1. MÅLGRUPPE
Skoleledere, skolechefer samt konsulenter
indenfor skoleområdet
PRIS
2.800 ex. moms. inkl. bogen
’At lede efter læring’
KONTAKTPERSON
Chefkonsulent Anita Monnerup
T: 4189 7235 / E: anmp@ucc.dk
TID OG STED
5 mødegange:
1. og 29. nov. 2016 +
17. jan., 1. mar., og 4. apr. 2017
Alle dage kl. 9-11.
Professionshøjskolen UCC,
CAMPUS CARLSBERG,
Humletorvet 3, 1799 København V.
TILMELDING PÅ UCC.DK
Oplægsholdere i studiekredsen
Anita Monnerup er chefkonsulent i Ledelse og organisation ved Professionshøjskolen UCC. Aktuelt
arbejder hun med opgaver, der fokuserer på de ledelseskompetencer, der matcher den nye folkesko-
lereforms krav om øget fokus på elevernes læring, også benævnt læringscentreret skoleledelse.
Nana Vaaben er adjunkt ved forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring, Professions-
højskolen UCC. Hun forsker i nye organisatoriske indretninger i den offentlige sektor.
Hanne Knudsen er lektor i pædagogisk ledelse ved DPU, Aarhus Universitet. Hun interesserer sig
for de historisk tilblevne betingelser for mødet ml. institution og borger, og har i sær analyseret relati-
onen mellem folkeskole og familie.
Helle Bjerg er forhenværende docent ved forskningsprogrammet Ledelse og Organisatorisk Læring,
Professionshøjskolen UCC, hvor hun forskede i skoleledelse, skoleudvikling og lærerprofessionalitet.
Hun er nu Pædagogisk leder på Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg
Justine Grønbæk Pors er adjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hendes forskning
fokuserer på ændringer i måder, hvorpå velfærd tænkes, praktiseres, ledes og organiseres.
Kia Wied er ph.d.-stipendiat ved forskningsprogrammerne Organisation og Læring, Aarhus Universitet
og Ledelse og Organisatorisk Læring, Professionshøjskolen UCC. Hun forsker i, hvordan politiske dags-
ordener, videnformer og kulturelle strømninger tages op i ledelse, organisering og udvikling af skolen.
At lede efter læring
Sæt fokus på læringsdagsordenen i skolen
— i dialog med forfatterne til ’At lede efter læring’
I antologien ’At lede efter læring’ giver en række forskere og fagpersoner deres
bud på, hvordan læringsdagsordenen aktuelt kommer til udtryk i de måder, vi
leder, organiserer og styrer skolen.
I efteråret bringer vi bogens perspektiver ind i en studiekreds over 5 mødegange.
Her kan du sammen med forfatterne fordybe dig i og debattere en række temaer,
som alle har fokus på, hvordan læringsdagsordenen kommer til udtryk i praksis.

2. Fra quickfix til fordybelse
Der er mange quickfix-svar i omløb, som hævder, at de kan løse skolens udfordringer. Lad os sammen stille
skarpt på nogle af dem og debattere konsekvenserne af fx synlig læring, lederobservationer og elevernes valgfri-
hed.
På hver mødegang vil et udvalgt tema blive belyst gennem forskningsinformerede undersøgelser, der svarer til et
af bogens kapitler (se program overfor). Processtyrer Anita Monnerup sørger for at stille undersøgende spørgs-
mål til både forfattere og deltagere, lægge op til debat og bringe deltagernes bidrag i spil.
Ambitionen med studiekredsen er at inspirere til refleksion og debat – og i sidste ende forbedre måden, vi arbej-
der med skolen på.
Studiekredsens deltagere får:
 Præsentation af bogens centrale temaer og analyser af bogens forfattere.
 Forskningsinformeret viden om, hvordan læringsdagsordenen aktuelt kommer til udtryk
 Tid til refleksion, dialog og debat over centrale emner i folkeskolen
 Bogen ”At lede efter læring” tilsendt før studiekredsens start
Program for studiekredsen
1. møde i studiekreds – 1. november 2016
På denne første gang præsenteres bogens overordnede ambition samt de enkelte afsnit af redaktør Nana Vaaben.
Herefter sættes fokus på bogens Kapitel 2: ”Syn for sagn: Subjektpositioner i observation af undervisningen” med oplæg af
Anita Monnerup:
I oplægget præsenteres beskrivelser og analyser af, hvad der er på spil, når ledere observerer undervisning og efterfølgen-
de gennemfører feedback-samtaler med lærere. Der stilles skarpt på de positioner, lederen træder ind i, når der afholdes
samtaler mellem leder og medarbejder, og hvad det er for en viden, der bringes i spil.
Anita Monnerup præsenterer analyser og vigtige pointer fra et casestudie gennemført på 6 skoler, og lægger op til debat
om, hvad det er vigtigt at have fokus på, når ledere er tæt på læreres undervisningspraksis.
2. møde i studiekreds – 29. november 2016
Fokus på bogens kapitel 5: ”De blinde pletter i synlig læring” med oplæg af Hanne Knudsen
Hvad sker der, når maksimal læring er målet for skolen? Når evidens bliver svaret på det hele og man glemmer de andre
relevante spørgsmål, man også kan stille, får det en betydning for den måde vi bedriver skole på.
Hanne Knudsen præsenterer analyser og pointer, som danner baggrund for debat om konsekvenserne af synlig læring i
skolen.
3. møde i studiekreds – 17. januar 2017
Fokus på bogens kapitel 10: ”Det forsvundne frikvarter” med oplæg af Helle Bjerg
Tidsrum, der før var upåagtede, kommer i fokus, når der fokuseres på læring i alle skolens kringlekroge. Helle Bjerg præsen-
terer analyser og pointer i forhold til, hvilke nye problematikker der opstår, når pædagogik og læring implementeres i sko-
lens frikvarter. Hvilke problematikker genererer dette for ledelse, når det er uklart, hvornår der undervisning og pause – er
det undervisningens regler eller pausereglerne der gælder?
4. møde i studiekreds – 1. marts 2017
Fokus på bogens kapitel 13: ”Kerneløse kerneopgaver” med oplæg af Justine Grønbæk Pors
Med begrebet ’kerneopgave’ beskriver, analyserer og diskuterer Justine Grønbæk Pors de organisatoriske og professionelle
effekter af, at skolen skal geares til at lede efter læring. Når undervisning ikke er skolens kerneopgave, men læring træder i
stedet - en ’kerneopgave’ som ikke kan bestemmes, kontrolleres og styres - hvilke implikationer har det så for skolen og for
ledelse og styring?
5. møde i studiekreds – 4. april 2017
Fokus på bogens kapitel 8: ”Når en kakafoni af rytmer gør det svært at holde takten” med oplæg af Kia Wied
Ved at fokusere på elevernes valgfrihed som en metode til at skabe engagement og succes i egen læring undersøger kapit-
let, hvordan elevernes valgfrihed konkret udmøntes i to forskellige organiseringer i henholdsvis udskolingen og skemalagt
fordybelsestid. Kia Wieds analyse og konklusioner lægger op til en debat om, på hvilke måder valgfriheden bidrager til ele-
vernes læringsudbytte eller spænder ben for den. Dette peger på nogle ledelsesmæssige udfordringer ved valgfrihedsbase-
rede organiseringer.