Presentation av Karen Lund vid #Voksin17, november 2017

1. Voksnes læring og inkludering i samfunds- og arbejdsliv., Bergen d. 13.-14 nov. 2017
Nordisk netværk for voksnes læring. Nordisk Ministerråd.
Sproget som adgang til – eller barriere for –
arbejde og uddannelse
Karen Lund
karlund@dpu.dk
DPU Aarhus Universitet
1

2. Sprogkrav? ……. Eller ikke sprogkrav?
• 60’ernes arbejdsmigranter fra Tyrkiet og Pakistan
• Udenlandske læger og sygeplejersker i 00’erne
• Sprogprøver som adgang til statsborgerskab
2

3. Sproget som adgang til – eller barriere for –
arbejde og uddannelse
Præsentation:
Fagsproget som barriere for faglig læring
• Eksempel fra fødevare hygiejnetest på AMU
Sproglig udvikling gennem tætte samspil mellem
faglæring og sproglæring
• Eksempel fra et kompetenceafklarende svejsekursus på AMU
Samspillet mellem fagsprog og gråzonesprog
• Eksempel fra fødevarehygiejnetest
• Eksempel fra en danskers eksamensrapport på
sygeplejeuddannelsen
3

4. Fagsproget som barriere
Lydbaserede gættestrategier
Individuel kompetenceafklaringstest i fødevarehygiejne på AMU.
Bertelsen et al., 2007
1
Interviewer: (…) Ved du, hvad en kernetemperatur er?
Kursist: Kerne. Ja, kande! (In: Ja.) Det er stor kande.
Det er stor, [Xxx], og laver mad på turen.
4

5. Lydbaserede gættestrategier
2
I: [øh] Hvad, ved du hvad egenkontrol er?
K: Egenkontrol?
I: Har du hørt om egenkontrol?
K: Egen... Ja. Brille.
I: Øjne, [K: ja er], det er ”øjenkontrol”.
K: Ja, kontrol.
I: Men egen, dig selv, der skal kontrollere tingene.
K: Ja, kigger.
I: Ja. (K: Ja.) Så det [øh] er det noget du gør på dit arbejde. (K:
Ja.) Udfører du egenkontrol?
K: Ja, jeg kigge.
I: O.k. (noterer).
K: Ja.
5

6. Lydbaserede gættestrategier
3
I: … Ved du hvad en fødevareregion er?
K: Religioner. Muslim.
I: Nej, det er religioner.
K: Religion.
I: En region.
K: Region
I: Ved du, hvad det er? (K: [øh].) Bare sig: ”Nej”, hvis det
er, du ikke gør. (K: Nej.) Det er fint nok. Det ved du ikke?
6

7. Sproglig udvikling gennem et tæt samarbejde mellem
sproglærer og faglærer
Tætte samspil mellem faglig og sproglig udvikling
Et eksempel fra et svejsekursus på AMU
Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP-projektet for tosprogede kursister.”
NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): God praksis på kurser
arbejdsmarkedsdansk - et katalog 7

8. Et svejsekursus kombineret med sprogundervisning
Ordforråd – Tekstgenre
1. samtale med kursist efter én
dags IKV:
Lærer: Var den farlig?
Kursist: Ja
L: Hvorfor?
K: Fordi man kan klippe sine
fingre.
L: Er der andre ting med
sikkerhed i den her
opgave?
L: Da du skulle svejse, hvad
skulle du passe på?
K: Tøj, hånd, handsker på,
sikkerhedsskærm – det er
den der (peger på sit
ansigt)
2. samtale med kursist efter
10 dages IKV:
K: Efter det vi tager
sikkerhedstøj på fx briller
eller svejseskærm, lystæt
tøj og skosikkerhed*.
L: Sikkerhedssko
K: Sikkerhedssko og handsker.
8

9. Anvendelse af referentiel sprogbrug
Dag 2
…
L: Hvordan svejser man?
K: Man skal først starte maskinen og
så man skal lægge al ting klar
L: Hvad for ting?
K: For eksempel først man starter
maskinen, så åbner man den der
gasflaske, så åbner man den der
– hvad hedder det?
L: Tråden – hastigheden?
K: Ja, hastigheden
-----
K: Man skal svejse lidt der – i midten
og der til slut
Dag 12
K:…og så kommer vi til svejsemaski-
nen – og så vi kigger på om der er
tråd på og gas – altså om gasflasken
den er tom eller fuld – hvis den er,
gasflasken er tom så skifter vi den.
Hvis der er ikke tråd, så vi slukker
maskinen og åbner for maskinen..
…
K: Så åbner man og tager
den ud – den gamle – og
sætter en ny på. Så man skal
tage svejsepistolen. Vi åbner
gaskoppen
9

10. Responser og initiativer
Dag 2:
Stort set udelukkende ,
responser, fx:
L: Var den farlig?
K: Ja
L: Hvorfor?
K: Fordi man kan klippe sine
fingre.
L: Er der andre ting med
sikkerhed i den her opgave?
L: Da du skulle svejse, hvad
skulle du passe på?
K: Tøj, hånd, handsker på,
ikkerhedsskærm – det er den
der (peger på sit ansigt)
Dag 12:
Udelukkende
selvorganiserede initiativer,
fx:
K: Efter det vi tager sikkerheds
tøj på fx briller eller svejse-
skærm, lystæt tøj og
skosikkerhed.
K:…og så kommer vi til
svejsemaskinen – og så osv
K: Ja,
K: … så åbner man og tager den ud –
den gamle og sætter en ny på –
så man skal tage svejsepistolen,
vi åbner gaskoppen..!
10

11. Man løfter til rigere sproglæringsmuligheder
i kontekst-rige omgivelser - fx job og fag
Det kontekst-rige læringsrum:
Henter sine eksempler fra praksis
Rigt på multimodale repræsentationsformer => Helhed og del
• tegninger, billeder
• modeller
• grafer og kalkyler
• redskaber, værktøj, køkkener, værksteder, virtuelle mødesteder
• Med rige muligheder for at eksperimentere
vs
Det traditionelle klasseværelse:
Rigt på borde og stole på rækker => Atomisering, delfokus
Nyt indhold via nyt sprog – og nyt sprog via nyt sprog
11

12. Sproglæring gennem praksis
eller
sproglæring gennem undervisning?
Et fejlformuleret spørgsmål
Sproglæring gennem praksis OG undervisning!
12

13. Hvad kan undervisningsrummet
som praksis ikke kan tilbyde?
Undervisningsrummet genialitet
Et rum hvor man kan sætte verden og tiden i stå og sætte
tempoet ned
• Tid til at forstå
• Tid til at eksperimentere og danne hypoteser
• Tid til at øve sig og gentage
alene og sammen med andre
Af de samme grunde er praksisrummet ikke tilstrækkeligt
13

14. Fokus på sproglige udfordringer i arbejde og
uddannelse
Eksempler fra
• fødevarehygiejnetest på AMU-kursus
• Den skriftlige eksamensrapport på
Sygeplejerskeuddannelsen
14

15. 15
Sproglige udfordringer - Fagsprog og gråzonesprog
Eksempel fra test i fødevarehygiejne AMU
• Nævn tre typer forretninger, der har kontrolrapporter
hængende på væggen.
• Nævn 2 slags letfordærvelige fødevarer.
• Hvilke metoder kan man benytte for at forlænge
holdbarheden på fødevarer? Nævn 3 metoder.
• Kan mikroorganismer være nyttige i fødevarer?
• Hvordan kan man undgå hår i maden?
Lund 2007

16. 16
Sproglige udfordringer - Fagsprog og gråzonesprog
Eksempel fra test i fødevarehygiejne AMU
• Nævn tre typer forretninger, der har kontrolrapporter
hængende på væggen.
• Nævn 2 slags letfordærvelige fødevarer.
• Hvilke metoder kan man benytte for at forlænge
holdbarheden på fødevarer? Nævn 3 metoder.
• Kan mikroorganismer være nyttige i fødevarer?
• Hvordan kan man undgå hår i maden?
Lund 2007

17. 17
Sproglige udfordringer - Fagsprog og gråzonesprog
Eksempel fra test i fødevarehygiejne AMU
• Nævn tre typer forretninger, der har kontrolrapporter
hængende på væggen.
• Nævn 2 slags letfordærvelige fødevarer.
• Hvilke metoder kan man benytte for at forlænge
holdbarheden på fødevarer? Nævn 3 metoder.
• Kan mikroorganismer være nyttige i fødevarer?
• Hvordan kan man undgå hår i maden?
Lund 2007

18. Fra arbejdssprog til hverdagssprog
En ”oversættelse”
Nævn tre typer
forretninger, der har
kontrolrapporter
hængende på væggen.
Nævn 2 slags
letfordærvelige fødevarer.
Hvilke metoder kan man
benytte for at forlænge
holdbarheden på
fødevarer? Nævn 3
metoder.
Kan mikroorganismer
være nyttige i fødevarer?
Hvordan kan man undgå
hår i maden?
18

19. Fra hverdagssprog til arbejdssprog
En ”oversættelse”
Nævn tre typer
forretninger, der har
kontrolrapporter
hængende på væggen.
Nævn 2 slags
letfordærvelige fødevarer.
Hvilke metoder kan man
benytte for at forlænge
holdbarheden på
fødevarer? Nævn 3
metoder.
Kan mikroorganismer
være nyttige i fødevarer?
Hvordan kan man undgå
hår i maden?
19
Kender du tre forskellige
forretninger hvor der
hænger/er kontrolrapporter
på væggen.
Kender du 2 slags mad som
let bliver dårlig?
Hvad kan man gøre for at
mad holder sig i lang tid?
Kan mikroorganismer være
gode for mad?
Hvad kan man gøre for ikke
at få hår i maden?

20. Særlige karakteristika ved de uddannelsesfaglige gråzoneord
• De er som oftest velkendte af de fleste modersmålsbrugere på forhånd.
• Konsekvensen er at underviserne ikke opfatter dem som nye ord – og
derfor forklarer de dem ikke.
• De vil derimod ofte blive brugt til at forklare nye fagord med.*
• De er ofte ukendte for andetsprogede kursister og studerende og ogås
for en del af de indfødte.
Og endelig som en ekstra besværlighed:
• De er for en stor del fagspecifikke – 55 % af dem forekommer kun i et
fagområde – dvs. de 55 % hører så at sige til i faget og kan ikke
’genbruges’ fra fag til fag. (Golden 1984)
• Blandt de øvrige 45 % skifter en del ofte helt betydning når de bliver
brugt i andre fag og kontekster
Fx: Stof(fer):
20

21. Særlige karakteristika ved de uddannelsesfaglige gråzoneord
• De er som oftest!! velkendte af de fleste modersmålsbrugere på forhånd.
• Konsekvensen er at underviserne ikke opfatter dem som nye ord – og
derfor forklarer de dem ikke.*
• De vil derimod ofte blive brugt til at forklare nye fagord med.*
• De er ofte ukendte for andetsprogede kursister og studerende.
Og endelig som en ekstra besværlighed:
• De er for en stor del fagspecifikke – 55 % af dem forekommer kun i et
fagområde – dvs. de 55 % hører så at sige til i faget og kan ikke
’genbruges’ fra fag til fag. (Golden 1984)
• Blandt de øvrige 45 % skifter en del ofte helt betydning når de bliver
brugt i andre fag og kontekster
Fx: Stof(fer): grundstoffer, eksamensstof, kjolestoffer, hårde stoffer,
ham Stoffer
21

22. Den akademiske genre
på sygeplerskeuddannelsen
22

23. 2. Repræsentative klip fra en danskers eksamensrapport fra 3.
semester på sygeplejerskeuddannelsen
• I det følgende kapitel foretager jeg en analyse af det udvalgte
grundlæggende sygeplejeproblem.
• Konsekvensen af immobilitet i kredsløbet kan være en nedsat kondition,
risiko for ortostatisk blodtryksfald og risiko for dyb venøs trombose. Hos
en patient der er sengeliggende i en uge, vil iltoptagelsen i vævene falde
med 20 %. […]
• For at forebygge både nedsat plasmavolumen og ortostatiske
blodtryksfald hos den immobile patient er det vigtigt at undgå
dehydrering hos patienten. Det er derfor en mulighed at væskeregistrere
patienten ved mistanke om et for lavt væskeindtag. (Mekki 2004, side
457-458).
• [...] Længere tids sengeleje vil øge risikoen for udvikling af tromboser
(Pedersen og Lundgren 2004, s.68-69).
• […] For at David ikke bliver obstiperet, er mobilisering altså et vigtigt
forebyggende element. Hvis mobilisering ikke er mulig, kan en læge
ordinere laksantia behandling.
23

24. Klip fra en eksamensrapport: Et rigt adækvat fagligt ordforråd
• I det følgende kapitel foretager jeg en analyse af det udvalgte
grundlæggende sygeplejeproblem.
• Konsekvensen af immobilitet i kredsløbet kan være en nedsat kondition,
risiko for ortostatisk blodtryksfald og risiko for dyb venøs trombose. Hos
en patient der er sengeliggende i en uge, vil iltoptagelsen i vævene falde
med 20 %. […]
• For at forebygge både nedsat plasmavolumen og ortostatiske
blodtryksfald hos den immobile patient er det vigtigt at undgå
dehydrering hos patienten. Det er derfor en mulighed at væskeregistrere
patienten ved mistanke om et for lavt væskeindtag. (Mekki 2004, side
457-458).
• [...] Længere tids sengeleje vil øge risikoen for udvikling af tromboser
(Pedersen og Lundgren 2004, s.68-69).
• […] For at David ikke bliver obstiperet, er mobilisering altså et vigtigt
forebyggende element. Hvis mobilisering ikke er mulig, kan en læge
ordinere laksantia behandling.
24

25. klip fra en eksamensrapport: Et rigt adækvat uddannelsesfagligt
gråzonesprog
• I det følgende kapitel foretager jeg en analyse af det udvalgte
grundlæggende sygeplejeproblem.
• Konsekvensen af immobilitet i kredsløbet kan være en nedsat kondition,
risiko for ortostatisk blodtryksfald og risiko for dyb? venøs trombose.
Hos en patient der er sengeliggende i en uge, vil iltoptagelsen i vævene
falde med 20 %. […]
• For at forebygge både nedsat plasmavolumen og ortostatiske
blodtryksfald hos den immobile patient er det vigtigt at undgå
dehydrering hos patienten. Det er derfor en mulighed at væskeregistrere
patienten ved mistanke om et for lavt? væskeindtag. (Mekki 2004, side
457-458).
• [...] Længere tids sengeleje vil øge risikoen for udvikling af tromboser
(Pedersen og Lundgren 2004, s.68-69).
• […] For at David ikke bliver obstiperet, er mobilisering altså et vigtigt
forebyggende element. Hvis mobilisering ikke er mulig, kan en læge
ordinere laksantia behandling.
25

26. Sproglige udfordringer og krav til den akademiske opgave:
En kompleks tekstgenre der fordrer at den studerende i sin
tekstproduktion:
• løbende kan veksle og fastholde sproglig sammenhæng mellem referentielt
sprog, reflektioner, vurderinger, teoriinddragelse og sammenfatninger.
• har komplekse tekstkompetencer mht. etablering af globale og lokale
tekstsammenhænge
• Kan skabe indholdsmæssig og sproglig sammenhæng – globalt og lokalt
• i de enkelte afsnit kan veksle mellem bl.a. beskrivelser, analyser, vurderinger
og teoretisk funderede begrundelser
• besidder en kompleks syntaks
• behersker et fag- og emnerelevant ordforråd
•
• behersker et rigt uddannelsesfagligt gråzonesprog
• kan anvende opgavetekniske formalia: indholdsfortegnelse,
litteraturhenvisninger, litteraturfortegnelser, bilag 26

27. Tætte Samspil mellem sprogundervisning og praksis – fx
arbejde, uddannelse, fritids- og samfundsliv
For sprogbrugeren er der mange kilder til forståelse
når praksis og sprogundervisning er knyttet helt tæt
sammen
Praksis som afgørende løftestang og adgang til
forståelse og tilegnelse af den faglige viden
Praksis som afgørende løftestang til forståelse og
tilegnelse af sproget
Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP-projektet for tosprogede kursister.” I E. Bertelsen, et al (red.): Dansk som
andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. 27

28. 28
Litteratur
• CEFR: Common European Framework of Reference for Languages: Learning, teaching,
assessment. 2001. Cambridge University Press.
• CEFR: Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog: Læring, undervisning og evaluering.
2008. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. (Dansk oversættelse af CEFR 2001).
• Geiger, Tinne og Karen Lund (2010): Integration gennem voksen-og efteruddannelse – en nordisk
komparativ undersøgelse. Danmark. Nordisk Ministerråd. (53 sider).
• Golden, A. (1984): ’Fagord og andre ord i o-fagsbøker for grunnskolen’. I: A. Hvenekilde & E. Ryen
(red.), ”Kan jeg få ordene dine, lærer?”. Oslo: Cappelen, 170-175.
• Lund, K. (2007): ”Evaluering af TUP-projektet for tosprogede kursister.” I E. Bertelsen, et al (red.):
Dansk som andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Den Tværgående udviklingspulje, EUC
Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter 2007: 25-38. Tilgængelig i fuldtekst på www.emu.dk og
www.eucnvs.dk
• Lund, K. (2009): ”Dansk som andetsprog i ungdoms- og voksenuddannelserne – at lære sit fag
gennem sit andetsprog”. I Rander et al: En moderne voksendidaktik. Alinea s. 195-232.
• Lund, K. (2015): ”Fokus på sprog” og ”Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for
undervisningen”. I Gregersen et al: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis.
Samfundslitteratur s. 85-166.
• Lund, K. (2016): Kompleksiteten i akademisk sprogbrug belyst ved modelanalyser. Sprogforum 63.
Temanummer om Genrepædagogik. Sprogforum.

29. • Lund, K., E. Bertelsen og M. Søgaard Sørensen (2006): Muligheder og Barrierer. En
undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser.
København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 253 sider. Tilgængelig i
fuldtekst på www.inm.dk
• Lund, K. & E. Bertelsen (2008): Fra Studieprøven til de videregående uddannelser. En
undersøgelse af de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer. København: Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration. 365 sider. Tilgængelig i fuldtekst på www.inm.dk
• Lund, K. & E. Bertelsen (2010a): EUD-sprogscreening – digital sprogscreening af elever med
dansk som andetsprog på erhvervsuddannelserne. Et samarbejde mellem DPU og
Uddannelsesforbundet. www.vifin.dk
• Lund, K. & E. Bertelsen (2010b): Pædagogisk vejledning til erhvervsrettet
andetsprogsdansk. Hvordan følger vi op på elevernes resultater fra EUD sprogscreening?
(EMU for Erhvervsuddannelserne)
• Lund, K. & E. Bertelsen (2012): Sprogbehovsanalyse af dokumentationsmateriale for
sundhedspersonale i Københavns kommune. Københavns Kommune.
29

30. • Löthagen, A., P. Lundenmark & A. Modigh (2012): Framgång genom språket. Berktyg för
språkutvecklande undervisning av andraspråkselevwer. Hallgren & Fallfren. 194 s.
• Nation, P. (2006): “How large a vocabulary is needed for reading and listening?” The
Canadian Modern Language Review 63/1: 52-82.
• NIRAS Konsulenterne (2009): Evaluering af puljen ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk –
Pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
• NIRAS Konsulenterne, Karen Lund og Ellen Bertelsen (2010): God praksis på kurser i
arbejdsmarkedsdansk - et katalog. www.nyidanmark.dk/sprogcentre
• Sprogforum 2013 (nr. 56): Indholdsbaseret sprogundervisning.
• Wahlgren, Bjarne, Karen Lund og Tinne Geiger (2010): Integration gennem voksen-og
efteruddannelse – en nordisk komparativ undersøgelse. Tværgående analyser og
sammenfatninger. Nordisk Ministerråd. (54 sider).
30