1. Ledelsesstrategi ved energirenovering
4. Semester
Jesper Weisbjerg
Bygningskonstruktør uddannelsen
University College Nordjylland
Den 23-april 2015

2. 2

3. Bygningskonstruktør Uddannelsen
University College Nordjylland
Sofiendalsvej 60
9200 Aalborg SV
Telefon: 72 69 80 00
Fax : 72 69 80 01
http://www.ucn.dk
Titel: Speciale
Tema: Ledelsesstrategi ved energirenovering
Projektperiode: forårssemesteret 2015
Jesper Larsen Weisbjerg
Vejleder: Jakob Thiel
Oplagstal: 3
Sidetal: 32
Bilagsantal: 6
Afsluttet den: 23-april-2015
Synopsis:
Denne rapport behandler ledelsesstrategi
ved energirenovering indenfor byggeri -og
anlægsfagene. Udvalgte problemstillinger i
forbindelse med udførelse af energitiltag.
Herunder energisparepris ift. varmeenheds-
pris, indeklimakomfort, rentabilitet mm.
Analyseres med henblik på, at udarbejde
løsningsforslag med afsæt i den konkrete
case. Af rapporten fremgår beregningsek-
sempler af tre løsningsforslag ift. energibe-
sparelse og totaløkonomi. Rapporten af-
sluttes med en overordnet konklusion for
det udarbejdede materiale, samt en kort
perspektivering af disse.
Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatteren.
3

4. 4

5. Forord
Formålet med denne rapport er, at granske beskrive, samt præsentere løsningsforslag primært ift. to-
taløkonomi og sekundært ift. indeklimakomfort i forbindelse med energirenovering af case hus. Rappor-
ten er udarbejdet, som studenter rapport på individuelt niveau, på Bygningskonstruktør udannelsen-
University College Nordjylland, UCN med henblik på, at opfylde formålene i studieordningen, samt de
læringsmål der er beskrevet i semesterordningen og kvalitetskriterierne.
Rapporten henvender sig primært til vejledere og studerende ved UCN indenfor byggeri -og anlæg.
Forståelse af indholdet i denne rapport er primært betinget af kendskab til bygningsfysik, matematik,
samt klimateknik. Nærværende speciales overordnede tema er ledelsesstrategi ved energirenovering af
énfamiliehus. Undertemaerne er totaløkonomi -og rentabilitet. Der rettes tak til vejleder Jakob Thiel
for god og konstruktiv kritik under udarbejdelsen af rapporten. Ligeledes rettes tak til projektleder
Peder Dahl Rasmussen, Air team A/S for oplysende interview.
Læsevejledning
Kildehenvisning i denne rapport er udført efter Harvardmetoden. Bagerst i rapporten er en samlet
litteraturliste angivet. Dette gælder følgende litteratur bøger, hjemmesider, tidsskrifter mv. Figurer og
tabeller er nummerede fortløbende. Såfremt figurer -og tabeller ikke er nummererede, er disse af egen-
produktion. Relevante beregningseksempler fremgår af aktuelle kapitler -og afsnit. Skitser og tegninger
er lokaliseret under bilag. Der refereres til excelark, skitser og tegninger på følgende møde: [Doku-
ment.xlsx, faneblad],[Lokation-kategori-art-lbnr.]. Det bemærkes, at steder mærket [Bilag, dok.type],
er lagt på WISEflow under bilag. Kapitler og afsnit kan læses uafhængigt, men det tilrådes at, læse
rapproten i den opstillede rækkefølge for at få den fulde forståelse og sammenhæng.
5

6. 6

7. Indholdsfortegnelse
1 Indledning 9
1.1 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.2 Problemafgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.3 Metode afsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
1.4 Antagelser og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
2 Specialeanalyse 12
2.1 Aktuelle klimatekniske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2.2 Årligt forbrugsregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3 Registrering 16
3.1 Facader og gavle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.2 Vinduer og døre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.3 Terrændæk og krybekælder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.4 Gulve og loftrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
4 Ledelse og strategi 23
4.1 Valg af entrepriseform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
4.2 Strategi eller taktik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
5 Energibesparelse 26
5.1 Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
5.2 Løsningsforslag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
5.3 Løsningsforslag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
5.4 Sammenstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
6 Totaløkonomi 32
6.1 Bygningens energiforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
6.2 Løsningsforslag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
6.3 Løsningsforslag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
6.4 Løsningsforslag 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
6.5 Sammenstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
7 Konklusion 38
8 Perspektivering 39
A Leverandører og materialer
A.1 Materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
A.2 Leverandører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
7

8. Indholdsfortegnelse
B Oversigtsliste for Excelark
8 Indholdsfortegnelse

9. Kapitel 1
Indledning
Som udgangspunkt er tanken, at udarebjde dette semesters rapport, som en case på en eksisteren-
de bygning der registreres. Efterfølgende behandles indsamlede data og der udarbejdes analyser på
udvalgte områder.
Det er hensigten, at kunne afdække evt. optimeringsmuligheder ift. ledelsesstrategi og processen, som
helhed. Ligeledes er det hensigten, at synliggøre evt. besparelser ift. bygningens energibehov, drift –og
vedligeholdelse.
I dette tilfælde antages det, at være investeringsomkostningerne, diskontoen, driftsbesparelse, o. lign der
har størst betydning. Sekundært tillægges betydning for, målbar forskel på bygningens klimatekniske
egenskaber før og efter renovering.
Hvorledes ville det i begge tifælde kunne gøres mere attraktivt, at udføre energirenovering. Er det et
spørgsmål om en gennemtænkt lovgivning på området, bedre organisering af eksisterende resurser eller
forskning og udvikling for eksistende materialer.
9

10. 1.1. Problemformulering
1.1 Problemformulering
På baggrund af et stadigt stigende krav til bygningers energibehov, samt krav til design, udførelse og
produkter, sammenholdt med en relativ stor bygningsmasse der ikke imødekommer gældende ener-
girammer, granskes de totaløkonomiske forhold.
Hvorledes organiseres og ledes projekteringsprocessen ved energirenovering af et eksisterende bygværk.
I denne sammenhæng vurderes det hensigtsmæssigt, at granske de totaløkonomiske forhold ift. tilba-
gebetalingsperiode, økonomisk -og energibesparelse mv.
I denne rapport behandles de forhold der er direkte i relation til beskrevne problemstilling ift. det
totaløkonomiske aspekt, energitekniske beregninger o. lign. Ligeledes undersøges ledelsesstrategien for
et konkrete case hus i Aalborg. Med afsæt i indeledningen formuleres følgende initierende spørgsmål,
samt tilhørende underpunkter:
1 Hvilken ledelsesstrategi er mest effektiv under projektering
i Hvordan øges engagementet og herved kvaliteten
ii Er det nødvendigt at skifte mellem strategi og taktik
2 Klimatekniske forhold
i Hvor stor besparelse kan bygherre forvente
ii Hvor stort skal omfanget af energirenoveringen være før der opnås besparelse
1.2 Problemafgrænsning
Ad.1: antages det at, ledelsesstrategien er afhængig af entrepriseformen. På baggrund af denne antagelse
behandles pkt. 1i ift. totaløkonomi og kvalitetssikring i udførelsen. Punkt 1ii kan i praksis først besvares
under udførelsen.
Ad.2: behandles problemstillingen med afsæt i pkt. 1i. og pkt. 2i behandles ift. varmeenhedspris, til-
bagebetalingsperiode og levetid. Punkt 2ii besvares ved sammenstilling af beregninger udført i pkt.
2i.
1.3 Metode afsnit
Der tages afsæt i gældende krav, normer, cirkulærer og bekendtgørelser således, at energirammen for
2015 fungerer som, status quo for optimering. Der indsamles data på områderne beskrevet i 1.1, som
efterfølgende analyseres i ??. På baggrund af udførte analyser viderebehandles materialet iht. spørgsmål
stillet i ??.
Der indsamles både statistiske -og empiriske data på problemstillingerne beskrevet i 1.2, ved bl.a.
interveiw og opslag. Efterfølgende udføres en kort teoretisk beskrivelse af emnerne, hvorefter indsamlede
10 Kapitel 1. Indledning

11. 1.4. Antagelser og forudsætninger
data analyseres. Afslutningsvist beskrives løsningsforslag i efterfølgende kapitler. Beregningseksempler
på løsningsforslag mv. fremgår, i logisk rækkefølge, af specialets kapitler og afsnit.
1.4 Antagelser og forudsætninger
Beregningseksempler i dette speciale er udført på baggrund af følgende:
Antagelser
• Ingen personer i bygningen i uge 29, 30 og 31 grundet ferie
• Største interne belastning fra 06:00-07:30 og 15:30-19:30 alle hverdage
• Ventilation ikke operativ om natten
• Naturlig ventilation er muligt
• Jule -og nytårsaften 45% større personbelastning
• Rådgiver honorar 3,5-5% af anlægssummen
• Realrenten fastsættes til 2%
• Bygherre fraflytter aldrig bygningen
Forudsætninger
• Energioptimering udføres udelukkende for eksisterende bygning og ikke for tilbygning
• Infiltration 1l/s m2 (BR15 krav)
• Temperatur inde om vinteren 20 grader C (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)
• Køl ved temperaturer >26 grader om sommeren (DSEN 15251, s. 26) (landscape office kat. 2)
• Alle ruders g-værdi 0,62 før optimering
• Reel pris pr. kWh 0,47 kr. (9000 Aalborg) [Simpel metode PHPP]
• Anlægsudgifter angives inkl. 25% moms
• Seneste byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse 134 4.kvt.2014
• Der optages ikke lån til finasiering af energitiltag
• Beregnede annuitetsfaktor er 2
Kapitel 1. Indledning 11

12. Kapitel 2
Specialeanalyse
I dette kapitel præsenteres, en overordnet analyse på kort form, de indsamlede registreringsdata ift.
eksisterende kriterier, normer og lovgining indenfor de speciale specifikke felter. Der udføres separate
analyser for ledelsesstrategi, totaløkonomi, samt energibesparelse.
For indeklimaet undersøges mulighederne for at, kunne behovstyre det atmosfæriske indeklima ift. til
anvendelseskategori, brugere, indeklimakomfort o. lign. Som udgangspunkt anbefales et VAV [Exhausto,
2015] anlæg Det bemærkes, at det er de aktuelle klimatekniske forhold ved registrering der præsenteres
ift. bygningens energibehov, samt årlige driftsomkostninger.
For ledelsesstrategi undersøges mulighederne for, at optimere entrepriseformen således, at linie/stabsprincipperne
gøres mere fleksible. Dette undersøges for, at formidling på alle niveauer sker hurtigere således, at evt.
ændringer under udførelsen kan implementeres uden meromkostninger. I denne forbindelse beskrives
begreberne strategi og taktik.
I denne sammenhæng undersøges det om eksisterende planlægnings -og styringsmetodikker kan for-
andres og evt. gøres mere projektspecifikke. Det bemærkes, at følgende afsnit udelukkende viser et
overordnet billede af bygningers energiforbrug, samt et samlet årligt forbrugsregnskab for varme og el.
2.1 Aktuelle klimatekniske forhold
Nærværende case hus, har følgende beregnede energibehov. Beregningerne er udført i BE10, samt PHPP
simpel metode. Resultaterne af beregningerne er angivet i enheden kWh/m2 pr. år og ses i 2.1 og 2.2.
Resultaterne af beregningen viser tydeligt, at bygningens energibehov er betydeligt ift. gældende enr-
girammer. Ligeledes ses det af den simpele PHPP beregning 2.3, at bygningens samlede varmebehov
er 149,7 kWh/m2 pr. år
12

13. 2.1. Aktuelle klimatekniske forhold
Figur 2.1: Samlet aktuelle varme og transmis-
sionstab
Figur 2.2: Nøgletal for bygningens aktuelle
energibehov
Figur 2.3: Vejledende beregning af bygningens varmebehov
De bygge -og klimatekniske forhold, samt anvendte materialer beskrives i følgende kapitel i mere pro-
jektspecifikke termer. Beregnede U-værdier for eksisterende klimaskærm, loft -og gulvkonstruktion ses
Kapitel 2. Specialeanalyse 13

14. 2.2. Årligt forbrugsregnskab
i 2.1.
U-værdi [W/mK]
Loftkonstruktion 0,23
Gulvkonstruktion 57,10
Klimaskærm 2,51
Vinduer og døre 1,14
Tabel 2.1: Beregnede U-værdier for registrerede bygningsdele og komponenter
2.2 Årligt forbrugsregnskab
Af 2.4 ses opgørelse fra Aalborg Forsyning A/S, samt graf over forbruget de sidste tre år. I 2.5 ses
acontoopgørelse fra Energinord A/S.
Figur 2.4: Opgørelse og ny aconto Installationsnummer: 138605
14 Kapitel 2. Specialeanalyse

15. 2.2. Årligt forbrugsregnskab
Figur 2.5: Sådan er acontoraten beregnet for perioden 02.12.2014 - 28.02.2015
Kapitel 2. Specialeanalyse 15

16. Kapitel 3
Registrering
Beboelsen er et Hama enfamiliehus, type 101 m2 leveret i 1963 af Hama byggeindustri v/Martin Nielsen
Banegaardsvej 4, 9500 Hobro. Byggesagen er oprindeligt registret under sag nr.: 277. Bygningen er post
registrering om -og tilbygget. I 3.1 ses den originale ruminddeling.
Væggene markeret med grøn, viser den aktuelle ruminddeling ved registrering i den originale del af
bygningen.
I denne forbindelse er bryggers reduceret og etableret nyt køkken, samt bad og toilet. I det østvend-
te kammer er væggen flyttet og reetableret og det nordvendte kammer er sløjfet og fungerer, som
gang for tilbygning, markeret med gul stiplet linje 3.1. Ajourført plantegning ses under [Bilag, Jupiter-
vej2_plan2].
Figur 3.1: Original plantegning - Bygningsinspektoratet 23. jan. 1963
Bad/toilet gulv er efterisoleret med 100mm ROCK WOOL hård-batts, fra krybekælder. Bygningen
er opført med krybekælder, med insitu støbt terrændæk. Gulvkonstruktionen er isoleret bjælkelag
på piller. Bryggersgulv er indrammet med fundablokke til krybekælderdæk, med sandfyld. Bad og
toiletgulv er insitu støbt betonplade på piller.
Ydervægge er 1/2 stens skalmurede i gule RT215 DNF blødstrøgne teglsten m/spil, på Hama væg
16

17. med 45 x 95mm reglar, 50mm glasuldfilt, 15-20mm luftspalte, vindspærre, 25mm K33 klemmelister.
Indvendigt er der monteret præfabrikerede 40mm Hama vægge af træramme med ilagte letklinker stave.
Rammen er beklædt med 10mm gips.
Originale indvendige skillevægge er Hama 50mm, af træramme med ilagte letklinker stave, beklædt
med 10mm gips. Vægelementerne er udført med fer og not. Tagspær er A-spær med 25°hældning,
2 tryktænger og 2 tryktænger 3.2 Loftrummet er ca. 1800mm fra gangbro til kip. Loftet er post
registrering isoleret med 75mm mineraluld og senere efterisoleret med 100mm mineraluld.
Figur 3.2: Detail tegning af spærfag 23. maj 1962
Nordgavlen er ved registrering intakt og i original udførelse, som det ses i 3.3. Gavlen er beklædt med
3/4 Norsk planke. Sydgavlen er fuldmuret i gule RT215 DNF blødstrøgne teglsten m/spil og går i kip.
Sydgavlen er en del af tilbygningen 3.6.
Figur 3.3: Nordgavl som udført i 1963 Figur 3.4: Sydgavl på tilbygning
Kapitel 3. Registrering 17

18. 3.1. Facader og gavle
3.1 Facader og gavle
Figur 3.5: Hobbyrum i forbindelse med Nord-
gavl Figur 3.6: Sydgavl på tilbygning
Alle vinduer og døre er udskiftet i forbindelse med lettere renoveringsarbejder og tilbygning. Facade-
dørene, som ses i figur 3.7 (s. 18) er Rationel.
Figur 3.7: Øst facade ved registrering
Øvrige vinduer er Velfac. Ligeledes er terrassedøren, som ses i 3.8, Velfac. Tagvinduerne er Velux der
er monteret i tilbygningen over hems.
18 Kapitel 3. Registrering

19. 3.1. Facader og gavle
Figur 3.8: Vest facade ved registrering
Krybekælderen er to-siddet naturligt ventileret. Ventilationsriste markeret med rød ellipse i 3.9. Ven-
tilationsristene fremtrådte ved registrering, som vist i 3.10 og 3.11, ligeledes markeret med rød ellipse.
Figur 3.9: Kloak og fundamentsplan 1963
Kapitel 3. Registrering 19

20. 3.2. Vinduer og døre
Figur 3.10: Ventilationsrist i sokkel - Vest fa-
cade
Figur 3.11: Ventilationsrist ved terrasse - Vest
facade
3.2 Vinduer og døre
Alle registrerede vinduer er Velfac-varenr.: 200 (212i), 3.14. Begge facadedøre i Øst facade er Rationel
Aldus-varenr.: b3211-i-402, 3.12. Terrassedøren i Vest facaden er Velfac træ/alu, 3.13.
Figur 3.12: Rationel facadedør
i bryggers Figur 3.13: Velfac terrassedør
Figur 3.14: Velfac vindue i køk-
ken
3.3 Terrændæk og krybekælder
Terrændækket i krybekælder er insitu udstøbt, som renselag 3.15. Det antages, at terrændækket ikke
er isoleret, men der er udlagt ca. 250-300mm kapilarbrydende lag af letklinker. Kælderen fremsod ved
20 Kapitel 3. Registrering

21. 3.4. Gulve og loftrum
registrering vand ?og fugtfri. Der er ikke tidligere registreret vandindtrængning og/eller problemer ift.
vandindtrængning.
Figur 3.15: Terrændæk i krybekælder
3.4 Gulve og loftrum
Ved renovering af køkken og bad/toilet er der efterisoleret med 100mm ROCK WOOL hård-batts
under bad og toilet. Resterende gulvkonstruktion fremstår, som ved opførelse og er ikke efterisoleret.
Gulvkonstruktionen er udført i 100 x 100mm heltømmer med 100mm ophængt isolering, som det ses i
figur 13.1.
Figur 3.16: Efterisoleret gulv under
bad/toiletrum
Figur 3.17: Gulvkonstruktion under gang, væ-
relser og opholdsstue
Loftkonstruktionen er registreret med 100mm efterisolering, 75mm eksisterende isolering, fugtspærre
Kapitel 3. Registrering 21

22. 3.4. Gulve og loftrum
og 19 x 125mm profil lofter 3.18.
Figur 3.18: Loftrum ved registrering
22 Kapitel 3. Registrering

23. Kapitel 4
Ledelse og strategi
Er to forskellige begreber med, hver deres individuelle praktiske funktion. Ledelse (management) er det
øverste hierarkiske begreb, hvis funktion er af administrativ karakter. Begrebet lederskab (leadership)
besidder den udførende del af begrebet ledelse [Wikipedia, 2015a].
Direkte overført til projekteringen der beskrives i nærværende rapport er ledelsens, dvs. bygherre
rådgiver, opgave at sørge for at projekteringen udføres korrekt. Projektlederen eller byggeleder har
ansvaret for, at udførelsen er korrekt og iht. projektmaterialet.
I denne rapport gives en kort beskrivlese af ledelsesstrategien for energrenoveringen af registrerede
case hus. Der tages afsæt i entrepriseform og organisationsdiagram. I følge projektleder Peder Dahl
Rasmussen, Airteam A/S anvendes der ikke en standardiseret strategi i forbindelse med enrgirenovering
af enfamiliehuse.
Peder Dahl Rasmussen nævner, at de aktuelle projekteringsopgaver han er involveret i alle, har taget
udgangspunkt i AB92. På denne baggrund antages det, at ledelsesstrategien for næværende case udføres
projektspecifikt med udgangspunkt i bl.a. aftalegrundlaget, samt bygherres krav og ønsker.
4.1 Valg af entrepriseform
Med udgangspunkt i den konkrete case vurderes det hensigtsmæssigt, at projektet udføres i totalen-
treprise, idet her er tale om en privat bygherre der antages, at have begrænset viden ift. klimatekniske
beregninger, projektering o.lign.
I 4.1, ses et forslag til organisering af projektet. Forslaget er stillet på baggrund af følgende betragt-
ninger:
Omfanget er énfamilihus
Bygherre får ét samlet tilbud
Bygherre har egen rådgiver
Relativ kort proces
Begrænset omfang af aktører
23

24. 4.2. Strategi eller taktik
Figur 4.1: Forslag til entrepriseform
I denne forbindelse anbefales det, at bygherre i dialog med en bygherre rådgiver fastlægger entreprise-
formen for det konkrete projekt. Dette giver bygherre muligheden for, at blive gjort bevidst om sine
muligheder ift. til valg af entrepriseform, samt konsekvenserne af de valg der træffes i forbindelse med
udførelsen.
Det bemærkes, at bygherre kan opnå en mulig anlægsbesparelse ved, at vælge en fagentreprise, idet flere
uafhængige entreprenører giver tilbud. I modsætning til totalentreprisen, hvor det ofte er rådgiveren
og/eller de projekterende der anbefaler entreprenørerne.
4.2 Strategi eller taktik
Når entrepriseformen er bestemt af bygherre i samråd med rådgiver er det essentielt, at bygherre er
gjort bevidst om aftalegrundlaget, konsekvenser -og betydning af valg. Dette er nødvendigt for, at
kunne afstemme bygherres forventninger til projektet igennem hele processen.
I 4.2 visualiseres processen i grove træk, resultatet afstemmes med de indledende forventninger til pro-
jekteringen. Det anbefales, at bygherre forventningsafstemmer løbende under hele processen og/eller
fastsætter del afstemninger. Målsætningen er, at justere forventningerne, ift. de faktiske omstændighe-
der under processen, således at resultatet svarer til minimum 98% af forventningerne.
Forventningsafstemningen kunne ligeldes visualiseres vha. en regressionsberegning, hvor resultatet, r2
optimalt skal ligge så tæt på 1, som muligt.
24 Kapitel 4. Ledelse og strategi

25. 4.2. Strategi eller taktik
Figur 4.2: Løsningsforslag til vedvarende energi
På baggrund af beskrevne betragtninger vurderes det hensigtsmæssigt, at projektet ledes administra-
tivt af bygherre rådgiver således, at bygherre har én person der refererer direkte til denne. Denne
projekteringsform vurdres, at give bygherre størst tryghed ift. fejl -og mangler, konkurs, faglige tvister
mm.
Ligeledes har bygherre sikkerhed for, at entreprenørerne udfører projektet korrekt iht. projektmateria-
let, idet projektleder/byggeleder refererer direkte til bygherre rådgiver, som er direkte hyret af bygherre
og varetager dennes interesser.
I dette tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt, at anvende taktisk ledelse [Wikipedia, 2015b], idet bygge-
perioden i den konkrete case, har en begrænset tidshorisont. I modsætning til en strategisk planlægning
og ledelse af dette projekt, vurderes det mere hensigtsmæssigt med taktisk ledelse.
Det taktiske valg kan bl.a. begrundes med, at der kan forekomme skjulte fejl og mangler der er nødven-
dige, at få udbedret før de planlagte energitiltag kan udføres. Herfor vurderes en taktisk planlægning
hensigtsmæssig ift. tid, ændringer, leverancer og udførelse.
Ifølge Peder Dahl Rasmussen startes givne projekter generelt op ved fastlæggelse af bl.a. entreprenører,
materialer og tegningsmaterialer. I tilfælde af, at der anvendes nye entreprenører udarbejdes der et sæt
kriterier for, at disse kan prækvalificere sig til det givne projekt.
I forhold til kvalitetssikring foreligger der en frekvenskvalitetsplan, som ifølge Peder Dahl Rasmussen,
Bl.a. omfatter tæthed, tryktab, brand mm. for ventilationsanlægget. Plan for sikkerhed -og sundhed,
PSS udarbejdes af rådgiver. I dette tilfælde vurderes det ikke nødvendigt grundet sagens omfang og
der arbejdes ikke med farlige materialer [Bilag, interview_4.sem.speciale_JW.pdf].
Det skal dog bemærkes, at personlige værnemidler altid skal anvendes i forbindelse med udførelse af
bygningsarbejder, færden på byggepladser o.lign. iht. [for bygge og anlæg, 2015].
Kapitel 4. Ledelse og strategi 25

26. Kapitel 5
Energibesparelse
Beregninger i følgende afsnit er primært udført ift. en reducering af bygningens energibehov. Bereg-
ningerne udføres med udgangspunkt i de eksisterende klimatekniske forhold og der præsenteres tre
løsningsforslag der udelukkende behandler de energi -og klimatekniske aspekter.
Med afsæt i specialeanalysen beregnes der i dette kapitel tre energioptimeringsforslag for energibespa-
rende ændringer. Løsningsforslagene beregnes vha. BE10 og en simpel PHPP beregning. Det bemærkes,
at begge beregninger er vejledende.
Alle energitekniske beregninger er lokaliseret på WISEflow under bilag. Det skal bemærkes, at be-
regningsresultater præsenteres direkte og uden beregningseksempler i dette kapitel. Ligeledes fremgår
detaljerede beregninger, i form af excel ark og BE10 model dokumentation på WISEflow under bilag.
Anvendte formler til beregning af løsningsforslag i følgende afsnit:
Transmissionskoefficient
U =
1
Ri + ΣR + Ru
[W/m2
K] (5.1)
Øvre grænseværdi [DS 418]
λ =
Aaλa + Abλb + ....
Aa + Ab + ....
(5.2)
U =
1
Rsi + Rsu
+ ΣRh + Σ
d
λ
(5.3)
Varmetab ved transmission
Φt = ΣΦ = ΣUA · (ti − tu)[W/mK] (5.4)
Det bemærkes, at af hensyn til indeklimakomforten anbefales det, at der installeres mekanisk balanceret
ventilation, i forbindelse med følgende energitiltag. I denne sammenhæng anbefales det, at montere et
solcelle anlæg, som Ulica solar UL-250M-60 [vvs eksperten, 2015].
Ligeledes skal det bemærkes, at ventilation og solcelle anlæg kun indgår i løsningsforslagene 2 og 3.
5.1 Løsningsforslag 1
Beregnes udelukkende for efterisolering af klimaskærm, loft -og gulvkonstruktion. Det bemærkes, at i
dette løsningsforslag tages mekanisk ventilation ikke i regning, da det primært kun er en reducering i
26

27. 5.1. Løsningsforslag 1
bygningens energibehov der ønskes.
Ved indblæsning af 65mm isocell CBI papiruld kl. 40 i ydervæggens hulrum, samt udlægning af 200mm
i loftrum ses en markant forbedring af U-værdierne 5.1. Ligeledes ses en markant forbedring ved efte-
risolering med 400mm ROCK WOOL kl. 34, i eksisterende gulvkonstruktion 5.2.
Figur 5.1: Optimeret U-værdi beregning ved efterisolering med isocell
Figur 5.2: Optimeret U-værdi beregning ved efterisolering af eksisterende gulv
Beregnede U-værdier er indtastet i BE10, samt simpelt beregnet i PHPP excel ark. Resultaterne af
beregningerne efter optimering ses, for BE10 beregning, i 5.3 og 5.4.
Ved udelukkende, at efterisolere bygningen kan netto behovet reduceres med 201 kWh/m2 pr. år. Ligele-
des kan klimaskærmens transmissionstab, ekskl. vinduer og døre, reduceres med 21,8 W/m2. Endvidere
reduceres det samlede transmissionstab med 88,1 W/m2. I 5.1 ses en oversigt over energibesparelsen.
Kapitel 5. Energibesparelse 27

28. 5.2. Løsningsforslag 2
Figur 5.3: Nøgletal for BE10 beregning med
Isocell CBI
Figur 5.4: Klimaskærmens transmissionstab
med Isocell CBI
Transm.tab [W/m2] Nøgletal 2015 [kWh/m2] pr. år Net.behov [kWh/m2] pr. år
Eksist. bygningsdele 25,7 189,6 234,7
Isocell løsn. 1 3,9 52 33,7
Kingspan løsn. 2 3,9 26,7 32,3
Kingspan løsn. 3 3,9 20,8 30,4
Tabel 5.1: Beregnede U-værdier for registrerede bygningsdele og komponenter
5.2 Løsningsforslag 2
Beregnes efter samme principper, som løsningsforslag 1. Det bemærkes, at mekanisk balanceret venti-
lation tages i regning i dette forslag, idet optimering af isoleringsevnen forventes, at give overtempera-
turer, samt fugt -og kondens. Ligeledes monteres der solpaneler.
I dette forslag, for optimering af eksisterende ydervæg, nedbrydes den eksisterende indvendige Hama
væg og eksisterende træramme konstruktion blotlægges. Rammekonstruktionen isoleres med 100mm
Kingspan Kooltherm K12. Invendig side isoleres med 60mm Kooltherm.
Efterfølgende monteres stimmel af 50mm stållægter, der isoleres med 50mm ROCK WOOL kl. 34 og
monteres med 2x13mm gipsplade. I 5.5 ses U-værdi beregningen for denne løsning.
Loftkonstruktionen efterisoleres med 130mm Kingspan Kooltherm K12. Den optimerede U-værdi be-
regning ses i 5.6.
Gulvkonstruktionen består, som tidligere beskrevet, af tre forskellige opbygninger. Ekisterende gulve,
28 Kapitel 5. Energibesparelse

29. 5.3. Løsningsforslag 3
Figur 5.5: U-værdi beregning for optimeret ydervæg med Kingspan
Figur 5.6: U-værdi beregning for efterisoleret loftrum med Kingspan
undtaget bad/toilet, efterisoleres med 280mm Kingspan Kooltherm K12 fra krybekælder. Eksisterende
trægulve udskiftes med Novopan spånplader med indfræste spor til montering af gulvvarmeslanger.
Kompletterende gulvoverflade udføres i 15mm svømmende trægulve, som Tarkett eller Pergo laminat.
Figur 5.7: U-værdi beregning for efterisoleret gulvkonstruktion med Kingspan
5.3 Løsningsforslag 3
Er som udgangspunkt identisk med 5.2 og udføres efter samme principper. I dette forslag udskiftes
vinduer og facadedøre, undtaget eksisterende Velux tagvinduer, med Pro Tec Xframe.
Bygningens energibehov ses i 5.8.
Kapitel 5. Energibesparelse 29

30. 5.4. Sammenstilling
Figur 5.8: BE10 nøgletal for løsningsforslag 3
5.4 Sammenstilling
Af løsningsforslag ift. energibesparelse, transmissionstab og nettobehov 5.2. Beregningerne er udført i
BE10.
På baggrund af resultaterne vurderes det mest hensigtsmæssigt, at vælge løsningsforslag 3, idet dette
forslag yder størst energibesparelse og ligeldes overholder enrgirammen for BR2015, som ifølge BE10
er opgivet til 37,8 kWh/m2 [Bilag, BE10 nøgletal].
Det bemærkes, at ifølge PHPP er energirammen for 2015 beregnet til 30,1 kWh/m2 pr. år, som det ses
i 5.9
30 Kapitel 5. Energibesparelse

31. 5.4. Sammenstilling
Samlet varmetab[W/m2] Tab klimaskærm[W/m2] Net.behov [kWh/m2] pr. år
Aktuelle forhold 104,4 25,7 234,7
Løsningsforslag 1 27,8 5,1 33,7
Løsningsforslag 2 27,2 3,9 32,2
Løsningsforslag 3 25,6 3,9 30,4
Tabel 5.2: Sammenstilling af vejledende energibesparelser
Figur 5.9: PHPP beregning af varme behov for løsningsforslag 3
Kapitel 5. Energibesparelse 31

32. Kapitel 6
Totaløkonomi
Nærværende kapitel behandler beregnede løsningsforslag ift. prissætning af forslagene. Beregninger-
ne udføres i totaløkonmisk aspekt, hvor der primært lægges vægt på rentabilitet ift. investering og
varmeenhedspris. Levetider på efterisolering er, ifølge [Bygningsreglementet, 2014], 40 år.
I følgende beregningseksempler er levetiden for efterisoleringsmaterialer fastsat til 50 år jf. producen-
ternes data blade [Bilag, Isoleringsprodukter med ny teknologi].
Den økonomiske besparelse kan beregnes efter flere forskellige metoder. Herunder annuitetsmetoden,
hvor investeringen tilbagebetales med et afdrag p.a, hvis størrelse, beregnes på baggrund af den økono-
miske levetid i antal år. Den årlige forrentning er lig gældende realrente der, Siden 1990 har realrenten
ligget konstant på mellem 2% og 3% p.a [Energirigtigt byggeri, 2015], er givet ved følgende formel:
rr = rn · (1 − S) − ie (6.1)
Hvor:
rr er annuitetsfaktoren
rn er realrenten [%]
S er økonomisk levetid [år]
ie er enrgispareprisens stigning [%/år]
Annuitetsmetoden er en simpel og gennemsigtig metode til, at bestemme om der er en økonomisk
gevinst. De årlige omkostninger af investeringen sættes ift. energibesparelsen p.a. Såfremt summen er
positiv, er der en økonomisk gevinst.
a =
(1 + i)n · 1
(1 + i)n − 1
(6.2)
Hvor:
a er annuitetsfaktoren
i er realrenten [%]
n er økonomisk levetid [år]
Det årlige afdrag = investering ·a
32

33. 6.1. Bygningens energiforbrug
Er summen derimod negativ er energirenoveringen ikke rentabel. Såfremt der er overskud p.a, har
lånets økonomiske levetid reelt ingen betydning.
På baggrund af energibesparelsberegningerne udarbejdet i 5 beregnes energiprisen i dette kapitel ude-
lukkende, som ren forbrugsenergipris eksl. abonnement, tilslutningsomkostninger, o.lign.
Følgende beregninger af energiprisen er udelukkende afhængig af husstandsforbruget. Det bemærkes,
at i praksis fordeles de faste udgifter på et estimeret energiforbrug. Energispareprisen er afhængig af,
hvilket løsningsforlag der vælges.
Ligeledes afhænger energispareprisen også af, hvilken kombination af energitiltag der vælges. Typisk
for lavenergiklasserne er det er kombination af løsningsforslag der giver en reducering i bygningens
energibehov.
I følgende afsnit præsenteres beregningseksempler for renoveringsomkostninger, enrgisparepris, nuværdi
faktor mm. Energispareprisen, ESP er den optimale kombination af deltiltag, der mest hensigtsmæssigt
imødekommer projekterede energiramme. Energispareprisen er defineret vha. af formel 6.3.
ESP =
IOenergi
nt · ∆Erlig
(6.3)
Hvor:
ESP er Energispareprisen [Kr./kWh]
IOenergi er Investeringsomkostningerne [Kr.]
nt er teknisk levetid [år]
∆rlig er teknisk levetid [kWh/år]
Begrebet ESP, på engelsk Cost of Conserved Energy, CCE eller Cost of Saved Energy, CSE er prisen
for, at spare 1 kWh [kr./kWh]. Det bemærkes, at i følgende ESP beregninger negligeres udgifter i
forbindelse med finansiering af energitiltaget. [Energirigtigt byggeri, 2015].
6.1 Bygningens energiforbrug
Bygningens beregnede energibehov for den eksisterende opbygning er 234,7 kWh/m2 pr. år 6.1, hvilket
giver en beregnet varmeregning p.a på 11.141,20 kr. efter følgende beregningseksempel:
V armeregning = energibehovberegnet · etagearealopvarmet · kWhpris (6.4)
Hvor:
Beregnede energibehov er udført i Be10 [kWh/m2]
Opvarmet etage areal er den originale del på 101 [m2]
kWh pris er den reelle pris pr. kWh for paracel [Bilag, simpel metode PHPP-Excel.xlsx]
Kapitel 6. Totaløkonomi 33

34. 6.1. Bygningens energiforbrug
Figur 6.1: Det aktuelle energibehov til opvarmning
Det noteres, at opgørelse af 15.12.2014 [Bilag, Opgørelse.pdf] er på 5545,64 kr. i forbrug, hvilket giver
en differens, ift. den beregnede varmeregning, på 5595,97 kr., som virker urealistisk ift. forbrugsen-
hedsprisen. I følgende afsnit ses anlægsbudgetter/investeringsomkostninger under [Bilag, Anlægsbud-
get_Jupitervej 2.xlsx].
Investeringsomkostningerne for følgende tre løsningsforslag er:
• Løsningsforslag 1 koster 75.000 Kr. inkl. moms [Bilag, 1.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]
• Løsningsforslag 2 koster 577.500 Kr. inkl. moms [Bilag, 2.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]
• Løsningsforslag 3 koster 606.250 Kr. inkl. moms [Bilag, 3.Anlægsbudget_Jupitervej 2.Excel]
34 Kapitel 6. Totaløkonomi

35. 6.2. Løsningsforslag 1
6.2 Løsningsforslag 1
Efter energioptimering kan energibehovet reduceres til 33,7 kWh/m2pr. år 6.2, hvilket giver en beregnet
varmeforbrugsregning, som det ses af følgende beregningseksempel:
FB = Qbehov · Areno · kWhpris (6.5)
= 33,7 · 101 · 0,47 (6.6)
= 1599,49kr./år (6.7)
(6.8)
Hvor:
FB er Forbrugsprisen [Kr./kWh]
Qbehov er Netto behovet for opvarmning pr. areal [kWh/år]
Areno er det energirenoverede areal [m2]
kWhpris er den reelle pris [Kr./kWh]
Den årlige forbrugsbesparelse, på 3946,15 kr. anvendes til, at finasiere energitiltagene. I dette tilfælde
vil det tage 19 år, at tilbagebetale investeringen. Det bemærkes, at der i beregningen ikke er taget
hensyn til den alm. inflation, renter o.lign.
Energispareprisen beregnes på baggrund af tidligere beregnede energibesparelser, investeringsomkost-
ninger, samt teknisk levetid 5.1 følgende måde:
ESP =
75000
50 · 201
= 7,46Kr./kWh (6.9)
Af beregningen ses det, at energitiltaget koster 7,46 Kr./kWh, hvilket giver en beskeden økonomisk
besparelse ift. investeringssum og rentabilitet.
De samlede omkostninger for energitiltaget beregnes på følgende måde:
OMK = 7,46 · 201 · 101 = 151.445kr. (6.10)
Af beregningen ses en differens på 1.445 Kr., hvilket giver anledning til, at vurdere løsningen, som ikke
rentabel.
Annuitetsfaktoren beregnes vha. af 6.11. Efterfølgende bestemmes det årlige afdrag på følgende måde:
Det årlige afdrag = investering ·a.
Kapitel 6. Totaløkonomi 35

36. 6.3. Løsningsforslag 2
Figur 6.2: Netto energibehov til opvarmning
a =
(1 + 2)30 · 1
(1 + 2)30 − 1
(6.11)
= 2 (6.12)
(6.13)
Det årlige afdrag beregnes til 150.000 Kr. på baggrund af tidligere beregnede investeringsomkostning
på 75.000 Kr. inkl. moms.
6.3 Løsningsforslag 2
Energibehovet reduceres i dette tilfælde til 32,3 kWh/m2pr. år, hvilket betyder en energibesparelse
på 202,4 kWh/m2pr. år. Investeringsomkostningerne for dette energitiltag andrager 577.500 Kr. inkl.
moms.
36 Kapitel 6. Totaløkonomi

37. 6.4. Løsningsforslag 3
ESP =
577500
50 · 202,4
= 57,07kr./kWh (6.14)
OMK = 57,07 · 202,4 · 101 = 1.666.500kr. (6.15)
I dette tilfælde beregnes det årlige afdrag til 1.155.000 mio. Kr. Her ses ligeledes en differens mellem
ESP og OMK
6.4 Løsningsforslag 3
I dette eksempel reduceres energi behovet til 30,4 kWh/m2pr. år, hvilket betyder en energibesparelse
på 204,3 kWh/m2pr. år. og investeringsomkostningerne for dette energitiltag andrager 606.250 Kr. inkl.
moms.
ESP =
606250
50 · 204,3
= 59,35kr./kWh (6.16)
OMK = 59,35 · 204,3 · 101 = 1.224.650kr. (6.17)
I dette tilfælde beregnes det årlige afdrag til 1.224.650 mio. Kr. Her ses ligeledes en differens mellem
ESP og OMK
6.5 Sammenstilling
Af beregnede totaløkonomiske resultater 6 af behandlede løsningsforslag. Det skal bemærkes, at bereg-
nede løsningsforslag kun er vejledende og der ikke er udført detail beregninger af disse.
Investeringsomk. [Kr.] ESP [Kr./kWh] OMK [Kr.] Årligt afdrag [Kr.]
Løsningsforslag 1 75000 7,46 151445 150000
Løsningsforslag 2 577500 57,07 1666500 1155000
Løsningsforslag 3 606250 59,35 1224650 1224650
Tabel 6.1: Samlet oversigt over nøgletal for beregnede løsningsforslag
På baggrund af tabellagte resultater 6.1 vurderes det, at en kombination af løsn. 1 og 2 giver den
mest optimale løsning qua den lave varmeenhedspris, samt investeringsomkostningerne ift. økonomisk
besparelse.
Kapitel 6. Totaløkonomi 37

38. Kapitel 7
Konklusion
På baggrund af udarbejdede løsningsforslag konkluderes det, at energitiltag i dette tilfælde ikke an-
befales udført alene af økonomiskte incitamenter, idet varmeenhedsprisen i Aalborg Kommune er lave
ift. varmeenhedsprisen på landsplan. Som det fremgår af ?? er den beregnede besparelse markant ift.
omfanget og investeringsomkostningerne. I totaløkonomisk optik er besparelsen beskeden og tilbagebe-
talingstiden høj, grundet de lave varmeenhedspriser.
Den økonomiske besparelse alene giver ikke et gyldigt incitament til, at udføre behandlede energitiltag,
ift. de beregnede energisparepriser og rentabilitet på trods af, at der er en årlig besparelse. Tilbagebe-
talingsperioden er relativ lang ift. den økonomiske besparelse på varmeregningen.
Energibesparelsen er et åbentlyst incitament for udførelse af energitiltagene, idet besparelsen på 201
kWh/m2 beregnet i 5.1 er en markant reducering i varme behovet. Denne optimering giver bygherre
mulighed for, at energirenovere bygningen med et acceptablet anlægsbudget.
Ligeledes konkluderes det, at incitamentet for udførelse af enertiltag i konkrete case bør være indekli-
makomforten, ift. fugt -og kondensproblemer. Trods den ringe aktuelle isoleringsværdi i bygningen er
der fugt -og kondensproblemer, som på sigt bidrager til et dårligt atmosfærisk indeklima.
I denne sammenhæng anbefales det, at udføre løsningsforslag 1 med tillæg af ventilation og solcelle-
anlæg. Denne kombinerede løsning er den mest hensigtsmæssige på baggrund af brugernes livsstade,
økonomi og livsstil.
På baggrund af 4.2 konkluderes det, at en taktisk tilgang er mest hensigtsmæssig ift. ledelse af projek-
tet. Ligeledes yder en taktisk tilgang større fleksibilitet ift. at have flere processer igang på horisontalt
niveau. Ligeledes kan ændringer f.eks. fra bygherre, leverandører og el. andre aktører, hurtigere imple-
menteres og udføres.
Ved taktisk ledelse er kommunikationen mellem aktørerne fleksibel og er med til, at skabe engage-
ment i projektet, idet alle aktører involveres på flere niveauer. Herigennem opnås form for multi level
kvalitetssikring.
For denne konklusion skal det bemærkes, at der ligger en økonomisk begrænsning ift. hvor store inve-
steringsomkostninger det ville være rationelt, at acceptere på baggrund af en beskeden totaløkonomisk
besparelse qua en lav varmeenhedspris.
38

39. Kapitel 8
Perspektivering
Idet tilbagebetalingsperioden, har en lang tidshorisont ville det mest fornuftige, i klimateknisk optik,
være en total renovering af klimaskærmen i den originale del af huset. I totaløkonomisk optik ville
denne løsning ikke kunne anbefales idet omkostningerne ville gøre, at løsningen ikke vil være rentabel.
I denne sammenhæng har bygherre nævnt, at det mest hensigtsmæssige ville være nedrivnig af den
orignale del af bygningen og reetablere denne efter gældende energiramme. Denne løsning virker ikke
hensigtsmæssig, da det antages at bygherre skulle optage lån udover friværdien. I denne forbindelse ville
det mest hensigtsmæssige være, at anvende friværdien til investering i anden beboelse med optimeret
energiramme.
I betragtning af 5.1, hvor den økonomiske besparelse er beskeden ift. energibesparelsen ville dette ener-
gitiltag, med tillæg af ventilations -og solcelleanlæg yde energibesparelse, optimeret indeklimakomfort,
samt en økonomisk besparelse være det mest fornuftige valg.
På baggrund af disse betragtninger virker det påfaldende, at der skulle være et incitament for, at in-
vestere i energitiltag i Aalborg Kommune, qua lave varmeenhedspriser ift. investeringsomkostningerne.
Principielt ville den umiddelbare tankegang være; "Hvorfor lave en investering der først giver afkast
om 19 år og ovenikøbet koster 120.000 Kr? [Bilag, ESP_Jupitervej2.excel]."
Ligeledes er virker det paradoksalt, at energirammerne skærpes ude af takt med bl.a. forskning, produ-
center, projekterende og entreprenører. I denne sammenhæng burde de politiske prioriteter på området
revurderes ift., at udarbejde bedre estimater for implementering af de tiltag, som skal definere fremti-
dens energirammer.
I forbindelse med opførelse af tilbygning, såfremt det var muligt på tidspunktet ville det i totaløkono-
misk aspekt, være hensigtmæssigt at udføre energirenoveringen på samme tidspunkt. På denne måde
ville investeringsomkostningerne ift. rentabilitet og besparelser forventes at, give en markant stigning
i ejendomsværdien.
39

40. Litteratur
Bygningsreglementet (2014). Rentable energibesparelser. URL: http://bygningsreglementet.dk/
br10_04_id7/0/42. Downloadet: 21-04-2015.
Energirigtigt byggeri (2015). Begreber. URL: http://www.energirigtigtbyggeri.dk/begreber.htm.
Downloadet: 13-04-2015.
Exhausto (2015). VAV princip. URL: http://www.exhausto.dk/projektering/Learning%20-%
20Skoleventilation/Design%20af%20system/Control%20princip/VAV. Downloadet: 21-04-2015.
for bygge og anlæg, B. (2015). Håndbog-arbejdsmiljø. URL: http://www.bar-ba.dk/
sikkerhedsarbejdet/arbejdsmiljoeorganisationen-i-virksomheden/haandbogen. Downloa-
det: 21-04-2015.
vvs eksperten (2015). UL-250M-60 solcelle anlæg. URL: http://www.vvs-eksperten.dk/index.php?
route=product/product&product_id=11936&gclid=CInKwLudgsUCFYLPcgod8V0Alg. Downloadet:
18-04-2015.
Wikipedia (2015a). Ledelse. URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Ledelse. Downloadet: 08-04-
2015.
Wikipedia (2015b). Taktik. URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Taktik. Downloadet: 21-04-2015.
40

41. Appendiks A
41

42. Leverandører og materialer
A.1 Materialer
Figur A.1: Ulica solpaneler UL250M-60

43. Figur A.2: Kingspan Kooltherm K12

44. Figur A.3: Kingspan K3 gulvisolering
Figur A.4: Isocell-CBI papiruldsisolering

45. A.2 Leverandører
Figur A.5: Nilan Comfort300 LR med varmegenindvinding

46. Appendiks B
Oversigtsliste for Excelark
Databehandling.xlsx
Vægtede U-værdier for inhomogent lag og U-værdier
for homogent lag
Vin.dør.skema
Jupitervej 2 _ Simpel metode PHPP 2015
Jupitervej 2(løsn.1) _ Simpel metode PHPP
Jupitervej 2(løsn.2) _ Simpel metode PHPP
Jupitervej 2(løsn.3) _ Simpel metode PHPP
1. Anlægsbudget_Jupitervej 2
2. Anlægsbudget_Jupitervej 2
3. Anlægsbudget_Jupitervej 2
ESP_Jupitervej2
priser_løn-arb._JW
46