Adfærd og energiforbrug

Vaske og tørrevaner på
Grundfos Kollegiet
Eksamensopgave i Funktionalitet & IT
Astrid Poulsen [201302448]
Marlene Bach [201302434]
Kathrine N. Brejnrod [20062459]

Titel side
Titel: Vaske og tørrevaner på Grundfos Kollegiet
Undertitel: Eksamensopgave i Funktionalitet - IT
Udført af: Astrid Poulsen [201302448]
Marlene Bach [201302434]
Kathrine N. Brejnrod [20062459]
Kursus: Funktionalitet og IT – AEFUIT1U01
Undervisningssted: Aarhus Universitet
Dato: 16. december 2014
Omfang:
Hele rapporten: 53.348 anslag svarende til 22,2 normalsider (á 2400 anslag)
Fordelt på:
Resumé: 1.543 anslag svarende til 0,6 normalsider
Introduktion: 11.053 anslag svarende til 4,6 normalsider
Hovedrapport (afsnit 2-8): 32.642 anslag svarende til 13,6 normalsider
Diskussion: 5.800 anslag svarende til 2,4 normalsider
Konklusion: 2.310 anslag svarende til 1,0 normalsider

Vaske og tørrevaner på Grundfos Kollegiet Side 2
Astrid Poulsen, Marlene Bach og Kathrine Brejnrod
Indholdsfortegnelse
0 RESUMÉ................................................................................................................................................................... 4
1 INTRODUKTION................................................................................................................................................... 5
1.1 GRUNDFOS KOLLEGIETS VASKEVANER............................................................................................................................6
1.2 UDDYBENDE BESKRIVELSE AF GRUNDFOS KOLLEGIET.................................................................................................7
1.3 TØRRING AF TØJ..................................................................................................................................................................7
1.4 OPGAVETILGANG.................................................................................................................................................................8
2 DESIGNFASEN: FORVENTET ENERGIFORBRUG.......................................................................................10
2.1 FORDELING AF VASKEPROGRAMMER............................................................................................................................11
3 PERSONAS ............................................................................................................................................................12
4 AKTUELT ENERGIFORBRUG ..........................................................................................................................14
4.1 ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ VASKEVANER..............................................................................................................15
4.2 SAMMENLIGNING AF FORVENTET OG AKTUELT ENERGIFORBRUG...........................................................................16
5 ADFÆRDSÆNDRINGER OG ENERGIBESPARELSER ................................................................................17
5.1 UDVALGTE ADFÆRDSÆNDRINGER................................................................................................................................18
6 IDÉ- OG KONCEPTUDVIKLING.......................................................................................................................19
6.1 FYLD MASKINEN OP.........................................................................................................................................................20
6.1.1 Vask sammen .................................................................................................................................................................20
6.1.2 Vaskeposer...................................................................................................................................................................20
6.2 VÆLG KORREKT PROGRAM.............................................................................................................................................21
6.2.1 Programvalg på app’en.............................................................................................................................................21
6.2.2 Fælles kludevask...........................................................................................................................................................22
6.2.3 Differentieret vaskepris.............................................................................................................................................22
6.3 VASK MINDRE...................................................................................................................................................................22
6.3.1 Oplysning .........................................................................................................................................................................22
6.3.2 Ugens vasketip på app’en.........................................................................................................................................23
6.4 INITIERING AF ÆNDREDE VANER ..................................................................................................................................23
6.5 OPBYGNING AF APP.........................................................................................................................................................25
7 AFPRØVNING AF KONCEPT............................................................................................................................27
7.1 FORANDRINGSMODELLEN ..............................................................................................................................................27
7.1.1 Vask sammen .................................................................................................................................................................27
7.1.2 Korrekt vasketemperatur.........................................................................................................................................29
7.1.3 Fælles vask af karklude og viskestykker............................................................................................................30

7.2 VALUE PROPOSITION CANVAS........................................................................................................................................32
8 REDUKTION AF ENERGIFORBRUG...............................................................................................................34
9 DISKUSSION.........................................................................................................................................................35
10 KONKLUSION....................................................................................................................................................37
11 LITTERATURLISTE .........................................................................................................................................38

0 Resumé
Formålet med nærværende rapport er at belyse brugernes indflydelse på boligens energiforbrug.
Opgaven tager udgangspunkt i Grundfos Kollegiet i Aarhus, og der arbejdes med at reducere
energiforbrug til vask- og tørring af tøj, da en gennemsnitlig husstand i en lejlighed bruger 12 % af det
samlede elforbrug til vask og tørring [Sparenergi, 2014b].
Der er identificeret følgende tre adfærdsændringer, som forventes at være mulige at indføre blandt kollegiets
beboere samt have et stort besparelsespotentiale; vask mindre, fyld maskinen op og vælg korrekt program.
Derefter er der udviklet et koncept, der kan fordre disse adfærdsændringer.
Konceptets grundkerne er en app hvorigennem, der bookes vasketider og vælges vaskeprogram. App’en gør
det nemt og billigt at vaske sammen med andre. Konceptet er udviklet med udgangspunkt i nogle forskellige
beboertyper, personas, der er identificeret på kollegiet. Gennem udviklingen af konceptet er således
inddraget forventede barrierer og drivere fra de forskellige personas for at forbedre konceptet, så der opnås
størst mulig energibesparelse.
Konceptet forventes at medføre en besparelse på omkring 10 % af energiforbruget til vask og tørring. Hvis
konceptet efter implementering på kollegiet opnår den forventede succes, forventes det at kunne udbredes til
andre kollegier samt eventuelt også almindelige beboeropgange. Det kan ligeledes bidrage til et større
overblik i designfasen af vaskefaciliteter til kollegier/beboeropgange under forudsætning af, at konceptet
implementeres i driftsfasen.

1 Introduktion
Formålet med nærværende rapport er at belyse brugernes indflydelse på boligens energiforbrug.
Opgaven tager udgangspunkt i Grundfos Kollegiet i Aarhus, som i dag fungerer som en forsøgs-
bygning, hvor energiforbrug, indeklima og brugere følges gennem målinger og kvalitative undersøgelser
for blandt andet at få en større forståelse af netop brugernes indflydelse på energiforbruget.
I designfasen af et byggeri er der høje krav til bygningens driftsenergi i form af energi til eksempelvis
opvarmning og ventilation. Udover den egentlige driftsenergi påvirkes bygningens samlede
energiforbrug også af energi til belysning, hårde hvidevare, underholdning og lignede også kaldet
forbrugs-el. I 2008 udgjorde forbrugs-el godt 46 % af en ny bygnings samlede energiforbrug, se Figur 1,
og er derfor et relevant parameter, hvis energiforbruget ønskes reduceret.
Figur 1 - Samlet primær energiforbrug for typiske nye bygninger fordelt på forskellige poster. [SBI, 2008]
Forbrugs-el, herunder elforbrug til vask og tørring af tøj, er således ikke indeholdt i en
energirammeberegning i BE10 og spiller derfor normalt ikke en rolle i bygningens designstadie. Årsagen til
at forbrugs-el ikke medtages i energirammen kan findes i, at brugeradfærd har stor indflydelse på
energiforbrugets størrelse og ikke i så høj grad som eksempelvis opvarmning er afhængigt af bygnings
udformning og tekniske løsninger.
Det er dog ikke udelukkende forbrugs-el i boligen, der i høj grad er afhængig af brugeradfærd, driftsenergien
er ligeledes påvirkelig overfor dette. I et studie af 290 identiske boligenheder udført af Andersen [Andersen,
2012] var forskellen på forbrugt energi til opvarmning op til en faktor 20, hvilket tydeligt indikerer en tæt
relation mellem energiforbruget til opvarmning og brugernes adfærd.
Årsagerne til den enkelte brugers adfærd kan være vidt forskellige. En adfærd med positiv indvirkning på
energiforbruget kan blive opvejet af en anden adfærd, der indvirker negativt. Forskellige brugere kan således

opnå ensartet forbrug på trods af vidt forskellig adfærd. Adfærdsstudier kan inddeles i fire overordnede
indflydelsesområder; økonomi, psykologi, kultur og teknologi [Gram-Hansen, 2009]. Det er således vigtigt
at undersøge, hvilke bagvedliggende faktorer, der har indflydelse på det pågældende adfærdsmønster og ikke
blot kortlægge den aktuelle adfærd. De bagvedliggende drivers af adfærden er et vigtigt værktøj, hvis man
ønsker at ændre den aktuelle adfærd, eksempelvis for at reducere et adfærdsbetinget energiforbrug.
En gennemsnitlig husstand i en lejlighed bruger 12 % af det samlede elforbrug på vask og tørring
[Sparenergi, 2014b]. Energiforbrug til vask og tørring af tøj er naturligvis afhængig af den tekniske kvalitet
af henholdsvis vaskemaskine og tørretumbler, men afhænger også af brugerens indstilling af maskinerne
samt almindelige vaskevaner såsom hyppigheden af vask.
Reduktion af energiforbrug til vask og tørring af tøj på Grundfos Kollegiet er udvalgt som fokusområde for
nærværende rapport, da det er meget afhængigt af brugeradfærd og energibesparelser på dette område
forventes at kunne nedbringe husstandens samlede energiforbrug nævneværdigt.
1.1 Grundfos kollegiets vaskevaner
Undersøgelser viser, at især unge familier mangler en elementær forståelse af, hvordan man anvender en
vaskemaskine hensigtsmæssigt herunder hvilke programmer og vasketemperatur, der bør anvendes [Elforsk,
2005]. Dette understøtter tesen om, at der blandt Grundfos Kollegiets beboere gennem optimering af
vaskevaner kan opnås en energibesparelse, da kollegiets beboere alle er relativt unge mennesker.
Som en konsekvens af, at der kun bor 1 eller 2 personer i hver lejlighed, forventes det, at vaskemaskinerne
ikke fyldes helt op. Det er desuden forventet, at der kan opnås besparelser på elforbruget ved at vaske
udvalgte tekstiler ved lavere temperaturer.
Det er ikke tilladt at tørre tøj i lejlighederne og da der ikke er noget tørrerum på kollegiet er beboernes eneste
mulighed at tørre tøjet i tørretumblere. Det er i projektet derfor antaget, at alt vasket tøj efterfølgende tørres i
tørretumbleren. Hvis der kan opstilles et mindre energiforbrugende alternativ til tørretumbleren,
eksempelvis tørring udenfor, vil det samlede energiforbrug til vask og tørring forventeligt blive reduceret
betydeligt. Nuværende situation, hvor tørretumbleren benyttes i udpræget grad, er i uoverensstemmelse med
kollegiet grønne profil og medfører store omkostninger for beboerne [Rasmussen et al., 2013], hvilket
argumenterer for at arbejde på en anden løsning af denne praksis.
Som forudsætning for det udførte arbejde i dette projekt, er det antaget, at booking af vasketider i dag foregår
på en fysisk tavle i vaskerummet. Det antages yderligere, at der ikke altid er ledige tider at få samme dag,
hvilket betyder, at det er nødvendigt at booke en vasketid på forhånd.

1.2 Uddybende beskrivelse af Grundfos kollegiet
Grundfos kollegiet er et nyt teknisk kollegium i 12 etager på de bynære havnearealer i Aarhus. Der er 159
lejligheder med plads til 182 beboere. Alle lejligheder har eget køkken og bad, og der er et fælles vaskerum i
kælderen, men intet tørrerum.
Kollegiet er byggeri i lavenergiklasse 2015, og kollegiets bestyrelse arbejder med at implementere
avancerede energiteknologiske løsninger, som kan nedbringe det adfærdsbetingede energiforbrug. Der er
opsat utallige måleinstrumenter til at logge data og kollegiet omtales som et levende laboratorium. Kollegiets
visioner er:
 at skabe valide “baseline data” over en længere periode
 at påvirke forbrugernes til at ændre adfærd
 at afprøve løsninger, som kan optimere driften yderligere
Ved at indsamle en stor mængde data på kollegiet kan det belyses, hvor stor betydning forskellig
brugeradfærd har på bygningens energiforbrug.
1.3 Tørring af tøj
På Grundfos Kollegiet er der kun én reglementeret måde at tørre sit tøj på: I tørretumbleren. Dette skyldes, at
der ikke er fundet plads til et tørrerum samt, at der kun er begrænsede udendørsarealer tilknyttet kollegiet,
hvoraf størstedelen anvendes til parkering. Det er dermed ikke muligt at etablere udendørs tørrefaciliteter,
som ud fra et energispare perspektiv er den bedste måde at tørre tøj på.
Det er ikke tilladt at tørre tøj i lejlighederne, men tidligere undersøgelser har vist, at dette påbud ikke
overholdes af kollegiets beboere [Rasmussen et al., 2013]. Påbuddet formodes at skyldes, at indendørs
tørring af tøj, kan påvirke indeklimaet negativt.
Tørring af tøj indenfor kan influere negativt på indeklimaet, da der frigives store mængder fugt til rumluften
og rummets inventar. Møbler, tæpper mm. optager den fugt, der frigives fra vasketøjet, hvilket betyder, at
eksempelvis stuen er uegnet til tørring, da det er svært at transportere fugten ud af møbler og tæpper samt, at
der ikke er udsugning i stuen. Fugt vil altid fordele sig jævnt. Det vil sige, at i takt med at tøjet bliver tørrere,
bliver først luften og dernæst stuens inventar fugtigere. Fugt er svær at transportere væk, fordi der ikke er
udsugning i stuen [Kristensen, 2012]. Den bedste måde at undgå denne ekstra fugtbelastning i boligen på, er
at tørre tøjet udenfor. Hvis det er uundgåeligt at tørre tøj indenfor, er badeværelset det bedst egnede rum, da
det er et vådrum, som er designet til at kunne tåle fugtbelastninger. Bygningsreglementet stiller desuden krav
til ventilation i badeværelser, hvilket er med til at sikre, at fugten transporteres væk.
Den anbefalede relative luftfugtighed er for indeklimaklasse II 25-50 % [prEN15251, 2006]. Om vinteren
kan den relative luftfugtighed dog blive lavere end de anbefalede 25 % [Lynge, 2014], hvilket kan forårsage

tørre slimhinder, tør hud og øjenirritation. Det kan derfor diskuteres om indendørs tørring i perioder med lav
luftfugtighed potentielt kan påvirke indeklimaet i en positiv retning.
I dette projekt er der ikke fundet tilfredsstillende alternativer til den nuværende anbefaling om, at tørre tøjet i
tørretumbleren. Som en konsekvens heraf antages det i nærværende projekt, at alt tøj, der vaskes,
efterfølgende tørres i tørretumbleren. Der arbejdes dermed ikke med mulige koncepter til ændring af
beboernes adfærd i forhold til tørring af tøj.
1.4 Opgavetilgang
I dette afsnit vil tilgangen til nærværende opgave blive beskrevet.
I rapporten arbejdes med to forskellige energiforbrug, som i nedenstående tabel forklares samt relateres til en
fase af bygningens levetid. De anvendte benævnelser for energiforbrugene er ligeledes angivet i tabellen.
Tabel 1 – Forklaring og anvendte benævnelser af energiforbrug.
Fase Forklaring Anvendt benævnelse
Designfase
Tidligt i et byggeprojekt opstilles det forventede
energiforbrug på baggrund af tilgængelige nøgletal.
Forventet energiforbrug
Driftsfase
Når bygningen er taget i drift, kendes det aktuelle
energiforbrug på baggrund af målinger.
I denne rapport er det aktuelle energiforbrug estimeret på
baggrund af opstillede vaskevaner for personas, som en
konsekvens af utilgængelige måledata på energiforbruget.
Aktuelt energiforbrug
For at vurdere forskellene mellem det forventede og det aktuelle energiforbrug estimeres først
energiforbruget til tøjvask og tørring i en detaljeringsgrad, der må være forventelig i designfasen af
byggeriet, hvorefter det aktuelle energiforbrug identificeres.
Da målinger af det aktuelle energiforbrug for kollegiets vaskeri ikke har været tilgængelige, er det estimeret
på baggrund af skøn af den aktuelle beboergruppes energiforbrug. Når der gennem rapporten refereres til det
aktuelle energiforbrug, er det således et foretaget skøn af kollegiets energiforbrug, som i denne rapport
repræsenterer det aktuelle energiforbrug.
Beboerne på kollegiet er en sammensat gruppe bestående af forskellige persontyper. Beboergruppen
repræsenteres gennem opstillede personas, som er eksempler på persontyper i beboergruppen.
Repræsentation af beboergruppen gennem personas er en tilnærmelse, som dog har den kvalitet, at brugernes
forskellige reaktioner på interventioner og årsager bag adfærd forsøges håndteret.

Der udarbejdes et katalog af mulige adfærdsændringer i relation til tøjvask, der kan nedbringe det aktuelle
energiforbrug. De adfærdsændringer, der som udgangspunkt vurderes at have størst besparelsespotentiale og
bedste muligheder for udførelse i praksis, udvælges som fokusområder i den videre arbejdsproces. For at få
disse adfærdsændringer udbredt hos beboerne udvikles et koncept, som tilpasses de opstillede personas, så
effekten og dermed de ønskede adfærdsændringerne bliver så store som mulig, hvorved energiforbruget
nedbringes.
Interaktionen med og effekten af koncepterne testes gennem brug af forskellige værtøjer præsenteret på
forelæsningerne. Resultatet af dette arbejde er et skøn af, hvor store energibesparelser brugernes
adfærdsændringer kan medføre. Der fremsættes tre bud på energibesparelsernes størrelse; et minimum, et
maksimum og et realistisk bud. På baggrund heraf udføres en successiv kalkulation, hvoraf resultatet er det
mest sandsynlige energiforbrug efter indførelse af det udviklede koncept.

2 Designfasen: Forventet energiforbrug
I dette afsnit estimeres energiomkostningerne til vask- og tørring af tøj på Grundfos Kollegiet, som det ville
være forventeligt i designfasen af byggeriet. Der tages således ikke hensyn til hvilken type beboere, der bor
på kollegiet, eller hvordan deres adfærd påvirker energiforbruget. Det er her vigtigt at påpege, at
energiforbrug til vask og tørring traditionelt set ikke betragtes i denne fase. I denne sammenhæng er det
forventede energiforbrug estimeret for at have et sammenligningsgrundlag for det aktuelle energiforbrug
baseret på brugerens nuværende adfærd.
Det gennemsnitlige elforbrug for én person i en 50 m2
lejlighed er 1500 kWh [Sparenergi, 2014b]. Af Figur 2
fremgår det, at ca. 12 % af el-forbruget i lejligheden går til tøjvask, hvilket svarer til 180 kWh pr. lejlighed
pr. år. Det forventes desuden, at energiforbruget til tørretumbling er 360 kWh pr. lejlighed pr. år [Dong,
2013]
Figur 2 – Fordeling af energiforbrug for 1 person I en lejlighed på 50 m2
[Sparenergi, 2014b]
Kollegiet indeholder forskellige lejlighedstyper, som alle er mindre end 50 m2
. Ud af de 159 lejligheder er
135 lejligheder én-personers, mens de resterende 23 er to-personers. Det samlede antal beboere på kollegiet
er 182. I designfasen skønnes kollegiets energiforbrug til vask og tørring ud fra nøgletal for en lejlighed på
50 m2
med én beboer. Dette skøn vurderes repræsentativt for kollegiets lejligheder, da alle lejligheder er
mindre, mens der til gengæld bor to personer i en del af lejlighederne. Det samlede energiforbrug til vask og
tørring skønnes til 85.900 kWh pr. år, fordelt som vist i Tabel 2.

Tabel 2 - Forventet årligt enegiforbrug til vask og tørring på Grundfos kollegiet.
Pr. lejlighed
[kWh]
Hele kollegiet (159 lejligheder)
[kWh]
Energiforbrug, vask 180 28.620
Energiforbrug, tørring 360 57.240
Total 540 85.900
2.1 Fordeling af vaskeprogrammer
Det totale energiforbrug på vask og tørring på 85.900 kWh er fordelt på en række
vasketemperaturer. Til senere sammenligning med det aktuelle energiforbrug vurderes det, i hvor
stort omfang de forskellige vasketemperaturer forventes at blive anvendt. Venstre side af Figur 3
viser den forventede fordeling af vasketemperaturer; 52 % af vaskene forventes at være på 40˚C,
mens kun 4 % forventes at være på 90˚C [Elforsk slutrapport, 2005]. Højre side af Figur 3 viser,
hvordan energiforbruget fordeler sig på vasketemperaturerne. Ved sammenligning af de to
cirkeldiagrammer ses, at vaske på 30 ˚C udgør 15 % af det samlede antal vaske, men står kun for 7
% af energiforbruget, modsat ser det ud for vaske på 90 °C, som udgør 4 % af det samlede antal
vaske, men står for 9 % af energiforbruget. Dette understreger, at selvom der kun startes få
maskiner på 90 °C, så udgør denne vasketemperatur en relativt stor del af energiforbruget.
Energiforbruget til en vask er i høj grad afhængigt af vasketemperatur, da opvarmning af vandet til
en høj temperatur er en energikrævende proces. Energitjenesten vurderer eksempelvis, at en vask på
90 °C bruger tre gange så meget el som en vask på 40 °C [Energitjenesten, 2014].
Figur 3 - Forventet fordeling af anvendt vasketemperatur og energiforbrugets fordeling på vasketemperaturer [Elforsk,
2014].

3 Personas
Der er tidligere blevet lavet forskellige undersøgelser af hvilke interesser, vaner og holdninger beboerne på
Grundfos kollegiet har, for at få en bedre idé om, hvad der motiverer og styrer deres adfærd i bygningen.
Blandt andet er tid og penge identificeret som to centrale omdrejningspunkter i de travle studerendes liv
[Rasmussen et al, 2013]. Med udgangspunkt i disse undersøgelser er der i dette projekt udviklet personas,
som antages at være repræsentative for kollegiets beboer.
Beboerne på Grundfos kollegiet er set i forhold til eksempelvis Danmarks befolkning en relativt ensartet
gruppe, da de alle er unge studerende på SU og bor i samme by, hvorfor de forventes at have en adfærd, der
ligger tættere på hinanden. Det er antaget, at tre personas er tilstrækkeligt til at give et brugbart billede af
beboergruppens vaskevaner, motivationsgrundlag mv.
I projektet antages det, at de tre personas er ligeligt fordelt, så hver repræsenterer 1/3 af kollegiets beboere. I
praksis ville udarbejdelse af personas og deres vaskevaner kunne baseres på mere konkrete undersøgelse af
de nuværende beboers vaskemønstre og motivationsgrundlag, hvilket ville give et mere retvisende billede af,
hvordan de udviklede personas fordeler sig i den totale beboermængde.
De tre personas er udviklet og beskrevet generelt i dette afsnit og på baggrund af dette, bliver de senere i
rapporten uddybet indenfor områder, der mere specifikt vedrører deres adfærd i forhold til tøjvask- og
tørring. Der vil blive udviklet et koncept til at påvirke brugeradfærden ved tøjvask, og dette bliver tilpasset
og afprøvet på de tre personas for at danne et billede af, hvordan beboerne forholder sig til forskellige tiltag i
konceptudviklingsfasen. De tre personas er således brugt løbende i projektet for at udvikle og forbedre
konceptet og dermed opnå den bedst mulige respons fra brugerne og i sidste ende maksimere den opnåede
energibesparelse.

” Kan jegsparepengepå mit
energiforbrug, vil jeggerne
ændreminevaner...”
Personlig information
Alder: 20 år
Beskæftigelse: 1. semester
studerende på Handelshøjskolen
Indkomst: SU
Værdier
Maibritt er netop flyttet hjemmefra,
så kollegiet er hendes første eget
hjem. Hun har ikke tidligere stået for
huslig pligter i udpræget grad før hun
flyttede hjemmefra.
Maibritt går op i sit udseende, og
bruger en del af sine penge på nyt tøj
og sko. Derudover kan hun godt lide
gadgets, har diverse tablet mv., og
kan godt lidt at deltage i mindre
konkurrencer.
Hun har kun meget lille viden om,
hvordan hendes adfærd påvirker
miljø og energiforbrug, samt
begrænset viden om hvor
“energislugerne” er.
”Jeghar en travl hverdag, så jeg
vælger tit den hurtigeløsning..”
Alder: 23 år
studerende på Oplevelsesøkonmi
Indkomst: SU + fritidsjob på
McDonalds
Værdier
Mikkel er en aktiv del af det sociale
fælleskab på kollegiet, og er ofte
initiativtager når der sættes nye
aktiviteter i gang.
Samtidig sætter han pris på tid for sig
selv, og kan godt lidt at slappe af på
sit værelse med en god film.
Mikkel er opmærksom på sit
energiforbrug, og vil gerne ændre
adfærd hvis det er lette løsninger der
kan passes ind i en travl hverdag.
Han har dog ikke gjort mange aktive
forsøge på at reducere sit
energiforbrug, da han er i tvivl om
hvad der vil have størst effekt.
”Jegslukker lyset når jeggår ud
ogtager tit trappen fremfor
elevatoren… ”
Alder: 26 år
studerende på sundhedsteknologi
Indkomst: SU + studiejob på
statsbiblioteket
Værdier
Benjamin er meget engageret i sit
studie, men bruger ikke meget tid
med de andre på kollegiet. Hans
omgangskreds er derfor blandt hans
medstuderende, og han deltager kun
sjældent i aktiviteter på kollegiet.
Han kan godt lidt computerspil og
bruger gerne sine hverdagsaftner på
at game når han kan få tid til det fra
studierne. Han har derfor relativt
meget it-udstyr på sit værelse,
heriblandt en stationær PC.
Benjamin er opmærksom på energi
og miljø og vil gerne spare på sit
energiforbrug og sorterer normalt sit
affald. Han tror dog ikke der kan
spares meget mere på hans
energiforbrug.
#1
Maibritt
Sørensen
#2
Mikkel
Smith
#3
Benjamin
Nielsen
Persona beskrivelser

4 Aktuelt energiforbrug
I dette afsnit estimeres det aktuelle energiforbrug på baggrund af de tre personas vaskevaner, som er
illustreret på Figur 4, samt nøgletal for vaskemaskiners energiforbrug ved forskellige vasketemperaturer.
Denne fremgangsmåde anvendes, da data for energiforbruget i Grundfos Kollegiets vaskeri ikke har været
tilgængelige. Et alternativ til nøgletallene for vaskemaskiners energiforbrug pr. vask er udførelse af målinger
af energiforbruget på vaskemaskiner som den type, der står på Grundfos Kollegiet for at skabe et indblik i
forholdet mellem energiforbrug og vasketemperatur for netop denne type vaskemaskine. Grundet manglende
måleudstyr har dette ikke være muligt.
Generel beskrivelse af vaskevaner
Majbrit
Majbrit er netop flyttet hjemmefra og er først ved at udvikle sine vaskevaner og er derfor
mest præget af forældrenes input og forventninger til hendes tøjvask. Hun vasker dog oftest
ved 40 °C, da meget af hendes tøj ikke tåler mere.
Mikkel
Mikkel har ikke rigtig nogen fast vaskerutine eller faste tidspunkter. Han vasker, når han
lige står og mangler tøj og har ikke større overvejelser om, hvilket program han vasker ved.
Benjamin
Benjamin har meget faste vaskerutiner. Han vasker sit tøj ofte for at være sikker på, at det
er helt rent, og bruger kun tøjet 1-2 gange før vask. Han vasker det meste ved 60 °C for at
være sikker på, det bliver rent.
Figur 4 -Vaskevaner for de tre personas udarbejdet på baggrund af de generelle personas i afsnit 3
Energiforbruget ved forskellige vasketemperaturer er angivet i Tabel 3. Nøgletallene er vurderet ud fra flere
typer maskiner, da det ikke har været muligt at få data fra de aktuelle maskiner på Grundfos kollegiet. De
anvendte nøgletal vurderes repræsentative, da de er opsat på baggrund af pålidelige og velfunderede kilder.
Tabel 3 - Nøgletal for tøjvask og -tørring [Dong, 2012 ; Energitjenesten, 2014]
Temperatur
[°C]
Energiforbrug, halvfuld maskine
[kWh]
Energiforbrug, fuld maskine
[kWh]
20 0,26 0,3
30 0,43 0,5
40 0,85 1,0
60 1,30 1,5
95 1,70 2,0
Tørring 2,00 2,7

Det forudsættes, at hver gang der er vasket en maskine tørres tøjet efterfølgende i tørretumbleren. Det
antages desuden, at kollegiet har industrivaskemaskiner med 8 kg kapacitet, hvor elforbruget ved vask af en
halv fuld maskine er reduceres 15 % ift. energiforbruget ved en fuld maskine [Statensnet, 1998; Vask-
guiden, 2014; Rasmussen, 2000].
4.1 Energiforbrug fordelt på vaskevaner
Ud fra de generelle vaskevaner beskrevet i Figur 4 samt nøgletal for energiforbrug i Tabel 3 er hver personas
specifikke vaskevaner skønnet og energiforbruget hertil beregnet, se Tabel 4.
Majbrit har forholdsvis meget tøj og er meget præget af sine forældres vaskeanvisninger. Hun forventes,
primært at vaske ved mindre end 60 ˚C, da hendes tøj ikke tåler mere. Det hænder også, at hun kun fylder
maskinen halvt, hvis hun lige står og mangler en kjole. Hendes månedlige energiforbrug til vask og tørring er
34 kWh fordelt på 10 vaske.
Mikkel har ikke nogen faste vaskerutiner. Han har ofte store mængder vasketøj og vasker først, når han skal
bruge tøjet. Han fylder derfor ofte sine vaske helt op. Hans månedlige energiforbrug til vask og tørring er 27
kWh fordelt på 7 vaske.
Benjamin vasker ofte tøj og vasker gerne ved 60 ˚C for at være sikker på, at tøjet er rent. Hans månedlige
energiforbrug til vask og tørring er 50 kWh fordelt på 13 vaske. Benjamin er således den af de tre personas,
der bruger mest energi på vask og tørring. Benjamin bruger næsten dobbelt så meget energi til vask og
tørring som Mikkel, der bruger mindst.
Tabel 4 – Vaskevaner for hver persona
Persona Pr. måned Energiforbrug pr. måned [kWh]
Majbrit
1 halv 30 ˚C vask
2 halve 40 ˚C vaske
6 fyldte 40 ˚C vaske
1 halv 95 ˚C vask
6 fulde tørring i tørretumbleren
4 halve tørring i tørretumbleren
34
Mikkel
1 halv 95 ˚C vask
1 halv tørring i tørretumbleren
27
Benjamin
4 halve 60 ˚C vaske
1 halv 95 ˚C vask
5 halve tørring i tørretumbleren
50

Der forventes, at være en ligelig fordeling af de tre personas blandt kollegiets beboere. Det årlige
energiforbrug til tøjvask og tørring er for kollegiets 182 beboere er dermed: 80.900 kWh.
4.2 Sammenligning af forventet og aktuelt energiforbrug
Det aktuelle og det forventede energiforbrug er angivet i Tabel 5. Det aktuelle energiforbrug er 6 % mindre
end det forventede, hvilket er en forholdsvis lille afvigelse, ift. at energiforbrug til vask og tørring i høj grad
afhænger af brugeradfærd. Det er her vigtigt at bemærke, at selvom det aktuelle energiforbrug er mindre end
det forventede, så er der stadig plads til energibesparelser.
Tabel 5 – Sammenligning af skønnet of aktuelt energiforbrug til vask og tørring.
Forventet energiforbrug Aktuelt energiforbrug Afvigelse
Årligt energiforbrug [kWh] 85.900 80.900 - 6 %
Figur 5 viser henholdsvis det forventede og det aktuelle energiforbrugs fordeling på anvendte
vasketemperaturer. Det fremgår af figuren, at der på Grundfos Kollegiet generelt vaskes med højere
temperaturer end det forventedes på baggrund af nøgletal for vaskevaner i lignende husstande. Vaske ved
60˚C udgør 51 % af det aktuelle energiforbrug, mens de kun udgør 29 % af det forventede. Desuden vaskes
der langt færre vaske ved 30˚C end forventet.
Figur 5 – Figuren viser henholdsvis det forventede og det aktuelle energiforbrugs fordeling på anvendte vasketemperaturer.

5 Adfærdsændringer og energibesparelser
Dette afsnit gennemgår forskellige anbefalinger til adfærdsændringer der kan nedbringe energiforbruget til
vask og tørring. Hvert tiltag vurderes, og der udvælges tre tiltag, som medtages i det videre arbejde og
indarbejdes i det udviklede koncept.
 Vask mindre
Mange vasker deres tøj før det i realiteten er beskidt. Ved at lufte tøjet og vente med at vaske til tøjet er
beskidt nedbringes mængden af vasketøj. Bukser kan eksempelvis uden problemer bruges 10 gange før de
vaskes, medmindre de er synligt beskidte [Friis, 2012].
 Vask normalvaske
Finvaske bruger mere vand end normalvaske [Dong, 2014].
 Fyld maskinen helt op
Ved kun at vaske fulde maskiner minimeres antallet af vaske.
 Centrifuger tøjet i vaskemaskinen
Ved at centrifugere tøjet grundigt i vaskemaskinen reduceres elforbruget, når det efterfølgende tørres i
tørretumbleren [Dong, 2014].
 Vælg korrekt program
Ved kun at vaske på den temperatur, der er nødvendig for at slå bakterier ihjel kan energiforbruget
reduceres markant. Husk at bruge sæbe der er egnet til temperaturen.
 Maskine til behovet
Vælg en maskine der har en størrelse der matcher vaskebehovet. Hvis der vaskes mange forskellige
vaske, men ikke særligt stor mængde, bør maskinens volumen være mindre.
 Tørrebolde i tørretumbleren
Ved at anvende tørrebolde i tørretumbleren løftes og fordeles tøjet bedre, hvilket sikrer optimal
luftcirkulation og forkortet tørretid og dermed mindre energiforbrug [Sparenergi, 2014 a].

5.1 Udvalgte adfærdsændringer
De adfærdsændringer, der i dette projekt er bearbejdet, er nedenstående tre:
 Fyld maskinen op: Større fyldningsgrad, helst fyldte maskiner, reducerer antal maskinstart.
 Vælg korrekt program: Klude og viskestykker vaskes ved 95 °C, sengetøj og undertøj vaskes ved 60 °C
mens øvrigt tøj vaskes ved 20 °C (anvendelse af koldtvands vaskeprogram mer med vasketemperatur på
20 °C kræver specielt vaskepulver. Automatisk dispensering af vaskepulver antages).
 Vask mindre: Det antages, at mængden af vasketøj kan nedbringes ved at skabe større fokus på, at tøjet
ikke behøver vaskes før det reelt er beskidt. Uønsket lugt kan fjernes ved luftning af tøjet.

6 Idé- og konceptudvikling
Som beskrevet i afsnit 5.1 er følgende fokusområder udvalgt til videre bearbejdning; Vask mindre, fyld
maskinen op og vælg korrekt program. For at få beboerne til at ændre deres vaner på disse områder, er der
udviklet et koncept med omdrejningspunkt i en app.
Programvalg og maskinstart foregår gennem app’en på displayet i vaskekælderen. App’en kan tilgås både fra
egen smartphone/tablet eller displayet i vaskekælderen og fungerer som obligatorisk bookingsystem af
vasketider. Den bidrager således med en uundværlig service (programvalg og maskinstart) og alle beboerne
vil derfor have en brugerprofil samt benytte app’en, hver gang de skal vaske. Dette danner således en
indgang til at ændre beboernes vaskevaner igennem app’ens funktioner.
Når en vasketid bookes via app’en vælges mængden af tøj (1/2 halv maskine, hel maskine etc.), farve osv.,
denne information benyttes til automatisk at vælge vaskeprogram, hvilket gør det nemmere at vælge det
korrekte program. Derudover har app’en funktioner, der gør det nemt at vaske sammen for at reducere
antallet af halve vaske. Hvis en vasketid deles, deles udgifterne også og det bliver således billigere at vaske.
App’en vil samtidig fungere som informationskilde til (og reminder om), hvilke alternativer man har til at
vaske sit tøj, så mængden af vasketøj kan reduceres.
I de følgende afsnit vil være en uddybende beskrivelse af app’ens funktioner og hvordan de hjælper til at
ændre beboernes vaskevaner på de tre fokusområder.
Figur 6 - Illustration af app'ens centrale rolle i at opnå ændrede vaner inden for de tre fokusområder

6.1 Fyld maskinen op
6.1.1 Vask sammen
App’ens primære funktion er at anspore beboerne til at vaske sammen. Alle beboer bestiller tid via app’en
(enten på telefon/Ipad eller direkte på displayet i vaskekælderen). I app’en er det muligt at finde en ledig tid i
kalenderfunktionen, her ses både frie-tider samt tider der er booket med
maskiner der ikke er fyldt op. Når en fri tid bookes, angives hvor fyldt
maskinen vil være (her benyttes vaskeposerne til at vurdere). Det er
således for andre at se hvor fyldt en booket vask er, samt hvilken farve og
type det er, hvilket gør det nemt at anmode andre beboer om at deltage i
deres vasketid og derved få fyldt maskinen helt op. I app’en er det også
muligt at gemme andre beboere som man ofte ønsker at vaske med, så
man således har let mulighed for at skabe et netværk af faste
vaskevenner.
Beskrivelse af deleforløb: Når beboer 1 anmoder beboer 2 om at deltage i
dennes vasketid, modtager beboer 2 en anmodning via app’en, som kan
accepteres eller afvises. Accepterer beboer 2 at beboer 1 får tøj med i
vasken modtager beboer 1 en accept meddelelse samt en påmindelse om,
at vasketøjet skal stå i vaskekælderen med tydelig beboerangivelse senest
1 time før vaskestart (medmindre andet er aftalt). Når beboer 2 skal
vaske, logger denne ind med sit vaskekort på displayet i vaskekælderen
hvor det valgte vaskeprogram accepteres eller ændres samt at vasketøj fra
beboer 1 er medtaget. Herefter afregnes automatisk på både beboer 1 og
beboer 2’s vaskekonti for deres andel af vaskeprisen
6.1.2 Vaskeposer
Hver beboer får et antal vaskeposer til opbevaring af vasketøj i
lejligheden. Vasketøjet kan sorteres i poserne alt efter farve og type. På
hver pose er aftegninger svarende til størrelsen af en fuld maskine, en
halv maskine osv. Vaskeposerne gør det let for beboerne at vurdere
mængden af deres vasketøj når de skal angive dette ved booking af
vasketid. Poserne spiller således en vigtig rolle ift. at det bliver nemt at
vaske sammen, da de reducere risikoen for, at beboerne står ved
maskinen og finder ud af, at der ikke er plads til både eget og
vaskevennens tøj.
Figur 7- We wash display: søg efter en
allerede booket vasketid, hvor du kan
anmode om deling
Figur 8 - Vaskepose med angivelse af
vaskemaskinens fyldningsgrad.

6.2 Vælg korrekt program
6.2.1 Programvalg på app’en
Når der bookes en tid indtastes:
 Mængde (1/2 maskine, 2/3 maskine…)
 Farve (mørk, lys, blandet…)
 Type (undertøj, klude, uld…)
 Maks. temperatur (hvis der er begrænsninger på noget af tøjet)
På baggrund af disse fire valg tildeler app’en automatisk et passende
vaskeprogram ved så lav temperatur som muligt uden at gå på
kompromis med hygiejnen. Beboeren skal således ikke tage stilling
til ved hvilken temperatur, der skal vaskes ved men blot hvilken type
tøj, der vaskes.
I vaskekælderen vil der være et display (Ipad el. lignende), hvor den
enkelte beboer logger ind før vask. Når beboeren er logget ind
fremkommer de aktuelle vasketider på skærmen, og beboeren skal
blot acceptere vaskene for at sætte maskinerne i gang. Det er
naturligvis muligt at fortryde det programvalg, der blev foretaget, da
vasketiden blev booket på app’en, hvis der ønskes at vaske noget
andet end først tiltænkt.
Figur 9 - We wash display: Automatisk
programvalg på baggrund af data oplyst via
booking i app'en
Figur 10 - Display i vaskekælderen, hvor vasketiden aktiveres efter maskinen er fyldt

6.2.2 Fælles kludevask
Karklude og viskestykker vaskes altid på 95 °C af hygiejniske årsager [Løgstrup, 2010]. Da kludevasken er
den eneste vask, hvor 95 °C er nødvendigt, ønskes denne separeret fra beboernes øvrige vasketøj. Dette
skyldes, at det for en eller to beboere (som der bor i hver lejlighed) vil tage lang tid at samle sammen til en
hel vask af denne type.
Der laves derfor en ordning på hver kollegie-gang, hvor der indkøbes fælles viskestykker og karklude (også
til brug i de enkelte lejligheder), som opbevares i et fælles skab i køkkenområdet, hvorfra der kan hentes til
privat brug. I køkkenet eller på gangen vil der være en fælles vasketøjskurv, hvor karklude og viskestykker
samles. Hver beboer har så ansvar for at vaske viskestykker og karklude i én uge (eksempelvis
sammenhængende med andre fællesopgaver på gangen). Der vaskes aldrig en halv kludevask, kun hele
vaske, da halve vaske blot overgår til næste uge.
6.2.3 Differentieret vaskepris
For at påskønne at beboerne primært vasker på de lave programmer differentieres prisen på vask således, at
der er en mærkbar prisforskel, når der vaskes på de varme, energislugende programmer.
Tabel 6 - Differenciering af vaskepriser i henhold til vasketemperatur
Vasketemperatur 20 °C 30 °C 40 °C 60 °C 95 °C
Pris 8 kr. 9 kr. 10 kr. 12 kr. 15kr
Vaskepriserne vil ikke fremstå i direkte sammenhæng med vasketemperaturen for beboerne, da de ikke
vælger vasketemperatur, men derimod type af vasketøj. De forskellige programvalg vil dog blive linket til
vaskeprisen, som vist i tabellen. De angivne vaskepriser er blot eksempler på, hvordan priserne kan
differentieres.
6.3 Vask mindre
6.3.1 Oplysning
Når beboerne flytter ind vil de modtaget generel information omkring vask og hygiejne. Der vil være
oplysning om, hvor ofte/sjældent man bør vaske sit tøj og hvilke andre muligheder, der er for at holde sit tøj
rent (luftning, dampning i badeværelse, frysning etc. ). Denne information vil også være synlig i
vaskekælderen på store ophængte plakater, hvor billeder og meget lidt tekst gør det let aflæseligt. Der vil
desuden løbende blive afholdt beboermøder, eks. i forbindelse med generalforsamling, hvor der oplyses om
vasketips og status i konkurrencen. Til møderne kan der inviteres gæster fra eks. Miele, som har en stor
viden inden for tøjvask.

6.3.2 Ugens vasketip på app’en
På app’en vil der ugentligt være en pop-up meddelelse med ugens vasketip til, hvordan man kan mindske
mængden af vasketøj, eksempelvis ”Vidste du, at dine jeans kan lægges i fryseren i 24 timer derefter blive
som nyvaskede?”.
6.4 Initiering af ændrede vaner
Da det kan være svært at ændre på indgroede vaner, i dette tilfælde vaskevaner, vil konceptet blive startet op
via en konkurrence mellem kollegiets forskellige gange. Konkurrencen vil bestå af en dyst mellem gangene
om hvilken gang, der samlet set bruger mindst energi på at vaske. Konkurrencen forventes at anspore, at
beboerne reducerer deres mængde af vasketøj, begynder at vaske sammen og vælger det korrekte program.
Konkurrencen vil løbe over en længere periode (eksempelvis fire måneder) for ikke blot at udskyde
vaskemængder til næste måned eller til venners vaskefaciliteter. Samtidig vil en fire måneders periode kunne
danne grundlag for en varig vaneændring, da det efter konkurrencens afslutning forhåbentlig vil være blevet
en del af vaskerutinen for en del af kollegiets beboere at søge vaskevenner frem for blot at starte halvfyldte
vaskemaskiner.
For at holde beboerne løbene engagerede i konkurrencen, vil der hver måned i forbindelse med kollegiets
fredagsbar blive udtrukket del-vindere. Derudover vil der ved log-ind på displayet i vaskekælderen poppe en
dialogboks op med aktuel status som en reminder om konkurrencen, og det vil naturligvis også være muligt
at følge konkurrencen via app’en. Ved konkurrencens afslutning udpeges den kollegie-gang, der har brugt
mindst energi på vask i løbet af konkurrenceperioden som vil modtage en præmie af social karakter til
gangen (gangfest eller lign).

Figur 11 - Pop-up med status på vaskekonkurrencen når der logges ind på displayet i vaskekælderen
At opstarte hele konceptet igennem en konkurrence, forventes at bidrage til et fælleskab omkring tøjvask
mellem kollegiets beboere. Beboerne forventes således at hjælpe og opmuntre hinanden til at ændre vaner og
spare på energien på et grundlag, der ikke udelukkende handler om energibesparelse, men snarere om en
social gulerod i den anden ende i form af en gangfest, som er konkurrences præmie.

6.5 Opbygning af App
Af Figur 12 ses den grundlæggende struktur for app’en og i Tabel 7 ses mock-ups af nogle udvalgte
funktioner i app’en.
Figur 12 - Overordnet opbygning af app'en. De angivne tal henviser til mock-up billeder af den pågældende funktion i Tabel
7.
0
1
2
3
4 5 6
7

Tabel 7 - Oversigt over mock-ups af app'en
0 Push meddelelse 1 Log ind 2 Forside 3 Find tid
4 Søg 5 Kalender 6 Vaskevenner 7 Vælg vask

7 Afprøvning af koncept
Der er i undervisningen præsenteret forskellige modeller og værktøjer til udvikling og forbedring af
koncepter relateret til adfærdsændringer. I dette afsnit vil to af disse værktøjer blive anvendt på det
udarbejdet koncept henholdsvis forandringsmodellen og Value Proposition Canvas. Værktøjernes generelle
opbygning og formål vil ikke blive detaljeret gennemgået, men for uddybende information herom se
Entwistle og Rasmussen [2014a, 2014b]
Formålet med disse modeller er i denne sammenhæng at forholde sig kritisk til, hvad der motiverer eller
forhindre en ønsket adfærdsændring eller om et delkoncept kan medføre en uønsket adfærdsændring.
De to modeller “Forandringsmodellen” og “Value proporsition canvas” har fungeret som vigtige værktøjer
igennem udviklingen af både delkoncepter og det samlede koncept. De er blevet anvendt i en iterativ proces:
Barrierer for adfærdsændringer er blevet belyst, hvorefter konceptet er blevet videreudviklet til at tage højde
for disse.
7.1 Forandringsmodellen
Der er udarbejdet en forandringsmodel for hver af app’ens tre primære funktioner:
1. Vask sammen
2. Korrekt vasketemperatur
3. Fælles vask af karklude og viskestykker
Gennem udarbejdelsen af modellerne er der skabt overblik over ”fremmere” og ”hæmmere” for
forandringen, samt hver personas forventede interaktion. Som konsekvens af, at der i dette projekt er
udarbejdet forandringsmodeller for tre forskellige fokusområder, er alle tre personas inddraget i den samme
forandringsmodel. Dette kommer især til udtryk under punktet ”interaktion”, hvor interaktionerne i to af de
tre modeller er underopdelt på personas. Oplistede ”fremmere” og ”hæmmere” er ikke opdelt efter personas,
men det er her vigtigt at påpege at de ikke nødvendigvis er aktuelle for alle personas. På denne måde er det
faktum, at forandringens indvirkning på de tre personas kan være forskellig, forsøgt inddraget uden at
udarbejde en forandringsmodel for hver personas.
7.1.1 Vask sammen
Denne model of change omhandler del-konceptet omhandlende app’ens vask-sammen funktion. Igennem
vask-sammen funktionen kan beboerne anmode om at udnytte overskydende kapacitet i halvfyldte maskiner.
Dette modtages forskelligt af de tre personas, og punktet ”interaktion” er derfor opdelt på de tre personas i
denne model.

Figur 13 – Forandringsmodel for delkonceptet “vask sammen”.
Mikkel er som udgangspunkt positiv overfor konceptet. Da han ikke planlægger tøjvask, fremstår
muligheden for at udnytte halvt fyldte vaskemaskiner gennem samvask især attraktiv, når alle vasketider er
bookede. Mikkel vaskede ikke tidligere halvfyldte maskiner, hvorfor besparelsespotentialet er begrænset.
Hans adfærdsændring påvirker dog alligevel det samlede energiforbrug positivt, da hans tøj fylder andres
halvtomme maskiner op.
Majbrit er positiv overfor at vaske sammen med andre. Ofte når hun starter en halvfyldt maskine skyldes det,
at hun ikke har eksempelvis hvidt tøj nok til at fylde en hel maskine. I en sådan situation er det oplagt at
Change of effort or
intervention
Når der bookes
vasketid, indtastes
maskinens
fyldningsgrad.
Ved ikke fyldt maskine:
- Opfordring til at vaske
med andre
- Andre beboere kan
anmode om samvask.
Context
Målgruppe
Beboere på Grundfos
Kolegiet: Unge
studerende der bor 1
eller 2 i hver lejlighed.
Gode it kundskaber.
Implementering:
Møde med beboerne,
hvor app'en og
fordelene ved at vaske
sammen og fylde
maskinerne
præsenteres.
Resource & technology
Smartphones, tablets
Effect
Perception and experience
Hæmmere
- Hvis der ved en halvfuld maskine
indtastes "fuld maskine" ungås
opfordringen til at vaske sammen.
- Uvilje ift. at vaske sit tøj med
andre af hygeiejniske årsager
- Samvask kræver planlægning
eller lidt held for at det passer
sammen.
Fremmere
- Økonomisk gevinst kan motivere,
samvask og fyldte maskiner
- Koordinering er overskueliggjort
i app'en
- Man er nødt til at anvende app'en
for at booke en vasketid.
- Øget fleksibilitet: Hvis alle
vasketider er bookede er det
muligt at få vasket alligevel ved at
udnytte, at nogle maskiner kun er
halvt fyldte.
(Inter)action (Adfærdsændring)
Mikkel:
- Anmoder andre om samvask,
når der ikke er ledige vasketider.
Majbrit:
- Anmoder andre om samvask, hvis
hun skal have vasket en halv vask.
- Indtaster "halv fuld maskine", når
hun ikke kan fylde en vask, så
andre kan booke det
overskydende plads.
- Vasker i højere grad end tidligere
fulde maskiner
Benjamin:
- Indtaster nogen gange "fuld
maskine" selvom den kun er halv
fuld, for at undgå anmodninger om
samvask.
- Hvis ingen ledige tider, kan
samvask med en ven overvejes.
- Venter i højere grad end tidligere
med at vaske, til der er nok til en
hel maskine.
Outcome
- Lavere energiforbrug som følge
af, at større fyldingsgrad reducerer
antallet af vaske.
- Mulighed for faste vaskebuddies
hvis vaskemønstre passer
sammen. Eks at to personer hver
har ca. en halv vask med lyst tøj
hver anden uge.
- Øget fleksibilitet, da det nu
gennem samvask er muligt at få
vasket tøj, selvom alle vasketider
er bookede.

vaske med en anden, der også har en halv vask med hvidt tøj. Den økonomiske fordel ved at vaske sammen
er en motivationsfaktor.
Benjamin synes ikke om ideen med at blande sit vasketøj med andres, da det virker uhygiejnisk og generelt
utiltalende. Han vasker dog en gang imellem med et par af hans venner fra kollegiet, hvis enten Benjamin
eller vennen har brug for at få noget tøj vasket og alle vasketider er bookede. Benjamin er dog blevet mere
opmærksom på at fylde maskinerne helt op.
Dette tiltag indvirker forskelligt på de tre personas, men de responderer dog alle positivt.
7.1.2 Korrekt vasketemperatur
Denne model of change tester del-konceptet omhandlende korrekt vasketemperatur. Når vaskemaskinen skal
startes, foretages programvalg vha. app’en. Der indtastes tekstiltype og maksimal vasketemperatur, hvorefter
der foretages et automatisk valg af vaskeprogram og temperatur. Disse autovalg er naturligvis i
overensstemmelse med gældende anbefalinger for nødvendig vasketemperatur for at sikre forskellige
bakterietyper slås ihjel ved vask. Automatisk programvalg modtages forskelligt af de tre personas.
Interaktionen forventes at være ens for Mikkel og Majbrit, mens Benjamin adskiller sig. Af denne grund er
dette punkt i modellen delt op.
Change of effort or
intervention
Programvalg til
vaskemaskinerne
foregår vha. en gudie på
vaskeapp'en.
Der skal vælges
tekstiltype og maksimal
vasketemperatur,
hvorefter der
automatisk vælges
vasketemperatur.
Forklaringer omkring
program findes i app'en.
Context
Målgruppe
Kolegiet: Unge
Gode it kundskaber.
Implementering:
Informationsmøde for
beboerne på Grundfos
Kollegiet, hvor
anbefalinger til
vasketemperatur og
app'ens
programvalgsfunktion
introduceres.
Resource &
technology
Effect

Figur 14 – Forandringsmodel for delkonceptet “korrekt vasketemperatur”.
For dette tiltag vurderes det indledende informationsmøde at have stor betydning, da det er her, beboerne får
information om hvilken type vasketøj, der kræver hvilken temperatur for at bakterierne slås ihjel. Disse
anbefalinger fremgår også af plancher, der hænges op i vaskerummet. Det forventes, at Mikkel og Majbrit vil
indtaste korrekte input om vasketøjet, hvorefter der vælges vaskeprogram med lavest mulig vasketemperatur
og energiforbruget nedsættes. Benjamin er usikker på, om det automatiske programvalg for sengetøj og
håndklæder slår alle bakterier ihjel, og derfor indtaster han ved vask af denne type vasketøj ”håndklæder og
viskerstykker”. Denne manipulering med det automatiske programvalg medfører et unødvendigt
energiforbrug. Dette står dog i fin tråd med, at en vis grad af ukorrekte inddata om vasketøjet må forventes-
enten bevidst eller som følge af fejlindtastninger.
7.1.3 Fælles vask af karklude og viskestykker
Det eneste vasketøj der ifølge gældende anbefalinger normalvist skal vaskes på 95 °C er karklude og
viskestykker, da de potentielt har været i kontakt med kødsaft, hvori der er bakterier, der først dør ved denne
temperatur. Da husstandende i dette projekt er små, er der god ræson i, at denne type vasketøj vaskes
sammen. Modtagelsen af denne forandring forventes at være ens for de tre personas, hvorfor punktet
interaktion i denne model ikke er underopdelt.
Hæmmere
- Forkerte informationer om
vasketøj indtastes.
- Manglende tiltro til ,at app'ens
programvalg er korrekt kan
medføre, at der bevidst indtastes
forkerte input for at forsøge at
overrule anbefalingerne.
Fremmere
- Programvalg foretages
automatisk på baggrund af
indtastede informationer om tøjet
→ brugeren behøver ikke selv at
træffe valget.
- Økonomisk gevinst kan motivere,
at der indtastes korrekte input.
(Inter)action (Adfærdsændring)
Mikkel og Majbrit:
- Der indtastes informationer om
det tøj, der skal vaskes i app'en,
hvorefter der automatisk vælges
program.
Benjamin:
- Forklaringerne for programvalg
læses i app'en.
- I hovedreglen indtastes
informationer om det tøj, der skal
vaskes i app'en, hvorefter der
automatisk vælges program.
- Ved vask af sengetøj og
håndklæder overrules det
automatiske programvalg ved
indtastning af "klude og
viskestykker", for at være sikker
på at det bliver vasket ved høj nok
temperatur.
Outcome
- Tøjet vaskes ved lavere
temperatur.
- Der bruges mindre energi på vask
af tøj.
- Større fokus på at korrekt
vaskeprogram og -temperatur
afhænger af, hvad der skal vaskes.
- Fokus flyttes fra vasketemperatur
og til hvilken slags tekstil, der skal
vaskes.

Figur 15 – Forandringsmodel for delkonceptet “fælles vask af karklude og viskestykker”.
Dette tiltag forventes at blive bredt accepteret af beboerne, da ordningen betales over huslejen og dermed
koster det samme om den anvendes eller ej. Dette økonomiske aspekt tillægges stor vægt, da beboerne på
kollegiet alle forventes at have SU som primær indtægtskilde, hvilket medfører at deres økonomiske råderum
er begrænset.
Change of effort or
intervention
- Fælles karklude og
viskestykket indkøbes
- Fælles vask af karklude
og viskestykker betales
over huslejen.
- Vaskekurve opstilles
på hver gang.
- Vasketurnus
koordineres gennem
vaskeapp.
Context
Målgruppe
Kolegiet: Unge
Gode it kundskaber.
Implementering:
Informationsmøde for
beboerne på Grundfos
Kollegiet, hvor konceptet
introduceres.
Resource & technology
Fælles vaskekurve
Effect
Hæmmere
- Frygt for at det bliver
besværligt.
- Viskestykker og karklude
havner ikke i den fælles
vasketøjskurv, men vaskes
sammmen med beboernes
almindelige vasketøj.
- Hvis ikke alle beboere vasker,
når det er deres tur fungerer
konceptet ikke ordentligt.
Fremmere
- Vasketurnussen er sat i system
og man påmindes via app'en, når
det er ens tur til at vaske.
- Økonomisk incitament:
Fællesvask betales over huslejen ,
individul vask →
ekstraomkostning.
(Inter)action
(Adfærdsændring)
- Fælles indkøbte viskestykker og
karklude anvendes.
- Karklude og viskestykker
smides til vask i den fælles kurv
på gangen.
- Der vaskes karklude og
viskestykker efter turnussen.
Outcome
Der spares energi, da maskiner
med kogevask altid fyldes op. Det
sikres, at karklude og
viskestykker vaskes ved de
nødvendige 95 °C, der slår
bakterier fra eksempelvis kødsaft
ihjel.

7.2 Value proposition canvas
Value proposition canvas modeller er anvendt til at arbejde med hvordan brugen af vaskeapp’en opleves af
de forskellige personas. Forskellighederne mellem de tre personas kommer til udtryk i underpunkterne
”needs”, ”fears” og ”experience”.
Value proposition canvas for Majbrits oplevelse af vaskeapp’en ses på Figur 16. App’ens automatiske
programvalg understøtter Majbrits ønske om klare anvisninger og hjælper med at leve op til gældende
hygiejne normer og rent tøj. Majbrit er positiv overfor at vaske sammen med andre, især da det skaber en
økonomisk besparelse.
Figur 16 – Value proposition canvas: Majbrits oplevelse af vaskeapp’en.
Value proposition canvas for Benjamins oplevelse af vaskeapp’en ses på Figur 17. Benjamins bekymring
for, at tøjvask ikke er hygiejnisk bliver aktiveret af det automatiske programvalg, hvor muligheden for selv at
vælge program fjernes. Det samme sker, når fremmede anmoder om samvask. Generelt er Benjamin ikke
begejstret for ikke selv at være i fuld kontrol med, hvordan hans tøj vaskes. Den nemme planlægning er dog
en forbedring.

Figur 17 - Value proposition canvas: Benjamins oplevelse af vaskeapp’en.
Value proposition canvas for Mikkels oplevelse af vaskeapp’en ses på Figur 18. Da Mikkel ikke planlægger
tøjvask på forhånd, men går ned i vaskekælderen med sit vasketøj, er app’ens bookingfunktion en klar
forbedring i retning af mindre besvær i forbindelse med tøjvask.
Figur 18 – Value proposition canvas: Mikkels oplevelse af vaskeapp’en.

8 Reduktion af energiforbrug
Adfærdsændringernes besparelsespotentiale er i denne sammenhæng defineret som den reduktion af
energiforbruget, adfærdsændringer medfører, hvis alle beboere følger anbefalingerne til punkt og prikke.
Besparelsespotentialer for de tre adfærdsændringer er angivet i Tabel 8. Det er her vigtigt at påpege, at de
angivne besparelsespotentialer i procent er for hver adfærdsændring alene. Hvis alle beboerne vasker ved den
korrekte temperatur kan energiforbruget altså nedbringes med 15 %, mens det er skønnet, at hvis beboerne
ventede med at vaske deres tøj, til det var synligt beskidt, ville energiforbruget kunne nedbringes med hele
40 %. Besparelsespotentialet for kombinationer af de tre adfærdsændringer er således ikke beregnet.
Tabel 8 – Besparelsespotentialer hvis alle beboere følger anbefalingerne fuldstændigt. Beregning fremgår af Appendiks 1.
Besparelsespotentiale
Ingen ændringer 80.900 kWh
Fyld maskinen op - 11 %
Vask ved korrekt program - 15 %
Vask mindre - 40 %
Det er ikke sandsynligt, at alle beboere ændrer deres adfærd, hvilket nødvendiggør et skøn af, i hvor høj grad
adfærdsændringerne vil blive gennemført. Dette afhænger af, hvordan beboerne responderer på det koncept,
der er udviklet til implementering af adfærdsændringer. Beboernes forventede reaktion er bearbejdet i
rapporten afsnit 7 – Afprøvning af koncept, hvorudfra den forventede adfærdsændring er skønnet. Der er
foretaget en successiv kalkulation for at udarbejde et mere validt bud på, hvor stor en energibesparelse
implementering af det udviklede koncept medfører. Beregningen i sin helhed kan ses i Appendiks 1. Den
successive kalkulation tager udgangspunkt i et optimistisk bud på energibesparelsen (alle ændrer adfærd), et
pessimistisk bud på energibesparelsen (ingen ændrer adfærd) og et realistisk bud på energibesparelsen, som
tager udgangspunkt i de udførte afprøvninger af konceptet på de tre personas. Ved at regne middelværdi,
spredning og varians kan normalfordelingen af et fremtidigt energiforbrug illustreres som vist på Figur 19.
Resultatet af den successive
kalkulation er, at det fremtidige
energiforbrug med 95 % sikkerhed
vil ligge i intervallet 65.400 -
79.600 kWh.
Det er mest sandsynligt, at det
fremtidige energiforbrug vil være:
72.500 kWh, hvilket er en
reduktion på 10 %. Figur 19 - Normalfordeling af energiforbrug.

9 Diskussion
Tidligere studier af anvendelsen af “smart energy monitors” viser, at selvom brugen af disse lige efter
implementering er hyppig, så aftager den relativt hurtigt [Hargreaves, 2011]. Det er således vigtigt at sikre, at
konceptet fastholder brugerne over tid. I dette projekt er der taget højde for dette ved at integrere en
uundværlig funktion i det udviklede koncept (app’en) i form af, at man kun kan starte vaskemaskiner ved at
anvende app’en på displayet i vaskekælderen. Dette er yderligere forstærket ved, at booking af vasketid også
udelukkende foregår over app’en enten på displayet i vaskekælderen eller via smartphone/tablet.
Effekten af at booking og maskinstart er implementeret i vaskeapp’en forventes at være en øget
sandsynlighed for at delkoncepterne, vask sammen og korrekt vasketemperatur anvendes i forhold til, hvis
disse funktioner mere aktivt skulle tilvælges i form af en separat app el. lignende
På vaskeapp’en vælges automatisk et vaskeprogram på baggrund af brugernes indtastning af forskellig
information om vasken. Argumenterne imod automatisk valg af vasketemperatur er dog, at man derved
fjerner brugernes mulighed for selv at vælge den ønskede vasketemperatur, hvorved brugernes egenkontrol
reduceres. Implementering af et “smart” system, der er designet til at træffe visse beslutninger for brugerne,
fungerer ikke nødvendigvis optimalt, når det benyttes af uperfekte brugere [Rasmussen og Entwistle, 2014].
Hvilket i denne specifikke situation forventes at komme til udtryk ved, at nogle af brugerne vil opleve det
automatiske programvalg som et irritationsmoment og derfor indtaster ukorrekte input om vasketøjet,
hvorved de omgås systemet. Dette er en vigtig årsag til, at den forventede reduktion i energiforbrug af denne
adfærdsændring er mindre end det fulde besparelsespotentiale.
En del af det udviklede koncept er en opfordring til beboerne om at vaske mindre. Dette vurderes, at være
den svageste del af konceptet, da det forventes at være meget svært at ændre, hvornår personer synes, at
deres tøj er beskidt og derfor skal vaskes. Ydermere består interventionen på dette område udelukkende af
viden, som udbredes på et beboermøde og efterfølgende gennem vasketips på app’en og plancher ophængt i
vaskekælderen. Det er her vigtigt at påpege, at brugeradfærd kun i begrænset omfang ændres som følge
rationelle overvejelser med udgangspunkt i ny viden [Rasmussen og Entwistle, 2014]. Informationer og ny
viden omsættes altså ikke nødvendigvis til ændret adfærd. For at motivere brugerne til at nedbringe
mængden af vasketøj ledsages information og viden af en konkurrence, hvor målet er at reducere
energiforbruget til tøjvask. Dette sker til dels gennem øget fyldningsgrad af maskinerne og korrekt
vasketemperatur, men det der virkelig nedbringer energiforbruget er at vaske sit tøj knap så ofte.
Den kvantitative effekt af konceptet forventes i praksis at være relativt let at evaluere, da energiforbruget til
vask og tørring allerede måles, og data for nuværende og fremtidige forhold kan således sammenholdes.
Gennem app’en logges antallet af startede maskiner, herunder antallet af dele-vaske samt fyldningsgraden af
maskinerne. Som en konsekvens af at maskinernes fyldningsgrad indtastes af brugerne, er denne parameter

dog behæftet med den mulige fejlkilde, at beboerne kan indtaste forkert fyldningsgrad enten pga. manglende
forståelse for fyldningsgraden, eller for at undgå anmodninger om samvask ved at indtaste at maskinen er
fuld, selvom den ikke er det. Denne parameter skal af disse årsager kun betragtes som vejledende og ikke
som faktuelle data.
Udover de kvantitative data omkring energibesparelserne, vil et kvalitativt studie være en vigtig parameter i
evalueringen af konceptet. Denne bør indeholde en undersøgelse af brugernes oplevelse af konceptet samt en
kortlægning af, hvilke barrierer og fremmere de oplever i forbindelse med brugen heraf. Gennem det
kvalitative studie anbefales det bl.a. at undersøge hvor tit der startes halvfyldte maskiner, samt årsagerne til,
at beboerne enten bruger eller ikke bruger samvask funktionen. Disse resultaterne forventes at udgøre et
brugbart supplement til de kvantitative data om maskinernes fyldningsgrad.
Den kvalitative undersøgelse kan eksempelvis udføres som en kombination af spørgeskemaundersøgelse og
interview, for at skabe det mest retvisende billede af brugernes oplevelse. Et kvalitativt studie af brugerne vil
bidrage til en forståelse af baggrunden for, at energiforbruget blev eller blev ikke nedbragt som forventet.
På baggrund af de udførte undersøgelser af konceptets effekt kan konceptet (app’en) muligvis tilrettes, så
den rammer brugerne bedre. Sådanne ændringer forventes at være relativt nemme at foretage, da det
udarbejdede koncept i høj grad består i den beskrevne app.
Hvis det udviklede delkoncept omhandlende samvask bliver implementeret med den forventede succes, og
beboerne i udstrakt grad vasker sammen for at undgå halv-fyldte maskiner, vil dette åbne op for
langtidseffekter, der rækker ud over energibesparelserne på Grundfos Kollegiet. Det forventes således, at
konceptet vil kunne overføres til lignende kollegier og derigennem resultere i yderligere energibesparelser.
Derudover vil der i designfasen af nye vaskerier til kollegier (eller sågar boligopgange) kunne træffes bedre
valg af maskinstørrelse og antal. Store vaskemaskiner bruger mindre energi pr. kg vasket tøj, hvilket kan
medfører energibesparelser, hvis beboerne i praksis vasker sammen og ikke blot starter halvtomme maskiner.
Fokus i dette projekt har primært været på reduktion af elforbrug, men ved at vaske mindre reduceres også
vandforbruget. Dette vil naturligvis være gavnligt for vores miljø og et reduceret vandforbrug er derfor en
forventet positiv sidegevinst af det udviklede koncept.

10 Konklusion
I nærværende rapport er udviklet et koncept til reduktion af energiforbrug til vask og tørring af tøj til
implementering på Grundfos kollegiet i Aarhus.
Der er udvalgt tre adfærdsændringer som dels forventes at repræsentere et anseligt
energibesparelsespotentiale og dels er identificeret som mulige at implementere hos kollegiets unge og travle
beboere. Det drejer sig om følgende adfærdsændringer:
 Vask mindre
 Fyld maskinen
 Vælg korrekt program
De tre adfærdsændringer er indarbejdet i det udviklede koncept som består af flere dele, der samlet fordrer de
ønskede adfærdsændringer. Konceptets grundkerne er en app, der samler og implementerer de tre
adfærdsændringer.
 Booking og start af vasketider via app’en (på display i vaskekælder eller via mobil/tablet). Dette
bevirker, at alle beboere forventes at benytte app’en samt gør det muligt at udnytte indtastet
information om bookede vasketider til organisering af samvask.
 Start af vaskemaskine via app’en (på display i vaskekælder)
Vaskemaskiner kan udelukkende startes ved at anvende app’en på diaplayet i vaskekælderen.
 Fælles vask af karklude og viskestykker. Beboerne skiftes til at vaske fælles karklude og
viskestykker for den gang, de bor på. Herved fjernes den eneste vask, hvor en vasketemperatur på 90
°C er nødvendig, fra deres faste vaskerutiner.
 Vaskeposer med markering af fyldningsgrad. Vurdering af vaskemaskinens fyldningsgrad
foretages vha. vaskeposerne, som er et vigtigt værktøj i organiseringen af samvask samt generel
reduktion af halvfyldte vaskemaskiner.
 Vaske konkurrence. Beboernes adfærdsændringer initieres gennem en konkurrence omhandlende
det mindst mulige energiforbrug til tøjvask, hvor motivationen for ændringerne kobles på en social
gevinst.
Konceptet forventes at medføre en besparelse på omkring 10 % af energiforbruget til vask og tørring.
Gennem successiv kalkulation er det beregnet, at besparelsen med 95 % sikkerhed vil ligge mellem 24 % og
2 % . Hvis konceptet efter implementering på kollegiet opnår den forventede succes, forventes det at kunne
udbredes til andre kollegier samt eventuelt også almindelige beboeropgange. Det kan ligeledes bidrage til et
større overblik i designfasen af vaskefaciliteter til kollegier/beboeropgange under forudsætning af, at
konceptet implementeres i driftsfasen.

11 Litteraturliste
[Andersen, 2012] Rune Andersen, The influence of occupants’ behaviour on energy consumption
investigated in 290 identical dwellings and in 35 apartments, Conference paper for 10th International
Conference on Healthy Buildings, 2012
[Dong, 2012] Dong Energy, Alt om elforbrug, 2012
[Dong, 2014] Www.dongenergy.dk, Sparetips tøjvask- 5 tips, der ændrer dine vaskevaner og sparer dig for
en høj elregning
http://www.dongenergy.dk/privat/energitips/sparetips/haardehvidevarer/Pages/tojvask.aspx , Besøgt
11.12.2014
[Elforsk, 2005] Elforsk, http://www.elforsk.dk/elforskProjects/337-009/pjece_337-009.pdf Besøgt
14.11.2014
[Elforsk slutrapport, 2005] http://www.elforsk.dk/elforskProjects/337-009/slutrapport_337-009.pdf
[Energitjenesten, 2014] Energitjenesten, http://www.energitjenesten.dk/vand-til-tojvask.html Besøgt d.
18.11.2014
[Entwistle & Rasmussen, 2014a] Alexandra Insittuttet A/S, Johanne Mose Entwistle og Mia Kruse
Rasmussen, The Model of Change: A Way to Understand the How and Why of Change, 2014, EPIC 2014
Proceedings, 2014
[Entwistle & Rasmussen, 2014b] Johanne Mose Entwisle og Mia Kruse Rasmussen, Undervisning i design
og inspiration, slides fra Funktionalitet og IT, 19/11-2013
[Friis, 2012] Vera Friis, Udtalelse til Politiken, Ultimativ vaskeguide: Sådan passer du på dit nye tøj.
http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/guidesboligdesign/ECE1488681/ultimativ-vaskeguide-saadan-
passer-du-paa-dit-nye-toej/ Besøgt 11.12.2014
[Kristensen, 2012] Thea Jessen Kristensen, Sådan tørrer du tøj indendørs, 20. februar 2012
http://www.idenyt.dk/huset/indeklima/sadan-torrer-du-toj-inden-dore/
[Lomholt, 2014] Anette Drøjdahl Lomholt udtalelse i fagbladet 3F
http://www.fagbladet3f.dk/2-sektion/weekend/23997e94d5d64bb889fea7b7213cd164-20130201-vasker-du-
dit-tj-ved-den-rigtige-temperatur
[Lynge, 2014] Kasper Lynge, Vinter, tør hud og fugt i indeklimaet
http://www.detgodeindeklima.dk/?p=429 Besøgt 18.11.2014
[Løgstrup, 2010] Bjarne Løgstrup, 8 gode råd om viskestykker og karklude, Samvirke 29. september 2010

http://samvirke.dk/sundhed/raad-og-tips/gode-raad-viskestykker-karklude.html
[prEN15251, 2006] Dansk standard, Indoor environmental input parameters for design and assessment of
energy performance of buildings addressing indoor air quality, thermal environment, lighting and acoustics,
European Committee for Standardization
[Rasmussen, 2000] Anne-Grete Rasmussen, PROP vaskemaskine FULD og spar energi, Ernærings og
husholdningsøkonomen 9, 2000
http://husarbejde.dk/wp-content/uploads/2010/03/artikel-prop-vaskemaskinen.pdf
[Rasmussen et al., 2013] Alexandra Insituttet, Mia Kruse Rasmussen, Johanne Mose Entwistle, Laura
Lynggard Nielsen, Working paper 1: Understanding energy consumption at the Grundfos Dormatory lab as
Situated Practice – Initial Qualitative Report 2013, 2013
[Rasmussen og Entwistle, 2014] Why People Matter? Understanding Energy Consumption in Buildings,
forelæsning 4.11.2014 og Undervisning i design og inspiration, forelæsning 7.11.2014 i forbindelse med
undervisning i fager Funktionalitet og IT, Aarhus University School of Engineering, Mia Kruse Rasmussen
og Johanne Mose Entwistle, Alexandra Insituttet
[SBI, 2008] Statens byggeforsknings institut, Rob Marsh, Vibeke Grupe Larsen og Jake Hacker, Bygninger
Energi Klima – Mod et nyt paradigme, 1.udgave, Statens byggeforskningsinstitut, Ålborg.
[Sparenergi, 2014 a] Sparenergi.dk http://sparenergi.dk/forbruger/el/vask/vaske-og-toerreraad, sidste
opdatering af siden 01.07.2014, Besøgt 18.11.2014
[Sparenergi, 2014 b] Sparenergi.dk [http://sparenergi.dk/forbruger/el/dit-elforbrug/hvor-meget-el-bruger-
du] Besøgt 18.11.2014
[Statensnet, 1998] Www.statensnet.dk
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=487&reprid=0&filid=2247&iarkiv=1 Besøgt
25.11.2014
[Vask-guiden, 2014] Vask-guiden.dk, http://www.vask-guiden.dk/guides/elforbrug-paa-vaskemaskiner.asp
Besøgt 25.11.2014

Bilag 1 Successiv kalkulation
Det årlige energiforbrug til vask er skønnet til: 80.863 kWh. Der arbejdes henimod følgende tre
adfærdsændringer:
 Vaske sammen
 Vaske ved korrekt temperatur
 Vaske mindre
Den forventede adfærdsændring som følge af det udarbejdede koncept for implementering skønnes med
udgangspunkt i de tre personas og deres nuværende vaner.
11.1 Vaske sammen
De energiforbrug der fremsættes i nærværende afsnit er dem der i den successive kalkulation anses som
værende de realistiske energiforbrug.
Tabel 9 - Majbrits nye vaskevaner efter indførelse af vask sammen opfordringen i det udviklede koncept.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Majbritt
20 0,3 0,3
30 0,5 0,5 0,4
40 7 1 0,9
60 1,5 1,3
90 0,5 2 1,7
Tørring 8 2,7 2,0
Energiforbrug i alt pr. måned: 29,9 kWh
Majbrit forventes at vaske alle halve vaske sammen med andre eller at samle sammen til, at hun selv kan
fylde vaskemaskinen op. Dette reducerer hendes månedlige energiforbrug til vask og tørring fra 34,1 til 29,9
kWh.

Tabel 10 – Mikkels nye vaskevaner efter indførelse af vask sammen opfordringen i det udviklede koncept.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Mikkel
20 0,3 0,3
30 0,5 0,4
40 3 1 0,9
60 3 1,5 1,3
90 0,5 2 1,7
Tørring 6,5 2,7 2,0
Energiforbrug i alt pr. måned: 26,05kWh
Mikkel forventes at være positivt stemt over for at vaske sammen, men han vasker kun halve kogevaske. Han
opnår et månedligt vaskeforbrug på 26,0 kWh frem for 27,4 kWh.
Tabel 11 - Benjamins vaskevaner når der indføres at de vasker sammen.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Benjamin
20 0,3 0,3
30 0,5 0,4
40 2 1 0,9
60 6,2 1,5 3,6 1,3
90 0,5 2 1,7
Tørring 8,7 2,7 3,6 2,0
Benjamin forventes kun i nogen grad at være villig til at vaske med andre. Fælles kogevask af klude og
viskestykker vil han gerne deltage i, og 10 % af hans andre halve vaske forventes at blive vasket som
delevask. Han opnår et månedligt vaskeforbrug på 47,7 kWh frem for 49,5 kWh.
11.2 Korrekt vasketemperatur
I de følgende tabeller er de tre personer forventede vaskevaner efter implementering af automatisk valg af
vasketemperatur ud fra indtastede data om vasketøjet.

Tabel 12 - Majbrits vaskevaner når de fratages valget om vasketemperatur.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Maibrit
20 6 0,3 3 0,3
30 0,5 0,4
40 1 0,9
60 1,5 1,3
90 2 1 1,7
Tørring 6 2,7 4 2,0
Majbrit forventes at indtaste korrekte data om sit vasketøj hvorved tøjet vaskes ved den laveste temperatur,
der sikrer at bakterierne slås ihjel. Dette reducerer hendes energiforbrug til vask og tørring fra 34,1 til 28,6
kWh pr. måned.
Tabel 13 - Mikkels vaskevaner når de fratages valget om vasketemperatur.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Mikkel
20 4 0,3 0,3
30 0,5 0,4
40 1 0,9
60 2 1,5 1,3
90 2 1 1,7
Tørring 6 2,7 1 2,0
Mikkel forventes at indtaste korrekte data om sit vasketøj hvorved tøjet vaskes ved den laveste temperatur,
der sikrer at bakterierne slås ihjel. Dette reducerer hans energiforbrug til vask og tørring fra 27,4 til 24,1
kWh pr. måned.

Tabel 14 - Benjamins vaskevaner når de fratages valget om vasketemperatur.
Temperatur
[˚C]
Antal
[stk.]
Hele vaske
[kWh]
Antal
[stk.]
Halve vaske
[kWh]
Benjamin
20 4 0,3 2 0,3
30 0,5 0,4
40 1 0,9
60 4 1,5 2 1,3
90 2 1 1,7
Tørring 8 2,7 5 2,0
Benjamin forventes i nogen grad at indtaste ukorrekte data om sit vasketøj i app’en for herigennem af få sit
tøj vasket ved en højere temperatur. Det månedlige energiforbrug reduceres dog fra 47,4 til 43,7 kWh.
11.3 Vaske mindre
Det skønnes at vaskemængden kan nedsættes med 40 %, hvis alle følger rådet om først at vaske sit tøj, når
det er synligt beskidt og ellers anvende luftning som alternativ til vask. Mængden af vasketøj forventes dog
realistisk set kun at blive nedbragt med 10 %.
11.4 Sandsynligt energiforbrug
Til den successive kalkulation opstilles et optimistisk, et pessimistisk og et sandsynligt gæt for hvert
besparelsesforslag.
Det mest optimistiske gæt er lavet ud fra at alle følger adfærdsændringerne. Det pessimistiske gæt er lavet ud
fra at ingen følger adfærdsændringerne. Se Tabel 15.
Tabel 15 – parametre til nedsættelse af energiforbrug. *Besparelsen mellem sandsynligt og aktuelt energiforbrug.
Parametre Optimistisk [kWh] Pessimistisk [kWh] Sandsynligt [kWh] Besparelse* [%]
Vaske sammen 72.254 80.863 75.399 11
Korrekt temperatur 68.850 80.863 70.161 15
Vaske mindre 48.518 80.863 72.777 40

Energiforbruget forventes at være normaltfordelt med formlen:
𝑓(𝑥) =
1
𝜎 ∙ √(2 ∙ 𝜋)
∙ 𝑒
−
(𝑥−𝜇)2
2∙𝜎2
X er energiforbruget
σ er spredningen
μ er middelværdien
Middelværdien, spredningen og variansen udregnes for hvert tiltag:
𝑚𝑖𝑑𝑑𝑒𝑙𝑣æ𝑟𝑑𝑖 =
𝑜𝑝𝑡𝑖𝑚𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘 + 3 ∙ 𝑠𝑎𝑛𝑑𝑠𝑦𝑛𝑙𝑖𝑔𝑡 + 𝑝𝑒𝑠𝑠𝑖𝑚𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘
5
𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 =
𝑝𝑒𝑠𝑠𝑖𝑚𝑖𝑠𝑡𝑖𝑠𝑘
5
𝑣𝑎𝑟𝑖𝑎𝑛𝑠 = 𝑠𝑝𝑟𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔2
Tabel 16 – Beregnet middelværdi, spredning og varians.
Parametre Middelværdi
[kWh]
Spredning
[kWh]
Varians
[kWh]
Vaske sammen 75.863 1.722 2.964.595
Korrekt temperatur 72.039 2.403 5.772.487
Vaske mindre 69.542 6.469 41.847.961
Figur 20 – Normalfordeling af energiforbruget til vask
0
0,00002
0,00004
0,00006
0,00008
0,0001
0,00012
60000 65000 70000 75000 80000 85000 90000
f(x)
Forbrug [kWh]
Energiforbruget til vask efter sparetiltag

Sandsynligheden for at vaskeforbruget er en given værdi kan regnes ved hjælp af:
𝑃(𝑋 ≤ 𝑎) = ∫ 𝑓(𝑥)
𝑎
−∞
Figur 21 – Fordeling af energiforbrug for vaske[Khalili-Tabrizi jensen og Jørgensen 2014]
Det forventede energiforbrug efter tiltagene er dermed: 72.500 kWh
Den nedre grænse (95% fraktilen) er: 79.562 kWh
Den øvre grænse (95% fraktilen) er: 65.438 kWh
Energiforbruget ved efter de tre tiltag indføres vil med 95 % sikkerhed ligge mellem 65.438 kWh og 79.562
kWh

Adfærd og energiforbrug

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (7)

Similar to Adfærd og energiforbrug

Similar to Adfærd og energiforbrug (20)

Adfærd og energiforbrug