Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn.
Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund.
Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten.
Mine PP er her og du kan læse mere på http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
Biblioteker forandres fra at være steder for medier til at være steder der faciliterer relationer. Dokk1 tilblivelse og Bindslevsplads i Silkeborg inspirerer gensidigt hinanden. personalemøde Silkeborg bibliotek 10. juni 2013
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differ...Michel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg til workshop på statsbibliotekets kontaktdag i Århus.
Det overordnede tema er:
Hvad skal bære bibliotekssektoren ind i fremtiden?
- kan vi blæse og have mel i munden?
Mainstream eller smalt. Analogt eller digital. Skal vi vælge, skal vi satse? Hvordan bærer vi os ad med at lede og finansiere udviklingen?
Mit indspil på dagen sker under overskriften
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?
Forretnings- og kundeudvikling skal ske struktureret, kontinuerligt og som et naturligt element i biblioteksdriften.
”Det er klart, at bibliotekets rolle og selvforståelse udfordres. Man må tilpasse sig en virkelighed, hvor man blot er ét blandt mange mulige valg, og hvor den traditionelle rolle som informationsformidler er under pres.” Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare? Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?
Fremtiden begynder nu’ - er vi rustet til at skabe værdi for fremtidens kunder?
På workshoppen vil vi give bud på vi egentlig mener når vi siger at bibliotekerne kan bruge kulturarven til at differentiere os. Efterfølgende debat!
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden = Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Se Www.biblioteksdebat.dk
Oplæg for Innovationskonsulenter 16.december 2009 samt 2. februar 2010. Portejøjle og projektstyrring på Hovedbiblioteket i Århus, en professionel ramme for projektarbejde.
For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn.
Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund.
Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten.
Mine PP er her og du kan læse mere på http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
Biblioteker forandres fra at være steder for medier til at være steder der faciliterer relationer. Dokk1 tilblivelse og Bindslevsplads i Silkeborg inspirerer gensidigt hinanden. personalemøde Silkeborg bibliotek 10. juni 2013
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differ...Michel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg til workshop på statsbibliotekets kontaktdag i Århus.
Det overordnede tema er:
Hvad skal bære bibliotekssektoren ind i fremtiden?
- kan vi blæse og have mel i munden?
Mainstream eller smalt. Analogt eller digital. Skal vi vælge, skal vi satse? Hvordan bærer vi os ad med at lede og finansiere udviklingen?
Mit indspil på dagen sker under overskriften
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?
Forretnings- og kundeudvikling skal ske struktureret, kontinuerligt og som et naturligt element i biblioteksdriften.
”Det er klart, at bibliotekets rolle og selvforståelse udfordres. Man må tilpasse sig en virkelighed, hvor man blot er ét blandt mange mulige valg, og hvor den traditionelle rolle som informationsformidler er under pres.” Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare? Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?
Fremtiden begynder nu’ - er vi rustet til at skabe værdi for fremtidens kunder?
På workshoppen vil vi give bud på vi egentlig mener når vi siger at bibliotekerne kan bruge kulturarven til at differentiere os. Efterfølgende debat!
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden = Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Se Www.biblioteksdebat.dk
Oplæg for Innovationskonsulenter 16.december 2009 samt 2. februar 2010. Portejøjle og projektstyrring på Hovedbiblioteket i Århus, en professionel ramme for projektarbejde.
Oplæg v. "Det mobile Vejle", marts 2012. Udvikling af en rennæssance-krimi med Kolding By som spillebræt - ved brug af augmented reality, lokationsbaseret teknologi og en krimifortælling fra 1597. Bliv Detektiv i din egen krimi. V. Jacob Knudsen, Dramaturg v. Vifin, og Kirsten Lund, Formidlingschef v. Koldingbibliotekerne.
"Fremtidens lærer - er du med på beatet?"Lærerstuderendes Landskreds' Kursusw...Kirsten Lund
Oplæg for medlemmer af Lærerstuderendes Landskreds ved deres kursusweekend, Okt. 2011. Om Sociale Medier i Undervisningen.
Det står dig frit for at bruge indhold fra min præsentation under den angivne Creative Commons licens.
2. +
Kort om …
Kirsten Lund
Arbejde :
Specialkonsulent ved Aarhus
Universitet,
Center for undervisningsudvikling og digitale
medier
Tidligere :
Formidlingschef,
Koldingbibliotekerne
Leder og underviser ved
uddannelsesinstitutioner
Uddannet:
Cand.scient. og Master i IT
Optaget af:
innovative formidlings- og
undervisningsformer
Medier og metoder til ovennævnte,
der skaber inspiration, viden og
oplevelser for mennesker
4. +
Den korte version:
Mangfoldighedsformidling:
Tværmedial:
Med henblik på at:
Formidling på flere forskellige måder
På tværs af flere medier
Skabe flere forskellige mulighedsrum for
menneskers oplevelser, refleksion og
læring
5. + Fra Kbh.‟s Universitets Master-uddannelse i
Cross-Media
Tværmedialitet / cross-mediality:
“kommunikation på tværs af flere medier, specielt som led i en samlet
kommunikationsaktivitet”
… forhold, der nødvendiggør kompetencer indenfor fler- og
tværmedial kommunikation … :
“Når forbrug af fjernsyn og aviser er for nedadgående mister disse
traditionelle platforme deres effektivitet … nødvendigt at søge mod de
nye medieformater med stigende antal brugere
(mobiltelefoner, computerspil, online communities, online verdener)”
“…at kommunikere på flere kanaler øger gennemslagskraften…gennem
en nøje koordineret kampagne… [med] forståelse for de forskellige
mediers særlige karakteristika”
6. +
Mangfoldighedsformidling fordi…
vi ikke altid kan opdele og definere mennesker i knivskarpe og
ensartede segmenter
der foretrækker de samme kommunikationsformer
Menneskers forventninger og adfærd for at tilgå information og
inspiration er blevet mere mangfoldighed og
derfor bør vi møde det med mangfoldigheds-formidling
7. +
Og særligt relevant for biblioteker…
der har en særligt bred, varieret og „folkelig‟ målgruppe
Som de skal formidle til og “fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet”* for …
* Fra Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145152
8. +
Biblioteker er i familie med…
Andre institutioner (fx museer, science centre, zoo‟s), der
fungerer som
„uformelle læringsmiljøer‟
Hvor mennesker med mange forskellige behov søger hen for at
finde inspiration og viden
9. +
Uformelle læringsmiljøer
Biblioteket som „uformelt læringsmiljø‟ betyder bl.a. at:
Biblioteket kan være en ramme for :
Menneskers „lystbetonede‟ oplevelser og refleksion
Af uformel og u-styret karakter
Med en række forskellige muligheder for at koble sig på
Hvor det giver mening for den enkelte
10. +
Vigtigt i formidlingen at have øje for
At skabe flere forskellige muligheder for mennesker
- en slags „rum‟ for menneskers refleksion i vidensformidlingen
Rum skal forstås som forskellige „mulighedsrum‟, som
mennesker kan vælge at koble sig på
11. +
Hvor kommer det egentlig fra??
Tværmedial Mangfoldighedsformidling :
Kombinationen af Tværmedial og Mangfoldighedsformidling
blev til et koncept og en mental fælles forståelse af, hvordan
man kan arbejde med formidling i forbindelse med et projekt
som Koldingbibliotekerne satte sig for i 2012
12. +
Den konkrete case
som eksempel fra Koldingbibliotekerne
hvor Tværmedial Mangfoldighedsformidling blev udviklet og
afprøvet var…
13. +
Casen :
"Søren Kierkegaard 200 år og stadig aktuel?”
Hvor der arbejdedes med at :
Udvikle nye temporære rammer for inspiration og refleksion
for de besøgende i bibliotekets fysiske og digitale rum
“Kærlighedsmysteriet” er en del af projektet
CASEN
:
14. + “Søren Kierkegaard” som
vidensformidlings-projekt
Søren Kierkegaard fyldte 200 år d. 5. maj 2013
Kierkegaard er den verdenskendte forfatter, som alle kender, men
få har læst
Svært tilgængelig – især for „nybegyndere‟
En „værdig‟ opgave
for et folkebibliotek :
at skabe
forskellige inspirations-
rum med
Søren Kirkegaards
forfatterskab som tema
for flest mulige brugere
15. +
Et formidlingsprojekt blev født med
titlen:
“Kierkegaard 200 år – og stadig aktuel?”
Titlen indikerer, at formidlingsprojektet havde to formål:
at formidlingen skulle kredse om et aktualiserings-tema
– er forfatterskabet overhovedet relevant i forhold til vores nutid?
Projektet skulle inddrage forskellige brugerne i
refleksive aktiviteter
Projektet udmøntedes i en Kierkegaard Festival*, der strakte sig
over 2 måneder i foråret 2013
* http://www.koldingbib.dk/kierkegaard
16. +
Mulighedsrum skabes
Med tværmedial mangfoldighedsformidling som
konceptuel, fælles forståelsesramme etableredes
en mosaik af fysiske og virtuelle rum vha. forskellige digitale og
analoge medier i formidlingen
Dvs. en række varierende mulighedsrum, som brugerne kunne
koble sig på i forskellige situationer og på forskellige niveauer
17. +
Der indgik forskellige „rum‟ i SK
I det fysiske rum blev HATTEN bygget op:
Kæmpe-HATTEN: et vartegn, samlingspunkt og mødested
Udenpå: information
Indeni: udforskning, refleksion og interaktion
Udformning: 3,5 m x 5 m,
labyrintisk inddelt i små muligheds-
„rum‟ med
hver sin inspiration / aktivitet
Udstyret med: 11 ipads (een i hvert „rum‟)
21. +
DE 11 MULIGHEDSRUM
11 mulighedsrum i
Hatten
Variation på :
Fagligt perspektiv
Aktualitetskrav
Interaktionsmulighed
22. +
Eksempler på indhold fra de
11 mulighedsrum
Digital tidslinie fra SK‟s samtid:
værker, begivenheder, personer - kontekstualisering, fakta
Spørg SK om hvad som helst !
Brugerne stiller et hvilket som helst spørgsmål og får svar - sjovt, konfronterende
Besvar ugens dilemma spørgsmål
Besvar ugens et nyt dilemma spørgsmål og se hvad andre mener – dialog, personligt
Tema afsnit i pressen om Kierkegaard
Omfattende tema site med dybdegående artikler m.m. om
SK i pressen - aktualisering, fordybelse
Lytte til SK citater med reference til udgivelser
– direkte, refleksion
Facebook side
SK‟s „egen profil‟ på Facebook – dialog, tilstedeværelse, aktualisering
24. +
og SK –video i
Hatten (bl.a.):
Introduktion til 9 „SK‟ske temaer i
nutidige situationer
Bl.a. om kærlighed, sex og
parforhold
Tilgås (bl.a.) via :
Hattens ipad
Facebook side
Youtube kanal
Website
Augmented reality app:
“Kærlighedsmysteriet”
http://kierkegaard.tv
25. +
Forskellige medier – forskellige
indgange - samlende enhed
HATTEN blev også det samlende og fysisk synlige sted for
en række digitale „muligheds-rum‟
Dermed var der blevet skabt
Indhold og rum, der kunne appellere til refleksion og inspiration
på forskellige niveauer og imødekomme flere forskellige brugere
Derudover skabtes
En række forskellige arrangementer (klassiske og nogen med
„kant‟) – fx SK comedy Show, SK battle, Filosofi walks etc.
Og “kærlighedsmysteriet …”
26. +
Kærlighedsmysteriet !
Et (fiktivt) moderne parforhold
med nutidige udfordringer om:
Kærlighed, sex og parforhold
Og med genbrug af de tidligere
nævnte 9 SK‟ske perspektiver på
temaerne
26
27. +“Kærlighedsmysteriet”
- tværmedialt formidlet
Kærlighedsmysteriet kan opleves via forskellige
medier (mulighedsrum):
Layar - Augmented Reality app (via smartphone)
YouTube (video med kommentering)
Facebook (kommentering)
iBook (hentes i itunes)
Den klassiske papirudgave
28. +Med Kærlighedsmysteriet skabtes :
Variation i brugernes mulighedsrum
gennem tværmedial mangfoldighedsformidling
Via
forskellige medie-typer
forskellige fordybelsesniveauer
aktuelle scenarier
dialog med andre
forskellige fysiske steder
29. +
Effekter af tværmedial mangfoldighedsformidling
Høj gennemslagskraft
Tiltrække nye grupper af brugere til ellers svært tilgængeligt stof
Fælles, konceptuel forståelse i udviklingsarbejdet
Appellere til flere forskellige sanser, situationer og læringstilgange
Kompetenceudvikling af personale ift til nye medier
Tværfagligt samarbejde skaber innovation i formidlingen
(skuespiller, forsker, dramaturg, kommunikations-, religions-, biblioteksfolk…)