Oplæg i forbindelse med udgivelse af antologien, "Sociale Netværkssider - som tekst og kontekst". v. VIA University College, 14. nov. 2012.

1. SOCIALE NETVÆRKSSIDER
SOM VIDENSMEDIER
v. Formidlingschef Kirsten Lund

2. KORT OM MIG
 Kirsten Lund, Formidlingchef v. Koldingbibliotekerne
 Cand.Scient. og Master i IT
m. specialisering indenfor ”Web 2.0 og Formel læring”
 Medforfatter til antologien
”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst”
 Arbejdet med undervisning og formidling siden ca. 1995

3. WORKSHOPPENS FOKUS
 Intro til bogens kapitel om:
”Sociale netværkssiders
potentiale som
vidensmedier”
 Implicitte
læringsforståelser i sociale
netværkssider
 Personlige læringsmiljøer
 Eksempler og refleksioner

4. VIDENSMEDIER OG
LÆRINGSFORSTÅELSER
Vidensmedier
 Forstås som enoptik på medier
 Dvs ikke en bestemt slags medier…
men hvis de understøtter konstruktion af viden - og
dermed læring - kan de forstås som vidensmedier

5. ÉN POL I LÆRINGSFORSTÅELSER
Kognitivistisk:
 Læring sker isoleret fra kontekst
 Viden eksisterer i eksterne videns-objekter
 Eleven kan individuelt tilegne sig viden via
disse objekter…
 …på en bestemt måde og rækkefølge
 Transmissions-opfattelse af hvordan læring sker

6. EN ANDEN POL I
LÆRINGSFORSTÅELSER
Sociokulturel:
 Viden opstår i elevens egenaktive konstruktion
 Læring sker gennem elevens egen-valgte / -styrede aktiviteter...
 …for at nå et mål / løse et problem (rettethed)
 Viden er kontekst-afhængig
 Viden knytter sig til en social praksisog en kulturel sammenhæng
- en sociokulturel praksis

7. PRAKSIS - FÆLLESSKABER
Lave og Wenger:
 Har et særligt fokus på betydningen af
deltagelsen i:
praksis-fællesskaber
 Som sociale og situerede fællesskaber
 Sætter fokus på
 den sociale dimension i læring
 Optagelse i faglige fælleskaber
 og på deltagelses-perspektivet i læring

8. DELTAGELSE VS. TILEGNELSE
 Sfard har introduceret to metaforer, der favner forskellige
forståelser af læring:
 Tilegnelse
 Læring som individuel tilegnelse af vidensobjekter
 Kognitivistisk læringsforståelse
 Deltagelse
 Læring som deltagelse i praksisfællesskaber
 Sociokulturel læringsforståelse

9. ARTIKLEN I ANTOLOGIEN SÆTTER ET SÆRLIGT
FOKUS…
 …på at potentialerne i sociale netværkssider som vidensmedier…
 …bedst kan øjnes i et…
 …sociokulturelt læringsperspektiv…
 …fordi der eksisterer særlige implicitte muligheder i sociale
netværkssider, der understøtter et sociokulturelt
læringsperspektiv…

10. OPSUMMERENDE OM VIDENSMEDIER I EN
SOCIOKULTUREL LÆRINGSFORSTÅELSE
 Indebærer at:
 Tilrettelæggelse af vidensmedier skal
fokusere på elevensaktiviteter
 der skal eksistere et mål, problem el. lign., som skal løses,
så elevens aktiviteter får enrettethed
 Åbne Læringsressourcerstilles til rådighed som potentielle redskaber
for at…
 …understøtte elevens selvstyrede aktiviteter for at nå et mål el. løse et
problem
 Aktiviteterne skal indgå i en social kontekst, hvor eleven kan deltage
aktivt, kommunikere og samarbejde

11. HVORDAN KAN SOCIALE NETVÆRKSSIDER
FUNGERE SOM VIDENSMEDIER?
 Man kan betragte en social netværksside som det sted, hvor eleven sidder i
centrum og interagerer med forskellige praksisfællesskaber, vidensbaser,
eksperter, venner, andre elever eller lærere inden for eller uden for
klasseværelset (Mark Rosenberg, 2007).
 Sociale netværkssider som vidensmedie har unikke egenskaber, der knytter sig
til internettets potentiale som personaliseret og socialt medie. Via sociale
netværkssider har eleven mulighed for at selektere og organisere egne
ressourcer og relationer, og dermed fungerer det som et personaliseret
vidensmedie. (Dalsgaard 2010).
 De kan også beskrives som ”det personlige læringcenter” og det er først med
web 2.0 medierne (incl. sociale netværkssider), at det nu er
blevet en reel mulighed (Simon Heilesen, 2010)
Nogle bud der
lægger sig op af en
sociokulturel
læringsforståelse

12. PITSTOP…
 Hvilke muligheder giver sociale netværkssider for at binde
det formelle (skole) og det uformelle læringsmiljø (fritid) sammen?
 Fordele eller ulemper?
 Kan sociale netværkssider understøtte elevers selvstyrede aktiviteter
ud fra et opstillet mål/problem?
 I så fald hvordan? Eksempler…
 Og hvilken rolle giver det underviseren? Og eleverne?

13. MERE OM LÆRINGSMILJØER…
Learning Management Systemer (LMS)
Vs.
Personal Learning Environment (PLE)

14. LMS’ERNES ÆRA….
 Learning Management Systemer (IT-læringsplatform) afspejler langt
hen ad vejen en kognitivistisk tilgang
 Og det ligger indlejret i LMS’ernes struktur og implicitte
læringsforståelse
 Fx oftest med
 Isolerede læringsobjekter som elever tilegner sig
 I bestemte strukturer og evt. rækkefølge
 lukkede systemer
 Isolerede fra kontekst
 Individuelle elev-produktioner

15. PLE’ERNE VINDER FREM…
Personal LearningEnvironment
 PLE’erer i første omgang en konceptuel forståelse af et :
Personaliseret Vidensmiljø
 Detpersonlige læringsmiljø
 Eleven i centrum
 Trækker selv på relevante relationer, ressourcer og
redskaber
 For at nå sine mål, løse sine opgaver m.v.
”PLE is not an application. A PLE is
comprised of all the
differenttoolsweuse in
oureverydaylife for learning. Many
of thesetoolswillbe social software.”
(Atwell, 2007)

16. Ramme for læringsprocesser …
Individuel
SYMBALOO - Et forsøg på at lave et PLE:
samling af
tjenester:
Elevstyret læring
Åbne, fleksible
læringsprocesser
Virkelighed
Samarbejde
Fællesskabs-
fokuseret
Computeren som
redskab for
læring
Worldwide
kommunikation
Fremførelse
vurderet af
eksperter,
vejleder,
medstuderende,
sig selv
(og ’fremmede’)

17. PLE
”Det personlige læringsmiljø er det konceptuelle system,
der kan danne rammen om en læringsteoretisk forståelse
af læring som deltagelse i sociale netværk, hvor den
enkelte er den aktivt agerende og motiveret selekterende
i forhold til at løse egne opgaver, kommunikere med
egen-valgte relationer og indgå i egen-valgte
interessegrupper og mikronetværk”
(Lund, K. ”Sociale netværkssider – som tekst og kontekst”, 2012)

18. PITSTOP…
 Kender I eksempler på sociale netværkssider der kan fungere
som personlige læringsmiljøer?
 Har I konkrete erfaringer med at arbejde med sociale
netværkssider i undervisningen?
 Hvilke fordele og hvilke udfordringer løb I ind i?
 Beskriv kort et eksempel på at bruge sociale netværkssider i
undervisningen ud fra en konceptuelforståelse afsociale
netværkssider som et PLE (PersonalLearningEnvironment
(personligt læringsmiljø))

19. ELEVENS SELV-STYREDE
AKTIVITETER…
I en sociokulturel optik vægtes elevens selv-
valgte og selv-styrede aktiviteter højt
Dvs. der sættes et mål, men eleven producerer
selv og vælger selv redskaberne, ressourcerne
og vejen til at nå i mål

20. ÅBNE LÆRINGSRESSOURCER
 Som konsekvens af, at man skal understøtte kursistens egen-
valgte aktiviteter i en sociokulturel læringsforståelse…
 …så kan man stille åbne læringsressourcer til rådighed i et åbent
miljø…
 …men kursisten kan lige så godt vælge nogle helt andre
ressourcer eller redskaber for at nå i mål … !
 OER – OpenEducational Ressources
 Åbne Læringsressourcer

21. Læring og Viden 1.0 Læring og Viden 2.0
Kognitivistisk Socialkonstruktivistisk
Læring som tilegnelse Læring som deltagelse
Learning Management System Personal Learning Environment
Lukkede systemer Åbne netværk
Web 1.0 Web 2.0 (inkl. sociale netværkssider)
Broadcasting af læringsobjekter Åbne læringsressourcer stilles til rådighed
Eleven tilegner sig vidensobjekter Eleven lærer gennem deltagelse i sociale inte-
resse-/praksisfællesskaber
Eleven lærer gennem tilegnelse af Eleven lærer gennem selvstyrede, problemba-
eksterne vidensobjekter serede og kollaborative aktiviteter
Eleven tilgår fast-organiserede læringsob- Eleven organiserer selv gennem personalise-
jekter rede medier
Eleven udarbejder egne materialer Sociale netværk understøtter sociokulturel
praksis om deling af og indsigt i andres mate-
rialer og aktiviteter
Vidensmedier som fast organiserede mate- Vidensmedier som redskaber til at understøt-
rialer/læringsobjekter te elevers selvstyrede aktiviteter

22. OPSAMLING
 Sociale netværkssider kan fungere godt som vidensmedier for
elever i læreprocesser, og i særlig grad hvor den sociale
netværkssides indbyggede mulighed for at fungere som elevens
personlige læringsmiljø udnyttes didaktisk
 Det personlige læringsmiljø kan danne rammen om en
læringsteoretisk forståelse af læring som deltagelse i sociale
netværk, hvor eleven konstruerer viden gennem selvstyrede
aktiviteter med en rettethed mod at løse et konkret problem eller at
nå et mål
 Det udfordrer balancen mellem traditionelle læringsforståelser og
sociale netværkssiders implicitte deltagelsestilgang og sociale
dimension, ligesom det også kan udfordre traditionelle lærer-elev
roller

23. ET EKSEMPEL FRA RØDKILDE
GYMNASIUM
FACEBOOK, , YOUTUBE OG MOBILEN I :
FREMMEDSPROG, SAMFUNDSFAG OG NATURFAG
http://www.facebook.com/pages/Pod-og-Vodcast-på-

24. Vod- og podcast på
Rødkilde
I SPROG-UNDERVISNING…

25. Vod- og podcast på
Rødkilde
Elevers egne
video-/foto-/lyd-
optagelser (m.
mobil)
Med indtalt speak
Uploadet til
Youtube
Linket til i
Facebookgruppe
Til kommentering
af andre elever
og underviser
http://www.facebook.com/event.php?eid=189206941121403

26. Fra én gruppe med
forskellige fag som
begivenheder
til
Én gruppe pr. fag
= flere muligheder
Link til aktuel, lukket
gruppe til
spanskundervisning:

27. Let tilgængelig
kommunikation
Facebook i kombi med
sms:
Her til aflysning af timer
og videre formidling via
elevers sms beskeder:

28. Vod- og podcast på
EFFEKT: Rødkilde
 Eleverne får talt rigtig meget på fremmedssproget
 Samarbejde om elevcentrerede produktioner
 Uformelt, socialt miljø (FB) => Flere kommer til orde og tør… !
 Det er sjovere for eleverne => øget engagement
 Fokus på det visuelle og det mundtlige – ikke alene på tekstbøger
 Giver et godt overblik over elevernes sproglige niveau
 Flere kan have glæde af at høre hinandens sprog (og rettelser)
 Mere fortrolige med medier til produktioner – varierende niveauer blandt elever
 Elever (og underviser) lærer af hinanden
Link til en anden spansk FB-grp.:
http://www.facebook.com/groups/213339398722260/

29. Vod- og podcast på
ER OGSÅ BLEVET BRUGT I SAMFUNDSFAG OG
Rødkilde
NATURFAG:
Link til en anden samfundsfag FB-grp.:
http://www.facebook.com/groups/232977770085597/

30. FLERE POINTER…
 Klasserummet udvides med Facebook– diskussioner kører videre
om aftenen – nem adgang til at linke til andre ressourcer på nettet
 Flere elever kan komme til orde, når de lige har tænkt lidt over
tingene og andre kan føre deres bidrag op på et højere niveau
 Elever lærer af at se andre elevers spørgsmål og svar, men også
læreres svar i gruppen
 Elevers FB aktivitet tæller også i bedømmelser / karaktergivning
 Tidsbesparende for underviser – billeder, links, elev-afleveringer,
opgaver m.m. direkte på Facebook – og er umiddelbart
tilgængelig for alle
”Nogle gange er jeg måske ikke så god til
at sige noget i timerne. Men Facebookgiver
mig mulighed for at bidrage med mere, når
jeg har haft tid til at tænke over det”
(2.g elev, Rødkilde Gym.)

31. ”Nogle gange bringer eleverne diskussioner op om
aktuelle samfundsfaglige emner, som jeg ikke har fundet
på. Og de finder artikler, som jeg ikke havde opdaget.
Det er i den grad induktiv elevstyret undervisning, som vi
som lærere bør efterleve.”
Anne Lise Bennedsen, Rødkilde Gym.
RÅD FRA UNDERVISER*:
Klare mål: Sæt klare rammer for hver Facebook-gruppes faglige og tværfaglige mål. Her
diskuterer man på et fagligt eller tværfagligt plan, og man undgår subjektive kommentarer.
Giv slip: Som lærer må man acceptere, at man ikke kan nå at læse alt, hvad de skriver i
Facebook-grupperne. Nogle debatter tager jeg op i klassen. Andre diskussioner får de selv lov til
at køre videre derinde, og så følger jeg med på sidelinjen, hvis jeg har tid.
Fokuseret retning: Nogle gange retter jeg i dybden i vores spanske Facebook-grupper, og andre
gange nøjes jeg med fokuseret retning. Det vil sige fokus på to til tre grammatiske fejltyper, som
går igen hos de fleste.
Styr på indstillingerne: Som lærer kan man godt være venner på Facebook med sine elever og
stadig have sit privatliv i fred. Man skal bare have styr på sine Facebook- indstillinger, så man
sikrer sig, Kan mankun ser, venner med sine elever på Facebook ???
at eleverne være hvad man har lyst til at give dem lov til.
Mere om brug af Facebook I undervisningen på Rødkilde Gymnasium:
* http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=25740

32. PITSTOP…
Vælg 1-3 opgaver: Undervisningsforløbet skal :
1. Diskutér fordele og ulemper  tage udgangspunkt i didaktiske
ved at bruge sociale overvejelser – begrund jeres
netværkssider i valg !
undervisningen
 angive retning og/eller mål for
2. Pitch 10 hurtige forslag til at eleverne
bruge sociale netværkssider
i undervisningen
 være elevcentreret/-
producerende
3. Planlæg mindst ét
undervisningsforløb med
inddragelse af sociale  gerne med samspil af flere
netværkssider medier
 Understøt social interaktion

33. REFERENCER
 Atwell, Graham. (2007). ”Personal learning environment – the future of learning?”. Elearning Papers, Vol
2(1).
http://elearningpapers.eu/en/article/Personal-Learning-Environments---the-future-of-eLearning%3F
 Bang, J. &Dalsgaard, C. (2010). “Læringividenssamfundet. – Om vidensformidling,
videnskonstruktionogvidensdeling”. Læring&Medier (LOM), nr. 5.
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/3943
 Bang, J. &Dalsgaard, C. (2010). “Læringividenssamfundet. – Om vidensformidling,
videnskonstruktionogvidensdeling”. Læring&Medier (LOM), nr. 5.
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/3943, senest aflæst d. 08.09.2012.
 Heilesen, S. (2010). ”E‐læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web”.Læring & Medier (LOM), nr. 5
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/3946, senest aflæst d. 08.09.2012.
 Rosenberg, M. J. (2007). Beyond E-learning. New Approaches to Managing and Delivering Organizational
Knowledge. Paper presented at the ASTD International Conference, Atlanta.
 http://astd2007.astd.org/PDFs/Handouts%20for%20Web/SU201.pdf, 08.09.2012.
 Sfard, A. (1998). ”On two metaphors for learning – and the dangers of choosing just one”. Educational
Researcher, Vol. 27, no. 2: s. 4-13.
http://www.it.uu.se/edu/course/homepage/cosulearning/st12/reading/Sfard_ER1998.pdf, senestaflæstd.
08.09.2012.
TAK FOR NU 

34. Kirsten Lund
Twitter:
@brohuus
Facebook:
facebook.com/kirsten.brohuus.lu
nd
Speciale: