,0 W
turfaktor for
gsrum
1,00
Fjernvarmeveksler
lse Ny fjernvarmeveksler
effekt 0,0 kW
b 0,0 W/K
varmning
veksler
Nej
emperatur,
60,0 °C
turfaktor for
gsrum
1,00
ik, stand-by 5,0 W
Anden rumopvarmning
Direkte el til rumopvarmning
lse Supplerende direkte rumopvarmning
etageareal 0,0
Brændeovne, gasstrålevarmere etc.
lse
etageareal 0,0
sgrad 0,4
msbehov 0,1 m³/s
Solvarmeanlæg
lse Nyt solvarmeanlæg
Varmt brugsvand
Solfanger
0 m² Start effektivitet 0,8 -
bskoefficient
47. Side 12 af 12ngushumogus/Desktop/BILAG%20SOM%20SKAL%2…%20Be10%20skitse%20og%20optimering/Be10%20oprindlig.htm
ng S Hældning 0,0 ° -
10,0 ° Venstre 0,0 ° Højre 0,0 °
Rør til solfanger
0,0 m Varmetab 0,00 W/mK Veksler 0,8
El
rkreds 50,0 Automatik, stand-by 5,0 W
53. A
C
D
Østre
Allé
A
C
101112131415161718192021222324252627282930
B
D
1.612
SnitC-C
1.612
SnitC-C
123456789
E
F
G
H
1.611
SnitB-B
1.611
SnitB-B
36003600360036003600360036003600360036003600360036003600360036003600360036003600360036003600360036003600360036003600
60008000600014200600080006000
1.610
SnitA-A
1.610
SnitA-A
1.613
SnitF-F
1.613
SnitF-F
1.612
SnitD-D
1.612
SnitD-D
1.613
SnitE-E
1.613
SnitE-E
1.614
SnitG-G
1.614
SnitG-G
1500
751
449
1841096
13231612
676936
649
14665
14692
1707
209
1791
Røg
Røg
Røg/Inspektionslem
Røg
2253
3141 1235 2365 2365 12351235
937
1673
203
1676
3113
1745
345
5145
TN
TNTN
TN
TN
TN
TN
TN
TN
TN
TN
TN
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
Rende
TN
TN
Røg
Røg
Røg
3600
2383
2109
3600
32862
4091
Angiverfaldretningogminimunsfald
Angiverfaldsikring-Sebeskrivelse
Røgudluftning/Inspektionslem
Generelt:
Opbygningaftagkonstruktionfremgårafsntitegningerogdetaljer
Faldudføresikileriht.nærværendetegning.KilersomRockwoolHardkilesystem.
Trykfastisoleringogkilerudlæggesoverbygningskroppenpåunderlagafbetondæk
Derudførestætningvedallegennembrydningeraftagfladen.
Iforbindelsemedvarmtarbejdeerdetentreprenørensansvarogopgaveatgældende
reglerjf.Brandtekniskvejledning10,10Aog10Boverholdes,fxskalderudpegesbrandvagt
underarbejdetog1timeefter.
Tagbrøndedimensioneresafleverandør
Signaturforklaring
INGENIØR:
ARKITEKT:
EMNE:
SvendPapev/HalsStorkøbHolding
Hals
Tel.
Fax
COWIA/S
Thulebakken34-9000Aalborg
Tel.99367700
Fax
KPFArkitekterA/SMAA-MDB
VedStranden22-9100Aalborg
Tel.98133738
Fax98133716
MAIL:kpf@k
WEB:www.k
MAIL:
WEB:
MAIL:
WEB:
BYGHERRE:SørenEnggaardA/S
Indkildevej6B-9210AalborgSØ
Tel.98381629
Fax98381155
MAIL:kw@s
WEB:
PROJEKT:
REV.DATOTEG.KONTR.GODK.BESKRIVELSEAFREVISION
Eternitten-Domicilbyggeri,etapel
Oversigtsplan-Tagplan
Hovedprojekt
1:200
(05)Tag
A
B
A07.12.2010ftAntalogplaceringafrøgudluftningændressomibrandstrategirapportMaj20
B06.05.2011ftVægiBlokCændrettil145mm-IndretningafkælderiBlokD-Dørstørrelse
Røgudluftningiflugtvejstrapperflyttesogskalogsåbrugessominspektionsle
C09.06.2011ftPlaceringafventilationogbelysningiloft-Røgventilation/inspektionslemita
D29.06.2011ftIndtegnetperforering,El,VentilationogSprinkleriLoftsplaneriBlokA,Bog
ændret-Størrelsenpådeoplukkeligealu.vinduerændres
E08.07.2011ftRøg/inspektionslemflyttetfraBlokAtilBlokEogplaseringflyttet1200mm
C
C
C
C
D
D
D
D
Teksteninspektionslemudgår,
detskalkunværerøgudluftning
Teksteninspektionslemudgår,
detskalkunværerøgudluftning
Teksteninspektionslemudgår,
detskalkunværerøgudluftning
E
AS
BUILT03.12.2
54. 1 Fundament ved sandwich elementer
Se ing.
2 Fundament ved tunge indervægge
Se ing.
1 Kældergulv: [U=x,xx]
330 mm armeret beton, se ing.
300 mm polystyren
1 480 mm Sandwich element: [U=x,xx]
80 mm forplade farve og mønster jf. facadetegning
200 mm mineraluld
200 mm bagplade i beton
Spartel, kridering og maling
2 680 mm Sandwich element: [U=x,xx]
80 mm forplade farve og mønster jf. facadetegning
200 mm mineraluld
400 mm bagplade i beton
Spartel, kridering og maling
3 Udv. glasfacader
1 150 mm Indervæg:
150 mm betonelement
Spartel, kridering og maling
2 200 mm Indervæg:
200 mm betonelement
Spartel, kridering og maling
3 360 mm Indervæg:
360 mm betonelement
Spartel, kridering og maling
4 120 mm Indervæg:
2 x 12,5 mm gips
70 mm stålskelet
2 x 12,5 mm gips
Spartel, kridering og maling
5 Indv. Glasvægge
6 100 multiblokke som kælderindervæg:
100 mm multiblokke
Spartel, kridering og maling
1 Etagedæk
10 mm gulvbelægning
60 mm afretning
400 mm huldæk
2 Etagedæk
10 mm gulvbelægning
190 mm afretning
270 mm huldæk
1 Ståltrapper
Trappevanger og trinkasser i stål
Trinkasser udstøbes og udlægges tæpper
Trappe overfladebehandles fra fabrik
Trappevanger i farve ral 7016, glans 35
(24)2 Flugtvejstrappe i trappegang
Råbeton
(24)3 Flugtvejstrappe i blok C
Beton/ Stål
(26)1 Altan
Beton/ Stål
(27)1 Tagkonstruktion [U=x,xx]
1 lag tagpap - overpap
1 lag tagpap - underpap
400 mm isolering
Dampspærre, sammenstøbninger strimles
320 mm huldæk
(27)2 Udhæng
1 lag tagpap - overpap
1 lag tagpap - underpap
270 mm isolering
Dampspærre, sammenstøbninger strimles
Beton vehænselement
(31)1 Udvendige vinduespartier
Alu vinduespartier, natur-anodiseret.
Friktionsbremse.
Alu-sålbænk, natur-anodiseret.
Udv. fuges med expanderende fugebånd,
elastisk fuge ved underkarm.
Indv. fuges elastisk fuge, hvid.
(31)2 Udvendige dørpartier
Alu facade- eller terrasedør,
Friktionsbremse,
Indv. fuges med elastisk fuge, hvid.
Udv. fuges med expanderende fugebånd,
underkarm med elastisk fuge.
Der udføres niveaufri adgang ved alle døre.
(32)1 Indv. komplettering - døre og vinduer
Glat massive døre, ral 7016
Greb og beslag i rf. stål.
Der monteres gerigter ved indv. partier.
Gerigter og karme i ral 9010, glans 35.
Dørstop
Alle bundskinner planforsinkes.
(34)1 Glasværn ved ståltrapper og beton/ ståltrappe ved blok C
ø 40 mm rustfri håndliste
Værn i fladstål
Udfyldninger i sikkerhedsglas med
halvrunde monteringsbeslag i rustfri stål
Værn overfladebehandles fra fabrik, ral 7016, glans 35
(34)2 Stålværn ved flugtvejstrapper i trappegang
Som standard Dalton, RAL 9010
(35)1 Nedhængt systemloft
Se loftsplan
ote:
elativ kote 10.00 svarer til Dansk Normal 5.00
Tegn. nr.
V. DATO TEG. KONTR. GODK. BESKRIVELSE AF REVISION
1.610
