Fugt i boksmoduler - fugt under terræn - rettet udgave

FUGT I BOKSMODULER
- FUGT UNDER TERRÆN
Henrik Pedersen
Foråret 2015 UCN
Speciale rapport

Fugt i boksmoduler – Fugt under terræn 2
2015
Titelblad
Af: Henrik Pedersen
1028441@ucn.dk
Bygningskonstruktør
3. Semester Bkab0214
UCN Nordjylland
Speciale rapport
[FUGT I BOKSMODULER –
FUGT UNDER TERRÆN]
En gennemgang af fugt i træ boksmoduler, med fokus på fugt under terræn – Teori og empirisk gennemgang.
Henrik Pedersen d. 19.6.2015
Projekt periode: 01-06-2015 – 24-06-2015
Afleveringsdato: 24-06-2015
Projektvejleder: Michael Andersen
Antal anslag: 35.845 anslag inkl. mellemrum

Denne rapport foretager en gennemgang af de fugtproblemer, der kan opstår i moderne byggeri med fokus
på træboksmoduler. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i teorien om fugt og via en analytisk
gennemgang af problemstillingerne, stilles der kritiske spørgsmål til både teorien og empirien i rapporten, i et
forsøg på at besvare nogle af de svære udfordringer boksbyggeri branchen står overfor.
Rapporten henvender sig til branchefolk der ønsker at sikre sig bedre viden og forståelse for nogle af de
fugttekniske problemstillinger som det moderne byggeri står overfor.
Der sendes en tak til Camilla fra Scandi Byg, som har bistået med teknisk viden og erfaring om boksmodul
byggeri.
Forord

Indholdsfortegnelse
Indledning .......................................................................................................................................................... 5
Problemformulering ........................................................................................................................................... 6
Problemet:.................................................................................................................................................. 6
Problemstilling: .......................................................................................................................................... 6
Problemformulering ................................................................................................................................... 6
Metode:...................................................................................................................................................... 6
Teori – Fugt og træ ............................................................................................................................................ 7
Hvad er fugt og hvor kommer det fra?....................................................................................................... 7
Mere om Grundfugt.................................................................................................................................... 8
Hvornår opstår problemet?...................................................................................................................... 10
Den relative luftfugtighed......................................................................................................................... 11
Hvordan forbygger man fugtproblemer?.................................................................................................. 13
Delkonklusion .......................................................................................................................................... 17
Teori................................................................................................................................................................. 17
Empiri og analyse ............................................................................................................................................ 18
Diskussion ....................................................................................................................................................... 24
Konklusion ....................................................................................................................................................... 27
Litteraturliste .................................................................................................................................................... 29
Bilagsliste......................................................................................................................................................... 30
Indholdsfortegnelse

Denne rapport tager udgangspunkt i en af de største problemstillinger, der stadig i dag påvirker
byggebranchen, nemlig fugt. Fugt i konstruktionen kan give store skader og dyre regninger til følge, når
skaderne skal udbedres. Utætte facader og fuger pga. dårlig udført arbejde eller uholdbare løsninger fra
tegnestuen, er skyld i, at moderne byggeri er plaget af fugtskader. Især lette byggerier, som boksmoduler,
der vinder frem i disse år, bliver i større grad ramt af skimmelsvamp.
Som med alle andre konstruktioner, er træboksmoduler sårbar overfor fugt. Det er derfor vigtigt, at tænke
alle dele af konstruktionen nøje igennem, så der undgås ophobning af fugt i den færdige bygning, med risiko
for råd og svamp i træet som følge heraf og de herefter oftest dyre reparationer det medfører.
Denne rapport vil komme ind på, sikring af træboksmoduler under terræn. Hvordan løses problemstillingerne
i dag, når man placerer træ under jordoverfladen. Hvad siger teorien og passer den sammen med
empirien/erfaringen fra virkeligheden.
Indledning
BSF skriver om boksmoduler;
Indtil nu har fonden ikke set en overbevisende fundamentløsning
BSF = Byggeskadefronten www.bsf.dk

Teori – Fugt og træ
Problemet:
Træ Boksmodul byggeri er en hurtig måde at bygge på. Man opnår mange
produktionsfordele, da det bl.a. er muligt at bygge modulerne, samtidig med at byggepladsen
og fundamentet laves og klargøres. Modulerne produceres i tørre haller, dette er med til at
minimere problemer med fugt under konstruktionsperioden mv. Dog er der flere alvorlige
problemstillinger man skal være opmærksom på, når man henholdsvis projekterer, producerer
og monterer boksmoduler. En af disse problemstillinger er hvordan man sikrer bunden af et
boksmodul mod fugt, hvis dette placeres under terræn.
Problemstilling:
- Hvad er problemerne med de løsninger der bruges i dag?
- Hvordan sikrer vi at fugt ikke kan komme ind til træet i boksmodulet?
- Hvordan sikrer vi at den valgte løsning holder i hele bygningens levetid? Eller er det
billigere at udskifte / reparere løbende?
- Hvordan kan vi sikre at løsninger bliver udført korrekt på byggepladsen?
- Hvordan kan vi løbende føre kontrol med de udsatte områder?
Problemformulering
- Hvordan sikrer man bedst træboksmoduler mod fugt under terræn?
Metode:
Ud fra teorien om fugt og den viden/erfaring som kommer fra Byg-Erfa og Byggeskadefonden, vil rapporten
forsøge at besvarer og analysere de problemstillinger, som fremgår af teorien.
Med udgangspunkt i SBi-anvisning 224, Byg-erfa og andet faglitteratur, vil rapporten danne et teoretisk
grundlag, som vil blive holdt op i mod den praktiske erfaring fra virkeligheden, som til sidst vil lede til en
diskussion og konklusion.
Problemafgrænsning:
Hvordan kan bunden/terrændækket af et træboksmodul sikres så fugt fra jorden ikke forårsager råd og
svamp?
Problemformulering

I dette afsnit vil rapporten se nærmere på teorien om fugt og fugtproblematikker, hvor den kommer fra,
hvilken typer af fugt findes der og hvordan påvirker de bygningen. Formålet med denne gennemgang af
teorien er, at danne et teoretisk grundlag, som skal bruges løbende gennem rapporten. Med fokus på
terrændækket af boksmoduler vil der blive kigget nærmere på;
- Hvad er fugt og hvor kommer det fra?
- Grundfugt
o Grundvandet
o Kapillært opsuget vand
o Overfladevand
o Vanddampe
Hvad er fugt og hvor kommer det fra?
Fugt er noget som påvirker alle bygninger og konstruktioner, uanset hvad bygningen er lavet af. Fugt er de
vanddampe der findes i den luft som omgiver os – både indenfor og udenfor. Afhængig af temperatur kan
luften indeholde forskellige mængder af vanddampe – dette kaldes luftfugtigheden. Varm luft kan indeholde
større mængder vanddampe end kold luft.
Fugt eller vanddampe i luften, kommer fra mange forskellige kilder. Udenfor er det især regn og
vandfordampning fra søer, å løb, jorden mv. som tilfører vanddampe til luften. Indenfor er det os selv, som
mennesker og vores daglige brug af bygningen der tilfører fugt / vanddampe til luften, i form af f.eks. dampe
fra opvaskemaskiner, kaffemaskiner, sved, bad mv. Fugt i byggemateriale tilfører også dampe til luften.
Kilde: SBi 224 side. 53 Kap. 3 - Fugtkilder; De fugtpåvirkninger, der normalt regnes med i bygningsmæssig
sammenhæng er;
- Nedbør
- Grundfugt
- Overfladevand
- Luftfugtighed (vanddamp)
- Byggefugt
- Brugsvand
Det betyder, at det er nødvendigt at beskytte sin konstruktion, mod udefra kommende fugt/vand i forbindelse
med f.eks. regn, mod fugt indefra fra den daglige brug af huset samt fra opsivende vand fra jorden.
Teori – Fugt og træ

Mere om Grundfugt
Da denne rapport handler om, hvordan man sikrer træboksmoduler under terræn, mod de forskellige
fugtpåvirkninger, tages der nu et kig på de påvirkninger der er i, på og under jorden.
Grundfugt har 4 påvirkningsområder, der hver især påvirker konstruktioner i jorden. Disse 4 påvirkninger er;
grundvand, kapillært opsuget vand, nedsivende overfaldevand og vanddampe.
Grundvandet
Grundvandsspejlet er det vandspejl, som vi finder i forskellige dybder i jorden, hvor jorden er mættet med
vand. Sættes en bygning i et område med højt liggende grundvandsspejl, er der risiko for, at der opstår et
vandtryk på de dele af bygningen der er under vandspejlet. (F. eks kældervægge og fundamenter)
Vandspejlet kan variere efter årstiden og efter mængden af nedbør det pågældende år, desuden skal man
være opmærksom på, at der visse steder findes et sekundært vandspejl, højere i terrænet.
Det er vigtigt at have kendskab til hvor højt/lavt grundvandsspejlet er, i det område hvor man vil bygge.
Kapillært opsuget vand
Kapillært opsuget vand er det vand som de forskellige porøse bygningsmaterialer, som f.eks. træ eller beton,
kan suge til sig fra luften eller jorden. Evnen til at opsuge vand, er meget forskelligt fra materiale til materiale
og afhænger af materiales porestørrelse.
Grove pore, i f.eks. en mursten, er hurtig til at optage fugt. Hvorimod at materialer med fine porer er
langsommere til at optage fugt. Materialer med fine porer, f.eks. puds, kan pga. dens højere stighøjde suge
fugt ud af murværk, som har en lav stighøjde (Se SBi 224 s. 37)
Nedsivende overfaldevand
Vand fra nedbør kan have stor påvirkning på en bygning. Det er derfor meget vigtigt, at man finder effektive
løsninger på, hvordan overfladevand afledes væk fra bygningen, samtidig med, at man skal sikre sig, at ens
konstruktioner er vandtætte, eller i stand til at lede vand væk, uden at det forårsager skader på bygningen.
Teori
Teori

Vanddampe
Vanddampe omgiver os både indenfor og udenfor og er afhængig af flere faktorer, så som vejret, omgivelser
og bygningsbrug. Under normale forhold vil damptrykket (RF – Læs side 12) være størst indenfor og derfor
vil damptransporten forgå indefra og ud.
Jordtemperatur under en bygning af stor størrelse, vil med tiden nærme sig den gennemsnitligt indvendige
temperatur. Ved mindre bygninger vil jordtemperatur næsten have en konstant temperatur. Dette betyder, at
fugttransport i disse tilfælde vil være meget lille. Reduceres den indvendige temperatur, kan dette bevirke en
større/forøget fugttransport ind i bygningen.
Teori

Hvornår opstår problemet?
Problemet med fugt / vanddampe i luften, opstår når fugten ”rejser” igennem bygningen og de enkle
konstruktionsdele. Da temperaturen sjældent er denne samme indenfor som udenfor, vil der opstå en forskel
i damptrykket. Damptrykket vil under normale omstændigheder være højest indenfor og dermed vil
damptransporten ske ud af bygningen. Dette medfører den risiko, at der dannes et kondenspunkt (også
kaldet dugpunktet) et uhensigtsmæssigt sted i bygningen, hvor fugt kan ophobe sig og forårsage store
skader på konstruktionen.
Derfor er det vigtigt at lave en fugtteknisk beregning for de forskellige opbygninger, man måtte have i
bygningen. Med en fugt teknisk beregning, er det muligt at opdage evt. uhensigtsmæssige dugpunkter i en
given konstruktion før den bliver opført og dermed kan man i tide lave forbyggende ændringer, i stedet for
efterfølgende reparationer.
Desuden er det vigtigt at sikre et relativt tør og stabilt miljø, da træ kan tage skade af svampe hvis
luftfugtigheden overstiger 18-20 % (Kilde: www.trae.dk – Fugtighed og træ 2008).
Træ er et såkaldt hygroskopisk materiale kategori 3 hvor porerne i træet udgør et sammenhængende
system. (Kilde: SBi-224 s. 24 – figur 8).
Dvs. at træ er i stand til at optage og afgive fugt, alt efter hvilken temperatur der er og hvor høj eller lav den
relative luftfugtighed (RF) er. Når træet optager eller afgiver vanddampe, ændres træets dimension, i det træ
udvider sig ved optagelse af vand og skrumper ved afdampning af vand. Dette kan f.eks. have stor
betydning i sammenhængende konstruktioner.
Træ eller trækonstruktioner der er sat i / under jord, er særdeles udsat for fugt påvirkning. Som beskrevet i
”Mere om grundfugt” påvirkes konstruktion under terræn af 4 forskellige faktorer. Hver af disse faktorer kan
føre til fugtproblemer. Det er derfor vigtigt, at tage højde for alle disse faktorer og hvordan de påvirker
hinanden, når man projekterer sin konstruktion.
Teori

Er en konstruktion af træ f.eks. ikke ordentligt og effektivt beskyttet mon jordfugt, vil der med tiden opstå
problemer med råd og svamp, som kan være dyrt og besværligt at komme til livs.
Den relative luftfugtighed
Fugt i luften måles efter hvor mange gram vand der er pr. m3 luft, dette kalder for den relative luftfugtighed
(RF). Grafen herunder viser et eksempel på den RF ved 2 given temperaturer og ved hvilken temperatur
dugpunktet opstår.
Kilde: © Denstoredanske.dk / Møller-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Grafen er vigtig viden, for forståelse af hvordan og hvorfor dug/kondens opstår. Grafen viser tydeligt hvad
der sker med en RF på 50 % ved 20 grader (Punkt A), når denne luft afkøles. Den RF stiger i procent, som
luften bliver køligere og når en RF på 100 % ved ca. 9 grader (Punkt B og C)
Teori

Når RF rammer de 100 % kan luften ikke længere bære alt fugten og derved dannes dug/ kondens, ved det
givende punkt – Deraf dugpunktet. Sker dette midt i en trækonstruktion, vil der med tiden opstå råd og/eller
svamp i konstruktionen, som vil forårsage skader på bygningen og give et dårlig indeklima, hvis
svampespore kan trænge ind i bygningen. (Skimmelsvamp kan opstå allerede ved 75-80 % RF)
Teori

Hvordan forbygger man fugtproblemer?
For at man kan forbygge fugtproblemer, er det vigtigt at vide hvor fugten kommer fra og hvordan det påvirker
ens bygning. Ligeledes er det nødvendigt at have den fornøden viden om, hvordan man hindrer at et
dugpunkt opstår. Derfor skal man tidligt i projekteringen, identificere de fugtkilder der er og vurdere hvilken
betydning de vil have for bygningen/konstruktionen. Hver sin type fugt, har hver sin kilde og kræver hver sin
løsning.
Det er vigtigt at forstå, at de forskellige løsninger, virker på hver siden måde, men samlet set virker de som
en stor, sammenhængende sikring mod fugt. I denne rapport er der fokus på, sikre af terrændæk af træ mod
fugt fra jorden, derfor er der taget udgangspunkt i de fugtkilder der påvirker terrændækket og jorden.
Fugtkilder for træboksmoduler mod terræn:
- Overfladevand/nedsivende vand
- Kapillært opsuget vand
- Grundvandsspejlet
- Vanddampe
Overfladevand
Som beskrevet tidligere, kommer overfladevand/nedsivende vand i form af nedbør. Det er vigtigt, at sikre de
dele af bygningen, der er under terræn, ikke lider for stor fugt belastningen ved nedbør. Derfor bør terrænet
altid laves med fald væk fra
bygningen.
Billedet her viser teorien om fald væk
fra bygningen og placering af et
omfangsdræn, samt minimum højde
afstand fra jorden og op til
ydervægsbeklædningen.
Denne anbefales af Byggeskade-
fonden (BRF) ved opførelse af
bygninger i træboksmoduler.
Bortledelse af vand ved terræn og fundament
Kilde: SBi 224 side 87
Teori

Faldet skal laves så det minimum er 1:40 på de første 3 meter fra bygningen. Ved brolagte arealer f.eks.
med fliser, kan der ske sætninger i jorden. Her er det vigtigt faldet, laves således at vandet stadig føres væk
fra bygningen, selv om der skulle komme sætninger. Desuden kan kravet til minimums hældning reduceres
til 1:50 ved brolagte arealer.
Det vand som ikke løber væk, skal ledes ned i jorden af et jordlag/dæk lag som har en høj permeabilitet, dvs.
en høj evne til at lede vand ned til et omfangsdræn, som leder vandet helt væk fra bygningen. Dette
forhindrer at vandet bliver stående omkring bygningen og dermed forhindres en opfugtning.
Ydersiden af terrændækket skal laves, så det hindrer vand i at trænge ind, dvs. en vandtæt yderflade f.eks.
ved brug af en grundmursplade, som forhindrer overflade vand i at trænge ind til træet, men stadig tillader
træet på indvendig side at ånde. Det er vigtigt at grundmurspladen eller lign. er lukket helt af over terræn, så
evt. regnvand eller andet, ikke kan komme bagom pladen og ned til træet i terrændækket.
Kapillært opsuget vand
Fugt i jorden og grundvandsspejlet kan opsuges kapillært. Dvs. opad i en bygning, hvor det kan påvirke
fundamenter, terrændæk og evt. kældervægge, hvis disse har en kapillarsugende evne der er større end
den omkring givende jord. Afhængig af jordarter kan kapillarsugning være over 10 meter.
Derfor er det vigtigt at etablere et kapillarbrydende lag under enhver bygning, så denne fugtpåvirkning
stoppes. Der findes forskellige kapillarbrydende materialer. Fælles for disse er, at man skal sikre sig, at de
virker under de givende forhold.
F.eks. ”Skal et kapillarbrydende lag have en tykkelse på mindst det dobbelte af den eksperimentelt bestemte
kapillære stighøjde for materialet” (Kilde: SBi.224)
Der kan også gøres brug af en luftspalte, hvis bredde hindrer kapillar opsugning. Her skal man dog være
opmærksom på, risikoen for at danne en kuldebro under bygning. Vælger man et tæt materiale med lukket
pore eller uden pore, bør man sikrer sig det valgte materiale er bestandig i de forhold man bygger i.
Kapillar opsugning kan også gøre sig gældende, mellem forskellige materialer i konstruktionen. Hvor man
evt. vil hindre fugt, fra en mere fugtig bygningsdel, i at blive optaget i andre dele af ens konstruktioner. Her
kan brugen af korrekt placeret fugt og dampspærre oftest løse problemerne.
Teori

Grundvandspejlet
Grundvandet findes i forskellige dybder, forskellige steder i Danmark, alt efter jordens permeabilitet, altså
evne til at lede vand. Jo højere permeabilitet, jo lettere har jorden ved at lede vandet og det er her man
finder de største grundvandsspejle.
Nogle steder ligger grundvandsspejlet så højt, at dele af bygningens terrændæk eller hele terrændækket og
fundamentet, vil stå i grundvand. Det er i visse tilfælde, muligt at fortage en grundvandssænkning for at
mindske fugt påvirkningen fra grundvandet til bygningen. En grundvandssænkning kan dog have store
konsekvenser for omkring liggende bygninger, hvor der tit vil opstå sætningsskader pga.
grundvandssænkning. En grundvandssænkning kan også påvirke den omkring liggende natur, såsom å løb
og søer.
I visse sammenhæng kan det være praktisk umuligt / rentabelt at fortage en grundvandssænkning. Derfor
skal disse forhold undersøges nøje, før et byggeri kan gå i gang.
Man skal også være opmærksomme på, at der kan være et sekundært vandspejl, som kan stå højere end
det primære vandspejl. Ligeledes kan overfladevand langs bygningen danne vandlommer / sekundære
vandspejl efter bygningen er opført. Disse lommer kan for det meste løses ved brug af et omfangsdræn, til at
lede vandet bort.
Vanddampe
Vanddampe omgiver os hele tiden som beskrevet tidligere. Disse vanddampe eller damptryk rejser gennem
alle konstruktioner. Derfor skal man være opmærksom på mætningsgrader for vand i luft (RF – Se side 12).
Når vi laver vores klimaskærme, yderdelene af vores bygning. Er det nødvendigt at have en god viden og
forståelse for, hvordan fugt kommer ind og ud af bygningen, samt hvordan en tæt klimaskærm er med til at
holde bygningen tør.
Vanddampe rejser fra høj til lavt tryk. Da trykket oftest er højest indenfor, vil dampen derfor rejse ud af
ydervæggene, op gennem taget og ned gennem terrændækket. Selv om dette er 3 forskellige
konstruktioner, er det vigtigt at de er sammenhængende og slutter tæt til hinanden, så de danner en tæt
skal.
Teori

For at hindre den varme indeluft i at kondensere i den kolde ydervæg, er det vigtigt at gøre brug af vores fugt
og dampspærre. I en trækonstruktion, skal en dampspærre ligge på den varme siden af isoleringen, dvs. den
indvendige side. Da man helst skal undgå at lave for mange huller/gennemføringer i sin dampspærre (og
fugtspærre) og samtidig beskytte den mod solens UV-stråler, placeres dampspærre et stykke inde i muren,
dog max 1/3 inde fra den varme side. På den måde er der plads til trækning af rør og risikoen for at lave
huller ved opsætning af billeder eller lignende, er betydelig mindre.
Ved at placere en dampspærre i ydervæggen, forhindres den varme indeluft med høj luftfugtighed i at rejse
gennem konstruktionen, mod den kolde yderside. Her vil luften blive afkølet, med risiko for dannelse af et
dugpunkt indeni konstruktionen.
Ventilation
For at fjerne fugt fra konstruktionen, er det nødvendig at ventilere. Dette gøres normalt ved brug af
luftrum/hulrum i konstruktionen, som ventileres med udeluft. Denne løsning virker så længe, at udeluften har
mindre RF, end den luft som den skal ventilere. Er der risiko for afkøling af udeluften, f.eks. ved krybekælder,
skal man være opmærksom på, at dette kan betyde en markant/kraftig stigning i RF, som øger risikoen for
skimmelsvamp og råd.
Da bygninger i dag har meget tætte klimaskærme er det nødvendig at ventilere vores indeluft. Det skal gøres
for at sikre huset i mod en ophobning af fugt indenfor. Kravet til luftskiftet er 0,5 gange pr. time. Det anbefalet
luftfugtighed i et hus, bør ligger mellem 25-30 %. (Kilde: Bar – Tør luft)
Teori

Delkonklusion
Med denne teoretisk viden, kan rapporten nu forudsætte, at hvis der er styr på klimaskærmen i form af
fugtspærre, dampspærre, isolering og tæthed, er det muligt at holde styr på RF værdien. Og derved, hindre
at der opstår fugtophobning uønskede steder i konstruktionen. Derudover kan der med brug af ventilation,
både ude og inde, bortskaffes uønsket fugt fra bygningen og dermed mindske risikoen for råd og svamp.
Mod terræn skal der sikres en god og effektiv afledning af vand, både med fald væk fra bygning og via dræn.
Overholder vi disse krav, er det muligt, at lave en trækonstruktion, der vil kunne holde til mange års brug og
vejrslid.
Teori

Empiri og analyse
Med udgangspunkt i en løsning som i dag bruges i praktisk, når der opføres bygninger af boksmoduler.
Rapporten vil nu gå analytisk til værks og sætte denne udførelse metode, op i mod det teorien, BSF og Byg-
Erfa siger om sikring af trækonstruktion under terræn mod fugtskader og skimmelsvampe. Løsningen er fra
en unavngivet virksomhed.
Først et kig på selve løsningen og en kort beskrivelse af denne.
Princip tegning over fundament løsning
Kilde: Unavngivet virksomhed
Som vist på tegningen ovenover, kan man se at løsningen på princip tegningen er, at boksmodulerne sættes
ovenpå bærejern, som hviler på punktfundamenter. Mellem punktfundamenterne er der lavet, en sandpude
med fald fra midten og ud af. Under sandpuden er der lagt en fugtspærre, som ligeledes har et fald fra
midten og ud til kanten. Langs kanten af punktfundamenterne er der lavet dræn i frostfri dybde.
Fra bunden af boksmodulerne og ned til sandpuden er der ca. mellem 200 og 250mm. Langs kanten af
bygningen i terræn, er der lagt riste på begge sider, som sikre at frisk udeluft ventilere krybekælderen
mellem sandpuden og boksmodulet.
Boksmodul
Punktfundament med bærejern
Lav krybekælder 200-250mm. Udeluft ventileret
Sandpude med fald og fugtspærre
Drænlag med dræn i frostfri dybde
Empiri og analyse
Terræn med fald 1:50 / 1:40
Ventilation
Ventilation

Faldet fra midten og ud til kanten skal sikre at evt. vand, der kommer ind under konstruktionen, ledes ud til
kanten og videre ned til drænet, så det kan blive ledt væk. Dugen under sandpuden skal hindre vanddampe
og vand i at komme op under konstruktionen, samt lede evt. overflade vand ud til drænet.
Drænet sikrer både at overflade og nedefra kommende vand ledes væk, så en ophobning af vand ved
bygningen undgås.
Med udgang i teorien fra BSF samt Byg-Erfa, vil rapporten nu gå igennem denne løsningsmodel, og
analysere evt. problemer der kan opstå ved brug af krybekælder, der ventileres med udeluft, i forhold til
moderne byggeri med kraftig isoleret terrændæk.
Empiri og analyse

I BSF Byggeteknisk erfaringsformidling 2013 anbefaler de, at man har særlig høj kvalitetssikring, når det
drejer sig om byggerier udført med boksmoduler. Det er især terræn og fundamentets opbygning, som har
BSF’s opmærksomhed, da der her er konstateret en række problemstillinger.
Da mange dele af et boksmodul, også de bærende, typisk er lavet af træ. Stilles der særlig høje krav til
fugtsikring, når et boksmodul skal placeres således, at terrændækket af et boksmodul, er under terræn for at
opnå niveaufri adgang til døre og terrassedøre.
For at sikre terrændækket mod uønsket fugt, bør man tage et kig på;
- Overfladevand
- Kapillært opsuget vand
- Grundvand
- Vanddampe
Det er desuden vigtigt, at have styr på forskellen mellem en almindelig krybekælder, som typisk er brugt i
ældre byggerier og har en frihøjde på typisk 600-1000mm og den lave krybekælder, der anvendes meget i
dag, hvor frihøjden typisk er på 200-250mm. Denne forskel i opbygningen, har nemlig betydning for, om det
er muligt at inspicere og udbedre skader, på den del af terrændækket der er under jorden.
Terræn og dræn (Overfladevand)
For at beskytte bygningen og fundamentet mod overfladevand, skal det sikres, at terrænet har et fald væk
fra bygningen, således at overfladevand i form af f.eks. nedbør ledes væk fra bygningen. Langs bygningen
skal der desuden laves et drænende fyldrande, som hurtigt og let kan lede vand fra jorden og overfladen ned
til et omfangsdræn.
En plastdug / fugtspærre under sandpuden, skal derudover sikre at evt. vand der kommer ind under
konstruktionen, ledes ud til drænet, så der ikke opstår vandophobning under bygningen. Derfor skal dugen
have et fald fra midten af bygningen og ud til drænet.
Som vist på princip tegningen på s. 19, overholder konstruktionen disse krav og der burde derfor ikke opstå
problemer med fugtophobning pga. overfladevand i denne konstruktion.
Empiri og analyse

Grundvand (Kapillært opsugede vand)
Som beskrevet i teoridelen, skal man være opmærksom på vand i jorden, som kan blive opsuget kapillært.
En af de løsninger der foreslås, er et luftrum der har en højde, der gør det umuligt for vandet at blive opsuget
kapillært.
Ud fra princip tegningen kan man se, at der under hele konstruktionen vil være minimum 200mm og op til
250mm luftrum/højde. Det vurderes til at være nok til at hindre vandet i at blive opsuget kapillært.
Dog skal man være opmærksom på, at bunden af boksmodulet, som er lavet af træ, hviler på bærestål. Da
der kan opstå fugt mellem forskellige materialer pga. temperatur svingninger, er det vigtigt at man ved denne
konstruktion, sikre at der ikke opstår en kapillært overførelse af vand/fugt fra bærestålet til træ
konstruktionen. Dette kan gøres ved at lægge murpap ovenpå bærestålet, dette hindrer fugt fra stålet i at
komme i kontakt med træet.
Grundvandspejlet
Ved alle byggerier er det nødvendigt, at tage højde for grundvandsspejlets dybde. Kender man ikke denne,
bør man før byggeriets opførelse lave testboringer, der kan afsløre hvor langt nede grundvandsspejlet står.
Står spejlet højt og vil påvirke bygningens konstruktioner, skal man tage højde for dette i projekteringsfasen.
Er der risiko for at grundvandet vil give problemer for byggeriet, er man nød til at finde en passende løsning
på, hvordan man hindrer at grundvandet ødelægger ens bygning. Dette kan dreje sin om grundvands
sænkning, hvor man via forskellige metoder, simpelthen kan sænke grundvandsspejlet, så ens bygning ikke
vil blive påvirket. Det gøres oftest i forbindelse med opførsel af kælder eller lignede, steder hvor grundvandet
står højt. Disse sænkninger har tit kun en midlertidig tilladelse, som gælder mens byggeriet står på.
En grundvandssænkning er ikke altid mulig og er forbundet med en masse risici, for omkringliggende
bygninger, åer og søer. Et dræn under normalt grundvandsspejl anses som en permanent bortledning af
grundvand og kræver tilladelse. En midlertidig sænkning af grundvand kræver ikke tilladelse, så længe den
overholder en række krav fra den kommune man bygger i.
Empiri og analyse

Ved et højt grundvandsspejl vil det vurderes, at løsningen fra s. 19 kun kan bruges, såfremt der gives
tilladelse til at lave en permanent sænkning af grundvandet. Hvis grundvandsspejlet vil ligge under drænet,
vil løsningen være brugbar.
Vanddampe og krybekælder
Når der gøres brug af en krybekælder, er det vigtigt at denne er ventileret i så tilstrækkelig grad, at enhver
form for fugtophobning undgås. Desuden er det vigtigt at terrændækket i boksmodulet ikke har
uhensigtsmæssige dugpunkter.
Byg-Erfa skriver i deres Erfaringsblad 09 12 30, om hvilke problemer der kan være i forbindelse med en
krybekælder under en velisoleret bygning, som moderne bygninger typisk er. Konstruktionen som vist på s.
18 er lavet med en lav krybekælder, der ventileres med udeluft. Begge dele, punkter som BSF og Byg-Erfa
fraråder pga. en række problemstillinger, som det nu vil blive gennemgået nærmere.
Den lave krybekælder på 200-250mm, giver problemer i forbindelser med eftersyn, da det ikke er muligt at
komme ind under bygningen og besigtige de forskellige dele. Og evt. udbedringer ved kontrol og eftersyn,
kan være næsten umulige, hvis ikke helt umulige at udføre. Derfor anbefales brugen af lave krybekælder
ikke.
Et andet problem med krybekælder, opstår hvis denne er ventileret med udeluft. I moderne byggerier er hele
bygningen velisoleret og har en tæt klimaskærm. Dette medfører, at en krybekælder, ikke i samme grad som
ved tidligere byggerier, får tilført varme fra bygningen ovenover. Derfor vil en krybekælder, som den fra
princip tegningen s. 18, ikke kunne opnå samme høje temperaturer, som man ellers er vant til med sådan en
løsning. Det er især overflader, der har svært ved at blive varmet ordentligt op.
Dette giver problemer om sommeren, når den varme udeluft sendes under bygningen, hvor den rammer
kolde overflader og en koldere lufttemperatur. Da varm luft, som beskrevet i teorien, kan indeholde mere
vand pr. m3 end kold luft, vil der nu ske en stigning i den RF. (Se side 12) Denne stigning kan være ret kraftig
og kan øge risikoen for at der dannes skimmelsvampe betydeligt.
Om vinteren opstår der lignende problemer, hvor luften og overfladerne i krybekælderen er koldere end den
luft, der kommer ned gennem ventilationsskakten. Dermed vil der, ligesom om sommeren, ske en stigning i
RF værdien, som om vinteren let kan komme op på 95 % (Kilde: Byg-Erfa 19-09-12-30)
Empiri og analyse

Den formodede grænse for skimmelsvampe er: RF 75-85 % ved 5 grader (Kilde: Byg-Erfa 19-09-12-30)
Ved nybyggeri med organisk materialer frarådes det, at gøre brug af udeluftventileret krybekælder, såfremt
byggeriet er kraftigt isoleret og det organiske materiale udsættes for ”krybekælder” miljø. (Kilde BSF Erfa-
Blad 2013)
Det må formodes, at løsningen fra s. 18 ville blive ramt af disse problemer og sammensat med
problematikken med eftersyn og udbedring af skader, er dette et punkt man skal være meget opmærksom
på, når der projekteres. Alternativt kunne der med fordel findes en løsning, som udelukker disse problemer.
(Læs mere om dette i diskussion på side 25)
Tekniske installationer
I visse byggerier, bruges krybekælderen til føring af tekniske installationer. Dette kan give en nogle
problemer, i forbindelse med skader på de tekniske installationer, hvor de kan være svære at komme til.
Derfor anbefales det, at der laves inspektions lemme i bygningen eller at der sørges for adgang udefra, så
man uhindret kan komme til de tekniske installationer.
De steder hvor rør og lign. føres op gennem terrændækket, skal der endvidere sørges for, at der laves
lufttætte samlinger, så fugt fra krybekælderen ikke kan trænge op i bygningen.
Empiri og analyse

I denne del vil rapporten tage et kritisk kig på både teorien samt empirien. Desuden vil rapporten også
fokusere på andre problemstillinger, der kan påvirke et boksmodul byggeri negativt.
Den lave krybekælder
Boksmodul byggeri udført med en lav krybekælder, vil jævnfør teorien og analyse være i risiko for ophobning
af fugt og deraf skimmelsvamp, der kan angribe træ konstruktionen. BSF skriver i deres erfaringsblad 2013
at;
Organiske dele under terræn skal beskyttes af uorganisk isolering – hvilket ikke altid sker. Beskyttelsen
gælder på alle dele af kassetten, hvilket ikke vurderes at være muligt under bærende dele. Her skal
udtænkes særlige løsninger.
Når beskyttelse ikke er til stede eller er manglefuld, øger dette risikoen for skimmelsvamp og råd betydeligt.
Derfor er det rapportens anbefaling, at disse lave krybekældre undgås, hvis det er muligt. I stedet kan der
laves andre løsninger, f.eks. kan der gøres brug af en højere krybekælder på minimum 600mm. Dette vil
gøre det muligt at inspicere træet og evt. tekniske installationer under boksmodulet.
En anden mulighed er, at bruge en løsning hvor boksmodulet sættes på isolering eller et betondæk, så er
der ingen krybekælder under boksmodulet. Dette vil forbygge risikoen for at varm udeluft afkøles under
bygningen. Dog vil det med denne løsning, ikke være muligt at inspicere bunden af boksmodulet og derfor
ikke være muligt, at opdage evt. konstruktionssvigt.
Vælger man, at bruge den lave krybekælder, skal man sikre sig tilstrækkelig ventilation, så evt. fugt bortledes
hurtigt. Desuden bør man undersøge muligheden for at sikre de bærende trækonstruktioner mod fugt. Evt.
ved monteringer af et uorganisk materiale omkring træet, eller helt at udskifte træet med et uorganisk
materiale som f.eks. stål.
Ved anvendelse af krybekælder, når boksmodulet sættes i terræn niveau, for at sikre niveaufri adgang til
bygningen, skal man være opmærksom på, at dette hæver kravet til ventilationsarealet betydeligt, da
ventilationen skal ”knækkes”
Diskussion

Dårlig udførelse & drift og vedligeholdelse
Det nævnes ligeledes i BSF erfaringsblad 2013, at dårlig eller manglefuld udførelse også er et problem ved
boksmodul byggeri. BSF skriver blandt andet;
Det er på flere byggerier konstateret, at gulvkassetten er dækket af jord ved gavlene – ofte kun adskilt af en
tynd metalplade monteret direkte på kassetten. Jorddækkede trækassetter er dårlig byggeskik og skal
undgås. Træ og metaldele skal altid adskilles for at undgå ophobning af fugt og kondens bag metalpladen.
Ligeledes er manglede dræn og fald væk fra bygningen, også nævnt som mulige faldgrupper for dårlig
udførelse. Da et boksmodul byggeri, som regel vil bestå af trækonstruktioner, er det vigtigt at disse byggefejl
opdages og rettes før bygningen er færdig. Derfor finder rapporten det vigtigt, at alt materiale i et
byggeprojekt kvalitetssikres nøje, og at der ligeledes på byggepladsen under opførelse, er fokus på
kvalitetssikring af det udførte arbejde. Dette kan sikres ved ensartet og let forståeligt materiale i alle
projektfaserne.
Drift og vedligeholdelse er en anden problemstilling, som BSF omtaler. Ved overdragelse af driften fra
bygherre til f.eks. beboerne/lejer, er det nødvendig, at dem som skal stå for driften, får alt den nødvendige
viden, om hvordan vedligeholdelsen skal foregå, så ventilationen af krybekældre ikke forstyrres eller
forringes. Fald fra bygningen overholdes, jord mod træ undgås osv. Her kan en manual om drift og
vedligeholdelse være en nødvendighed at udarbejde og holde løbende opdateret, for at sikre bygningen en
lang levetid.
Mangler dokumentation
Ved 1-årskontrol af boksmodul byggerier, har BSF kunne konstatere at der oftest er store mangler i projekt-
materialet. Disse mangler skyldes blandt andet hvis byggeriet har skiftet lokalitet.
Det er nødvendigt at sikre at sådanne fejl og mangler ikke opstår i de indledende faser, da det kan have
store betydninger for byggeriet, både under udførelsesfasen og efterfølgende. Mangel på viden om
forholdende på grunden og omgivelserne kan på sigt, føre til skader på byggeriet, som kan forkorte
bygningens levetid.
Diskussion

Som det kan læses gennem rapporten, så er der nogle alvorlige problemstillinger, man skal tage højde for,
ved den valgte løsning, som er vist på s. 18. Jævnfør teorien og analysen kan der let opstå fugtophobning
under boksmodulet, som kan fører til skader på bygningen. Derfor fraråder BSF også brugen af udeluft
ventileret krybekældre. Omvendt vil en større dansk bygge virksomhed, næppe vælge en løsning som
denne, hvis de mener eller ved, at der indenfor en kort årrække vil opstå problemer med råd og/eller
skimmelsvamp.
Derfor kan rapporten ikke afvise, at den viste løsning på s. 18 ikke er holdbar. Da dette vil kræve en lang
række tekniske beregninger og indsamling af yderlig erfaring fra de virkelige byggerier. En række af de
problemer, som BSF har dokumenteret, kan skyldes udførelsesfejl, såvel som projekteringsfejl og
vedligeholdelsesfejl. Det er derfor vigtigt, at man kigger kritisk på både teorien og på empirien, når man skal
vurdere evt. risici ved et boksmodul byggeri.
Diskussion

Rapporten har nu været igennem teorien om fugt i terræn, analyse af problemstillingerne og diskussion om
sikring af bunden af træboksmoduler mod fugt fra jorden. Det er blevet klart, at der ikke er et præcis svar på
hoved spørgsmålet i denne rapport, men derimod mange svar, som hænger sammen med hinanden.
Det er vigtigt via erfaringsblade, impiri og tekniske beregninger, at danne sig et overblik, over de
problemerne der er med de løsninger der bruges i dag. Som ved den lave krybekælder, som denne rapport
tager udgangspunkt i, er ophobning af fugt pga. nedkølet udeluft et problem og der er ligeledes problemer
med inspektions mulighederne under bygningen.
For at kunne lave et holdbart fundament og terrændæk løsning til boksmoduler, bør man enten have styr på,
eller sætte sig ind i:
- Teorien om fugt og træ egenskaber
- Fugttekniske beregninger
- Den relative luftfugtighed og dugpunkter
- Fugtsikring af gennemføringer
- Bortledelse af overflade vand
- Byggeforholdene
- Drift og vedligeholdelse
- Kvalitetssikring
Desuden er det en fordel, at nærlæse erfaringsblade fra Byggeskadefonden og Byg-erfa, som har en del
materiale om netop de forskellige problemstillingerne, der er med boksmodul byggeri.
Da der er mange faldgrupper, når man arbejder med trækonstruktioner og ikke mindst boksmoduler, hvor
bunden af boksmodulet er sat under terræn niveau, er det nødvendigt med stor fokus på projektgranskning
og kvalitetssikring hele vejen gennem projekteringen, udførelsen samt drift og vedligeholdelse – især med
fokus på risikoen for problemer med fugt.
Konklusion

Nogle af de ting man skal have fokus på for at sikre et godt byggeri er;
- Fugtsikring af konstruktionen
- Ventilation af evt. krybekælder
- Konstruktionsopbygning
- Placering af damp/fugt spærre
- Tilgængelighed af tekniske installationer under terræn
- Tilgængelighed af træ under terræn
Ved at gennemtænke og kvalitetssikre konstruktionsopbygninger, kan risikoen for at der trænger fugt ind i
træet minimeres betydeligt. Der kan dog aldrig give en 100 % garanti for, at fugten ikke trænger ind og
derfor, er det ligeledes vigtigt, at man har tænkt over hvordan evt. reparationer og vedligeholdelse opgaver
skal løse, med fokus op tilgængelighed.
Det er denne rapports opfattelse, at det er muligt at lave gode og tørre byggerier i boksmoduler, hvor
problemer med fugt kan undgås, og hvor bygningen vil få en lang levetid. Det stiller dog store krav til de
projekterende og de udførende, om kvalitet, grundighed og en klar ide om, hvordan man vil løse de mange
problemstillinger, der er med fugt, når der arbejdes i terræn. Ligeledes skal der foreligge en klar plan for drift
og vedligeholdelse.
Rapporten vil ikke anbefale den ene eller den anden løsning, da der stadig er behov for yderlige data på
området, da de løsninger man ser i dag, hver især har sine gode og dårlig sider. Et af de problemer, der er
svær at komme uden om, at muligheden for at lave løbende kontrol med træet under terræn. Her skal der på
sigt findes en ny løsning, som enten helt kan udelukke at der komme fugt i træet eller at der slet ikke bruges
træ under terræn, eller også skal der være mulighed for, at kunne lave grundige inspektioner under
boksmodulet.
Konklusion

Bøger/Erfaringsblade Data:
SBi-anvisning 224 – Fugt i bygninger 1. Udgang 2009, 2. rev. Oplag
Erik Brandt
ISBN: 978-87-563-1378-0
Byg-Erfa Risiko ved udeluftventileret krybekælder
SfB 19.09.12.30
Byggeskadefronten Byggeteknisk Erfaringsformidling 2013
Hjemmesider: Links:
Den Store Danske www.denstoredanske.dk
- Fugt Se artikel
BAR www.bar.dk
- Tør luft Se artikel
Byggeskade fronten http://www.bsf.dk
- Boksmodul byggeri Se artikel
Grafiske tegninger: Opret:
IX-Diagram fra Den Store Danske Møller-Grafisk tegnestue
Litteraturliste

Bilag 1: Byggeskadefronton – Byggeteknisk Erfaringsformidling 2013
Bilag 2: Byg-Erfa 19.091230 – Risiko ved udeluftventilerede krybekældre
Bilagsliste

Fugt i boksmoduler - fugt under terræn - rettet udgave

Recommended

Recommended

More Related Content

What's hot

What's hot (20)

Similar to Fugt i boksmoduler - fugt under terræn - rettet udgave

Similar to Fugt i boksmoduler - fugt under terræn - rettet udgave (13)

Fugt i boksmoduler - fugt under terræn - rettet udgave