IA Nyhedsbrev
1
Sprogligt makkerskab
på tværsaf generationer
Kursister fra en af IAs
DU2-klasser og elever fra
Svanevejens Privatskole
skolebørn hyggede sig sammen
med sprogspil, billedlotteri og
ludo, da børnene forleden var
på besøg hos deres
'sprogpartnerskabsklasse'på IA.
Partnerskabet er kommet i stand
på initiativ af Karen Høi, hvis
tidligere klasse på IA kortvarigt
havde kontakt til privatskolen.
Dengang nåede de voksne sprogkursister og deres børnepartnere på Svanevej bl.a.
at være sammen til idrætsdag i Nørrebrohallen, men så blev sprogklassen nedlagt og
kontakten droslet ned. Ærgerligt nok, for begge parter syntes, at de fik meget ud af
makkerskabet.
Nu er forbindelsen så taget op igen,
hvor Karens (og Gunillas) nye klasse
har fået så meget styr på det danske,
at kursisterne kan kommunikere med
skolebørnene.
I første omgang blev det altså til en
spilleseance, hvor børnene bl.a.
kunne hjælpe med ord og
forklaringer i billedlotteriet, mens
DU2-kursisterne derimod kunne
guide børnene i ordklassespil.
Da spilleriet var slut, gik forsamlingen ned i kantinen til kager og sodavand. Til
sommer skal de på fælles ekskursion, har de aftalt.
12. februar 2016
Nyhedsbrev
2.
IA Nyhedsbrev
2
Dansk som detvirkelig tales
Realsprog - det sprog, vi faktisk taler - har i mange år været IA-lærer Søren
Frederiksens kæphest. Nu har han skrevet en undervisningsbog til AD-kursister om
samtalen i det offentlige rum, 'Samtaledansk', som er udkommet på Gyldendal, og
som bl.a. kan lånes på IA's bibliotek.
En meget stor del af sproget bliver ikke beskrevet i
sprogundervisningen, som oftest er baseret på
skriftsprog uden (så mange af) de ekstra former og
handlinger, der karakteriserer talesproget.
Inden for lingvistikken er der imidlertid en øget tendens
til at fokusere på, at sproget er langt større end hidtil
beskrevet. F.eks. er Aarhus Universitet i gang med at
opbygge en samtalegrammatik
(samtalegrammatik.au.dk). Og Sørens bog giver
træning i autentisk dansk, som vi taler det - uden filter,
gennem videointerviews og dialoger.
'Samtaledansk'-bogsystemet bliver præsenteret på et
Gyldendal Uddannelses-arrangement med titlen
'Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - irriterende
eller berigende?' hvor Karen Lund fra DPU medvirker
sammen med Søren.
Hvis man har et uni-login, kan man se de tilhørende film og høre dialogerne på
samtaledansk.dk. Bogen kan også lånes på IA's bibliotek.
Første Æreslærer på IA Sprog:
Bent Munitz
Det er bestemt ikke enhver beskåret at opnå
titlen af 'Æreslærer' på IA Sprog. Men hvis
nogen skal hædres som sådan, må det være
Bent Munitz, der igennem flere end 35 år har
arbejdet 'uselvisk og utrætteligt' i skolens og
danskundervisningens tjeneste,
Han var med til at lægge de første sten til
skolen og har i alle årene siden været en
afholdt underviser og kollega.
De andre lærere værdsætter Bent højt og
kursisterne elsker ham, som Jørgen Jespersen
begrundede hæderen med, da Bent fik overrakt
sit diplom.
3.
IA Nyhedsbrev
3
Lidt cykel-æstetik- tak!
Køntser det ikke ud, når bunker af cykler
står henslængt op af mure, ligger på fortovet
eller er smidt på naboens parkeringsplads.
IA har hvad man godt kan kalde et
pladsproblem, når det kommer til henstilling
af de tohjulede. Især er det hverken smukt
eller tilladt, at cykler bliver sat på pladsen
foran naboejendommen i nr. 7 (ud for
vejledernes kontorer).
Derfor anmoder ledelsen lærerne om at fortælle deres kursister, at der faktisk er
plads til overs i cykelstativerne i gården mellem forhus og baghus. Lærerne kan så
måske til gengæld anbringe deres cykler i kælderen, hvor der er rigelig plads - og
tørvejr.
--
IA Sprog har efterhånden udviklet sig til en stor institution, hvor det ikke er
givet, at alle kender hinanden eller ved, hvad der foregår i samtlige kroge af
'virksomheden'. I den kommende tid vil IA Nyhedsbrev derfor bringe portrætter
af afdelinger, der for nogle nok er kendt stof, men ikke for andre. Vi starter med
FVU:
Det er aldrig for sent at lære mere!
Og på FVU får kursisterne et ekstra skub mod job eller uddannelse
Ali ser godt nok ungdommelig ud, men
med sine 77 år har han vel nået en alder,
hvor man med god samvittighed kan
sætte sig med slumretæppet i
gyngestolen?
Men nej, Ali, der kom til Danmark fra
Egypten i 1966 og har arbejdet som kok,
er et omvandrende bevis på, at det
aldrig er for sent at lære.
"Jeg har brug for at blive bedre til at formulere mig skriftligt", siger han og tager fat på
opgaven, som lærer Grete har givet ham - der er snart eksamen på trin 4.
De fleste af de ca. 400 kursister på Forberedende Voksen Undervisning, FVU, er
noget yngre end Ali - ofte aktive på arbejdsmarkedet eller på vej til en uddannelse. Et
bestået trin 4 i FVU-læsning giver f.eks. adgang til erhvervsskolerne eller 9. klasse
(sammen med FVU-matematik trin 2). For kursisterne er FVU chancen for at få styr
4.
IA Nyhedsbrev
4
på grammatik, læseforståelseog ordforråd eller på hverdagens krav om
regnefærdigheder og talbehandling. Mange af kursisterne kommer direkte fra
sprogskolen - man kan starte på FVU allerede inden Prøve i Dansk - mens andre
starter på FVU efter flere år i job.
Målgruppen var danskere
Alle kursister på IA's FVU er
tosprogede og på landsplan er
mere end 50 % tosprogede,
men faktisk blev FVU etableret
af Undervisningsministeriet i
2001, fordi mange danskere fik
tiltagende problemer med at
honorere kravene på
arbejdspladserne.
Digitaliseringen var en af
årsagerne - når man skal
betjene sig af en computer for
at lave fejlretning eller give beskeder og skrive mails, er det ikke praktisk at være
læsesvag - heller ikke hvis man skal kunne læse manualer og arbejdsinstrukser, den
daglige post eller beskeder fra kommunen. Ja, i det hele taget udtrykke sig skriftligt
eller læse, som medarbejder eller samfundsborger.
Det viste sig, at mange udlændinge er i samme situation som den oprindelige
FVU-målgruppe. Og i 2008 startede IA Sprog sine første hold på FVU-læsning.
Sidste år kom FVU-matematik til. FVU-undervisningen er på Finansloven og i
København etableret under Københavns Voksen Undervisnings Center, KVUC, som
IA Sprog har en driftsaftale med.
Undervisningen finansieres pr. kursist - og der vanker ingen penge, hvis kursisten
ikke møder op mindst 20% af tiden! Derfor har FVU-lærerne ligesom DU-lærerne stort
fokus på fremmøde - og på at få nye kunder i butikken. Bl.a. ved at reklamere på
sprogskole-holdene og ved at samarbejde med CBSI og Jobcenter. Mange kursister
kommer dog også til via mund-til-øre-metoden.
Alle slags kursister går på FVU
Der er fire trin på FVU-læsning, samt 'trin start' - hvert trin er på tre måneder, og det er
muligt at tage et trin om, hvis det ikke lykkes i første omgang. Der er fokus på
stavning og sammenhængen mellem lyd og bogstav, ordforråd, læseforståelse og
grammatik. Også på studieteknik, så kursisterne får greb om at samle og bearbejde
ideer, give ideerne skriftligt udtryk og samle elementerne til sidst. På 'trin start'
arbejder man med at lære at lære og udvide ordforrådet.
5.
IA Nyhedsbrev
5
Der er alleslags kursister på FVU. De fleste er på DU2-niveau og starter oftest på trin
2, men også DU1ere kan få glæde af FVU-læsning, og der kommer mange kursister,
der har opbrugt deres treårs-ret på Danskuddannellse 3. FVU-matematik har to trin,
trin 1 svarer til niveauet i 6.-7. klasse, mens trin 2 går op til 9.klasses-niveau. Hver 14.
dag er der screening, her kan potentielle FVUere møde op og tage en eller begge
tests. Testene måler efter sindig metode kursisternes læseforståelse, ordforråd,
talkunnen mm.
Når kursisten er indplaceret på et trin, er der undervisning to gange ugentligt à 3,5
lektioner på formiddags- eftermiddags- og aftenhold. Matematik tilbydes også to
gange ugentligt, men da mange kursister i forvejen går på sprogskole eller
FVU-læsning eller måske begge dele, er det kun obligatorisk at følge matematik en
gang om ugen.
Materiale - det udvikler man selv
Lærerne - der er pt. 15 i alt
(inklusive afdelingsleder Mona og
vejleder Henrik R.) - de fleste er
'gamle' IA-lærere, og nogle
underviser også på
danskuddannelserne.
For at kvalificere sig som
underviser på FVU-læsning eller
FVU-matematik skal man følge den
pædagogiske diplomuddannelse i
undervisning i læsning eller
matematik for voksne: En FVU-læselærer skal bestå modulerne 'Teorier om læsning
og skrivning samt afdækning af skriftsprogsvanskeligheder' og 'Undervisning i
FVU-læsning'. Matematik-lærerne skal følge 'Funktionelle matematikfærdigheder og
-forståelser hos voksne' samt 'Matematikvanskeligheder hos voksne'.
Med i lærergerningen hører også udarbejdelse af undervisningsmateriale. Der findes
materiale fra ministeriet, men ikke i tilstrækkeligt omfang. Nogle lærere er f.eks. i
gang med at lave opgaver til ia-online, bl.a. små film om staveregler, andre udvikler
FVU-matematikken eller FVUstart.
Pt. deltager afdelingen i Undervisningsministeriets ‘Forsøg med FVU for tosprogede’,
hvor afdelingen netop har deltaget i evalueringen af den nye undervisningsvejledning,
der er på vej. En gruppe lærere fra FVU på IA holdt i øvrigt her i februar oplæg og
workshop om undervisningsmaterialer til FVU for tosprogede på en temadag i
Odense.