Samlet crossmedia opgave gruppe 1

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Motivation 1
Problemfelt 1
Problemstilling 2
Problemformulering 2
Afgrænsning 3
Målgruppe 3
Begrebsdefinitioner 4
Teori og metode 4
Teori 4
Metodeovervejelser og -teori 5
Opgavens struktur 5
Kapitel 1 6
Kapitel 2 8
Case præsentation 8
Tværmedialitet 9
Medieplatforme og medieprodukter 10
Relationer og interaktivitet 10
Mapping af Distortions tværmediale univers 11
Petersen om forskellige former for tværmedialitet 11
Facebook 12
Officielt website: cphdistortion.dk 16
YouTube 17
Twitter 18
Instagram 18
Gadefester 18
Thomasen om kommunikationens sammenhænge 19
Distortions fortælling 21
Oplevelsesøkonomi 23
Indholdsfortegnelsefds
Kapitel 3 26
Kvantitativ metode: Spørgeskema 27
Udformning af survey 27
Gennemgang af spørgeskema 28
Indsamling af data 30
Analyse og bearbejdning af data 31
Inferentiel statistik - giver det mening? 31
Deskriptiv statistik 35
Kritik af kvantitativ metode 38
Kapitel 4 39
Diskussion 39
At hælde oplevelser på flasker 39
Street hosts som et led i kommunikationen 40
Facebook-siden og involvering af deltagerne 40
Cphdistortion.dk – Forstærkning af 41
den tværmediale effekt 41
Fra mange gæster til engagerede deltagere 42
At udfylde den tværmediale ramme 43
Kapitel 5 44
Konklusion 44
Referencer 45
Bøger 45
Artikler 45
Links 45

Camilla, Jannie, Nadja, Tina & Toke | Maj 2013
Crossmedia | Distortion
Digitale Medier og Design | IT-Universitetet i København 1 ∙ 48
Indledning
Motivation
Vores valg af Distortion som grundlag for en caseundersø-
gelse udsprang af vores fælles interesse i oplevelser og
events. Vi var især nysgerrige efter at undersøge samspillet
mellem digitale medier og et fysisk event. Vi diskuterede
herefter en lang række muligheder, hvoraf størstedelen
omhandlede festivaler. Da vi alle er bosat i København og
er interesserede i byens liv, fester og musikalske scene,
lagde vi os hurtigt fast på en festival i Københavnsområdet.
Vi har alle deltaget i forskellige festivaler, men kom frem til,
at det kunne være spændende at vælge en der blev af-
holdt omkring perioden for vores case. Derfor fandt vi fe-
stivalen Distortion oplagt, da den bliver afholdt umiddel-
bart efter vores casearbejde. Distortion kombinerer vores
interesseområder, og skiller sig desuden ud fra andre festi-
valer, ved at tage hele byen i brug, og ikke blot benytte et
afspærret område. Vi er alle enige om at festivalen er et
innovativt tiltag, som vi håber fortsat vil være en del af Kø-
benhavns oplevelsestilbud.
Problemfelt
I den vestlige verden har den øgede velstand medført en
stigning i forbrug af oplevelser. Dette skyldes dels at vi har
fået flere penge, men også mere fritid til at udforske andre
interesser end blot de materielle. Selvom den økonomiske
krise har haft indflydelse på danskernes forbrugsvaner, ser
det ikke ud til, at det er oplevelserne der bliver valgt fra.
Tværtimod er der fra 2005 til 2009 sket en stigning i for-
brug af fritidsudstyr imens vi bruger færre penge på mate-
rielle goder. Det tyder dog på, at vi i krisetider prioriterer
de billigere oplevelser (Erhvervsstyrelsen, 2011). Endvidere
er oplevelser et led i identitetsskabelsen for den enkelte,
hvor faktorer såsom personlig stil, følelser og holdninger
vægter højere end prisen (Mossberg, 2007).
Danmark tilbyder et stort udbud af oplevelser, og herunder
er festivalscenen efterhånden konkurrencedygtig på et in-
ternationalt plan. Med events som Roskilde Festival og
NorthSide trækker danskerne både udenlandske artister og
publikum til. København tilbyder ligeledes et bredt udvalg
af musikoplevelser og festivaler hele året rundt. De mange
tilbud gør, at alle frit kan vælge til og fra. Det er derfor in-
teressant at undersøge hvilke faktorer der afgør hvilken
festival man vælger, og om man føler sig involveret i mar-
kedsføringen. Udviklingen i det digitale landskab har med-
ført et skift i måden at markedsføre sig på, og i stedet for

at nå ud til brugerne via plakater og andre trykte medier, er
det i højere grad de digitale medier der bliver brugt som
kommunikationsværktøj. Herunder bruges sociale medier i
højere grad som led i kommunikationen. Disse kendeteg-
nes bl.a. ved styrken af viral markedsføring, der sker, når
brugerne deler indhold til resten af sit netværk. Distributio-
nen af en oplevelse kan derfor tage afsæt i mange forskel-
lige kanaler, hvilket åbner op for nye muligheder og udfor-
dringer som svar på brugernes behov og forventninger.
Problemstilling
Distortion er en kombination af gadefester og nattefester,
og indtager hele Københavns byrum i maj måned. Til nat-
tefesterne kræves der billet for at komme ind, imens gade-
festerne er gratis. Når det drejer sig om gratis oplevelser er
det især interessant, hvad der driver folk til at deltage. I
modsætning til et event der kræver entrebillet, er der ikke
på samme måde foregået en ‘købsbeslutning’ hvor man
dedikerer sig til at deltage på forhånd. Derfor kan elemen-
ter som fortælling, involvering og brugerdeltagelse være et
udgangspunkt for en mediestrategi, der engagerer delta-
geren aktivt i konceptet inden afholdelsen af selve festiva-
len. En nytænkning af kommunikationsformen kan vise sig
at imødekomme nogle af de økonomiske udfordringer,
festivalen står overfor. Distortion er først og fremmest en
fest arrangeret af frivillige og kreative ildsjæle. I den for-
bindelse er det relevant at undersøge hvorvidt deltagerne
føler sig som en del af Distortion, således at det bliver et
fælles projekt at løfte de økonomiske forhold, ligesom det
er et fælles projekt at skabe en god fest.
Problemformulering
Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling, lyder
opgavens specifikke problemformulering som følger:
Vi vil undersøge hvordan Distortion benytter sig af tvær-
medial kommunikation, samt i hvilket omfang deltagerne
involveres i kommunikationen forud for festivalen. På bag-
grund af vores analyse vil vi vurdere, om andre kommuni-
kationstiltag, kan forstærke den tværmediale effekt.
I løbet af opgaven vil vi derfor fokusere på at besvare ne-
denstående undersøgelsesspørgsmål:
• I hvilket omfang involveres brugerne i kommunikati-
onen forud for festivalen?
• Hvordan skabes der opmærksomhed om gadearm-
båndenes formål forud for festivalen?
• Hvordan kan gadearmbåndet skabe merværdi for
deltagerne?

• Hvilken historie fortæller Distortion, og hvordan er
deltagerne med til at forme historien?
• Hvilke kommunikationstiltag kan understøtte Distor-
tion yderligere?
Afgrænsning
Da Distortion er et årligt tilbagevendende event, og afhol-
delsen af festivalen for år 2013 foregår fra 29. maj til 2. juni
- hvilket er efter denne opgaves deadline - er det en nød-
vendighed at afgrænse vores tværmediale analyse til en
bestemt tidsperiode. Vi har her valgt at lægge vores fokus
på optakten til Distortion i år. Vi afgrænser os desuden til
kun at fokusere på gadefesterne. Vores undersøgelse vil
derfor ikke omhandle de pre-parties og night parties,
Distortion også afholder før og under festivalen.
Målgruppe
I undersøgelsen af Distortions tværmediale kommunikation
begrænser vi os til målgruppen: Deltagere fra Køben-
havnsområdet, der har deltaget 0 eller flere gange før, i
aldersgruppen fra 15-35 år.
Eftersom opgavens fokus er gadefesterne, har vi valgt en
bred aldersgruppeafgrænsning, da festerne er åbne for
alle. Den brede afgrænsning bunder i, at der, i kraft af ga-
defesternes offentlige tilgængelighed, ikke foreligger del-
tagerstatistik. Vi har derfor måttet læne os op af lignende
projekters/produkters aldersgruppeafgrænsning og på
baggrund heraf foretage et kvalificeret bud. Herunder har
vi udvalgt tre pointer, som begrunder aldersgruppeaf-
grænsningen.
• Idet opgaven helt grundlæggende beskæftiger sig
med tværmedialitet, mener vi, det er relevant at fo-
retage en aldersgruppeafgrænsning på baggrund
af, hvilke aldersgrupper i samfundet der anvender
sociale netværkstjenester. Her er aldersgruppen 16-
34 år den dominerende (Danmarks Statistik, 2011).
• Distortion har tidligere samarbejdet med Soundve-
nue om udgivelsen af reportager og anmeldelser fra
festivalen. Soundvenue ejes af metroXpress, som
definerer sin målgruppe til "de 15-39 årige moder-
ne, travle storbymennesker, der vil læse om hverda-
gens vigtigste nyheder på en ungdommelig og un-
derholdende måde" (Metroxpress, 2013).
• Endelig er en af gadefesternes hovedfunktioner at
fungere som "opvarmning" til nattefesterne, der bli-
ver afholdt på natklubber som generelt arbejder
med en aldersgrænse på minimum 18-20 år.

Begrebsdefinitioner
Gadefesterne foregår rundt omkring i Københavns gader,
og er koncentrerede omkring en bydel hver dag. Der er
live koncerter, musik, barer og andre kreative tiltag.
Gadefesterne fortsætter om aftenen til night parties på
natklubber rundt omkring i byen. Disse kræver entrebillet,
som kan købes inden og under gadefesterne.
Deltagere er de personer der kommer til Distortion både
til gadefesterne i løbet af dagen og/eller til Night Parties
om aftenen.
Når vi i refererer til tilhørsforholdet mellem deltageren og
Distortion, skal det forstås som det forhold der skabes når
deltagerne vender tilbage til Distortion.
Brugerinvolvering betyder, at brugerne involveres aktivt i
Distortions kommunikation, eller har mulighed for at være
det i form af to- eller flervejskommunikation.
En street host er en eller flere udefra kommende personer
som har lyst til at bidrage med et særligt arrange-
ment/indslag til gadefesterne, f.eks. i form af musik eller en
bar. Er man samarbejdspartner med Distortion får man tit-
len Streethost Distortion (cphdistortion, 2013).
De frivillige personer som stiller op og er med til at gøre
gadefesterne mulige bliver kaldt Street Captains of Distor-
tion. Man skal minimum arbejde 16 timer under festivalen,
hvilket fx kan være inden for sikkerhed, distribution, mer-
chandise eller billetsalg.
Gadearmbåndet ‘God Stil’ er en måde hvorpå deltagerne
kan støtte gadefesterne, der ellers er gratis at deltage i og
åbne for alle. Pengene fra gadearmbåndene går bl.a. til
toiletter, oprydning og sikkerhed. Gadearmbåndet koster
100 kr og kan købes inden og under Distortion.
Teori og metode
Teori
Med udgangspunkt i Anja Bechmann Petersens (2007) og
Bo Hovgaard Thomasens (2007) definitioner af tværmedia-
litet, vil vi undersøge i hvilket omfang Distortions kommu-
nikation kan betegnes som tværmedial. Vi vil benytte Pe-
tersens teori med det formål at fastlægge hvilke medieplat-
forme og medieprodukter der anvendes i kommunikatio-
nen. Endvidere vil vi benytte Thomasens teori om tværme-
diale forbindelser og henvisninger. Her vil vi undersøge
Distortions kommunikationsstrategi med udgangspunkt i
de tre former for tværmedialitet: interpersonel, funktionel
og hyperstrukturel. Med afsæt i disse to teoretiske aspek-

ter, dannes et grundlag for mapping af Distortions tvær-
mediale univers.
Vi vil endvidere anvende forskellige teoretiske perspektiver
på storytelling, herunder Lena Mossbergs artikel ‘at skabe
oplevelser ved hjælp af storytelling’ (2007) og uddrag fra
bogen ‘Storytelling - branding i praksis’ (Fog et al, 2009).
Med denne vinkel kan vi belyse hvilken historie Distortion
forsøger at kommunikere ud til brugerne, samt hvordan
storytelling kan anvendes til at involvere deltagerne i
kommunikationen og oplevelsen.
Desuden inddrager vi teorien om oplevelsesøkonomi og
har her valgt at benytte Pine & Gilmores (1999) oprindelige
definition af begrebet. Pine & Gilmore argumenterer for at
det ikke er selve produktet, der skal ses som ydelsen eller
varen, men oplevelsen af produktet.
Metodeovervejelser og -teori
Vores metodiske tilgang er en kombination af den sam-
fundsvidenskabelige kvantitative metode, i form af en
spørgeskemaundersøgelse (survey), og den humanistiske
kvalitative metode i form af interviews. Tidligt i processen
overvejede vi at bruge den ene metode til at informere
den anden, eksempelvis ved at basere vores survey på de
indsigter vi fik af de kvalitative interviews. Grundet en kort
projektproces samt koordinering med en anden studie-
gruppe ift. indsamling af empiri, valgte vi at sende surveys
ud og sideløbende afholde de kvalitative interviews. Havde
vi startet ud med at få afviklet de kvalitative interviews,
kunne det have afkastet nye vinkler på vores problemstil-
ling og vi kunne i dette lys derfra have formuleret hypote-
ser, der skulle undersøges i vores kvantitative analyse. Vi er
endt med resultater fra to uafhængige forløb, som vi vil
analysere med henblik på at be-, eller afkræfte, samt un-
dersøge korrelationer i, vores hypoteser (Bryman, 2012).
Ved at supplere vores kvantitative undersøgelse med en-
keltinterviews, kan vi opnå en større forståelse for og ny
indsigt omkring Distortion. Den kvalitative metode diffe-
rentierer sig fra den kvantitative metode ved ikke at være
repræsentativ og objektiv (Kvale & Brinkmann, 2008). Vi
kan derfor ikke drage nogle generelle konklusioner om fe-
stivaler generelt ud fra interviewene, som i stedet er en
subjektiv tilgang til at undersøge vores problemstilling.
Ved at benytte os af den kvalitative metode, kan vi desu-
den åbne op for nye perspektiver. (Metelmann & Lungholt,
2010). Vi har foretaget to enkeltinterviews med hhv. Kevin
Christensen, en street host fra Beat People, og Christian
Langballe, der er PR-chef for Distortion.
Opgavens struktur
Kapitel 1 indledes med en gennemgang af de kvalitative
interviews, med udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend

Brinkmanns teoretiske metode, samt en præsentation af
vores to interviews med hhv. Christian Langballe og Kevin
Christensen. Begge interviews er foretaget i forbindelse
med den indledende research til opgaven og har til formål
at præcisere opgavens fokus.
Kapitel 2 indeholder en præsentation af den valgte case.
Herunder redegøres for hvad casearbejde indebærer og
event-begrebet defineres. Som indledning til vores map-
ping af Distortions tværmediale univers, har vi benyttet
Anja Bechmann Petersens definition til at beskrive hvad
tværmedialitet er. Med udgangspunkt i denne følger en
overordnet mapping med fokus på brugen af medieplat-
forme, medieprodukter og mediestrukturer. Endvidere in-
deholder kapitlet en illustration af hvordan de tværmediale
henvisninger er forbundet jf Thomasen. Endelig følger en
gennemgang af Distortions brug af storytelling og oplevel-
sesøkonomi.
Kapitel 3 består af en beskrivelse af vores kvantitative me-
tode, og en gennemgang af de metodiske overvejelser
omkring det udsendte spørgeskema. Herefter følger en
analyse af den indsamlede empiri, med henblik på at be-
eller afkræfte vores to hypoteser.
Kapitel 4 er en diskussion af de kvantitative resultater fra
forrige kapitel sammenlignet med vores delkonklusioner fra
kapitel 2. Herunder belyses hvordan Distortion benytter
tværmedialitet, hvordan deltagernes mediebrug tager sig
ud, samt hvorvidt idéen om gadearmbåndet fungerer. En-
deligt vurderes hvorvidt nye kommunikationstiltag kan in-
volvere deltagerne yderligere.
Kapitel 1
“Ordet metode betød oprindeligt vejen til målet” (Kvale &
Brinkmann, 2008, s. 125)
I dette kapitel vil vi se nærmere på den kvalitative metode,
som vi har benyttet til analyse af vores empiri fra de to in-
terviews. Vi har primært benyttet os af meningskategorise-
ring, som er med at til at skabe et overblik, kategorisere
interviewets indhold i temaer og samtidig forenkle den vi-
dere proces med behandling af materialet (Kvale & Brink-
mann, 2008). Efterfølgende har vi gjort brug af ad hoc-
metoden, som er en blanding af analysemetoderne, til at
uddrage særligt relevante pointer eller citater, der belyser
interviewets emner.
Meningskategorisering/kodning benyttes ved lange ud-
sagn til at kode den indsamlede empiri og derved få en
mere systematisk begrebsliggørelse af denne. Ved kodning
knyttes et eller flere nøgleord til de forskellige passager,

hvilket muliggør hurtig identificering af udsagn senere hen
(Kvale & Brinkmann, 2008), fremfor at foretage en decide-
ret transkribering af al den indsamlede empiri.
Før, under og efter interviewet er disse 3 ord vigtige at
tage stilling til: hvorfor og hvad der skal besvares, før man
til sidst kan konkludere og udvælge hvilke metoder man
vil/kan benytte i sin rapport og hvordan.
”Hvorfor: afklaring af formålet med undersøgelsen
Hvad: tilegnelse af en forhåndsviden om det emne, der
skal undersøges
Hvordan: tilegnelse af nøje kendskab til forskellige inter-
view- analyseteknikker og beslutning om, hvilke der skal
bruges for at opnå den påtænkte viden.” (Kvale & Brink-
mann, 2008, s. 125)
Vi har gjort brug af de 7 faser som benyttes til at designe
selve interviewundersøgelsen. Der findes ingen regler eller
standardprocedurer til udførsel af et forskningsinterview
eller til en hel interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann,
2008), men der er derimod nogle standardvalg og teknik-
ker i de forskellige faser, det kan være gavnligt at tage stil-
ling til, og det er her de 7 faser gør sig gældende. Formå-
let med at dele interviewundersøgelsen op i 7 faser er, at
få intervieweren til at træffe velovervejede beslutninger om
metoden. Disse beslutninger er baseret på den viden per-
sonen allerede har om emnet, de foreliggende metodolo-
giske valgmuligheder, om der kan være nogle etiske impli-
kationer og hvilket udfald de enkelte valg vil medføre (Kva-
le & Brinkmann, 2008).
Vores eliteinterviews med hhv. Christian Langballe og Ke-
vin Christensen var særdeles gavnlige. De gav begge rele-
vant information og viden fra hvert deres felt, som vi ikke
umiddelbart kunne have fået med andre metoder. Det gav
et overblik over og indsigt i opbygningen af Distortion
samt hvordan de ser sig selv og øvrige medspillere. Inter-
viewet med Christian Langballe er det af de to interviews
der anvendes mest i opgaven, da det har haft størst rele-
vans i forhold til opgavens fokus. Interviewet med Kevin
Christensen viser os et andet perspektiv af Distortion og
giver os mulighed for at stille os kritisk overfor det, vi har
fået at vide af Distortions PR-chef, såfremt dette skulle vise
sig interessant.
De to interviews har også været med til at påvirke vores
videre kurs i opgaven. Noget af det der især interesserer
os er, det store fokus på gadefester: “Distortion bliver helt
klart tænkt som en gadefestival. Det er det helt klart ble-
vet, og det er helt klart det stærkeste i festivalen.” (Lang-
balle, 2013, bilag 1, 12:40).
I forhold til hvor stor en succes gadefesterne er, set ud fra
deltagerantallet, er det påfaldende at Distortion genererer

så stort underskud. Igen er det interessant at se de forskel-
lige vinkler Langballe og Christensen har på dette:
Christian Langballe: “Hvis vi har 100.000 gæster på gaden,
så tjener vi 200.000 kroner i baren. Det er eddermaneme
en dårlig forretning, gæsterne giver 2 kroner hver. Der er
noget at arbejde med.” (Langballe, 2013, bilag 1, 13:30)
Kevin Christensen: “De har jo et kæmpe brand. Jeg kan
godt lave en fest for 1000 mennesker med et overskud på
100.000kr. og hvis de ikke kan det så er der edermaneme
noget galt [...] især så statsstøttede som de er.” (Christen-
sen, 2013, bilag 2, 18:23)
Disse udtalelser har blandt andet inspireret os til at se på
eventuelle grunde til at Distortion ikke genererer et øko-
nomisk overskud. Festivalen tilbyder lige nu en masse op-
levelser som tiltrækker mange mennesker, men Distortion
formår ikke at vende dette til en indtjening.
Festivalens eget forsøg på at vende underskud til overskud
er lanceringen af gadearmbåndet, som er frivilligt at købe,
som skal generere en indtægt for at sikre gadefesternes
overlevelse. Langballe og Christensen har hvert deres
synspunkt på konceptet:
Christian Langballe: “Det er en unik konstruktion, fordi det
er noget vi er økonomisk afhængige af. Selv om det ikke er
noget man er nødt til at købe.“ (Langballe, 2013, bilag 1,
15:13)
Kevin Christensen: “De spurgte os om vi ikke ville sælge
deres God Stil armbånd, men jeg var hurtigt sådan - hey,
det giver ingen mening for mig at sælge armbånd, så de
kan få billige øl hos andre. Jeg synes der er modstridning i
deres forventninger [...] Jeg ved ikke om man ville kalde
det god stil fra deres side - jeg synes det var fucking dårlig
stil.” (Christensen, 2013, bilag 2, 18:08)
Som Langballe påpeger er Distortion økonomisk afhængi-
ge af gadearmbåndet, hvorfor vi finder det relevant at se
på, hvordan festivalen anvender digitale medier til at moti-
vere deltagerne til at købe armbåndet.
Kapitel 2
Case præsentation
Casestudiet som metode er kendetegnet ved at koncentre-
re sig om et nøje udvalgt udsnit af et observeret fænomen
(Miles & Huberman, 1994:5, citeret af Thomasen, 2007, s.
46).
I en tværmedial sammenhæng, hvor det er en nødvendig-
hed at betragte alle medier i et koncept samtidigt, er det
en nødvendighed for casestudiet at afgrænse disse be-

tragtninger til en bestemt tidsperiode, til en bestemt del af
det undersøgte fænomen samt med bevidste undersøgel-
sesoptikker (Thomasen, 2007).
På Distortions officielle website, cphdistortion.dk, skrives:
"Remember that behind all the arts & culture & society
crap, Distortion is really just a party. The only real goal is
for our guests to forget who and where they are - and feel
touched by the magic finger of Freedom." (cphdistorti-
on.dk, 2013). Her påpeges altså, hvad Distortion selv me-
ner er festivalens sjæl: Festen. Så på trods af at der er mas-
ser af kulturelle tilbud, både i form af musik og streetart,
skal de, der kommer til Distortion, huske på at det ikke er
hovedformålet med at de dukker op. De kommer for at
feste og føle sig fri. Det er interessant at se på, hvordan
Distortion formidler deres formål på tværs af det store ud-
bud af digitale medier - og hvorvidt der ligger nøjere plan-
lagt strategi til grund for denne brug.
Tværmedialitet
Medielandskabets udvikling har indenfor de sidste årtier
resulteret i, at kommunikation har fået et digitalt omdrej-
ningspunkt, og dermed er der opstået nye former for me-
diestrategier. Denne digitalisering har muliggjort brugerin-
volverende koncepter, samtidig med at der er blevet stillet
højere krav til hvor, hvornår og hvordan kommunikationen
skal være tilgængelig for brugerne. Udviklingen har desu-
den forstærket brugernes tilstedeværelse online og øget
mulighederne for at kommunikere på tværs af medier.
Overordnet set kan medieudviklingen beskrives ud fra to
tendenser: Mediekonvergens og mediedivergens. Hvor
konvergens er sammensmeltning af forskellige medier i
samme medieplatform skal mediedivergens forstås ved at
flere forskellige medier eksisterer samtidig. I den forbindel-
se karakteriseres flermedialitet som enten konvergerende
(en anvendelse af flere medier i det samlede medieudtryk)
eller divergerende (flerhed af kommunikation på flere me-
dier). Tværmedialitet er en kombination af de to former og
forudsætter et samlet koordineret budskab (Sandvik 2010).
Vi vil gennem opgaven arbejde med Anja Bechmann Pe-
tersens (2007) og Bo Hovgaard Thomasens (2007) teorier
omkring tværmedialitet. Deres overordnede billede af
tværmedialitet er meget lige - Petersen taler om tværme-
dialitet som kendetegnet ved kommunikation på tværs af
medieplatforme (Petersen 2007), mens Thomasen taler om
tværmedialitet som kommunikation inden for det samme
koncept i flere medier, hvor kommunikationens indholds-
side er forbundet eller relateret på tværs af medierne
(Thomasen 2007). Det mest centrale der adskiller de to, er
deres fokus. Vi kan med afsæt i de to fokuspunkter, benyt-

te os af hver deres respektive modeller til at tegne et bille-
de af Distortions tværmediale brug.
Medieplatforme og medieprodukter
Først og fremmest skelner Petersen mellem seks forskellige
niveauer af medier (eksempler angivet i parentes):
1. Symbolske formater eller modaliteter (lyd, billede og
tekst)
2. Mediestrukturer eller genre (radioaviser, netaviser)
3. Medieprodukter (hjemmesider, rss-feeds, tv-
udsendelser)
4. Medieplatforme (trykte aviser, fjernsynsapparater,
mobil, pc, laptop)
5. Mediedistributionsnetværk (radiofrekvenser, LAN,
GRPS)
6. Mediehuse (DR og Politiken)
Kommunikation kan foregå på tværs af og internt i de seks
ovennævnte medieniveauer. Tværmedialitet kan altså både
opstå bl.a. som relation mellem medieprodukt og medie-
struktur (fx en hjemmeside og radioavis), såvel som mellem
medieplatforme (fx trykte aviser og mobil) (Petersen 2007).
Petersen refererer til medieplatforme som mediets fysiske
format, og disse kan derfor ikke være indlejret i hinanden,
men kan i stedet fungere som supplement til hinanden.
Medieprodukter og mediestrukturer kan til gengæld være
indlejret i hinanden (Petersen 2007). I et konkret medie-
koncept opereres oftest på tværs af niveauerne. Fx kan en
bruger tilgå Distortions musikprogram på både mobil og
laptop såvel som at læse den trykte flyer, hvor der desuden
er indlejret billeder og tekster i alle niveauer.
Petersen arbejder desuden med tre analytiske perspekti-
ver, som vi vil placere Distortions tværmediale kommunika-
tionsform i:
1. Tværmedialitet som relationer mellem mediepro-
dukter
2. Tværmedialitet som mediestrukturer
3. Tværmedialitet som aktør-platform relationer
Relationer og interaktivitet
”Kommunikationen på tværs af flere medier har potentiale
for, at egenskaberne ved alle de anvendte medier kan væ-
re en del af kommunikationssituationens samlede kommu-
nikative mulighedsfelt” (Thomasen 2007, p. 53).
En væsentlig del af tværmediale koncepter er ikke blot
brugen af forskellige medieplatforme og -produkter, men
også sammenhængen mellem de forskellige elementer der
indgår i kommunikationen, herunder også de henvisninger
der foregår fra et medie til et andet. Bo Hovgaard Thoma-
sen fokuserer primært på netop relationer imellem medier-
ne, og har i den forbindelse beskrevet hvilke forskellige
henvisninger der kan observeres (Thomasen 2007).

Ifølge Thomasen kan tværmedialitet både foregå samtidigt
eller tidsforskudt. Specielt i tidsforskudt tværmedialitet kan
brugeren selv bestemme, hvornår mediet benyttes, og der
stilles høje krav til at brugeren opfatter de tværmediale
relationer. Der vil altid være brugere, der ikke anvender
det fulde koncept, og disse skal helst ikke blive glemt i det
tværmediale univers. Selvom et medie henviser til et andet,
er det vigtigt at de brugere, der hovedsageligt bruger det
ene medie, også får en fuld oplevelse af indholdssiden,
mens de, der registrerer henvisningerne og benytter sig af
flere medier, kan opnå en merværdi ved at bevæge sig
rundt i hele konceptet. I denne sammenhæng er det essen-
tielt, at afsenderen er opmærksom på de egenskaber de
enkelte medier/medieformer besidder, så det tværmediale
mulighedsfelt udnyttes til fulde (Thomasen, 2007). Face-
book kan i Distortions tilfælde siges at være det medie, der
besidder den sammenkædende effekt, idet de fleste hen-
visninger sker til og gennem dette medie. En sådan effekt
giver et samlende helhedsindtryk, i stedet for at de mange
forskellige medier opleves isolerede. Der er dog også en
del medier der blot henvises overfladisk til, hvilket kan få
brugeren til at overse mediet og derfor ikke benytte sig af
det.
Et medies interaktive egenskaber kan udnyttes som ’input-
medie’. Det data, som genereres i input-mediet kan an-
vendes i medier hvori denne data ellers ikke kunne være
blevet genereret. Et eksempel herpå er YouTube, som mu-
liggør videointegrering på websitet eller Facebook.
Mapping af Distortions tværmediale univers
Petersen om forskellige former for tværmedialitet
Vi har været nødsaget til at genfortolke både Petersen og
Thomasens analytiske tilgange, for at gøre modellerne an-
vendelige for vores case. Derfor har vi taget udgangspunkt
i deres definition og teoretiske afsæt, men blot genfortol-
ket en del af rammen. De fysiske events, der er en stor del
af Distortion, har vi valgt at anskue som en medieplatform
for sig. En stor del af Distortions kommunikation foregår på
de sociale medier, hvor Langballe informerede os om, at
Facebook er det mest benyttede medie: “Al kommunikati-
on og trafik foregår på Facebook”. (Langballe, 2013, bilag
1, 11:55) De sociale medier giver brugerne større mulighed
for at blive en integreret del af konceptet, da det specielt
er her der kan opstå en dialog med deltagerne. Vi har valgt
at betragte disse som medieprodukter på samme niveau
som det officielle website.

Figur 1: Mapping af Distortions tværmediale univers jf Pe-
tersens teori om tværmedialitet.
Ovenstående model viser, hvilke medieprodukter og me-
diestrukturer der kan tilgås fra de forskellige medieplatfor-
me. Platformene er i dette tilfælde illustreret ved de grå
felter, mens medieprodukterne er de røde og sorte. De
røde er de medieprodukter og mediestrukturer vi beskæf-
tiger os med i opgaven, mens de sorte ikke er omfattet af
opgavens afgrænsning.
Eftersom Distortion benytter 25 unikke medieprodukter i
forskellig grad, har vi valgt at afgrænse os, og dermed gå
mere i dybden med Facebook-siden, cphdistortion.dk,
Twitter, YouTube, Instagram, ‘God Stil’ gadearmbåndet
samt gadefesterne. Vi finder de nævnte medieprodukter
mest relevante for vores case, da vi mener det er her bru-
gerne har den største mulighed for at blive involveret i
konceptet forud for festivalen. Disse medieprodukter vil i
det følgende blive præsenteret jævnfør Petersens begre-
ber og terminologi.
Facebook
Distortions officielle Facebook-side er det sociale medie,
hvorigennem Distortion kommunikerer mest (Langballe,
2013, bilag 1, 10:55-10:56). Det er oftest her den tværme-
diale navigation ender, og dette gør siden kontakttagende
(Petersen, 2007), hvilket vil sige, at de andre medieproduk-
ter henviser til denne side. Hvis man klikker sig ind under
information om Distortion på Facebook-siden, bliver man
henvist til Billetto, cphdistortion.dk samt Instagram, og i
dette tilfælde er Facebook kontaktgivende (Petersen,
2007), eftersom den viderenavigerer brugerne til andre
medieprodukter.
Facebook-siden har i skrivende stund 60,510 likes (tilgået
d. 11/4-13). Sproget veksler mellem dansk og engelsk og
de seneste opdateringer fra Distortion har overvejende
været skrevet på engelsk - med undtagelse af ordene “ga-
dearmbånd” og “turpas”. Nogle opdateringer er ligeledes
en blanding af det danske og det engelske, for eksempel
lyder en opdatering fra d. 5/4-13 (distortionfb, 2013):

Figur 2: distortionfb 2013.
Generelt er Distortions opdateringer ofte en informerende
og/eller reklamerende kort tekst, kombineret med et bille-
de eller video. Nedenfor ses et opslag, hvor Distortion har
indlejret en YouTube-video for gadearmbåndet. Denne
indlejring kan, ud fra teorien tværmedialitet som medie-
strukturer (Petersen, 2007), beskrives som translativ tvær-
medialitet. Dette vil sige at videoen stadig er bundet til
medieproduktet YouTube, men eftersom den er indlejret
på Facebook-siden etableres en inddragelse af dele fra et
andet medieprodukt.

Figur 3: distortionfb, 2013
Distortion benytter sig desuden af konceptuel tværmediali-
tet i visuel form, ved at have gennemgående grafiske ele-
menter på tværs af platformene og i forskellige mediepro-
dukter. Dette ses blandt andet på Facebook-siden, hvor
der anvendes to ‘faste’ billeder - et coverbillede og et pro-
filbillede. Begge indeholder Distortions logo samt dato for
afholdelsen af Distortion 2013. Festivalens logo er formet
som en cirkel med teksten “Distortion - A celebration of
Copenhagen night life” og tidspunktet for festivalen anført
herunder: “Distortion 2013 - All over Copenhagen 29 may
- 2 june”. I midten af logoet er der en dansende “gøgler”.
Gøgleren symboliserer frisindethed og passer godt ind i
Distortions generelle ånd. Logoet ses her:
Figur 4: Profilbillede på Distortions Facebook-side, 2013
Profilbilledet på Facebook består af logoet, datoen og
hashtagget #cphdistortion, der ellers er et udtryk der for-
bindes med Instagram og Twitter. Ved at bruge det på Fa-

cebook benytter Distortion sig af en æstetisk konvergens,
hvor de låner andre mediers udtryksformer/stilarter for at
sætte dem sammen på nye måder (Sandvik 2010).
Festivalens grafiske materiale har en genkendelseseffekt,
da samme farvenuancer og formater benyttes flere steder.
Materialet anvendes på tværs af medieprodukterne og
platformene, og skaber derved en grafisk identitet og visu-
el sammenhæng for brugeren. Nedenfor ses grafisk mate-
riale hentet fra Distortions officielle hjemmeside
www.cphdistortion.dk, som har mange identiske træk med
ovenstående billede. På grafikken fra den officielle hjem-
meside kan man i øvrigt se Royal, rdio og Københavns
Kommunes logoer, som er Distortions hovedsponsorer.
Disse logoer går også igen flere gange i forbindelse med
Distortions eget logo.
Figur 5: cphdistortion, 2013
Distortion benytter også en konceptuel tværmedialitet når
gadearmbåndet er i fokus. En hyppigt forekommende
catch phrase ses på ovenstående billede: “Gadearmbånd
= Gadefester” og går igen på alle medieprodukter og plat-
forme der henviser til gadearmbåndene.

Officielt website: cphdistortion.dk
Distortions officielle website tilgås på cphdistortion.dk.
Sproget på websitet er hovedsageligt engelsk, men enkel-
te ord og sider såsom “gadearmbånd” og “God Stil part-
ner” er skrevet på dansk. På forsiden ligger info om festiva-
len samt en trailer for Distortion 2013, integreret via You-
Tube, hvilket, ligesom det var tilfældet med Facebook-
siden, hører under translativ tværmedialitet. Hvis man tryk-
ker på share-knappen i højre hjørne på videoen, vises der
ikoner af bl.a. Facebook og Twitter. Ikonerne sender bru-
geren direkte ind på de pågældende sider, hvor videoen
kan deles i brugerens sociale netværk. Den metaforiske
brug af ikonerne etablerer en inddragelse af dele af en an-
den medieplatform, eller som i dette tilfælde, et medie-
produkt (Petersen 2007). Nedenfor ses den indlejrede
YouTube-video på cphdistortion.dk.
På cphdistortion.dk finder man i toppen informationer om
de forskellige fester, ved at klikke sig ind under de enkelte
dage, som vist på følgende screenshot:

Ved klik på et menupunkt viderestilles til en underside. Her
kan man se hvor og hvornår gadefesten bliver afholdt.
Derudover er der skrevet: “Free entrance. Buy gadearm-
bånd” og linket videre til et nyt medieprodukt: billetto.dk.
Sidemenuen på hjemmesiden indeholder menupunkterne
gadearmbånd, line-up, participate, atmosphere og info.
Der linkes desuden eksternt videre til salg af gadearm-
bånd, turpas og merchandise. Klikker man ind på “at-
mosphere” præsenteres man for en ny række muligheder;
story, video, photos, music og facts. Her er Distortions hi-
storie og stemning illustreret i billeder, lyd, video og tekst.
På videosiden er der indlejret videoer fra to andre medie-
produkter, nemlig Vimeo og YouTube. Under musik er de
foregående års line-up listet, men der er ikke musik på si-
den, hvilket ellers kunne lade sig gøre ved at integrere
SoundCloud. I bunden af websitet finder man en fast bjæl-
ke med menupunkter der guider brugeren videre i resten
af Distortions univers, men væk fra websitets kommunikati-
on. Websitet navigerer brugerne videre til andre medie-
produker, herunder Facebook-siden, Facebook-events,
YouTube, Twitter, SoundCloud og billetto.dk. Derved får
websitet karakter af et kontaktgivende medie (Petersen,
2007).
YouTube
På Distortions officielle YouTube-side er pr. 11/4-13 uploa-
det 33 videoer fordelt i følgende 6 kategorier: Highlights
from Distortion 1998-2009, 2010, 2011, 2012, 2013 og ga-
dearmbånd. Under de 4 første kategorier findes der trailers
og promo-videoer fra de pågældende år samt videoer fra
Distortions gadefester, koncerter og afterparties. Under
“Highlights from Distortion 2013” findes en video af pre-
party eventet Dark Distortion #2, hvor der vises videoklip
fra festen. Den sidste video omhandler street hosts, hvor
man ser 5 forskellige hosts fortælle om, hvorfor de har
valgt at være street hosts og hvad de føler at de får ud af
det. Derudover ser man grundlæggeren Thomas Fleurquin,
som fortæller: “Distortion har kun 2 scener. De resterende
30-40 er opsat af street hosts, så derfor vil der ikke være
noget Distortion uden street hosts” (Distortionyt, 2013,
01:11). Til sidst opfordres man til at ansøge om at blive
street host og bliver henvist til festivalens hjemmeside med
linket www.cphdistortion.com/666/streethosts.
YouTube-sidens sidste kategori hedder “gadearmbånd”
og her er uploadet 6 videoer, hvor Distortion interviewer
deltagere om, hvorfor man skal købe gadearmbåndet. Der
linkes til billetto.dk, hvor gadearmbåndene kan købes, til
sidst i hver video samt under beskrivelsen.

Twitter
Distortions Twitter-profil er fulgt af 4014 personer (Distorti-
ontw, 2013), hvilket er betydeligt mindre end Facebook,
der har over 60.000 likes. I næsten alle tweets linkes til an-
dre medieprodukter, fx Facebook-siden, cphdistortion.dk
eller Billetto. Twitter anvendes altså primært i kontaktgi-
vende forstand. Foruden henvisningerne til andre medie-
produkter tweeter Distortion primært om deadlines for køb
af billetter med rabat, jobopslag, programoffentliggørelser
eller henvisning til videoer fra YouTube eller Vimeo. Twit-
terprofilen er primært blevet anvendt i perioden fra marts
til juni 2012 og i perioden hvor selve festivalen blev af-
holdt, og aktivitetsniveauet er faldende herefter. I takt med
at vi nu nærmer os dette års festival er aktiviteten på Twit-
terprofilen så småt opblomstret igen.
Instagram
På Distortions Instagram-profil linkes der i beskrivelsen til
cphdistortion.dk. Der står desuden datoen for Distortion
samt “Remember: Gadearmbånd = Gadefester”. Da Insta-
gram-siden blev tilgået d. 9/4-13 havde Distortion 17 fotos
og 183 følgere. Siden april 2013 indsættes stemningsbille-
der fra Distortion 2012 med hashtagget #cphdistortion lø-
bende. I skrivende stund er der herudover blevet uploadet
en række billeder med offentliggørelsen af de forskellige
night hosts og kunstnernavne til Distortion 2013. Det bety-
der at antallet af billeder steg fra 17 til 58, hvilket ses på
følende screenshot, som er taget den 20. maj 2013:
Figur 9. distortiontw, 2013
Billederne på Instagram bliver oftest synkroniseret med
Distortions Facebook-side og Twitterprofil, hvorfra der
henvises direkte til billedet på Instagram. Ifølge Christian
Langballe benyttes Instagram ikke som et primært medie-
produkt: "Vi er selvfølgelig på Instagram og sådan noget,
men det er mest for sjov" (Langballe, 2013, bilag 1,
12:07).
Gadefester
Onsdag den 29 maj afholdes den første dag med Distorti-
on på Nørrebro, hvor der fra 16.00 - 22.00 vil være en gra-
tis gadefest på Nørrebro og dagen efter, i samme tidsrum,
på Vesterbro. Hvor Indre By tidligere har været vært for
festivalen en af dagene, afholdes fredagens og lørdagens
festligheder i år på Refshaleøen. Om søndagen vil der væ-
re ‘hygge’ - også kaldet ‘chillout parties’ - rundt omkring i
København.

Gadefesterne består af opstillede scener, hvor forskellige
artister vil spille. Derudover vil der være boder, som sælger
mad, drikkevarer og merchandise. Ifølge Christian Langbal-
le er der “[...] rigtig få på gaden der kommer for at se no-
get bestemt. De kommer for at have det pisse sjovt.”
(Langballe, 2013, bilag 1, 15:25). Rammen om gadefester-
ne dannes af Distortion, men det er i høj grad deltagerne
selv der skaber festen. I skrivende stund, har der ikke været
observeret nogle henvisninger til gadefesterne. Dette kan
forklares med at gadefesterne ikke afholdes endnu.
Distortions kommunikationsstrategi på tværs af mediepro-
dukter og -platforme kan beskrives som tværmedialitet
som relationer mellem medieprodukter. Dette ses ved
brugen af forskellige medieprodukter til navigationel
tværmedialitet, hvor der henvises til ét medieprodukt fra et
andet. Brugeren opfordres til aktivt at navigere på tværs af
medieprodukterne, hvilket giver brugeren en forståelse af
sammenhænge i konceptet (Petersen, 2007). Derudover
benytter Distortion konceptuel tværmedialitet med samme
farver og logo på alle deres online og trykte medier, hvilket
skaber en genkendelseseffekt. Derudover benytter Distor-
tion tværmedialitet som mediestrukturer (Petersen, 2007),
hvor den translative tværmedialitet ses ved elementer fra
medieprodukter indlejret i andre medieprodukter, som f.
eks. en YouTube-video indlejret på Facebook. Da vi har
defineret gadefesterne som en platform, kan man argu-
mentere for, at der her benyttes vejledende tværmediali-
tet, eftersom der henvises til gadefesterne på diverse me-
dieprodukter.
Distortion benytter kun tværmedialitet af typen aktør-
platform relationer i lille udstrækning. I denne type tvær-
medialitet inddrages brugeren aktivt i kommunikationen,
hvilket muliggøres når afsenderen kender målgruppen, ved
hvor de befinder sig, hvilke medieprodukter de anvender,
og hvilket medieprodukt de kommer fra (Petersen, 2007).
Denne form for tværmedialitet er oplagt til at skabe en dy-
bere brugeroplevelse og -inddragelse, idet kommunikati-
onskonteksten kan skræddersys til målgruppen, men det
forudsætter som sagt et indgående kendskab til denne.
Thomasen om kommunikationens sammenhænge
Relationerne mellem medieprodukterne, som mappet ud
fra Petersens teori, undersøges yderligere ved brug af
Thomasen, for at klarlægge hvordan de tværmediale hen-
visninger i Distortions kommunikation optræder (se figu-
ren).

Figur 10. Tværmediale henvisninger i Distortions kommuni-
kationsform.
Vi har valgt at vise hyppigheden af henvisninger med tre
forskellige tykkelser af pile. Pile, der kun går en vej, illustre-
rer at henvisningen kun er observeret fra den me-
die/medieform hvor pilen starter, og ikke begge veje
(Thomasen, 2007). Den røde farve indikerer at der er tale
om et digitalt medie/medieform, imens offline medi-
er/medieforme er illustreret med en grå farve. Vi har valgt
blot at beskrive henvisninger i de medier/medieformer vi
tidligere begrænsede os til. Disse er valgt på baggrund af,
hvilke der er mest interessante i forhold til deres forskellige
egenskaber, samt hvilke medier/medieformer der er obser-
veret flest henvisninger i.
De tre former for henvisninger, Thomasen beskriver, udgø-
res af to former for interaktivitet; den funktionelle og den
interpersonelle interaktivitet, samt de hyperstrukturelle
henvisninger. Den funktionelle interaktivitet dækker over
hvordan en mediebruger benytter og har mulighed for at
påvirke et medie, fx ved at have indvirkning på, hvilket
indhold der vises. Den interpersonelle interaktivitet dækker
over den kommunikation der enten kan foregå samtidig
eller tidsforskudt med andre deltagere eller Distortion, fx
på Facebook eller Twitter. Den samtidige interaktivitet vil i
stedet foregå til fx gadefesterne. Hyperstrukturer imellem
medier består i de henvisninger der giver mediebrugerne
anledning til at opfatte konceptet som tværmedialt. Her
skabes en kommunikativ forbindelse mellem to ellers sepa-
rate kommunikationssituationer. Disse henvisninger kan
igen inddeles i to former, hhv. de der opfordrer brugeren
til at indgå i kommunikationen og de, der udelukkende
henviser til et andet medie i konceptet – men hvor det ikke
ekspliciteres for brugeren, hvilke kommunikative sammen-
hænge man kan indgå i. Distortion benytter sig specielt af
sidstnævnte type af henvisninger, for at lede deltagerne
hen på deres Facebook-side, hvor en stor del af deres
kommunikation foregår. Som figuren illustrerer går mange
af henvisningerne på, at få deltagerne til at købe gade-
armbåndet og dermed støtte gadefesterne.

Distortions kommunikation kan siges at være indholds-
mæssigt sammenkædet, fordi en stor del af kommunikatio-
nen går på at informere deltagerne om Distortion, køb af
billetter og gadearmbånd, samt at danne rammen om fe-
sten, ved at lægge stemningsbilleder og videoer op fra de
sidste år, på de forskellige medier. Der foregår dog en uli-
ge vægtning af de enkelte medier der indgår i kommunika-
tionen. Facebook anvendes som det centrale og samlende
medie, som de fleste andre medier refererer til, imens an-
dre medier såsom SoundCloud og Tumblr blot eksisterer
perifert i den tværmediale kommunikation.
Distortions fortælling
Vi lever i en tid præget af materiel overflod, hvor det er
vigtigt at adskille sig fra sine konkurrenter. ”[…] At vi bliver
præsenteret for et kvalitetsprodukt til en fordelagtig pris er
ikke som sådan en stor nok fordel i sig selv. I stedet efter-
spørger vi produkter, som giver os en særlig oplevelse.
Produkter, som taler til vores drømme og følelser, og som
giver mening i vores søgen efter det gode liv” (Fog et al,
2009, s. 23). Forbrugeres valg af produkter og ydelser
symboliserer holdninger og værdier. Virksomhederne kan
målrette deres produkter mod forbrugerne ved at mar-
kedsføre disse holdninger og værdier, ved at skabe en fø-
lelsesmæssig relation til forbrugerne gennem storytelling.
Historien i storytellingstrategi skal indeholde følgende fire
elementer: budskabet, konflikten, rollefordelingen og
handlingen. “Et stærkt brand knytter sig til en fortælling,
som taler til vores følelser” (Fog et al, 2009, s. 51). I Distor-
tions tilfælde er fortællingens centrale elementer klare: Fe-
stivalen er en gadefest, der opfordrer deltagerne til at en-
gagere sig og medvirke i afholdelsen. “Det er vigtigt folk
forstår at de er med, de er en brik i spillet. De er med til at
gøre denne her festival god, når de kommer.” (Langballe,
2013, bilag 1, 20:10). Distortion adskiller sig desuden fra
andre festivaler, da det er gratis at deltage.
Konflikten er i Distortions tilfælde ikke et utydeligt bud-
skab, men snarere en manglende evne til at profitere på
dette budskab. I år 2011 havde festivalen et underskud på
780.000 kr., hvilket resulterede i, at de måtte revidere de-
res forretningsplan. I den forbindelse besluttede de sig i
2012 for at lancere ’God Stil’-gadearmbåndet, som gav
dem 46.000,- kr. i overskud (Politiken, 2012).
Souvenirs som gadearmbåndet har dog ikke kun en øko-
nomisk betydning for deltageren. Det har også en følel-
sesmæssig indvirkning, da det forlænger og forstærker sel-
ve oplevelsen (Mossberg, 2007). Gadearmbåndet kan ses
som en rekvisit, der kan få deltageren til at føle sig som en
del af festivalen. Det er ikke et krav at anskaffe sig arm-
båndet for at deltage, men deltageren opfordres til at kø-
be armbåndet for at støtte op om eventet og bidrage øko-
nomisk til Distortion. Dette ses blandt andet på festivalens

website: “Gadearmbåndet er et frivilligt bidrag til de gratis
gadefester. Alle som vil hjælpe til gadefestens overlevelse,
bør købe et gadearmbånd. Udfordringen er naturligvis
den kæmpe udgift til rengøring, toiletter, sikkerhed, pro-
duktion osv.” (cphdistortion, 2013). Christian Langballe
udtaler i forlængelse heraf: ”Hvis der kun er 4 der køber
gadearmbånd i år, er der ikke nogle gadefester næste år”
(Langballe, 2013, bilag 1,13:55).
Efter at have fået overskud pga. salget af gadearmbåndet i
2012, har Distortion i år udvidet sortimentet af merchandi-
se, som kan købes på Distortions egen hjemmeside, eller
under festivalen i opstillede boder. Sammen med gade-
armbåndet er dette tiltag et nyt element til Distortions for-
tælling og var med til at løse konflikten.
Budskabet og opfordringen til at købe armbåndet bliver
suppleret med YouTube-videoer. Her har Distortion fået 5
rollemodeller til at stille op og fortælle at det er vigtigt at
bidrage til oprydningen, heriblandt artisten Master Fatman,
modebloggerne AnyWho og komikeren Mikael Wulff. Der-
udover har Distortion fået et ældre ægtepar og en person,
de kalder ‘gangster’, til at komme med underholdende
udtalelser, men budskabet står klart i alle fem fortællinger:
Distortion har brug for den økonomiske støtte for fortsat at
afholde gadefester. På denne måde benytter Distortion
arketyper, som kan ses som rollemodeller med visse karak-
teristiske egenskaber, til at tiltrække opmærksomhed fra
brugerne, der kan identificere sig med disse. (Snowden
2001, citeret af Lena Mossberg, 2007, s. 329). Intentionen
er at få brugerne til at træffe en købsbeslutning under på-
virkning af arketypernes budskab og opfordringer til købet
(Mossberg, 2007).
Såvel arketypernes fortællinger som brugen af stærke bil-
leder kan tale til modtagernes følelser og hjælpe med at
fortælle festivalens historie, og dermed også Distortions
budskab. Festivalen bruger både billeder og videoer, og
størstedelen er ifølge Christian Langballe produceret af
frivillige, som gør det for at markedsføre sig selv. Derfor ser
man fx billeder på Distortions Facebook-side, hvor fotogra-
fens/filmproducentens navn er angivet. Distortion har foto-
grafer ude til alle night parties, og sender billeder videre til
pressen hver morgen (Langballe, 2013, bilag 1, 10:28).
Som det beskrives i ‘Storytelling - branding i praksis’ gør
det festivalens historie mere troværdig, at den fortælles af
en journalist, end hvis virksomheden selv fortæller den.
Ved selv at udvælge de billeder der videresendes til pres-
sen, kan Distortion sørge for at afspejle det budskab de
gerne vil formidle.
I en YouTube-video fortæller grundlæggeren af Distortion,
Thomas Fleurquin, hvordan Distortion er bygget op, og
hvor vigtigt det er for eventet med frivillige street hosts.
Han siger, at uden street hosts ville der ikke være noget
Distortion og opfordrer seerne til at blive en del af det.
Denne form for storytelling, kaldes af Lena Mossberg

(2007) organisationshistorien, da man får et indblik i virk-
somhedskulturen og derved kan der opstå et tilhørsforhold
for deltagerne.
Distortions markedsføring kan ses i lyset af teorien om
”konceptet som historie” (Mossberg, 2007), som beskriver
markedsføring på baggrund af virksomhedskonceptet.
Distortion lægger vægt på et fællesskab mellem gæster og
arrangører, hvilket ses på hjemmesiden under menupunk-
tet ’participate’: “Distortion is the celebration of you and
me and of all of us, and the celebration of our city, Copen-
hagen!” (cphdistortion, 2013). Derudover skriver de: “With
time, we have grown and become semi-pro. But some pri-
mitive party rules like "no vip area" and "we really want
everybody to lose control (including ourselves), have
remained”, (cphdistortion, 2013) og får hermed deltagerne
til at føle sig på samme niveau som arrangørerne ved at
tale i øjenhøjde og betragte deltagerne som ligeværdige
og -sindede. Selve konceptet bag Distortion, nemlig at
have det sjovt til en stor fest, benyttes altså som markeds-
føringshistorie.
Et vigtigt aspekt i storytelling er effekten af ‘word-of-
mouth’: ”Getting people to talk often, favourable, to the
right people in the right way about your product is far and
away the most important thing that you can do as a marke-
ter” (Silverman, 1997, citeret af Mossberg, 2007, s. 337).
Christian Langballe mener ikke at Distortion behøver at
gøre meget for at markedsføre festivalen: “Vi er så heldige
at have at gøre med et produkt som vi ikke behøver at
markedsføre” (Langballe, 2013, bilag 1, 1:55). Han udtaler
derefter at det stigende antal deltagere i høj grad skyldes
word-of-mouth: “og så kom der flere og flere på år efter år
og det var sådan noget word-of-mouth” (Langballe, 2013,
bilag 1, 2:36).
Foruden word-of-mouth-effekten eksponeres Distortion
også, når deltagerne tilmelder sig festivalens åbne begi-
venheder på Facebook. Tilmeldingerne er synlige på del-
tagernes væg, og på denne måde spredes Distortion ud til
deltagernes Facebook-netværk, hvilket fungerer som viral
markedsføring for Distortion.
Oplevelsesøkonomi
I det følgende vil vi redegøre for begrebet oplevelsesøko-
nomi jf Pine & Gilmore, samt undersøge hvilke oplevelses-
økonomiske aspekter, Distortion benytter sig af. Desuden
vil vi placere festivalens koncept i oplevelseskompasset.
Maslows behovspyramide er blevet vendt på hovedet i den
vestlige verden, da vores basale behov for længst er op-
fyldt. Derfor har selvrealisering fået topprioritet, og men-
nesket søger oplevelser, der taler til deres følelser og
drømme, og som kan skabe det gode liv. (Fog et al, 2009).

Varer og serviceydelser er ikke længere nok i sig selv, og
derfor er oplevelsesøkonomiske tiltag vigtige for at virk-
somheder kan overleve (Pine & Gilmore, 1999).
”An experience occurs when a company intentionally uses
services as the stage, and goods as props, to engage indi-
vidual customers in a way that creates a memorable event.
Commodities are fungible, goods tangible, service intan-
gible, and experiences memorable” (Pine & Gilmore, 1998,
s.98). Oplevelsesøkonomi sætter altså produktet i bag-
grunden og fokuserer på den samlede oplevelse. I Distor-
tions tilfælde betyder det, at produkter som koncerter,
drikkevarer, merchandise og fester bliver til biprodukter
eller rekvisitter og selve oplevelsen af festivalen bliver det
essentielle. Med opgavens fokus på tiden forud for festiva-
len, er det interessant, hvordan man kan strække denne
oplevelse, så deltagerne bliver involveret allerede inden
Distortion afholdes.
Virksomhederne skal brænde for at gøre en forskel for at
skabe den bedste oplevelse for brugerne, og derfor er det
vigtigt at kende målgruppen. Hvis virksomhederne forsø-
ger at gøre alle glade, gør de ingen glade ,og deres bud-
skab vil blive så vagt, at det er svært for brugerne at skabe
en relation til produktet (Fog et al, 2009). Ifølge Christian
Langballe har Distortion svært ved at definere festivalens
målgruppe, da det de sidste par år er gået stærkt med an-
tallet af deltagere. I 2010 mente Distortion selv, at det var
en decidereret Københavnerbegivenhed, men pga. op-
mærksomhed fra medierne, heriblandt Politiken, musikme-
dier og musikblogs, blev Distortion i år 2011 til en Dan-
marksbegivenhed (Langballe, 2013, bilag 1, 46:44), og an-
tallet af deltagere steg fra 40.000+ i 2010 til 120.000+ i
2011 (cphdistortion, 2013). Ifølge Christian Langballe er
det ikke et succeskriterie med mange deltagere, men det
er essentielt at de, der kommer, er engagerede og bidra-
ger til festivalen.
Der er ikke to deltagere som oplever festivalen på samme
måde, da oplevelsen udledes igennem interaktionen mel-
lem den iscenesatte begivenhed og individets forudgåen-
de bevidsthedstilstand og generelle tilstand (Pine & Gil-
more, 1999). Ligeledes kan man sige at deltagerens for-
ventning har stor indflydelse på oplevelsen: “To faktorer
synes således udslagsgivende, for at oplevelsen indtræffer.
Der skal på den ene side foreligge en ydre situation (en
vare eller en begivenhed), som indbyder til nydelse. På den
anden side er det en forudsætning, at individet har en in-
dre parathed (i form af ønsker og kompetencer) til vitterligt
at stræbe efter nydelse. Både de indre og ydre faktorer
skal som regel være tilstede for at nydelse faktisk kan ind-
træffe.” (Jantzen & Østergaard, 2007, s. 85).
En af Distortions store forcer er den store frihed de tillæg-
ger deltagerne af gadefesterne. Som de selv skriver: “It's
free and it's got a rare anything-goes vibe” (cphdistortion,

2013). Deltagerne udgør en stor del af oplevelsen, som
Distortion blot skaber rammerne for. ”I virkeligheden er vi
bare en paraply. Nu er der kommet så mange mennesker.
Vi ville ikke kunne styre det hele om vi så ville.” (Langballe,
2013, bilag 1, 19:40). Det er deltagerne som skaber festen,
og derved selve oplevelsen. På den måde er der også en
høj grad af uforudsigelighed i forbindelse med gadefester-
ne. Deltagerne ved på forhånd hvor de skal dukke op og
hvor der bliver afholdt planlagte events, men hvordan sel-
ve oplevelsen tager sig ud, er ikke til at vide. Det afhænger
både af deltagernes egne forventninger, sindsstemning og
åbenhed over for uforudsigeligheden, som er særligt ken-
detegnende for Distortion, netop fordi de skaber en følelse
af at man er fri til at gøre hvad man vil: ”Vi vil rigtig gerne
fortælle folk at når de kommer til Distortion, så er de med
til at gøre festen god” (Langballe, 2013, bilag 1, 32:14.).
Pine & Gilmore formulerer det: ”Iscenesættelsen af ople-
velser handler ikke om at underholde kunder – det handler
om at engagere og inddrage dem” (Pine & Gilmore, 1999,
s.49).
Efterhånden som oplevelsesøkonomien begynder at udfol-
de sig, vil folk se i nye retninger for at få mere usædvanlige
oplevelser (Pine & Gilmore, 1999). Til at forstå hvordan del-
tagerne interagerer med oplevelsen, har Pine & Gilmore
udformet et oplevelseskompas (se figur nedenfor). Denne
belyser hvilke faktorer der er essentielle for den fuldstæn-
dige oplevelse.
Figur 11. Oplevelseskompas
Kompassets horisontale akse er et udtryk for niveauet af
gæsternes deltagelse. Den passive deltagelse er når gæ-
sterne oplever en begivenhed som iagttagere eller passivt
publikum, f.eks. til en koncert. Den aktive deltagelse er når
gæsterne personligt påvirker forestillingen eller begiven-
heden, der fører til oplevelsen. Dette sker eksempelvis for
Distortions street hosts, der selv er en aktiv del af skabel-
sen af deres egen oplevelse.

Den vertikale akse viser oplevelsesdimensionen og beskri-
ver, hvordan gæsterne bliver forenet med begivenheden
eller forestillingen. I den ene ende ses tilegnelse, som er
hvordan en person lader oplevelsen sive ind i bevidsthe-
den, hvilket f.eks. sker når man ser fjernsyn. I den anden
ende af spektret finder vi opslugthed, som forekommer når
en person fysisk eller virtuelt bliver en del af oplevelsen.
Dette kan fx være til en koncert, hvor deltagerne der står
på de første rækker foran scenen og bliver opslugt af san-
seindtrykkene.
I kompasset findes der følgende fire brede typer oplevel-
sessfærer, der er gensidigt forenelige domæner, som of-
test blandes (Pine & Gilmore, 1999). Sfærerne er under-
holdning, hvor deltageren ønsker at sanse noget, uddan-
nelse, hvor deltageren ønsker at lære noget, eskapisme,
hvor deltageren ønsker at gøre noget, og æstetik, hvor
deltageren ønsker at være til stede. For at skabe den ulti-
mative oplevelse, skal man ramme i centrum af disse akser.
Deltagerne til Distortion er med til at skabe og påvirke
eventet, og vil derfor være placeret tæt på aktiv deltagelse
på x-aksen i kompasset. På y-aksen vil de ligge tæt på op-
slugthed, da de fysisk bliver en del af oplevelsen ved deres
tilstedeværelse. De bliver altså placeret under kategorien
eskapisme, hvor individet bliver en aktør, der er i stand til
at påvirke den konkrete aktivitet. Deltagerne betragtes
som en aktiv involveret deltager, der lægger vægt på fæl-
lesskabet.
Der kan dog også argumenteres for, at der er gæster til
Distortion der vil ligge i det modsatte nederste hjørne af
spektret, da de kommer for at observere og iagttage kon-
certerne, og derfor vil være passive deltagere. De vil der-
ved befinde sig i den æstetiske kategori, hvor individet
lader sig opsluge af det omgivende miljø, umiddelbart
uden at det har nogen effekt på miljøet, da de kun er ob-
serverende og ikke aktivt deltagende.
Kapitel 3
I det foregående kapitel har vi kortlagt Distortions brug af
digitale medier til at markedsføre festivalen, og vi har be-
skrevet, hvordan storytelling og oplevelsesøkonomi er for-
søgt anvendt i denne markedsføring. For at undersøge,
hvordan denne markedsføring modtages af festivalens del-
tagere, har vi udsendt en spørgeskemaundersøgelse be-
stående af 21 spørgsmål. I det følgende vil vi først beskrive
vores kvantitative metodegrundlag samt vores overvejelser
omkring udformningen og eksekveringen af undersøgel-
sen, og dernæst præsentere væsentlige resultater af den
empiriske analyse. Endelig vil vi reflektere over processen
og den valgte metode.

Kvantitativ metode: Spørgeskema
Til vores empiriindsamling og analyse heraf, har vi udsendt
et spørgeskema (survey) til en stikprøve af vores tidligere
definerede population, som er 15-35 årige bosat i Køben-
havnsområdet, som skal deltage i Distortion i år. Målet
med at anvende kvantitativ metode er, at kunne identifice-
re generelle mønstre. (Bryman, 2012). Vores survey om-
handler imidlertid den specifikke festival Distortion, hvorfor
undersøgelsen kun kan identificere mønstre, der gælder for
netop denne festival. Vores metodiske tilgang er deduktiv,
idet vi tester allerede eksisterende teorier, frem for at op-
stille nye. Vi har påbegyndt processen ved at opstille to
hypoteser, som vi gennem vores databehandling kan vur-
dere validiteten af. Derfor er det vigtigt at formulere hypo-
teserne, så de er testbare. Med udgangspunkt i vores pro-
blemformulering definerede vi først grundlaget for spørge-
skemaet, og overvejede herunder, hvad der reelt kunne
måles via empiri. Med afsæt i opgavens mediefokus ud-
sprang første hypotese:
H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker beslut-
ningen om at tage med til Distortion, i en positiv retning
Vi formoder, at Distortions kommunikative tilstedeværelse
på flere medier har en positiv betydning for deltagerens
beslutning om at deltage i festivalen. Med denne hypotese
vil vi teste hvilke af Distortions kommunikationstiltag delta-
gerne benytter sig af. Vores anden hypotese har til formål
at undersøge hvilke deltagere der køber gadearmbåndet,
og lyder derfor:
H2: Det er tilbagevendende deltagere, der køber gade-
armbåndet.
Da det ikke kræver en billet at deltage i gadefesterne, må
der være andre årsager til at købe gadearmbåndet. Vi for-
moder, at det er deltagere der har været til Distortion flere
gange, der gerne vil bidrage økonomisk.
Udformning af survey
Spørgsmålene i skemaet er til dels udformet på basis af de
to opstillede hypoteser. Det indledende arbejde med
spørgeskemaet, fra udformning af spørgsmål, valg af svar-
muligheder til indsamling af empiri, er udført i samarbejde
med en anden gruppe. Det endelige survey blev derfor
dannet på baggrund af flere forskellige hypoteser. Vi måtte
desuden gå på kompromis med nogle spørgsmål, idet vi
helst ikke så at spørgsmålsantallet oversteg 21, da et højt
antal spørgsmål resultere i uafsluttede besvarelser, sim-
pelthen fordi det tager for lang tid at færdiggøre det. Det
færdige spørgeskema er tilgængeligt i bilag 4.

Gennemgang af spørgeskema
Der anvendes forskellige variabeltyper gennem hele spør-
geskemaet (anført i parantes i kursiv; ikke en del af selve
spørgsmålets formulering), hvilket er relevant i databe-
handlingen (Bryman, 2012, p. 336 og 340). Undersøgelsens
spørgeskema er opdelt i en række sektioner, og første sek-
tion udgøres af spørgsmål 1-4 som er demografiske
spørgsmål.
1. Jeg skal med til Distortion 2013 d. 29. maj - 2. juni
(nominal)
2. Køn (dikotomisk)
3. Alder (interval)
4. Hvilken region bor du i? (nominal)
Eftersom spørgeskemaet blev udsendt af Distortion på fe-
stivalens officielle Facebook-side, har vi i stikprøveudvæl-
gelsen ikke kunne målrette udsendelsen af spørgeskemaet
mod den specifikke population, vi ønsker at undersøge.
Spørgeskemaet er derimod blevet udsendt i en gruppe,
der repræsenterer en bredere population, hvorfor vi an-
vender spørgsmål 1-4 til at udvælge de respondenter, der
matcher vores population (15-35 årige bosat i Hovedsta-
den, som skal til Distortion i år, eventuelt som frivillig). Vi
har frasorteret partielle bortfald (som dermed bliver til ob-
jektbortfald).
Spørgsmål 5-7 udgør 2. sektion og handler om responden-
tens tidligere Distortion-deltagelse samt motivationen for
at vende tilbage til festivalen.
5. Jeg har tidligere deltaget i Distortion (interval)
6. Da jeg var til Distortion deltog jeg i (nominal)
7. Jeg vender tilbage af følgende grunde (nominal)
Spørgsmål 5 er et intervalspørgsmål, hvor respondenten
besvarer, hvor mange gange han/hun tidligere har deltaget
i Distortion.
Spørgsmål 6 og 7 defineres af nominale variable, idet man
ikke kan rangere svarmulighederne efter værdi.
Spørgsmål 7 er et attitudespørgsmål, hvor respondenten
skal erklære sig enig eller uenig i en række udsagn der
handler om, hvorfor han/hun vender tilbage til Distortion.
Svarmulighederne er udformet som en Likert-skala med et
lige antal svarmuligheder: “i høj grad”, “i nogen grad”, “i
mindre grad” og “slet ikke”. Desuden har respondenten,
efter behov, mulighed for at anføre en anden begrundelse
for at deltage i festivalen.
Spørgsmål 8-17 handler om festivalens og dens deltageres
medieforbrug:
8. Inden for den sidste måned har jeg holdt mig opda-
teret og søgt information omkring Distortion 2013
via (nominal)

9. Inden for den sidste måned har Distortions online
services (Website, Facebook, Twitter etc.) hjulpet
mig med følgende (nominal)
10.Jeg føler at jeg er en del af et online fællesskab, når
jeg anvender sociale medier i forbindelse med
Distortion (ordinal)
11.På Distortions Facebookside er jeg aktiv bl.a. ved at
'synes godt om' og skrive kommentarer til, samt de-
le indholdet der findes på sitet (ordinal)
12.Distortions aktivitet på Facebook op til eventet i
2013 har øget min interesse for Distortion 2013 (di-
kotomisk)
13.Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at
deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere) (nominal)
14.Distortions aktivitet på www.cphdistortion.dk op til
eventet i 2013 motiverer mig til at deltage i gadefe-
stivalen (dikotomisk)
15.Hvilke af disse virkemidler motiverer dig mest til at
deltage i gadefestivalen (vælg gerne flere) (nominal)
16.Op til festivalen anvender jeg online medier til..
(vælg gerne flere) (nominal)
17.Hvor enig er du i følgende udsagn: ”Distortion be-
nytter sig af gæsternes billeder, videoer, lydopta-
gelser mv til at promovere Distortion”? (ordinal)
I spørgsmål 8 anvendes en Likert-skala, hvilket ofte resulte-
rer i en ordinal variabel der kan indgå i statistiske operatio-
ner, fordi skalaens svarmuligheder tildeles talværdier. Det-
te lader sig imidlertid ikke gøre i vores spørgsmål 8, da
svarmulighederne “i mindre grad” og “overvejende i ugen
op til festivalen” ikke umiddelbart kan rangeres. I spørgs-
mål 8 er svarvariablen derfor nominal.
I spørgsmål 9 har respondenten mulighed for at vælge ét
svar blandt en række svarmuligheder. Der er ikke en natur-
lig rangering af disse svarmuligheder, hvorfor svarvariablen
er nominal.
Spørgsmål 10 og 11 benytter identiske Likert-skalaer med
valgmulighederne “meget høj grad”, “høj grad”, “hverken
eller”, “mindre grad” “slet ikke”. Den neutrale svarmulig-
hed er altså ikke i midten af skalaen.
Spørgsmål 12 og 14 er dikotomisk udformede, idet man
enten kan svare “ja” eller “nej”. Den ene svarmulighed
udelukker den anden.
Spørgsmål 13 og 15 henviser til 12 og 14, idet spørgsmål
13 kun forekommer, hvis man har svaret ja til spørgsmål 12,
og 15 kun forekommer hvis man har svaret ja til 14. I både
13 og 15 er der tale om nominale variable.
Spørgsmål 16 omhandler deltagerens medieforbrug op til
festivalen (nominal variabel). Der er mulighed for at vælge
flere svarmuligheder, hvorfor den samlede procentforde-
ling af svarmulighederne kan derfor overstige 100%.
Spørgsmål 17 er et attitudespørgsmål, hvis svarmuligheder
udgøres af Likert-skalaen “meget enig”, “enig”, “uenig”,
“meget uenig” og “ved ikke”.

Spørgsmål 18-21 afslutter spørgeskemaet, og handler om
gadearmbåndet:
18.Har du hørt om gadearmbåndet 'God Stil'? (dikoto-
misk)
19.Hvor har du hørt om gadearmbåndet (vælg gerne
flere)? (nominal)
20.Har du købt gadearmbåndet? (nominal)
21.Hvis du ikke købte gadearmbåndet sidste år og/eller
ikke køber det i år, hvad er da grunden (vælg gerne
flere)? (nominal)
Spørgsmål 18 bygger på en dikotomisk variabel, der kan
antage værdien “ja” eller “nej”, afhængigt af, om respon-
denten har hørt om gadearmbåndet eller ej.
De efterfølgende tre spørgsmål er mere uddybende, og er
alle nominale. Spørgsmål 19 omhandler hvor respondenten
har hørt om gadearmbåndet, mens spørgsmål 20 handler
om, hvorvidt man har købt gadearmbåndet. Her har re-
spondenten mulighed for at uddybe begrundelsen for kø-
bet (åbent spørgsmål). Spørgsmål 21 spørger ind til, hvor-
for man ikke har købt/ikke køber gadearmbåndet. Vi har
angivet nogle typiske begrundelser, og desuden givet mu-
lighed for at besvare spørgsmålet med “andet”.
Indsamling af data
Efter dialog med Distortions PR-medarbejdere indgik vi en
aftale med festivalsekretariatet om, at få lov til at lægge
vores survey på Distortions officielle Facebook-side. Sur-
veyen blev indsat med Distortion som afsender.
Figur 12: Distortions post af vores spørgeskema
Spørgeskemaet blev åbnet 6. april og lukket 11. april 2013.
I alt indsamlede vi 252 besvarelser på spørgeskemaet. Ef-
ter frasortering af ukomplette besvarelser og respondenter
der faldt udenfor populationen, foretaget på baggrund af
spørgsmål 1-4, får vi en stikprøvestørrelse på 134 respon-
denter (n = 134).

Eftersom vi har anvendt Facebook til uddeling af spørge-
skemaet, er der ikke tale om repræsentativ udvælgelse.
Vores population antages at være cirka 150.000 menne-
sker, idet dette var antallet af deltagere i gadefesterne i år
2012 (distortionfb, 2012). Vores stikprøveramme udgøres
imidlertid af den officielle Facebook-side, som pr. 18. maj
2013 har 63.589 likes (distortionfb, 2013a). Stikprøveram-
men udgør således under halvdelen af populationen, og vi
kan kun udvælge respondenter, som allerede i en vis grad
anvender Distortions medieprodukter, idet de er medlem-
mer af Facebook-siden. Vi har altså en skævhed i vores
sampling, der favoriserer deltagere, som allerede har vist
en interesse for Distortion, over deltagere, der “bare” del-
tager i selve festivalen.
Desuden falder sampling via Facebook ind under kategori-
en convenience sampling, som er karakteriseret ved, at det
er respondenternes egen lyst til at deltage i undersøgelsen
der afgør, hvem der kommer til at udgøre stikprøven (Bry-
man, 2012, p. 201) (der er ikke tale om snowball sampling
(Bryman, 2012, p. 202), idet spørgeskemaet ikke blev delt
af respondenterne).
Convenience sampling er ikke repræsentativ, så fundene,
der udkrystalliserer sig i dataanalysen, er ikke generaliser-
bare - men ved at behandle data kvantitativt, kan vi påvise
sammenhænge i datasættet.
Analyse og bearbejdning af data
Inferentiel statistik - giver det mening?
Som anført i starten af indeværende kapitel, arbejder vi
med to forskellige hypoteser, der omhandler hhv deltager-
nes medieforbrug og køb af gadearmbånd:
H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker beslut-
ningen om, at tage med til Distortion, i en positiv retning
armbåndet.
Ofte benyttes inferentiel statistik til at be- eller afkræfte
sådanne hypoteser, men det kræver, at stikprøven er ud-
valgt tilfældigt, hvilket ikke gør sig gældende i vores tilfæl-
de (Bryman, 2012, p. 347). Et direkte eksempel på datae-
nes ikke-repræsentativitet ses i spørgsmål 8: Her spørges
til, om respondenten har købt gadearmbåndet, hvortil
41,5% svarer, at de købte det sidste år. I dagene efter sid-
ste års Distortion-festival rapporterede festivalsekretariatet
imidlertid, at blot 10% af deltagerne havde købt gadearm-
båndet (Distortionfb, 2012). Den tidligere antagelse om, at
vi favoriserer stikprøveenheder, der udviser en særlig inte-
resse for Distortion, understøttes af denne forskel.

Eventuelle karakteristika man kan drage ud fra datasættet i
forhold til de to hypoteser, vil altså relatere sig til en popu-
lation, der er forskellig fra den population vi undersøger.
Men lad os, blot for det illustrative eksempels skyld, allige-
vel prøve at anvende inferentiel statistik på datasættet.
H1: Et større medieforbrug hos deltageren påvirker
beslutningen om, at tage med til Distortion,
i en positiv retning
Pointen med inferentiel statistik er at afdække, om eventu-
elle sammenhænge i datasættet også er gældende i popu-
lationen, eller om sammenhængene blot er opstået som
konsekvens af samplingen (Bryman, 2012, p. 187). For at
undersøge validiteten af H1 opstilles først en modsvarende
nulhypotese:
H01: Omfanget af medieforbrug hos deltageren har ingen
indflydelse på beslutningen om at tage med til Distortion
Hypotesen opstiller to variable: Omfanget af medieforbrug
(uafhængig variabel) og beslutningen om at tage til Distor-
tion (afhængig variabel). I vores spørgsmål 8 har vi spurgt
ind til, i hvor høj grad respondenten anvender Distortions
forskellige medieprodukter. Den afhængige variabel finder
vi i spørgsmål 1, som omhandler respondentens deltagelse
eller mulige deltagelse i dette års festival1
. Svarmulighe-
derne “ja” og “ja, jeg skal være frivillig” slås sammen, så-
ledes at vi får en dikotomisk variabel: Enten skal man med
til Distortion, eller også har man ikke besluttet sig endnu.
Vi ønsker altså at undersøge sammenhængen mellem en
nominal og en dikotomisk variabel, hvilket bedst gøres ved
at opstille en krydstabel og udføre en chi-i-anden test
(Bryman, 2012, p. 240). Grundet spørgsmålenes udform-
ning, ville det i tilfælde af repræsentativ sampling være
nødvendigt at lave en krydstabel for hvert medieprodukt,
men grundet stikprøvens ikke-repræsentativitet har vi blot
udført testen for Facebook-siden. Tabellen nedenfor viser
resultatet.
1
Grundet det fælles arbejde om at udforme spørgeskema-
et sammen med en anden studiegruppe, har vi ikke mulig-
hed for at medtage data, hvor respondenten har svaret, at
han/hun ikke skal med til Distortion. Spørgeskemaet afslut-
tes, hvis denne svarmulighed vælges.

Observeret
værdi
Grad
af
brug
Skal med Høj Nogen Mindre Ugen
op til
Slet
ikke
Total
Ja 73
(92%)
62
(95%)
22
(88%)
9
(75%)
12
(71%)
178
Ved ikke 6
(8%)
3
(5%)
3
(12%)
3
(25%)
15
(29%)
20
Total 79 65 25 12 17 198
Forventet
værdi
Grad
af
brug
Skal med Høj Nogen Mindre Ugen
op til
Slet
ikke
Ja 71
(90%)
58
(89%)
22
(88%)
11
(92%)
15
(88%)
Ved ikke 8
(10%)
7
(11%)
3
(12%)
1
(8%)
2
(12%)
De forventede værdier i tabellen er udregnet efter formlen
E = (kolonnetotal * rækketotal)/(antal respondenter)
(NIST/SEMATECH, 2012a). Eksempel: 79 af respondenter-
ne bruger i høj grad Facebook-siden, og 178 respondenter
har svaret, at de vil deltage i festivalen, så E = (79*178)/198
= 71 (NIST/SEMATECH, 2012b).
Det viser sig, at der er procentmæssigt flere af responden-
terne, som ikke har brugt Facebook-siden, der endnu ikke
har besluttet sig for, om de vil deltage i årets festival. For
at undersøge, om denne sammenhæng er statistisk signifi-
kant, udføres en chi-i-anden test i Excel med funktionen
CHI2.TEST() (Excel for Mac 2011). Denne funktion giver
sandsynligheden for, at den observerede sammenhæng er
opstået tilfældigt, og altså ikke repræsenterer en sammen-
hæng som gælder for hele populationen. For de viste data
fås en værdi på p = 0.013. Ofte arbejder man med et signi-
fikansniveau på p < 0.05, hvilket betyder, at der skal være
mindre end 5% sandsynlighed for, at sammenhængen er
opstået tilfældigt, før man afviser sin nulhypotese om, at
der ingen sammenhæng er (Bryman, 2012, p. 348). I vores
tilfælde er der blot 1.3% sandsynlighed for, at den obser-
verede sammenhæng er opstået tilfældigt. Havde der væ-
ret tale om et repræsentativt sample, ville vi kunne afvise
nulhypotesen og argumentere for, at den observerede
sammenhæng også er gældende for hele populationen.
Men eftersom vores stikprøve ikke er repræsentativ, er det
ikke sikkert at den observerede sammenhæng gælder for

vores population, men derimod for den population, stik-
prøven rent faktisk repræsenterer.
En anden pointe er, at ovenstående chi-i-anden test ude-
lukkende er udført på baggrund af brugen af Facebook-
siden. Yderligere tests på Distortions andre medieproduk-
ter ville nuancere billedet yderligere, men er ikke udført,
idet den inferentielle statistik ikke kan fortælle os noget .
armbåndet
Lad os igen starte med at formulere nulhypotesen:
H02: Både nye såvel som tilbagevendende deltagere køber
gadearmbåndet
Krydstabellen og chi-i-anden testen udformes på baggrund
af spørgsmål 5 (interval; uafhængig variabel) og 20 (nomi-
nal; afhængig variabel). Den samlede total er større end
antallet af respondenter, da flere svarmuligheder kunne
afkrydses.
Observeret
værdi
Antal gan-
ge deltaget
Købt
armbånd
Nul Én To Tre el.
flere
Total
i 2012 0 (0%) 8
(24%)
22
(33%)
29
(29%)
59
i 2013 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) 2 (2%) 2
Regner
med at købe
4 (40%) 10
(29%)
31
(49%)
34
(34%)
79
Har
aldrig købt
6 (60%) 16
(47%)
10
(16%)
36
(36%)
68
Total 10 34 63 101 208
Forventet
værdi
Antal gan-
ge deltaget
Købt
armbånd
Nul Én To Tre el.
flere
i 2012 3 (30%) 10
(29%)
18
(29%)
28
(28%)
i 2013 0 (0%) 0 (0%) 1 (2%) 1 (1%)

Regner
med at købe
4 (40%) 13
(38%)
24
(38%)
38
(38%)
Har
aldrig købt
3 (30%) 11
(32%)
21
(33%)
33
(33%)
Generelt er tendensen, at de, som har deltaget to, tre eller
flere gange, viser større interesse for gadearmbåndet, en-
ten ved at have købt det sidste år, i år, eller ved at forvente
at købe det i år. Andelen, der aldrig har købt gadearm-
båndet, er størst hos de, som har deltaget 0 eller 1 gang
(henholdsvis 6/10 = 60% og 16/34 = 47%) i forhold til de
to sidste grupper (henholdsvis 10/63 = 16% og 36/101 =
36%).
Ved samme databehandling i Excel returneres en signifi-
kans på p = 0.02, hvilket betyder, at der kun er 2% sand-
synlighed for, at sammenhængen er opstået ved en tilfæl-
dighed under vores sampling. Hvis der havde været tale
om et repræsentativt sample kunne vi altså afvise nulhypo-
tesen med argumentet, at der er sammenhæng mellem
antallet af gange man har deltaget i Distortion, og hvorvidt
man køber gadearmbåndet. I vores konkrete tilfælde kan vi
dog ikke, på baggrund af den inferentielle analyse, udtale
os om hvorvidt H2 gælder for vores population.
Deskriptiv statistik
Vi kan imidlertid godt undersøge datasættet med deskrip-
tiv statistik og undersøge, om der tegner sig særlige sam-
menhænge i datasættet. Derfor har vi udvalgt en række
spørgsmål, som er relevante i beskrivelsen af Distortions
deltagere.
Figur 13: Fordelingen af respondenternes medieforbrug for
de pågældende medieprodukter
Figuren viser fordelingen af, hvordan respondenterne an-
vender Distortions medieprodukter (spørgsmål 8), summe-
ret op i procent. Gennemsnitsværdien for antal responden-
ter, der slet ikke bruger et givent medieprodukt, er 64.1%
(fundet med Excels MIDDEL-funktion). Medianen, fundet
med Excels MEDIAN-funktion, er 88.5%. Forskellen på

gennemsnit og median fortæller os, at datasættet ikke er
symmetrisk omkring centraltendensen, og altså ikke følger
en normalfordeling. Gennemsnitsværdien bliver trukket
ned i forhold til medianen, fordi blot 5.97% af responden-
terne slet ikke bruger Facebook-siden. Denne værdi ligger
langt fra de øvrige værdier. Medianen påvirkes derimod af
det lave antal målepunkter.
Fordelingen af målepunkterne kan beskrives med datasæt-
tets range: Den største værdi er for tumblr, hvor 94.62% af
respondenterne svarer, at de slet ikke bruger mediepro-
duktet. Den mindste værd findes for Facebook (5.97%),
hvilket giver en range på 94.65% - 5.97% = 88.65%. Lige-
som gennemsnittet er range imidlertid sårbar for ekstreme
yderpunkter, hvorfor standardafvigelsen ofte udregnes i
stedet: Med Excel-funktionen STDAFV fås en værdi på +/-
34.5%.
Grundet skævvridningen af datasættet og anvendelsen af
ikke-repræsentativ sampling kan vi ikke drage konklusioner,
som gælder for hele populationen. Havde vi haft at gøre
med et normalfordelt datasæt i et repræsentativt sample,
kunne vi drage følgeslutningen, at der for 68% af populati-
onen ville gælde, at mellem 29.6% og 98.6% af de ad-
spurgte (gennemsnit +/- 1 standardafvigelse) slet ikke ville
anvende et givent medieprodukt. (Bryman, 2012, p. 196).
Hvad angår markedsføringen af gadearmbåndet, svarer
88.1% af respondenterne, at de har hørt om gadearmbån-
det (spørgsmål 18). Kun 41.5% af respondenterne købte
det i 2012 (spørgsmål 20), mens 55.1% udtrykker en for-
ventning om at købe det i år (spørgsmål 21; se nedenstå-
ende figurer).

Figur 14: Kendskab til gadearmbåndet (venstre) og grunde
til udeblevet køb af gadearmbånd (højre).
Som konsekvens af stikprøvens ikke-repræsentativitet har vi
ikke fortolket fundene fra databehandlingen i forhold til
populationen. Vi vil derimod diskutere dem senere i tek-
sten. Grafiske afbildninger af de pågældende data findes i
bilag 5.
• Spørgsmål 5 viser, at næsten halvdelen af respon-
denterne har deltaget i Distortion tre gange eller fle-
re. Gennemsnittet for, hvor mange gange en re-
spondent har deltaget, er 2.2 gange.
• 98.4% af de adspurgte har deltaget i en gadefest,
mens kun 41.3% har været med til night party
(spørgsmål 6).
• 84.6% erklærer sig i høj eller nogen grad enige i, at
de vender tilbage til Distortion fordi det er blevet en
tradition. 59.5% er slet ikke enige i, at de vender til-
bage for at engagere sig i planlægningen eller af-
holdelsen af festivalen (spørgsmål 7).
• Spørgsmål 11 viser, at kun 3.73% af de adspurgte er
meget aktive på Distortions Facebook-side, mens 10
gange så mange slet ikke er aktive.
• Henholdsvis 45.1% og 47% erklærer sig uenige i, at
Distortions aktivitet på den officielle hjemmeside og
Facebook-siden motiverer til at deltage i gadefe-
sterne (spørgsmål 12 og 14).
• De envejskommunikerende kommunikationsfunktio-
ner er dominerende i Distortions kommunikation

med deltagerne: Læsning af nyheder, planlægning
af egen spilleplan og kigning af billeder/videoer ud-
gør cirka 87% af svarene på spørgsmål 16.
• 64.9% af respondenterne erklærer sig enige eller
meget enige i, at Distortion anvender deltagernes
billeder, lyd, video mv til at promovere festivalen
(spørgsmål 17).
• 46.2% af de adspurgte svarer, som årsag til ikke at
have købt gadearmbåndet, at de aldrig fik foretaget
det.
Kritik af kvantitativ metode
Generelt om kvantitativ forskning, i form af spørgeskema-
undersøgelser, gælder det, at jo større stikprøve jo bedre
(Bryman, 2012, pp. 197-198). Samplestørrelsen er en for-
handling mellem tidsforbrug, præcision og tilgængelighed
af respondenter (Bryman, 2012, p. 197).
I casestudiet af Distortion fik vi, ved at uploade vores spør-
geskema til festivalens Facebook-side, nemt adgang til en
stor pulje af mulige respondenter, og indsamlede på fem
dage 252 besvarelser, hvoraf 134 udgjorde respondenter
fra den population, vi ønsker at undersøge. Det høje frafald
skyldes til dels frasorteringen af respondenter, der faldt
uden for populationen, dels ufærdige besvarelser. Herun-
der er en række mulige årsager til de mange ufærdige be-
svarelser.
• Svares “nej” til spørgsmål 1 afsluttes spørgeskema-
et, og de efterfølgende spørgsmål vil være ubesva-
rede.
• Generelt om skalaer: Det er op til respondenten at
vurdere, hvad de forskellige svarmuligheder (fx “i
høj grad”) betyder. Dette kan give anledning til
blandede svar, da hver respondent kan tolke svar-
muligheden forskelligt (Bryman, 2012, p. 187). Ofte
er den neutrale svarmulighed ikke placeret i midten
af skalaen, hvilket kan forvirre yderligere.
• I spørgsmål 8 er der ikke en entydig forskel på sva-
rene “i mindre grad” og “overvejende i ugen op til
festivalen”, hvilket gør det svært at rangere svarmu-
lighederne og score svarene (Bryman, 2012, p. 258).
Derfor er svarene fra dette spørgsmål behandlet
som en nominal variabel, modsat en ordinal varia-
bel, som ofte er tilfældet med Likert-skalaer.
• Yderligere i spørgsmål 8, som handler om medie-
forbruget inden for den sidste måned, kan man sva-
re “overvejende i ugen op til festivalen”. Et medie-
forbrug i ugen op til Distortion falder uden for den
tidsramme, spørgsmålet omhandler (den sidste må-
ned). Ikke-sammenhængen mellem spørgsmål og
svarmulighed kan være ophav til forvirring og der-

med at spørgsmålet springes over (Bryman, 2012, p.
258).
Kapitel 4
Diskussion
At hælde oplevelser på flasker
Distortion startede i 1998 som et endagsarrangement, hvor
en flok venner tog bussen rundt til forskellige barer (Lang-
balle, 2013, bilag 1, 1:43). I 2000 blev Distortion et 5-
dages arrangement, hvor festen blev afholdt på en ny loka-
tion i København hver dag. Festivalens officielle motto er:
“Celebrating Copenhagen Street Life and Modern Party
Culture", men derudover skriver Distortion også: “The gre-
atest art of it all would be to create a healthy business mo-
del based on values like randomness, generosity and fun"
(cphdisrortion, 2013). Distortion savner hverken oplevelses-
tiltag eller deltagere til deres events. Med over 150.000
deltagere i 2012 og et brand der ifølge Distortions PR-chef
promoverer sig selv, kan det godt undre, at festivalen end-
nu ikke er en overskudsforretning for arrangørerne. Det
hænger muligvis sammen med, at Distortion startede som
en privat fest mellem venner, hvis formål ikke var af øko-
nomisk karakter. Eftersom festen er vokset sig større, er det
dog blevet nødvendigt med en forretningsmodel. Ifølge
Christian Langballe er gadefesterne det, deltagerne for-
binder med Distortion, og gadefesternes popularitet un-
derstreges af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 98.4% af
de adspurgte har deltaget i en gadefest. Da underskuddet
i dag er så stort, at de er udrydningstruede, må der æn-
dringer til for at Distortion kan bevares som vi kender den.
Pine & Gilmore skriver: “Din oplevelse vil aldrig være en
entré værd, før du finder ud af, hvordan du holder op med
at give den væk gratis” (Pine & Gilmore, 1999, s.90). I det-
te tilfælde kan man dog ikke tage sætningen så bogstave-
ligt. Det er i hvert fald svært at se Distortions gadefester i
et indelukket format, hvor man skal betale entré for at del-
tage. Med en sådan strategi ville Distortion ikke kunne dif-
ferentiere sig så meget fra Danmarks øvrige festivaler, som
de gør i dag, hvilket ville svække festivalens unikke storytel-
ling.
Teorien om oplevelsesøkonomi fokuserer på at få købet af
en vare til at blive en oplevelse. Udfordringen for Distorti-
on er derimod at få købet af en vare til at ske på baggrund
af en oplevelse. Citatet fra Pine & Gilmore belyser hoved-
problematikken for Distortion: Hvis man fortolker entréen
metaforisk, er Distortions største problem lige nu, at de
giver oplevelserne væk gratis. Hvad denne metaforiske
entre så skal være i Distortions tilfælde, er svært at afklare.
Distortions eget bud er gadearmbåndet ‘God stil’. Ud fra

et oplevelsesøkonomisk perspektiv, kan gadearmbåndets
funktion være at forlænge mindet om oplevelsen. Distorti-
on skal i høj grad fokusere på salget af armbåndene under
selve festivalen, for at få deltagerne til at købe armbåndet,
mens de stadig har oplevelsen tæt på. "Kommunikations-
opgaven er, at folk de forstår hvad de køber, når de køber
et gadearmbånd." (Langballe, 2013, bilag 1, 18:15-18:20).
Gadearmbåndets værdi skal uddybes overfor deltagerne,
for at få dem til at træffe en købsbeslutning. Det manglen-
de incitament for at købe gadearmbåndet afspejles i spør-
geskemaundersøgelsen, hvor 88.1% svarer, at de ikke har
kendskab til det, mens kun 41.5% købte armbåndet sidste
år.
Street hosts som et led i kommunikationen
Street host Kevin Christensen udtaler, at han ikke føler sig
som en del af Distortion: ”Generelt føler jeg ikke rigtig vi
bliver hørt. Det er meget vores egen fest. Der er mange
der kommer fordi Distortion er det største, men festerne
ville ikke være det samme, hvis hostene ikke arrangerede
dem” (Christensen, 2013, bilag 2, 23:56). Modsat dette
udsagn udtaler Distortions grundlægger Thomas Fleurquin
i en YouTube-video (http://youtu.be/OqK2Sd0XDwA) at
festivalen ikke vil være det samme uden street hosts, og at
de har en stor betydning for festivalen. Det tyder på, at
Distortion kunne have gavn af et tættere samarbejde med
deres street hosts, og dermed udnytte de input de forskel-
lige street hosts kunne bidrage med. Endvidere udtaler
Kevin Christensen: “Der er stor forskel på om man er street
host, for der kører du din egen økonomi, der køber du dig
ligesom ind på en plads” (Christensen, 2013, bilag 2, 7:50).
Vores undersøgelse af Distortions brug af tværmedialitet
viste bl.a. at de primært benytter sig af envejskommunika-
tion på flere af deres online medieprodukter. Hvis de i hø-
jere grad udnyttede de enkelte medieprodukters egenska-
ber, hvor flervejskommunikation er muligt, ville de lettere
kunne inddrage street hostsene i kommunikatio-
nen/dialogen. Et eksempel på, at der ikke tages højde for
medieproduktets kommunikationsmuligheder er bl.a. Twit-
ter, der i høj grad kan benyttes til at interagere med bru-
gerne, men som primært bruges som kontaktgivende me-
dieprodukt, idet det henviser brugerne til andre medie-
produkter.
Facebook-siden og involvering af deltagerne
Dog involveres deltagerne i nogle sammenhænge i den
tværmediale kommunikation forud for festivalen. Christian
Langballe pointerer, at størstedelen af kommunikationen
foregår på Facebook. Dette kom også til udtryk i vores
mapping, hvor vi observerede Facebook-siden som et kon-
takttagende og sammenkædende medie, idet de reste-
rende medieprodukter alle fører deltageren hen til Face-
book-siden.

Analysen af de kvantitative surveys giver dog en indikation
af, at respondenterne mangler motivation for at deltage i
kommunikationen på Facebook. Det kan aflæses ud fra
undersøgelsen, at blot 3.73% af de adspurgte er meget
aktive på Distortions Facebook-side. Det tyder på, at
Distortion benytter Facebook på en måde, der ikke får del-
tagerne til at føle sig involverede i kommunikation. På den
anden side svarede 64.9%, at de er enige eller meget eni-
ge i, at Distortion anvender deltagernes billeder, lyd, video
mv til promovering af festivalen. Kun 2.2% er uenige eller
meget uenige. Dette kan tyde på at Distortion er gode til
at meddele, når de anvender de produkter, deltagerne har
skabt.
Selvom Facebook - i form af det egenskaber som medie - i
høj grad lægger op til at gå i dialog med deltagerne, er
Distortions kommunikation herpå stadig af informerende
karakter. Derfor afhænger brugerinvolveringen på disse
medieprodukter i høj grad af et deltageren selv er interes-
seret i at indgå aktivt i den tværmediale kommunikation,
hvorfor Distortion bør overveje hvordan man bedst opfor-
drer til dette. Observationerne kan måske begrundes med
perioden for opgavens udførelse, der har fundet sted et
par måneder forud for festivalen. Under festivalen opfor-
dres der måske i højere grad til brugerinvolverende dialog,
men derfor kan flervejskommunikative tiltag måske stadig
højne deltagernes interesse for festivalen i månederne op
til.
Cphdistortion.dk – Forstærkning af
den tværmediale effekt
Cphdistortion.dk er ligeledes af informerende og envejs-
kommunikerende karakter. På websitet indgår der overve-
jende hyperstrukturelle henvisninger, af den type, hvor der
blot henvises til et andet medie, men uden at det eksplicit
fremgår hvilken tværmedial kommunikation, brugeren skal
indgå i. Grunden til dette, kan være at Distortion har valgt
at benytte Facebook som det primære kommunikations-
medie, men de kunne formentlig udnytte websitets egen-
skaber mere, ved at benytte den anden type hyperstruktu-
relle henvisninger, som opfordrer brugeren til at indgå i
den tværmediale kommunikation i stedet for blot at pege
på den. Disse hyperstrukturelle henvisninger kunne komme
til udtryk på websitet, ved at integrere forskellige ’input-
medier’ og lade disse videreføre brugeren i det tværme-
diale koncept. Det kunne eksempelvis opnås ved at indlej-
re Twitter, SoundCloud eller Instagram inde på websitet, i
stedet for blot at linke videre til dem nede i bunden af
websitet. I stedet for indlejring af indhold fra andre medier
lægges en stor del af ansvaret over på deltageren, som
selv skal navigere sig videre i kommunikationen, frem for
naturligt at blive ført videre af Distortion. Ganske vist er
YouTube videoer allerede integreret, men en indlejring af
de andre medieprodukter kunne være med til at forstærke
den tværmediale effekt i kommunikationen.

Samlet crossmedia opgave gruppe 1

Samlet crossmedia opgave gruppe 1

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Samlet crossmedia opgave gruppe 1

Similar to Samlet crossmedia opgave gruppe 1 (20)

Samlet crossmedia opgave gruppe 1