SlideShare a Scribd company logo
1 of 25
Download to read offline
Skal udlændinge lære færøsk?
Nordisk Alfaråd
Susanne Hvidtfeldt, Specialkonsulent, SIRI
Mads Jakob Kirkebæk, Forfatter, underviser i dansk som andetsprog
Færøerne 2018
Hvem er vi
– Mads Kirkebæk, Underviser i
dansk som andetsprog,
lærebogsforfatter
– Susanne Hvidtfeldt,
Specialkonsulent, Styrelsen for
International Rekruttering og
Integration, DK
– Medlemmer af Nordisk Alfaråd
Indhold
• Indvandring følger globalisering og
internationale kriser
• Den første danskuddannelsesreform
• Den anden danskuddannelsesreform
• Sprogets betydning i en globaliseret verden
• Hvordan lærer man bedst sprog
• Hvad er det uddannede lærere kan?
• Færøsk for udlændinge
Med globaliseringen som motor
Udvikling af en faglighed inden for andetsprogsundervisning i Danmark
Indvandring følger med globalisering og internationale kriser
Indvandring følger med globalisering og internationale kriser
Kilde: Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk
Indvandring følger med globalisering og internationale kriser
Men det er stadig langt de fleste indvandrere der kommer
fra EU:
Frem mod den første danskuddannelsesreform
1970’erne: Anarkiets årti – der blev eksperimenteret,
sproglaboratorier og behavioristiske tilgange til læring,
analfabeten og lægen i samme klasse
1980’erne: Lærebogens årti – progression målt i antal
kapitler i bogen – nyt krav om 150 timers kursus for
undervisere (før 48). Dansk som andet-fremmedsprog
bliver nyt fag på universitetet. Man efteruddanner sig
Den første danskuddannelsesreform
1998/99: Danskuddannelsesreformen:
• Dansk som andetsprog etableres som et fag
• Faget får ‘sin egen uddannelse’: Uddannelse til underviser i dansk
som andetsprog for voksne (DAV)
• DAV-uddannelsen er på master-/kandidatniveau – og
adgangskrav er læreruddannelse eller BA med sprog som fag
• Omfattende midler til efteruddannelser – ‘gamle’ lærere skal på
niveau med nye
• Nye prøver i dansk som andetsprog bliver rettighedsgivende i det
danske samfund
Den anden danskuddannelsesreform
Danskuddannelsesreformen 2016-18:
• Alle flygtninge skal arbejde 14 dage fra de ankommer til
kommunen
• Danskundervisningen underordnes arbejde: Man lærer nu bedst
på arbejdspladsen og kerneundervisningen beskæftigelsesrettes i
højere grad
• Uddannelsen til lærer i dansk som andetsprog halveres i omfang
fra 60 til 30 ECTS – mindre teori, mere praksis
• Depositum og betaling indføres for alle ikke-flygtninge
• Danskprøver er stadig adgangsgivende til rettigheder
Virksomhedernes perspektiv i 2018
Mangel på ufaglært arbejdskraft betyder ønske om
udenlandske arbejdere i 2018 MEN…
Man ønsker at lære af 70’erne og 80’erne
• Sociale problemer
• Ingen sprog eller kulturel integration
• Manglende sprog og jobfleksibilitet
• Nedslidning
Virksomheder tilbyder sprogundervisning med henblik på
• Rekruttering
• Fleksibilitet, rotation, udvikling
• Højere kvalitet i jobbet
Sprogets betydning i en globaliseret verden
• Sprog kan anvendes til inklusion – og eksklusion
• Udlændinge (højtudannede)har svært ved at falde til –
sproget er årsagen (Internation, 2017)
• Sproget er afgørende for flygtninges integration og
beskæftigelse (Dansk Flygtningehjælp 2017)
• Ja – udlændinge skal have mulighed for at lære
færøsk
Hvordan lærer man bedst sprog?
Hvis konklusionen er, at udlændinge skal lære færøsk,
hvordan lærer de det så bedst?
Tre forskellige positioner i sprogdebatten (i Danmark)
Sprog lærer man bedst
- af sig selv
- på arbejde
- på en sprogskole
Hvordan lærer man bedst sprog?
Stephen Krashen
Man lærer sprog (dansk, færøsk, …) af sig selv!
Tilegnelse af et nyt sprog sker mere eller mindre af sig
selv, når bare learneren hører og læser sproget i en
udgave, han kan forstå.
Sproget, som learneren præsenteres for, må ikke være
for svært – så lærer han ingenting – det skal være ”i + 1”
Hvordan lærer man bedst sprog?
Merrill Swain: input er vigtigt, men det er output også!
Man skal producere sprog for at tilegne sig det.
Når learneren taler, bliver han opmærksom på, at der er
en kløft imellem det, han gerne vil udtrykke, og det han
kan udtrykke. Han finder ud af, hvad han ikke kan endnu.
Det motiverer learneren til at lære mere ifølge Swain.
Hvordan lærer man bedst sprog?
Michael Long: Sprogligt in- og output er vigtigt, men det
er sproglig interaktion og forhandling også.
Sproglig forhandling er det, der sker, når èn sprogbruger
viser en anden, at han ikke forstår, hvad der bliver sagt,
og den anden sprogbruger forsøger at tilpasse sit sprog,
så det bliver forståeligt for den første.
Hvordan lærer man bedst sprog?
Lærer man dansk på arbejde?
I Danmark er der en udbredt forestilling om, at
udlændinge lærer dansk på arbejde.
Mulighed for sproglige in- og output og sproglig
forhandling
Sådan er det dog ikke altid
Hvordan lærer man bedst sprog?
Konklusion:
• Mange udlændinge taler ikke – eller kun meget lidt – dansk på arbejde
• Qarin Franker og Michael Svendsen Pedersen: 2 minutter om dagen!
• Mange udlændinge arbejder alene, de gør fx rent om natten
• Mange udlændinge arbejder sammen med andre udlændinge, som (heller)
ikke taler dansk
• Danske kolleger har ikke tid og viden (nok) til sproghjælp og sproglig
stilladsering
Hvordan lærer man bedst sprog?
Lærer man sprog (færøsk, dansk, …) på en sprogskole?
Ja – men omfanget varierer naturligvis
En vigtig årsag er lærerne, som er uddannet til at
undervise i (dansk, færøsk, …som) andet- og
fremmedsprog.
Hvad er det uddannede lærere kan?
Hvad er det, uddannede lærere i (dansk, færøsk, … som) andet- og
fremmedsprog har?
En fælles faglighed og et fælles fagligt sprog
Hvad er det uddannede lærere i (dansk, færøsk, … som) andet- og
fremmedsprog kan?
• beskrive elevsprog i faglige termer
• analysere sproglige problemfelter
• undervise i alle 4 kommunikative kompetencer
• tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning
Hvad er det uddannede lærere kan?
Eksempel: ”To mennesker taler sammen. De _____ meget stille.
Hvad de taler om?”
For – i faglige termer – at kunne beskrive elevers sproglige
problemer
For – i faglige termer – at kunne diskutere elevsprog med fagkolleger
For – i faglige termer – at kunne beskrive elevers problemfelter og
anvise løsninger på dem.
Færøsk som andetsprog
Færøsk som andetsprog
Tre mulige scenarier:
1) At gøre ingenting
2) At lære udlændinge færøsk på arbejde
3) At lære udlændinge færøsk på sprogskole
4) En kombination af en/flere af de
ovenstående
Færøsk som andetsprog
Til refleksion
Ønsker Færøerne
• at udlændinge skal lære færøsk?
• en faglighed omkring færøsk som andetsprog?
• en uddannelse til lærer i færøsk som andetsprog?
• et tilbud om sprogundervisning
• et sprogkrav?
En Filippinsk stemme
I wish, if I could change something, I’d want them to provide more
education in the Faroese language. Make it official.
A certain amount of hours, not 20 (...) To communicate with local
people properly, I think is the most important for foreigners (…) But
you cannot do it yourself. You need help. Proper help. (…)
(‘Sofie’, Thorshavn)
Mange tak fordi I lyttede

More Related Content

Similar to Mads og susanne

E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstilling
E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstillingE2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstilling
E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstillingStuDIY
 
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16Mathilde Hornung-Nissen
 
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1madsbokristensen
 
Artikel til Fokus-1
Artikel til Fokus-1Artikel til Fokus-1
Artikel til Fokus-1Karen H
 
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015Jeannette Ekstrøm
 
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årigeEvaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årigeStine Kirkeskov Grue
 
Fourfeldtskolen: Internationalisering - Undervisningsplan
Fourfeldtskolen: Internationalisering - UndervisningsplanFourfeldtskolen: Internationalisering - Undervisningsplan
Fourfeldtskolen: Internationalisering - UndervisningsplanJacob Elholm
 
Ansøgning og cv2
Ansøgning og cv2Ansøgning og cv2
Ansøgning og cv2Ben Lecocq
 
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringer
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringerEt oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringer
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringerLine Poulsen
 
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015 Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015 Claus Drachmann
 
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)Inger Langseth
 

Similar to Mads og susanne (20)

E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstilling
E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstillingE2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstilling
E2014 StuDIY Lynoplæg mundtlig akademisk fremstilling
 
CV
CVCV
CV
 
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16
Kronik om code-switching i Flensborg Avis 27.8.16
 
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1
Præsentation.skolerigsdag.mbk bm.22.1
 
Artikel til Fokus-1
Artikel til Fokus-1Artikel til Fokus-1
Artikel til Fokus-1
 
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015
Ph d lib15_konference_uffe-ladegaard_2015
 
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årigeEvaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige
Evaluering af sprogprojekt for 2,7 - 3,3 årige
 
Fourfeldtskolen: Internationalisering - Undervisningsplan
Fourfeldtskolen: Internationalisering - UndervisningsplanFourfeldtskolen: Internationalisering - Undervisningsplan
Fourfeldtskolen: Internationalisering - Undervisningsplan
 
Ansøgning og cv2
Ansøgning og cv2Ansøgning og cv2
Ansøgning og cv2
 
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunktMundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
 
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringer
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringerEt oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringer
Et oplæg om en ny (tysk)lærers erfaringer og udfordringer
 
Lene Dybdahl CV
Lene Dybdahl CVLene Dybdahl CV
Lene Dybdahl CV
 
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015 Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015
Jakob Wandall på Tårnborgkonferencen 2015
 
Læringsteori eller læringspolitik?
Læringsteori eller læringspolitik?Læringsteori eller læringspolitik?
Læringsteori eller læringspolitik?
 
Curriculum vitæ 2017
Curriculum vitæ 2017Curriculum vitæ 2017
Curriculum vitæ 2017
 
CV
CVCV
CV
 
Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum
Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserumMuligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum
Muligheder og barrierer i det interkulturelle klasserum
 
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunktMundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
Mundtlig undervisning på DU1 (Danmark) uden skriftligt udgangspunkt
 
CV - Le Lykke
CV - Le LykkeCV - Le Lykke
CV - Le Lykke
 
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)
Pedagogical use of the European Framework ( Norwegian)
 

More from Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande

Constructing stronger democracy in school and education - Matti Rautiainen
Constructing stronger democracy in school and education - Matti RautiainenConstructing stronger democracy in school and education - Matti Rautiainen
Constructing stronger democracy in school and education - Matti RautiainenNordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam Dimsits
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam DimsitsBæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam Dimsits
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam DimsitsNordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 

More from Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande (20)

Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Norge - Utsynsmeldingen
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Norge - UtsynsmeldingenNordisk møte om voksnes læring 2022 - Norge - Utsynsmeldingen
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Norge - Utsynsmeldingen
 
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Finland - Arola Milma
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Finland - Arola MilmaNordisk møte om voksnes læring 2022 - Finland - Arola Milma
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Finland - Arola Milma
 
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Antra
Nordisk møte om voksnes læring 2022  - AntraNordisk møte om voksnes læring 2022  - Antra
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Antra
 
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Island - Skuli og Fjola
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Island - Skuli og FjolaNordisk møte om voksnes læring 2022 - Island - Skuli og Fjola
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Island - Skuli og Fjola
 
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Sweden - Helen Myslek
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Sweden - Helen MyslekNordisk møte om voksnes læring 2022 - Sweden - Helen Myslek
Nordisk møte om voksnes læring 2022 - Sweden - Helen Myslek
 
Nordisk møte om voksnes læring - Danmark - Charlotte Romlund Hansen
Nordisk møte om voksnes læring - Danmark - Charlotte Romlund HansenNordisk møte om voksnes læring - Danmark - Charlotte Romlund Hansen
Nordisk møte om voksnes læring - Danmark - Charlotte Romlund Hansen
 
Karriereveiledning.no - erfaringsdeling
Karriereveiledning.no - erfaringsdelingKarriereveiledning.no - erfaringsdeling
Karriereveiledning.no - erfaringsdeling
 
The importance of democracy in education
The importance of democracy in educationThe importance of democracy in education
The importance of democracy in education
 
Constructing stronger democracy in school and education - Matti Rautiainen
Constructing stronger democracy in school and education - Matti RautiainenConstructing stronger democracy in school and education - Matti Rautiainen
Constructing stronger democracy in school and education - Matti Rautiainen
 
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...
Regning som grunnleggende ferdighet - ulike verktøy for voksne | Webinar-seri...
 
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...
Now and next: Adult education and training in a post-pandemic world. How we c...
 
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...
Online and Blended learning courses of high pedagogical quality for professio...
 
NVL and the Nordic Action Plan 2021-2024.
NVL and the Nordic Action Plan 2021-2024.NVL and the Nordic Action Plan 2021-2024.
NVL and the Nordic Action Plan 2021-2024.
 
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam Dimsits
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam DimsitsBæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam Dimsits
Bæredygtig karrierevejledning og green guidance - NVL Webinar af Miriam Dimsits
 
En Didaktisk Model for Demokrati og Matematikundervisning
En Didaktisk Model for Demokrati og MatematikundervisningEn Didaktisk Model for Demokrati og Matematikundervisning
En Didaktisk Model for Demokrati og Matematikundervisning
 
Webinar: Nordic Network for Sustainable Development.
Webinar: Nordic Network for Sustainable Development.Webinar: Nordic Network for Sustainable Development.
Webinar: Nordic Network for Sustainable Development.
 
Implementation of SDG 4.7. Norway as an example
Implementation of SDG 4.7. Norway as an exampleImplementation of SDG 4.7. Norway as an example
Implementation of SDG 4.7. Norway as an example
 
Velkomst ved Kirsten Paaby, Nätverk för hållbar utvecklig
Velkomst ved Kirsten Paaby, Nätverk för hållbar utveckligVelkomst ved Kirsten Paaby, Nätverk för hållbar utvecklig
Velkomst ved Kirsten Paaby, Nätverk för hållbar utvecklig
 
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...
Hvordan tager vi skridtet fra arbejdet med kortlægningen og brugen af SDG-vær...
 
Välkomst ved Antra Carlsen, NVL huvud-koordinator
Välkomst ved Antra Carlsen, NVL huvud-koordinatorVälkomst ved Antra Carlsen, NVL huvud-koordinator
Välkomst ved Antra Carlsen, NVL huvud-koordinator
 

Mads og susanne

  • 1. Skal udlændinge lære færøsk? Nordisk Alfaråd Susanne Hvidtfeldt, Specialkonsulent, SIRI Mads Jakob Kirkebæk, Forfatter, underviser i dansk som andetsprog Færøerne 2018
  • 2. Hvem er vi – Mads Kirkebæk, Underviser i dansk som andetsprog, lærebogsforfatter – Susanne Hvidtfeldt, Specialkonsulent, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, DK – Medlemmer af Nordisk Alfaråd
  • 3. Indhold • Indvandring følger globalisering og internationale kriser • Den første danskuddannelsesreform • Den anden danskuddannelsesreform • Sprogets betydning i en globaliseret verden • Hvordan lærer man bedst sprog • Hvad er det uddannede lærere kan? • Færøsk for udlændinge
  • 4. Med globaliseringen som motor Udvikling af en faglighed inden for andetsprogsundervisning i Danmark
  • 5. Indvandring følger med globalisering og internationale kriser
  • 6. Indvandring følger med globalisering og internationale kriser Kilde: Danmarks Statistik: https://www.dst.dk
  • 7. Indvandring følger med globalisering og internationale kriser Men det er stadig langt de fleste indvandrere der kommer fra EU:
  • 8. Frem mod den første danskuddannelsesreform 1970’erne: Anarkiets årti – der blev eksperimenteret, sproglaboratorier og behavioristiske tilgange til læring, analfabeten og lægen i samme klasse 1980’erne: Lærebogens årti – progression målt i antal kapitler i bogen – nyt krav om 150 timers kursus for undervisere (før 48). Dansk som andet-fremmedsprog bliver nyt fag på universitetet. Man efteruddanner sig
  • 9. Den første danskuddannelsesreform 1998/99: Danskuddannelsesreformen: • Dansk som andetsprog etableres som et fag • Faget får ‘sin egen uddannelse’: Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne (DAV) • DAV-uddannelsen er på master-/kandidatniveau – og adgangskrav er læreruddannelse eller BA med sprog som fag • Omfattende midler til efteruddannelser – ‘gamle’ lærere skal på niveau med nye • Nye prøver i dansk som andetsprog bliver rettighedsgivende i det danske samfund
  • 10. Den anden danskuddannelsesreform Danskuddannelsesreformen 2016-18: • Alle flygtninge skal arbejde 14 dage fra de ankommer til kommunen • Danskundervisningen underordnes arbejde: Man lærer nu bedst på arbejdspladsen og kerneundervisningen beskæftigelsesrettes i højere grad • Uddannelsen til lærer i dansk som andetsprog halveres i omfang fra 60 til 30 ECTS – mindre teori, mere praksis • Depositum og betaling indføres for alle ikke-flygtninge • Danskprøver er stadig adgangsgivende til rettigheder
  • 11. Virksomhedernes perspektiv i 2018 Mangel på ufaglært arbejdskraft betyder ønske om udenlandske arbejdere i 2018 MEN… Man ønsker at lære af 70’erne og 80’erne • Sociale problemer • Ingen sprog eller kulturel integration • Manglende sprog og jobfleksibilitet • Nedslidning Virksomheder tilbyder sprogundervisning med henblik på • Rekruttering • Fleksibilitet, rotation, udvikling • Højere kvalitet i jobbet
  • 12. Sprogets betydning i en globaliseret verden • Sprog kan anvendes til inklusion – og eksklusion • Udlændinge (højtudannede)har svært ved at falde til – sproget er årsagen (Internation, 2017) • Sproget er afgørende for flygtninges integration og beskæftigelse (Dansk Flygtningehjælp 2017) • Ja – udlændinge skal have mulighed for at lære færøsk
  • 13. Hvordan lærer man bedst sprog? Hvis konklusionen er, at udlændinge skal lære færøsk, hvordan lærer de det så bedst? Tre forskellige positioner i sprogdebatten (i Danmark) Sprog lærer man bedst - af sig selv - på arbejde - på en sprogskole
  • 14. Hvordan lærer man bedst sprog? Stephen Krashen Man lærer sprog (dansk, færøsk, …) af sig selv! Tilegnelse af et nyt sprog sker mere eller mindre af sig selv, når bare learneren hører og læser sproget i en udgave, han kan forstå. Sproget, som learneren præsenteres for, må ikke være for svært – så lærer han ingenting – det skal være ”i + 1”
  • 15. Hvordan lærer man bedst sprog? Merrill Swain: input er vigtigt, men det er output også! Man skal producere sprog for at tilegne sig det. Når learneren taler, bliver han opmærksom på, at der er en kløft imellem det, han gerne vil udtrykke, og det han kan udtrykke. Han finder ud af, hvad han ikke kan endnu. Det motiverer learneren til at lære mere ifølge Swain.
  • 16. Hvordan lærer man bedst sprog? Michael Long: Sprogligt in- og output er vigtigt, men det er sproglig interaktion og forhandling også. Sproglig forhandling er det, der sker, når èn sprogbruger viser en anden, at han ikke forstår, hvad der bliver sagt, og den anden sprogbruger forsøger at tilpasse sit sprog, så det bliver forståeligt for den første.
  • 17. Hvordan lærer man bedst sprog? Lærer man dansk på arbejde? I Danmark er der en udbredt forestilling om, at udlændinge lærer dansk på arbejde. Mulighed for sproglige in- og output og sproglig forhandling Sådan er det dog ikke altid
  • 18. Hvordan lærer man bedst sprog? Konklusion: • Mange udlændinge taler ikke – eller kun meget lidt – dansk på arbejde • Qarin Franker og Michael Svendsen Pedersen: 2 minutter om dagen! • Mange udlændinge arbejder alene, de gør fx rent om natten • Mange udlændinge arbejder sammen med andre udlændinge, som (heller) ikke taler dansk • Danske kolleger har ikke tid og viden (nok) til sproghjælp og sproglig stilladsering
  • 19. Hvordan lærer man bedst sprog? Lærer man sprog (færøsk, dansk, …) på en sprogskole? Ja – men omfanget varierer naturligvis En vigtig årsag er lærerne, som er uddannet til at undervise i (dansk, færøsk, …som) andet- og fremmedsprog.
  • 20. Hvad er det uddannede lærere kan? Hvad er det, uddannede lærere i (dansk, færøsk, … som) andet- og fremmedsprog har? En fælles faglighed og et fælles fagligt sprog Hvad er det uddannede lærere i (dansk, færøsk, … som) andet- og fremmedsprog kan? • beskrive elevsprog i faglige termer • analysere sproglige problemfelter • undervise i alle 4 kommunikative kompetencer • tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning
  • 21. Hvad er det uddannede lærere kan? Eksempel: ”To mennesker taler sammen. De _____ meget stille. Hvad de taler om?” For – i faglige termer – at kunne beskrive elevers sproglige problemer For – i faglige termer – at kunne diskutere elevsprog med fagkolleger For – i faglige termer – at kunne beskrive elevers problemfelter og anvise løsninger på dem.
  • 22. Færøsk som andetsprog Færøsk som andetsprog Tre mulige scenarier: 1) At gøre ingenting 2) At lære udlændinge færøsk på arbejde 3) At lære udlændinge færøsk på sprogskole 4) En kombination af en/flere af de ovenstående
  • 23. Færøsk som andetsprog Til refleksion Ønsker Færøerne • at udlændinge skal lære færøsk? • en faglighed omkring færøsk som andetsprog? • en uddannelse til lærer i færøsk som andetsprog? • et tilbud om sprogundervisning • et sprogkrav?
  • 24. En Filippinsk stemme I wish, if I could change something, I’d want them to provide more education in the Faroese language. Make it official. A certain amount of hours, not 20 (...) To communicate with local people properly, I think is the most important for foreigners (…) But you cannot do it yourself. You need help. Proper help. (…) (‘Sofie’, Thorshavn)
  • 25. Mange tak fordi I lyttede