Indlæg til konferencen 'Kulturpolitik i den digitale tidsalder'
16. april 2018, Christiansborg, København
http://hum.ku.dk/kalender/2018/april/konference-paa-christiansborg-kulturpolitik-i-den-digitale-tidsalder/
Et helt nyt dannelsesideal - Corporate Cultural Responsibility - oplæg af Chr...Michel Steen-Hansen
I Danmarks Biblioteksforening er vi igang med nyvalg til vores styrende organer. Det handler om kulturpolitik og derfor har vi også haft en del levende kulturpolitiske debatter rund om i landet, hvor vi har afholdt valgmøder i de enkelte regioner (valgresultatet offentligøres først senere)
På tre af møderne har Christian Have stået i spidsen for nogle særdeles livlige debatter. Hans fokus var på et nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder, fonde og alle os andre. Målet er at skabe et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt -private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet.
Det samme fokus har han i sin nyeste bog ”Ansvar eller anarki” .se mere på
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/01/der-er-mere-prestige-i-kulturpolitik.html
Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, #Fri...Michel Steen-Hansen
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Et helt nyt dannelsesideal - Corporate Cultural Responsibility - oplæg af Chr...Michel Steen-Hansen
I Danmarks Biblioteksforening er vi igang med nyvalg til vores styrende organer. Det handler om kulturpolitik og derfor har vi også haft en del levende kulturpolitiske debatter rund om i landet, hvor vi har afholdt valgmøder i de enkelte regioner (valgresultatet offentligøres først senere)
På tre af møderne har Christian Have stået i spidsen for nogle særdeles livlige debatter. Hans fokus var på et nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder, fonde og alle os andre. Målet er at skabe et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt -private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet.
Det samme fokus har han i sin nyeste bog ”Ansvar eller anarki” .se mere på
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/01/der-er-mere-prestige-i-kulturpolitik.html
Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, #Fri...Michel Steen-Hansen
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Bibliotekernes rolle i fremtidens borgerservice og digital inklusion og efterfølgende debat
v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.
Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations),
trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.
Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne . Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/folkebiblioteket-og-folkeskolen-i-lyset.html
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
En stadig mere aktuel debat er hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle de der skal sørge for den bliver til virkelighed.
Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til den såkaldte "supplerende undervisning" fordi der giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Men samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund ind. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab. se mere på www.biblioteksdebat.dk
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!Michel Steen-Hansen
Styrk det strategiske samarbejde med kommunen
Deltag i en konference, der sætter fokus på, hvordan biblioteket strategisk sætter sine ressourcer i spil i tværkommunale sammenhænge Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor.
Der er en stigende interesse for mere grænseløst samarbejde mellem forvaltninger og institutioner om at udnytte de samlede ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”.
Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud. Bibliotekerne understøtter med deres demokratiske funktion, det gode liv for borgerne og bør være attraktive og synlige medspillere i denne udvikling.
Hvad kræver det af bibliotekerne, hvordan styrkes deres position og hvordan øges bevidstheden om bibliotekets potentialer overfor politikere, forvaltninger og
medarbejderei kommunen?
Vi får perspektiver fra både forskningsverdenen, den politiske- og forvaltningsmæssige verden og fra egne biblioteksrækker.
Mit indlæg hedder:
Kend fremtiden, forstå værdien og placer biblioteket strategisk
Forstå fremtidens behov hos borgerne og samfundet. Undersøg udviklingstendenserne og de lokale behov. Søg dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Så er du rustet til at give svaret på, hvad bibliotekerne rolle er – hvor de kan gøre en forskel – hvad det kræver at tænke
bibliotekerne ind i kommunens samlede virksomhed, og hvordan bibliotekerne synliggør deres potentiale for politikere, forvaltninger, medarbejdere og det omkringliggende samfund.
Ved Michel Steen Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening se http://www.db.dk/kalender/konference-styrk-det-strategiske-samarbejde-med-kommunen
og se også den integrerede film Library of Tomorrowhttps://vimeo.com/6191176
Bibliotekskoncept udarbejdet af undertegnede og implementeret i bibliotekets Digital Strategi 2011
og Virksomhedsplan 2011 i samarbejde med områdeledere, specialister, chefkolleger og øvrige
medarbejdere ved Odense Centralbibliotek 2010-2011.
Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge.
I mit oplæg tager jeg bl.a udgangspunkt i hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/02/bud-pa-hvorfor-vi-ikke-bruger-de.html) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.
Making Common Sense with our Shared Cultural HeritageMerete Sanderhoff
Keynote speech for the CULTURE TALKS Commons conference 6 December 2022, organized by the Flemish Government and the Antwerp Research Institute for the Arts (ARIA – Antwerp University)
https://www.vlaanderen.be/cjm/nl/agenda/culture-talks-commons
Keynote given at Taiwan's International Conference on Museums and Cultural Democracy, 7 October 2022
https://museum-conference.nstm.gov.tw/2022/En/
Full title:
Open Access is just the first step
How to build relevance and democratic engagement with cultural heritage
More Related Content
Similar to Fra kirsebær til rugbrød. Digital kultur som katalysator for samfundsudvikling?
I Danmark har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde. Traditionelt set har frivilligt arbejde været knyttet til foreningsarbejde. I de senere år har frivilligheden indtaget en vigtig plads på den politiske dagsorden, både blandt skiftende regeringer og i kommunerne. Et øget pres på den danske velfærdsmodel og et ønske om et aktivt civilsamfund har aktualiseret et behov for at inddrage civilsamfundet i velfærdsopgaver. Men hvad betyder den nye politiske dagsorden for frivilligheden – både i forhold til det frivillige sociale arbejde i udsatte boligområder, men også i forhold til frivillighedens rolle i nye samarbejdsrelationer med det offentlige?
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Bibliotekernes rolle i fremtidens borgerservice og digital inklusion og efterfølgende debat
v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.
Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations),
trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.
Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne . Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/folkebiblioteket-og-folkeskolen-i-lyset.html
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
En stadig mere aktuel debat er hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle de der skal sørge for den bliver til virkelighed.
Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til den såkaldte "supplerende undervisning" fordi der giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Men samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund ind. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab. se mere på www.biblioteksdebat.dk
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!Michel Steen-Hansen
Styrk det strategiske samarbejde med kommunen
Deltag i en konference, der sætter fokus på, hvordan biblioteket strategisk sætter sine ressourcer i spil i tværkommunale sammenhænge Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor.
Der er en stigende interesse for mere grænseløst samarbejde mellem forvaltninger og institutioner om at udnytte de samlede ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”.
Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud. Bibliotekerne understøtter med deres demokratiske funktion, det gode liv for borgerne og bør være attraktive og synlige medspillere i denne udvikling.
Hvad kræver det af bibliotekerne, hvordan styrkes deres position og hvordan øges bevidstheden om bibliotekets potentialer overfor politikere, forvaltninger og
medarbejderei kommunen?
Vi får perspektiver fra både forskningsverdenen, den politiske- og forvaltningsmæssige verden og fra egne biblioteksrækker.
Mit indlæg hedder:
Kend fremtiden, forstå værdien og placer biblioteket strategisk
Forstå fremtidens behov hos borgerne og samfundet. Undersøg udviklingstendenserne og de lokale behov. Søg dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Så er du rustet til at give svaret på, hvad bibliotekerne rolle er – hvor de kan gøre en forskel – hvad det kræver at tænke
bibliotekerne ind i kommunens samlede virksomhed, og hvordan bibliotekerne synliggør deres potentiale for politikere, forvaltninger, medarbejdere og det omkringliggende samfund.
Ved Michel Steen Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening se http://www.db.dk/kalender/konference-styrk-det-strategiske-samarbejde-med-kommunen
og se også den integrerede film Library of Tomorrowhttps://vimeo.com/6191176
Bibliotekskoncept udarbejdet af undertegnede og implementeret i bibliotekets Digital Strategi 2011
og Virksomhedsplan 2011 i samarbejde med områdeledere, specialister, chefkolleger og øvrige
medarbejdere ved Odense Centralbibliotek 2010-2011.
Jeg har lavet et oplæg til seminar om ”Visioner for et fremtidens borgerhus i Vallensbæk”. I Vallensbæk Kommune har de gang i et meget spændende udviklingsarbejde, hvor man er ved at etablere et nyt borgerhus, som skal være den fælles indgang til kommunen. En af spillerne i forhold til huset er biblioteket, men det er tænkt på tværs af sektorer og funktioner, så det bliver spændende at følge.
I mit oplæg tager jeg bl.a udgangspunkt i hvilke barrierer der er for at VI vælger at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger (se undersøgelse her http://biblioteksdebat.blogspot.com/2012/02/bud-pa-hvorfor-vi-ikke-bruger-de.html) og hvorfor der stadig er behov for det fysiske mødested i de enkelt lokalsamfund.
Similar to Fra kirsebær til rugbrød. Digital kultur som katalysator for samfundsudvikling? (20)
Making Common Sense with our Shared Cultural HeritageMerete Sanderhoff
Keynote speech for the CULTURE TALKS Commons conference 6 December 2022, organized by the Flemish Government and the Antwerp Research Institute for the Arts (ARIA – Antwerp University)
https://www.vlaanderen.be/cjm/nl/agenda/culture-talks-commons
Keynote given at Taiwan's International Conference on Museums and Cultural Democracy, 7 October 2022
https://museum-conference.nstm.gov.tw/2022/En/
Full title:
Open Access is just the first step
How to build relevance and democratic engagement with cultural heritage
Keynote address for the cultural heritage hackathon Coding da Vinci Schleswig-Holstein, 11 June 2021
https://codingdavinci.de/de/events/schleswig-holstein
@CdVSH21
@codingdavinci
Cover slide: still from Lucio Arese, Les Dieux Changeants, 2021 https://www.youtube.com/watch?v=rAHmAj0QrHk&t=1s
Presentation for the OpenGLAM Now! webinar series by the Swedish Heritage Board (Riksantikvarieämbetet)
20 November 2019
https://www.raa.se/in-english/events-seminars-and-cultural-experiences/open-digital-heritage/
Closing keynote for Sharing is Caring X Stockholm
Nationalmuseum Stockholm and The Royal Armoury
16-17 September 2019
http://sharecare.nu/stockholm-x-2019/
Keynote for "Challenges for the school museums and history of education in a time of globalization and digitization", the 18th symposium for school museums and history of education collections, The Royal Danish Library Emdrup, Copenhagen, 3-5 July 2019
http://skolehistorie.au.dk/en/netvaerk/18th-symposium-for-school-museums-and-history-of-education-collections/
Contributing to an Open Society Through Digitised Museum Collections
Public talk in the 'Open Up: Museum Learning in the 21st Century' talk series, hosted by M+ museum for 20th and 21st century visual culture in West Kowloon District, Hong Kong
15 February 2019
Presentation for the conference Museum: A Culture of Digital Copies
University of Copenhagen, 15 November 2018
https://www.conferencemanager.dk/MuseumACultureOfDigitalCopies/the-event.html
Keynote for Museoalan Teemapäivät 2018 #teema18
The Museum Theme Days, 17-18 September 2018,
Amos Rex, Helsinki
https://www.museovirasto.fi/fi/museoalan-kehittaminen/tyokalut-ja-verkostot/museoalan-teemapaivat/sanderhoff_abstrakti
Talk for the PLATEFORME 10 Symposium: Rising to the Challenge. Digital Innovation in Museums
26-28 April 2018
Lausanne, Switzerland
http://plateforme10.ch/en/newsfeed/colloque-le-musee-au-defi-programme
IMPACT. What is it, how can we capture it, and how do we plan to have it?
Presentation for MuseumNext Tech
Jewish Museum Berlin
30 October 2017
https://www.museumnext.com/events/museumnext-tech/
Keynote given in slightly varying versions at the following conferences:
1. "Bildung and Building"
Our Museum Summit 2017
Natural History Museum of Denmark
17 May 2017
http://www.sdu.dk/en/om_sdu/institutter_centre/voresmuseum/summit2017
2. "The Museum as Toolbox"
Open Data for Global Sustainability Goals
Universitá Bocconi, Milano
26 May 2017
https://www.unibocconi.eu/wps/wcm/connect/ev/Events/Bocconi+Events/Open+Data+for+Sustainable+Development+Goals
3. "Old Collections as Building Blocks for New Creativity"
We Are Museums
Art Academy of Latvia, Riga
12 June 2017
http://wearemuseums.com/wam17/
Talk given at the SMK/Maersk event Data in Art | Art in Data
with Jonas Heide Smith, Head of Digital, SMK
26 April 2017
Statens Museum for Kunst, Copenhagen
https://www.eventbrite.com/e/data-in-art-art-in-data-tickets-33142653569
Beyond Open Access: Creating Culture By, With, and For the PublicMerete Sanderhoff
Presentation for Professional Session with Andrea Wallace, Liz Neely, and Simon Tanner
Museum Computer Network, 3 November 2016, The Sheraton, New Orleans
Presentation on how to maintain a multi-annual partnership with a private foundation centered around digital development in museums.
Museum Computer Network, 2 November 2016, The Sheraton, New Orleans.
All artworks by Jamie Seaboch / EyeQ Innovations CC BY-SA 4.0 - unless otherwise stated.
Fra kirsebær til rugbrød. Digital kultur som katalysator for samfundsudvikling?
1. slideshare.net/meretesanderhoff
@msanderhoff
Fra kirsebær til rugbrød
Digital kultur som katalysator for samfundsudvikling?
Vincent Sellaer, ca. 1490 - efter 1544, Den hellige familie med den lille Johannes, Skt. Elisabeth og Skt. Anna, SMK. Public domain
2.
3. “Mange opfatter kunst og kultur (...) som
flødeskum, som man kan putte på kagen, når der
er råd, frem for rugbrød eller kernevelfærd.
“
Marker & Rasmussen, 2018
4.
5.
6. “Det er de færreste politikere på Christiansborg,
der for alvor tror på, at kulturen kan være en
vækstmotor og en økonomisk investering.
Kulturen er og bliver i langt de flestes øjne en
udgift, som man vælger at prioritere, hvis man
synes, at kunst og kultur bidrager med noget
væsentligt til samfundet.
“
Marker & Rasmussen, 2018
7.
8. “Når man ser, hvordan det, som før var en
statslig og politisk opgave, langsomt glider
staten af hænde uden, at politikerne ryster på
hænderne, så er vi inde på en udviklingsbane,
hvor jeg er bange for, at det som mangler, er
argumenterne for kulturen som et fælles,
samfundsbærende område.
“
Mikkel Bogh, SMK
40. Hvad er ‘impact’?
Forandringer, der finder sted
for definerede interessenter/brugere
som et resultat af aktiviteter, vi er ansvarlige for.
41. “Cultural participation opens up new,
unprecedented possibilities of economic
and social value creation in so many
different spheres that fall outside culture’s
conventional sphere of action and impact.
“
Pier Luigi Sacco, Culture 3.0
44. By having a chance of direct involvement in creative content production,
individuals learn how innovative meanings and practices can be constructed,
and how they can challenge and de-structure previous beliefs, prejudices, and attitudes.
Cultural participation may have strong and significant effects on life expectation (...)
The impact is equally strong in terms of self-reported psychological well-being.
There is a strong association between cultural participation
and effectiveness of differentiated waste recycling.
Cultural participation is creating the basic trust conditions for dialogue
through appreciation of cultural diversity and the overcoming of negative social stereotyping.
Pier Luigi Sacco, Culture 3.0
65. Case / Wiki Labs Kultur
Frivillige wikipedianere
Kulturarvsprofessionelle
Åbne data
Månedlige labs
Edit-a-thons
Facebook-gruppe
Flere/bedre artikler
om kunst/kultur på
dansk Wikipedia
Flere wikipedianere
engageret i kunst/kultur
Medarbejdertimer
Tillidsbaseret
samarbejde ml.
institutioner og
borgere
En mere oplyst
og kildekritisk
offentlighed
Museer bidrager
til digital dannelse
Digital kulturarv
en aktiv ressource
i borgernes liv
Skrive artikler
Uploade billeder
og data til Commons
Aktivt community
Andre typer brugere
af kulturarv