Hvad kan eTwinning tilbyde færøske skoler? Januar 2010Claus Berg
Hvordan kan skolerne komme i gang?
Claus Berg, Chefkonsulent, UNI-C,
eTwinning National Support Service, Danmark (NSS).
Signe Sloth, Lærer, Søndervangskolen, Hammel, Danmark.
Seminar på Tórshavn Gymnasium
og Kursus/workshop på to kommuneskoler.
Januar 2010 - Færøerne
Hvad kan eTwinning tilbyde færøske skoler? Januar 2010Claus Berg
Hvordan kan skolerne komme i gang?
Claus Berg, Chefkonsulent, UNI-C,
eTwinning National Support Service, Danmark (NSS).
Signe Sloth, Lærer, Søndervangskolen, Hammel, Danmark.
Seminar på Tórshavn Gymnasium
og Kursus/workshop på to kommuneskoler.
Januar 2010 - Færøerne
eTwinning - Teacher Training Institute Pilot (UCC Blaagaard-KDAS)Claus Berg
Presentation slides to Student Teachers at eTwinning - Teacher Training Institute Pilot (UCC Blaagaard-KDAS). 13 March 2015. // Claus Berg, eTwinning NSS-Denmark.
1.
Hvad er eTwinning?
eTwinning.net
Portalens tre niveauer
EMU & ambassadører
Sociale medier
Links og kontakt
2.
Pilotprojekt for læreruddannelsen
Rammerne for det europæiske pilotprojekt
Danske læreruddannelser i eTwinning
Hvad kan og må I? Og hvordan kommer I i gang?
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
More Related Content
Similar to Hovedresultater fra EVA’s undersøgelser om tilbud til tosprogede
eTwinning - Teacher Training Institute Pilot (UCC Blaagaard-KDAS)Claus Berg
Presentation slides to Student Teachers at eTwinning - Teacher Training Institute Pilot (UCC Blaagaard-KDAS). 13 March 2015. // Claus Berg, eTwinning NSS-Denmark.
1.
Hvad er eTwinning?
eTwinning.net
Portalens tre niveauer
EMU & ambassadører
Sociale medier
Links og kontakt
2.
Pilotprojekt for læreruddannelsen
Rammerne for det europæiske pilotprojekt
Danske læreruddannelser i eTwinning
Hvad kan og må I? Og hvordan kommer I i gang?
Oplæg om digital dannelse og læring på Esnord 12.okt.2018
Version uden underviser noter. Oplægget retter et fokus mod 3 aspekter i forhold til emnet: Hvad, hvorfor og hvordan.
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Nordisk nettverk for voksnes læring (NVL) arrangerer årlige møter med de i Norden som har ansvar for EU Agenda’en. Møtene arrangeres av det land som har ansvar for formannskapet for Nordisk ministerråd (NMR).
Karriereveiledning.no er et offentlig tilbud til den norske befolkningen hvor alle innbyggerne kan få gratis karriereveiledning via chat eller telefon. Etter åtte måneder i drift ønsker de å dele deres erfaringer.
Præsentation af og introduktion til e-læringsværktøjer udviklet af Kompetanse Norge. Herunder værktøjerne regnecheck, regnetest og e-læring i regning. Disse vil være knyttet til Kompetanse Norges definition af regning og læringsmål for voksne. Med Tanja Aas, seniorrådgiver, Kompetense Norge.
Professor Gilly Salmon, CEO & Principal Consultant at Education Alchemists Ltd.
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we can grasp the disruption and turn it into a sustainable and valuable way forward.
4. www.eva.dk
Danskuddannelserne til voksne udlændinge.
Sprogcentrenes arbejde med at kvalificere
kursisterne til beskæftigelse, uddannelse og
medborgerskab.
EVA’s rapport fra marts 2015.
5. 5
EVA’s formål med undersøgelsen
Hvordan og i hvilket omfang arbejder sprogcentrene
med en dansksproglig kvalificering, der giver
mulighed for beskæftigelse, videre uddannelse og
aktivt medborgerskab?
6. 6
§8 Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at
kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og
introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik
på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere
aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse
2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at
deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig
efteruddannelse.
7. Denne præsentation
Ledernes syn på
arbejdet med
målene
Lærernes
undervisnings-
tilrettelæggelse
Præsentationen sætter fokus på t0 elementer:
– begge med fokus på sprogcentrenes arbejde med de integrative mål
8. Blandt lederne er der to dominerende tilgange til arbejdet med de
sproglige og integrative mål:
Sprog som en forudsætning
for arbejdet med de andre mål
Sprog som et jævnbyrdigt mål
på linje med de andre mål
8
Sprogcenterledernes perspektiv (I)
9. De to tilgange afspejles i synet på målet om beskæftigelse:
På den ene side er der ledere, der tænker, at…
1. Forbedrede sproglige kompetencer i sig selv kvalificerer til
beskæftigelse – fordi sprog er en vigtig erhvervskompetence.
På den anden side er der ledere, der tænker, at…
2. Kvalificering til beskæftigelse forudsætter samarbejde med
eksterne og en samlet (kommunal) indsats med fokus på den
enkelte kursist behov og mål.
9
Sprogcenterledernes perspektiv (II)
10. 10
Sprogcenterledernes perspektiv (III)
”Omdrejningspunktet i al danskundervisning er at gøre kursisterne
klar til uddannelse og arbejde, så al danskundervisning er bygget op
omkring emner, der er relevante i den henseende [...]. Vi indgår i et
tæt samarbejde med virksomheder og jobcenter om den enkelte
kursist”.
(Redegørelse fra sprogcenter)
11. 11
Sprogcenterledernes perspektiv (IV)
”Jeg tænker vores hovedopgave er at koble sprogcentret rigtig godt til det
øvrige voksenuddannelsessystem - vi har et tæt samarbejde med AMU.
(Interview med leder)
12. 12
Sprogcenterledernes perspektiv (V)
”Vi bruger rollemodeller, udlændinge, der har klaret sig godt i det danske
system. De kommer og fortæller. Vi har også nogle mentorordninger. Så er der
fællesarrangementer her på skolen. Vi har fx haft ligestillingsministeren ude
engang og vi har haft samarbejde med biblioteket, hvor de kommer og får
introduktion. Og vi har været på museum, og rundt i byen. Så tager de iPads
med, og skal tage billeder og lave historier om det. Det åbner byen op for dem”.
(Interview med lærer)
14. 14
Lærernes perspektiv (VII)
Tilgang 1: At tale om
arbejde og uddannelse
Fokus på:
• Emner
• Sproglige domæner
• Sproglige mål
• Undervisning inden for
sprogcentrets mure
• Sprog som forudsætning for
de andre mål
15. 15
Lærernes perspektiv (VIII)
Tilgang 2: At bygge bro til
arbejde og uddannelse
Fokus på:
• Kursisternes egne erfaringer
• Kursisternes mål og ønsker
• Kobling mellem sproglige og
integrative mål
• Interaktion med omverden
• Sprogtilegnelse i tæt samspil
med kursisternes øvrige liv
17. 17
Der er behov for de særlige forløb…
• 80 % af AMU-
udbyderne vurderer, at
der er behov for at
knytte supplerende
undervisning i dansk
som andetsprog til de
ordinære AMU-kurser,
for at sikre det faglige
udbytte
18. 18
Der er behov for de særlige forløb…
• Andelen af tosprogede der
falder fra inden afslutning af
certifikatkursus er dobbelt så
stor, sammenlignet med
kursister med dansk
baggrund
• Sandsynligheden for at
dumpe et certifikatkursus er
mere end tre gange så stort
for tosprogede,
sammenlignet med kursister
med dansk baggrund
19. 19
Men få udbyder dem!
• Kun et fåtal af landets
AMU-udbydere
gennemfører de særlige
kurser og forløb (5
udbydere i 2013, 6 i 2015)
• Under 5 % af de
tosprogede kursister på
AMU gør brug af de
særlige forløb for
tosprogede
20. 20
Hvad skyldes det?
• Dårligt kendskab og begrænset efterspørgsel
• Begrænset kapacitet til at undervise
• 51 % vurderer, at de mangler undervisere i dansk
som andetsprog
• 69 % vurderer, at deres faglærere mangler viden
om, hvordan de kan understøtte tosprogede
kursister
21. 21
Behov for at afklare AMUs rolle
• Skal AMU fastholde et dominerende fokus på
erhvervsrettet VEU til de sprogligt stærke, eller skal
AMU også have en selvstændig målsætning om at
forbedre danskkundskaberne hos en større del af de
tosprogede kursister i tilknytning til den faglige
undervisningen?