Læring og læringsressourcer oplæg 2

1,044 views

Published on

Published in: Education
1 Comment
3 Likes
Statistics
Notes
No Downloads
Views
Total views
1,044
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
4
Actions
Shares
0
Downloads
13
Comments
1
Likes
3
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

Læring og læringsressourcer oplæg 2

  1. 1. Resume…and the sequel.Læremidler 2.0
  2. 2. Ny teknologi – nye roller Indhold Teknologi Deltagerforudsætninger Lærer og elever Undervisnings- og læringsrum Organisation og tilrettelæggelse
  3. 3.  Børn/unge er ”Power Users” har omfattende og avanceret brug af de digitale medier• Integreret i deres hverdagsliv• Har digitale kompetencer på et højt niveau• Resultat af uformel læring
  4. 4. De digitale indfødte – It-kompetencer som voksne ?NEJ – fordi: Illum Hansen. Evaluering af digitale læremidler 2010 4
  5. 5. Den parallelle skoleFritidens mediekultur Skolens mediekulturAlle medier bruges – især skærmen Bogen er det fortrukne medieBilledkultur SkriftkulturUformel læring Formel læringTV som identifikation
  6. 6. Mediepædagogik er optaget af mediernes betydning forbørns socialisering, læring og dannelse:• Kan den mediepædagogik vi praktiserer i skolen i dag bygge bro mellem skolekulturen og fritidskulturen ?• Drotners mening om mediesocialiseringen (den parallelle skole) gør ikke børn mediekompetente udover ”knapkompetente”• Medierne er ressourcer i børn og unges liv – ressourcer som de har med i rygsækken, når de træder ind i skolen.
  7. 7. Eleverogforældreefterlyser en mere digital folkeskole. De KMD – Den digitale folkeskoledagligebrugereaffolkeskolenmener, at øgetbrugaf it kanbidragetil at givebedreundervisningogløsenogleaffolkeskolensudfordringerHalvdelenafeleverneoplever, at derkangåen månedeller mere uden, at debrugerdigitalelæremidleriundervisningen.Et flertalafeleverogforældreønsker, at it ogdigitalelærermidleranvendeshyppigereiundervisningen.Dereren digital kløftmellemhjemogskole.Undersøgelsentegner et entydigtbilledeaf, atdanskeskoleelevergørbrugafteknologiideresfritidisåudpræget grad, at ingenaf deadspurgteeleveroplever en hverdagudenbrugafteknologi.Undersøgelsenvisersåledes, at 60 % afeleverneog over halvdelenafforældrenemener, atskolenerbagudellermegetbagudianvendelsenaf it.Deter en almindeligoplevelse for eleverifolkeskolen, at de harproblemer med at fåskolensudstyrtil atvirke. Såledesopleverflere end hvertredjeelevi 6.-10. klassehyppigeproblemer med at få it-udstyrtil atfungereiforbindelse med undervisningen. • KMD – IT I skolen 202 7
  8. 8. WEB 2.0WEB 2.0 8
  9. 9. It-hjulet 9
  10. 10. Web 2.0 – på vej til 3.0 •Brugergenereret •Netværksorienteret •Fra én- vej til to-vejs kommunikation •Eleven som producent på nettet. •Samarbejdsplatform
  11. 11. Didaktiserede og ikke-didaktiserederessourcer
  12. 12. Erfaringer og anbefalinger til Web 2.0 i skolen Eleverne er mere engagerede. De bliver ikke trætte og gentager gerne en proces for at opnå bedre resultat. Det er muligt at få faglige begreber og Sammenhænge præsenteret på mange forskellige måder og med forskellig sværhedsgrad.Lærerne skal supplere den faglige introduktionmed varierede web 2.0-præsentationer i formaf film , animationer, simulationer, modeller mv. Inddragelsen af web 2.0 betyder at læreren skal blive mere styrende og præcise i deres faglige formidling, hvis eleverne skal opnå et tilfredsstillende faglig udbytte. Læreprocessen og formidlingsprocessen udfordrer lærerne.
  13. 13. Socrative.com/student 13
  14. 14. DIDAKTISK DESIGNLÆREREN SOM DIDAKTISK DESIGNERELEVEN SOM DIDAKTISK DESIGNER 14
  15. 15. Didaktisk design Radikale ændringer på lære- og undervisningsprocesserne. Digitale læringsmidler Onlineteknologi – multimodualitet og web 2.0 Flere tilgang i det didaktiske design for undervisning og lære processer
  16. 16. Didaktisk design Radikale ændringer på lære- og undervisningsprocesserne. Digitale læringsmidler Onlineteknologi – multimodualitet og web 2.0 Flere tilgang i det didaktiske design for undervisning og lære processer
  17. 17. Skole 1.0 17
  18. 18. Traditionel didaktisk tænkning Lærer Planlægning Evaluering
  19. 19. IT-Didaktisk design Lærer Planlægning Læreren som designer Eleven som designer Hvordan kommer vi frem mod læringsmålet med it og medier?? Evaluering
  20. 20. Lærerne som didaktiske designere Traditionel didaktik (planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning) har taget udgangspunkt i lærerens tre kompetencer: K1: at gennemføre undervisning K2: at planlægge undervisning K3: at reflektere over og begrunde valg på K1 og K2 niveau
  21. 21. Web 2.0 – praksis – en vidensudvekslende praksisEn vidensudvekslende praksis, kan karakteriseres ved: Tingsliggørelse (Adgang til viden sker gennem medier, materialer, læremidler og andre ressourcer) Deltagelse (Adgang til viden sker ved at vi deltager i en praksis hvor vi gør noget sammen med andre)
  22. 22. Læreren somfacilitator 22
  23. 23. Eleverne som didaktiske designere Eleverne tager nu også valg på K1 og K2 niveau men ikke på K3 niveau. Lærerens opgave bliver nu også at tilrettelægge et didaktisk design som kan facilitere (støtte/vejlede) elevernes didaktiske design.
  24. 24. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: StilladseringVidensmål Evaluering Vidensprodukter Elevernes didaktiske design Adgang til viden
  25. 25. StilladseringLærernes stilladseringsstrategier når eleverneer på nettet: Læringsstier i form af foretrukne ressourcer Undervisningsloop
  26. 26. Didaktik 2,0 og nye forløbsstrukturer Klassisk emnearbejde Undervisning Elevarbejde (Uge 1) (Uge 2) Evaluering Didaktik 2,0: Aktivitetsloop Evalueringsloop Elevarbejde • Vejledningsloop / • Evalueringsloop • Summativ • Introduktion • Undervisningsloop evaluering • Elevarbejde Undervisningsloop Elevarbejde
  27. 27. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: StilladseringVidensmål Evaluering Vidensprodukter Elevernes didaktiske design Adgang til viden
  28. 28. Vidensprodukter 1,0 2.0 Vidensprodukter er produceretIndhold Indholdet 1.0 og 2.0 Indholdet er remedieret dvs. et målrettet remix af eget og andres fra ”bunden” af indholdProduktions-former Produktion, indsamling, Kombination af 1,0 former med vidensdelende processer redigering og formidling af selvstændige dataUdbredte IT- Digitale værktøjsprogrammer Digitale værktøjsprogrammer og web 2.0 medier.teknologier i skolenIndholds- Individ (eleven) Fællesskaber (Elevsamarbejde eller elever + brugere af web 2.0producenter videndelende platforme og/eller kommercielle læremiddelproducenter)Afsender Eleven Eleven/eleverne som repræsentant for et videndelende fællesskabModtagere Læreren Læreren, eleverne, deltagerne i en videndelingskulturProduktmål Dokumentation af kvaliteten Dokumentation af kvaliteten af elevernes videnstilegnelse af elevernes videnstilegnelse Dokumentation af kvaliteten af elevernes deltagelse i vidensudvekslende processerProdukter Selvstændigt Selvstændigt kommunikerende artefakter kommunikerende artefakter Videndelingsmiljøer, Facilitering af andres videndelingsaktiviteter, Deltagelse i videndelings-aktiviteter, Metakommunikerende produkter
  29. 29. Den producerende elev Jeglærer. Jegremixer. Jegskaber. Jegreflekterer. Jegdeler! 29
  30. 30. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: StilladseringVidensmål Evaluering Vidensprodukter Elevernes didaktiske design Adgang til viden
  31. 31. UsamtidighedKoblingen mellem traditionelle faktamål, nettets muligheder for adgang tilviden, de traditionelle vidensprodukter og vores vanteevalueringsmetoder er usamtidige i den danske skole.
  32. 32. LÆREMIDDELLANDSKABET 2.0 -ELLER ? 32
  33. 33. Forskning viser at it i skolen harbetydning for • elevernes engagement • eleverne arbejder selvstændigt • nye relationer mellem lærere og elever •videndeling • samarbejde • styrkelse af fagligheden Men dette forudsætter et didaktisk design af EVA 2010 undervisningsmidler og undervisning, som fordrer ovenstående.. Birgitte Holm Sørensen 33
  34. 34. Teknologiske udvikling - gentænke fag ogdidaktik David Bolter: Remediering – digitaliseringen ændrer de tidligere analoge medier og giver dem nye fremtrædelsesformer Nye teknologiers læringspotentiale – nye måder at tænke fag og didaktik på: Re-didaktisering og Ny-didaktisering
  35. 35. Traditionel læremiddelkultur Nye læremiddelkulturerLæremiddelkæde præget af Kontingente læremiddelkæder med vilkårligefaginstitutioner og en kæde af institutioner, funktioner, relationer, roller, og alder i produktionprofessionelle voksne, der producerer, og valg af læremidlervurderer og distribuerer læremidler til børnForlagsproducerede (primært bøger) InternetbaseredeKommercielle Offentliggjorte - brugergenerede (web 2,0) – opensource – freewareBudgettunge GratisPræget af vaner og gatekeepers i form af Let tilgængelige læremidler – gatekeeperne bypassesbibliotekarer og IT-cheferDriftsikre Driftsikkerheden afhængig af kontekst (rammefaktorer som netadgang, antal pc’er mv.)Indholdet er fagligt og pædagogisk Indholdsrelevansen afhænger af brugerenslegitimeret (I folkeskolen bl.a. gennem informationskompetencer (lærer eller elevens)forankring i ”Fælles Mål”)Høj valideringsgrad Usikker valideringsgrad (Brugergenereret indhold og brugergenereret validering)Tilbyder sikring og styring Sikring og styring overlades til lærerenEksempel: ”Lærebogen” Eksempel: ”Wikipedia”
  36. 36. Didaktiserede læremidler – Web 2.0 ?? Skolens 5 grundlæggende web 2.0 praksisformer: ”at søge” ”at samle” ”at re-mediere” ”at producere og videndele” ”at kommunikere” 36
  37. 37. 39
  38. 38. 40
  39. 39. 41
  40. 40. 42
  41. 41. Web 2.0 værktøjet i Gekko Alinea 43
  42. 42. Dansk Gyldendal 44
  43. 43. 45
  44. 44. 46
  45. 45. 47
  46. 46. Storybird – Lav selv billedromaner 48
  47. 47. Figurerne eksisterer i web 2.0 49
  48. 48. Hvordan kan dette brugesdidaktisk ? 50
  49. 49. Didaktiserede it-programmer læremidler? 51
  50. 50. Hvad er læremidler?• Instruktionsmateriale• Tekstbog• Pædagogisk tekst• Pædagogisk medie• Læringsressource• Didaktisk design
  51. 51. Didaktisk design – Fremtidslaboratoriet.dk16-09-2012 53
  52. 52. Påstand Alle læremidler besidder et potentiale Praksis (kulturen) er afgørende for om og på hvilken måde potentialerne realiseres Hvordan er lærerens didaktiske design ? Hvordan er elevernes didaktiske design ?
  53. 53. Hvordan kategorieseres digitale læremidler? Undervisningsmidler Tekster/anskuelses- Redskaber materialerType Didaktiske Semantiske Funktionelle læremidler læremidler læremidlerEksempler ITif-læremidler, Ibogen, Tekster, simulationer, Talesyntese, digitale læringsspil, animationer, film og tekstbehandling, Alinea, Matematik i computerspil billedbehandling, Måneby powerpoint
  54. 54. UsabilityUSABILITY IS THE EASE OF USE AND LEARNABILITY OF A HUMAN-MADEOBJECT. THE OBJECT OF USE CAN BE WEBSITE, BOOK, TOOL ORANYTHING A HUMAN INTERACTS WITH. 56
  55. 55. Mellem usability og didaktik 57
  56. 56. grafiskorganisering/layoutklareinstruktionerInteraktivitettema/motivation 58
  57. 57. Dropbox som eksempel Minimalistisk Funktionel Giver overblik Høj grad af tilgængelighed Effektiv kommunikation 59
  58. 58. Mappestrukturen er genkendelig.Ikke et mere cool æstetik, men ligner strukturen fra computeren.Samme interaktionsdesign med en ekstra funktionalitet.Interaktionsdesignet scorer højt. 60
  59. 59. Dropbox i undervisningen ?Dropbox i undervisningen, men der stilles krav om lærerens stilladsering for ateleverne bruger teknologien i undervisningen Kan teknologien bruges til at støtte læreren ved at støtte eleverne ? Dropbox kan fx downloades På elevernes Smartphone og bruges i forbindelse med dataindsamling i faget N/T. Hvor er etikken ? Hvor gemmes Data ? 61
  60. 60. Techability Adskiller sig fra hverdagsteknologi. Hvor brugbar er teknologien i undervisning ?• Interfacets interaktionsdesign skal være nemt, hurtigt og intuitivt at bruge som muligt, mens det didaktiske design har sit egen læringstid, der varierer med mål, indhold og metode 62
  61. 61. Usability of Websites for ChildrenJacob Nielsen m.fl.Guideline – Børn har brug for• En klar melding om, hvor de befinder sig og navigerer hen, både på sitet, og når de forlader det.• En konsistent opbygning, der sikrer, at de ikke ender på sider, de allerede har besøgt• Personaliserede funktioner fx mulighed for at kunne gemme yndlingssider• At feature, der kan klikkes på er synlige. Designmæssigt er websites ofte 2-dimensionelle.• At børns sprog anvendes i teksten på sitet. Fikse terme risikerer at miste deres funktion – børn forstår ikke hvilke muligheder de har.• At målgruppen defineres snævert, det er ikke nok at skelne udfra læsekompetence (fx før, begynder, videregående læsere) 63
  62. 62. IT-baseredefagsystemer 64
  63. 63. Didaktiske læremidler Didaktiske læremidler har en indbygget didaktik, der varetager flere af følgende opgaver i undervisningen:•Udpeger faglige mål Didaktiske læremidler •Forløb•Formidler indhold •Temaportaler•Rammesætter aktiviteter og opgaver •Fagportaler•Støtter og vejleder læreren •Fagsystemer •Supplerende hjemmesider 65
  64. 64. Didaktiske læremidler iflg. TIH Indholds- kvalitet Differen- Brugervenlighed tiering Didaktiske læremidler Genbrug- Omfang lighed 66
  65. 65. Indholdskvalitet Indholds- Tjekliste: kvalitet Legimitet og kvalitet i forhold til læreplaner Lødighed – troværdighed og pålidelighed Sprogbrug, argumentation, ingen underforståede følge og årsagsvirkninger, ingen misvisende eksempler . VI OPDATERER LØBENDE !! – ja , men pædagogiske kvalitetskriterier skal ikke afløses af nyhedskriterier. 67
  66. 66. 68
  67. 67. Differentiering Differen- Tjekliste: tiering Understøtter læremidlet undervisningsdifferentiering Progression, inklusion og organisering Differentiering i forhold til emne og sværhedsgrad eller differentierer i forhold til rollefordeling, samarbejdsformer, og stilladsering af lære- processer. Er let version/svær version differentiering ? 69
  68. 68. Omfang Omfang Tjekliste: Kvantitativ vurdering Indhold, aktiviteter og redskaber læremidlet indeholder Kan man i planlægning og undervisning finde og kombinere flere ressourcer uden at lede for mange steder. Krydsfelt mellem omfang og differentiering – er repertoiret bredt så det dækker flere brugere 70
  69. 69. Genbrugelighed Genbrug- lighed Tjekliste: Kan læremidlet bruges sammen med andre læremidler ? Er læremidlet lukket eller åbnet. Kan det integreres i fx Skoleintra Kan indhold downloades og bruges i andre sammenhænge ? Kan læremidlerne genbruges og benyttes i andre sammenhænge ? 71
  70. 70. Brugervenlighed Brugervenlighed Tjekliste: Usability Æstetik Interaktion Navigationsstruktur 72
  71. 71. Didaktiske læremidler •ForløbPortaler •Temaportaler •Fagportaler •Fagsystemer •Supplerende hjemmesider Danskhistorie.dk Reservoirere – materialer, Danskedyr.dk redskaber og opgave- og Dansk.gyldendal undervisningsforslag Forskerland.dk Systematisk kobling udfra mål Dansklandskabet.dk Progression og indbygget metodik IBøger 73
  72. 72. Semantiske læremidler Semantiske læremidler er kendetegnet ved, at de har et betydningsindhold, men ikke er indbygget didaktik. Eksempler: •Fagtekster •Billeder •Videoklip •Animationer •Simulationer •computerspilSemaniske læremidler kan fungere som didaktiske delelementer i et didaktisk læremiddel. 74
  73. 73. 75
  74. 74. Tourist Guy 76
  75. 75. Kognitive læremidlerFunktionelle Kommunikativelæremidler læremidler Kompenserende læremidler
  76. 76. 82
  77. 77. Læremiddeltjek - parametre 1. Tilgængelighed 4. Lærerstøtte Indhold Planlægning Udtryk Gennemførelse Aktivitet Evaluering Lærer- 2. Differentiering 5. Sammenhæng perspektiv Indhold Elev- I realisering af mål Udtryk perspektiv I formidling af indhold Aktivitet I aktivering af elever 3. Progression 6. Legitimitet Indhold Folkeskoleloven Samfunds- Udtryk Fælles Mål perspektiv Aktivitet Faglig videnArtikel
  78. 78. Vurdering af digital læringsressource :Udvælg et web 2.0-værktøj.Kategoriser værktøjet som et læremidlet – er det didaktisk,funktionelt eller semantisk ?Afprøv, drøft og evaluer udfra ”Evaluering af digitalelæremidler” i gruppen således I kan lave en kortfremlæggelse næste gang. 84

×