1. gehealthcare.com
TEMA:
Fremtidens
sundhedsvæsen
GEHealthcarenyt
Nr. 1 | 2015
EU-direktiv
Patientens stråledosis skal
registreres automatisk
side 10
Danskere i front
Udnytter hyperpolarisering
til forskning i kræft og livs-
stilssygdomme
side 22
Celleterapi
En medicinsk revolution
under opsejling
side 24
3. GEHealthcarenyt Fremtidens
sundhedsvæsen
Kære læser
Det danske sundhedsvæsen står med fremtiden i hånden. I løbet af de næste 5-7 år skal der
bruges godt 45 mia. kr. på en rekonstruktion af vores hospitaler med fokus på patienten, den
nyeste teknologi og en specialiseret struktur.
Politikere og regioner søger løbende sparring fra private aktører inden for sundhedssektoren
for at sikre, at de nye sygehuse udnytter potentialet fuldt ud.
I GE Healthcare Danmark A/S er vi klar til at bidrage med vores viden og kompetencer. Vi har
oprustet organisationen og er gearede til de store sygehusprojekter.
Thomas Anderzon, der er ansvarlig for at samle og bringe GE Healthcares udenlandske
erfaringer fra lignende sygehusbyggerier videre til de danske sygehusgrupper, giver i artiklen
“Et samarbejde på tværs af producenter, regioner og politikere” et overblik over nogle af de
innovative løsninger, andre nybyggede hospitaler har taget i brug. Agile Track er én af dem –
et IT-system, der optimerer hele hospitalets workflow ved at spore alt fra udstyr til processer.
Resultatet for de hospitaler, der har implementeret løsningen, er store besparelser og kortere
ventetid for patienterne.
I bladet kan du også læse om de nye regler for strålesikkerhed, der i 2018 skal være imple-
menteret på de danske sygehuse.
Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse fortæller om EU-direktivet, der
blandt andet stiller krav om registrering af stråledosis i patientens journal. Der er tale om
en væsentlig stramning af reglerne, men i GE Healthcare vækker det ikke bekymring. Som
amerikansk koncern er vi allerede underlagt omfattende regulativer fra FDA. Derfor er vores
løsninger og produkter klar til opgaven.
På hospitalsområdet følges krav unægteligt af kontrol. I Danmark har
denne blandt andet form af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og
akkreditering.
I Region Sjælland er alle sygehuse netop blevet fuldt akkrediteret,
og redaktionen har mødt medicoteknisk chef for regionen, Henrik
Brockdorff Jensen, til en snak om kvalitet og kontrol. Han frem-
hæver blandt andet samarbejdet med leverandørerne som et
vigtigt led i kvalitetssikringen. I GE har vi indgående kendskab
til DDKM, og er glade for at bistå hospitalerne i denne proces.
Rigtig god læselyst!
Allan Wessman
Adm. direktør
4. GE Healthcare arbejder målrettet mod at udvikle helt nye medicinske løsninger,
som kan danne grundlag for fremtidens sundhedsvæsen. Vores kernekomptencer
inden for billeddiagnostik, informationsteknologi og molekylær forståelse af syg-
domme fokuserer på “tidlig sygdomsforebyggelse” fremfor “sen diagnose”.
Healthymagination er GE’s vision og forretningsstrategi, der skal skabe et bedre
og enklere sundhedsvæsen, hvor flere mennesker har tilgang og råd til et godt
sundhedstilbud. Visionen bygger på tre mål for bedre sundhedstilbud: Forbedre
kvaliteten, øge tilgængeligheden og reducere omkostningerne.
GE Healthcare i Danmark
I Danmark omfatter GE Healthcare tre selskaber: GE Healthcare Danmark A/S, GE
Healthcare A/S og GE Life Sciences*.
* GE Life Sciences er registreret som GE Healthcare, Filial af GE Healthcare Europe GmbH, Tyskland.
GE Healthcare
4 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Om GE
Energy Aviation Home&Business
Solutions, Media
Transportation Healthcare Capital
Divisioner
5. Produktområder
Ultralyd
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• Generel Ultralyd (Radiologi)
• Women Healthcare (Obstetrik &
gynækologi)
• Kardiologisk Ultralyd
• Point of Care (Akut- & præhospitals-
udstyr)
Life Care Solutions
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• Anæstesi
• Patientmonitorering
• Udstyr til ”spot check”-målinger
• Diagnostisk kardiologi
• Neonatalogi
• Tilbehør til Life Care Solutions’
produkter
Healthcare IT
leverer klinisk data og billeder med
Centricity-løsninger inden for bl.a.:
• Radiologi
• Kardiologi
• Patologi
• Intensiv/akutbehandling
• Anæstesi
• Operationsplanlægning
leverer overvågning, røntgen-
dosisoptimering, sporingssystemer
for udstyr samt et modulært service-
koncept, ONE Services, hvor man
kan sammensætte en løsning, mål-
rettet den enkeltes kundes behov.
inkluderer:
• Nuklearmedicin
• Kontrastmidler
til CT-, MR- og ultralydscanninger.
GE Healthcare A/S (en selvstændig
virksomhed som samarbejder med GE
Healthcare Danmark A/S) varetager
dette produktområde.
Medicin til diagnostikService
Imaging
varetager rådgivning og salg inden
for bl.a.:
• CT-scannere
• MR-scannere
• PET/CT
• Røntgenudstyr og gamma-
kameraer
GE’s healthymagination mål
DKK
Reducere
omkostninger
Øge
tilgængelighed
Forbedre
kvalitet
5GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Om GE
6. Hovedstaden
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Sjælland
Et samarbejde på tværs af producenter,
regioner og politikere
GE Healthcare i Danmark har taget
opfordringen op, og stiller vores viden
til rådighed for politikere og regioner, så
patienter og personale kan få de bedste
hospitaler for pengene.
Thomas Anderzon er Director of Strate-
gic Initiatives i GE Healthcare i Norden
og ansvarlig for vidensdeling mellem
GE og sygehusgrupperne, politikerne
og regionerne.
”I GE Healthcare har vi erfaringer
fra lignende projekter i udlandet. De
erfaringer vil jeg gerne være med til at
kanalisere over i sygehusgrupperne, så
beslutningstagerne får den nødvendige
viden til at indrette hospitalerne op-
timalt,” forklarer Thomas Anderzon.
Det blanke kanvas
”De nye sygehuse er en mulighed for
en indretning, der danner rammen om
et kortere og mere sammenhæng-
ende patientforløb. Hvor vi har taget
et helhedssyn, så der både er fokus på
fysiske rammer, arbejdsgange og tekno-
logiske muligheder. GE har stor erfaring
med, hvad man kan udrette med
sådan et blankt kanvas,” siger Thomas
Anderzon.
Vidensdeling med danske politikere
i New York
I november ledte det danske GE
Healthcare en delegation bestående af
de 8 danske sundhedsordførere på en
tur til New York, hvor GE Healthcare i
USA og England præsenterede konkrete
erfaringer fra lignende sygehusbyg-
gerier. Fra Danmark deltog Gert Rode,
country manager for GE Healthcare A/S,
der er datterselskab til GE Healthcare, og
sælger medicin til diagnostik.
”Politikerne var optagede af at lære om
nye teknologier, der kan øge kvaliteten af
”Kan I levere løsninger, der
reducerer omkostninger, og
på samme tid gør arbejdet
nemmere for de mange
ansatte på hospitalerne?”
Sådan lød opfordringen
fra Sundhedsminister Nick
Hækkerup til industrien
ved GS1 Global Healthcare
konferencen, der fandt sted i
København i oktober 2014.
6 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fremtidens sundhedsvæsen
7. diagnose og behandling, samtidig med
at ressourcerne udnyttes optimalt. Fra
GE’s side kunne vi fortælle om udviklingen
inden for billeddiagnostik og avancerede
IT-systemer, der kan optimere hospitals-
driften,” beretter Gert Rode.
Teknologien og mennesket
”Politikerne var også optagede af,
hvordan vi holder fokus på patienten,
når vi taler så meget om teknologi.
Hvordan er mødet mellem mennesket
og teknologien? Gruppen konkluderede,
at når vi bliver i stand til at udnytte
ressourcerne bedre, så giver det
de ca. 100.000 sundhedsfaglige
ansatte på landets hospitaler
mere tid til at tage sig personligt
af patienten. Det frigiver varme
hænder,” fortæller Gert Rode.
Løb ikke stærkere, men smartere
”På de nye hospitaler er det muligt
at optimere et hav af arbejdsgange,
hvilket er til direkte gavn for patien-
terne. Særligt de steder, hvor patienter
i dag oplever ventetid, fx ventetid på
diagnose, på at tale med en læge, på
at få en stue og på portøren”, fortæller
Thomas Anderzon.
”På personalesiden handler det om
at nedbringe skridt, trin i arbejds-
processerne og manuelle opgaver, og
på udstyrssiden handler det om at
maksimere udnyttelsen, så udstyr ikke
står ubrugt hen. Effektivisering handler
ikke om at få personalet til at løbe
stærkere, men derimod om at bruge
ressourcerne på en smartere måde,”
påpeger han.
”GE har nogle IT-systemer, der kan
effektivisere logistikken på hele eller
dele af hospitalet, fx kan systemerne
overvåge CT-scannerens bookinger, så
både personale og patienter slipper for
ventetid, mens også sengenes status
og portørens opgaver kan monitoreres.”
Kontroltårnet
Sådan et system blev i 2010 installeret
på Ellis Hospital i New York. Løsningen
ved navn Hospital Operations Manage-
ment (HOM), der inkluderer under-
systemer som Agile Track, sikrer ho-
spitalet en effektiv drift gennem optimal
logistik og arbejdsprocesser.
”Du kan sammenligne løsningen
med kontroltårnet i en lufthavn, der
holder styr på alle fly, eller taxacen-
tralen, der dirigerer den nærmeste
ledige vogn hen til kunden. Agile
Track holder styr på alle mobile
ressourcer på et hospital, så syge-
plejersken fx blot skal kigge på en tablet
for at finde ud af, hvor den nærmeste
ledige IV-pumpe er; og ”flyvelederen”
kan nemt dirigere portøren hen til
næste transport, så de sparer skridt,
mens patienten slipper for ventetid.
Vi taler medarbejderfordeling på gulvet,
patienttransport, administration af
senge, booking af undersøgelses-
faciliteter og udnyttelse af de
flytbare enheder.” forklarer Thomas
Anderzon.”
En diagnostisk drøm
IT-systemer kan gøre meget, men
de kan ikke stille en diagnose. Hurtig
og sikker diagnose er et grundlæg-
gende kvalitetsmål i de nye sygehuse,
og også på dette område kan Thomas
Anderzon og kollegerne bidrage med
nyttig viden.
”GE har udviklet et fremragende billed-
diagnostisk afsnit set med både
økonomidirektørens, radiologens, radio-
grafens og patientens briller. Vi kan
skabe en højteknologisk afdeling, hvor
patienten er i fokus, og personalets
arbejdsprocesser er gjort enkle og effek-
tive. Vi smider gerne vores erfaring og
viden i puljen,” slutter Thomas Anderzon.
Thomas Anderzon, Director of Strategic
Initiatives i GE Healthcare i Norden og an-
svarlig for vidensdeling mellem GE og syge-
husgrupperne, politikerne og regionerne.
“Effektivisering handler ikke om at få
personalet til at løbe stærkere, men
derimod om at bruge ressourcerne
på en smartere måde.”
7GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fremtidens sundhedsvæsen
8. Sådan lyder en del af visionen for det sundhedsvæsen, de
kommende nye sygehuse skal danne rammen om. Ifølge
Anne Mette Bang, der er seniorprojektleder i Healthcare
Denmark, er Danmark langt fremme på sundhedsområdet,
både hvad angår teknologien og den procesorienterede
innovation.
Healthcare Denmark profilerer danske sundhedsløsninger på
udenlandske markeder. Målet er øget dansk eksport af mange
af de løsninger, som anvendes i driften i sundhedsvæsenet.
Derfor er det en organisation med en særlig indsigt i sund-
hedssektoren. Når en arbejdsgruppe fra fx Singapore skal
søge inspiration i Danmark til deres nye sygehusprojekt, så
ved Anne Mette Bang og kollegerne i Healthcare Denmark
nøjagtig, hvilke hospitaler, innovationscentre eller virksom-
heder, delegationen fra Singapore bør besøge.
Innovation via matchmaking
”Vi tager imod udenlandske delegationer, og skræddersyr
studieture til dem, hvor vi tager rundt i Danmark og viser
dem løsninger, som matcher deres specifikke behov. Det kan
være løsninger hos både private virksomheder og offentlige
sygehuse. Danmark har et stærkt image, når vi taler
offentlige-private innovationssamarbejder,” fortæller hun,
og fremhæver vigtigheden af den viden, som både danske
virksomheder og sygehuse ligger inde med.
Fremtidens sundhedsteknologi
”En vigtig del af visionen bag de kommende sygehuse er, at
vi har teknologier og produkter, der kan skabe den kvalitet i
behandlingen, man ønsker. Her spiller udviklingen af sund-
hedsteknologi, IT og medicoprodukter en stor rolle,” siger
Anne Mette Bang.
Når de nye sygehuse står klar
Højere kvalitet og effektive patientforløb – det er, hvad de nye sygehuse skal levere. Det kræver
specialisering med patienten i centrum, mere ambulant behandling, opfølgning i patientens hjem
samt data, der følger patienten hele vejen rundt.
8 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fremtidens sundhedsvæsen
Tegning over byggeriet af det nye Universitets-
sygehus i Køge (www.godtsygehusbyggeri.dk)
9. ”Mellem 20 og 25 pct. af sygehusinvesteringerne skal gå til
apparatur og sundheds-IT. Det skaber mange muligheder
for, at nationale og internationale virksomheder kan byde
ind med relevante løsninger, når opgaverne sendes i udbud.
De kan bidrage med værdifuld viden og udvikling, for det er
trods alt virksomhederne, der sidder med kompetencerne til
at udvikle produkterne – samtidig er det dog sygehuset og
personalet, der ved, hvad de har brug for,” understreger hun.
Flere patienter i fremtiden
Danmark kan se frem til et stigende antal ældre og flere
patienter med livsstils- og kroniske sygdomme. Læg dertil, at
det hele skal rummes inden for økonomiske rammer, der kun
vil vokse meget lidt. Det kræver nye løsninger.
”Patienter kan ikke blive behandlet på samme måde om 10
år, som de blev det for 10 år siden. Det er simpelthen ikke
muligt. Teknologisk udvikling og nytænkning af behandlings-
forløbet er derfor eneste måde, vi kommer til at behandle alle
på i fremtiden,” påpeger Anne Mette Bang.
Ambulant behandling og opfølgning i hjemmet
De nye sygehuse adskiller sig fra de eksisterende på et
særligt område – de har færre sengepladser, for selvom vi
kan se frem til et stigende antal patienter, så byder fremtiden
på et faldende antal indlæggelser. Anne Mette Bang forklarer:
”En større andel af hospitalsaktiviteten vil fremover foregå
ambulant. Det betyder, at mange patientforløb vil indebære
opfølgning i patientens eget hjem. Det kræver naturligvis,
at både teknologien og arbejdsgangene understøtter det.
Det gælder især telemedicinske løsninger. Man er ikke
nødvendigvis rask, fordi man bliver sendt hjem, men man er
heller ikke syg nok til at være indlagt.”
Anne Mette Bang, Senior projektleder
i Healthcare Denmark
Tryghed med telemedicin
Med mindre tid på hospitalet er det vigtigt, at patienten
stadig føler sig tryg, og at sundhedspersonalet har styr på
patientens forløb. ”Patienten vil fortsat gerne have oplevelsen
af, at nogen har snor i deres helbred. Der kører allerede forsøg
med telemedicin flere steder i Danmark, fx kan patienter med
svær angst via en særlig kuffert kontakte en psykiater hele
døgnet og undgår således en tur på psykiatrisk skadestue
midt om natten,” fortæller Anne Mette Bang.
”Det er den type løsninger, vi viser frem for udenlandske
gæster. Hjertepatienter, der får fjernovervåget hjerterytmen
derhjemme; KOL-patienter kan med en KOL-kuffert selv
undersøge deres lungefunktion, samt komme i kontakt med
en læge,” forklarer hun, og spår en langt større anvendelse af
telemedicin i fremtiden.
Data følger patienten
Patientdata er en anden vigtig faktor i fremtidens sund-
hedsvæsen. ”Nøglebegrebet er, at patienten er i fokus, og
her nytter det ikke, at patienten selv skal være det informa-
tive bindeled mellem de forskellige instanser. Data skal
følge patienten og gerne nå frem til sundhedspersonalet før
patienten. Vi er allerede langt på dette område med digitale
patientjournaler, og både de relevante virksomheder og det
offentlige arbejder fortsat videre på at få en så glidende
datastrøm som muligt,” fortæller Anne Mette Bang.
”Data er dog ikke nok i sig selv. For at blive implementeret
ordentligt i sundhedspersonalets arbejde må data om
patienten være både let at læse og hurtigt at analysere på.
Hvordan, vi gør data brugbart, er noget, vi kommer til at tale
meget om i fremtiden,” slutter hun.
”Patienter kan ikke blive behandlet på
samme måde om 10 år, som de blev det
for 10 år siden. Teknologisk udvikling og
nytænkning af behandlingsforløbet er
derfor den eneste måde, vi kommer til
at behandle alle på i fremtiden.”
9GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fremtidens sundhedsvæsen
10. Hanne Waltenburg fra Statens Institut
for Strålesikkerhed.
Dekommendereglerhandleromathjælpemedatøgepatient-
sikkerheden. Det vil man gøre ved at optimere undersøgelser
og behandling, der involverer stråling, så man opnår den bedst
mulige kvalitet i behandlingen med den lavest mulige risiko.
Det er der i og for sig ikke noget nyt i. Det nye er en række
skrappere krav, der har til formål at opnå sådan en optimering.
Hanne Waltenburg fra Statens Institut for Strålebeskyttelse
(SIS) forklarer:
”Hele formålet med de nye regler er, at vi i det lange løb
nedsætter risikoen for patienten. Vi forventer, at de skrappere
krav vil sætte større fokus på både uddannelse, optimering,
risiko og patientsikkerhed.”
Stråledosis skal altså sættes ned, hvor det er muligt, men:
“Det er vigtigt, at man opnår den diagnostik, man har sat
sig for, for ellers er stråledosis først for alvor spildt, hvis
man laver en undersøgelse, der ikke giver et brugbart
resultat,” mener hun.
Hanne Waltenburg er sektionsleder i Statens Institut for
Strålebeskyttelse og er ansvarlig for at føre tilsyn med
strålingskilder og procedurer på hele det medicinske område.
Krav om automatisk registrering af stråledoser
”Det nye EU-direktiv stiller blandt andet krav om, at appara-
turet skal registrere en række parametre, der relaterer sig til
patientdosis. På baggrund af de data, er det muligt at beregne
risikoen for patienten,” fortæller Hanne Waltenburg.
Fordelen ved, at apparaterne automatisk skal registrere disse
data, er, at information om patienters stråledoser vil blive
registreret systematisk over hele landet. Det vil give en langt
større viden, der kan danne grundlag for forskning og frem-
tidig optimering af stråleniveauet på forskellige undersøgelser.
”Der kommer også krav om, at de her tal skal med over i
patientens journal – i hvert fald når det drejer sig om de dosis-
tunge undersøgelser som CT,” siger hun.
”Tallene i sig selv kan ikke sige noget om patientrisikoen. Der
skal stadig foretages nogle beregninger, men du kan alligevel
komme langt med de data, apparaterne skal til at registrere.
Hvis du fx står og skal vælge mellem to producenter, kan du
kigge på stråledosis, og hvis den ene giver lavere dosis end den
anden, og samtidig giver bedre billedkvalitet, så ved du godt,
hvilken producent, du skal vælge,” siger Hanne Waltenburg.
Skrappere krav ved tungere apparatur
Kravene til, hvornår de billeddiagnostiske apparater skal
kunne registrere stråledata, kommer an på, hvor stor en
strålepåvirkning, apparatet udsætter patienten for.
”For nye apparater, der tages i brug efter februar 2018, er
det et krav, at denne funktion findes i alle apparater, men
Røntgen- og scanningsapparater, der tages i brug
efter februar 2018, skal automatisk kunne regi-
strere den stråledosis, den enkelte patient bliver
udsat for i den enkelte undersøgelse. Dét og flere
andre stramninger inden for strålesikkerhed ligger
i et EU-direktiv (EU-strålebeskyttelsesdirektivet,
Rådets direktiv 2013/59/EURATOM af 5. dec. 2013),
som senest i starten af 2018 skal være implemen-
teret herhjemme.
EU-direktiv: Patientens stråledosis
skal fremover registreres automatisk
10 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Stråledosis
11. også ældre CT-scannere, altså scannere indkøbt før denne
skæringsdato, skal kunne registrere patientens stråledosis –
det skyldes den væsentligt højere stråling, der kommer fra
denne type apparater,” fortæller Hanne Waltenburg.
”CT-undersøgelserudgørca.20%afallerøntgenundersøgelser,
men ca. 70 % af den samlede dosis fra røntgenundersøgelser
kommer fra CT, ” forklarer hun.
Stadig ingen max grænser for dosisniveau
I dag er der ingen øvre grænse for den stråledosis radiografen
må bruge i en undersøgelse, og det kommer der ifølge Hanne
Waltenburg heller ikke med den kommende lovgivning.
”Radiografen må godt give en højere dosis end vores
referencedosis foreskriver, hvis det er nødvendigt for at opnå
en tilfredsstillende billedkvalitet. Det kan fx være nødvendigt
ved en meget stor patient – Der findes ingen dosisgrænser for
patienter, og det kommer der heller ikke med EU-direktivet,”
siger Hanne Waltenburg.
Større bevidsthed og lavere risiko
Med stråling følger en risiko for, at patienten på lang sigt
udvikler kræft. Denne risiko skal holdes op imod de fordele,
der er ved at få den pågældende undersøgelse eller behand-
ling – eller den risiko, der er for patienten, hvis denne ikke får
den strålingsbærende undersøgelse.
”En røntgenundersøgelse vil i de fleste tilfælde være vigtigere
for patientens helbred, end den risiko der er forbundet
med den. Dog er det vigtigt, at patienter ikke får unød-
vendige undersøgelser, der udsætter dem for stråling. Her er
berettigelsesbegrebet helt centralt. Lægen skal tage stilling
til, om undersøgelsen er nødvendig for patienten, så der er
truffet et bevidst valg om en undersøgelse, der vil give en
diagnostisk fordel,” understreger Hanne Waltenburg.
”Vi ved, at risikoen for patienten er proportionel med den
stråledosis, patienten bliver udsat for, men vi kender ikke den
nøjagtige risiko ved helt lave doser, ligesom der stadig forskes
i, hvordan den akkumulerede effekt er hen over et livsforløb.”
”De vigtige formål med EU-direktivet er at sænke risikoen for
patienterne på lang sigt, og at skabe en større bevidsthed
blandt læger og hospitalspersonale, så undersøgelsen eller
behandlingen altid er berettiget,” siger hun.
”Det nye EU-direktiv stiller bl.a. krav om, at
apparaturet skal registrere en række parametre,
der relaterer sig til patientdosis. På baggrund
af de data, er det muligt at beregne risikoen for
patienten.”
Oversigt over forekomsten af dosis.
DoseWatch fra GE
Healthcare
Målet for alle, der arbejder med røngten-
diagnostik, er at diagnosticere og behandle
patienten på den mest sikre måde. Derfor
er der i hospitalssektoren, hos myndighed-
erne og hos producenter et stort fokus på
at nedbringe stråledoser, samt at indsamle
og analysere data, der giver mere viden om
sammenhængen mellem stråleniveau over et
livsforløb og patientrisiko.
”DoseWatch er et IT-system, der bliver koblet
på de af hospitalets billeddiagnostiske enheder,
der udsætter patienter for stråling, såsom
PET/CT-scanning, røntgen og mammografi.
Herefter registrerer systemet data om den
stråledosis, den enkelte patient modtager i
forbindelse med en undersøgelse. Systemet
registrerer data såsom billeddensitet, hvilken
kropsdel, der blev undersøgt, samt patient-
ens placering i scanneren,” fortæller Timo Hai-
mala, der har base i GE Healthcare Finland og
har det kommercielle ansvar for DoseWatch i
Norden.
Analyseværktøjet gør det muligt at trække
statistikker på en række vigtige elementer af
de diagnostiske undersøgelser, og det bliver
derfor muligt for hospitalet at komme tættere
på den optimale balance mellem radioaktiv
stråling og patientdosis.
11GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Stråledosis
12. ”Hver gang det er nødvendigt at vurdere patienters celler
eller væv, er det patologer, der gør det,” fortæller Mogens
Vyberg, professor og overlæge på Patologisk Institut på
Aalborg Universitetshospital, der varetager størstedelen af
patologien for Region Nordjylland.
”Vi er omkring 250 patologer i Danmark til at løfte den opgave,
og det er ikke nok, for mængden af prøver og kravene til de
analyser, vi foretager på prøverne, stiger hele tiden. Bare
her hos os får vi årligt ca. 90.000 rekvisitioner, hvilket svarer
til tæt på 1 million glas, der skal analyseres, registreres og
arkiveres,” forklarer han.
Det store arbejdspres og manglen på patologer medfører,
ifølge Mogens Vyberg, en ventetid på rutineundersøgelser på
3-5 uger. Ved prøver med mistanke om kræft arbejder de dog
efter de nationale retningslinjer med en deadline på 5 dage.
Patologen og mikroskopet
Patologerne sidder stadig bøjet over et mikroskop og vurderer
prøverne subjektivt på baggrund af deres årelange ekspertise.
”Derbrugesidaglangtidpåatforberedeprøverogsendedem
rundt til forskellige specialister. Det kan skabe forsinkelser i
diagnosen og behandlingen. Med et øget behov for præcision
i kræftbehandlingen og specialisering inden for patologien, er
der brug for nogle mere effektive arbejdsgange, der gør det
lettere for specialisterne at arbejde sammen om patientens
sag,” mener Helen Bager, General Manager for Healthcare IT
for GE i Norden.
Digital patologi
For at imødekomme de udfordringer har GE indgået et joint
venture med University of Pittsburg Medical Center (UPMC).
Det digitale snit
37.000 danskere får hvert år en kræftdiagnose og endnu flere kan ånde lettet op ved
beskeden: Du har ikke kræft!1
Vævs- og celleprøver fra alle disse mennesker og flere til har
været omkring en patologiafdeling, hvor patologen har kigget på vævet eller cellerne under
sit mikroskop.
- Et opgør med manuel patologi
Digital patologi åbner op for nye muligheder med computerassisteret analyse, som kan
have store fordele for patienterne ved, at algoritmer kan hjælpe i mange kvantitative og
kvalitative opgaver, der i øjeblikket udføres af øjet, såsom tumorklassificering.
12 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Digital patologi
13. Fra oven ses Dr. David Snead, Chef for Histopatologisk
Afdeling på Coventry, Helen Bager, General Manager
for Healthcare IT for GE i Norden og Mogens Vyberg,
professor og overlæge på Patologisk Institut på AUH.
Det fælles firma, der i dag sælger digitale løsninger til pato-
logien, hedder Omnyx.
”Sammen med patologerne på UPMC har vi udviklet en
CE-mærket løsning, der gør det muligt at scanne, undersøge,
dele, måle og annotere vævssnit digitalt. Fordelen ved at gå
sammen med UPMC var, at vi kunne kombinere deres kliniske
ekspertise og erfaring med GE’s kompetencer inden for
teknologisk innovation. Løsningen er derfor i høj grad udviklet af
patologer til patologer,” forklarer Helen Bager.
Den udvikling kan Mogens Vyberg godt se fordele i: ”Digi-
taliseringen giver mulighed for at kvantificere proteinudtrykket
og på den måde klassificere kræftsvulster. I dag bruger vi en
skønsvurdering til at sige, om tumor er over eller under en given
grænse, og her vil vi med computerens hjælp kunne få et meget
mere præcist og reproducerbart udtryk. Det vil også kunne
gavne vores work flow, fordi de undersøgelser som udgangs-
punkt vil kunne varetages af bioanalytikere, mens patologen så
blot skal verificere det. På den måde ligger der et klart perspektiv
og en kvalitetssikring i at digitalisere det,” mener han.
Engelsk hospital tager skridtet fuldt ud
På University Hospital Coventry i England installerede de det
komplette digitale system fra Omnyx i november 2013.
”Vores udfordring er øget efterspørgsel på vores ydelser, mens
budgettet er statisk. Vi bliver derfor nødt til at gøre mere for
mindre. Digital patologi er helt afgørende for, at vi kan udføre
de nødvendige undersøgelser med de ressourcer, vi har
tilgængelige,” forklarer Dr. David Snead, Chef for Histopatologisk
Afdeling på Coventry. Afdelingen tager sig af alle histopato-
logiske undersøgelser for tre hospitaler og producerer dagligt
1.000-1.200 vævssnit.
Specialister deler vævsbilleder
”Digital patologi er et kæmpe skridt frem i forhold til vores
mulighed for at samarbejde med kolleger og teams. Det løser
det store logistiske problem, der ligger i at få vævssnit rundt til
de mange forskellige mennesker, der skal undersøge prøven.
Det er så meget nemmere og mere sikkert at dele billeder i et
webbaseret netværk,” mener David Snead.
”Nu kan vi også udvikle computerbaserede værktøjer, der gør
analyserne mere pålidelige,” spår David Snead.
Et stort valideringsstudie
I 2014 har Coventry kørt et stort valideringsstudie af digi-
taliseringen. Studiet har givet et enormt datasæt, som forskere
nu skal til at regne på.
”Resultaterne af studiet er ikke tikket ind endnu, men indtil videre
har vi ikke oplevet noget, der giver os grund til bekymring. Det
er vores klare forventning, at digital patologi bliver standard hos
os i fremtiden.”
1
Cancerregisteret 2013, Statens Serum Institut.
13GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Digital patologi
14. Erfaringer blev delt og faglige udfordringer vendt til den årlige CT og PET/CT brugerdag, der
denne gang indeholdt seks faglige oplæg om blandt andet dosis-optimering, teknologiske
fremskridt og sågar scanning af orangutanger.
Salen summede af aktivitet, da radiografer, læger, fysikere, bioanalytikere, sygeplejersker og GE-
folk netværkede og delte ideer og erfaringer på kryds og tværs.
”Det sociale mellem kunderne er vigtigt,” siger Poul Larsen, der er Executive Account Manager
for Imaging i GE Healthcare Danmark A/S.
Hvordan opnår man den optimale diagnostiske billedkvalitet, når patient-
en er en orangutang? Denne og en række mere almindelige problem-
stillinger blev diskuteret på GE Healthcares brugerdag for CT og PET/CT,
der blev afholdt i Odense i september 2014.
Arbejdsstation ved GE Healthcares CT og
PET/CT brugerdag i september 2014.
Erfaring er noget, vi deler
– GE Healthcares brugerdage
14 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Vidensdeling
15. “Vi bringer dem sammen og de udveksler erfaring og viden,
og på den måde hjælper klinikere fra forskellige hospitaler
hinanden med at løse de faglige udfordringer,” fortæller Poul
Larsen.
Orangutang på lejet
Aalborg Universitetshospital deltog med et oplæg om en
anderledes udfordring. I 2013 havde to orangutanger i
Aalborg Zoo problemer med luftvejene og betændelse i
bihuler og lunger. De valgte at sende de skrantende aber til
en CT-scanning, der gjorde det muligt at stille diagnoser og
målrette behandlingen. Orangutangerne fik den rette medicin,
og i dag har begge primater det godt, fortalte Malene Hylle
fra Aalborg Universitetshospital.
Vigtig feedback fra kunderne
Brugerdagene giver ikke kun brugerne viden. I GE Healthcare
får vi indblik i, hvad kunderne ønsker forbedret.
”Det skaber rum for en uformel snak og en dialog med
kunderne om vores produkter og services – og mulighed
for bagefter at gå hjem og arbejde med det målrettet. Det
hjælper os til at hjælpe kunderne på en mere effektiv måde,”
forklarer Poul Larsen.
Imaging afholder blandt andet brugerdage inden for CT,
PET/CT og MR. Der er tilsvarende brugerdage inden for
ultralyd og IT.
Fyn var også midtpunkt, da Healthcare IT afholdte bruger-
dage i september.
Kunderne mødte talstærkt op for bl.a. at se Universal Viewer,
et nyt web-baseret PACS.
Ultralyd: Loyalitets-
klubber
Ud over de årlige brugerdage stiller GE
Healthcare et omfattende online ressource-
bibliotek til rådighed for sine kunder. De
kaldes loyalitetsklubber, og hvert indkøbt
apparat giver adgang for op til tre medlem-
mer.
Der er tre loyalitetsklubber inden for ultralyd:
• VividTM
Club (Kardiologi)
Vividclub.net/register
• VolusonTM
Club (Obstetrik/gynækologi)
Volusonclub.net/register
• LogiqTM
Club (Radiologi)
Logiqclub.net/register
”Medlemskab i klubben er gratis for kunderne,
og giver adgang til en række ressourcer og
fordele, der gør det nemmere for dem at
udføre deres arbejde bedst muligt. Det om-
fattende online bibliotek indeholder billedma-
teriale, som lægerne frit kan hente og bruge
i deres præsentationer. Derudover er der
instruktionsvideoer, artikler og white papers,
der hjælper brugerne med at udnytte appara-
tets funktioner fuldt ud. På hjemmesiden kan
man stille spørgsmål til specialister, og man
kan nyde fordele som fx adgang til VIP-
loungen på kongresser og invitationer til kurs-
er, symposier, brugerdage og andre events,”
fortæller Peter Brouer, salgschef for Ultralyd i
GE Healthcare Danmark A/S.
”Der er over 17.000 medlemmer i disse tre
klubber alene i Europa, men der er intet loft
for, hvor mange der kan gøre brug af de
mange ressourcer. Har man et produkt i en
af disse kategorier, kan man frit gå ind på
de respektive hjemmesider og tilmelde sig,”
opfordrer Peter Brouer.
Christian Ernrup fra Healthcare IT introducerede den nyeste
version af Universal Viewer til brugerdagene i september 2014.
15GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Vidensdeling
16. I januar 2013 blev den medicotekniske ledelse på Region
Sjællands syv sygehuse lagt sammen. Den nye medico-
tekniske chef, Henrik Brockdorff Jensen, fik ansvaret for at
samle trådene og skabe et sammenhængende område,
netop som alle i regionen begyndte forberedelserne til den
kommende akkreditering.
”Det var i virkeligheden en gave,” mener Henrik Brockdorff
Jensen, der brugte Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som
afsæt for den ensretning, organisationsændringen alligevel
skulle føre med sig.
”Vi har fået meget ud af at arbejde med DDKM, ikke kun som
en del af et kvalitetsarbejde, men simpelthen som en plat-
form for ensartede retningslinjer på tværs af de syv sygehuse
i regionen,” fortæller han.
I november 2014 var sygehusene i regionen fuldt akkre-
diterede. Regionens fire medicotekniske afdelinger blev
akkrediteret hver for sig, og alle blev fuldt akkrediterede i
første omgang – Det store kvalitetsarbejde var lykkedes,
og det skyldes blandt andet Henrik Brockdorff Jensens
tilgang til arbejdet: Retningslinjer skal ikke bare være der
for retningslinjernes skyld. Der skal være en mening med
dem.
Det skal give mening
”Kvalitet giver mening, når man arbejder efter retnings-
linjerne i hverdagen. Det er vigtigt for holdningen til arbejdet
ude på klinikkerne og blandt medicoteknikerne. Hvis der ikke
er mening med reglerne, så er de svære at implementere. Det
er vores vision, at kvalitetsarbejdet hænger fuldstændig sam-
men med den måde, man arbejder på ude i afdelingerne. Det
skal ikke være nødvendigt at slå op i et eller andet regelsæt
for at kunne leve op til det fastlagte kvalitetsniveau,” forklarer
Henrik Brockdorff Jensen, der mener, at en væsentlig brik i
puslespillet er at finde det rette kvalitetsniveau i første om-
gang.
”Kvalitetsarbejdet handler dels om, at man har lagt sig på
det rette niveau og dels om, at man arbejder efter retnings-
linjerne,” mener han.
”Lægger vi barren for lavt, så bliver vi ikke akkrediteret, og
lægger vi den for højt, så spilder vi ressourcerne, så det er
vigtigt at ramme hovedet på sømmet.”
Kvalitet skal give mening
– Kvalitet og kontrol i Medicoteknik Region Sjælland
16 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Kvalitet skal give mening
17. Samarbejde
At ensrette retningslinjer for hele det medicotekniske område på tværs
af regionen er ikke noget, man gør oppefra eller på egen hånd. Det er
et samarbejde.
”Vores ansvarsområde både i det daglige og i forhold til akkrediteringen
går fra vugge til grav på det medicotekniske område. Vi har implemen-
teret retningslinjer for alt fra anskaffelse af udstyr til bortskaffelse. Det
er et samarbejde mellem mange parter, både klinikerne, indkøberne,
medicoteknikerne og leverandørerne,” fortæller Henrik Brockdorff
Jensen.
”GE er en samarbejdspart i den her proces. De kan fx stå for service på
eget udstyr, så lavpraktisk handler det fx om, at leverandøren hjælper
med at mærke udstyret på en bestemt måde, så vi slipper for det; at in-
formationerne automatisk kommer over i vores systemer og den slags.”
Vil holde niveauet med uanmeldte besøg
Nu hvor regionen har nået niveauet, er Henrik Brockdorff Jensen opsat
på at holde det. Han oplevede dog ved sidste akkreditering i 2011, at
det ikke er så nemt.
”Forud for sidste akkreditering arbejdede vi os op i kvalitetsniveau og
blev akkrediterede, men herefter er det min oplevelse, at man er gået
lidt ned ad bakke igen i hvert fald inden for det medicotekniske område.
Det betød, at vi måtte knokle for at komme op i niveau igen til denne
akkreditering. Sådan skal det ikke være,” påpeger han.
Derfor er man nu ved at indføre uanmeldte kontrolbesøg i mellem de
planlagte besøg hvert 3. år.
”Uanmeldte besøg fra surveyerne er noget af det, der kan holde gryden
i kog. Hvis vi vidste, at der først kom kontrolbesøg igen om tre år, kunne
vi hvile på laurbærrene i 2½ år, før vi behøvede at kigge på tingene
igen,” spår Henrik Brockdorff Jensen, der forklarer, at ordningen er
frivillig for de enkelte sygehuse, og at de fleste er med på den.
Plads til nye idéer
Den Danske Kvalitetsmodel er meget driftsfokuseret, men for den
medicotekniske ledelse er det vigtigt, at der stadig er plads til udvikling.
”Det at gøre ting ens er vigtigt for mig. At standardisere i en eller anden
grad, uden at det tager initiativet fra lægen eller radiografen, er
med til at skabe udvikling i sygehusene. Der er en hårfin balance i
standardisering – for der skal også være plads til de gode idéer. Ellers
ville vi altid holde os til det, vi kender. Men det er ikke godt for patient-
erne. Der skal være nogen, der tænker ud af boksen og foreslår det nye
apparat eller den nye metode,” mener Henrik Brockdorff Jensen.
”Vi har nogle klinikere i regionen, der er virkelig fremme i skoene på
deres specialer. Det er dem, der henter ny teknologi til regionen. De er
ildsjæle, der tager på messer og konferencer, de interesserer sig for den
nyeste forskning og taler med producenter.”
”Det er alfa omega, at vi fortsat udvikler os, så vi får bedre diagnostik,
hastighed og kvalitet,” konkluderer han.
”Hvis der ikke er mening med
reglerne, så er de svære at
implementere. Det er vores
vision, at kvalitetsarbejdet
hænger fuldstændig sammen
med den måde, man arbejder
på ude i afdelingerne.”
Henrik Brockdorff Jensen, medico-
teknisk chef i Region Sjælland
17GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Kvalitet skal give mening
• Medicoteknik har ansvaret for
retningslinjer omkring anskaf-
felse, anvendelse og vedlige-
holdelse af medicoteknisk
udstyr. I DDKM går disse om-
råder under betegnelserne
Standard 1.7.1, 1.7.2 og 1.7.3.
• Derudover rådgiver den cen-
trale afdeling om nye tekno-
logier.
• Medicoteknik Region Sjælland
blev etableret i januar 2013, og
holder til på Holbæk Sygehus.
Om Medicoteknik
Region Sjælland
18. Sidste nye Speckle Tracking analyseredskab, der muliggør samtidig endo- og epikardiel strain analyse.
Han knækkede koden – Computer
analyserer hjertefunktion
Hvis det menneskelige øje kan se på en ultralydsscanning, om hjertets sammentrækninger er normale
eller ej – hvorfor kan et computerprogram så ikke gøre det samme?
Dét spørgsmål stillede Dr. Peter Lysyansky sig selv for ca.
10 år siden, og det spørgsmål blev startskuddet til et stykke
software og en scanningsmetode, der sikrer patienter verden
over en mere præcis og sikker diagnose af deres hjerte-
problemer. Metoden, der kaldes Speckle Tracking Imaging
er idag almindeligt anvendt i forbindelse med kardiologisk
ultralyd.
Ved hjertesygdomme afslører hjertets bevægelser, hvil-
ken hjertesygdom patienter lider af. Forskellige sammen-
trækninger er nærmest en signatur på, hvad patienten fejler,
og det har i mange år været op til kardiologen at inspicere
hjertets bevægelser ved hjælp af en ultralydsscanning for
dernæst at vurdere, hvorvidt hjertets bevægelser var normale
eller unormale – og i så fald, hvilken sygdom det indikerede.
Grundlaget for diagnosen har typisk været lægens erfarne
falkeblik. Det gælder dog inden for kardiologien som inden for
de fleste andre områder af medicin, at en sikker diagnose ikke
altid er mulig uden objektive data.
Ville udvikle et program, der objektivt kunne kigge på
hjertets bevægelser
Peter Lysyansky er forsker ved GE Healthcare i Israel, og han
satte sig for 10 år siden for at løse denne problemstilling. Han
ville udvikle et IT-program, der kunne registrere og analysere
hjertets bevægelser på en ultralydscanning, så kardiologen
fik objektive data, der kunne supplere den erfaringsbaserede
lægefaglige vurdering. Han fortæller om de tidligste over-
vejelser:
”Jeg er typen, der gerne vil se praktiske resultater, så jeg
var optaget af at finde ud af, om de idéer, jeg havde, over-
hovedet ville have nogen værdi ude på hospitalerne. På en
kongres spurgte jeg nogle af verdens dygtigste kardiologer:
”Hvis jeg giver dig information, faktisk data, om bevægelsen
i hver enkelt del af hjertemusklen, vil det så hjælpe dig?” En
af dem svarede: ”Hvis du giver mig dét, så har jeg alt, hvad
jeg behøver.” Det var her, jeg for alvor besluttede mig for at
forfølge en løsning,” mindes Peter Lysyansky.
18 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fysikken i kardiologien
19. Peter Lysyansky. forsker ved
GE Healthcare i Israel
”Jeg var ikke klar over de mange
tidligere mislykkede forsøg på at løse
dette problem. Havde jeg vidst det, var
jeg måske slet ikke gået i gang.”
Speckle Tracking
Løsningen blev en metode kaldet Speckle Tracking og to soft-
ware-systemer til forskning (2D Strain) og klinisk brug (AFI -
Automated Function Imaging), som blev udviklet i samarbejde
med Israel Institute of Technology, samt et team i Israel og
Norge.
Værktøjerne præsenterer kardiologen for en række beregn-
inger af hjertemusklens sammentrækninger med det samme
under selve undersøgelsen. Lægen kan også trække ældre
ultralydsbilleder frem i IT-systemet og dermed få en analyse
af hjertefunktionen på disse. Computeranalysen erstatter
ikke lægens subjektive vurdering, men den giver lægen et
objektivt beregningsgrundlag, der kan understøtte lægens
diagnosticering.
Vigtigheden af en præcis diagnose
”Diagnosen er jo ekstremt afgørende for patientens
videre forløb. Hvis lægen vurderer, at hjertefunktionen er
unormal og at hjertets bevægelser indikerer manglende
blodtilførsel til en del af hjertet, så vil man ofte operere
patienten for dette. En mere sikker diagnose nedsæt-
ter risikoen for, at vi overser begyndende hjerteproblemer
eller opererer patienter, der ikke har brug for det,” forklarer han.
”Læringskurven for en kardiolog er lang, og det kræver i
gennemsnit 500-1000 patienter, før kardiologen er blevet så
dygtig, at vedkommende kan foretage disse vurderinger med
en høj grad af sikkerhed,” fortæller Peter Lysyansky og under-
streger dermed, hvorfor et objektivt analyseværktøj kan være
kardiologen til hjælp.
Hvordan opfører et sygt hjerte sig?
For at kunne udvikle et værktøj, der ikke kun registrerer
hjertets bevægelser, men også analyserer dem i forhold
til en række konkrete hjertelidelser, måtte forskerne finde
ud af, hvordan det syge hjerte opfører sig ved forskel-
lige lidelser. Den viden er opstået som en veksel-
virkning mellem forskerholdet bag Speckle Tracking metoden
og den uvildige videnskabelige forskning i ekkokardio-
grafi og kardiologi.
”Før du kan afgøre, om en hjertefunktion er normal eller
unormal, har du brug for research for at forstå hjertefunk-
tionen i detaljer. Vi gennemgik utallige forskningsartik-
ler, der beskrev de mange facetter af hjertefunktionen
relateret til en række hjertesygdomme,” fortæller Peter
Lysyansky og fortsætter:
”I 2004 udgav vi forskningsversionen, 2D Strain, og med det
værktøj kunne forskere verden over pludselig knytte objektive
data i form af numeriske værdier af hjertets bevægelser til
den hjertesygdom, de forskede i. I løbet af de næste to år blev
der udgivet hundredevis af videnskabelige artikler baseret
på vores teknologi, og med den nye viden om hjertesyg-
dommenes påvirkning af hjertefunktionen kunne vi i 2006
udgive vores version til klinisk brug.”
”Værktøjet kan stadig ikke erstatte kardiologens visuelle
inspektion, men vi kan give lægen yderligere objektiv
information, der gør det muligt at stille en mere robust diag-
nose. I dag, efter 10 års udvikling, har vi et godt analyseværk-
tøj, der kan understøtte kardiologens subjektive vurdering,”
forklarer Peter Lysyansky.
Kendte ikke til de mange mislykkede forsøg
Med de systemer har Peter Lysyansky med sin mate-
matiske og fysiske baggrund, de facto knækket koden til
et felt, der er blevet kaldt den hellige gral inden for ekko-
kardiografi. At det netop var en fysiker og ikke en kardiolog,
der endte med at løse problemet, som ingen havde kunne løse
tidligere, mener Peter Lysyansky ikke er så mærkeligt:
”Havde jeg kendt til de mange tidligere mislykkede forsøg på
at løse dette problem, var jeg måske slet ikke gået i gang,”
siger han, og forklarer, hvor vigtig en rolle de øvrige teams
havde i udviklingen af den komplicerede algoritme, der ligger
bag analyseværktøjet.
19GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fysikken i kardiologien
20. Det var tre skarpe ingeniørstuderende på 7. semester
på Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet (AAU), der i
2003 sammen med deres vejledere udviklede den potente
algoritme og en ny metode, der er langt mere præcis til at
identificere hjertesygdommen Langt QT Syndrom (LQTS).
”Det er en sjælden arvelig lidelse, der giver hjerterytme-
forstyrrelser og kan føre til pludselig hjertedød,” forklarer Claus
Graff. Han var én af de tre studerende, der knækkede koden,
og siden har han skrevet ph.d. om medicininduceret LQTS.
”Vi udtog patent på det i 2003 sammen med Aalborg
Universitet, vores vejleder og to danske hjertespecialister, der
alle har været en stor del af processen” fortæller han.
Det lykkedes gruppen at overbevise GE Healthcare om, at de
havde en god idé. Siden har de samarbejdet tæt om at videre-
udvikle og validere algoritmen, der nu sælges til medicinal-
industrien under navnet QT Guard PlusTM
.
Arvelig og medicininduceret Langt QT Syndrom
”Der findes forskellige former for arvelig LQTS, men der findes
også en medicininduceret LQTS, der opfører sig på præcis
samme måde som én af varianterne af arvelig LQTS, nemlig
LQTS type 2,” fortæller Claus Graff.
Som sygdommens navn indikerer, har man traditionelt stillet
diagnosen ved at se på intervallet mellem Q-takken og
T-takken på et EKG.
Upræcis markør koster pharma dyrt
Ifølge ICH1
er forlænget QT-interval den hyppigste årsag til, at
udviklingen af en ny medicin bliver stoppet, for al ny medicin
med undtagelse af anti-arytmika skal testes for netop dét.
Men de tre ingeniørers forskning har vist, at QT-intervallet
ikke er en god markør til at forudsige, om et medicinpræparat
vil forårsage pludselig hjertedød.
”Problemet er, at QT-intervallet er en upræcis markør i forhold
til det spørgsmål, man vil have svar på – nemlig hvor sikker
medicinen er. Noget medicin kan forlænge QT-intervallet,
uden at det giver hjerterytmeforstyrrelser, mens andet
medicin giver hjerterytmeforstyrrelser uden at forlænge
QT-intervallet,” fortæller Claus Graff.
”Når et præparat bliver stoppet eller forsinket i udviklingen
uden grund, er det rigtig dyrt for medicinalvirksomheden,
men også en stor ulempe for patienter, der dermed ikke får
gavn af en ny type medicin,” forklarer Claus Graff.
Dansk opfindelse gør det lettere at identificere
farlig medicin
Danske ingeniører har sammen med GE udviklet en algoritme til EKG, der kan diagnosticere
hjertesygdommen Langt QT Syndrom, der både ses i arvelig og medicininduceret form.
Opfindelsen kan bruges til at identificere sikker og farlig medicin i de tidlige faser af medicin-
udviklingen.
• Claus Graff, ph.d., ingeniør, lektor ved AAU, én af de tre tidligere studerende.
• Thomas Hardahl, ingeniør, én af de tre tidligere studerende.
• Mads Peter Andersen, ph.d., ingeniør, én af de tre tidligere studerende.
• Johannes Jan Struijk, ph.d., ingeniør, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU.
• Egon Toft, læge, dr.med., speciallæge i hjertemedicin, Vice President/Founding Dean ved College of Medi-
cine i Qatar, professor og tidligere dekan ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU.
• Jørgen K. Kanters, læge, specialist i arvelige hjertesygdomme på Gentofte og Herlev Universitetshospitaler,
lektor på biomedicinsk institut ved KU.
Holdet bag det første patent
20 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Forskningssamarbejde
21. Ny markør: T-taks morfologi
Hele humlen i den nye algoritme er, at man ved at kigge på en
anden markør end blot QT-intervallet kan stille en diagnose med
langt større sikkerhed. Markøren er T-takkens form, og den har
Claus Graff og resten af holdet kvantificeret.
”I stedet for kun at kigge på intervallet, kigger vi også på bølge-
formen på T-takken,” forklarer Claus Graff.
”Bruger man kun QT-interval til at forudsige medicininduceret
hjertearytmi, får man ikke den fulde sandhed. Når man tilføjer
den ekstra analyse med T-taks morfologi, så får man et bedre
indblik i risikoprofilen for medicin. Og det er det indblik, man
har brug for, for at kunne vurdere helhedsrisiko for hjerte-
arytmi,” siger han.
I 2012 blev QT Guard Plus, som det eneste produkt på
markedet, FDA-godkendt til at undersøge forandringer i T-taks
morfologien.
Om forskningssamarbejdet
Siden den spæde start har det danske team arbejdet tæt
sammen med ingeniørerne hos GE om at gøre algoritmen klar
til markedet.
”Vi havde ugentlige telefonsamtaler med GE’s udviklings-
ingeniører, der udvikler algoritmer til deres EKG-apparater –
også da vi stadig var studerende. Senere skrev jeg min ph.d. i
samarbejde med GE,” fortæller Claus Graff.
Digital EKG-database gjorde forskning nemmere
En stor del af den data, holdet skulle bruge for at validere
algoritmen, kommer fra den digitale EKG-database, MUSE*,
der er implementeret i flere af landets regioner. MUSE er et
GE-system, der automatisk lagrer alle EKG’er taget på hospitaler,
i ambulancer og i lægehuse i patientens elektroniske journal,
samt i en central database.
”MUSE har været meget vigtig i forhold til overhovedet at kunne
lave analyserne. De fleste af de EKG’er, vi har kigget på, er
optaget på GE’s udstyr. De bliver sluset direkte ind i MUSE, hvor
vi så har adgang til dem i anonymiseret form. Det betyder, at
EKG’erne allerede var kompatible med vores algoritme.”
”Vi har kigget på EKG’er fra mere end 350.000 forskellige
patienter. De EKG’er har vi koblet til de nationale registre, fx
receptindløsningsregistret, så vi har patienternes medicin-
historik. Alle de EKG-mål, der skal bruges til at vurdere medicin-
sikkerhed, findes i MUSE, så det kan nemt kombineres med det
nye T-taks morfologi-mål. Det gør analyse af medicinen meget
nemt, når man har MUSE,” konkluderer Claus Graff, der glæder
sig over, at holdets opfindelse endelig er kommet på markedet.
”Problemet er, at QT-intervallet
er en upræcis markør i forhold
til det spørgsmål, man vil have
svar på – nemlig om medicinen
er sikker eller ej.”
1
ICH (International Conference on Harmonisation) harmonised tripartite guide-
line: the clinical evaluation of QT/QTc interval prolongation and proarrhythmic
potential for non-antiarrhythmic drugs - E14.
Claus Graff, ingeniør og lektor
ved Aalborg Universitet
21GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Forskningssamarbejde
22. Danske forskere i front
Godartet eller ondartet? Aggressiv eller
harmløs?
Karakteristikkenafentumorerafgørende
for,hvilkenbehandlingpatientenfår. Idag
kræver det en biopsi at skelne godartet
fra ondartet, samt flere scanninger at
få indblik i kræftcellernes egenskaber.
Resultatet kan være overbehandling
og lang behandlingstid.
”Tag prostatakræft. Størstedelen af ny-
opdagede tilfælde er harmløse. Man
behøver ikke gøre andet end at følge
dem, men det er svært at skelne de
aggressive tumorer fra de harmløse
med de metoder, vi bruger i dag. Derfor
fjerner man prostata, hvilket kan føre
til impotens og inkontinens,” fortæller
forskningsleder, professor Andreas Kjær,
der er ved at udvikle en metode, der kan
give en mere præcis karakteristik i én
scanningssession.
HyperPET
”Vi kombinerer PET, MR og hyperpolari-
sering i én enkelt scanning – vi kalder det
hyperPET”, forklarer Andreas Kjær.
”Ved at kombinere de tre teknikker kan
vi observere tumoren på en række para-
metre, der tilsammen kan vise os dens
særlige fingeraftryk.”
”Det vil gøre det muligt i endnu højere
grad at skræddersy behandlingen til
den enkelte patient og dermed øge over-
levelseschancerne.”
Hurtig korrigering af behandlingen
”HyperPET kan også vise os, om en
påbegyndt behandling har effekt. I
stedet for at vente på at se, om tumoren
er blevet mindre, kan vi scanne og i løbet
af et par timer se, om tumoren reagerer
på behandlingen.”
”Patienten kan dermed straks skifte til
et mere lovende præparat,” forudser
Andreas Kjær.
Hyperpolarisering
”Med hyperpolarisering kan vi se på
MR-scanningen, hvor aggressiv tumoren
er. Det har vi ikke kunnet før. Det er også
denne metode, der kan vise os i realtid, om
kræftcellerne reagerer på behandlingen.”
Om forskningsprojektet
Forsøget er startet med familiehunde,
der har fået kræft naturligt. Hundene
får en præcis diagnose i hyperPET-
scanneren og får herefter strålebehand-
ling tilbudt på Rigshospitalet. I løbet
af 2015 går holdet over til at bruge
2-benede forsøgspersoner.
Sikker karakteristik af tumor i én scanning
Hvem: Professor Andreas Kjær,
Rigshospitalet i samarbejde med
Jan Ardenkjaer-Larsen, DTU.
Hvor: Rigshospitalets Klinik for
Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin
og PET.
Hvordan: HyperPET (Kombination
af PET, MR og hyperpolarisering).
1. Opfundet af den danske, prisvindende, GE-forsker Jan Henrik Ardenkjaer-Larsen.
2. Forstærker det magnetiske signal i biologiske stoffer med en faktor på 10.000.
3. Gør det muligt at se stoffernes omsætning i kroppen med en MR-scanner.
4. Giver detaljeret viden om cellerne, der har indflydelse på cancer-, stofskifte- og
livsstilssygdomme.
5. Foregår i et apparat kaldet SPINlab.
5 korte om hyperpolarisering
Eksempel på afbildning af cellers
aktivitet i et organ.
– Udnytter hyperpolarisering til fors
22 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Forskningssamarbejde
23. skning i kræft og livsstilssygdomme
Undersøger syge cellers stofskifte
Hvad skal man indtage eller holde sig
fra for at forebygge diabetes? Hvilken
behandling er mest effektiv på følgevirk-
ninger efter blodpropper? Hvor sidder de
mest ondartede celler i prostatakræften?
Det er bare nogle af de spørgsmål, for-
skerne på MR-centret på Aarhus Universi-
tetshospital forsøger at få svar på. Fælles
for projekterne er, at de anvender en ny
teknologi og scanningsmetode, hyper-
polarisering, der gør det muligt at scanne
cellernes omsætning på et detaljeret
niveau.Formåleteratundersøge,hvordan
metoden kan bruges fremover i patient-
behandling.
Forvrænget stofskifte
Forskningschef Hans Stødkilde-Jørgen-
sen fortæller:
”Stofskiftet er så interessant for vores
tilgang til sygdomme, fordi det ofte er for-
vrænget i en eller anden grad. Når vi kan
få et detaljeret billede af den dynamik,
kan vi begynde at undersøge, hvad der
sker med sygdommen, hvis vi påvirker
stofskiftet over i en anden retning.”
”Vi udfører en række eksperimenter med
hyperpolarisering inden for livsstils-
sygdomme og kræft for at kvalificere
metoden til klinisk brug. Det minder om
dengang, PET først blev introduceret.
Her skulle vi først lære, hvad teknologien
kunne bruges til, og hvilke patienter det
gav mening at undersøge med PET.”
Vil forstå diabetes på celleniveau
En af de sygdomme, forskerne giver
særlig opmærksomhed, er diabetes.
”Antallet af diabetikere er stærkt stigende,
og udgifterne til behandling er høje. Der-
for er det vigtigt at forske i forebyggelse,”
fortæller Hans Stødkilde-Jørgensen.
”I diabetes har man nogle abnorme stof-
skiftemønstre. Vi undersøger, om vi kan
påvirke de stofskiftemønstre i type 2
diabetes ved at give en bestemt medicin
eller kosttilskud.”
”Med hyperpolarisering indsprøjter vi et
magnetisk forstærket sporstof og ser,
hvor hurtigt cellerne omsætter det, og
hvad de omsætter det til. Det giver os
et billede af stofskiftet i realtid. Man har
ikke kunnet arbejde med samme detalje-
rigdom før,” fortæller han.
”For diabetespatienten betyder det, at
vi får dokumenteret, hvad forskellige
fødeindtagsmønstre betyder. I stedet for
at introducere en diæt eller et kosttilskud
og derefter følge patientens tilstand, kan
vi med en scanning vise, hvad der sker
med cellerne her og nu. Vi forventer, at
det vil føre til, at man kan give nogle mere
kvalificerede kostråd til diabetikere,” spår
Hans Stødkilde-Jørgensen.
”Metoden kan også bruges til at se,
hvordan cellerne reagerer på forskellig
medicin,” fortæller han.
Ud over at kigge på forebyggelse, under-
søger forskerne bedre diagnostik og
behandling af nogle af de følgesyg-
domme, der rammer diabetikere, f.eks.
åreforkalkning og nyreskade.
Om forskningsprojekterne
MR-centret er blandt de første i verden
til at udføre forsøg på store dyr (grise).
Mængden af sporstoffer og arbejds-
gangene kan derfor sammenlignes med
at udføre forsøg på mennesker. I Danmark
venter man fortsat på myndighedernes til-
ladelse til at inddrage patienter i forsøgene.
Hvem: Professor Hans Stødkilde-
Jørgensen, AUH i samarbejde
med Jan Ardenkjaer-Larsen, DTU.
Hvor: MR-centret, Aarhus Univer-
sitetshospital, Skejby.
Hvordan: Hyperpolarisering og
MR.
23GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Forskningssamarbejde
24. Celleterapi – En medicinsk revolution under opsejling
”Celleterapi behandler sygdommen ved roden i stedet for
at behandle symptomer. Det vil revolutionere sygdoms-
behandling, som vi kender det i dag.”
Dr. Stephen Minger er chefforsker ved GE Healthcare i London.
Hans job består i at spejde efter medicinsk teknologi, der vil
revolutionere vores måde at behandle sygdomme på om
20 år.
”Jeg arbejder med det mest futuristiske, du kan forestille dig
inden for diagnose og behandling – 3D printning af organer,
eksoskeletter, celleterapi, reparation af hjernen og kunstige
øjne,” fortæller Stephen Minger. Især ser han stort potentiale
i stamcelleforskning og celleterapi – et felt, hvor forskningen
er eksploderet de seneste 5 år.
Patientspecifik behandling
”Fordelen ved celleterapi er, at det er den mest patient-
specifikke behandling, man kan finde. I stedet for at behandle
med medicin, behandler du patienten med egne celler,”
forklarer Henrik Krogen, country manager for GE Healthcare
Life Sciences, Danmark.
”Men det er en dyr behandling, og en proces, der er super
følsom. Når du tager celler ud af en patient, ændrer deres
struktur og sammensætning, og sprøjter dem ind i patienten
igen, skal vi være helt sikre på, at der ikke går noget galt med
cellerne undervejs. Derfor arbejder vi på at udvikle tekno-
logier, der sikrer kvaliteten af processen, så udfaldet bliver det
samme hver gang,” fortæller han.
GE har allerede flere digitale mikroskoper og analyseenheder
i handlen, der gør det muligt at undersøge cellernes kvalitet.
Reparerer kroppen på celleniveau
Effekten af cellebehandling er dog ikke til at tage fejl af,
mener Stephen Minger: ”Tag et hjertetilfælde. For 20 år siden
kunne vi ikke behandle sygdomme som hjertesvigt, blodprop
i hjertet og en række medfødte hjertefejl. I dag behandler
vi symptomerne, men patienten må leve med varig nedsat
hjertefunktion, mens resten af hjertet bare må yde mere. Det
ødelagte hjertevæv bliver ikke repareret.”
”Hvad celleterapi kan gøre om nogle år er at erstatte de
ødelagte hjerteceller. Kommer du ind på skadestuen med et
Dr. Stephen Minger, chefforsker
ved GE Healthcare i London.
Forestil dig en verden, hvor et medtaget hjerte bliver repareret med celler fra patientens egen hud
og cancer bliver slået ned af patientens eget immunforsvar – forstærket mange gange ved hjælp af
celleterapi.
Stephen Minger, chefforsker ved GE Healthcare i London.
24 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Celleterapi
25. hjertetilfælde, kan læger hente en portion hjerteceller i fryseren,
optø dem og sprøjte dem direkte ind i den beskadigede del af dit
hjerte,” forklarer Stephen Minger.
”Og det er ikke kun ødelagt hjertevæv, som kan erstattes med
nye raske celler. Læger vil kunne behandle enhver sygdom, hvor
celletab er den primære patologi – Parkinson’s, diabetes, knogle-
skørhed, leversygdomme, en række led- og knoglesygdomme,
samt hudlidelser,” understreger han.
Et lager af hjerte-, lunge- og leverceller
Forskere arbejder på to modeller for fremtidens cellebehandling:
Det ene scenarie er en cellebank på linje med nutidens blodbank-
er, hvor hospitalerne dyrker hjerte- og leverceller fra stamceller
og bruger dem i behandlingen. Her stammer cellerne ikke fra
patienten selv. Det andet scenarie går ud på at bruge patientens
egne celler og ”omprogrammere” dem, så de får ny identitet som
fx hjerneceller.
Bioreaktor producerer celler automatisk
”Vi er i kontakt med nogle store hospitaler om at etablere et celle-
produktionsanlæg hos dem. I den såkaldte bioreaktor kan du ind-
føre en patients celler i den ene ende, og få omprogrammerede
celler ud i den anden ende, som du kan behandle patienten med.
Alt foregår fuldstændig automatisk i et kontrolleret, sterilt miljø,”
fortæller Stephen Minger.
Hvide blodlegemer kurerer kræft
Celleterapi har også revolutioneret behandlingen af kræftformer
som leukæmi og lymfekræft, hvor læger manipulerer patientens
celler, så deres eget immunforsvar slår kræften ned.
”Patientens immunforsvar boostes med deres egne hvide blod-
legemer. Lægerne tager blodet, omkoder de hvide blodlegemer
ved hjælp af genetisk manipulation, dyrker dem i større antal og
sprøjter dem herefter ind i patienten igen. Effekten er stor. I de
forsøg, jeg har set, er ca. 80 % af patienter med terminal cancer
blevetfuldstændigkureret.GEharudvikletdenbioreaktor,derbliver
brugt til at dyrke de hvide blodlegemer,” fortæller Stephen Minger.
Hvordan kan vi se, om celleterapien virker?
I dag kan man kun undersøge cellernes kvalitet og karakter, inden
de kommer ind i patienten. Herfra er det bare at vente og se, men
det skal der laves om på.
”Når der sprøjtes celler ind i en patient, er det svært at vide, hvad
der sker med cellerne. Hos en patient med Parkinson kan der gå
op til to år, før man ser en klinisk forbedring i patienten eller også
udebliver effekten, fordi cellerne er døde. Hvad der er brug for, er
billeder, så man kan scanne patienten og se, om cellerne stadig
er i live, om de befinder sig det rigtige sted, og om de engagerer
med de lokale celler,” forklarer Stephen Minger. Scanningsbilleder
på celleniveau er et felt, forskerne arbejder ihærdigt på, men det
er stadig nogle år ude i fremtiden.
”I den såkaldte bioreaktor kan du
indføre en patients celler i den ene
ende, og få omprogrammerede
celler ud i den anden ende, som du
kan behandle patienten med. Alt
foregår fuldstændig automatisk, i et
kontrolleret, sterilt miljø.”
GE Xuri Stamcelle-bioreaktor.
Menneskelige neurale stamceller fra et foster-
cortex. Foto: James Pires. Brain Cells Inc. USA.
Stephen Minger, chefforsker ved
GE Healthcare i London
25GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Celleterapi
26. Hjertet rundt i ét slag
CT-scanninger udgør ca. 20%1
af alle røntgenundersøgelser herhjemme, det er en effektiv
metode, der giver et detaljeret indblik i patientens organer og væv. Men enkelte undersøgel-
ser kan med fordel scannes i en speciel CT-scanner.
Den ældre kvinde med hofteprotesen, den midaldrende mand
med uregelmæssig hjerterytme, diabetikeren med nyre-
svigt og traumepatienten i kritisk tilstand er i CT-forstand
”problematiske”. Metalprotesen giver metalartefakter, der
mudrer billedet; den uregelmæssige eller hurtige hjerterytme
giver bevægelsesartefakter på hjerte-CT, og høje kontrast-
doser tåles dårligt af svære nyrepatienter.
En udvikling inden for CT
I den nye Revolution CTTM
har GE Healthcare
udviklet et apparat, der giver en fremragende
diagnostisk kvalitet – også ved de ”pro-
blematiske” patienter. Systemet er meget
nyt og i Europa indtil videre installeret
tre steder. Professor Jean-Louis Sablay-
rolles fra Kardiologisk Klinik i Saint-Denis i
Frankrig fortæller:
”Revolution CT er exceptionelt system, der
kan levere en robust og reproducerbar teknik til at
scanne selv de mest udfordrende patienter.”
Professor Sablayrolles og kollegerne på klinikken bruger
blandt andet systemet til de såkaldte TAVI-undersøgelser.
”Jeg var imponeret af kvalitet og dosismængden i denne TAVI-
undersøgelse, når man tager patientens hjerterytme (101
BPM) i betragtning og det faktum, at patienten havde en
kunstig hofte,” uddyber han.
Fuld organscanning i ét hjerteslag
Klinisk ansvarlig for CT ved GE Healthcare i Frankrig, Albane
Grandjean, fortæller:
”Den største fordel ved Revolution CT i forhold til tidligere CT
er systemets evne til at håndtere udfordrende patienter. Det
er nu muligt at opnå en diagnostisk billedkvalitet selv for de
ekstremt problematiske patienter. For hjertepatienter er det
især revolutionerende, at høj eller varierende hjerterytme
ikke længere er noget problem. Apparatet foretager hele
scanningen i ét hjerteslag, uanset hjerterytme – det
betyder, at der ikke opstår bevægelsesarte-
fakter på billederne.”
Funktionsundersøgelser – også for
hjertet
”Derudover adskiller Revolution CT sig
fra tidligere CT ved at tilbyde funk-
tionelle scanninger udover de anatomi-
ske – også funktionelle hjertescanninger,
hvilket man ikke har kunnet før,” forklarer
Albane Grandjean.
”Apparatet udfører vel at mærke disse scan-
ninger, uden at patienten eller lejet skal flyttes,
hvilket er nødvendigt i andre apparater. Det skyldes
at scanneren har et dækningsområde på 16 cm pr. rotation
mod 4 cm på konventionelle CT-apparater. Du kan derfor få
hele organet med i en enkelt scanning.”2
Systemet er i det hele taget optimeret på en række områder.
Mængden af stråledosis kan reduceres med op til 82%3
pga.
den væsentligt øgede scanningshastighed, samt følsom-
hed og der er tænkt på patientoplevelsen med en støjreduk-
tion på 50%4
, samt hurtigere scanning af et større område5
.
”Du kan få hele organet med i en enkelt scanning.”
Albane Grandjean, klinisk ansvarlig for CT ved GE Healthcare i Frankrig.
26 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Fuld organscanning i ét hjerteslag
1
Hanne Waltenburg, SIS
2, 3, 4, 5
Datablad, Revolution CT DOC0956414
27. Om ‘Familier med
kræftramte børn’
‘Familier med kræftramte børn’ er en
selvstændig, landsdækkende forening,
hvis væsentligste formål er at yde støtte
til kræftramte børn, unge og deres famili-
er, så alle kommer bedst muligt igennem
en svær tid.
Organisationen blev etableret i 1983 og
har i dag over 1.850 familiemedlemmer,
der alle repræsenterer en familie, der har
eller har haft et kræftramt barn. Hertil
kommer et større antal støttemedlem-
mer.
Størstedelen af arbejdet med gennem-
førelse af medlemsaktiviteter og ar-
rangementer er frivilligt og ulønnet. Du
kan støtte vores arbejde aktivt - også
selvom du blot ønsker at være passivt
medlem.
Foreningen er medlem af ISOBRO,
indsamlingsorganisationernes branche-
forening og repræsenterer desuden
Danmark i ICCCPO - det internationale
netværk af børnekræftorganisationer.
For yderligere oplysninger eller støtte
til FMKB, kontakt Jens Gade på:
jga@fmkb.dk.
27GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
‘Familier med kræftramte børn’ er Danmarks største frivillige patient
forening for børn mellem 0–17 år, der lider af kræft.
Foreningen afholder en lang række aktiviteter og arrangementer, hvor
medlemmerne kan mødes under trygge forhold og udveksle erfaringer.
‘Familier med kræftramte børn’ afholder bl.a. ture til Tivoli, Legoland,
Jesperhus Blomsterpark og Randers Regnskov, når børnene er raske
nok i deres behandlingsforløb til at deltage. Der er årligt omkring
40-50 arrangementer for børnene.
Det er selvsagt ikke noget, der kurerer dem, men det giver nogle
glade og livsbekræftende oplevelser i en ellers svær tid.
En af forårets helt store ture går til Legoland, hvor der altid er meget
stor tilmelding fra børn i hele Danmark.
De forskellige aktiviteter er med til at skabe nogle lyspunkter i
en tilværelse, som for den børnekræftramte familie er særdeles
vanskelig. Et støttebidrag er en væsentligt økonomisk støtte til disse
lyspunkter.
Lyspunkter i en
svær tid
Hvert år får ca. 160 børn under 14 år i Danmark konsta-
teret kræft. Det betyder store omvæltninger for de familier,
der rammes. ‘Familier med kræft-ramte børn’ forsøger at
hjælpe de mange børn og familier, der har brug for nogle
lyspunkter, rådgivning og støtte i en opslidende tid, hvor
lykken ikke tilsmiler dem.
Annonce: Familier med kræftramte børn
28. Bouchra Ben Haddou
Alder: 24 år
Uddannelse: Logistikøkonomstuderende, CPH Business
Kontorassistentudannelse i offentlig administration, Niels Brock
Fritid: Dyrker yoga og bruger tid med venner og familie
Følger varens
rejse fra A til B
Logistikøkonomstuderende, Bouchra Ben
Haddou, er en af de heldige, der har fundet en
praktikplads. For Bouchra giver praktikforløbet
hos GE Healthcare Danmark A/S en erfaring og
indsigt i de komplekse logistikprocesser, som
hun kan tage med videre, når hun er færdig-
uddannet.
Bouchra Ben Haddou startede som praktikant hos GE
Healthcare i starten af januar 2015 efter længere tids søgen.
Gennem en bekendt kom hun i kontakt med Allan Wessman,
direktør i GE Healthcare Danmark A/S. Praktikpladsen spiller
en afgørende rolle for sidste del af logistikstudiet, der netop
afsluttes med to eksamensopgaver om praktikforløbet.
“Det er svært at finde et praktiksted, hvor de har tid til at have
en elev i tre måneder, og som samtidig er faglig relevant for
studiet,” siger Bouchra og forklarer, hvordan hun sendte en
masse ansøgninger ud og spurgte rundt i sit netværk for at
høre, om nogen var interesserede i en logistikpraktikant.
I praktikforløbet følger Bouchra sin praktikvejleder, Sebastian
Ryaa, der er projektkoordinator i GE Healthcare Danmark A/S
og beskæftiger sig med logistik, ordrehåndering og fakturering.
Bouchra lærer bl.a., hvordan man registrerer ordrer og
bestiller varer hjem fra lagre i Tyskland og Danmark.
“I starten var det rigtig svært at finde rundt inden for sund-
hedsområdet, fordi der er mange forkortelser og fordi jeg ikke
har så meget viden om hospitalsudstyr, så det gælder virkelig
om at høre efter,” fortæller Bouchra.
Når Bouchra er færdiguddannet til sommer, vil hun gerne
have mere erhvervserfaring, inden hun planlægger at bygge
videre på sin logistikøkonomuddannelse med en bachelor i
International handel og markedsføring. ”Nu har jeg haft en
masse teori på studiet, der bygger på store virksomheder
som GE, så det er rigtig rart at komme ud at se og arbejde
med noget af det i praksis. Jeg synes, at det giver en dybere
forståelse for, hvordan tingene hænger sammen,” siger hun.
“Der er blevet taget rigtig godt imod mig, og jeg har fået en
rigtig god praktikvejleder i GE, som har sat mig godt ind i,
hvordan varen kommer fra A til B - en viden som jeg kan tage
med videre,” siger hun.
Bouchra har erfaring fra sit tidligere studiejob som distributør
hos New Skin, der bl.a. sælger kosmetik- og hudplejeprodukter,
og er glad for at prøve kræfter med en anden branche.
”Det er rigtig godt og lærerigt at være i en branche, der er
fremmed for mig, da det er meget anderledes end at bestille
kosmetikvarer hjem – også fordi mange af kunderne hos GE
er offentlige.”
I fremtiden vil Bouchra gerne arbejde med indkøb og ordre-
håndtering, men hvilken branche hun havner i, ved hun ikke
endnu. Hun har i hvert fald lært, hvor vigtigt det er at have
kendskab til de produkter, der skal købes hjem for at være
godt rustet til jobbet.
Foto: Bouchra med praktikvejlederen, Sebastian Ryaa, projektkoordinator i GE.
28 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Praktikant i GE
29. Fra venstre ses
jubilarerne Per,
Flemming, Mari-
anne og Nils.
25 år i GE Healthcare: Stort tillykke
med jubilæet!
Marianne, Nils, Flemming og Per har været en del af GE Healthcare Danmark i 25 år. Vi har spurgt, hvordan
en typisk arbejdsdag ser ud for dem, og hvad de godt kan lide ved arbejdet.
Marianne Bech, Servicekoordinator
”Jeg ved aldrig, hvordan arbejdsdagen ender. Jeg kan have
en idé om, hvad jeg skal lave, men det kan hurtigt ændre sig.
Jeg taler med mange mennesker i løbet af en dag og keder
mig aldrig. Sådan bliver det også de næste 25 år.”
Med sine 100 arme er Marianne en uundværlig blæksprutte på
kontoret. Hun går op i at løse problemer hurtigt, så folk kan
komme videre med deres opgaver. Marianne er teknikernes
livline, der sørger for, at de nødvendige reservedele er hjemme.
Derudover tager hun sig af kontrakter, fakturaer og ordrer.
Flemming Lassen, Servicetekniker
”Når man endelig finder en fejl, der virkelig har drillet, så
er man lidt høj bagefter. Jeg kan godt lide kontakten med
kunderne, og det udfordrende i at finde frem til årsagen bag
problemet. Og så ved jeg aldrig, hvordan næste dag ser ud.”
Flemming passer kundernes MR-scannere primært i Jylland.
Fleksibilitet er et vigtigt element i hans hverdag, for hvis noget
går i stykker, er han klar til at rykke ud med det samme. Også
i samarbejdet med kollegerne er Flemmings fleksible og
omgængelig væsen vigtige ingredienser.
Per Larsen, Servicetekniker
”Er der en typisk arbejdsdag? Når jeg står op om morgenen,
ved jeg aldrig, hvad jeg får af opgaver den dag. Det er nok
det, der er det sjove ved mit arbejde. Og så kan jeg godt lide
at komme rundt til kunderne.”
Per servicerer kundernes røntgen-, mammografi- og CT-
apparater. Han opererer mest på Sjælland, men som alle
teknikere hos GE Healthcare, løser han opgaver i hele landet.
Per er et roligt gemyt, der nyder det gode sammenhold
kollegerne imellem.
Nils Thyme, Servicetekniker
”Man bliver holdt ved ilden, for der kommer opgaver af enhver
art, og man ved aldrig, hvornår der er et nedbrud. Jeg kan
godt lide at komme rundt til kunderne og løse problemer på
deres apparater. Det er et spændende og varieret arbejde.”
Nils installerer og reparerer PET-, CT- og PET/CT-scannere
hos kunder i hele landet. Han bruger sin mangeårige
erfaring og højt specialiserede viden hver dag, og nyder det
gode forhold til kollegerne, der er gode til at hjælpe hinanden
i det daglige.
29GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
Jubilæum i GE
30. Hvad er din drømmerejse?
Min drømmerejse går til Thai-
land, Krabi til februar. Krabi har
et miks af skønne strande, mulighed for snorkling,
naturoplevelser og et skønt klima. Vi har været i
Thailand flere gange. Maden er billig og ekstrem
god - mange friskfangede fisk og skaldyr. Vi glæder
os helt vildt til vores kommende drømmerejse!
Henrik
Projektleder
Trine
Produktchef, Ultralyd
Hvad er din drømmerejse?
Jeg har aldrig været på vest-
kysten af USA, så jeg kunne
rigtig godt tænke mig at bruge 3 ugers ferie på at
opleve det. Det kunne være fantastisk at leje en
bil og køre rundt derovre... og skulle man komme
forbi nogle flotte golfbaner ville det være fanta-
stisk at spille en runde :)
Hvad er din drømmerejse?
Min drømmerejse foregår hver
sommer, når jeg er med familien
på sommerferie togt med vores sejlbåd S/S
Johanne. Der besøger vi de skønneste kyster,
fjorde, vige og havne. En fremtidig drømmerejse
kunne gå til noget kanal sejllads i Europa, eller til
en destination med palmer :)
Hvad er din drømmerejse?
En drømmerejse for mig, er
ikke nødvendigvis til en
bestemt destination. Den skal
bare være afstressende, byde
på sol og varme samt unikke
oplevelser :)
Jakob
Produktchef, Utralyd
Jane
Servicekoordinator
Ansatte i GE Healthcare Danmark A/S
30 GE Healthcare nyt | Nr. 1 - 2015
GE Healthcare Danmark A/S
31. Vi vil gerne sende lokale nyheder til dig via e-mail for at gøre vores
kommunikation mere effektiv og målrettet.
Fortæl os venligst, hvilken type information, du ønsker at modtage ved
at udfylde formularen online på følgende link: http://bit.do/gehcnyt
eller ved at scanne QR-koden.
Du kan naturligvis altid vælge at afmelde dig igen.
Hold dig opdateret!
Jeg ønsker information indenfor følgende produktområder:
CT
MR
PET - PET/CT - PET/MR
Nuklear medicinsk udstyr
Interventionel radiologi
Patientmonitorering
Non-invasiv kardiologi
Anæstesi og ventilation
Røntgen
Mammografi
Kirurgisk apparatur
Ultralyd - Women’s Healthcare
Ultralyd - Radiologi
Ultralyd - Kardiologi
Ultralyd - Point of Care
Driftsløsninger til hospitaler
HCIT
Service
JA, jeg ønsker at modtage nyheder fra GE Healthcare. Send udvalgt information til:
Navn: ________________________________________________________
Titel: ________________________________________________________
E-mail: ________________________________________________________
Hospital: ________________________________________________________
Jeg ønsker at få tilsendt information vedrørende:
Elektroniske nyhedsbreve og blade
Servicemeddelelser (udgåede produkter, nye løsninger)
Teknisk uddannelse, applikations- og brugertræning
Brugermøder, events og kongresser
Persondatapolitik
GE Healthcare respekterer dine personoplysninger. Vores persondatapolitik har til hensigt at beskytte
den enkeltes personoplysninger. Vores persondatapolitik beskriver, hvilken type information vi ind-
samler om dig og hvordan vi anvender disse oplysninger. Læs mere om vores persondatapolitik på
vores hjemmeside: www.gehealthcare.com.
