1. SEMINAR 2:
VIDENSKABSTEORETISK
PARADIGME, TEORETISK
PERSPEKTIV & METODISK
FREMGANGSMÅDE
Betina W. Rennison,
Ph.d., Lektor,
Inst. for sociologi
& socialt arbejde,
Aalborg Universitet
MASTERPROJEKT
MODUL, MPA/MPG
AAU 2015
DAGENS ‘KILLER’-PROGRAM
VIDENSKABSTEORI
V for værst
- og virkelig vigtigt
TEORI
T for tilgængeligt
- og tilmed tankevækkende
METODE
M for mærkbart nemmere
- og meget meningsfuldt
2. VIDENSKABSTEORI ER:
MASTERPROJEKT MODUL
Teori om videnskab, der leverer begreber
til systematiske og refleksive overvejelser
over, hvad viden er, hvordan den erhverves
og hvilken funktion den spiller
Metodisk katalog over diverse metoder til
hvordan videnskabelige undersøgelser kan
praktiseres og evalueres
Filosofisk redskab til refleksion over verden;
over os som mennesker, vores relationer
og samspil med omverdenen
Normativ konvention, som udstikker bestem-
te paradigmer og således særlige værdier og
grundantagelser om verden og viden, der
danner referenceramme for såvel hverdags-
som videnskabshandlinger
3. DET GØR EN FORSKEL!
Vores videnskabsteoretiske position skaber
særlige mulighedsbetingelser for det vi får øje
på, hvordan vi behandler det og hvilket resultat
det muliggør.
”Vores videnskabsteoretiske ståsted får med
andre ord afgørende konsekvenser for vores
praktiske gennemførelse af en undersøgelse –
lige fra udviklingen af problemformulering,
forskningsspørgsmål, valg af case og eventuelle
interviewpersoner, udvikling af interviewguide,
survey og andre metoder - til valg af
argumentationsstil – og ikke mindst for selve
analysearbejdet.” (Justesen & Mik-Meyer 2010:12f)
MASTERPROJEKT MODUL
5. ONTOLOGI: Læren om det værende; de grundlæggende
antagelser om virkelighedens beskaffenhed; vores
verdenssyn, menneskesyn og genstandssyn:
Hvordan anskuer vi den del af verden som vi gør til vores
genstandsfelt? Hvordan forstår vi den genstand som vi
undersøger, hvad kendetegner den, hvilken indholdsmæssig
substans tillægges den? Opererer vi ud fra en fast/lukket
ontologi eller med en flydende/åben ontologi?
EPISTEMOLOGI: Læren om viden (erkendelsesteori); angår
vores muligheder for at tilvejebringe viden om vores
genstandsfelt. Hvordan ‘erkender’ og skaber vi principielt
viden om vores genstand? Hvilken status har den viden, vi
opnår?
MASTERPROJEKT MODUL
VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER
6. METODOLOGI: Læren om metode; om fremstilling af og
forskrifter for den ‘rette’ metodiske tilgang indenfor en
given videnskab. Hvilket metodologiske princip anlægger
undersøgelsen til præcisering af sit analyseobjekt og hvad
der således nærmere bestemt søges belyst? Hvilke under-
søgelsesstrategi(er) ligges til grund for dataindsamlingen?
METODE: Angiver overvejelser og valg af konkrete frem-
gangsmåder; en eller flere undersøgelsesteknikker og
deres særlige instrumenter, der gør det muligt at indsamle/
konstruere empiriske data til at besvare en videnskabelig
problemstilling
MASTERPROJEKT MODUL
VIDENSKABSTEORETISKE DIMENSIONER
7. DE TRE PARADIGMER
Det REALISTISKE paradigme
Det FÆNOMENOLOGISKE paradigme
Det KONSTRUKTIVISTISKE paradigme
MASTERPROJEKT MODUL
Jf: Justesen & Mik-Meyer 2010: Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier
8. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
ONTOLOGI
ESSENTIALISME :
Virkeligheden findes i
én bestemt og princiel
entydig form ‘derude’,
uafhængigt af vores
erkendelse af den;
uafhængigt af socio-
kulturelle disposi-
tioner såvel som
individuelle vurde-
ringer og kognitive
kapaciteter
EKSISTENTIALISME:
Virkeligheden er det, som
mennesket lever eller oplever.
Der er ikke adgang til virkelig-
heden uden om vores særegne
erkendelse/ fortolkning
/oplevelse af den:
Enhver genstands fremtrædelse
er altid en fremtrædelse af
noget for nogen.
[fænomen = ‘det, som viser
sig’; kommer til syne eller
fremtræder for en bevidsthed].
Virkeligheden består af
subjektive, relativt stabile
‘meningsprovinser’ og altid-
allerede eksisterende
‘livsverdner’; dvs. percep-
tioner, værdier, motiver,
følelser , der skaber menne-
skets væren-i-verden.
Menneskets eksistens skaber
dens essens…
ANTI-ESSENTIALISME:
Virkeligheden er en
flertydig og ustabil
pluralitet, der konstrueres
kontinuerligt i sociale og
sproglige strukturer,
processer og praksisser
(af enten hverdagens
interagerende aktører,
institutionelle strukturer
eller diskursive ‘koder’)
9. FORTOLKEDE KENDSGERNINGER
”Strengt taget findes der ikke sådan
noget som rene og skære
kendsgerninger. Alle kendsgerninger
er til at begynde med kendsgerninger,
der er blevet udvalgt af vores
bevidsthed…De er således altid
fortolkede kendsgerninger.”
(Schütz 2005: 24 i Justesen & Mik-Meyer 2010: 22)
MASTERPROJEKT MODUL
Alfred Schütz
1899-1959
10. GENFINDE SUBJEKTETS VÆREN
”Den fænomenologiske beskrivelse
griber sin genstand, mens den bliver
til, således som den viser sig for den,
der lever den, med den menings-
atmosfære den er omgivet af.
Den forsøger at glide ind i denne
atmosfære for bag de spredte
kendsgerninger og symptomer at
genfinde subjektets totale kropslige
væren…”
(Rasmussen, s.2,3, www.livsverden.dk
med reference til Merleau-Ponty 1945:69)
MASTERPROJEKT MODUL
M. Merleau-Ponty
1908-1961
11. HVAD ER KONSTRUKTIVISME?
Konstruktivisme betyder ”at et eller andet
fænomen, som normalt opfattes som noget, der
‘ligger i tingenes orden’, og dermed er naturligt,
universelt, tidløst, givet, selvfølgeligt eller
ligefrem nødvendigt, ved nærmere undersøgelse
viser sig at være lokalt og historisk variabelt…
[konstruktivismens indsats består da] blot i at
dokumentere det givne fænomens mangler på
almenhed, dets historiske variabilitet og
foranderlighed…”
(Collin 2003: 11, I: Ingemann 2013: 131)
MASTERPROJEKT MODUL
12. KONSTRUKTIVISMENS FLERTYDIGHED
MASTERPROJEKT MODUL
1. HVAD konstrueres?
- viden om virkeligheden/virkeligheden selv
- fysisk virkelighed/social virkelighed
2. HVEM konstruerer?
- sociale aktører/sociale strukturer
- empiripersonerne/forskeren
3. HVORDAN konstrueres?
- sproglig konstruktion/materiel konstruktion
13. LAD OS SE NÆRMERE PÅ…
1. GENERELLE KONSTRUKTIVISTISKE FORMER;
radikal ontologisk konstruktivisme, moderat
ontologisk konstruktivisme [kritisk realisme]
og epistemologisk konstruktivisme
2. KONKRETE KONSTRUKTIVISTISKE RETNINGER;
strukturalistisk, materialitets, interaktionistisk
- og diskursiv konstruktivisme
MASTERPROJEKT MODUL
14. ONTOLOGISK KONSTRUKTIVISME
Virkeligheden findes ikke ‘i sig selv’ [das-ding–an-sich],
den er menneskeligt/mentalt konstrueret; et samfundsskabt
produkt – den emergerer og tildeles en særlig essens via
sociale/sproglige strukturer, processer og praksisser [das-
ding-für-uns].
a. Radikal version (anti-realisme): Ethvert fænomen; herunder
fysiske og biologiske, er socialt konstrueret. ”Det hele” er en
konstruktion; såvel den fysiske som den sociale verden –
såvel viden om virkeligheden som virkeligheden selv.
Virkeligheden er fuldstændig afhængig af vores erkendelse.
b. Moderat version (kritisk realisme): Den sociale virkelighed
er konstrueret – den forstås som institutionaliserede og
‘objektiverede’ vane- og strukturdannelser, der står ‘over for’
individet som en ‘objektiv’/ydre/bagvedliggende social
verden, hvis forestillinger individet forventes at internalisere.
MASTERPROJEKT MODUL
15. KRITISK REALISME
– Moderat konstruktivisme I
Realisme-del: Der eksisterer en reel (socio-strukturel)
virkelighed ud over det, vi umiddelbart empirisk erfarer
eller opfatter som virkelig. En dybere virkelighed, som
ikke umiddelbart er tilgængelig for os, men som virker
regulerende for aktørers handlinger.
Virkelighedens tre domæner/lag (stratificeret ontologi);
1. Det empiriske/ perceptuelle domæne:
Vores erfaringer, oplevelser og fortolkninger
2. Det faktuelle /aktuelle domæne:
Faktiske ting, begivenheder og hændelser
3. Det reale/transfaktuelle domæne: Underliggende struk-
turer og mekanismer (øk.strukturer, magtforhold, gr.ant.),
der ikke umiddelbart kan erfares, men som besidder kau-
sale kræfter – og fremstår som ‘naturlige nødvendigheder’,
der fremkalder de faktuelt eksisterende forhold - og betinger
de iagttagede fænomener til at fremtræde på særlig vis.
MASTERPROJEKT MODUL
Grundlagt af
britisk filo-
sofiprofessor
Roy Bhaskar
[1944-2014]
i 1970’-erne,
men slog for
alvor igennem
i 1990’erne.
(Omtales også
som kritisk
naturalisme)
Jf: Ingemann 2013: 88ff. Wad i Jacobsen et al. 2012 kap.10. Jespersen i Fuglsang et al. 2014 kap. 5.
16. KRITISK REALISME
– Moderat konstruktivisme II
Kritik-del: Der findes generative mekanismer på det reelle domæne,
som påvirker generelle hændelser på det faktiske domæne. Disse
hændelser kan vi måske/måske ikke iagttage på det empiriske
domæne. Så modsat klassisk realisme tager kritisk realisme højde for,
at vores erfarede viden aldrig er sikker og ufejlbarlig, og at der kan
findes underliggende og ’empirisk usynlige’ mekanismer,
som indvirker på vores observerbare verden.
Den lagdelte virkelighed er kompleks og vanskelig gen-
nemskuelig. Virkeligheden rager dybere end vi kan se
– som et isbjerg [10/90]
Videnskab handler derfor om at udforske virkelighedens
dybder; komme bag om fremtrædelsesformerne og diskurserne – og
få bagvedliggende strukturer ‘op til overfladen’. Eksplanatorisk kritik:
Det handler om at gå fra at erfare og forklare et fænomen ud fra det
umiddelbart sansede - til at forstå og forklare hvilke strukturer og
mekanismer, der har skabt dette fænomen; at synliggøre hvordan
det latente konstruerer det manifeste.
MASTERPROJEKT MODUL
Jf: Ingemann 2013: 88ff. Wad i Jacobsen et al. 2012 kap.10. Jespersen i Fuglsang et al. 2014 kap. 5.
17. Kritisk realistisk forskning spørger:
- Hvordan kan virkelige begivenheder og processer [forsknings-
problemet] beskrives og forklares som manifeste udtryk for latente
kræfter og generative mekanismer i den givne kontekst?
[NB: KR betoner vigtigheden af kontekst; af selve genstandsfeltet og
de historiske, socio-strukturelle betingelser i tid og rum]
- Hvilke mulighedsbetingelser for tanke og (sam)handling efterlader
de reale, betingende strukturer og sammenhænge; hvilke kausale
potentialer og tilbøjeligheder medfører de?
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Transformationspotentiale: Individer fødes ind i et samfund, der er
skabt på forhånd. Dermed er det: ”no longer true to say that human
agents create it. Rather we must say: they reproduce or transform it.”
(Bhaskar 1989:76). Mennesker kan altså ikke som sådan annullere
strukturer (naiv voluntarisme), de kan reproducere eller transformere
sociale processer og derved måske over tid potentielt ændre
samfundsstrukturerne som helhed.
MASTERPROJEKT MODUL
Læs mere i: Ingemann 2013: 88ff. Jacobsen et al. 2012 Kap. 10. Fuglsang et al. 2014 Kap. 5.
KRITISK REALISME
– Moderat konstruktivisme III
18. SINDSRO-BØNNEN [a al kritisk reAAlisme]
MASTERPROJEKT MODUL
Romersk kejser
Teoderik den Store
(454-526)
Italiensk munk
Frans af Assisi
(1182-1226)
19. Virkeligheden er ikke mere eller mindre konstrueret. Konstrueret er
derimod vores erkendelse af virkeligheden. De begreber, vi erken-
der /iagttager virkeligheden igennem, former det vi ser/ikke ser.
Virkeligheden eksisterer realt, uafhængigt af erkendelsen af den,
men i modsætning til realismen, der antager at sanseerfaringer
giver mulighed for, at erkendelsen bliver en afbildning (eller
repræsentation) af virkeligheden [1:1 korrespondens ml. genstand
og tanke], så er erkendelsen her ikke vævet sammen med virkelig-
heden – den er ikke formet efter sin genstand – men den former
derimod genstanden på bestemte måder – alt afhængig af det
anlagte iagttagelsesapparat og den faktiske kontekst omkring
erkendelsesprocessen.
Der findes ikke nogen umiddelbar, erkendelsesuafhængig adgang
til det ontologiske, fordi man ikke kan erkende blot og bart, men
altid må erkende i kraft af en eller anden referenceramme – et
særligt blik.
MASTERPROJEKT MODUL
EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME
20. Ergo: Det ontologiske forbliver ‘i sig selv’ utilgængeligt
og adskilt fra erkendelsen. Og modsat den radikale
konstruktivisme giver dette ikke anledning til at betvivle
virkelighedens realitet…:
”Når et erkendende system ikke kan vinde nogen
adgang til sin ydre verden, kan vi bestride dennes
eksistens. Men vi kan lige så godt og med større
plausibilitet fastholde, at den ydre verden er sådan,
som den er.” (Luhmann1993:37, 41, I: Calmar Andersen 2005: 50)
Så handler det blot om at bestemme, hvordan vi vil
iagttage den – og her være helt bevidste om, at vores
iagttagelsesapparat sætter særlige mulighedsbetingelser
for hvad vi får øje på og ikke får øje på. [Cookie-Cutter]
MASTERPROJEKT MODUL
EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME
21. COOKIE-CUTTER argumentet
Virkeligheden er som en klump kagedej; en rå,
ubestemmelig og formløs masse, der ikke i sig
rummer nogle dybere, essentiel mening. Det er
først ved hjælp af kageforme (begreber), at der
kan skabes en (menings)struktur, nogle
bestemte egenskaber og en (foreløbig) orden
(porøs og omformelig sålænge den ikke er
‘bagt’; institutionaliseret og internaliseret).
Det er først når virkeligheden tager form ud fra
den bestemte måde, hvorpå ‘kagen’ er ‘skåret’
(og ‘færdig bagt’ i denne form), at den får en
praktisk betydning for det sociale. Det er altså
gennem vores begrebsapparater at virkelig-
heden antager særlige former.
Vi interesserer os således ikke for selve kage-
dejen, men for den måde vi former den på,
altså den måde, vi konstruerer virkeligheden på.
MASTERPROJEKT MODUL
Se fx Lippert-Rasmussen 2012: 512, I: Jacobsen et al. 2012.
22. KONSTRUKTIVISTISKE RETNINGER
STRUKTURALISTISK KONSTRUKTIVISME :
Samfundsmæssig virkelighed (strukturer) former (determinerer)
menneskelig bevidsthed, handling og samhandling.
MATERIALITETSKONSTRUKTIVISME [‘Tingenes sociologi’/ANT]:
Virkeligheden skabes af relations- og translationsprocesser ml
forskelligartede humane og non-humane ’aktanter’, der i konkrete
situationer tilskrives og tilskriver handling. [‘Matter matters’]
INTERAKTIONISTISK KONSTRUKTIVISME:
Menneskelig bevidsthed, handling og samhandling former
samfundsmæssig virkelighed (særligt fokus på meningsskab-
else gennem interaktion og mellemmenneskelige relationer)
DISKURSIV KONSTRUKTIVISME:
Sprogstrukturer og sprogbrug skaber virkelighed ved at sætte
(bestemte men foranderlige) rammer for tanke og (sam)handling.
MASTERPROJEKT MODUL
23. VERDEN ER SOCIALT BETINGET
”De udtryk og former, vi benytter for at forstå
verden og os selv, er sociale kunstprodukter
skabt gennem historisk og kulturelt lokaliserede
udvekslinger mennesker imellem.”
(Gergen 1991: 59, I: Reff & Sehested 2003: 185)
”The individual mind (thought, experience) does
not thus originate meaning, create language, or
discover the nature of the world. Meanings are
born of coordination among persons – agree-
ments, negotiations and affirmations. From this
standpoint, relationships stand prior to all that
is intelligible. Nothing exists for us – as an
intelligible world of objects and persons until
there are relationships.” (Gergen 1999)
MASTERPROJEKT MODUL
K.Gergen f.1934
ame.psyk.prof.,
i 1985 ophavsm.
til begrebet
konstruktionisme
Gergen, K. J. (1999). An Invitation to Social Construction. London: Sage
24. DEN SPROGLIGE VENDING (‘LINGUSTIC TURN’)
Sproget og den måde vi kommunikerer på, skaber det
vi kommunikerer om. Sproget ikke et neutralt medie,
der blot repræsenterer virkeligheden – men en
konstruktiv agent, der skaber virkeligheden. ”Language
(…) is not a mirror of life, it is the doing of life itself” (Gergen)
Sproget er en foranderlig struktur:
Forhold ml. virkelighed (objekt/indhold) og sprog
(tegn/udtryk) er arbitrært. Som sprogbrugere har
vi en frihed til at påvirke sproget
[fx New speak], men sproget taler også
igennem os: ”We don’t speak language,
language speaks us’” (Foucault).
MASTERPROJEKT MODUL
M.Foucault 1926-1984
VERDEN ER SPROGLIG SKABT
25. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
EPISTEMOLOGI
OBJEKTIVISME:
Virkeligheden kan
erkendes direkte;
1:1 korrespondens.
Viden om virkelighed-
en opnås p.b.a. en
objektiv, dataindsam-
ling – ift. at kunne
afdække universelle
lovmæssigheder/kau-
saliteter - og syste-
matisere det observe-
rede i teoretiske
hypoteser, som kan
testes (verif./ falsif.)
Vidensmålet er en af-
spejling af genstanden
‘i sig selv’. Og via en
fortsat videreudvikling
af vores logiske tænk-
ning og empiriske
observationer kan vi
forklare ‘det virkelige’
stadigt mere
indgående.
SUBJEKTIVISME:
Det er ikke muligt at forklare
verden til bunds, men det
betyder heller ikke, at fæno-
menerne så er konstruerede.
De er virkelige som levede
fænomener og ikke-udskift-
elige med andre fænomener.
Viden om virkeligheden nås
via systematisk beskrivelse af
subjektivitet; via et første-
personsperspektiv og så-
kaldte ’thick descriptions’;
fyldige/rige beskrivelser af
subjekternes unikke/speci-
fikke oplevelser af og erfar-
inger med givne fænomener.
Viden handler om at betvivle
universel teori og kategorise-
ring [‘intellektuel stenografi’]
og i stedet belyse hvordan
‘levende’ mennesker forstår
og oplever den verden de
lever i og er fælles om.
PLURALISME:
Der findes ikke et objektivt
el. subjektivt udg.p., hvorfra
vi kan afsøge viden og fælde
en endelig sandhedsdom.
Viden om virkeligheden er:
- Socialt konstrueret og rela-
tionelt forhandlet, betinget af
de begreber og tankefigurer;
de videns- og identitetsfor-
mer, der er samfundsskabte
eller udspringer af den
menneskelige interaktion
- Processuel og kontekstuel;
historisk og kulturel specifik,
afhængig af tid og rum
- Relativ og potentiel plura-
listisk; der er typisk flere
perspektiver på en sag.
Ergo: Nødvendigt at synlig-
gøre valg af perspektiv og
konsekvenserne heraf.
Refleksion over hvorfra det
‘derude’ observeres
(2. ordens observation)
26. FÆNOMENOLOGIENS
FØR-VIDENSKABELIGE ERFARINGSVERDEN
Metoden er “et forsøg på direkte beskrivelse af vor oplevelse sådan
som den er og helt uden hensyn til dens psykologiske tilblivelse og til
de årsagsforklaringer, som videnskabsmanden, historikeren eller
sociologen måtte give den…Videnskabens verden har ikke og vil aldrig
få samme ontologiske status som den oplevede verden af den simple
grund at den er en bestemmelse eller en forklaring af den.”
(Merleau-Ponty 1945:23, 25 I: Rasmussen, s.2,3, www.livsverden.dk)
MASTERPROJEKT MODUL
”Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit
eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden…Hele videnskabens
univers er skabt på grundlag af den oplevede verden, og hvis vi vil
gennemtænke selve videnskaben stringent, vurdere dens mening og
rækkevidde nøjagtigt, må vi først genoplive denne oplevelse af verden,
som videnskaben er et sekundært udtryk for.” (Ibid s. ii, I : B & T 2010:187)
NB: I moderne tid har mennesket overordentlig vanskeligt ved at beskrive den
levede verden, fordi den er tildækket af videnskabelige forklaringer, hvis ord og
begreber med tiden også har gennemtrængt den levede verden. [‘Affortryllelse’]
27. VIRKELIGHEDEN
SOM IMPROVISATIONS-JAZZ
”Fænomenologi kan sammenlignes med jazzmusik,
fordi begge genrer forsøger at indfange meningen
af den menneskelige erfaring igennem det bevidste
udtryk af enheden mellem mennesket og verden.
Fænomenologien vil indfange livet som sådan,
den vitale umiddelbare skabelse af mening,
der hele tiden sker i menneskets individuelle og
sociale erfaringsverden. Den rytmiske musik
udtrykker fænomenologiens ønske om at indfange
livets intense ‘her og nu’, som altid undslipper
den objektiverende videnskab.”
(Rendtorff 2014:260, I: Fuglsang et al.)
MASTERPROJEKT MODUL
28. OCKHAMS RAGEKNIV – objektivismens dogme
MASTERPROJEKT MODUL
William of Ockham
1285-1349
Den enkleste løsning på et problem er også den bedste!
”Man bør ikke antage eksistensen af flere
typer genstande end højst nødvendigt. Hvis vi
kan vælge mellem flere teorier som hver især
behandler deres eget (tilsyneladende) irreducible
område af virkeligheden, og en enkelt teori, som
reduktivt kan redegøre for alle virkelighedens
forskellige aspekter, så bør vi foretrække
sidstnævnte” (Zahavi 2010: 26)
At barbere alle overflødige og unødvendige begreber
bort giver enhed, systematik, forenkling og forklaringskraft.
Reducér eller eliminér.
-----
Kritik: Medfører et kompleksitetstab af stort format!
29. FEYERABENDS ‘ALT ER TILLADT’ – pluralismens dogme
MASTERPROJEKT MODUL
P.K. Feyerabend
1924-1994
Intet er bevist eller falsificeret på et absolut plan!
”Når der kun hersker en udlægning af den rigtige
løsning, eller af, hvad der er bedst, kan det ses
som et socialkonstruktivistisk faresignal. Jo mere
tingene tegner sig som et valg mellem æbler eller
bananer, pest eller kolera, hvor valget som sådan
opleves yderst kompliceret og uden nemme
løsninger, desto mere er det et socialkonstrukti-
vistisk sundhedstegn. Når refleksionen og mange
sociale perspektiver er i spil og monohistorierne
er døde, har vi et socialkonstruktivistisk
sundhedstegn.”
(Thomsen 2003: 210, m. ref. til Feyerabend 1975, 1987)
30. KREATIV SKABELSESPROCES
”Socialkonstruktivismen er ikke et farvel til
videns-skabelse (videnskab), men et farvel
til de stramme regler og de entydige mål.
Videnskaben er i det socialkonstruktivistiske
regi i langt højere grad blevet en frisat og
kreativ skabelsesproces, ikke et fag præget
af evnen til at afgøre, om noget er gyldigt
eller ugyldigt.”
(Thomsen 2003: 225)
MASTERPROJEKT MODUL
31. KONSTRUKTIVISMENS
2. ORDENS IAGTTAGELSE
”Der tegner sig en ny form for spørgen, der ikke blot spørger
til handlinger på et felt, men spørger til feltets måde at spørge
på; til kategoriernes, problemernes, problematikkernes, argu-
menternes, temaernes og interessernes fremkomst… [Vi træder
et skridt tilbage og går fra] første ordens observationer af ‘det
derude’ til anden ordens observationer af, hvorfra vi kigger,
når vi observerer ‘det derude’. Fra væren til tilblivelse.”
”Epistemologi handler [her] netop om at observere, hvordan
verden bliver til, i og med at individer, organisationer eller sys-
temer kigger på deres omverden i bestemte perspektiver, der
får verden i bredeste forstand til at dukke op på bestemte måd-
er. Analysestrategi er ikke [klassiske] metoderegler, men en
strategi for, hvordan man som epistemolog vil konstruere and-
res (organisationer eller systemers) iagttagelser som objekt for
egne iagttagelser m.h.p. at beskrive, hvorfra de selv beskriver.”
MASTERPROJEKT MODUL
Andersen, N.Å. (1999): Diskursive analysestrategier, s. 12 og 14.
32. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
ERKENDELSESINTERESSE
POSTIVISTISK:
-Objektivitet: Minimere
spekulative/subjektive/
sociale elementer så da-
ta afspejles på objektiv
/evident facon; ‘facts’
-Soliditet: Sikre gyldig
viden ved ref. til allere-
de anerkendt tænkning
-Universalitet: Søge efter
lovmæssigheder til brug
for forudsigelse og
målrettet styring
-Kausalitet: Forklare
årsags/virkningssam.h.
- Eksternalitet: Forklare
de underliggende, ofte
usynlige strukturer, der
betinger fænomener
-Positivitet Skabe
rationel, nyttefuld viden
(‘bygge op’ fremfor at
‘bryde ned’).
INTERPRETIVISTISK:
-Intentionalitet: Forstå
(inter)subjektive menings-
horisonter og derved
intentionaliteten i menne-
skets tanker, handlinger
og følelser.
-Transparens: Synliggør
hverdagslivets ‘embed-
ded’ og ‘embodied’
meninger og betydninger.
Legitimér common sense-
viden.
-Typificering: Identificér
typologier/anden ordens
begreber på baggrund af
hverdagsaktørers første
ordens begreber og
mangfoldige erfaringer
(‘transcendental subjektivitet)
-Humanisme:: Sikr med-
menneskelighed, menne-
skeværd, tillid, frihed og
fællesskab.
DEKONSTRUKTIVISTISK:
-Kontekstualitet: Bibringe
indsigt i/overblik over den
institutionelle/diskursive
kontekst (fremfor subjektive
livsverden)
- Konstitutionskritik:
Udforske hvordan fænomener
konstitueres på særlige må-
der; hvorfor er noget blevet
‘sandhed’.
-Kompleksitetssensitivitet:
Udforske flertydigheden i
konstruktionen af et fæno-
men
- Kontingens: Afselvfølgelig-
gøre, denaturalisere katego-
rier og klassifikationspro-
cesser og vise at ‘det givne’
er arbitrært. Vigtigt: Opnå
erkendelse, der er kritisk
anderledes end en altid alle-
rede givet meningsfuldhed.
33. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK PARADIGME KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
METODOLOGI-PRINCIP
METODOLOGISK
ATOMISME/
INDIVIDUALISME:
Sociale fænomener
må forklares, føres
tilbage til og
analyseres ud fra
sine enkelte
bestanddele;
såsom det enkelte
individs hand-
linger, motiver og
egenskaber
[Helheden =
summen af dens
enkeltdele]
METODOLOGISK SITUATIONISME:
Sociale fænomener skal ses som
situerede og må derfor forstås ud
fra deres konkrete kontekst og
situationsbetingede tilsynekomst.
De mangfoldige situationer som
mennesker løbende indgår i – og
løber ind i, er på forskellig vis med
til at forme såvel individuelle som
strukturelle forhold. Adækvate
gengivelser af overordnede
samfundsfænomener må begrundes
i udsagn om faktisk social handling
i konkrete situationer.
METODOLOGISK RELATIONISME:
Sociale fænomener skal forstås i
lyset af de relationer og netværk
som individer indgår i; i de mang-
foldige og dynamiske sekvenser af
interaktioner, der udspiller sig mel-
lem gensidigt afhængige mennesker
og som former de involveredes
holdninger og handlinger
METODOLOGISK
HOLISME/KOLLEKTIVISME:
Sociale fænomener skal
forstås og analyseres som
helheder (strukturer/
kulturer /diskurser), der
eksisterer forud for og
uafhængigt af individet.
Fortolkning af individer
og deres handlinger sker i
lyset af egenskaber ved
kollektive enheder/
overindividuelle mekanis-
mer, der påvirker og
begrænser individets
adfærd.
[Helheden determinerer
karakteren af
enkeltdelene; helheden er
større end delene]
SITUATIONISME
RELATIONISME
[Jf:Jacobsen2012]
34. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
METODOLOGI(eks.påundersøgelsesstrategier)
NOMOTETISK
- Register-
undersøgelse
- Statisk
undersøgelse
- Korrespon-
danceanalyse
- Spørge-
skemaunder-
søgelse
- Eksperi-
mentelle
studier og
kontrollerede
forsøg
IDEOGRAFISK (intentionel)
-Etnografisk feltarbejde;
længerevarende besøg i felten
ift. uddybende indsigt i aktør-
nes livsvilkår og forståelses-
verden; i den ‘folkelige
metodebrug’; dvs. de metoder
der benyttes i hverdagslivs-
samtaler til at skabe mening
og social orden.
- Konversationsanalyse; studie
af autentisk interaktion mhp.
at udlede regelmæssigheder
om social og kommunikativ
adfærd.
- Grounded Theory; forudsæt-
ningsløs tilgang, ‘analytisk
induktion’; 1. kodning af em-
pirisk materiale, 2. katego-
risering af koder, 3. udledning
af empirisk forankret teori.
NB: Den anvendte metode tilpasses
udforskede subjekt/situation og
baseres på intuition og sensitivitet
med materialet.
IDEOGRAFISK (institutionel)
- Aktionsforskning; dialogiske
eksperimentarier
- Sociologisk feltanalyse (kapitaler)
-Diskursanalyse; studie af fænome-
ners hegemoniske /polyfoniske
italesættelse [fx mine]
- Narrativ analyse; systematiseret
fortællingsstudie; 1) Anskue et
praksisfelt som område for narrativ
produktion, 2) aflæse fortællingerne
fra feltet, 3) repræsentere feltets
fortællinger og udlægge deres plots.
- Netværksanalyse; studie af inter-
pers./interorg.netværkskonstruktion
-Aktant-analyse; studie af materielle
tings konstruktion af og relation
med det sociale.
-Multimodal konstitueringsanalyse;
studie af hvordan virkeligheden/
genstanden formes af multiple
konstitueringsmodi af både subjek-
tiv, social, diskursiv og materiel art.
35. MINE DISKURS-ANALYSER
DISKURSER OM
LEDELSE:
1. Administrativ kontrol
2. Effektiv rationalisering
3. Faglig planlægning
4. Professionel ledelse
DISKURSER OM
ETNICITET:
1. Rettighedsdiskurs
2. Rummelighedsdiskurs
3. Markedsdiskurs
4. Kompetencediskurs
5. Innovationsdiskurs
6. Etnocentrisk diskurs
7. Multikulturel diskurs
8. Empowerment diskurs
DISKURSER OM
KØN:
1. Biologisk diskurs
2. Talent diskurs
3. Nytte diskurs
4. Eksklusionsdiskurs
5. Frihedsdiskurs
MASTERPROJEKT MODUL
36. REALISTISK
PARADIGME
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGME
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGME
FORSKERROLLE
Objektiv observatør,
der stiller sig udenfor
sin genstand og
benytter sin rationelle
fornuft og disciplinær-
teoretiske faglighed
nøjagtigt og nøgternt
til at måle og veje,
registrere, dokumentere
og afrapportere, hvad
der foregår.
Sandhedsundersøgende
vidensproducent,
der ud fra en privilege-
ret vidensposition og på
baggrund af kumulativ
viden leverer velunder-
byggede svar og anbe-
falinger til fremme for
et mere rationelt
samfund.
Empatisk etiker,
der indlevende sætter sig
i ‘den andens sted’, sus-
penderer bestemte dog-
matiske eller ‘naturlige
indstillinger’, sætter egne
forventninger og forfor-
ståelser i parentes
(epoché) for derved at ‘gå
til sagen selv’ og skærpe
koncentrationen om
fænomenets faktiske
fremtrædelse her og nu.
Sandhedsudforskende
vidensproducent, der ud
fra en nærværende dis-
tance betragter feltet
med en åben nysgerrig-
hed, som muliggør nye
erkendelser og viden
– og fremmer et mere
humant samfund.
Virkeligheds(de)konstruktør,
der i erkendelse af virkelig-
heden skaber eller former
selvsamme virkelighed via det
anrettede forskerblik og ud-
valgte perspektiv. Dét forpligter
og medfører en refleksionens
nødvendighed ift. præmisserne
for og konsekvenserne af de
trufne konstruktionsvalg.
Sandhedsudfordrende
vidensproducent;
der nedbryder totaliserende
logikker via problematiseringer,
perspektiveringer og paradok-
ser – og ‘pirrer’ derved
omverdenen til øget kontin-
gens og viden om alternativer,
der ikke som sådan skaber en
bedre verden – blot en anden
verden, med andre problem-
sæt.
37. FÆNOMENOLOGIENS GÅEN TIL SAGEN SELV
”Den sande metode følger ikke vores
fordomme og forbilleder, men derimod
beskaffenheden af den sag, som skal
undersøges… Det er ikke nødvendigt
med en fordring om at se med egne
øjne, derimod gælder det om at
undlade at fortolke det sete væk
på grund af fordommenes tvang.”
(Husserl 1987: 26, 61, I: Zahavi 2010: 26)
MASTERPROJEKT MODUL
E. Husserl
1859-1938
38. DEN KØLIGE IAGTTAGER
”Jeg har slet ingen forestilling om, hvordan
samfundet kunne blive godt eller bare bedre.
Jeg finder, at vores samfund har flere positive og
flere negative egenskaber end ethvert tidligere
samfund. Det er i dag altså både bedre og værre.
Dette kan man beskrive meget mere præcist end
før, men ikke lægge det sammen til en samlet
dom.”
(Luhmann citeret i Kneer og Nassehi 1997: 17)
MASTERPROJEKT MODUL
N. Luhmann
1927-1998
39. KONSTRUKTIVISTISKE
INTERVENTIONSSTRATEGIER
MASTERPROJEKT MODUL
1. IAGTTAGENDE OG DISTANCERENDE STRATEGI
Samfundsobservatør
Samfundsambassadør
2. KRITISK OG POLITISK STRATEGI
Samfundsdebattør
a. Den afslørende konstruktivist
b. Den reformerende konstruktivist
c. Den rebelske konstruktivist
d. Den revolutionære konstruktivist
(Jf. Ian Hacking 1999; læs mere i Hansen & Sehested 2003: 22f.
Collin 2012: 338f I: Jacobsen et al. 2012)
43. MASTERPROJEKT MODUL
Genstandsdefinition: Stress er en objektiv tilstand
med bestemte egenskaber/symptomer; forhøjet blod-
tryk, søvnløshed, hukommelsesbesvær, angstanfald,
depression…
Problemformulering: Hvorfor opstår stress, hvilke
symptomer får det og hvad kan der gøres ved det?
Metode: Neutral registrering og generalisering via
teoretiske modeller, statistiske opgørelser,
sandsynlighedsberegninger, eksperimentelle forsøg,
evidens- og effektstudier
Sigte: Årsags-virkningsforklaringer (kausalitet)
Generelle mønstre og lovmæssigheder
STRESS I ET
REALISTISK PARADIGME
44. MASTERPROJEKT MODUL
STRESS I ET
FÆNOMENOLOGISK PARADIGME
Genstandsdefinition: Stress er mange forskellige ting
afhængigt af individers og gruppers erfaringer og
’livsytringer’
Problemformulering: Hvordan opleves og erfares
stress af de stressramte eller de potentielt
stressramte i deres hverdag?
Metode: Empatisk indlevelse, fortolkning eller
fordomsfrie og ’rige’ beskrivelse via Interviews,
fokusgrupper, deltagerobservation, felt-noter,
log-bøger…
Sigte: Subjektive og intersubjektive oplevelser,
forståelser og motiver (intentionalitet).
45. MASTERPROJEKT MODUL
Genstandsdefinition: Stress er mange forskellige ting
afhængigt af hvilke diskurser eller institutionelle
kontekster, der opstår og trækkes på i en given situation
Problemformulering: Hvad italesættes som stress,
hvordan dukker stress op i samfundet/videnskaben/
organisationen med hvilke konstitutive konsekvenser
for de (potentielt) stressramte …for xx, for xx…?
Metode: Beskrivende 2. ordens iagttagelser via
dokumentstudier og interviews
Sigte: Belysning (re/dekonstruktion) af den sproglige
klassifikationsproces, hvor stress bliver til, får en særlig
’normlignende’ karakter og præger forståelse og
handling.
STRESS I ET
KONSTRUKTIVISTISK PARADIGME
46. LEG MED PARADIGMER
TAG HVERT AF DE RESPEKTIVE TRE PARADIGMER
OG DISKUTÉR FØLGENDE:
? Hvordan defineres jeres genstand?
? Hvordan formuleres jeres problem?
? Hvordan undersøges jeres problem;
hvilke metoder kan bruges?
? Hvad er jeres ambition/erkendelsesinteresse?
? Hvad er projektets udsigelseskraft; hvad kan det
sige noget om og hvad kan I ikke sige noget om?
MASTERPROJEKT MODUL
47. HVORDAN FORHOLDE
SIG TIL ALLE PARADIGME-TILBUDDENE?
COPINGSTRATEGIEN
UNDERKASTELSESSTRATEGIEN
KAMPSTRATEGIEN
ANARKISTISK STRATEGI
MASTERPROJEKT MODUL
(Ingemann 2013: 227f)
Ukritiske
strategier
Kritiske
strategier
49. HVAD ER TEORI?
Teori er et abstrakt tankesystem med et
veludviklet begrebssæt, der konstruerer
og systematiserer viden på et fagligt felt
og danner forståelsesramme for feltets
observerede og analyserede fænomener.
MASTERPROJEKT MODUL
50. REALISTISK
PARADIGMES TEORISYN
FÆNOMENOLOGISK
PARADIGMES TEORISYN
KONSTRUKTIVISTISK
PARADIGMES TEORISYN
Teori er systematisering
af bekræftede erfaringer
på et bestemt område af
den objektive virkelighed
som den afspejler sig, og
hvis forløb den kan for-
klare og forudsige.
Teori skal kunne beskrive
og forklare generelle lov-
mæssigheder i praksis.
Teoretisk viden er lig med
objektiv, eksplicitérbar,
målelig og generel viden,
som kan be-/afkræftes.
Teori er videnskabeligt
baseret generel og
abstrakt viden om praksis
(praksis er beskrivbar og
kan forklares af en teori)
og for praksis (teori er
foreskrivende og kan/bør
omsættes direkte til/af
praksis; nytteværdi).
Teori er artikulering af op-
levet praksis. Teori udvikles
i tæt samspil med praksis;
via en dobbeltbevægelse ml
1. ‘Emic’ niveau (‘indefra’);
forskeren ser/beskriver
med deltagerens/ inside-
rens øjne. 2. ‘Etic’ niveau
(‘udefra’); forskerens ana-
lytiske refleksion, hvor han
/hun træder tilbage og ser
på sin emiske analyse gn.
teoretiske perspektiver;
relevansgjort af de
empiriske observationer.
Teoriarbejdet funderes på
åbne (tomme) begreber,
som man via feltet
etablerer og giver indhold.
Afgørende er åbenheden
overfor feltets mange
elastiske kategorier, tykke
beskrivelseslag og rige
tolkningsmuligheder.
Teori er en optisk linse eller et
iagttagelsesapparat med en
prædefineret kontur (indhold
/form), der lader empiri/
praksis komme til syne på
bestemte måder. Det er linsen
der skaber analyseobjektet,
som dermed ikke findes uaf-
hængigt af ‘blikket’. Perspek-
tivet sætter, hvad vi ser.
Når der ses gn. en særlig linse
blændes ting ude (teori er
kompleksitetsreduktion).
Til sikring af en nuanceret
iagttagelse, skiftes linse/
teoretisk optik/’indstilling’,
hvorved empirien tager sig ud
i et andet lys.
Teoretisk arbejde er en leg
med optikker og deres
forskelligartede syns vinkler;
på én gang konkurrerende og
supplerende virkeligheds-
konstruktioner.
51. HVORDAN BRUGER VI TEORI?
Som ‘dåseåbner’; der gør det muligt at få hul på et fænomen,
og diskutere det på systematisk vis
Som distanceskaber; der muliggør ‘behørig’ afstand til såvel
empirien som egne forforståelser/‘indsovsethed’ i feltet
Som begrebsleverandør; hvor der hentes inspiration til
relevante begreber og deres definitioner
Som fortolkningsmedie; hvorigennem de empiriske data kan
klassificeres, analyseres og reflekteres
Som diskussionsinitiator; hvorigennem empiriske observatio-
ner, analytiske resultater eller (alternative) teoretiske
antagelser kan diskuteres
Som disponeringsinstans; der kan strukturere analysen i
teoretisk genererede temaer eller efter teoretiske grund-
modeller (metateori)
MASTERPROJEKT MODUL
52. HVORNÅR BRUGER VI TEORI?
FØR
MASTERPROJEKT MODUL
ANALYSE
Indledning
UNDER
Diskussion
Perspek-
tivering
PROJEKT-
GRANTRISSEN
EFTER
53. HVILKE TEORETISKE REFLEKSIONER?
MASTERPROJEKT MODUL
1. Teori-valg
– begrundelse for teori
2. Teori-præsentation
– beskrivelse af teoriens substans
3. Teori-paradigme
– afdækning af teoriens
videnskabsteoretiske ståsted
4. Teori-kritik
– refleksion over teoriens svagheder &
udsigelseskraft
54. TEORIVALG
– BEGRUNDELSE FOR TEORI
Refleksioner om fx:
Hvorfor er teorien relevant/velegnet til et belyse
netop denne problemstilling?
Hvad sætter teorien fokus på?
Hvad er formålet med at medtage denne teori eller
disse udvalgte teoretiske begreber? Hvad kan de
bidrage med?
Hvordan forholder de forskellige begreber/ teorier
sig til hinanden? Er de supplerende eller
konkurrerende? Modstridende eller samstemmende?
Hvilken rolle spiller de hver især for projektet?
Hvornår og hvor i projektet er teorien på spil – og
med hvilke forskelligartede formål?
MASTERPROJEKT MODUL
55. TEORIPRÆSENTATION
– BESKRIVELSE AF TEORIENS SUBSTANS
Refleksioner om fx:
Hvornår er teorien fra? I hvilken kontekst; tid og rum er
den udarbejdet?
Hvad gør teorien til sit grundproblem/genstand?
Hvad udpeger den som sin løsning, hvad er dens sigte?
Hvilke nøglebegreber opererer den med? Hvordan
relaterer de sig til hinanden?
Hvilket analyseniveau arbejder teorien på;
makro/meso/mikro?
Hvordan forstår den individet, organisationen, ledelsen
etc., og andre for jeres problemstilling væsentlige
begreber?
MASTERPROJEKT MODUL
57. TEORIPARADIGME
– AFDÆKNING AF TEORIENS VIDENSKABSTEORETISKE STÅSTED
MASTERPROJEKT MODUL
Refleksioner om fx:
Ontologi: Hvad er teoriens grundlæggende antagelse om
verden/samfundet ’bag’ teorien? Hvordan definerer
teorien den udforskede genstand?
Epistemologi: Hvordan forholder teorien sig til det at
skabe viden? Hvilken status tildeler teorien den viden,
den formidler? Hvad er dens erkendelsesinteresse?
Metodologi: Hvilket metodologiske princip anlægger
teorien (atomisme/holisme/relationisme/situationisme)?
Hvilke undersøgelsesstrategi(er) ligges til grund for
dataindsamlingen?
Metode: Hvordan har teorien anskaffet sig sin viden?
Hvilke konkrete metoder har den betjent sig af?
59. Hvad handler
teorien om?
Hvilke antagelser,
begreber mv.
indgår i teorien?
Hvad er teoriens
erkendelses-
interesse; dens
formål og ambitioner?
Hvilken kontekst
udspiller teorien
sig indenfor?
Hvad tænker
teorien
ikke over?
[teori-kritik]
60. TEORIKRITIK
– REFLEKSION OVER TEORIENS SVAGHEDER & UDSIGELSESKRAFT
Refleksioner om fx:
Hvordan er teoriens interne konsistens; hænger den
sammen uden indre modsætninger/modsigelser?
Hvilke rimelige indvendinger er der fra alternative
teorier?
Hvad afgrænser teorien sig fra? Er den afgrænsning
begrænsende?
Hvad er teoriens forklaringskraft og dækningsgrad ift.
det undersøgte fænomen? Hvad kan teorien ’se’ og
hvad kan den ikke ’se’? Hvordan har teorien fungeret i
samspillet med empirien – har den haft ’huller’ ift. det
analytiske arbejde? Hvor har den været utilstrækkelig i
belysningen af problemstillingen?
MASTERPROJEKT MODUL
61. ”Teori uden empiri er tom,
Empiri uden teori er blind.”
(Pierre Bourdieu/C. Wright Mills)
Den sarkastiske vittighed:
”Teori er når man ved alt
– men ingenting virker.
Praksis er når alting virker,
men ingen ved hvorfor.
Hos os er teori og praksis
koblet sammen: Ingenting
virker – og ingen ved hvorfor!
Det gode tip:
De vise mænd:
Den gængse talemåde:
”Der er intet så praktisk som
en god teori.” (Kurt Lewin)
NÅR NU VI TALER OM TEORI…
MASTERPROJEKT MODUL
62. HVORDAN SPILLER TEORI & EMPIRI SAMMEN?
1. DEDUKTION - fra teori til empiri
2. INDUKTION - fra empiri til teori
3. RETRODUKTION - fra det umiddelbart sansede til
dets dybereliggende årsag
4. ABDUKTION - en kreativ gætteri-proces
5. ADAPTION - en vekselvirkende bevægelse
mellem teori og empiri
MASTERPROJEKT MODUL
- eller hvilke former kan vi anvende når vi drager slutninger i
vores analyser:
63. DEDUKTIV-INDUKTIV SLUTNINGSFORM
DEDUKTIV SLUTNING: Regelbaseret, teoritestende form.
Begynder med teoretiske antagelser eller hypoteser,
som efterfølgende testes mod empiriske observationer.
Vi afprøver en almen forståelse på enkelte tilfælde
– udleder det specifikke ud fra almene regler/principper.
INDUKTIV SLUTNING: Erfaringsbaseret, teorigenerende form.
Begynder med empiriske observationer og udleder derudaf
teori eller hypoteser. Vi slutter/generaliserer fra specifikke
erfaringer/enkeltobservationer til almen forståelse.
Kritik: 1. Forforståelsesforglemmelsen. 2. Induktionsfejlslutningen;
uholdbar slutning fra x-antal observationer til universel påstand;
‘så må alle svaner være hvide’, ups der var en sort…
Ergo: Vi kan aldrig slutte fra konkrete observationer til endegyldig
viden om verden.
MASTERPROJEKT MODUL
65. Vi slutter ved at tage udgangspunkt i nogle umiddelbart
iagttagelige og erfarede forhold, hvorfra der søges tilbage til
en række sammenhænge (strukturer og mekanismer), der kan
forklare disse forhold (jf. kritisk realisme).
Det er således en slutningsform, hvor begivenheder/fænome-
ner forklares ved at identificere mekanismer, der er i stand til
at producere disse begivenheder/fænomener.
Pointen er altså at rekonstruere mulighedsbetingelserne for
fremkomsten af et konkret fænomen.
Retroduktion inddrager hovedelementer fra induktion
(observationer, tilsyneladende regulariteter), der så efterfølges
af deduktiv hypoteseformulering (teori) om genstandens/
fænomenets kausale karakter. Denne teori gør det så derefter
muligt at observere lignende fænomener som særlige typer og
som værende relateret til andre fænomener på bestemte måder.
MASTERPROJEKT MODUL
RETRODUKTIV SLUTNINGSFORM
66. Kreativt baseret, pragmatisk hypotesedannende form.
Vi slutter på baggrund af kvalificeret/dristigt gætteri; formod-
ninger, foreløbige bud eller vilde skud om en given sammen-
hæng, som vi ikke i første omgang har belæg for, men som vi
fornemmer har en vis ræson og som vi laver mere eller mindre
plausible hypoteser om. Aduktion stammer fra C.S.Peirce
= det at se efter et mønster i et givet fænomen og
foreslå en hypotese. Peirce henter det fra Aristote-
les’ begreb ‘apagogue’ = et argument, der ikke er
nødvendigt, men enten sandsynligt eller muligt.
‘Ikke nødvendigt’ vil sige, at det ikke på forhånd kan
deduceres, men at det kun kan antages midlertidigt.
En abduktiv tænkning kan karakteriseres som en kreativ
hypotesedannelse, som kan lede til vildveje/omveje/genveje
– og som må afprøves enten induktivt eller deduktivt.
MASTERPROJEKT MODUL
ABDUKTIV SLUTNINGSFORM
Læs mere på http://abduktiv.dk
C.S. Peirce
1839-1904
67. Hjælperedskaber til at skabe nye fortolkningsideer;
v. A. Abbott; amerikansk sociologiprofessor
1. Søge-heuristikker: Vi låner forståelser (teorier/metoder) fra
et andet felt, der kan bruges i fortolkninger til aktuelle felt.
2. Argument-heuristikker: a) dekonstruktion; vi gør det velkendte
fremmed, problematisere det åbenlyse for at forstå det på nye
måder. b) turnaround; vi vender vante sammenhænge på
hovedet for derigennem at kunne se det kendte med nye øjne.
c) rekonceptualisering; vi tager det vi ikke forstår og behandler
det, som om det ikke var X, men fx Z.
3. Dikotomi-heuristikker: Vi bruger klassiske modsætningspar
fra videnskab og hverdag; realisme/konstruktivisme, holisme/
individualisme, voluntarisme/determinisme, forandring/stil-
stand, kontrol/tillid, leder/medarbejder, mand/kvinde etc. ,
dels som ordningsredskab, dels som afsøgningsredskab af
grænser; af mellemrumskategorier eller hybride former.
MASTERPROJEKT MODUL
Læs mere i: Brinkmann 2012: 83-86, Kap. 2, I: Jacobsen et al. 2012
ABDUKTIVE HEURISTIKKER
68. ADAPTIV SLUTNINGSFORM
Adaptiv teori [engl.sociolog D.Layder, 1998]
Argumenterer for vedvarende vekselvirkning mellem induktion
og deduktion; mellem empiriske data og på forhånd udvalgte
‘orienterende’ (baggrunds)begreber. Det en ‘modificeret
grounded theory’, der anerkender, at vi ikke kan erkende eller
undersøge verden uden forudgående teori, og at enhver fore-
stilling om tabula rasa derfor er utopisk og meningsløs.
Teori er dog altid åben for omfortolkning, udbygning eller
modifikation i mødet med empirien (teoretisk sensitivitet).
Teorien tilpasser sig (adaptiv) eller formes af indkomne empi-
riske fund – samtidig med at data selv filtreres gennem (og
tilpasses) det eksisterende teoretiske stof, der forekommer
relevant og som er tilgængeligt. Den adaptive slutningsform
er en dobbeltproces, hvor teori og empiri gensidigt beriger
hinanden.
MASTERPROJEKT MODUL
Citeret fra Jacobsen 2012, kap. 9, I: Antoft et al. 2012
70. HVAD ER ET CASESTUDIE?
En metodologi eller forskningsstrategi, hvor der foretages en
empirisk analyse af et samtidigt eller historisk fænomen i en
social kontekst, hvor fænomenet udfolder sig. (R. Yin)
Via casestudiet kan der opnås et dybere indblik i afgrænsede
enkeltområder (‘cases’), der kan forstås bredt som; en enkel
organisation, et bestemt individ, en speciel gruppe, et særligt
community, en specifik hændelse, en særlig beslutning
Baserer sig typisk på flere metodeformer/data kilder – og
kan indskrive sig i såvel et realistisk, fænomenologisk som
konstruktivistisk paradigme, hvormed casestudiet antager
forskellig form og formål.
Casestudiet hører til gruppen af “dynamiske/cykliske/-
additive” designs, hvor undersøgelsen kan udvikle sig
undervejs, hvor nye spørgsmål, nye datakilder og evt. nye
cases kan komme til efterhånden
MASTERPROJEKT MODUL
71. CASESTUDIETS DESIGN – TO GRUNDFORMER
MASTERPROJEKT MODUL
INTENSIVE CASESTUDIER
Single-case
Intrinsisk (egenværdi);
casen er unik/ene-
stående/værd at
undersøge i sig selv
Dybde og detalje-
rigdom i data
EKSTENSIVE CASESTUDIER
Multiple-cases
Ekstrinsisk (ydre værdi);
cases er instrumenter til
at undersøge et teore-
tisk interessant tema –
og til at identificere
mønstre af ligheder og
forskelligheder i data
Bredde, replikation og
komparation af data
72. MASTERPROJEKT MODUL
Jf: Antoft & Salomonsen 2012, I: Jacobsen & Jensen (kap.1) + Antoft et al. (kap. 5)
Videnskabelig tolkning har afsæt
i empirisk viden/data
Videnskabelig tolkning har afsæt i
teoretisk viden
Formål
At ska-
be ny
empi-
risk
viden
ATEORETISK CASESTUDIE;
a) Feltarbejde, der ud fra på
aktørers subjektive oplevelser.
afdækker unikke sociale mønstre
og processer.
b) Samtidshistoriske/diagnos-
tiske studier, der afdækker soci-
ale fænomener, der er under-
belyste og u(er)kendte
TEORIFORTOLKENDE CASESTUDIE:
Teori vælges ud fra projektformål,
analyseniveau og empirisk felt.
Teori fungerer som ramme,
hvorudfra man afgrænser sin case,
strukturerer og analyserer sit
empiriske materiale samt diskute-
rer, hvorvidt og hvorledes ens case
har en generel eller unik karakter.
Formål
At ska-
be ny
teore-
tisk
viden
TEORIGENERERENDE CASESTUDIE:
Der savnes teori på området eller
den eksisterende er mangelfuld,
derfor søges der fx via Grounded
Theory at skabe gyldige teore-
riske slutninger ud fra ens egne
empiriske fund
TEORITESTENDE CASESTUDIE:
Der tages afsæt i etablerede teorier
ift. case valg og afgrænsning, for-
tolkning og analyse. Casen skal
bibringe viden, der kan bekræfte,
nuancere og videreudvikle eksiste-
rende teori – samt identificere
grænsebetingelser for en given
teoris gyldighedsområde
CASESTUDIETS FORMÅL – FIRE TYPOLOGIER
73. 1. ATYPISKE/EKSTREME CASES
vælges;
a) hvis casen udtrykker en ny kombination af mere
eller mindre kendte forhold, som ikke før har været
gjort til genstand for nøjere undersøgelse.
b) hvis man ønsker at afprøve nye teoretiske begreber
og sammenhænge.
c) hvis casen anses som ‘enestående’/eksemplarisk;
enten særlig vellykket (best case) eller særlig
mislykket/problemfyldt (worst case)
MASTERPROJEKT MODUL
UDVÆGELSESSTRATEGIER I
74. 2. KRITISKE CASES
vælges hvis hensigten er at teste og ikke mindst udfordre
eksisterende teori/antagelser med kritisk empirisk
materiale for evt. at kunne revidere eller udbygge
teorien/ antagelsen. Kritiske cases er ‘ekstreme’ cases
ift. en given teoris/ antagelses gyldighedsområde.
Der ledes her typisk efter enten ‘mest sandsynlige’ cases
eller ‘mindst sandsynlige’ cases; dvs. cases, der enten
klart vil kunne bekræfte (verifikation) eller afkræfte
(falsifikation) udsagn og hypoteser.
3. PARADIGMATISKE CASES
vælges hvis den antages at kunne danne skole eller
fungere som metafor for, være mønstereksempel eller
prototype på det område, som casen vedrører. (fx Foucaults
panoptikon-figur som symptom på et selvdisciplineringssamfund)
MASTERPROJEKT MODUL
UDVÆGELSESSTRATEGIER II
75. 4. KOMPARATIVE CASES
vælges hvis sigtet er gennem sammenligning af flere cases:
a) At skabe systematisk viden mhp. at generalisere (statistisk/
teoretisk); flere cases giver antageligvis mere robuste,
potentielt repræsentative resultater.
b) At skabe viden om såvel generelle som unikke træk ved
casene; at opbygge nuanceret viden om fællestræk og forske-
lligheder og derved skabe et bredere forståelsesgrundlag.
C) At finde og teste sammenhænge ml. det fænomen der
undersøges og dets kontekst. Der ledes her enten efter de
‘mest uens’ [heterogene] cases (når man ikke på forhånd har
en forventning om, hvilke faktorer der kan påvirke/forklare,
det som ønskes undersøgt) – eller de ‘mest ens’ [homogene]
cases (når man ønsker at teste robustheden af en mulig
sammenhæng, man på forhånd formoder påvirker fænomenet
MASTERPROJEKT MODUL
UDVÆGELSESSTRATEGIER III
76. H. Neergaard 2001: 23f (Udvælgelses af cases i kvalitative undersøgelser)
78. HVAD ER METODE?
”En videnskabelig metode er en
systematisk fremgangsmåde som kan
[og skal] ekspliciteres så læseren har
mulighed for at følge (gentage)
undersøgelsen og på de beskrevne
præmisser nå frem til samme resultat.”
(Rienecker & Jørgensen 2014: 233)
MASTERPROJEKT MODUL
79. METODISKE BEGRUNDELSER
Ift. metodevalg: Hvorfor lige denne metode?
(set ift. rammer/ressourcer, paradigmatisk
tilhørsforhold, prob.formulering og projektformål)
Ift. metodebrug: Hvordan anvendes metoden
i din særlige projektsammenhæng?
Ift. metodepluralisme: Hvilke forskellige metoder
tages i anvendelse? Hvilke formål har de hver i
sær? Hvordan forholder de sig til hinanden?
Ift. metodekritik: Hvilke utilstrækkeligheder har
de(n) valgte metode(r) generelt og specifikt ift
aktuelle projekt? Hvad skyldes det? Hvordan kan
der dæmmes op for de metodiske svagheder?
MASTERPROJEKT MODUL
80. METODE PLURALISME
MASTERPROJEKT MODUL
METODETRIANGULERING (realistisk paradigme)
Vi bruger flere metoder for at opnå mere ”sikker”
viden, så validiteten bliver bedre (vi kommer
tættere på ”sandheden”).
Kompleksitetsreduktion!
METODEKOMBINATION (fæno/konstruk.paradigme)
Vi kombinerer flere metoder for at få
kompleksiteten frem, flere nuancer, flere
”stemmer”, mere mangfoldighed.
Kompleksitetsforøgelse!
82. DOKUMENT-METODEN I
Dokumenter er ‘sprog, der er fikseret i tekst og tid’;
det er typisk tekstmateriale, men kan også være
talmateriale og billede-materiale.
Dokumenter nyder det privilegium på én gang at
være forfattet i given tid/rum – og samtidig være
relativ uafhængig af tid/rum; teksten kan læses igen
og igen; dens varighed sikres gn. genlæselighed.
Dokumenter er (naturligvis) ikke produceret med det
formål at skulle indgå i en projektrapport og de er
således uafhængige af dokumentanalytikeren. Der
dog selv sagt læser dem på forskellig vis og i en
anden tid/rum kontekst.
MASTERPROJEKT MODUL
83. DOKUMENT-METODEN II
Dokumenter (skrevne) har en mangfoldig karakter:
a) Primære dokumenter, produceret mhp. cirkulation i et
afgrænset/lukket forum (fx mødereferater, personlige breve,
forhandlingsoplæg, interne notater, fortrolige dokumenter)
b) Sekundære dokumenter er i princippet tilgængeligt for alle
som måtte ønske det på et tidspunkt i umiddelbar nærhed af
den begivenhed eller situation som dokumentet refererer til
(fx lovtekster, regeringsrapporter, avisartikler, nyhedsindslag,
policy-papirer, hensigtserklæringer fra virksomheder)
c) Tertiære dokumenter er offentligt tilgængeligt og er en
analytisk bearbejdning af begivenheder og situationer en vis
periode efter, at disse har udspillet sig (fx publicerede
memoirer, historiske beretninger, baggrundsartikler,
videnskabelige publikationer, virksomhedsregnskaber )
MASTERPROJEKT MODUL
Lynggaard 2010: 138f, I: Brinkmann & Tanggaard 2010
84. 1. Relevanskriterie:
Teksten udvælges fordi den er relevant ift. den undersøgte
problemstilling og antages at bringe ny og interessant
viden herom
2. Seriøsitetskriterie:
Teksten udvælges fordi det er en såkaldt ‘plejet tekst’; dvs.
den er sproglig gennemarbejdet, argumentativt udfoldet
og anvender begreber med omhu (fx love, betænkninger,
vejledninger, redegørelser, notater, rapporter, pjecer).
NB: Dette kriterie gælder selvsagt ikke for studier af fx
hverdagssituationer hvor mere spontane og mindre ‘plejede’
tekster har større relevans.
3. Autoritetskriterie:
Teksten udvælges fordi afsenderen tillægges en særlig
central funktion og betydning i feltet.
MASTERPROJEKT MODUL
DOKUMENT-METODEN III
POTENTIELLEUDVÆLGELSESKRITERIER
85. 3. Intertekstualitetskriterie:
Tekster henviser og udpeger hinanden som dele af et
sammenvævet net; et tekstkorpus, hvor de eksplicit/
implicit abonnerer på hinanden. Selvafgrænsningskriterie;
følg forbindelsestrådene i nettet. [sneboldmetoden]
4. Monumentkriterie:
Tekster der ’rager op’ og udgør knudepunkter på
feltet/indenfor tekstkorpusset. De tilsyneladende
‘eksemplariske‘ tekster, der på en særlig klar/interessant
måde illustrerer en særlig pointe, udtrykker et bestemt
synspunkt, der er forskelssættende og bryder med
hidtidige/typiske forestillinger.
NB: Kritik: 1. Glemmer ‘abort-dokumenterne’. 2. Spiller ikke
nødvendigvis en afgørende rolle ift. aktørers forståelse af egen
hverdagspraksis.
MASTERPROJEKT MODUL
DOKUMENT-METODEN IV
POTENTIELLEUDVÆLGELSESKRITERIER
86. 1. Forståelsestrin: Læs & forstå : Hvem har skrevet teksten?
Til hvem? Hvornår? I hvilken kontekst? Hvorfor? Hvad er
dens indhold/budskab?
2. Reproduktionstrin: Sortér & komprimér: Hvilke temaer/
grundproblematikker slår teksten an? Hvilke nøglebegreber
indgår? Hvilke centrale passager/citater fortætter tekstens
pointer? Hvilket netværk af andre tekster indgår den i;
følger den op på eller skriver sig op imod?
3. Analytisk trin: Relatér & analysér: Hvordan relaterer teksten
sig til projektet, dets forskningsspørgsmål og anvendte
begreber? Hvilke vinkler giver den på det? Hvilken viden
bidrager den med?
4. Kritisk trin: Diskutér & vurdér: Hvilke ‘blinde pletter’ har
teksten? Hvad udelukker den? Er der alternative tekster,
der peger i en anden retning; hvad er deres kritik? etc. etc.
MASTERPROJEKT MODUL
DOKUMENT-METODEN V
FIRETEKSTLÆSNINGSTRIN
87. Dokumentanalytiske studier har hhv. fokus på:
1. Indholdet: Dokumenters indhold, stil, struktur,
genre og ‘konstitutive konsekvenser’
[Hvad står der og hvad betyder det?]
2. Tilblivelsen: Dokumenters produktionsproces.
Hvordan er teksten blevet til? Hvorfor har den
fået dette specifikke indhold og ikke et andet?
3. Modtagelsen: Dokumenters konsumptions-
proces: Hvilke konsekvenser har teksten? Hvad
sker der når den bliver læst/anvendt/oversat i
forskellige sociale sammenhænge?
MASTERPROJEKT MODUL
DOKUMENT-METODEN VI
Justesen & Mik-Meyer 2010: Kapitel 6
88. REALISTISK PARADIGMES
DOKUMENTSYN
FÆNOMENOLOGISK PARA-
DIGMES DOKUMENTSYN
KONSTRUKTIVISTISK PARA-
DIGMES DOKUMENTSYN
Dokumentet er et kildema-
teriale, der neutralt afspej-
ler bestemte sagsforhold/
hændelsesforløb. Doku-
ment; latinsk ‘dokumentum’
= bevis, vidnesbyrd eller
belærende eksempel.
Dokumentet beviser forhold
der ligger uden for teksten
selv; den er et formidlings-
redskab, der giver direkte
adgang til virkeligheden.
Dokumentet er en entydig
enhed, der bør være syste-
matisk renset for spor af
usikkerhed, flertydighed og
subjektivitet. En ‘forfat-
terløs’ tekst, der leverer
saglige informationer og
hvis udsagn kan tages for
pålydende. Læsningen er
indholdsfokuseret og
kildekritisk ift. grad af
troværdighed, neutralitet og
repræsentativitet.
Dokumentet har ikke en
iboende betydning, men
bliver kun meningsfuldt i
det omfang det fortolkes
og sættes i relation til su-
bjektive meningsprovinser.
a) Analyse af ‘hverdags-
tekster’ og deres skitse-
ring af det organisatoriske
hverdagsliv og aktørernes
(inter)subjektive oplevelse
af det.
b) Analyse af officielle
dokumenter og hvordan
subjekter opfatter, fortol-
ker og anvender doku-
menter – ikke hvad disse
dokumenter i sig selv siger
eller ikke siger.
c) Forskerens tekstlæsning
sker på tekstens præmis-
ser; i dets umiddelbare
fremtrædelse; som sym-
bolsk ‘fact’ indenfor en
given livsverden
a) Dokumentet har ikke en
entydig og stabil betydning;
konteksten spiller en rolle for
dets tilblivelse, fremtrædelse
og konsumption. Situeret do-
kument. Tekstanalytikerens
opgave er ikke blot at analy-
sere teksten, men konteksten.
b) Dokumentet er ikke et pas-
sivt materiale; det er et sym-
bolsk artefakt, der ‘gør’ noget;
definerer og klassificerer sager
og subjekter på bestemte
måder. Skriftlig kommunika-
tion er ‘flat pages’ der former
‘round bodies’. Tekstanalyti-
kerens opgave er at vise hvor-
dan teksten fremstiller be-
stemte forhold som faktuelle/
objektive/ubetvivlelige – og så
vise at dette er en kontingent
konstruktion
89. TEKSTENS EGET ‘SPILLENDE NÆRVÆR’
I en fænomenologisk læsning lader man sig
lede af
”…ordets stille og varsomme bekendelse til
et papirs hvidhed, hvor det hverken kan have
lydklang eller samtalepartner, hvor det ikke
har andet at sige end sig selv, og intet andet
at gøre end at stråle i skæret af sin væren.”
(Foucault 1999: 350, citeret i Rennison 2003: 43)
MASTERPROJEKT MODUL
90. INTET DOKUMENT ER HARMLØST
”…selv dokumenter, der virker harmløse og blot
synes at beskrive verden, som den tager sig ud,
er med til at lede vores tanker og styre vores
handlinger i kraft af de ord og begreber, der
anvendes. For alle tekster kategoriserer, define-
rer, sorterer, inkluderer og ekskluderer, og
selvom det er gjort nok så diskret, så kan ingen
dokumenter sige sig helt fri.”
(Duedahl 2012: 64, I: Antoft et al 2012)
MASTERPROJEKT MODUL
91. INTERVIEW-METODEN
Et ’inter-view’ [’mellem synspunkter’] – dvs. en udveksling af syns-
punkter (iagttagelser, erfaringer, ideer, meninger) mellem to el.
flere personer, der taler sammen om et tema af fælles interesse.
Interviewet er kendetegnet ved;
1. Et forudgivet formål, der er skabt af undersøgelsens
problemstilling og således bestemt af intervieweren
2. Et organiseret forløb, der er formet efter en mere eller mindre
struktureret interviewguide
3. En bestemt rollefordeling med intervieweren som den
spørgende og lyttende – og interviewpersonen som den
svarende og fortællende
4. Et dokumentationskrav; typisk indløs via elektronisk
lydoptagelse og transskribering [af væsentligste dele]
5. En særlig kontekstuel setting; det foregår under særlige beting-
elser, indenfor bestemte institutionelle forhold, ml. særegne
personer, hvilket påvirker interviewets form, forløb og indhold.
MASTERPROJEKT MODUL
92. REALISTISK PARADIGMES
INTERVIEWSYN
FÆNOMENOLOGISK PARA-
DIGMES INTERVIEWSYN
KONSTRUKTIVISTISK PARA-
DIGMES INTERVIEWSYN
En formaliseret ordveksling
som søger entydige svar,
der på gyldig vis afspejler
en objektiv virkelighed.
Interviewpersonen ses som
repræsentativ respondent,
der evner at udtrykke noget
universelt og kontekst-
uafhængigt.
Intervieweren er som
‘minearbejderen’, der graver
efter og udvinder ‘guld’;
informationer, der ligger
‘derude’ parate til at blive
indsamlet.
Intervieweren er et ‘talende
spørgeskema’, der definerer
og kontrollerer ud fra en
standardiseret og strukture-
ret interviewguide med vel-
afgrænsede spm. og lukke-
de svarkategorier (annule-
ring af ‘interviewer-effekt’)
En dialogisk interaktion,
der via aktiv lytning, søger
detaljerede beskrivelser af
hvordan bestemte fæno-
mener opleves fra et
førsteordensperspektiv.
Interviewet giver privilege-
ret adgang til personers
oplevelse af deres livs-
verden; til ‘øjenvidnets’
fortælling om, hvad han/
hun så, hørte, tænkte og
følte. Interviewpersonen
ses som et enestående
subjekt, hvis livsverdens-
beskrivelse styrer samtal-
ens retning og indhold.
Intervieweren er som ‘den
rejsende’, der fordumsfrit
lader sig bevæge ad ufor-
udsete stier og skildrer det
oplevede; på ‘de indfød-
tes’ præmisser.
En social teknologi, der i sig
selv konstruerer interview-
personens situerede viden og
former hans/hendes erfar-
ingsbevidsthed. Interviewet
kan aldrig være en vej til indre
‘begivenheder’; følelser,
perceptioner, erfaringer.
Det væsentlige er konteksten;
dvs. selve interviewsituationen
(sprog/status /autoritet) og
de omkringliggende sam-
fundsfortællinger, der skaber
betingelserne for ip’s væren.
Interviewpersonen er en
institutionel informant, hvis
viden/identitet trækker på
tilgængelige diskursive
ressourcer og menings-
repertoirer. Intervieweren er
en analytisk medkonstruktør,
der inviterer til refleksion,
diskussion og variation heraf.
94. 1. Hvorfor? Hvilket formål er der med interviewet?
Hvad skal det anvendes til; kunne sige
noget om? Hvilken status har det i
projektet?
2. Hvad? Hvilket problem skal undersøges i
interviewet? Hvilke temaer og begreber
ønskes afsøgt? Hvad skal der spørges
til? (faktuelle, substantielle, konteks-
tuelle spørgsmål).
3. Hvem? Hvilke personer er relevante at
interviewe? Hvor mange skal der
interviewes?
HV-SPØRGMÅL TIL
DESIGN AF INTERVIEWS I
MASTERPROJEKT MODUL
95. ANTAL INTERVIEWS?
Problem kriterie; antallet/udvalget skal repræsentere
vigtige karakteristika ift. problemstillingen.
Pragmatisk kriterie; antallet er afstemt efter projektets
rammer, varighed og ressourcer.
Redelighedskriterie; antallet skal sikrer en troværdig
grund at konkludere på.
Grundighedskriterie; antallet skal være realistisk
passende ift. at kunne lave en sober og gennem-
arbejdet analyse af hvert af interviewene.
Mæthedskriterie; antallet er bestemt af redundans i
oplysninger; når yderligere interviews ikke giver mere
relevant viden, men blot gentager det allerede, flere
gange hørte [første 20 pct = 80 pct. info – sidste 80 pct = 20 pct. info]
MASTERPROJEKT MODUL
96. 4. Hvornår? På hvilket tidspunkt i projektperioden er det
ideelt at interviewe? Skal interviewet bruges;
a) udforskende til i begyndelsen at styrke fakta
og fornemmelser (eksplorativt interview),
b) fagligt underbyggende når teorien skal på
plads (ekspertinterview), c) forud for analysen
som informativt kildegrundlag (dybdeinterview
eller målrettet emneinterview), c) under analy-
searbejdet ved behov for yderligere informati-
oner (uddybende interview), d) efter analysen
som refleksivt indslag (perspektiverende in.view)
5. Hvor? Via hvilket ‘medie’; telefon, mail, skype, face-
to-face skal interviewet foregå? Hvis ansigt-
til-ansigt; på hvilken location skal interviewet
foregå; i hjemmevante omgivelser eller på et
neutralt sted?
HV-SPØRGMÅL TIL
DESIGN AF INTERVIEWS II
MASTERPROJEKT MODUL
97. 6. Hvordan? Hvordan skal interviewet formes og forløbe?
HV-SPØRGMÅL TIL
DESIGN AF INTERVIEWS II
MASTERPROJEKT MODUL
Løs strukturFast struktur
Begrænset standardiseringUdpræget standardisering
EksplorativHypotesetestende
Dybde/unikhedUdbredelse/universalitet
Individuelt interviewFokusgruppeinterview
MeningssammenstødMeningssammenhæng
98. AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL I
Indledende spm.: Opvarmende åbningsspm.; fx ‘Kan du sige mig
noget om…?’ ‘Når jeg siger X, hvad siger du så?’
Problembesvarende spm.: Direkte relateret til ens forsknings-
spørgsmål, der kræver præcise svar. [Få dem til at svare på din
problemformulering]
Opfølgende spm.: Uddybende spm. om det samme for at holde
fortællingen kørende, eller særlige gestus; nikke, ‘uhm’
Sonderende spm.: Helt åbne og afsøgende spm., el. spm. der
efterlyser mere detaljerede beskrivelser af det sagte;
fx ‘Kan du sige noget mere om det?’
Specificerende spm.: Direkte spm. mhbp. specifikke beskrivelser
af oplevelser/hændelser/følelser; fx ‘Hvad gjorde du så?’
Papegøje-spm.: Gentager det ip netop har sagt i håb om uddybning
MASTERPROJEKT MODUL
99. AT SPØRGE - INTERVIEWETS FØRSTE POL II
Pågående spm.; Direkte gåen til svarerne. Fx ‘Nu siger du godt
nok, at XX, men kunne det ikke tænkes, at Y…’ Eller: ‘Jeg synes
måske det er lidt modsigende det der…’
Projektive spm.: Man spørger ikke om, hvad ip. selv mener eller
tænker, men om, hvad han/hun tror andre mener og tænker om
et givet emne; ‘Hvad ville din kollega mon sige om det?’
‘Hvordan har andre oplevet det, tror du?’
Fortolkende spm.: Spørgsmål, der sikrer den rette fortolkning;
‘Du mener altså…’ ‘Har jeg forstået dig ret…?’
Strukturerende spørgsmål: Spørgsmål, der markerer emneskift;
‘Nu vil jeg gerne tale om…’
MASTERPROJEKT MODUL
UNDGÅ: Ledende, lange, lukkede (ja/nej), dobbelte og flertydige,
provokerende, indforståede, teoretiske og abstrakte spørgsmål
101. MASTERPROJEKT MODUL
AT LYTTE - INTERVIEWETS ANDEN POL
At lytte til det sagte: Forstår du det, der siges?
At lytte til det ikke-sagte: Forstår du meningen med, at
det siges på denne måde?
At lytte på tiltalen: Forstår du hvordan du gestaltes som
lytter i den andens ord? Hvordan bruger den anden dig
som lytter?
At lytte til egne følelser: Forstår du hvordan den andens
ord og tiltale berører dig? Hvordan det vækker sympati
eller antipati?
At lytte til det ubevidste: Forstår du, at du intuitivt
søger efter mønstre, sammenhænge og mening i det
sagte? Fordomsfri lytning (fænomenologi) versus
Fortolkende lytning (hermeneutik)
102. FIF TIL FORLØB
MASTERPROJEKT MODUL
Justesen & Mik-Meyer 2010: 60, m.ref. til Gillham 2005: 31f. Se også Ib Andersen s.157f
103. FIF TIL FORM
MASTERPROJEKT MODUL
Vis I ikke er grønskollinger, men gør det med en
vis ydmyghed (camouflér svagheder, styrk styrker)
Spil dumme af og til, ‘bevidst naivitet’ – fasthold
en balance mellem kompetence og uvidenhed
(åbent sind – ikke tomt hoved)
Tag initiativ, styr processen, bevar overblikket,
men vær åben for alternative veje
Accepter tavshed og pauser
Vær mere lyttende end snakkende
Betragt respondenten som yderst interessant
– lad ikke blikket vandre...eller øjnene rulle...
Vær vedholdende og analyserende
104. DIT INTERVIEW-DESIGN
1. Reflektér over designet af dit projekts
interviews; svar på HV-spørgsmålene og
formulér konkrete interviewspørgsmål
2. Spar med sidemanden om jeres
respektive interviewdesign
[interview om interview]
MASTERPROJEKT MODUL
105. 7. Hvad så Hvordan skal interviewmaterialet
bagefter? bearbejdes, tolkes og analyseres?
Hvilke konklusioner kan der drages på
baggrund af datamaterialet?
Hvordan skal resultaterne fremstilles
og formidles?
[det ser vi på i næste seminargang…]
HV-SPØRGMÅL TIL
DESIGN AF INTERVIEWS IV
MASTERPROJEKT MODUL
106. 8. Hvilke etiske hensyn?
Indhent ‘informeret samtykke’ dvs. informér om; a) formålet
med projektet, b) hvilke informationer der ønskes og hvor-
dan de tænkes anvendt og fremstillet i projektet, c) øvrige
interviewede personer, d) opbevaringen og håndteringen
af datamaterialet, e) afrapporteringen af projektet.
Tilbyd at interviewpersonerne får egne citater til gennemsyn.
Sørg for at involverede undersøgelsessubjekter så vidt
muligt anonymiseres så personidentificerende oplysninger
derved sløres.
Under særlige forhold kan projektet fortrolighedsstemples.
Undlad at diskutere/omtale sensitive/personlige oplysninger
om undersøgelsesdeltagerne med uvedkommende.
Alt i alt: Opfør dig almindelig menneskeligt ordentligt.
HV-SPØRGMÅL TIL
DESIGN AF INTERVIEWS III
MASTERPROJEKT MODUL
107. UDFORDRINGER VED
AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION I
MASTERPROJEKT MODUL
Skjult forforståelse: Vanskeligt at være bevidst om
betydningen af ens forforståelse om egen organisation;
forudfattede meninger, selvfabrikerede teorier - og
dermed lægge distance til og få perspektiv på
problemstillingen.
Selektiv perception: Særlige forhold bemærkes, mens
andre forhold ikke ses i tilstrækkeligt omfang; man
overser noget, når man undersøger i et velkendt miljø.
Fastetablerede relationer: Sym- og antipatier overfor de
interviewede påvirker spm./svar – og de interviewedes
forhåndsbillede af intervieweren bestemmer, hvad der
kan/bør siges til vedkommende; det sagte vinkles
antageligvis anderledes, fordi man kender hinanden.
108. UDFORDRINGER VED
AT INTERVIEWE I EGEN ORGANISATION II
MASTERPROJEKT MODUL
Forsvunden naivitet: Som kendt kollega kan man ikke
påberåbe sig den fremmede forskers legitime naivitet
– og derved potentielle videns provenu.
Hæmmet fortrolighed: Ud fra ip’s frygt for, at ‘det jeg
siger kan slippe ud’, kan indfangningen af private/
følsomme/konfliktfyldte aspekter vanskeliggøres.
Tilslørede resultater: Fremfor at afsløre ubekvemlige
ting; organisationens ‘fy-fænomener’; risikeres en
tilsløring heraf: ‘Tør jeg, vil jeg, burde jeg lade være
med at fortælle ‘sandheden’? Mod. Strategi. Etik.
109. SUM TO-OG-TO
Hvordan undgå at ens insiderprivilegium ;
med solidt for-kendskab, netværk, nemmere
acces/accept, øget motivation og styrket forandringslyst
- transformeres til et insiderproblem?
Hvordan håndteres det at være ‘forsker’
i egen organisation?
MASTERPROJEKT MODUL
110. MULIGE LØSNINGER PÅ INSIDERPROBLEMET
Bevidstgør dine forforståelser om organisationen
Vær Rasmus Modsat, spil djævlens advokat og led
systematisk efter data, der er i strid med dine
antagelser; data som udpeger andre forklaringer.
Gå de gængse forklaringer på organisationens
problemer efter i sømmende; fx ‘dumme-svin-
syndromet’, ‘hvor-er-vi-specielle-syndromet’ og
‘det-er-kulturen-her’-symdromet
Bring distance ind ved at anbringe en eller flere
teorier mellem en selv og ens organisation.
Tiltrængt abstraktion.
Find en eller flere sparringspartnere.
MASTERPROJEKT MODUL
Ry Nielsen & Repstad 2006: Når mauren (myren) også skal være ørn.
111. MYREN & ØRNEN
MASTERPROJEKT MODUL
Alt i alt:
Udforsk fra
mellemrummet:
Lær at agere på
grænsen mellem den
deltagende insider
med dybtgående
sans for relevante
detaljer (MYREN)
Og den observerende
outsider med det
store udsyn og
overblik (ØRNEN).
Fra nærhed til
distance og tilbage
igen
112. SÅ NÅEDE VI IGENNEM
MASTERPROJEKT MODUL
FARVEL &
TAK FOR I DAG!
