Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Portfolio: Biografisk teknologi -
mellem selvfremstilling og
stilladsering af læring
Niels Henrik Helms
UCSJ
Portfolio
Hovedpunkter
• Portfolioens genetik
• Portfolioens mekanik
• Portfolioen i en professionsoptik
• Skolen et læringsrum med ...
Man kan jo starte forskellige steder
Portfolioens historie
• Portfolio – Klassisk
• Portfolio – Moderne -individet
• Portfolio – almengørelsen af individet
- Og
• Mennesket er blevet et selvrefleksivt projekt
• Fordi
En model
Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” -
inklusion vha. eksklusion
: Bliv som de andre eller få en fremtid!
Her passer portfolioen jo rigtig godt ind?
..eller med Luhmann
Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må
motivere sig selv og komme med egenbidrag til det s...
Historisk
Vi skabes
Levnedsbogen (dokumentation af, at der ikke er udfald)
Vi skaber os - jeg skaber mig?
Portfolioen (Dok...
• Jeg - mig (selvrefleksion)
• Mig - dig (reifikation)
• Jer - mig (almengørelse)
Model
1. Ordens
læring
2. Ordens
læring
3. Ordens
læring
Individ Professionel
Privatsfære
”Arbejds-
portfolio
Semi-offentl...
Model
Model
Model
Vores Uddannelsesperspektiv
• Udvidet professionsbegreb:
• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
• Iagttage, skabe form...
T-Kompetencer – innovation skabes i fler-
faglighed – kræver faglighed
3. marts 2015
Slide 19
Professions - Bachelor
Eksplicit viden
(kvalifikationer)
Processuel viden
(kompetencer)
Emergerende
viden
(innovation)
Professionelt videngrundla...
Hvad sker der med den ”fremmede deltager”?
• Uddannelse som narrativitet
• Uddannelsesfortællinger
• ”Scripts” for uddanne...
Forskellige paradigmer i spil:
Begge bærer refleksionen
– Rationel selvkontrol
– Ekspressiv artikulation
Rationel selvkontrol
Store fremskridt
Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder
præferencemaksimering, karrierep...
Ekspressiv artikulation
Reaktion mod den rationelle selvkontrol
Udforskning af det indre - og den menneskelige
selvudfolde...
I dag
• Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag:
– Den ydre fx ekstrem sport
– Den indre fx i det nyreligiø...
Altså:
• Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det
• Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv
artikulering
I forhold til vores epistemiske systemer
Epistemiske strategier
Profession ”Iramme-
sætning”
Epistemiske
forbindelser
”Loops”
Sygeplejersker Bred portfolio af
stra...
Praksischock!!!
Tematiseringer
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Pædagog ”Skal kunne tale
med”
Lærebogstyranni
Skærmnin...
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præference
Sygeplejerske Handletvang
Forhandle
Positionere
Patient/profession On...
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk
præferance
Lærer ”Skal formidle”
Relation som
betingelse for
formidling/middel
L...
”Skolen”
- Og
Den moderne ”skole” skal netop være læringsrum for at være
anderledes i modsætning til den traditionelle uddannelse, ...
Skolens opgave
Artikulering
Faglighed og fejlzoner
Øvelse gør mester
Refleksionsfrie zoner
At være fremmed - distinktioner
Skolen er en skole er en skole –
Distintionsindskrivelse i forhold til andre
sammenhænge
Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse...
Forskellige læringskontekster
Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler,
værdier og vurderingskriterier
Kompetencens karakter
• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ,
situation og kontekst
• Det er heller ikke...
Emplotment
Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser
og betingelser.
Snarere en forståelig konf...
Refleksionsfrie zoner
10 000 timer
Den svenske psykolog ANDERS K ERICSSON, har undersøgt de tog
estimerer, at det tager 10000 timer at blive eks...
Fornemmelse for
Gentagelsens variation
Grænsekrydsningens dobbelthed
det er komplementære kræfter, at det netop er gentage...
Så:
Så vi skal både være i det ( det refleksionsfrie beskyttelsesrum)
Og vi skal være udenfor (samspillet med flere forske...
Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC
Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC

Oplæg om portfoliopædagogik

  • Login to see the comments

  • Be the first to like this

Portfoliopædagogik på pædagoguddannelsen UCC

  1. 1. Portfolio: Biografisk teknologi - mellem selvfremstilling og stilladsering af læring Niels Henrik Helms UCSJ Portfolio
  2. 2. Hovedpunkter • Portfolioens genetik • Portfolioens mekanik • Portfolioen i en professionsoptik • Skolen et læringsrum med særlige betingelser • Refleksionsfrie zoner • Q & A 3. marts 2015 Slide 2
  3. 3. Man kan jo starte forskellige steder
  4. 4. Portfolioens historie • Portfolio – Klassisk • Portfolio – Moderne -individet • Portfolio – almengørelsen af individet
  5. 5. - Og • Mennesket er blevet et selvrefleksivt projekt • Fordi
  6. 6. En model
  7. 7. Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion
  8. 8. : Bliv som de andre eller få en fremtid!
  9. 9. Her passer portfolioen jo rigtig godt ind?
  10. 10. ..eller med Luhmann Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må motivere sig selv og komme med egenbidrag til det sociale, defineret som dets inklusion, men samtidig paradoksalt nok ekskludere sig selv for ikke at gå i et med baggrunden, det sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)
  11. 11. Historisk Vi skabes Levnedsbogen (dokumentation af, at der ikke er udfald) Vi skaber os - jeg skaber mig? Portfolioen (Dokumentation af det særlige ved ”mig”)
  12. 12. • Jeg - mig (selvrefleksion) • Mig - dig (reifikation) • Jer - mig (almengørelse)
  13. 13. Model 1. Ordens læring 2. Ordens læring 3. Ordens læring Individ Professionel Privatsfære ”Arbejds- portfolio Semi-offentlig ”Præsentations -portfolio” Studerende – Underviser (pluralis) CV Professionel- Aftagerfelt Kollektiv Studerende- underviser- Studerende Netværk
  14. 14. Model
  15. 15. Model
  16. 16. Model
  17. 17. Vores Uddannelsesperspektiv • Udvidet professionsbegreb: • Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge • Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre • Dobbelte kompetencer /T-kompetencer 3. marts 2015 Slide 18
  18. 18. T-Kompetencer – innovation skabes i fler- faglighed – kræver faglighed 3. marts 2015 Slide 19
  19. 19. Professions - Bachelor
  20. 20. Eksplicit viden (kvalifikationer) Processuel viden (kompetencer) Emergerende viden (innovation) Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i- handling Oscillerende reflek-sion-i- handling Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i- handling Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i- handling Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og forhandlede styringsrum Professionelt rum Vide hvor (organisation) COP’s COI’s Konstellationer af praksis- fællesskaber 3. marts 2015 Slide 21 Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms
  21. 21. Hvad sker der med den ”fremmede deltager”? • Uddannelse som narrativitet • Uddannelsesfortællinger • ”Scripts” for uddannelse • - Uddannelsesnormative • - Systemnormative • - Lærings formative
  22. 22. Forskellige paradigmer i spil: Begge bærer refleksionen – Rationel selvkontrol – Ekspressiv artikulation
  23. 23. Rationel selvkontrol Store fremskridt Mennesket skal her leve efter en formel, der hedder præferencemaksimering, karriereplanlægning.. Samfundsinstitutioner organiseres med dette formål for øje: At maksimere og producere rationel selvkontrol hos den enkelte I overensstemmelse med anglo-amerikansk uddannelsestænkning Performance-teknologi – som skaber forudsigelighed
  24. 24. Ekspressiv artikulation Reaktion mod den rationelle selvkontrol Udforskning af det indre - og den menneskelige selvudfoldelse : Dialektikken mellem den enkelte og et almene, hvor det enkelte menneske har sit særlige potentiale, som kan realiseres gennem en livslang udviklings- og dannelsesproces Biografiske teknologier (fx portfolio) Mobilisering af innovations – og kreativitetspotentiale
  25. 25. I dag • Vi kender ekspressionismen i forskellige udgaver i dag: – Den ydre fx ekstrem sport – Den indre fx i det nyreligiøse – Den personlige dannelse. Kærlighed, det udviklende arbejde, livslang læring • Konvergens??
  26. 26. Altså: • Vi skal kunne noget - vi skal kunne artikulere det • Hybrid mellem rationel selvkontrol og ekspressiv artikulering
  27. 27. I forhold til vores epistemiske systemer
  28. 28. Epistemiske strategier Profession ”Iramme- sætning” Epistemiske forbindelser ”Loops” Sygeplejersker Bred portfolio af strategier, procedurale og epistemiske Stor mangfoldighed. Kombinationer af artefakter som lærebøger og fx medicinske opslagsbøger Transformativ videnudvikling/str ategier Indikative/dedukti ve Folkeskolelærere Generel irammesætning af bekymringer Social og individuel refleksion Restriktive strategier Forskydninger 3. marts 2015 Slide 30 Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers
  29. 29. Praksischock!!!
  30. 30. Tematiseringer Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance Pædagog ”Skal kunne tale med” Lærebogstyranni Skærmning af barnet Konflikt: Socialpædagog vs børnehave pædagog Barnet/Moder Relations- orienteret(relation som mål A- teoretisk/ideologi sk 3. marts 2015 Slide 32
  31. 31. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præference Sygeplejerske Handletvang Forhandle Positionere Patient/profession Ontologisk/Teoret isk normativ 3. marts 2015 Slide 33
  32. 32. Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance Lærer ”Skal formidle” Relation som betingelse for formidling/middel Legitimere Teknologideficit/t eknologifix Praksis chok Elevgørelse(borge rliggørelse/Fader/ stat Teori formativ/ Dannelses-kanon 3. marts 2015 Slide 34
  33. 33. ”Skolen”
  34. 34. - Og Den moderne ”skole” skal netop være læringsrum for at være anderledes i modsætning til den traditionelle uddannelse, hvor målet var at gøre ens. Det moderne samfund har i dag i endnu højere grad end tidligere behov for et særligt sofistikeret system, hvis rationalitet er læring. Men et sådant system skal netop både kunne identificere læring i skolen og i andre sammenhænge.
  35. 35. Skolens opgave Artikulering Faglighed og fejlzoner Øvelse gør mester Refleksionsfrie zoner At være fremmed - distinktioner
  36. 36. Skolen er en skole er en skole – Distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Rekonstruktion - selvkonstruktion - samkonstruktion
  37. 37. Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier
  38. 38. Kompetencens karakter • Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst • Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede • Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence • Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed – en narrativitet • Kompetencerefleksion er også en læreproces
  39. 39. Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion Portfolioen er muligheden for dette
  40. 40. Refleksionsfrie zoner
  41. 41. 10 000 timer Den svenske psykolog ANDERS K ERICSSON, har undersøgt de tog estimerer, at det tager 10000 timer at blive ekspert, hvis man altså vel og mærke bruger disse timer til at øve sig og øve sig og øve sig. Iterationer - initirationer
  42. 42. Fornemmelse for Gentagelsens variation Grænsekrydsningens dobbelthed det er komplementære kræfter, at det netop er gentagelsen og skiftene, som skaber det sublime, at kunne være inde og og være udenfor, at det er når denne nærmest Bohrske tilstand optræder, at vi ikke bare er eksperter, men sublime.
  43. 43. Så: Så vi skal både være i det ( det refleksionsfrie beskyttelsesrum) Og vi skal være udenfor (samspillet med flere forskellige rationaliteter) Her samvirker kreativitet og innovation – Her forløses ikke bare det udefrakommende talent, men talent bliver til en el af organisationens fremtidighed – den viden der endnu ikke er sat på form

×