1. RAPPORT
Rappor t ud ar bejd et af:
Stine Kirkeskov Grue
Pædagogisk praksiskonsulent
stine.kirkeskov@gmail.com
Børnehusene Buldervang
Møllevej 8B
4400 Kalundborg
1/32
- for børn i alderen 2 år og 7 måneder til 3 år og 3 måneder
Projekttitel Sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige børn
Projektperiode 1. september 2015 til 1. juni 2016
Institution Børnehusene Buldervang
Projektejer Områdeleder Børnehusene Buldervang
Annebeth Vistisen
Tlf: 23 20 77 20
Mail: annebeth.vistisen@kalundborg.dk
Evaluering af sprogprojekt
i Børnehusene Buldervang
2. 2/32
Indhold
Resume af konklusioner ............................................................................................ 3
Projektets formål ..................................................................................................... 3
Projektets mål ......................................................................................................... 4
Projektets aktiviteter ................................................................................................ 4
Projektets deltagere ................................................................................................. 4
Projektets målgruppe ............................................................................................... 4
Sprogprojektets metode............................................................................................ 4
Opnåede resultater .................................................................................................. 5
1. Effekt for børnenes sproglige udvikling ................................................................. 5
2. Effekt for medarbejdere...................................................................................... 7
3. Effekt af organisering og strukturering ................................................................10
Forankring af projektet ............................................................................................11
Bilag 1: Afsluttende bemærkninger ...........................................................................12
Bilag 2: Ordforrådsopgørelsen for alle børn ................................................................13
Bilag 3: Børnenes samlede udvikling fra 2015 - 2016 ..................................................14
Bilag 4: Sprogprojektets højdespringere ....................................................................16
Bilag 5: Børn med andet sprog end dansk som modersmål ...........................................19
Bilag 7: Kompetencehjul på børn med stort sprog ved sprogprojektets start 2015 ...........22
Bilag 8: Kompetencehjul på ordforrådstestenes ekspressive højdespringere ...................23
Bilag 9: Kompetencehjul på børn med andet modersmål end dansk ...............................24
Bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere...................................................................25
Bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i Børnehusene Buldervang ................................27
Bilag 12: Aktivitetsplan............................................................................................28
3. 3/32
Resume af konklusioner
Der har ikke været en kontrolgruppe til sammenligning af den sproglige effekt for børnene,
men det formodes, at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres
ordforråd, skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i
sprogprojektet.
1
På børneniveau viser enkeltordsordforrådstestene en yderst tilfredsstillende udvikling for
børnenes receptive og ekspressive ordforråd.
Sprogprojektets højdespringere er børn med andet modersmål end dansk, da 8 af de 10
børn med andet modersmål end dansk har et alderssvarende receptivt ordforråd. Da
børnene nu har fået et fundament, har vi en forventning om, at kunne dokumentere en
stigning i deres ekspressive ordforråd ved en testning om et år.
På den ekspressive del ses en markant stigning i drengene ekspressive brug af deres
ordforråd, der ligesom indenfor forskningen viser, at planlagte aktiviteter har en god effekt
for disse drenge der normalt ikke opsøger dialog.
Nogen af børnene i målgruppen havde fra sprogprojektets start andre vanskeligheder. Vi
blev hurtigt bekræftet i at disse børn viste en tydelig fremgang i deres fælles
opmærksomhed. Dermed ses en helhedsorienteret effekt af sprogaktiviteterne for disse
børn.
Kompetencehjulene viser en markant fremgang for alle børn i sprogprojektet. En så stor
fremgang, at vi det kunne være interessant at udforske kompetencehjulets validitet som
måling af kompetencer.
På medarbejderniveeau ses, at medarbejderne med det samme tog ejerskab for
sprogprojektet og har udforsket viden og metoder med de sprogstimulerende aktiviteter.
Fokus på sprogarbejdet har desuden spredt sig til kollegaer og dialog i dagligdagen. Der
ses en god effekt af sprognetværk og et ønske om at fortsætte intern vidensdeling og faglig
inspiration. For at forankre sprogarbejdet og udvikle medarbejdernes kompetencer, vil
sprogvejleder og pædagogisk teamleder integrere sprogvejlederens roller som "sprogekspert",
"vidensdeler" og "sparringspartner" i institutionen. Området vil desuden arbejde videre med en
sprogprofil, som indsamler og synliggør viden om sprogarbejdet i området med det formål at
bevidstgøre og udvikle det sproglige arbejde i hverdagen.
På organisationsniveau har alle medarbejdere støttet op om sprogprojektet. Sprogaktiviteterne
kom godt fra start og blev hurtigt organiseret og struktureret i dagligdagen. Området har
indkøbt sprogkufferter og bøger til alle aldersgrupper. Alle institutioner har udover det
fælles indkøbte materiale selv videreudviklet, indsamlet og indkøbt egne kufferter, bøger,
spil, genstande mv. som livligt bliver brugt til sprogstimuleringsaktiviteterne. En beregning
viser at sprogaktiviteterne i gennemsnit har været udført 2,26 gange om ugen, på trods af
helligdage og at pædagogerne italesætter ferie, sygdom og andet fravær som de største
udfordringer for at kunne gennemføre aktiviteterne.
Projektets formål
Sprogprojektets formål er at arbejde fokuseret med den sproglige indsats gennem et
særligt tilrettelagt projektforløb i Børnehusene Buldervang.
Vi ønsker i dette projekt at afprøve og udvikle nye måder at arbejde med sprog.
Sprogprojektet har særligt fokus på at inspirere personalet og give dem et kompetenceløft
til tilrettelagte sprogaktiviteter, så metoderne kan forankres efterfølgende. Sekundært har
sprogprojektet fokus på sprogarbejdet i dagligdagen.
1
Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1
4. 4/32
Projektets mål
På børneniveau ønskes følgende resultater
at børnene opnår det større ordforråd under projektperioden (se
enkeltordsordforrådstestene)
at børnenes kompetencer som helhed styrkes (se kompetencehjulet)
På medarbejderniveau ønskes følgende resultater
at medarbejdernes viden og kompetencer indenfor sprogtilegnelse er øget
at medarbejderne eksperimenterer, videreudvikler og gør metoderne til deres egne
På organisationsniveau ønskes følgende resultater
at planlægning og udførelse af sprogmetoderne fungerer i praksis
at der er tilgængeligt materiale og metoder til rådighed for medarbejderne
Projektets aktiviteter
De primære aktiviteter er pædagogisk planlægning, gennemførelse og evaluering af de
tilrettelagte sprogaktiviteter med mindre sproggrupper for målgruppens børn.2
Sekundære aktiviteter omhandler understøttelse af sprogaktiviteterne, hvilket omhandler:
kompetenceudvikling af medarbejdere, organisering, formidling, indkøb af materiale,
vidensdeling, supervision mv. (læs mere i Sprogprojektets aktivitetsplan).3
Projektets deltagere
Områdeleder (projektejer)
Den pædagogiske praksiskonsulent (projektleder, facilitator, coach mv.)
De pædagogiske teamledere (organisering, opbakning til medarbejdere mv.)
To sprogansvarlige fra hver institution (planlægning og udførelse af sprogaktiviteter mv.)
Alle medarbejdere i området (deltagelse, opbakning og refleksion)
Projektets målgruppe
Målgruppen er alle områdets børn, der ved projektets start er i alderen 2 år og 7 måneder
til 3 år og 3 måneder. Alle forældre er sekundære deltagere, da de løbende har fået viden og
inspiration til at sprogstimulere derhjemme.
Ved sprogprojektets start var der i alt 35 børn i aldersgruppen. Af forskellige årsager var
flere børn ikke testbare i 2015. Nogen børn startede i Børnehusene Buldervang netop ved
sprogprojektets start uden noget dansk sprog - vi har ikke kendskab til deres ordforråd på
deres modersmål og kan derfor kun dokumentere udviklingen af deres danske ordforråd.
Pga. tekniske fejl og individuelle årsager har det ikke været muligt at hente statistikker fra
alle børn. Statistikkerne fra ordforrådsvurderingerne er lavet på baggrund af 33 børn og
kompetencehjulet på 28 børn. F.eks. er to børn er flyttet fra området i løbet af
sprogprojektet og er ikke blevet slut-testet.
Sprogprojektets metode
Indholdet i sprogaktiviteterne har taget udgangspunkt i metoden dialogisk læsning4
og
sprogkufferter med supplerende kropslige, musiske og kreative sprogaktiviteter, med
metodefrihed for den enkelte medarbejder til, at justere og tilføje andre aktiviteter efter
børnenes interesser og niveau.5
Metodefriheden har begrundelse i, at tage et
deltagerstyrende perspektiv på implementeringsprocessen og dermed give medarbejderne
ejerskab til deres arbejde og bringe deres eksisterende viden i spil.6
2
Se bilag 13: Planlægningsskema til sprogaktiviteter
3
Se bilag 12: Aktivitetsplan
4
Forskning bag bl.a. Læseleg viser at dialogisk læsning har den største effekt på børn sproglige udvikling
5
Forskningsresultater fra SPELL og Fart på sproget viste, at de bedste resultater ved mulighed for
metodefrihed, fremfor et fast program.
6
http://edu.au.dk/forskning/projekter/afsluttede-
projekter/vida/hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/12implementeringsprocesseripaedagogiskpr
aksis/
5. 5/32
Projektet har haft fokus på at igangsætte sproggrupper med en mindre gruppe børn og en
fast tilknyttet sprogansvarlig. Det har været vigtigt at sammensætte dynamiske
børnegrupper, som kunne støtte hinanden i sprogaktiviteterne.
Sprogaktiviteterne har typisk været afholdt om formiddagen, enten i samme tidsrum som
KLAR-pædagogikkens læringsgrupper eller lige inden.
Nogen har indrettet et fysisk sprogrum, nogen har anvendt kroge, personalerum mv. for at
få ro til aktiviteterne.
Opnåede resultater
Sprogprojektets resultater er inddelt i tre dele.
Resultaterne er udarbejdet på baggrund af indsamlet materiale.
1. Børneniveau:
Ordforrådsopgørelsen blev gennemført for hvert af børnene ved sprogprojekts start
i september 2015 og ved sprogprojekts afslutning i juni 2016 af Kalundborg
Kommunes tale/høre-konsulent Gitte Willemoes Støvring.
Kompetencehjul udarbejdet af pædagogerne i sommeren 2015 og 2016
2. Medarbejderniveau:
Besvarelser fra spørgeskemaer fra de sprogansvarlige, de øvrige og de
pædagogiske teamledere
3. Organisationsniveau:
Opgørelse af afholdte aktiviteter i institutionerne7
at der er tilgængeligt materiale og metoder til rådighed for medarbejderne
1. Effekt for børnenes sproglige udvikling
Begrundelse for valg af metode, til dokumentation af sprogindsatsens effekt:
Dokumentationen har bestået dels i kompetencehjulets, som pædagogerne selv har udført,
og dels i enkeltordsordforrådstests, som tale-hørekonsulent Gitte Willemoes Støvring har
foretaget med børnene i sprogprojektet ved hhv. starten af projektforløbet i september
2015, og ved slutningen i juni 2016. Gitte kommer som fast tilknyttet tale-hørekonsulent i
Buldervang daginstitutionerne, nogle oftere og i større omfang end andre, og i forhold til
forskellige tale-sproglige problematikker.
Fra start har vi været i tvivl om kompetencehjulet kan vendes som dokumentation for
børnenes sproglige udvikling, da kompetencehjulet er et subjektivt værktøj som udfyldes
ud fra primærpædagogens vurdering. Dernæst viser kompetencehjulet et generelt billed e
af barnets kompetencer og viser ikke dybdegående billede af børnenes sproglige niveau,
som kan anvendes til en valid måling. Derfor har vi valgt at supplere vores dokumentation
med enkeltordsordforrådstests, som går i detaljen med børnenes ordforråd.
"For at kunne sige noget præcist og validt om udbyttet at sprogprojektet, skulle der have
været en kontrolgruppe til sammenligning. Det har der ikke været, men det formodes (og
med rette), at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres ordforråd,
skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i sprogprojektet."8
Ordforrådsopgørelsen v/Gitte Willemoes Støvring9
Gitte har undersøgt børnenes forståelse af ord og børnenes eget aktive brug af ord.
- ROWPVT (Receptive One-Word Picture Vocabulary Test)10
giver et indblik i børnenes
forståelse på ordniveau. Børnene blev præsenteret for 4 billeder af gangen og skulle
udpege et bestemt målord.
- EOWPVT (Ekspressive One-Word Picture Vocabulary Test)11
giver et indblik i børnenes
eget aktive brug af ord. Børnene blev præsenteret for forskellige billeder og skulle
7
Se bilag14: REgistering af sprogaktiviteter
8
Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1
9
Læs den fulde kommentar fra Gitte Willemoes Støvring i bilag 1
10
Omtales i evalueringen som receotiv
6. 6/32
benævne hvad de så. I forhold til de børn, der er i gang med at udvikle mere end et sprog,
nemlig modersmålet og dansk, undersøgtes i denne sammenhæng kun det dans ke
ordforråd.
Resultater fra ordforrådsopgørelserne12
Enkeltordsordforrådstestene viser, at alle børn generelt har haft en positiv udvikling af
deres ordforråd. Der er sket en markant fremgang af børn, der har flyttet sig fra at ligge
under det normale niveau til at ligge indenfor det normale niveau for deres alder.
Antallet af børn med sproglige udfordringer er faldet med 17 % for den receptive del og
14 % for den ekspressive del. Der har været en tilsvarende stigning, som fordeler sig
ved at der 14 % flere børn, der har opnået et receptivt ordforråd, der ligger indenfor
den normale percentil13
. Mens der er 11 % flere børn, der har et ekspressivt ordforråd
der ligger over den normale percentil.
Sprogaktiviteterne har vist en udbytterig effekt, for børn med andre vanskeligheder end
de sproglige. De sprogansvarlige egne oplevelser af børnenes deltagelse og
ordforrådstestene viser en markant fremgang i både det receptive og det ekspressive
ordforråd. De sprogansvarlige tvivlede ved projektets start på, om det var muligt at
inkludere disse børn i sprogaktiviteterne og hvilken effekt det ville have på dem. Det er
dermed glædeligt, at netop disse børn viser en høj progression i deres ordforråd.
Projektets receptive højdespringere er børn med andet modersmål end dansk, der har
haft en markant stigning i ordforrådstesten, særligt på den receptive del ses en
iøjnefaldende stigning på børnenes ordforråd. 8 ud af de 10 børn med andet modersmål
end dansk, har nu et ordforråd der ligger indenfor det normale for deres alder - dette på
trods af, at ordforrådet for 6 ud af de 10 i 2015 lå under 10 i percentil.
Vi har en forventning om, at vi vil se effekten af den ekspressive udvikling for børn med
andet modersmål end dansk, over en længere periode. Effekten kommer senere, da de
skal opnå et receptivt ordforråd før de kan begynde at anvende det ekspressivt. Vi er
yderst tilfredse, da netop var denne børnegruppe, havde behov for et ekstra løft, for at
opnå de bedste sproglige forudsætninger, til på sigt at klare sig godt fagligt og socialt.14
Sprogprojektets ekspressive højdespringere er ikke helt så tydelig, men der ses en
tendens hos drenge med dansk som modersmål, der ved sprogprojektets start lå i den
lave ende af den normale percentil. Der viste sig endnu et interessant billede, nemlig at
drengene har en markant sproglig fremgang særligt på den ekspressive del. Samtidig
viste det sig, at pigerne generelt havde det største sprog ved sprogprojektets start, så
der kun ses den alderssvarende udvikling af deres receptive ordforråd, men at de har
øget deres ekspressive ordforåd ud over deres aldersniveau.
Som supplement til de målbare værktøjer, er det værd at tilføje medarbejdernes ikke-
målbare viden og oplevelser. F.eks. har flere forældre haft dialogmøde med
kontaktpædagog og tale/høre-konsulent og har fået inspiration med hjem om
sprogstimulerende aktiviteter med deres børn, nogen børn er blevet henvist til
hørelæge.
Gitte Willemoes Støvring udtaler: "For mig har det været spændende og interessant, at
følge projektet på sidelinjen. Det har samtidigt været meget givende, da jeg har
oplevet, at komme meget tidligt "på banen" i forhold til nogle af børnene. Det har været
i form af dialogmøder med forældre og pædagoger, som i nogle sammenhænge blev til
vejledningsopgaver/følgeskab for mig sammen med forældre og pædagoger, og i få
sammenhænge til en egentlig indstilling."15
11
Omtales i evaluering som ekspressiv
12
Se diagrammer og læs om resultaterne i bilag 2 - 5
13
Percentil er en opdeling i hundrededele – altså hundrededele af et mål – meget lig procent.
14
Der findes meget lidt forskning om tosprogedes sprogtilegnelse, så vi ved meget lidt. Vores test er en dansk
ordforrådstest, hvor vi ikke kan få kendskab til deres modersmål via testen.
15
Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1
7. 7/32
Kompetencehjulet
Da sprogprojektet har igangsat tilrettelagte aktiviteter, som også opfylder andre
læreplanstemaer end de sproglige kompetencer, er det interessant at anvende
kompetencehjulet til at måle, om og hvilke andre effekter sprogindsatsen har haft for de
deltagende børn.
Vi vil derfor trække informationer ud af kompetencehjulene fra 2015 og 2016, for at se
hvordan de deltagende børn har udviklet deres kompetencer som helhed.
Resultater fra kompetencehjulene16
I 2016 ses der en stor gennemsnitslig fremgang på alle kompetenceområder, særligt de
alsidige personlige, sproglige og sociale kompetencer er steget fra at ligge lidt under det
gennemsnitslige aldersniveau til at ligge langt over det alderssvarende niveau.
Det er glædeligt at se den positive effekt og dejligt at det smitter af på de andre
kompetenceområder.
Diagrammet viser at de børn, der i enkeltordsordforrådstestene i 2015 havde et stort
sprog, har et alderssvarende sprog 2015 i kompetencehjulet at (lavere end det
ordforrådstestene viste), mens de i kompetencejulet er de sproglige højdespringere i
2016 (modsat ordforrådsvurderingen).
De drenge, som ved sprogprojektets start viste et ordforråd, der lå i den lave end af det
normale for deres alder, viser i kompetencehjulet i 2016 en markant stigning af alle
kompetenceområder.
Kompetencehjulene viste i 2015, at børn med andet modersmål end dansk generelt kun
var alderssvarende på deres kropslige og sociale kompetencer. I 2016 ses en markant
progression i alle kompetenceområder, ikke mindst de sproglige kompetencer hvor de
nu ligger indenfor et aldersvarende niveau.
Resultaterne i kompetencehjulet undrer os fortsat, så vi er blevet bekræftet i vores tvivl
om, validiteten af kompetencehjulet som målingsværktøj.
o Kan det virkelig passe at projektets børn har taget et spring på mere en 1,5 år i
de samlende kompetenceområder løbet af projektperioden?
o Hvorfor er der uoverensstemmelse mellem kompetencehjulet og
ordforrådsopgørelsen mht. børn med stort sprog ved start?
o Hvad kan det skyldes? - vi ved det ikke, men kan gætte:
pædagogerne fået bedre kendskab til børnene og dermed bedre
forudsætninger, for at udfylde kompetencehjulet
kompetencehjulet kan ikke bruges som måleværktøj
en Rosenthal-effekt17
i udfyldelse af kompetencehjulene
kompetencehjulet er for nogen af børnene lavet af forskellige pædagoger
i 2015 og 2016, dermed viser det to subjektive vurderinger, hvilket kan
give en fejlkilde
noget helt andet
2. Effekt for medarbejdere
Medarbejderne har som evaluering af sprogprojektet udfyldt et spørgeskema.
På baggrund af spørgeskemaer og erfaringer er følgende tiltag besluttet at arbejde videre
med efter sprogprojektets afslutning:
1. De sprogansvarlig udtrykker god effekt af sprognetværk og ønsker at fortsætte intern
vidensdeling og faglig inspiration
16
Se diagrammer og læs om resultaterne i bilag 6-9
17
Rosenthal-effekt, forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger
til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt.
8. 8/32
2. For at forankre sprogarbejdet og udvikle medarbejdernes kompetencer, vil sprogvejleder og
pædagogisk teamleder integrere sprogvejlederens roller som "sprogekspert", "vidensdeler"
og "sparringspartner" i institutionen
3. Området vil arbejde videre med en sprogprofil, som indsamler og synliggør viden om
sprogarbejdet i området med det formål at bevidstgøre og udvikle det sproglige arbejde i
hverdagen
Da vi ikke ved hvordan børnenes ville have udviklet sig uden den særlige fokus på
sprogudvikling, ved vi derfor ikke med sikkerhed, hvilken effekt sprogprojektet særskilt har
haft på børnenes sproglige udvikling. Men vi ved fra medarbejderevaluering og opgørelse
af afholdte aktiviteter, at sprogaktiviteterne er blevet integreret i dagligdagen, samt at
sprogprojektet har givet et særligt fokus på at bruge sproget i dagligdagen i øvrigt - ved
siden af og bag ved barnet.
1. Sprognetværket for sprogansvarlige i Børnehusene Buldervang
I evalueringerne viste der sig et ønske om fortsat at bevare det etablerede sprognetværk.
Der viste sig to ønsker, som området vil arbejde ud fra: vidensdeling og inspiration ved at
besøge hinanden, samt at mødes for at få eksterne input til sprogarbejdet f.eks. ved at
deltage i konferencer, få besøg af Sprogskolen, tale/høre-konsulent mv.
De to spor, som sprognetværket fremover vil arbejde videre med, er illustreret her:
2. Sprogvejlederen som vidensdeler til kollegaer
Både sprogvejledere og de medarbejdere, der ikke direkte har deltaget i sprogprojektet
viste i spørgeskemaerne interesse for, at styrke vidensdelingen af sprogvejlederens viden.
Derfor har vi udarbejdet en model for vidensdeling: 18
Den pædagogiske teamleder er altid ansvarlig for videndelingen.
Den pædagogiske teamleder og sprogvejlederen beslutter hvordan vidensdelingen skal
foregå i institutionen (søg inspiration i de nedenstående tre konsulentroller).
Institutionens procedure for vidensdeling præsenteres for medarbejdere.
Sprogskolen kan altid kontaktes, for at få faglige input til sprogarbejdet på
personalemøder eller lignende.
Tale/høre-konsulenten kan altid kontaktes ved bekymring om et barns sproglige
udvikling.
Sprogvejlederen kan anvende nedenstående tre konsulentroller, for at sprede viden og
give sparring til sine kollegaer. Hvordan og hvornår aftales med den pædagogiske
teamleder.
Modellen kan også bruges i andre sammenhænge, hvor en medarbejder har en specialiseret
viden om noget, som kollegaer kan benytte.
18
Se bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere
SPOR 2
Vidensmøder
• Input fra fagpersoner
• Intern vidensdeling
• Tema-kursus dage
SPOR 1
Besøg hos hinanden
• Inspiration
• Ide- og
erfaringsudveksling
• Støtte og sparring
9. 9/32
3. Vidensindsamling om sprogarbejdet - Sprogprofil
Som afslutning på sprogprojektet ønskes der et overblik over, hvad der særligt
kendetegner Børnehusene Buldervangs sprogarbejde. Derfor blev der på et fælles
personalemøde og via spørgeskemaer til medarbejderne, indhentet information om
sprogarbejdet. Der viste sig et bredt billede af sprogarbejdet, som foregår spredt over hele
dagen - foran, ved siden af og bag ved barnet.
Denne information bliver fremad anvendt af sprogvejlederne til at udarbejde en
sprogprofil.
Medarbejdernes kommentarer og gode råd om sprogprojektet
Det er super vigtigt, at vi fremadrettet holder stor fokus på børns sprog.
Det har været sjovt og spændende at være med i sprogprojektet. Jeg har fået meget ud
af det og det har været rart at mødes med de andre til netværksmøder, så jeg har
kunnet høre hvad de laver og vi har kunnet give hinanden ideer til sprogarbejde. Det
har også været godt at have fagpersoner med til mødet, som talepædagog.
Projektet kan godt være tidskrævende.
Det kunne være spændende at være en flue på væggen hos en anden sprogvejleder når
denne har gruppe.
Jeg synes det har været et godt projekt, men som altid bare der var mere tid til
fordybelse og forberedelse, så vil jeg føle der var mere kvalitet.
Kunne godt bruge møder, hvor vi kun er vuggestue personale med fokus på 0-2 årige.
De pædagogiske teamlederes oplevelser og kommentarer
Som evaluering af sprogprojektet har de pædagogiske teamledere udfyldt et spørgeskema.
Besvarelserne viser at de pædagogiske teamledere har taget sprogarbejdet til sig og
fortsat vil implementere og videreudvikle sprogarbejdet i institutionerne:
Sprogprojektet har betydet, at der er blevet sat ekstra fokus på sprog - hvor vigtigt det
er at arbejde fokuseret. - hvor vigtigt det er at arbejde struktureret.
Vi vil fortsætte med sproggrupper og arbejde med sproget i forbindelse med andre
emner.
Fremadrettet vil vi arbejde i mindre sproggrupper, med børn i "særlig"/ "fokuseret" ift.
sprogvurderingen, de tosprogede børn og generel sprogstimulering for alle børn
Den vidende
den man kan spørge til råds
den der hjælper med udfordringer
står til rådighed / overvej hvordan!
Deltagende
den der observerer
arrangerer besøg
giver sparring og følger op
Eksperten
info på møder
demonstrerer metoder og materialer
præsenterer ny viden
10. 10/32
Vi vil arbejde med sprogstimulering i alle hverdagssituationer samt med dialogisk
læsning
Vi har taget sproget til os, hvor vi har den som en bevidst del i andre sammenhænge.
Vi vil holde gryden i kog, og søger ny inspiration og viden - deltage i temadage om
sprog.
Vi fastholder det særlige sprog fokus som projektet har sat i gang.
Der arbejdes videre med implementering af sprog i de kommende temagrupper, hvor
sprog og kommunikation kan integreres i de forskellige læreplanstemaer. Vi mangler at
få alle pædagoger med i sprogarbejdet.
Set at der kan komme positiv læring hos børnene ved at sætte fokus på sproget og
dialogisk læsning.
Hvad er dine bedste råd til andre, der skal lave et lignende sprogprojekt?
1. Det har stor betydning med en uafhængig konsulent/tovholder der følger og
fastholder forløbet, der spørger ind, og giver gode råd og vejledning. Det har været
dejligt at have en faglig tovholder, der havde det store overblik og som kunne søge
viden og dybde i temaet, det betyder der er kommet ny læring i personale gruppen.
2. Planlægning, klare mål og aktivitetsplan over hele forløbet. "Go´ for it" - det er
vigtigt, spændende og givtigt.
3. Der skal sætte tid, ressourcer af, samt god ide at lave rum til sprogmaterialerne, så
de står samlet et sted.
4. Det er vigtigt med ny viden - kursusdage m.v. Det giver energi og lyst til at arbejde
med sprog. Det er praktisk at købe egne sprogmaterialer.
5. Evaluering af indsatsen med sprogarbejdet.
Gitte Willemoes Støvrings kommentarer
Jeg har ligeledes på sidelinjen oplevet pædagogerne arbejde fagligt og engageret med
sprogarbejdet, og det er mit håb for alle, at dette vigtige arbejde vil fortsætte, udvikles og
blive fast forankret i dagligdagen.
19
3. Effekt af organisering og strukturering
Under sprogprojektet har de deltagende medarbejdere registreret de gennemførte
sprogaktiviteter og som evaluering af sprogprojektet har alle medarbejdere udfyldt et
spørgeskema.
På baggrund af registreringer, spørgeskemaer og erfaringer kan vi konkludere følgende
organisatoriske og strukturelle mål:
Sprogaktiviteterne kom godt fra start og blev hurtigt organiseret og struktureret i
dagligdagen
Området har indkøbt sprogkufferter og bøger til alle aldersgrupper. Materialet bliver
fordelt ved hvert netværksmøde for sprogvejledere, så alle kan få glæde af det.
Alle institutioner har udover det fælles indkøbte materiale selv videreudviklet, indsamlet
og indkøbt egne kufferter, bøger, spil, genstande mv. som livligt bliver brugt til
sprogstimuleringsaktiviteterne.
Sprogaktiviteterne har fungereret glimrende og lever op til vores forventninger.20
En
beregning viser at sprogaktiviteterne udenfor ferier i gennemsnit har været udført 2,26
gange om ugen, på trods af helligdage og at pædagogerne italesætter ferie, sygdom og
andet fravær som de største udfordringer, for at kunne gennemføre aktiviteterne. Ved
sygdom, ferie og andet fravær af medarbejdere i institutionen, har det derfor været
nødvendigt at aflyse.
Tid, sygdom og ferie har været den største udfordring for at gennemføre
sprogaktiviteterne
19
Uddrag fra Gitte Willemoes Støvring kommentar, se mere i bilag 1
20
Se bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i Børnehusene Buldervang
11. 11/32
Sprogprojektet har varet fra start september 2015 til start juni 2016, svarende til 9
måneder eller 36 uger inkl. ferier.
Efterårets opstartsmåneder indebar udover sprogaktiviteterne dialog og eksperimentering
med at få sprogarbejdet organiseret og struktureret i dagligdagen.
Der viste sig løbende udfordringer, som alle har fundet unikke løsninger på, bl.a.:
Hvilket tidspunkt er det bedste, for at få sprogarbejdet til at fungere bedst muligt i
institutionen?
Hvordan skal de ikke deltagende børn fordele sig under sprogaktiviteterne, og hvilke
opgaver har de andre medarbejdere?
Hvilke fysiske rammer har vi og hvordan bruger vi dem bedst?
Hvad gør vi ved sygdom og ferie, hvordan sikrer vi at børnene får sprogstimulering?
Forankring af projektet
På baggrund af ovenstående konklusioner er der ønske om, at fortsætte det sproglige arbejde
og forankre og udvikle ny tiltag fremover, for at fortsætte medarbejdernes
kompetenceudvikling. Derfor vil Børnehusene Buldervang forankre følgende områder:
De sprogansvarlige
Blive ved med at dygtiggøre sig i metoderne omkring sprogtilegnelse i de planlagte
aktiviteter og i hverdagen
Udvider repertoire med nyt materiale og integrering i institutionens dagligdag og årshjul
Deltage på sprogkonferencer: Undervisningsministeriets konference om børn og sprog 2016
Fungere som intern konsulent for vidensdeling og sparring af kollegaer
Sprognetværket
Faglige møder med eksterne input om sprogudvikling mindst 4 gange årligt
Besøg hos hinanden
Videndeling på tværs af institutionerne.
Ledelsen
Støtte og opbakning af sprognetværket og sprogvejlederne
Skabe rum og tid til medarbejdernes refleksion
Diskutere form og indhold på videndelingen i forhold til de andre medarbejdere.
Øvrige medarbejdere
Modtage- og reflektere over information om sprogstimulering af børn
12. 12/32
Bilag 1: Afsluttende bemærkninger
Jeg kommer som fast tilknyttet tale-hørekonsulent i Buldervang daginstitutionerne, nogle
oftere og i større omfang end andre, og i forhold til forskellige tale-sproglige
problematikker.
Inden sprogprojektet skulle starte, blev jeg spurgt, om jeg havde mulighed for og lyst til at
være med til at dokumentere børnenes udbytte af den ekstra indsats i forhold til at
stimulere børnenes sproglige udvikling. For mig var det oplagt, så det ville jeg selvfølgelig
meget gerne.
Dokumentationen har bestået dels i kompetencehjulets sprogdel, som daginstitutionerne
selv har udført, og dels i enkeltordsordforrådstests, som jeg har foretaget med børnene i
sprogprojektet ved hhv. starten af projektforløbet i september 2015, og ved slutningen i
juni 2016.
Jeg har undersøgt børnenes forståelse af ord og børnenes eget aktive brug af ord.
- ROWPVT (Receptive One-Word Picture Vocabulary Test) giver et indblik i børnenes
forståelse på ordniveau. Børnene blev præsenteret for 4 billeder af gangen og skulle
udpege et bestemt målord.
- EOWPVT (Ekspressive One-Word Picture Vocabulary Test) giver et indblik i børnenes eget
aktive brug af ord. Børnene blev præsenteret for forskellige billeder og skulle benævne
hvad de så. I forhold til de børn, der er i gang med at udvikle mere end et sprog, nemlig
modersmålet og dansk, undersøgtes i denne sammenhæng kun det danske ordforråd.
For at kunne sige noget præcist og validt om udbyttet at sprogprojektet, skulle der have
været en kontrolgruppe til sammenligning. Det har der ikke været, men det formodes (og
med rette), at den udvikling, børnene har haft i det forløbne år i forhold til deres ordforråd,
skal sættes i forhold til den målrettede sprogstimulering, de har fået i sprogprojektet.
Jeg skal ikke her gå i detaljer med de enkelte børns udvikling, men blot nævne, at særligt
børnene i en flersproglig kontekst, men også mange af de øvrige børn, har gennemgået en
fin udvikling i forhold til deres ordforråd.
For mig har det været spændende og interessant, at følge projektet på sidelinjen. Det har
samtidigt været meget givende, da jeg har oplevet, at komme meget tidligt "på banen" i
forhold til nogle af børnene. Det har været i form af dialogmøder med forældre og
pædagoger, som i nogle sammenhænge blev til vejledningsopgaver/følgeskab for mig
sammen med forældre og pædagoger, og i få sammenhænge til en egentlig indstilling.
Jeg har ligeledes på sidelinjen oplevet pædagogerne arbejde fagligt og engageret med
sprogarbejdet, og det er mit håb for alle, at dette vigtige arbejde vil fortsætte, udvikles og
blive fast forankret i dagligdagen.
Gitte Willemoes Støvring
13. 13/32
Bilag 2: Ordforrådsopgørelsen for alle børn
Diagrammet viser resultaterne på enkeltordsordforrådstestene for alle børn i alderen 2 år
og 7 måneder til 3 år og 3 måneder. Diagrammet viser percentilen21
for de enkelte børn i
forhold til deres alder på testtidspunkterne i september 2015 og juni 2016. Den normale
percentil ligger indenfor 16 - 86, uafhængigt af alder, hvilket svarer til det matte felt på
nedenstående diagram.
Der ses en stor spredning af ordforrådet for de enkelte børn allerede ved sprogprojektets
start i 2015 og en generelt en god udvikling for alle børn i 2016.
I de følgende diagrammer vil vi udspecificere tallene og gå i dybden med de børn, der
skiller sig ud og som er interessante at analysere.
Som det ses var nogen af børnene ikke testbare i 2015, hvorfor der ses en markant
udvikling fra 2015 til 2016. Da børnene ikke blev testet ved vi reelt ikke om de havde et
ordforråd, som bare ikke var målbart på det givne tidspunkt i den givne situation.
Nogen børn startede i Børnehusene Buldervang ved sprogprojektets start uden nogen
dansk ordforråd, men vi kender ikke deres sproglige forudsætninger på deres modersmål
og andre sprog. Andre børn med dansk baggrund blev ikke testet pga. af andre
vanskeligheder og måske utryghed ved den lidt ukendte situation med Gitte.
Da vi ikke har andet kendskab end det enkeltordsordforrådstestene og kompete ncehjulet
viser, er det de oplysninger vi må tage udgangspunkt i, i dokumentationen af
sprogprojektets effekt.
21
Percentil er en opdeling i hundrededele – altså hundrededele af et mål – meget lig procent.
14. 14/32
Bilag 3: Børnenes samlede udvikling fra 2015 - 2016
I nedenstående diagrammer ses fordelingen af antallet af børn under, indenfor og over den
alderssvarendes percentile normalområde.
Ordforrådsopgørelserne viser en glædelig udvikling, nemlig at antallet af børn med et lille
sprog er faldet markant og at der nu er flere børn med et alderssvarende ordforråd eller
mere end alderssvarende.
For den receptive del ses det, at antallet af børn med et ordforråd under den normale
percentil er faldet væsentligt. Helt konkret er antallet af børn med et meget lille sprog
faldet fra 8 til 2 i perioden fra 2015 til 2016. Børnenes receptive ordforråd har udviklet
således, at der er 5 børn mere i 2016, der ligger indenfor den normale percentil og at et
barn mere er rykket til en percentil over det det normale receptive ordforråd.
For den ekspressive del ses en lignede udvikling. Helt konkret er antallet af børn med et
meget lille ekspressivt sprog faldet fra 12 til 7 i perioden fra 2015 til 2016. Børnenes
ekspressive ordforråd har udviklet således, at der er 1 børn mere i 2016 der ligger indenfor
15. 15/32
den normale percentil, mens der er 4 mere placeret over det det normale ekspressive
ordforråd.
En beregning på udviklingen i procent fra 2015 til 2016, ses i de markerede bokse i
nedenstående tabel.
Det ses at der er blevet 17 % færre børn der ligger under den normale percentil i den
receptive del og 14 % færre børn i den ekspressive del. Børnene har udviklet deres
ordforråd under sprogprojektet og ligger i 2016 indenfor den normal percentil for deres
alderssvarende ordforåd.
Der har været en tilsvarende stigning, som fordeler sig ved at der 14 % flere børn, der er
placeret indenfor den normale percentil i den receptive del. Mens der er 11 % flere børn,
der har et ekspressivt ordforråd der ligger over den normale percentil.
16. 16/32
Bilag 4: Sprogprojektets højdespringere
Forskning22
inden for sprogstimulering herunder dialogisk læsning, viser at børn der starter
med et stort sprog har den største effekt af sprogstimuleringsaktiviteter og at disse børn
klarer sig bedst i skolen. Forskningen viser endvidere at piger med dansk som modersmål
har de bedste sproglige kompetencer. Derfor finder vi det interessant at se på effekten for
børn med andet modersmål end dansk, samt at se på forskellen mellem udviklingen for
drenge og piger.
For at sammenligne forskningens resultater med vores resultater, vil vi se hvilken gruppe
der viser den største effekt af vores sprogprojekt.
De receptive højdespringere - børn med andet modersmål end dansk
I tabel 1 ses den percentile receptive udvikling fra 2015 - 2016. Tabellen viser en tydelig
forskel på, at alle børn med andet modersmål end dansk (orange) alle har udviklet deres
receptive ordforråd markant, mens de børn der startede med et stort sprog (grøn), ikke
viser den samme spurt ved det receptive ordforråd under sprogprojektets periode. De har
fulgt deres alderssvarende udvikling.
Der ses ikke umiddelbart nogen kønslig forskel. Det der træder frem er, at pigerne ved
sprogprojektets start havde det største sprog, mens det nu er piger med andet modersmål
end dansk og drenge generelt, viser den største udvikling af deres receptive ordforråd.
Dette billede stemmer godt overens med forskning, som viser at piger generelt har mest
dialog i hverdagen og dermed har størst potentiale for at udvikle det største ordforråd.
Derfor viser vores sprogprojekt, at drengene i de strukturerede sprogaktiviteter er blevet
inviteret med til dialog, som har haft en god effekt på deres receptive udvikling.
De ekspressive højdespringere - tendens drenge med et normalt ordforråd i 2015
I tabel 2 ses den percentile ekspressive udvikling fra 2015 - 2016. Tabellen viser ikke en
ligeså tydelig højdespringer, men en tendens til at drenge med et normalt ordforråd i 2015
som højdespringere.
I første kolonne ligger de børn med det største sprog (grøn) ved projektets start fordelt, så
der ses en stor variation i deres udvikling af deres effekt af sprogindsatsen. En årsag kan
være, at de børn der allerede ved start havde så stort et ordforråd at de ikke har haft
fokus på at udvide det yderligere, men i stedet for har udviklet andre sproglige
kompetencer og/eller andre kompetenceområder end den sproglige.
Børn med andet modersmål end dansk (orange) ligger i den lave ende at udviklingen af
den ekspressive del, så disse børn har i lighed med anden forskning vist den mindste
udvikling på den ekspressive del. En forklaring kan være, at de naturligt har fokuseret på
at tilegne sig et stort dansk ordforåd, som de først efter længere tids træning/erfaring vil
bruge ekspressivt.
Børnene med andre vanskeligheder ligger spredt i den høje ende af den receptive
udvikling, så de har overrasket positivt i resultaterne.
Generelt ligger alle de øvrige børn i den øvre del af den ekspressive udvikling, så disse
børn har generelt haft den største effekt på den ekspressive del.
I tredje kolonne ses piger og drenge, hvor der tegner sig et billede af at drengene er
højdespringere i den ekspressive del. Det er her dog værd at tilføje at størstedelen (8 af
10) af børn med andet modersmål end dansk er piger.
Enkeltordsordforrådstestenes samlede højdespringere - børn med andet modersmål
end dansk
I tabel 3 ses den samlede percentile udvikling for både den receptive og den ekspressive
del fra 2015 til 2016.
Resultatet viser at børnene med et andet modersmål end dansk har haft den største
synlige effekt, samt at de tre børn med andre vanskeligheder har deltaget og i høj grad har
udviklet deres sprog i høj grad i løbet af sprogindsatsens periode.
22
Læseleg
17. 17/32
De børn der ved start havde det største sprog, har haft den mindste synlige effekt af de
sprogstimulerende aktiviteter.
Tabeller over højdespringere
Tabellerne viser:
I første kolonne de børn (grønne rubrikker), som ved projektets start havde den største
score i ordforrådstestene. De deltagende børn med andet modersmål end dansk (orange
rubrikker) samt de tre børn med andre vanskeligheder (lyserød), som gjorde at vi tvivlede
på at de kunne deltage i de strukturerede sprogaktiviteter og alle andre børn (hvid).
I anden kolonne ses den percentile udvikling fra 2015 - 2016, dvs. den fremgang børnene
har haft i point i forhold til deres alder.
I tredje kolonne ses piger (rød) og drenge (blå).
Når nogen børn viser en negativ fremgang, skyldes det, at de i 2016 ikke har scoret ligeså
mange point i forhold til deres alder som de gjorde i 2015. Der ses derfor ikke en negativ
udvikling i deres ordforråd, men nærmere en stilstand i deres ordforråd. Dette er ikke
ensbetydende med, at der ikke har været nogen sproglig udvikling, men sandsynligvis at
de har eksperimenteret med andre sproglige kompetencer, som vi kan se nærmere på i
kompetencehjulene.
Tabel 1: Receptive højdespringere Tabel 2: Ekspressive højdespringere
19. 19/32
Bilag 5: Børn med andet sprog end dansk som
modersmål
10 af 35 børn har andet sprog end dansk som modersmål. Ved sprogprojektets start var
tre af børnene så nye med det danske sprog, at det ikke var muligt at gennemføre
ordforrådsopgørelsen. Med andre ord så havde kun gået i institutionen i få uger og havde
dermed intet dansk ordforråd.
Det har været særligt interessant at følge disse børn, for at se hvor tæt på deres
aldersniveau, de kan nå at rykke sig i løbet af mindre end et år.
Resultatet herunder viser, barn nr. 2 og 4 ikke blev testet ved projektets start, men at
begge børn allerede efter mindre end et år har nærmet sig deres alderssvarende niveau.
Ved en gennemsnitsberegning på udviklingen for alle børn med andet modersmål end
dansk, ser vi en positiv udvikling fra 2015 til 2016, både på den receptive og ekspressive
del af ordforrådet.
20. 20/32
Et gennemsnit af alle børn med andet modersmål end dansk, at børnene har haft en
markant stigning af ordforrådstestene, særligt på den receptive del ses en iøjnefaldende
stigning på børnenes ordforråd.
Diagrammet viser en markant stigning på det receptive ordforråd (den røde søjle). Den
ekspressive del (blå søjle), har ikke den samme markante stigning.
Det receptive ordforråd (den blå søjle) vil højst sandsynligt stilige i 2017, da denne
målgruppe nu har fået et sprogligt grundlag, som de kan bygge videre på. Derfor kunne
det være interessant at teste denne målgruppe igen om et år, for at se den ekspressive
udvikling.
21. 21/32
Bilag 6: Kompetencehjul for alle børn
Fra start har vi været i tvivl om kompetencehjulet kan vendes som måling, da
kompetencehjulet er et subjektivt værktøj som udfyldes ud fra primærpædagogens
vurdering af det enkelte barn. Dernæst viser Kompetencehjulet et generelt billede af
barnets kompetencer og viser ikke dybdegående billede af børnenes sproglige niveau, som
kan anvendes til en valid måling. Resultaterne i kompetencehjulet undrer os fortsat, så vi
er blevet bekræftet i vores tvivl om, validiteten af kompetencehjulet målingsværktøj.
Resultaterne i kompetencehjulene bekræfter os i vores tvivl, da der er uoverensstemmelse
mellem kompetencehjulets og ordforrådsopgørelsernes resultater på ordforrådet samt at
børnene i gennemsnit taget et spring på mindst 1,5 år i de samlede kompetenceområder,
hvilket vi mener, er et urealistisk spring.
Derfor tvivler vi fortsat på validiteten af kompetencehjulet og kan kunne gætte på hvilke
faktorer usikkerheden skyldes. Af etiske årsager har vi ikke en kontrolgruppe, som vi kan
sammenholde målingerne med.
Nedenstående diagram viser progressionen af alle de deltagende børns kompetencer fra
2015 (de grå søjler) til 2016 (farvede søjler).
Diagrammet viser at børnene i gennemsnit i 2015 generelt havde alderssvarende
kompetencer, med enkle kompetenceområder som lå lidt under det alderssvarende niveau.
I 2016 ses der en stor gennemsnitslig fremgang på alle områder, særligt de alsidige
personlige, sproglige og sociale kompetencer er steget fra at ligge lidt under det
gennemsnitslige aldersniveau til at ligge langt over det alderssvarende niveau.
22. 22/32
Bilag 7: Kompetencehjul på børn med stort sprog
ved sprogprojektets start 2015
I nedenstående diagram ses de gennemsnitslige kompetencer for de børn som ved
enkeltordsordforrådstestene i 2015 lå over det normale aldersniveau. Det er interessant at
trække disse børn ud, da ordforrådstestene ikke nogen sproglig progression, derfor er vi
nysgerrige for at se om vi kan se andre tegn på den helhedsorienterede udvikling.
Ovenstående diagram fra kompetencehjulet viser at disse børn i 2015 havde et
alderssvarende sprog (lavere end det ordforrådstestene viste) og at de er de sproglige
højdespringere i 2016 (modsat ordforrådstestene). Der er altså en uoverensstemmelse
mellem de to målinger, som vi ikke kender årsagen til. Der kan være flere faktorer i spil,
men vi kan med dette projekt ikke identificere hvad det skyldes. Det vil dog være
interessant at undersøge det nærmere.
23. 23/32
Bilag 8: Kompetencehjul på ordforrådstestenes
ekspressive højdespringere
I nedenstående diagram ses de drenge, som ved sprogprojektets start viste et ordforråd
der lå i den lave end af det normale for deres alder. Da ordforrådstestene viste at de var
sprogprojektets ekspressive højdespringere, er det interessant at se hvordan deres
omliggende kompetencer har udviklet sig i perioden.
Nedenstående kompetencehjul viser en markant stigning af alle kompetenceområder, som
er en glædelig udvikling at se for denne målgruppe.
I 2015 lå deres helhedsorienterede kompetenceniveau under deres aldersniveau, men er i
2016 steget til at ligge et stykke over deres alder.
24. 24/32
Bilag 9: Kompetencehjul på børn med andet
modersmål end dansk
Nedenfor ses børn med andet modersmål end dansk, som viste den største progression i
ordforrådstestene. Derfor er det interessant at se hvordan progressionen i deres
kompetencer som helhed ser ud for perioden 2015 - 2016.
Kompetencehjulet viser at børn med et andet modersmål end dansk, har haft en høj
progression af kompetencer generelt. I 2015 var deres kropslige kompetencer de
stærkeste, hvor de i 2016 viser stor progression i alle kompetenceområder og har
alderssvarende kompetencer.
25. 25/32
Bilag 10: Vidensdeling for sprogvejledere
Model for vidensdeling af sprogvejledernes viden om sprog:
Den pædagogiske teamleder er altid ansvarlig for videndelingen.
Den pædagogiske teamleder og sprogvejlederen beslutter hvordan
vidensdelingen skal foregå i institutionen (søg inspiration i de nedenstående
tre konsulentroller).
Institutionens procedure for vidensdeling præsenteres for medarbejdere.
Sprogskolen kan altid kontaktes, for at få faglige input til sprogarbejdet på
personalemøder eller lignende.
Tale/høre-konsulenten kan altid kontaktes ved bekymring om et barns
sproglige udvikling.
Sprogvejlederens rolle som intern "konsulent"
Sprogvejlederen kan anvende nedenstående tre konsulentroller, for at sprede
viden og give sparring til sine kollegaer. Hvordan og hvornår aftales med den
pædagogiske teamleder.
Modellen kan også bruges i andre sammenhænge, hvor en medarbejder har en
specialiseret viden om noget, som kollegaer kan benytte.
Den vidende
- den man kan spørge til råds
- den der hjælper med udfordringer
- står til rådighed / overvej hvordan!
Deltagende
- den der observerer
- arrangerer besøg
- giver sparring og følger op
Eksperten
- info på møder
- demonstrerer metoder og materialer
- præsenterer ny viden
26. 26/32
Inspiration til sprogbesøg og deltagende vidensdeling
- Ta' hvad du har brug for!
Hvad kan vi se efter?
Inden I mødes kan du spørge din kollega, hvad hun ønsker at du skal give
feedback på?
Du kan spørge din kollega om hun har nogen særlige udfordringer, som hun
gerne vil have dig til at observere?
Det kan være med særligt fokus på ét barn, på
relationen mellem flere børn, relationen mellem din
kollega og et/flere børn eller måske sparring på
metode og aktiviteter.
Spørg om hvordan du skal deltage?
Skal du være anonym og sidde udenfor børnenes synsfelt eller deltage på
lige fod med alle andre i aktiviteterne?
Er der nogen børn, som vil blive "forstyrret" af din
deltagelse og hvordan?
Under observationen er det fordrende at fokusere på det der virker godt.
Hvad gør din kollega, som har en god effekt på barnet/børnene?
Hvordan og hvorfor virker det?
Hvad kan man spørge om bagefter?
Spørg ind til aktivitetens formål og indhold, samt til børnenes individuelle
læringsmål.
Hvilke overvejelser har der været omkring
planlægningen af aktiviteten?
Spørg din kollega om, hvordan de oplevede aktiviteten?
Var de selv eller børnene berørte af at have besøg?
Hvad fungerede godt? Hvorfor?
Hvad fungerede mindre godt? hvorfor?
Hvilke overvejelser gjorde se selv under
aktiviteten?
Hvad kan man snakke om?
Fortæl din kollega om de observerede episoder, som du så virkede godt.
Hvorfor virkede det?
Hvilken effekt havde det?
Tal om hvordan din kollega kan gøre mere af det der virkede godt.
Giv evt. dine forslag til metoder, materiale som kan understøtte det der
virker.
27. 27/32
Bilag 11: Opgørelse af sprogaktiviteter i
Børnehusene Buldervang
I følgende diagram ses antallet af sprogaktiviteter, som er blevet gennemført i løbet af
sprogprojektet i Børnehusene Buldervang.
Hver søjle viser én sprogansvarlig. Sprogprojektet startede med otte sprogansvarlige. Da
nogen børn flyttede institution blev én gruppe udtømt ved nytår og endnu én i april. Derfor
er der ved sprogprojektets afslutning seks sprogansvarlige tilbage - og dermed færre søjler
i diagrammet i de sidste uger.
Diagrammet viser en yderst tilfredsstillende gennemførelse af sprogaktiviteter. i
gennemsnit har børnene været i sproggrupper 2,26 gange på en uge.
Juleferie, vinterferie og påskeferie fremtræder tydeligt som huller, hvor der ikke har været
planlagt aktiviteter.
Enkelte gange har det været nødvendigt at aflyse sprogaktiviteterne. Ved højt frafald af
medarbejdere, har det i enkelte tilfælde været nødvendigt at aflyse. Tid, sygdom og ferie
har været den største udfordring for at gennemføre sprogaktiviteterne.
28. 28/32
Bilag 12: Aktivitetsplan
Periode/dato Aktivitet
2015 1/6 - 1/8 Interview med sprogansvarlige
6/8 Opstartsseminar med ledelsesgruppe
15/6 - 15/9 Kompetencehjul
1/8 - 1/9 Organisering af sproggrupper (ansvarlig, tidspunkt og sted)
1/9 - 15/9 Enkeltordsordforrådstests på målgruppen
5/9 Indkøb af materiale til dialogisk læsning (sprogkufferter og bøger)
5/9 Pædagogisk dag med sprogkonsulent - input til sprogaktiviteter
8/9 Opstart af pædagogisk planlægning af sprogaktiviteter
8/9 Opstart af sprogaktiviteter
1/9 Supervision af sprogaktiviteter løbende over hele projektperioden
1/10 Oprettelse af sprognetværk
1/10 Oprettelse at sprogforum på Intra
- Information og inspiration til medarbejdere
- Information og inspiration til forældre
19/11 Forældremøde om sprog for alle forældre i området
2016 6/6 Fælles personalemøde om sprog
6/6 Spørgeskemaer til alle medarbejdere
15/6 Procedure for vidensdeling
1/6 - 15/6 Enkeltordsordforrådstests på målgruppen
15/6 - 8/8 Kompetencehjul på målgruppen
8/8 - 1/9 Evaluering og statistik af resultater
1/10 Opstart af sprogprofil
30/11 - 1/12 Ministeriets konference om børn og sprog
29. 29/32
Bilag 13: Planlægningsdokument til sprogaktiviteter
Periode Fra dato: Til dato:
Navn på
pædagog
Navne på børn
Kompetencemål for perioden
- se Kompetencehjulet for at vurdere hvilke kompetencer der er behov for at udvikle.
*Der findes også inspiration til aktiviteter i Kompetencehjulet.
Sprog: Hvordan?
F.x. ordforråd
F.x. lytteforståelse
Krop og bevægelse: Hvordan?
F.x. finmotorik
F.x. sansemotorik: gå, hoppe...
Dagsorden Periodens aktiviteter Perioden mål
Velkomstritual (f.x. sang, remse)
Dialogisk læsning
Rim og remser
Sangleg / bevægelsesleg
Andet….
Afslutningssang
5 - 10 Fokusord
* findes i folder til Sprogkufferterne fra Ulla Flye Sprog&Leg
- anvendes i dialogisk læsning og de understøttende sprog og bevægelsesaktiviteter
Navneord
Udsagnsord
Tillægsord
Modsætninger (antonymer)
Ligheder (Synonymer)
Hvilke læreplanstemaer opfylder temaet?
Barnets alsidige
personlige
udvikling
Sociale
kompetencer
Sprog Krop og
bevægelse
Natur og
naturfænomener
Kulturelle
udtryksformer
og værdier
Dag og tidspunkt _______dag kl. _______dag kl. _______dag kl.
30. 30/32
Bilag 14: Planlægningsdokument til sprogaktiviteter
Uge: ____ Dato: _________________
Navn på pædagog: _______________________________________
Navne på
børn
Hvordan deltog
børnene?
Evaluering med
børnene
Generelle kommentarer
(valgfrit)
Passiv - Aktiv
1 2 3 4 5
Hvad har vi lært i
dag?
31. 31/32
Bilag 15: Beskrivelse af sprogindsatserne i
Børnehusene Buldervang
Om sprogprojekterne
Børnehusene Buldervang har i 2015/2016 fokus på den sproglige indsats for børn i både
vuggestue og børnehave. Dette for at sikre at børnene får de bedste forudsætninger for trivsel
og læring.
Den nyeste forskning viser at en tidlig og systematisk sproglig indsats styrker børnene, så de
ikke kun klarer sig bedre i skolen og deres videre uddannelsesforløb, men at de også klarer sig
bedre socialt og får større selvtillid.
Projektet er igangsat af områdeleder Annebeth Vistisen og de fire pædagogiske teamledere i
området Randi Mathow, Bente Høst Madsen, Sabine Ethelberg og Lone Kongsted. Projektet er
finansieret dels med en bevilling fra Børn og Familieudvalgets udviklingspulje på
dagtilbudsområdet og dels finansieret af områdets egenbetaling.
Målgruppe
Sprogprojektet deler sig i to spor, da der dels er fokus på de 3-6 årige børn, som efter den
obligatoriske sprogscreening ligger i det særlige eller fokuserede indsatsområde og dermed har
brug for særlig tilrettelagt sprogstimulering. Dels har projektet fokus på alle de børn, der ved
projektets opstart i september befinder sig i aldersgruppen 2,7-3,3 år, dvs. alle børn i
aldersgruppen uafhængigt af sproglige og motoriske niveau osv. Begrundelsen for at udvælge
denne børnegruppe er, at følge dem i overgangen fra vuggestue til børnehave.
Metode
Børnehusene Buldervang har valgt at anvende dialogisk læsning, herunder understøttende
kreative og motoriske aktiviteter som metode, som ifølge forskning viser at det har god effekt
på børnenes sproglige udvikling (Maryfonden23
).
Dialogisk læsning styrker blandt andet børnenes koncentration, udvikler ordforrådet og deres
evner til at tale i komplekse sætninger. Børnene bliver stærkere i relationer og får bedre
forudsætninger for at lære at læse og skrive. Derudover arbejder medarbejderne med andre
sprogudviklende lokale tiltag, som er tilpasset den enkelte gruppe børn.
Projektets kickstart
Projektet blev kickstartet på en pædagogisk dag, hvor områdets nye vision blev fejret med
sang og bolsjer. Derefter kom sprogkonsulent Ulla Flye Andersen24
, som præsenterede teori
om sprogtilegnelse og faciliterede en workshop, hvor medarbejderne arbejdede med metoder
til dialogisk læsning.
Området har indkøbt Sprogkufferter og bøger, for at have materiale til at understøtte
projekterne. Inden dagen sluttede fik medarbejderne mulighed for at vælge det materiale som
de havde lyst til afprøve med deres børnegrupper.
Alle medarbejdere er nu i fuld gang med at bruge det nyindkøbte materiale, implementere de
nye metoder, videreudvikle deres viden og styrke deres kompetencer. Områdets pædagogiske
konsulent Stine Kirkeskov Grue, vil i løbet af det kommende år følge projektet, for at støtte op
om implementering, udvikling og forankring af den nye viden og de nye metoder.
Mål
Den sproglige indsats har mål på to niveauer:
Mål på medarbejderniveau: kompetenceudvikling af alle medarbejderne, så de får en
øget viden om kompetencer indenfor sprogtilegnelse og dialogisk læsning, samt at der
arbejdes systematisk med sprog i hverdagen. Målet er desuden at projektet bliver en
integreret i KLAR-pædagogikken og læreplanerne, samt der arbejdes systematisk med
Kompetencehjulets mål.
23
http://www.læseleg.dk/dialogisk-laesning
24
http://www.sprogogleg.dk/om-sprog-leg/ulla-flye-andersen.html
32. 32/32
Mål på børneniveau: at målgrupperne opnår et "større sprog” gennem dialogisk læsning
og kreative/motoriske aktiviteter, så de får en sproglig selvtillid og viden om verden,
således at deres fællesskab og legerelationer bliver styrket.
Tiltag
I løbet af projektet udføres kompetenceudvikling og initiativer på flere niveauer. Her beskrives
et par eksempler:
For at opnå større effekt af aktiviteterne, synliggøres projektet og de igangværende aktiviteter
på Børneintra, så forældrene kan støtte op om deres barns sproglige udvikling. Formålet er at
forældrene kan orientere sig om det sproglige arbejde, så de støtte op om den sproglig e
udvikling ved at for eksempel at synge de samme sange og læse bøger med deres børn.
Området har desuden oprettet et netværk for sprogvejledere, for at skabe rammer for større
vidensdeling, kompetenceudvikling samt samarbejder med Sprogskolen, sprogkonsulent,
tale/høre-pædagog og interessenter i Kalundborg Kommune.
Evaluering og forankring
Projekterne vil blive evalueret på medarbejderniveau med interview omkring
kompetenceudvikling og forankring, mens børnenes sproglige udvikling vil blive målt dels ved at
registrere deres deltagelse og dels ved at måle deres sproglige udvikling under projektet. For at
kunne måle af børnenes sproglige udvikling i forhold til deres alder, anvendes viden fra dels
Kompetencehjulet, som pædagogerne årligt udarbejder på alle børnene og dels en
ordforrådsvurdering, som udføres af Kalundborg Kommunes tale/høre-pædagog Gitte Willemoes
Støvring. Formålet med at anvende Kompetencehjulet og ordforrådsvurderingen er at målrette
de sproglige aktiviteter efter børnenes forudsætninger. Desuden bruges målingerne til, at kunne
dokumentere hvilken effekt den sproglige indsats har haft for børnenes sprogtilegnelse.
