I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?

1. Vilkårene for det frivillige arbejde
i udsatte boligområder
Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
(CISC)
www.sdu.dk/cisc

2. Forskning i ‘BEVÆGELSER’
FYSISKE
• Leg – bl.a. en undersøgelse af et projekt under
‘Aarhus 2017’
• Idrætsfaciliteters drift, ledelse og organisering
(som Aarhus Kommune også deltager i)
SOCIALE
• ‘Social inclusion and volunteering in sports clubs
in Europe’, som 10 lande deltager i
• Samspillet mellem den frivillige og den
kommunale sektor

3. Samspillet mellem den frivillige og den
kommunale sektor
• Odense Kommune
• Faaborg-Midtfyn Kommune
• Faxe Kommune
• Rudersdal Kommune
• Boligsociale område i Aarhus Kommune

4. Hvordan står det
til med
frivilligheden?

5. SANDT eller FALSK?
• Danmark er ”foreningernes land”!
• Foreningerne ”skranter”!
• Det frivillige arbejde er i tilbagegang!

6. SANDT eller FALSK?
• Danmark er ”foreningernes land”! FALSK
• Foreningerne ”skranter”! FALSK
• Det frivillige arbejde er i tilbagegang! FALSK

7. INGEN ÆNDRING I HVOR MANGE DER ARBEJDER
FRIVILLIGT FRA 2004 – 2012
N = 2809
Pct.
Andel af voksne der arbejder
frivilligt (2012)

8. Vækst og tilbagegang i antal foreninger
(Fyn, Langeland og Ærø) - 2004-2010
-200 -150 -100 -50 0 50 100 150 200
Politik
Arbejds-relaterede foreninger
Skole, uddannelse og forskning
Internationalt
Miljø og natur
Sundhed og forebyggelse
Religion
Fritid og hobbies
Idræt og motion
Social hjælp og støtte
Kultur og kunst
Bolig og lokalsamfund
Samlet vækst på 2 pct.
2004: 5.764 foreninger
2010: 5.886 foreninger
82. maj 2013

9. Andel af den voksne befolkning, som har udført et
frivilligt arbejde inden for det seneste år i 2012,
opdelt på aldersgrupper (pct.)

10. Frivilligheden udvikles i et dynamisk
samspil mellem …
• engagerede borgeres visioner og
interesser i det, som optager dem,
• og det omgivende samfunds
påvirkning, krav og muligheder

11. Sammenhængen skaber
et frivilligt engagement
• Vi engagerer os frivilligt i sammenhænge og
situationer, hvor det er meningsfuldt for os
• Det handler derfor om at skabe sådanne
sammenhænge og ’tillade’ og ’forvente’ et
frivilligt engagement

12. Tendenser
• KONTINUITET – små ændringer
• Sammenhængen mellem ‘medlemskab’ og
‘frivilligt arbejde’ er mindre stærk
– Mere end halvdelen af alt frivilligt arbejde foregår i forening.
– Men andelen, der er medlem af den forening, de arbejder frivilligt
i, er faldende.
– Ingen væsentlig vækst i frivilligt arbejde i det offentlige og i andre
sammenhænge.
• ‘Projekt- og aktivitetsfrivillighed’ vokser (måske)
mens ‘ledelses-frivillighed’ svækkes
• Større fokus på samarbejde mellem den frivillige
og den kommunale sektor

13. Kommunale fag- og forvaltningschefers
vurdering af, i hvilken grad samarbejdet med
civile aktører har skabt overordnet værdi?
4
6.2
16.5
18.3
18.3
19.6
20.8
25.2
25.8
30.7
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Nedbringelse af de kommunale udgifter
Øget omkostningseffektivitet i den kommunale drift
Øget demokratisering af kommunale opgaver
Bedre løsninger af komplekse udfordringer
Innovation og udvikling af den kommunale service
Bedre vidensgrundlag for kommunale beslutninger
Styrkelse af borgernes mestringsevne og…
Bedre kvalitet af services
Styrkelse af de civile aktørers rolle i samfundet
Styrkelse af tilliden mellem borgere og kommunen
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

14. Samarbejdet
mellem foreninger
og kommune i
almene
boligområder i
Aarhus

15. Besvarelsesprocent
47.6
46.7
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle
Aarhus
Helt eller delvis besvarelse Ikke svaret
I alt 1295 besvarelser
Udsendt til 310 foreninger

16. Hvilke foreningstyper har aktiviteter i almene
boligområder i Aarhus Kommune (pct.)?
13.1
8.5
10.8
2.9
3.9
6.9
31
22.9
0 5 10 15 20 25 30 35
Andet
Bolig og lokalsamfund
Social indsats og service
Sundhed
Uddannelse og forskning
Fritid og hobbies
Idræt
Kultur

17. Hvad beskæftiger foreningerne sig med (pct.)
5.9
1.5
2.2
10.4
2.2
8.9
24.4
32.6
13.3
20.7
3.7
25.2
67.4
23.7
0 10 20 30 40 50 60 70
Andet
Branche-, profession- eller erhverv, fagforening
Religion, forkyndelse
Internationale aktiviteter, udviklingsbistand mv.
Økonomisk støtte til almennyttige formål
Politik, juridisk bistand, rådgivning mv.
Lokalsamfund, boliginteresser mv.
Social indsats og service
Sundhed, sygdom, misbrug, forebyggelse
Uddannelse, undervisning, oplysning
Spejder, børne- og ungdomskorps
Fritid og hobbies
Idræt og sport
Kultur, kunst, musik, historie mv.
Alle Aarhus (almennyttige boligområder)

18. Hvilke målgrupper beskæftiger foreningerne sig
med (pct.)
15.4
5.7
28.5
10.6
9.8
30.9
13
44.7
74.8
75.6
66.7
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Anden gruppe
Personer med bestemt holdning af politisk…
Personer / husstande for et lokalområde
Misbrugere
Hjemløse og andre udsatte grupper
Flygtninge og indvandrere
Personer med sygdom / handicap
Ældre
Voksne
Unge
Børn
Alle Aarhus (almennyttige boligområder)

19. Hvilken betydning
har det frivillige
arbejde i
foreningerne?

20. Hvor vigtigt er det frivillige arbejde for foreningen?
72.1
68.8
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle
Aarhus
Meget stor betydning Stor betydning En vis betydning
Ingen betydning Ved ikke

21. Har foreningen fået flere eller færre ulønnede
medarbejdere inden for de seneste fem år ?
12.5
12.9
52.6
40.3
31.5
41.1
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle
Aarhus
Færre Uændret Flere Ved ikke

22. ‘Arbejdet i foreningen bør i højere grad lønnes’
eller
‘Arbejdet i foreningen bør være helt ulønnet’
9.5
9.3
39.8
58.5
50.6
32.2
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle foreninger
Aarhus (almennytige boligområde)
Arbejdet i foreningerne bør i højere grad lønnes
Standpunkt midt imellem
Arbejdet i foreningerne bør være helt ulønnet

23. Foreningernes
samarbejde med
kommunale
institutioner

24. Foreningernes holdning til, om foreningerne bør
bidrage til løsningen af kommunale opgaver
10.8
15.2
11.9
16.2
43.7
50.9
39.8
24.8
0% 20% 40% 60% 80% 100%
2004
2010
2016
Aarhus
Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver
Standpunkt midt imellem
Det er ikke foreningernes opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

25. Har foreningen et samarbejde med en eller flere
kommunale institutioner (pct.).
Samarbejde med ….
33.4
40.2
16.6
28.2
27.1
31.7
47.2
36.4
64.9
46.6
50.4
39.6
0 20 40 60 80 100
ANDEN INSTITUTION: Alle
ANDEN INSTITUTION: Aarhus
SFO, FRITIDSKLUB OL.: Alle
SFO, FRITIDSKLUB OL.:Aarhus
SKOLE: Alle
SKOLE: Aarhus
Samarbejde i dag Tidligere Aldrig haft Ved ikke

26. Vurdering af samarbejdet med kommunale
myndigheder og institutioner hos foreninger i
almennyttige boligområder i Aarhus
5.8
11.3
6.5
13.2
13.7
14.8
20.4
22.8
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Samarbejdet …. forudsætter lønnede…
Kommunen er lydhør overfor foreningens…
Vanskeligt at indfri kommunens forventninger
Samarbejdet er ligeværdigt
Samarbejdet er bureaukratisk
Samarbejdet er inspirerende
Samarbejdet er tidskrævende
Samarbejdet er problemfrit
Meget enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig Meget uenig

27. De kommunale
institutioners
samarbejde med
foreninger og
frivillige

28. Besvarelsesprocent
61.6
49.6
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle
Aarhus
Helt eller delvis besvarelse Ikke svaret
Udsendt til 134 institutioner

29. Kommunale institutioners og enheders
samarbejde med foreninger og frivillige i
almennyttige boligområder i Aarhus
100
100
100
100
34.2
100
85.7
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Andre institutioner
Sundhedsinstitutioner
Biblioteker og musikskoler
Plejecentre
Daginstitutioner mv.
Ungdolmsskole og -klubber
Skole
Ja Nej, men tidligere Nej Ved ikke

30. De kommunale institutioners holdning til et
samarbejde med foreninger og frivillige i
almennyttige boligområder i Aarhus (pct.)
33.9
18.2
8.8
28.6
44.6
27.3
10.5
51.8
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Et større samarbejde med foreninger og
frivillige kan styrke institutionens omdømme
Det kan være problematisk af faglige grunde at
inddrage foreninger og frivillige i institutionens
aktiviteter
Hvis institutionen havde flere ressourcer, er det
ikke relevant at inddrage foreninger og frivillige
i institutionens aktiviteter
Institutionen ser positivt på et større
samarbejde med foreninger og frivillige’
Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig

31. To modeller for en
stærkere
inddragelse af den
frivillige sektor i
varetagelsen af
velfærdsopgaver

32. Samskabelse / partnerskab
• Fælles ansvar mellem det offentlige og
borgerne
• Alle parter bidrager med ressourcer og viden
• Understøtter samarbejdende og ligeværdige
relationer mellem offentlige medarbejdere og
brugere frem for mere formynderiske
relationer

33. 33
Foreninger Kommunale
institutioner
Borgere

34. Demokratisk selvstyre
• Mangeårig tradition for “demokratisk selvstyre” i
Danmark:
– Folkeoplysningsloven
– Frie skoler, efterskoler, højskoler
– Selvejende idrætsfaciliteter og kulturfaciliteter
– Selvejende børnehaver, plejehjem mv.
• Har et større bidrag af frivilligt arbejde end de
offentlige institutioner har.
• Engagerer i højere grad borgerne end de offentlige
institutioner gør.
• Tilgodeser i højere grad en forskellighed i befolkningen.
Juni 2009 34

35. 35
Foreninger Kommunale
institutioner
Borgere
Selvejende institutioner