Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Familiebaggrund og social marginalisering
Similar to Familiebaggrund og social marginalisering (9)
More from SFI-slides
More from SFI-slides (20)
Familiebaggrund og social marginalisering
- 1. Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 08-12-2015 1
- 2. Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI’s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede grupper -Den sociale marginaliserings geografi -Forældrebaggrund og social marginalisering Opsamling – hvad betyder resultaterne for forståelsen af social arv 08-12-2015 2
- 3. BAGGRUND: SOCIAL MARGINALISERING OG SOCIAL ARV 08-12-2015 3
- 4. Social marginalisering – vanskelige livsvilkår i mange dimensioner 08-12-2015 4 Psykisk sygdom Misbrug Hjemløs- hed Fattig- dom Arbejds- løshed Ensom- hed Svagt netværk Ingen uddan- nelse Krimi- nalitet Dårligt helbred
- 5. Beslægtede begreber i forskningslitteraturen Social eksklusion Udelukkelse fra deltagelse i centrale dele af samfundet og livet: • Eksklusion fra arbejdsmarkedet • Eksklusion fra politisk og civil deltagelse • Eksklusion fra social og kulturel deltagelse Socialt udsatte grupper: Psykisk syge, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, prostituerede - ofte fokus på de enkelte udsatte grupper I forskningslitteraturen er der særligt fokus på multidimensionaliteten – at forstå samspillet og kompleksiteten mellem mange forskellige aspekter af marginalisering og eksklusion Dyb eksklusion: Eksklusion på mange områder af livssituationen 08-12-2015 5
- 6. Samspil mellem individuelle og strukturelle faktorer 08-12-2015 6 Indivi- duelle faktorer Inter- personelle faktorer Strukturelle faktorer Velfærds- systemet
- 7. Begrebet om den sociale arv Hvad skal vi forstå ved social arv? • At børn og unge fra marginaliserede familier selv bliver marginaliserede? • At børn og unge fra marginaliserede familier har en højere risiko for marginalisering end børn og unge fra ikke- marginaliserede familier? • At der er overføringsmekanismer af sociale og psykiske problemer i spil mellem forældre og børn? 08-12-2015 7
- 8. Kritik af begrebet om den sociale arv Forforståelse i den sociale sektor og i samfundsdebatten af at socialt marginaliserede unge primært kommer fra udsatte familier? Begrebet medfører et individualiseret fokus på sociale problemer – de strukturelle faktorers betydning glider i baggrunden Morten Ejrnæs (2011) • Der en overhyppighed af sociale og psykiske problemer blandt børn og unge med socialt udsatte forældre • Men mange børn og unge med udsatte forældre sig ganske fint, og får ikke selv sociale og psykiske problemer • Ligeledes er der børn og unge som ikke har udsatte forældre men som alligevel udvikler sociale og psykiske problemer • =>Begrebet om den sociale arv gør mere skade end gavn – vi skulle hellere bruge begrebet chanceulighed 08-12-2015 8
- 9. SFI UNDERSØGELSE AF FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING 08-12-2015 9
- 10. Undersøgelsens fokus • Samspillet mellem forskellige former for sociale og psykiske problemer Fra fokus på enkelte udsathedsfaktorer (fx hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug) til fokus på sammenhæng mellem udsathedsfaktorerne • Familiebaggrund og marginalisering Hvilke typer af familier kommer socialt marginaliserede unge fra? • Teste forforståelsen: Kommer udsatte unge primært fra udsatte familier? • Vejene ind i marginalisering Hvor dukker de unge op? • Marginaliseringens konsekvenser Fx for uddannelses- og beskæftigelseschancerne 08-12-2015 10
- 11. Data og metode • Registerdata for hele den voksne befolkning udtrukket i 2011 – cirka 4 millioner personer • Måling af risikoindikatorer for social marginalisering og baggrundsfaktorer fra mange registre: • Psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed, fængselsophold • Anbringelser, uddannelse, beskæftigelse, indkomst osv. • Samme data for de yngre aldersgruppers forældre • Kvalitative interview med 27 praktikere der arbejder med marginaliserede unge i den sociale sektor i 4 kommuner 08-12-2015 11
- 13. Risikoindikatorerne i undersøgelsen Procent blandt alle voksne mænd Procent blandt alle voksne kvinder Psykisk sygdom 5,71 8,47 Stof- eller alkoholmisbrug 6,69 2,98 Hjemløshed (§110- boformer) 0,93 0,27 Fængselsdom 5,45 0,46 Mindst én 13,8 10,38 08-12-2015 13
- 14. Sammenhænge mellem risikoindikatorer • Af mænd med psykisk sygdom har 33 % også et misbrug. • Af kvinder med psykisk sygdom har 16 % også et misbrug. • Af mænd med misbrug har 28 % også en psykisk sygdom • Af kvinder med misbrug har 45 % misbrugsproblemer • Af de hjemløse har 41 % af mændene og 55 % af kvinderne har en psykisk sygdom • 73 af hjemløse mænd og 70 % af hjemløse kvinder har et misbrugsproblem • 38 % af alle mænd og 46 % af alle kvinder der har været i fængsel har et misbrugsproblem (og 15 % og 27 % har en psykisk sygdom) 08-12-2015 14
- 15. Identifikation af marginaliserede grupper med en statistisk model Marginalisering kommer ofte til udtryk ved at personer har sociale og psykiske problemer på flere områder af livet Ikke alle personer der er registreret på disse risikoindikatorer, er socialt marginaliserede. Vi har brugt en statistisk model til at identificere forskellige grupper med et mere komplekst mønster på risikoindikatorerne, og til at skille dem fra, der i alt overvejende grad kun er registreret på én indikator. 08-12-2015 15
- 16. Eksempel De marginaliserede grupper blandt de 25-39 årige mænd Majoriteten Psykisk syge Straffede med øvrige problemer Misbrugere Misbrugere m. komplekse problemer Psykisk syge misbrugere med komplekse problemer Andel i % 94,34 2,11 1,66 0,96 0,40 0,53 Antal 488.553 10.902 8.587 4.995 2.052 2.764 08-12-2015 16
- 17. Antallet af personer i de marginaliserede grupper, (seneste registrering inden for de seneste 5 år) Alder Mænd i de margina- liserede grupper Pct. af mænd i alders- gruppen Kvinder i de margina- liserede grupper Pct. af kvinder i alders- gruppen Alle voksne 79.571 3,70 40.267 1,81 18-24 år 7.822 3,12 4.465 1,86 25-39 år 21.749 4,20 10.285 2,00 40-59 år 32.279 4,17 15.472 2,03 60- år 17.721 2,91 10.045 1,41 08-12-2015 17
- 18. De marginaliserede grupper blandt mænd og kvinder Alder Mænd Pct. Kvinder Pct. 18-24 Psykisk syge Straffede med øvrige problemer Misbrugere Psykisk syge misbrugere 1,40 0,98 0,55 0,44 Psykisk syge Misbrugere Psykisk syge misbrugere 1,48 0,34 0,15 25-39 Psykisk syge Straffede med øvrige problemer Misbrugere Misbrugere m. komplekse problemer Psykisk syge misbrugere 2,11 1,66 0,96 0,40 0,53 Psykisk syge Misbrugere Misbrugere m. komplekse problemer Psykisk syge misbrugere 1,79 0,60 0,18 0,18 40-59 Psykisk syge Straffede med alkoholmisbrug Stofmisbrugere med komplekse problemer Psykisk syge misbrugere 1,27 3,76 0,33 0,85 Psykisk syge Alkoholmisbrugere Stofmisbrugere med komplekse problemer Psykisk syge misbrugere 1,96 0,40 0,29 0,26 60- Psykisk syge Straffede med alkoholmisbrug Psykisk syge alkoholmisbrugere Psykisk syge stofmisbrugere 4,13 1,34 0,27 0,14 Psykisk syge Alkoholmisbrugere Psykisk syge stofmisbrugere Psykisk syge alkoholmisbrugere 1,88 0,38 0,08 0,19 08-12-2015 18
- 20. Mænd, alle aldersgrupper Andel i de marginaliserede grupper 08-12-2015 20
- 21. Kvinder, alle aldersgrupper Andel i de marginaliserede grupper 08-12-2015 21
- 22. 18-24 årige mænd Andel i de marginaliserede grupper 08-12-2015 22
- 23. 18-24 årige kvinder Andel i de marginaliserede grupper 08-12-2015 23
- 25. Højere risiko for marginalisering hvis forældrene er registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel) Forældre registreret på risikoindikatorer Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige mænd Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige kvinder Ingen indikatorer 2,3 % 1,3 % Mindst én indikator 6,9 % 4,2 % Mindst to indikatorer 10,5 % 6,2 % Mindst tre indikatorer 14,1 % 8,3 % Mindst fire indikatorer 16,0 % 10,5 % 08-12-2015 25
- 26. Halvdelen af de marginaliserede unges forældre er ikke registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel) Forældrene til de marginaliserede unge mænd Forældrene til de marginaliserede unge kvinder Ikke registreret på nogen indikator 53 % 52 % Registeret på mindst én risikoindikator 47 % 48 % I alt 100 % 100 % 08-12-2015 26
- 27. De marginaliserede 18-24 årige kommer både fra familier hvor forældrene er højt- og lavtuddannede Forældres højeste uddannelse Marginali- serede 18-24 årige mænd Ikke marginali- serede 18-24 årige mænd Margina- liserede 18-24 årige kvinder Ikke marginali- serede 18-24 årige kvinder LVU/MVU 24 34 27 33 KVU/Erhvervsfaglig 51 47 51 46 Gymnasial 3 2 2 2 Grundskole el. lavere 22 10 19 10 Ukendt 1 6 1 8 I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 08-12-2015 27
- 29. Konklusioner 08-12-2015 29 • Der er en højere risiko for social marginalisering blandt dem hvis forældre også har tegn på sociale og psykiske problemer. • Langt hovedparten af de unge fra disse familier tilhører dog ikke de marginaliserede grupper • En betydelig del – halvdelen af de marginaliserede grupper kommer fra ‘bredere sociale lag’ • Middelklassens unge går ikke fri - kan også blive ramt af social marginalisering
- 30. Kan vi bruge begrebet om den sociale arv? …begrebet om den sociale arv må bruges varsomt – selvfølgelig er der overføringsmekanismer, men der er ingen social automatik i overføringen af sociale problemer mellem generationerne. 08-12-2015 30 Tjaaa, men…