Alternativ byggepladsrapport

Rapport titel: Den alternative byggepladsrapport
Report title: Cradle 2 cradle og bæredygtighed i byggeriet
Forfatter(e) og
studienummer:
Anna Skjærbæk 294823
Cecilie Reenberg 294626
Alexander Gravesen 294818
Brian Steensen 294828
Vejleder: Kathrine Amtekjær Lauridsen
Sideantal (a 2400
anslag):
20
Jeg (alle forfattere, hvis der er flere) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden
uretmæssig hjælp (jfr. Bek. nr. 1500 af 2/12- 2016 § 20 stk. 6 jfr. §20 stk. 1 og 2)
dato og underskrift:

BK22-F-20 Gr. 1 Alternativ byggepladsrapport 03-06-20
DEN ALTERNATIVE
BYGGPLADS RAPPORT
BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN, VIA UNIVERSITY, CAMPUS HOLSTEBRO
Cradle 2 Cradle og
bæredygtigt byg-
geri.
Vejleder: Kathrine Amtkjær Lauridsen
Skrevet af:
Alexander Gravesen 294818
Anna Skjærbæk 294823
Cecilie Reenberg 294626
Brian Steensen 294828
Afleveret d. 3/6-2020

Abstract:
It has been a fact for quite some time that we humans have a severe usage of the world’s re-
sources. Much more than the world can produce. And while the construction industry is re-
sponsible for the 40% of the world’s total CO2
discharge, we have the means to make a dif-
ference.
To which extent is it possible to use Cradle to Cradle certified or recycled materials in new
buildings?
We found 3 points that keeps us form going full-on recycled and C2C:
 Money: C2C and recycled products does often need special treatment and the price
reflect this, making the product more expensive.
 Society mindset: For this to be changed we need some political interference to suc-
ceed.
 New research: While the awareness of the environment is rising so is the funding for
new research. This might yet provide us with some golden solutions.

Indholdsfortegnelse
1 Indledning med problemformulering..............................................................................1
1.1 Problempræsentation..............................................................................................1
1.2 Problembaggrund ....................................................................................................1
1.3 Problemformulering.................................................................................................1
1.4 Afgrænsning ............................................................................................................2
1.5 Kort præsentation af teoretisk grundlag ..................................................................2
1.6 Kort præsentation af empiri.....................................................................................2
1.7 Læsevejledning........................................................................................................2
2 Teoretisk grundlag..........................................................................................................3
2.1 Materialesundhed....................................................................................................3
2.2 Genbrug og Genanvendelse.....................................................................................3
2.3 Vedvarende energi og kulstof håndtering. ...............................................................3
2.4 Forvaltning af vandressourcer..................................................................................3
2.5 Social retfærdighed..................................................................................................3
2.6 Plan .........................................................................................................................4
2.7 Analyser...................................................................................................................4
2.8 Vurdering.................................................................................................................4
2.9 Certificering.............................................................................................................4
2.10 Fornyelse.................................................................................................................5
3 Metode ..........................................................................................................................6
4 Empiri.............................................................................................................................7
4.1 Terrændæk..............................................................................................................7
4.1.1 Beton................................................................................................................7
4.1.2 Trykfast isolering...............................................................................................7
4.1.3 Gulvbelægning..................................................................................................7
4.1.4 Alternative terrændæk .....................................................................................8
4.2 Ydervægge:..............................................................................................................8
4.2.1 Indervæg og mørtel: .........................................................................................8
4.2.2 Det isolerende lag.............................................................................................9
4.2.3 Facadeløsninger................................................................................................9
4.3 Tag:........................................................................................................................10

4.3.1 Tagdækning/tagpap:.......................................................................................10
4.3.2 Spær:..............................................................................................................11
4.3.3 Dampspærre:..................................................................................................11
4.3.4 Isolering:.........................................................................................................11
4.4 Installationer: ........................................................................................................12
4.4.1 Ventilationsprincipper ....................................................................................13
4.4.2 Naturlig/hybrid ventilation .............................................................................13
4.4.3 Hydraloop.......................................................................................................13
4.5 CSR - Corporate Social Responsibility.....................................................................14
5 Analyse ........................................................................................................................15
5.1 Terrændæk:...........................................................................................................15
5.2 Tunge vægge: ........................................................................................................17
5.3 Tag.........................................................................................................................18
5.4 Installationer..........................................................................................................19
6 Konklusion ...................................................................................................................21
7 Bibliografi.....................................................................................................................22
8 Billedliste .....................................................................................................................25
9 Bilag.............................................................................................................................26
9.1 Bilag 1 -retur til Metode.........................................................................................26

Side 1 af 26
1 Indledning med problemformulering
1.1 Problempræsentation
Skrevet af Alexander
Det har været kendt i lang tid, at vi som mennesker har et overforbrug og forurener verdens
ressourcer. Populationen vokser, hvilket resulterer i flere munde der skal mættes, større tøj-
produktion og ikke mindst flere boliger at bo i. Byggebranchen er en af de store synder, da
den udgør hele 40% af verdens CO2
udledning. Derfor har vi et stort ansvar for at reducere
og forbedre den måde, at branchen bruger verdens ressourcer på.
1.2 Problembaggrund
Skrevet af Alexander og Anna
I takt med at der bliver større fokus på miljø og klima indenfor byggebranchen, bliver det
mere og mere nødvendigt at vi som bygningskonstruktører tænker i disse baner. Derfor vil vi
i denne rapport kigge på bæredygtighed, Cradle to Cradle og genanvendelse af materialer.
Dette er allerede metoder der så småt bliver integreret i nye byggerier, og som vi formegent-
ligt vil se meget mere til i fremtiden.
Hvad er det der holder os tilbage? Det korte svar vil være penge. Men der er også problemet
med hele omvæltningen af byggebranchens metoder og traditioner.
1.3 Problemformulering
Vi har fået stillet problemformuleringen
I hvor stort et omfang kan der anvendes C2C eller genbrugs materialer i opbygningen af
nyt terrændæk, ydervægge, tag og installationer i et enfamilieshus?
For at få hjælpe med at svare på vores problemformulering har vi stillet os følgende under-
spørgsmål:
 Hvad er Cradle to Cradle, hvilke krav forudsætter det og hvilke udfordringer bærer
det med sig, ved terrændæk, ydervægge, tag og installationer?
 Hvilke muligheder er der for C2C og genbrugsmaterialer i terrændæk, ydervægge, tag
og installationer?
 Hvilke alternativer kan man bruge for at opnå bæredygtighed, ved terrændæk, yder-
vægge, tag og installationer?

Side 2 af 26
1.4 Afgrænsning
Skrevet af Alexander og Anna
Der ønskes ikke at undersøge renoveringer af boliger. Herunder heller ikke mulighederne i
forbindelse med erhvervsbyggeri, institutioner eller lignende. Vores fokus kommer primært
til at ligge på enfamilieshuse.
For at begrænse os yderligere har vi også valgt kun at skrive om terrændæg, ydervægge, tag
og installationer. Vi tager således ikke tilstødende bygningsdele så som sokkel/fundament,
lofter og lignede, da det er en bygningsdel for sig.
1.5 Kort præsentation af teoretisk grundlag
I det teoretisk grundlag bliver der redegjort for Cradle to Cradle Certificeringen, dets hoved-
punkter og hvordan certificerings processen foregår.
1.6 Kort præsentation af empiri
I empirien går vi i dybden med alle vores bygningsdele. Her kommer vi ind på de specifikke
løsninger og udbud der er på markedet. Vi har valgt at dele vores bygningsdel op og kigge på
hvert enkelt byggemateriale, for at se om det er mulighed for et Cradle to Cradle materiale,
og hvis ikke, så et andet alternativ.
Empiren vil også komme ind på forskning der bliver fortaget inden for bæredygtighed og
genanvendelse.
1.7 Læsevejledning
I rapporten skriver vi om bygningsdelene fra bund til top og derefter om installationer. Dette
har virket som den mest naturlige fremgangs måde.
Hvis vi ikke alle har siddet og skrevet teksten fælles, vil forfatterens navn stå i kursiv under
afsnittet (se eksempel ovenfor)

Side 3 af 26
2 Teoretisk grundlag
Cradle to Cradle-certificeringen er en måde for produktdesignerer og firmaer at få et bevis
på at deres produkt har en sund genanvendings proces. Det kan være alt fra parfumer og T-
shirts, til gulve og vinduesbehandlinger. For at få sin certificering bliver produktet anset fra
fem forskellige kategorier, som har stor indflydelse på bæredygtigheden. Der er mulighed for
at blive certificeret på fem forskellige niveauer, BASIC til PLATIN, inden for hver kategori, så-
dan at produktet kan blive ”gode i stedet for kun mindre dårlige.” Man får så i sidste ende en
certificering der svare til den laveste godkendelse. De fem kategorier er:
2.1 Materialesundhed.
Her kigger man på materialet igennem hele produktionskæden og efterfølgende vurderer
man hvilken indvirkning det har på menneskets og miljøets sundhed. Kriterierne for hvert
certificeringsniveau stiller krav til mængden af giftige og uidentificeret kemikalier i produk-
tet. Det resterende materiale kan nu betragtes som næringsstoffer som kan gennemgå i et
teknisk eller biologisk kredsløb.
2.2 Genbrug og Genanvendelse.
Genbrug og Genanvendelse er meget som vi kender det. Her skal produkterne designes såle-
des, at de enten kan nedbrydes som et sikkert biologisk næringsstof eller genanvendt i nye
produkter som et teknisk næringsstof. Her stiller hvert certificeringsniveau krav til mængden
der bliver genanvendt.
2.3 Vedvarende energi og kulstof håndtering.
Når man fremstiller et produkt, er der ofte nogle maskiner der skal fremstille eller hjælpe
med at fremstille et produkt. Hvert niveau stiller krav til hvorledes energien til de maskiner
er vedvarende og kulstof neutralt.
2.4 Forvaltning af vandressourcer.
Hos Cradle to Cradle betragter de vand som en værdifuld ressource for alt levende. Derfor
stiller hvert niveaukrav til hvor rent spildevandet for produktet er, således det kan opnå drik-
kevandskvalitet ved mindst mulig behandling.
2.5 Social retfærdighed.
Ved social retfærdighed lægger man vægt på aktiviteter tilgodeser mennesker og de økosy-
stemer hvor produktformningen tager sted.

Side 4 af 26
Den internationale” Cradle to
Cradle Product Standard” er
baseret på William
McDonough og Michael Braun-
garts bog ”Cradle to Cradle:
Remaking the Way We Make
Things.” Standarden skal guide
produktdesignere til at for-
bedre deres produkter, så de
bliver mere bæredygtige inden
for de fem kategorier.
For at blive certificeret er der
fem trin man skal gennemgå: 1
Plan, 2 analyser, 3 vurdering, 4
certificering og 5 fornyelse.
2.6 Plan
Når man vurderer, at man har et produkt der kan certificeres, skal man gå ind på c2ccerti-
fied.org og finder en assessor. I Danmark har vi assessoren Vugge Til Vugge ApS. De vil så
gennemgå dit produkt og komme med en certificeringsplan, der består af: En tidsplan, for-
ventede udgifter, overvejelser i forbindelse med varemærkelicens samt en plan for roller og
ansvar i forbindelse med af alle indsamlinger af vurdering af data.
2.7 Analyser
I det andet led i certificeringen indgår man et samarbejde med ens valgte assessor. Her kort-
lægger man ens produkt; hvordan det er lavet, hvad det indeholder og hvad der skal ske
med det efter det er brugt. Så udarbejdes der en redegørelse over produktet, optimerings-
planer og andet dokumentation. Ofte underskrives en NDA (non-disclosure agreement) mel-
lem produkt designer og assessor samt leverandører.
2.8 Vurdering
Ved at følge retningslinjerne i ”Cradle to Cralde-Certified Product Standard” Udarbejder as-
sessoren en vurderingsrapport som indsendes til ”Cradle to Craldle Products Innovation In-
stitute” hvor de gennemgår rapporten og eventuelt godkender den.
2.9 Certificering
Hvis virksomhedens product lever op til de krav som forudsætter certificeringen, modtager
virksomheden Cradle to Cradle-Certified mækret som passer til deres certificeringsniveau.
Virksomheden skal underskrive Instituttets Trademark License Agreement. Denne aftale in-
deholder regler for brug af mærket, på det produkt der bliver certificeret i forbindelse med
marketing. Produktet vil også blive tilføjet til C2C online produkt register.
Billede 1 - C2C certificering

Side 5 af 26
2.10 Fornyelse
Virksomheden kan altid forbedre sit produkt og få en højere certificeringsgrad, hvis dette øn-
skes. (Vugge til Vugge ApS, 2014)
Cradle to Cradle-Certified Product Standard bliver hele tiden opdateret for at forbedre pro-
cessen. Lige nu er det version 3.1 der er gældende, men version 4 er i gang med at blive ud-
arbejdet. (Cradle to Cradle Certified , 2020)

Side 6 af 26
3 Metode
Vi har samlet data til rapporten ind gennem websites, interviews og elektronisk kommunika-
tion med diverse virksomheder angående specifikke produkter. Eftersom vi har haft udfor-
dringer med ikke at kunne komme på aktuelle byggepladser, er rapporten udarbejdet ud fra
dels andenhånds empiri og egne indsamlede data.
Da Covid-19 ramte, var vi nødsaget til at aflyse de planlagte byggepladsbesøg vi havde kalen-
derlagt. Der er udarbejdet et skema (Bilag 1)til opfølgning/ udfyldning på pladsbesøgene.
Skemaet til observanser er udarbejdet således, at det skulle være muligt at indsætte data via
en tablet, telefon eller pc. Ved at kunne indtaste data i forbindelse med en pladsrundering,
vil der være større sandsynlighed for de forskellige observanser er korrekte. Skemaet viser et
afsnit om: Cirkulær økonomi, arbejdsmiljø, genanvendelse af materialer og de forskellige en-
trepriser der var aktuelle på runderingstidspunktet. Skemaet kan udvides med de ønskede
arbejder og processer. I skemaet skal der noteres dato for observans, evt. billeder og kom-
mentarer, samt en karakter fra 1-10. Karakterskalaen skal ses som en numerisk skala der
strækker sig fra 1-10, den har ikke noget med den almindelige karakterskala at gøre. Ved at
graduerer arbejdsgangen på denne måde kan vi følge processen og ændre arbejdsgange,
hvis det skulle være nødvendigt. Karakteren vil derved til sidst give en gennemsnitlig karak-
ter for byggeriet. Byggeprocess procenten skal løbende opdateres.

Side 7 af 26
4 Empiri
4.1 Terrændæk
Skrevet af Anna
Der stilles store krav til et terrændæk, da det både skal sikre stabiliteten af husets bund og
grund, og samtidigt holde på varmen og beskytte huset mod fugt. For at overholde disse krav
består terrændækket oftest af følgende lag:
 Et kapillarbrydende lag/eller et lag trykfast isolering
 Et betonlag
 En gulvbelægning
4.1.1 Beton
Jeg har læst en brochure fra Aalborg Portland, som er de eneste producenter af cement i
Danmark, for at finde ud af hvorfor beton er så stor en klimasynder. De skriver at cementen
der bruges til at lave beton, kræver meget høje temperaturer til produktionen, og dermed
bruger en masse energi. I denne proces sker der også en kemisk reaktion kaldet kalcinering,
som frigiver CO2
gasser. Under fremstillingen bliver der udledt hvad der svarer til ca. 5% af
den totale CO2
udledning i Danmark. (Aalborg Portland, u.d.)
Derfor har jeg undersøgt under Cradle to Cradles produktregister, om der var nogle certifice-
rede løsninger på dette problem. Her fandt jeg det tyske firma Lichtner-Dyckerhoff Beton
GmbH & Co. KG, som har fået en C2C certificering på deres Ready-mix Lichtner-Dyckerhoff
Concrete, den 5. august 2019. (Cradle to Cradle, 2019) Desværre har det ikke været muligt at
finde informationer om, hvordan de har opnået deres certificering. Derfor har jeg sendt dem
en mail, og venter stadig på svar.
Jeg har også kigget på, hvad vi har gjort på hjemmefronten, for at lave en grønnere beton. I
Danmark har en række forskere i samarbejde med cement- og betonproducenter udviklet en
ny type CO2 besparende cement. Her har man erstattet kalken med kalcineret ler, da det
skal opvarmes på lavere grader. Det har jeg læst mig frem til i en artikel på dtu.dk (Krull &
Brixen, 2019)
4.1.2 Trykfast isolering
Der er heller ingen C2C registreret trykfaste isoleringer, selvom der findes andre certifice-
rede isoleringer på listen. Dog har jeg kigget på virksomheden kaldet Sundolitt, som har fået
udarbejdet miljøvaredeklarationen (EPD) på deres ekspanderet polystyren (EPS), som egner
sig godt til terrændækket. Derudover har de også fået svanemærket. (Sundolitt, u.d.)
4.1.3 Gulvbelægning
Ved gulvbelægningen har jeg under Vugge til Vugge fundet Wiking gulve a/s, som er et C2C
firma der laver lamelgulve i Danmark. På wikinggulve.dk kan man se at de har fået certifice-
ringen da de bl.a. anvender 100% vedvarende energi, arbejder med cirkulær økonomi og

Side 8 af 26
genanvendelse, bruger sunde materialer og mere til. (wikinggulve, u.d.) Der findes også C2C
certificerede gulvtæpper og gulvfliser på Vugge til Vugges hjemmeside. (Vugge til Vugge,
u.d.)
4.1.4 Alternative terrændæk
For at undersøge hvilke mere bæredygtige muligheder der er for opbygningen af terræn-
dækket, har jeg læst Træfakta 12 - Lette terrændæk, hvor der bliver beskrevet en løsning ba-
seret på en gulvspånplade på isolering af eps uden betonlaget. Her er det bare vigtigt at stiv-
heden er tilstrækkelig over for kanternes punktlaster, og at der er en tæt membran, som kan
fungere som både fugt- og radonspærre. (Træinformation, 2016)
En anden løsning kunne være et stampet lergulv, som også er en af de ældste metoder vi
kender. Her lægges leret over et kapillarbrydende og isolerende lag, som f.eks. blåmuslinge-
skaller eller skumglasgranulat. Her er det altså muligt at lave en løsning, der er en af de mest
skånsomme overfor miljøet, ifølge sparenergi.dk’s pdf omkring bæredygtige materialer.
(Energistyrelsen, 2016)
4.2 Ydervægge:
Skrevet af Cecilie
Ydervægge har stor betydning, da de spiller en rolle for husets klimaskærm. Klimaskærmen
sørger for at adskille bygningen ude fra inde, og forsikrer en god driftsøkonomi og mindre
miljøbelastning.
Jeg har kigget på de forskellige faktorer der kan spille en rolle i ydervæggens opbygning og
hvordan ydervæggene kan gøres mere bæredygtige, samt om der vil være mulighed for at
finde produkter, som er Cradle 2 Cradle-certificeret, og hvilke vanskeligheder det kan med-
føre. Jeg har derved kigget på følgende komponenter:
 Bagmur og mørtel
 Det isolerende lag
 Facadeløsninger
4.2.1 Indervæg og mørtel:
Det er problematisk at genanvende brugte mursten, da murstenen skal gennemgå en test,
for at forsikre at de brugte mursten kan holde i et nyt byggeri. Der testes bland andet for try-
styrke, frostfasthed, saltindhold etc. (Salmonsen, u.d.) Det kan derfor være umuligt for nogle
mursten at blive genbrugt, hvis de ikke lever op til kravene. Derfor er der også kommet på
øget fokus på, hvilken mørtel og sten der bliver brugt – og hvordan man ville kunne gøre
genanvendelsen af mursten og mørtel nemmere.
Jeg har haft kigget på firmaet KALK A/S (forfatter, 2020). De er et Cradle 2 Cradle-certificeret
firma, som har et stort fokus på bæredygtighed og bevaring af byggematerialer. De leverer
genanvendelig funktionsmørtel som er fri for cement. De samarbejder med firmaet Gamle-
mursten ApS (Gamlemursten.dk, 2020), som leverer genanvendelige mursten. Disse to

Side 9 af 26
firmaer sørger for at en murstensvæg er genanvendelig – da mursten og mørtel kan skilles
ad og bruges i fremtidige byggerier.
4.2.2 Det isolerende lag
Det isolerende lag er en vigtig faktor – da vi skal have en genanvendelig eller bæredygtig iso-
lering, som samtidig lever op til isoleringskravene.
Jeg har haft kigget, på disse følgende muligheder:
Woodfiber Isolering, er en svensk isoleringsproducent, hvor isoleringen består af træfiber-
granulat. Isoleringen er lavet 95% træfiber fra europæisk skovbrug. Det er produceret af træ,
som ikke kan anvendes til andre materialer. Træfibrene bliver granuleret, så det bliver en
form for løsuld. derudover er træfibergranulaten 100% genanvendelig og Cradle 2 Cradle-
certificeret. (Woodfiber, 2020)
Convert A/S er en dansk isoleringsproducent, som producerer tangisoleringsmåtter af åle-
græs.
Ålegræsset bliver opsamlet på Møn og Bogø. Når ålegræsset bliver skyllet op på stranden,
bliver de vasket rene og presset til måtter. (Convert, u.d.)
Måtterne har samme isoleringsværdi som almindelige isoleringsbatts af mineraluld og kan
genanvendes til produktion af nye tangisoleringsmåtter. Convert A/S producerer 100% gen-
anvendelige isoleringsmåtter, og er Cradle 2 Cradle-certificeret. (Pallesen, u.d.)
ROCKWOOL A/S er et dansk firma, som er en af de førende producenter af isoleringsmateria-
ler.
De har siden 2012 genanvendt brugt isolering. ROCKWOOL A/S har indført et samarbejde
med RGS Nordic – som beskæftiger sig med behandling af forurenet jord, bygge -og anlægs-
affald. I dette samarbejde indsamler de brugt isolering fra genbrugsstationer, renoverings-
projekter samt spildisolering fra byggepladser. RGS Nordic granulerer det brugte isolering og
derefter bliver det genanvendt af ROCKWOOL A/S i fremstillingen af ny isolering som opret-
holder de gældende krav. (ROCKWOOL, u.d.)
4.2.3 Facadeløsninger
KOMPROMENT ApS er en dansk facade -og tagproducent. De udvikler og sælger produkter
med henblik på bæredygtighed og genanvendelse. De beskæftiger sig med materialer bestå-
ende af beton, skifer og tegl.
De kan udføre en række forskellige facader, som er Cradle 2 Cradle-certificeret. En del af de-
res facader etableres med indbyggede solcellesystemer, for at forbedre miljøet.
De sørger for, at deres komponenter kan skilles ad og genanvendes. Det som ikke kan adskil-
les, bliver sendt til en samarbejdspartner, som arbejder indenfor det gældende materiales
område.
Alle deres produkter består af naturmaterialer. (Komproment, u.d.)

Side 10 af 26
4.3 Tag:
Hvis vi kigger på taget i sammenhæng med C2C er det vigtigt at se taget som en bygningsdel
bestående af mange forskellige materialer. For at hele taget skal være C2C/bæredygtigt nyt-
ter det jo ikke noget af ét, eller flere materialer, ikke lever op til de krav, som er beskrevet
tidligere.
Jeg har derfor valgt at dele taget op for at finde forskellige løsninger til de respektive materi-
aler. Jeg har delt taget op på følgende måde:
 Tagdækning/tagpap
 Spær
 Dampspærre
 Isolering
4.3.1 Tagdækning/tagpap:
Tagpap består ofte af bitumen som er et restprodukt af raffinering af råolie. For at spare på
olien, ser man gerne at man bruger et andet produkt til at fremstille tagpap, som din vandaf-
visende membran. Her har jeg fundet et produkt der er hedder Derbipure. Derbipure er et
C2C certificeret tagpap fra den belgiske producent Derbigum. (Derbigum, 2011)
Derbigum har så efterfølgende fjernet alle deres beskrivelser på deres hjemmeside omkring
Derbipure (åh nej!) Hvilket godt kunne tyde på at det ikke har haft den ønskede effekt. Det
har selvfølgelig fået mig til at sætte spørgsmålstegn, ved om der findes en tagpaps-løsning
der opfylder kravene til C2C. Jeg skrev så til Eurotag, som er Derbigums danske leverandør
for at få svar på min undren. I min mail spurgte jeg til hvordan det kunne være at alt Der-
bipure var fjernet fra deres hjemmeside og hvad årsagen kunne være. Jeg fik dette svar:
”Hej Alexander, tak for din henvendelse. Grunden til at du ikke kan finde det
mere er at fabrikken har valgt at nedlægge Derbipure grundet minimum salg
samt meget høje produktionsomkostninger. Dette gav ligeledes udslag i prisen
til slutkunden som var ca 3 gange så dyrt som vores alm. løsninger. Dog kan jeg
glæde dig med at vi snart offentliggør et nyt produkt som indeholder 25 % gen-
brugsmateriale og med produktspecifik EPD som slår alle sammenlignelige pro-
dukter på markedet.”
(Hoffmann, 2020)
Produktionen var altså stoppet på Derbipure pga. for store omkostninger og et minimum
salg. Dog bliver der mulighed for et alternativ med 25% genbrugsmateriale, der ikke er C2C-
certificeret.

Side 11 af 26
Hvis man gerne vil have en anden tagdækning, der skal være C2C Certificeret, findes der
mange teglløsninger som har certificeringen.
4.3.2 Spær:
Jeg var inde på C2C register for at se om jeg kunne finde nogle spær eller andre former for
bjælker til at holde et tag oppe. Der var desværre ingen danske producenter der havde en
certificering. Det er et problem, for hvad nytter det at købe et bæredygtigt produkt, hvis det
udleder en masse CO2 at få det fragtet til din byggeplads.
Jeg fandt et tysk firma ved navn Accsys der laver byggematerialer i træ. Deres produkt Ac-
coya har fået en guldcertificering. Accoya producere næsten alle byggematerialer i træ og
deres materialer er oftest anvendt som beklædning, men kan også bruges som bærende ele-
menter. (Accsys, 2020)
Hvis vi skal finde en dansk alternativt, på bæredygtigt spær, kan man vælge en producent
der PEFC-certificeret (Programme for the Endorsement of Forest Certification). PEFC ligger
vægt på bæredygtige skove, hvor bla. Brugen af de mest farlige kemikalier og GMO’er er for-
budt. (PEFC, 2020)
4.3.3 Dampspærre:
Da dampspærre er ofte lavet af plast eller alu-plast
findes der ikke en C2C certificeret løsning på det.
Dog kan man ved en tagkonstruktion bruge tagpap
som sin dampspærrer, se billede 2. Som skrevet
tidligere er det muligt at producere en tagpapløs-
ning der er C2C certificeret, men produktionen er
desværre stoppet. Det sidste alternativ er en
Dampspærre af genbrugsplast. SBI har lavet en
rapport om dampspærre og hvorvidt de kan holde
hvis de bliver fremstillet af genbrugsmateriale. I
rapporten konkludere de, at der ikke er umiddel-
bart nogen forskel på ren PE eller regenereret PE.
(Torben Valdbjørn Rasmussen, 2020). Desværre
kunne jeg ikke finde nogle dampspærre af gen-
brugsplast på markedet i dag. Men hvis SBIs forsk-
ning holder stik, går der forhåbentligt ikke længe
for at vi ser det.
4.3.4 Isolering:
Her kan man anvende mange af de løsninger som er gennemgået i afsnittet om isolering i
vægge.
Billede 2 - Omvendt tag

Side 12 af 26
4.4 Installationer:
Skrevet af Brian
Jeg har interviewet Dennis Friis Thaagaard (Thaagaard, 2020) om hans byggeprojekt
www.villagrenaa.dk med henblik på bæredygtighed. Dennis ejer Sustainor.dk - CSR, Corpo-
rate Social Responsibility, hvor han til daglig er direktør.
CSR består i sin enkelthed om at skabe overskud. Der er flere parametre, der kan skabes
overskud på. Der er bl.a. det sociale CO2
aftryk, vi alle afsætter samt det økonomiske. Dennis
fortæller, at hans arbejde med at lave et bæredygtigt byggeri ikke har været et nemt projekt.
Ud fra det første udkast, som han selv kalder luksushuset, blev der en del besparelser. De
udfordringer Dennis og hans familie havde med at finde C2C/ DGNB-produkter var næsten
ved at få byggeriet til at standse. Der var så voldsomme udfordringer ved at bygge så miljø-
bevidst, at de økonomiske og logistiske dele af processen kunne have væltet projektet. Må-
let var at bygge et hus med så lavt et samlet CO2
aftryk som muligt.
Da der skulle laves terrændæk, var der mange løsninger i spil. Der blev bl.a. undersøgt med
skruefundamenter, opstampede bunde, traditionelle opbygninger samt opbygninger, der
kombinerede de forskellige typer. Det stod klart efter CO2
beregningerne, at det blev et tra-
ditionelt terrændæk. Selvom der blev undersøgt løsninger med genbrugstilsætning i beto-
nen, ville det samlede CO2
aftryk være for stort, når det skulle transporteres. I processen
konstaterede Dennis, at logistikken ødelagde regnskabet.
En af de store tiltag, der er lavet mht. tekniske installationer, er en hydraloop. En hydraloop
er et renseanlæg, der genbruger 85% af det spildevand, vi udleder. Vandet fra håndvaske,
bade og vask bliver således ført gennem en renseproces og genanvendt. Hydraloops er te-
stet mange steder i verden og er primært lavet for at afhjælpe vandmanglen rundt i verden.
Et hydraloopanlæg koster i omegnen af 25-50.000 kr. at få installeret.
Luft til varme har også været en af de tekniske løsninger, der er blevet brugt. I villagrenaa er
der brugt en type vinduer vi tidligere kendte som ”russer vinduer”. Vinduet består af et eks-
tra sæt glas, der akkumulerer varmen, og leder det opad mod en luft til varmeanlæg. Selve
anlægget kører på strøm produceret af solcellerne på taget. Når solen ikke har kraft til at
varme bygningen op, vil der således være varmt vand i anlægget til brug om natten.
Materialevalget kombineret med de specielle tekniske løsninger, gjorde det besværligt at få
udarbejdet en energirapport. Arbejdet med en energirapport var udfordrende, fordi der ikke
pt. er erfaringer med byggerier af samme type. Der skulle i energirapporten således udarbej-
des specielle tiltag for, at den blev retvisende.
For at disse tiltag vil kunne tage verden med storm, mener Dennis, at der skal fokuseres
mere på CSR (Corperate Social Responsibility). Ved at arbejde med CSR, kan vi ændre ledel-
sens syn på tilgangen til bæredygtigt byggeri, og derved få de solgte projekter/ de udførte til
at blive mere bæredygtige. En af de ting som CSR på sigt skulle gøre, er at lave mere økono-
misk overskud, både for den enkelte og for samfundet.

Side 13 af 26
4.4.1 Ventilationsprincipper
(Realdania By og Byg & MOE A/S, 2018). En stor faktor for et godt indeklima er god ventila-
tion. Bygningens konstruktion og levetid er ligeledes afhængig af god ventilation, således
uønsket sporevækst fjernes. Ventilation kan i grove træk deles op i 2 typer, naturlig og meka-
nisk ventilation. Der kan således kombineres fra begge systemer og derved laves en hybrid
funktion.
4.4.2 Naturlig/hybrid ventilation
Med udgangspunkt i rapporten om de 3 sunde huse udviklet af Realdania (Realdania By og
Byg & MOE A/S, 2018) kigger jeg på solskorstene med indbyggede ”Vort Notus” ventilatorer.
Når vi kigger på opbygning af solskorstene, handler det i sin enkelthed om termisk opdrift. I
RealDanias rapport om de sunde boliger, ses at store
tagvinduer er placeret foran massive mure, der ved
hjælp af sollys bliver opvarmet. I løbet af dagen vil mu-
ren således akkumulere en mængde varme. Den hø-
jere temperatur i rummet vil således naturligt ventilere
ud gennem en mekanisk ventilator eller vindue spjæld.
Indsuget af den kolde luft i andre rum kan blæses ind
ved gulvniveau, eller som vist i RealDanias projekt over
loft. Billede 3 viser varmestrømmen op gennem
solskorstenen. Ved indblæsning skal der benyttes gode
filtre, så der ikke uhensigtsmæssigt blæses forurenet luft ind. Systemet skal underbygges
med mekaniske ventilatorer til de perioder, hvor den udefrakommende påvirkning er for lille
til at sikre optimal ventilation. Der kan f.eks. være tale om pollen, svampesporer og partikler
fra naboens brændeovn. RealDania påpeger i sin rapport en række farlige stoffer, hvilke er
skadelige for indeklimaet. I de målinger, der er lavet i forsøgshusene om de sunde boliger,
ses det, at det meste af året vil denne hybrid ventilation være 5 gang så effektiv, når der må-
les på luftskifte/time.
4.4.3 Hydraloop
(Hydraloop, 2020). ”Det blå guld” beskrives på hydraloops hjemmeside som en ressource,
der i fremtiden kommer til at have stor værdi. Der er lavet heatmaps over, hvor verdens na-
turlige ferskvands depoter ligger. 70% af jorden er dækket af vand, men kun 0,007% af van-
det kan bruges til drikkevand. Der er lavet flere tests rundt i verden med hydraloops. Et af
stederne er Tanzania, hvor der ikke er de store naturlige vanddepoter. Det estimeres, at der
de næste 30 år vil være et øget pres på drikkevandsdepoterne på 26%, hvis ikke der sættes
ind med genanvendelse af vand. Presset kommer primært ved en øget befolkningsvækst.
Ved at vi lokalt effektiviserer vores indsats, kan vi på verdensplan afhjælpe et overforbrug.
Globalt udleder vi 80% af spildevandet til naturen ubehandlet (UNESCO 2017). Vand har væ-
ret en billig ressource i lang tid, og vi har som befolkning ikke bekymret os om brugen af van-
det. Ved at ændre folks holdning til cirkulær økonomi, vil vi samtidig få bedre vand, og det vil
kunne række længere tid.
Der er i ultimo 2019 lavet prototyper af plastikhuse, der har en hydraloop installeret og et
Billede 3 - Varmestrøm

Side 14 af 26
design, der opsamler dug. Disse eksperimentelle huse skal således i løbet af 2020 testes. Det
forventes, at de kan være selvforsynende mht. vand.
4.5 CSR - Corporate Social Responsibility
(Thaagaard, 2020) Siden industrialiseringen for 250 år siden, har der været filantropiske og
altruistiske tiltag, som ikke har været ment som et middel for at skabe økonomisk overskud -
det var som velgørenhed. I 1972 blev UNEP dannet ved en miljøkonference i Stockholm og
var FN’s miljøprogram. I 1987 kom Brundtland-rapporten, der definerede bæredygtig udvik-
ling. Der blev gennem 90’erne lavet en del tiltag, som skulle øge fokus på bæredygtighed. FN
har vedtaget en række verdensmål for bæredygtig udvikling i perioden 2000-2015, de så-
kaldte milenium development goals (MDG). De mål, der er gældende i dag, er for perioden
2015-2030, kaldet sustainable development goals (SDG). Disse 17 SDG-mål (FN’s verdens-
mål) er gældende for alle aktører i alle lande, hvilket i princippet også gælder virksomheder.
Ved at fokusere på CSR i sin innovationsstrategi, vil man kunne opbygge bedre relationer til
sine kunder og øge omsætningen. En øget omsætning med fokus på bæredygtighed vil gavne
samfundet og den enkelte på den lange bane. Når der arbejdes med CSR, vil man i høj grad
fokusere på sine medarbejderes viden og ideer. Ved at arbejde sammen med NGO’er (inte-
resseorganisationer), vil man kunne udvide sin vidensbase, blive dygtigere og derved mere
innovativ.

Side 15 af 26
5 Analyse
5.1 Terrændæk:
Skrevet af Anna
Vi bruger oftest beton i terrændækket, da det skaber et meget holdbart og solidt grundlag.
Under fremstillingen af beton bliver der udledt hvad der svarer til ca. 5% af den totale CO2
udledning i Danmark, og det udgør 25% af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald.
Derfor synes jeg, at det er vigtigt at tænke i grønnere baner på disse punkter. Beton består af
cement, sand, sten og vand. De tre sidstnævnte er alle naturlige ”ingredienser”, men cemen-
ten er den store synder. Cementen består af 75% kalk og 25% ler. Umiddelbart lyder det ikke
dårligt for miljøet, men når kalken skal opvarmes på 1400 grader, bruger man en masse
energi. Ikke nok med det, så sker der også en kemisk reaktion der frigiver CO2 gasser. Derfor
er den ”normale” betonen hverken C2C certificeret eller bæredygtig.
Dog er der et tysk firma som har knækket koden, ved at lave en beton mix som opfylder alle
kravene. Denne mix havde været spændende at analysere på, men desværre har det ikke
været muligt at indsamle nok informationer om den. Heldigvis ved jeg nu at det er muligt, så
er spørgsmålet bare hvordan.
Vi ved at det største problem med betonen er kalken, så derfor er det nødvendigt, at den bli-
ver erstattet med et bedre alternativ. Herhjemme har et hold danske forskere i samarbejde
med cement- og betonproducenter lavet et bud på en bedre løsning. De har netop taget og
droppet kalken, og erstattet det med kalcineret ler. Leret skal nemlig kun brændes på 800
grader, så derfor sparer vi på energien. Derudover frigiver leret også betydeligt mindre CO2 i
opvarmningsprocessen. Denne grønnere beton er allerede i gang med at blive testet, både til
gulve og vægge, men også større byggerier såsom broer. Jeg synes, at dette virker som en
god måde at reducere energien og CO2
aftrykket på. De har dog ikke fået en C2C certifice-
ring, men det er et mere bæredygtigt alternativ.
I forhold til at genbruge betonelementer, har vi stadig ikke designet en måde, hvorpå vi kan
gøre det uden at betonen bliver beskadiget. Til gengæld genanvender vi over 90% af al be-
tonaffald som vejmateriale. Her bliver betonen knust og brugt i stedet for grusmaterialet.
Det ville naturligvis være bedre hvis vi kunne genanvende det i byggeriet, men det kræver at
den nedknuste beton får tilsat en øget mængde cement, som dermed også vil øge miljøpå-
virkningen.
Et andet vigtigt lag i terrændækket er det kapillar brydende lag/eller et lag trykfast isolering.
Der er endnu ikke designet en trykfast isolering som er C2C certificeret, så her har jeg også
måtte kigge efter andre muligheder. Da jeg undersøgte en mere bæredygtigt hård isolering,
blev virksomheden Sundolitt ved med at dukke op. De har fået udarbejdet andre certificerin-
ger, såsom miljøvaredeklarationen (EPD) og svanemærket. EPD er en dokumentation af byg-
gevarers miljømæssige egenskaber. Det bliver målt på miljøbelastningen i produktets livscy-
klus, energi- og ressourceforbrug. Sundolitt EPS har også tilegnet sig svanemærket, hvilket

Side 16 af 26
fremmer cirkulær økonomi, da det sætter skrappe krav til hele livscyklussen, med bl.a. recir-
kuleringsfasen. Sundolitt EPS er nemlig 100% genanvendeligt, da det kan granuleres og gen-
anvendes direkte i produktionen af nyt ekspanderet polystyren.
Sundolitt EPS bliver fremstillet af råolie og naturgas, der går ind under kategorien ikke-forny-
bare ressourcer. Når man anvender EPS’en som bygningsisolering, vil det bidrage til en redu-
cering af energiforbruget. Det skyldes, at for hvert kg olie der forbruges til fremstilling af EPS
til bygningsisolering, over byggeriets levetid (50 år), spare miljøet for afbrænding af 200 kg
olie til bygningsopvarmning. Så her kan man altså spare en stor mængde ikke-fornybare res-
sourcer på den lange bane.
Modsat de to ovenstående lag, har det været nemt at finde C2C certificeret gulvbelægnin-
ger. På den danske hjemmefront har vi f.eks. firmaet Wiking gulve a/s, som laver lamelgulve.
De har altså kunne dokumentere, at de opfylder alle 5 kategorier og dermed har en positiv
effekt på både økonomi, miljø og mennesker. Det har de blandt andet gjort ved at holde de-
res salg i Nordeuropa, hvor træerne har deres oprindelse. De har også taget hensyn til dyr og
planter, ved at bruge træ der kommer fra en skovdrift, hvor der plantes lige så meget som
der fældes. I sig selv er træ et CO2 neutralt materiale, som jeg mener der også er en stor for-
del, når man skal opnå sådan en certificering, modsat f.eks. beton. Hvis man ikke er til træ-
gulve, er det også muligt at få en C2C løsning med både gulvtæpper og gulvfliser, så her kan
man endda vælge og vrage. Dette er jo fantastisk, og forhåbentligt er der derfor flere som
vælger den bæredygtige vej.
Et andet alternativ kunne være en helt anden bæredygtig opbygning af terrændækket. Jeg
har fundet frem til, at både et let terrændæk og et dæk bestående af stampet ler også kunne
fungere i et enfamilieshus. I det lette terrændæk har man udskiftet betonlaget med ekstra
EPS og en gulvspånplade ovenpå. Når vi nu fjerner betonlaget, er det vigtigt at konstruktio-
nen bliver stiv nok til at kunne holde lasterne der måtte værre, og at man har en form for
membran til radon- og fugtspærre. Disse krav er ikke svære at overholde, da det bare kræver
en tæt membran som er placeret korrekt, og en plade og isolering der er stiv nok. Dog skal
man være obs på, at sådan et let dæk ikke bliver lige så trykstærkt som et betondæk.
Ved det stampede lergulv, er det muligt at lave en anden form for kapillarbrydende og isole-
rende lag, som f.eks. blåmuslingeskaller eller skumglasgranulat, da det ikke skal være tryk-
fast på samme måde. Ler udleder minimal CO2, og kræver minimalt vedligehold. Dog kan
trykstyrken her heller ikke måle sig med beton, og der er også en risiko for at der kommer
smalle revner fra tørringen i leret. Men alt i alt er denne løsning meget skånsom over for mil-
jøet og derfor også meget bæredygtig.

Side 17 af 26
5.2 Tunge vægge:
Skrevet af Cecilie
Der er selvfølgelig mange gevinster ved at anvende genanvendelige og bæredygtige materia-
ler – men der er selvfølgelig også nogle udfordringer og problematikker, som der skal tages
stilling til. I denne analyse, vil jeg kigge på gevinster og udfordringer ved Cradle 2 Cradle og
bæredygtige materialer for ydervægge og stille dem op mod hinanden.
Der er ingen tvivl om at genanvendelige mursten og mørtel er vejen frem – men det er svæ-
rere end som så. Det vil udlede for meget CO2 at knuse murstenene og producere nye mur-
sten fra de knuste mursten.
Der er en del mursten som ikke kan opfylde de krav som der stilles. Det kan f.eks. være mur-
stenenes trykstyrke, dimensioner, etc.
Der findes nu funktionsmørtler som lader huset ”ånde”, udleder 30% mindre CO2 ved pro-
duktionen af mørtlen, samt udleder 30% mindre CO2 pr. m2 muret væg. Derudover indehol-
der kalken ingen skadelige stoffer. Disse mørtler kan skilles fra murstenen og genbruges i et
fremtidigt byggeri.
Isolering:
I forhold til isoleringen er der ingen tvivl om, at normal Batts isolering sviner – og kan være
svært at nedbryde. Derfor er det en god løsning Rockwool er kommet frem til, ved at mod-
tage returneret gammel isolering fra affaldsstationer og byggepladser, og bruge det til frem-
stillingen af ny isolering.
Der er også en del firmaer, som er begyndt at finde isoleringsmuligheder ved naturmateria-
ler, såsom før benævnt træfibegranulat og ålegræsmåtter. Disse to isoleringsformer, skulle
kunne isolere på samme niveau som traditionel isolering – og er ikke en lige så stor last for
miljøet.
Woodfibers hjemmesider hævder, at de kun laver deres træfibergranulat fra træsorter, som
ikke kan blive brugt til andet – og at de derved ikke fælder unyttige træer.
Som førnævnte firma, Convert, bruger de ålegræsmåtter som isolering. De hævder, at deres
indsamling af ålegræs kun foregår af ålegræs som allerede er skyllet op på stranden. De hæv-
der at ålegræsmåtterne er fremstillet ved hjælp af 100 procent vedvarende energi og med et
lavt energiniveau. Ålegræsmåtterne er produceret af 100 procent genanvendeligt materiale.
I forhold til facaderne, som jeg før nævnte, så har jeg haft kigget på KOMPROMENT. De leve-
rer mange forskellige facadeløsninger – bestående af naturmaterialer. Dette er et rigtig fint
initiativ, og de er også blevet Cradle 2 Cradle-certificeret. Dog kan jeg undre mig over, at de-
res facadebeklædning ”Zappa, Barcelona Plain” er udviklet af traditionel naturskifer, impor-
teret fra Spanske bjerge. Naturskifer holder i rigtig mange år, men kan udledningen af CO2
fra transporten til Danmark gøre op for det?
KOMPROMENT laver facader med integreret solceller, hvilket selvfølgelig er med til at gavne
den vedvarende energi.

Side 18 af 26
5.3 Tag
Hvis man vil have et tag der opbygget af C2C-certificrede materialer skal man starte med at
gøre op med sig selv om man er villig til at betale prisen. Som Ulrik Hoffmann skrev til mig i
hans e-mail blev deres tagpap løsning 3 gang så dyrt som deres lignede produkt der ikke var
C2C certificeret. Det resulterede i et meget lav salg og de blev nødt til at stoppe deres pro-
duktion. Jeg tror de fleste vil vælge et bæredygtigt produkt frem for et der ikke er, hvis pri-
sen er den samme. Men i at med at et produkt skal være bæredygtigt, skal man ofte gen-
nemgå nogle processer som kan være meget omkostelige. Det kan se på Derbigums Der-
bipure produkt, hvor omkostningerne frem for deres lignede produkt, som ikke var C2C certi-
fied, var meget lavere.
Hvis man som kunde skal betale 3 gange så meget for sit tagpap, så skal man også gå rigtigt
meget op i at produktet er bæredygtigt. Hvilket peger os mod problemet med samfundets
”mindset” og prioriteter - hvad er vigtigst pris eller bæredygtighed? Et godt kompromis ville
selvfølgelig være at fortrække. Det er her hvor Derbigums kommende produkt med 25% gen-
brugsmateriale kommer på banen. Et skridt i den rigtige retning.
Det er også vigtigt at man ikke bare tager et certifikat som gode varer på at det produkt man
køber, er bæredygtigt. Transport har nemlig også en stor ting at sige, for det nytter ikke at
købe et bæredygtigt produkt, hvis det skal flyves ind fra Argentina.
Ifølge Eco-invent, udleder man 0,085 kg CO2 per 1000kg man transportere en kilometer i en
lastbil. Hvis vi skal tage disse tal i be-
tragtning når vi bestiller C2C-certifi-
ceret træ fra Accoya, som bliver ta-
get fra Arnhem i Holland skal træet
fragtes 765km før det lander i Holste-
bro. Dvs at ved lastbil transport udle-
des der 65kg CO2 hvis vi bare skal
have transporteret et ton træ. Pro-
duktionen og fremstilling ar træ til
byggeri kræver næsten ingen energi
sammenlignet med beton, stål og
tegl. Derfor kan det være en fordel at
bruge PEFC mærket træ, da de kom-
mer fra lokale skove og dermed ikke
udleder CO2 på Transport.
Siden pris, transport og bæredygtig-
hed alt sammen har indflydelse på et produkts konkurrencedygtighed, bliver det meget
spændene at se hvilken prisklasse dampspærre af genbrugsplast kommer til at ligge i. Rap-
porten fra SBI har allerede bevist at de sagtens kan holde og hvis de bliver fremstillet i Dan-
mark, vil der ikke være nogle unødvendig CO2 udledning ved transport. Så prisen på det en-
delige produkt vil blive afgørende om dampspærrende kan klare sig på markedet.
Billede 4 - Transport faktorer

Side 19 af 26
5.4 Installationer
Skrevet af Brian
Der kan være flere sidegevinster ved at benytte solskorstene til opvarmning af boligen. Den
akkumulerede varme vil være gemt i selve konstruktionen af huset (eks. ubrændt lersten) og
varmen vil langsomt blive frigivet. Der kan kobles andre systemer sammen med solskorste-
nene, som f.eks. luft til varmepumper, der kan akkumulere varmen i vand, og derved kan det
bruges til opvarmning om natten. Kigger man på det generelle luftskifte flow i et byggeri, vil
luften føles mere frisk, men der vil være risiko for, at det kan føles som træk. Den store luft-
strøm vil stille større krav til åbne rum, og lukkede døre vil være en hindring. Teorien bag
bygger på, at vi suger luften fra de rene rum ind i de forurenede og videre ud den vej. Hvis
man kigger på CO2
aftryk, er det klart bedre at bruge hybridløsninger ved ventilation end
moderne ventilationssystemer.
Det er blevet en moderne ny arkitektur at bruge orangerier placeret i midten af bygninger
/konstruktioner. Disse orangerier kan designes som solskorstene, og man kan derved få en
dobbelteffekt, så det er både energivenligt og medvirker til et godt indeklima, mens man kan
dyrke sine grøntsager inde i huset. En af de store grunde til, at disse løsninger ikke er mere
udbredt, er den økonomiske udfordring. Det er rigtigt dyrt at være firstmover på alle områ-
der. For 20-30 år siden var det store nye økologi og omskiftningen dertil, i dag er det således
bæredygtighed. Den økonomiske del, der kommer ved at benytte sig af de dyre løsninger,
bliver således i de fleste tilfælde valgt fra, til fordel for bedre komfort eller lign.
Ved udnyttelse af vandbesparende installationer som hydraloop, vil der på sigt kunne spares
noget økonomisk i forhold til afledningsafgiften. Installationen kan kombineres med et dug-
opsamlingsanlæg og derved blive yderligere effektiv, når der tænkes i bæredygtige baner.
Den økonomiske del er dog ikke prangende, da det er dyrt at installere. Ved købet af et hy-
draloopanlæg til 35.000 kr. svarende til et familieanlæg, vil man kunne forbruge ca. 1.000 M3
vand svarende til ca. 8-10 års forbrug (2019 standarder). Det står dog klart for mig, at ønsker
man at bidrage til bæredygtighed, er hydraloop et attraktivt valg. Kombinationsmulighe-
derne med evt. duganlæg og solceller er økonomisk noget, der typisk vil blive fravalgt.
Ved implementering af CSR i virksomheders ledelsesstrategi, vil der på lang sigt være stort
potentiale for vækst. Befolkningstallet vil stige hen over den næste lange årrække, og pres-
set for at få gang i mere bæredygtighed vil blive større. Vi har klimatiske udfordringer adskil-
lige steder i verden, og rent drikkevand er en mangelvare mange steder. Ved at kombinere
hydraloops med en bedre social tankegang, vil vi begynde at se fremskridt. Fremskridt i for-
bindelse med bæredygtighed vil desværre være dyrt i begyndelsen. Med FN’s verdensmål
(SDG-Sustainable development goals) og en bedre tilrettelagt CSR strategi, vil der være mu-
lighed for at kunne påvirke potentielle kunder, med henblik på bedre bæredygtige valg i byg-
geprocesserne. Det er vigtigt, at vi husker, ikke kun at skele til certificeringer, når vi designer
et byggeri. Den logistiske udfordring i forhold til CO2
-udledningen skal samtidig tages i be-
tragtning. Ved at tænke mere bæredygtigt stiller vi os selv større krav i forhold til totaløko-
nomien i byggeriet.

Side 20 af 26
Vi har i verden en skæv fordeling af rigdomme, meget diskrimination af mennesker, og der
kæmpes meget med korruption mange steder. Disse udfordringer er globale og påvirker en
masse menneskers livsglæde. Vi kan ikke alene som rådgivere rede verden fra disse udfor-
dringer. Vi har behov for assistance fra både det politiske og det civile samfund for at kunne
klare de globale udfordringer. Der er fra politisk side behov for lovkrav, retningslinjer samt
villighed fra både virksomheder og samfund til at efterleve det. Virksomhederne skal samti-
dig opføre sig samfundsansvarligt, så de bidrager mindst muligt til at gøre de globale udfor-
dringer større (eks. forurening og økonomisk ulighed).

Side 21 af 26
6 Konklusion
Cradle 2 cradle er en certificering der bygger på 5 linjer der hver især har sine retningslinjer.
Der er muligheder for at kunne bruge dels C2C eller andre certificerede produkter i stort set
alle bygningsdele, men der kan pt ikke gives en samlet certificering på et komplet byggeri.
Der kan i relativt stort omfang anvendes C2C certificerede, og genanvendelses produkter i
byggeriet, dog går det hårdt ud over prisen.
I branchen findes der en række alternativer, hvilke er mere bæredygtige i forhold til de tradi-
tionelle byggematerialer. Dette kan være et godt kompromis, hvis at man gerne vil have et
mere bæredygtigt materiale, men ikke vil frem med det helt store pengepung.
Når vi kigger efter en rød tråd gennem hele processen med bæredygtigt byggeri, ser vi øko-
nomien er en stor faktor. Ved at skulle omstille branchen kræves der et stort samarbejde fra
flere parter. Der er brug for nogle politiske retningslinjer, som den brede del af befolkningen
kan acceptere. Rådgivningen og virksomheder har også et stort ansvar i processen for at
kunne omstille branchen. Kun når alle parterne finder et fælles fodfæste vil branchen be-
gynde at flytte sig. Med FN’s 17 verdensmål (SDG) er den politiske base begyndt.
Kigger vi på de enkelte produkter er der mange typer der kan opnå gode certificeringer. Med
de gode certificeringer er der samtidig mange virksomheder der profilerer sig at være miljø-
bevidste. Desværre forholder branchen sig ikke meget til det store CO2
aftryk som transpor-
ten giver. Komplette byggerier kan opnå visse certificeringer som eks. byggeriet www.villag-
renaa.dk. Dennis Friis Thaagaard har opnået et par flotte certificeringer og er et af Danmarks
første eksempler på disse certificeringer, måske en af verdens første.
Der er pt. gang i enormt stort forskningsarbejde på mange fronter i branchen og det kan
tyde på efterspørgslen på sigt vil stige.

Side 22 af 26
7 Bibliografi
Accsys, 2020. Accoya. [Online]
Available at: https://www.accoya.com/
[Senest hentet eller vist den 01 06 2020].
Convert, u.d. Convert.as.. [Online]
Available at: https://convert.as/eelgrass-for-insulation-and-rooftops/
[Senest hentet eller vist den 1 Juni 2020].
Cradle to Cradle Certified , 2020. Cralde to Cradle Products Innovation Institute. [Online]
Available at: https://www.c2ccertified.org/
[Senest hentet eller vist den 28 April 2020].
Cradle to Cradle, 2019. www.c2ccertified.org. [Online]
Available at: https://www.c2ccertified.org/products/scorecard/readymix-lichtnerdyckerhoff-
concrete-lichtnerdyckerhoff-beton-gmbh-co-kg
[Accessed 15 maj 2020].
Derbigum, 2011. DERBIPURE®: Pure vegetal roofing membrane. [Online]
Available at: https://www.youtube.com/watch?v=XLGG-bRG2vE
Energistyrelsen, 2016. sparenergi. [Online]
Available at:
https://sparenergi.dk/sites/forbruger.dk/files/contents/publication/Baeredygtige-
Materialer/baeredygtige_materialer.pdf
[Senest hentet eller vist den 20 maj 2020].
forfatter, U., 2020. KALK. [Online]
Available at: https://byggeri-arkitektur.dk/-Cradle-to-Cradle-certificeret-funktionsmoertel-
til-nybyg-uden-cement
Gamlemursten.dk, 2020. gamlemursten.dk/. [Online]
Available at: http://gamlemursten.dk/
Hoffmann, U., 2020. Salgs- og Projektchef [Interview] (27 05 2020).
Hydraloop, 2020. hydraloop. [Online]
Available at: www.hydraloop.com

Side 23 af 26
Komproment, u.d. Komproment.dk. [Online]
Available at: https://komproment.dk/da/cradle-to-cradle/
Krull, L. & Brixen, P. A., 2019. dtu.dk. [Online]
Available at: https://www.dtu.dk/om-dtu/nyheder-og-presse/dynamo1/2019/12/02-ny-
opskrift-paa-cement-saenker-byggeriets-co2-udledning?id=1a7a93de-788f-4569-88dd-
412da433ce92
mening, M. e., 1969. Jeg har ret [Interview] (20 4 1969).
Pallesen, B. E., u.d. jaaktuelt.dk. [Online]
Available at: https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2019/revolutionerende-teknologi-omdanner-
naturfibre-til-biomaterialer/
PEFC, 2020. PEFC. [Online]
Available at: https://www.pefc.dk/
Realdania By og Byg & MOE A/S, 2018. Sunde boliger, s.l.: Realdania.
ROCKWOOL, u.d. rockwool.dk. [Online]
Available at: https://www.rockwool.dk/vaerd-at-vide/baeredygtighed/miljofordele-ved-
rockwool-isolering/genanvendelse-af-rockwool-isolering/
Salmonsen, L. P., u.d. vcob.dk. [Online]
Available at: https://vcob.dk/media/1565/case1_test-af-mursten_lars-peter-
salmonsen_teknologisk-institut.pdf
Sundolitt, u.d. Sundolitt.com. [Online]
Available at: https://www.sundolitt.com/da/miljo/
Thaagaard, D. F., 2020. Direktør [Interview] (10 05 2020).
Thaagaard, D. F., 2020. Sustainor. [Online]
Available at: www.sustainor.dk
Torben Valdbjørn Rasmussen, T. K. H. J. K. N. F. R. S. L. M. O. L. G. P. M. H. H. Y. S., 2020.
Materialeegenskaber, test af polyethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret
ældning , Aalborg: BUILD, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-
post build@build.aau.dk www.build.aau.dk.

Side 24 af 26
Træinformation, 2016. TRÆfakta 12. 01 red. s.l.:Træinformation.
Vugge til Vugge ApS, 2014. Nytænk Produkt kvalitet. København: s.n.
Vugge til Vugge, u.d. vuggetilvugge. [Online]
Available at: https://vuggetilvugge.dk/
wikinggulve, u.d. wikinggulve.dk. [Online]
Available at: https://wikinggulve.dk/miljoepolitik/
Woodfiber, 2020. Woodfiber.dk. [Online]
Available at: https://woodfiber.dk/datablad/
Aalborg Portland, u.d. www.danskbeton.dk. [Online]
Available at: https://www.danskbeton.dk/media/19567/beton-opsuger-co2.pdf

Side 25 af 26
8 Billedliste
Billede 1 - C2C certificering ....................................................................................................4
Billede 2 - Omvendt tag........................................................................................................11
Billede 3 - Varmestrøm ........................................................................................................13
Billede 4 - Transport faktorer ...............................................................................................18

Side 26 af 26
9 Bilag
9.1 Bilag 1 -retur til Metode
Studerendes navn 2 sem
Gruppe 19-06-2020
Klasse
Lærers navn
Observans nr 1 2 3 4 5
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Opgavenummer 1 2 3 4 5
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Dato
Billede link
Kommentar
Karakterscore 0,0
Arbejdsgang
Arbejdsgang
Arbejdsgang
Murer entreprise
Karakterer til dato Byggeproces %
J&B entreprise
Arbejdsgang
Arbejdsmiljø
Genanvending af materialer
Status om byggepladsraporteringer
Cirkulær økonomi
Mikkel og Jesper
Oplysninger
Anna, Cecilie, Alexander og Brian
1
BK22-F-20
Perioderesultat
Periode starter
Periode slutter

Alternativ byggepladsrapport

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Alternativ byggepladsrapport

Similar to Alternativ byggepladsrapport (6)

Alternativ byggepladsrapport