Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Borgerbudgettering - her bestemmer borgerne selvTyge Mortensen
Artikel i Jyllandsposten fra 21. november 2017 om en borgerbudgetteringsproces i Fåborg-Midtfyn kommune. her praktiserede de et åbent demokrati inspireret fra det antikke Grækenland. En åben beslutningsproces ikke afstemning. Drøftelser ikke diskussioner. Samtykke ikke konsensus.
Vækstlaget - model for samskabelse i landsbyenTyge Mortensen
Vækstlaget?
Det levende vækstlaget på en træstamme ligger yderst under barken og omslutter den statiske kerne og marv. Derfra vokser træet år for år med næring der kommer fra rødderne via kerneveddet ud igennem marvstrålerne til vækstlaget. Vækstlaget får energi fra solen der går sin runde hver dag. Den kommer oppefra via bladene og møder i vækstlagets nye stamceller den saft og kraft der kommer fra rødderne. Her skabes kontinuerligt nye celler der i starten ikke er specialiseret. De nye stamceller specialiseres først senere i skabelsesprocessen afhængig af hvor de initieres på træet.
Hvad er Landsbyens Vækstlag?
Landsbyens vækstlag er de nye initiativer, projekter, ideer der udvikler og gør vores landsbyer levende. De findes både indenfor de enkelte 4 grupperinger, men i større og større grad også imellem dem.
Hvad styrker aktiviteterne i landsbyens vækstlag?
Aktiviteten i vækstlaget styrkes i det nære sammenspil mellem foreningsliv, kirke, erhvervsliv og den offentlige sektor.
Præst og bonde var de to primære aktører i landsbyen. Bonden der producerede brødet til bordet og præsten der brød og delte det ud. I tidligere tider samledes man på tingstedet i landsbyen og planlagde her byens aktiviteter og forvaltning af de fælles resurser. Man skabte ønskeværdige pejlemærker for fremtiden og satte fælles projekter i gang. Siden er det interessebaserede foreningsliv og den kommunale forvaltning kommet til. De er ikke mere en 150 år gamle. Tingstedet er derfor en gammel metafor et åbent mødested for alle parter.
Kaffegrupper?
Kaffegrupperne er de enkelte projektgrupper og initiativkredse. Kaffegrupperne samles omkring nye ideer til udvikling af landsbyen. En form for nyt interessefællesskab. Til forskel fra foreninger, er kaffegrupper dynamiske. De opstår og nedlægger sig selv afhængig af behov og lyst.
Nye ideer skabes og kan realiseres når man har energifyldte og engagerende visioner der inddrager ny teknologi og viden. I kaffegrupperne sker automatisk en kobling med en historisk selvindsigt, relationerne mellem landsbybeboerne og deres handle- og skaberkraft.
Tool Kit til opbygning af Resiliente LokalsamfundTyge Mortensen
This toolkit provides resources and guidance for residents to build resilience in their neighborhoods through community engagement projects. It includes examples of projects done by other neighborhoods, how-to guides, and links to additional information organized into four categories: gatherings and celebrations, placemaking through shared infrastructure and spaces, sharing and the local economy, and peer learning and action. The goal is to strengthen social connections and support between neighbors through fun, hands-on activities that can be done with few resources. Feedback from users will help improve the toolkit.
Nærværende artikel præsenterer en typologi over forskellige samskabelsesformer, som kan anvendes, når kommuner og andre offentlige organisationer skal arbejde med strategiudvikling, rolleafklaring, kompeten‐ ceudvikling og ledelsesfærdigheder i forbindelse med samskabelsesprocesser. Typologien præsenterer såle‐ des fire tilgange til samskabelse: Styret samskabelse, Ansvarliggørende samskabelse, Ligeværdig samskabel‐ se og Faciliterende samskabelse.
Artikel er skrevet Jens Ulrich, mens han var ansat som lektor på VIA University College og forskningsleder af det strategiske forskningsprogram ”Organisering & ledelse af fremtidens velfærd”, CLOU
En ny metode til arbejdet med lokale udviklingsplaner, der involvere mange borgere i skabelsen af udvikling i lokalsamfundet. Der arbejdes med dobbelt involvering og hackertons over en hel weekend.
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Borgerbudgettering - her bestemmer borgerne selvTyge Mortensen
Artikel i Jyllandsposten fra 21. november 2017 om en borgerbudgetteringsproces i Fåborg-Midtfyn kommune. her praktiserede de et åbent demokrati inspireret fra det antikke Grækenland. En åben beslutningsproces ikke afstemning. Drøftelser ikke diskussioner. Samtykke ikke konsensus.
Vækstlaget - model for samskabelse i landsbyenTyge Mortensen
Vækstlaget?
Det levende vækstlaget på en træstamme ligger yderst under barken og omslutter den statiske kerne og marv. Derfra vokser træet år for år med næring der kommer fra rødderne via kerneveddet ud igennem marvstrålerne til vækstlaget. Vækstlaget får energi fra solen der går sin runde hver dag. Den kommer oppefra via bladene og møder i vækstlagets nye stamceller den saft og kraft der kommer fra rødderne. Her skabes kontinuerligt nye celler der i starten ikke er specialiseret. De nye stamceller specialiseres først senere i skabelsesprocessen afhængig af hvor de initieres på træet.
Hvad er Landsbyens Vækstlag?
Landsbyens vækstlag er de nye initiativer, projekter, ideer der udvikler og gør vores landsbyer levende. De findes både indenfor de enkelte 4 grupperinger, men i større og større grad også imellem dem.
Hvad styrker aktiviteterne i landsbyens vækstlag?
Aktiviteten i vækstlaget styrkes i det nære sammenspil mellem foreningsliv, kirke, erhvervsliv og den offentlige sektor.
Præst og bonde var de to primære aktører i landsbyen. Bonden der producerede brødet til bordet og præsten der brød og delte det ud. I tidligere tider samledes man på tingstedet i landsbyen og planlagde her byens aktiviteter og forvaltning af de fælles resurser. Man skabte ønskeværdige pejlemærker for fremtiden og satte fælles projekter i gang. Siden er det interessebaserede foreningsliv og den kommunale forvaltning kommet til. De er ikke mere en 150 år gamle. Tingstedet er derfor en gammel metafor et åbent mødested for alle parter.
Kaffegrupper?
Kaffegrupperne er de enkelte projektgrupper og initiativkredse. Kaffegrupperne samles omkring nye ideer til udvikling af landsbyen. En form for nyt interessefællesskab. Til forskel fra foreninger, er kaffegrupper dynamiske. De opstår og nedlægger sig selv afhængig af behov og lyst.
Nye ideer skabes og kan realiseres når man har energifyldte og engagerende visioner der inddrager ny teknologi og viden. I kaffegrupperne sker automatisk en kobling med en historisk selvindsigt, relationerne mellem landsbybeboerne og deres handle- og skaberkraft.
Tool Kit til opbygning af Resiliente LokalsamfundTyge Mortensen
This toolkit provides resources and guidance for residents to build resilience in their neighborhoods through community engagement projects. It includes examples of projects done by other neighborhoods, how-to guides, and links to additional information organized into four categories: gatherings and celebrations, placemaking through shared infrastructure and spaces, sharing and the local economy, and peer learning and action. The goal is to strengthen social connections and support between neighbors through fun, hands-on activities that can be done with few resources. Feedback from users will help improve the toolkit.
Nærværende artikel præsenterer en typologi over forskellige samskabelsesformer, som kan anvendes, når kommuner og andre offentlige organisationer skal arbejde med strategiudvikling, rolleafklaring, kompeten‐ ceudvikling og ledelsesfærdigheder i forbindelse med samskabelsesprocesser. Typologien præsenterer såle‐ des fire tilgange til samskabelse: Styret samskabelse, Ansvarliggørende samskabelse, Ligeværdig samskabel‐ se og Faciliterende samskabelse.
Artikel er skrevet Jens Ulrich, mens han var ansat som lektor på VIA University College og forskningsleder af det strategiske forskningsprogram ”Organisering & ledelse af fremtidens velfærd”, CLOU
En ny metode til arbejdet med lokale udviklingsplaner, der involvere mange borgere i skabelsen af udvikling i lokalsamfundet. Der arbejdes med dobbelt involvering og hackertons over en hel weekend.
Klyngegeneratoren er udviklet af Tyge Mortensen i samarbejde med Fyns Maritime Klynge.
Vil man udvikle en erhvervsklynge kræver det udvikling af mindsettet, netværksmøderne og de organisatoriske strukturer, der understøtter klyngedannelsen. Mindsettet kan udvikles og bygger på åbenhed, gensidighed samt en supporterende adfærd. Klyngegeneratoren kan bruges til at italesætte den strategiske udvikling af erhvervsklyngen. Som 'driver' har man brug for et sekretariat eller/og en større toneangivende virksomhed/virksomhedsgruppe.
ExO Fyn er en gruppe af fynske virksomheder som arbejder med nye forretningsmodeller og med udgangspunkt i teorierne bag Exponentielle Organisationer - ExO. Temaet hedder "Disrupt eller dø".
Tavleskitserne er fra mødet på Fremtidsfabrikken 15. august 2016
LUP - en guide til lokale udviklingsplanerTyge Mortensen
Inspiration og guide til lokalsamfund og kommuner der vil arbejde med lokale udviklingsplaner. Udarbejdet af Suzanne Eben Ditlevsen og Annette Aagaard Thuesen.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
I forbindelse med tankerne om at etablere en regional værksorganisation på Fyn tilknyttet Ryslinge innovationshøjskole, udarbejdede Henrik Herlau dette dokument som oplæg.
Handbook forentrepreneurs version 21 octoberTyge Mortensen
EU-projekt "FINODEX", inviterer SME'er og enkeltpersoner samt grupper af personer til at ansøge om udviklingspenge.
I kan læse om projektet og om ansøgningsfrist (19. december 2014, der kommer også et call til foråret 2015).
Der er visse krav om brug af åbne data og EU-udviklet programmel. Læs mere i håndbogen.
www.finodex-project.eu
På denne hjemmeside er det online ansøgningsskema (som vi har en kopi af i håndbogen).
Regner med at få ca. 200 ansøgninger, og at 50 kommer igennem. Der er 10.000 euro i første omgang, og er man blevet udvalgt, er man med i næste runde, hvor man kan få 40.000.
Klyngegeneratoren er udviklet af Tyge Mortensen i samarbejde med Fyns Maritime Klynge.
Vil man udvikle en erhvervsklynge kræver det udvikling af mindsettet, netværksmøderne og de organisatoriske strukturer, der understøtter klyngedannelsen. Mindsettet kan udvikles og bygger på åbenhed, gensidighed samt en supporterende adfærd. Klyngegeneratoren kan bruges til at italesætte den strategiske udvikling af erhvervsklyngen. Som 'driver' har man brug for et sekretariat eller/og en større toneangivende virksomhed/virksomhedsgruppe.
ExO Fyn er en gruppe af fynske virksomheder som arbejder med nye forretningsmodeller og med udgangspunkt i teorierne bag Exponentielle Organisationer - ExO. Temaet hedder "Disrupt eller dø".
Tavleskitserne er fra mødet på Fremtidsfabrikken 15. august 2016
LUP - en guide til lokale udviklingsplanerTyge Mortensen
Inspiration og guide til lokalsamfund og kommuner der vil arbejde med lokale udviklingsplaner. Udarbejdet af Suzanne Eben Ditlevsen og Annette Aagaard Thuesen.
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
En manual til et kreativt borgermøde som både er iderigt og handlingsorienteret. Rudme er en lille landsby på midtfyn, hvor modellen for borgermøderne blev udviklet igennem flere år. Siden blev den ført ud i flere lokalsamfund i regi af Ryslinge Innovationshøjskole og siden 2015 bruges den af Landsbyhøjskolen som grundmodel til at facilitering af borgermøder der skaber handlekraftige fællesskaber.
I forbindelse med tankerne om at etablere en regional værksorganisation på Fyn tilknyttet Ryslinge innovationshøjskole, udarbejdede Henrik Herlau dette dokument som oplæg.
Handbook forentrepreneurs version 21 octoberTyge Mortensen
EU-projekt "FINODEX", inviterer SME'er og enkeltpersoner samt grupper af personer til at ansøge om udviklingspenge.
I kan læse om projektet og om ansøgningsfrist (19. december 2014, der kommer også et call til foråret 2015).
Der er visse krav om brug af åbne data og EU-udviklet programmel. Læs mere i håndbogen.
www.finodex-project.eu
På denne hjemmeside er det online ansøgningsskema (som vi har en kopi af i håndbogen).
Regner med at få ca. 200 ansøgninger, og at 50 kommer igennem. Der er 10.000 euro i første omgang, og er man blevet udvalgt, er man med i næste runde, hvor man kan få 40.000.
17. Demokrati….. hvornår?
• I bogen Democracy and Its Critics fra 1989 gør Rober A. Dahl sig til
talsmand for, at demokrati i et moderne samfund er en utopi, et uopnåeligt
mål: ”intet moderne samfund kan være helt demokratisk.”
• I stedet opstiller han 5 retningslinjer for hvorledes, man vil kunne "måle"
graden af demokrati:
1: Effektiv deltagelse – ytringsfrihed
2: Lige beslutningsdeltagelse – en person, en stemme
3: Informations tilgængelighed - åbenhed
4: Kontrol af dagsordenen – ingen korruption og skjulte dagsordener
5: Medregnethed – Forholdene må være lige for alle borgere
18. Demokrati ….... eller polyarki?
• Polyarki er de mange magters styre hvor demokratiet er folkets styre.
• Begrebet blev introduceret af Robert A. Dahl med det formål at kunne
skelne mellem to ting, den ideelle demokratiske proces og de faktiske
institutioner, som til daglig kaldes for demokrati.
• Polyarkiets vigtigste fællestræk:
• valgte beslutningstagere,
• frie og retfærdige valg,
• almindelig valgret,
• almindelig valgbarhed,
• ytringsfrihed,
• informationsfrihed samt
• forenings-og forsamlingsfrihed.
26. Vi forenede os
• 1844: første højskole, 1851nummer to (Kold) ca 5 omkring 1864, …. ca 50 omkring
1880’erne
• 1853: første friskole (Kold), nr 5 i 1858 ….. Ca 50 omkring 1870’rne
• 1861:første skytte forening (inspiration fra Engl.)…..ca 2500 foreninger omkring
1870
• 1864: Det store nederlag der kickstartede forsamlingsiveren
• 1866: første brugsforening i Thisted (inspiration fra Engl.) introduktion af
andelsprincipperne ifm samlet indkøb/salg og overskudsdeling.
• 1872: første forsamlingshus i Ryslinge (øvelseshuset), ca 1700 omkring 1890’rne
der blev den lokale rygrad i foreningsbevægelsen.
• 1882: første andelsmejeri, ca 1200 omkring 1890’rne der skabte et ligeværdigt
økonomisk system
• 1856/1903: meninghedsråd i hvert sogn, kvinders første stemmeret
28. Andelsprincipperne
• Den første levedygtige brugsforening i Danmark var Thisted
Arbejderforening, som blev etableret i 1866 på initiativ af præsten Hans
Christian Sonne, men inden da var flere gange gennem 1850'erne forsøgt
etableret brugsforeninger i København. Det lykkedes dog kun disse at
eksistere i få måneder.
• Inspirationen til de danske brugsforeninger stammer fra Rochdale
ved Manchester i England, hvor 28 arbejdere i 1844 åbnede den første
brugsforening med mel, sukker og smør til fordelagtige priser. Dengang
formuleredes de kooperative grundprincipper, som stadig er gældende:
• Åbent medlemskab,
• demokratisk styrelse,
• begrænset forrentning af medlemskapitalen og
• fordeling af udbyttet i forhold til omsætningen.
33. De sociokratiske principper
• Principper
1. Beslutninger tages ved samtykke
2. Der tages beslutning indenfor en kreds
3. Dobbelt sammenhæng mellem kredsene
4. Rollerne besættes ved samtykke
5. Effektiv dagsorden
35. Princip 2: Kredse
• Kredse er semi-selvstændige og selvorganiserende grupper.
• De har en klar vision, mission og mål.
• De tager selv beslutninger indenfor deres virkefelt og sammensættes af interesserede
beslutningstagere - en afdeling, et team, en arbejdsgruppe mv.
• Til kredsens møder fungerer alle medlemmer lige og de vælger selv deres egne ledere til
de forskellige roller:
• en operationel leder,
• en facilitator og
• en sekretær.
• en representant til overliggende kredse
• Rollerne er ikke faste, men kan rotere mellem medlemmerne på skift.
• Daglige operationelle beslutninger træffes af den operationelle leder inden for de
retningslinier, der er fastsat af kredsen og den større organisation. Den operationelle
leder er et ligeværdigt medlem af kredsen.
37. Princip 4: Beslutningsprocessen
• Der vælges følgende roller: operationel leder, møde facilitator, sekretær og representanter til forskellige poster uden for kredsen
(dobbelt link).
• Rollerne er funktioner ikke personer. Derfor kan de nemt udvikles via feed back.
• Der roteres ex. Efter hver andet møde, hvert halve år, hele år eller hver andet år. Rollerne skal ikke klæbe sig fast.
• Aftal løbende hvilke opgaver der ligger på hver rolle og hvilke kompetencer der er brug for. Det får alle til at føle ’medledelse’.
• Runder:
1. Nomineringsrunde:
• Hver medlem nominerer sin kandidater til en rolleog
• Argumenterer for hvorfor
2. Ændringsrunde:
• Mulighed for at ændre sin oprindelige nominering
• Facilitator samler sammen og foreslår kandidat
3. Samtykke runde:
• Hvert medlem udtrykker sit samtykke og/eller sine indvendinger (der laves evt en ny ændringsrunde)
• Beslutningen foretages ved samtykke
4. Feed back runde
5. Efter hvert møde giver hvert medlem feed back til mødets forløb. Dvs hvordan rollen som facilitator blev varetaget og hvordan
medlemmerne ladeer sig underlægge facilitatorens ledelse.
• Valgprocessen skal sikre åbenhed omkring mulighederne og at alle argumenter fra alle kommer frem.
38. Princip 5: Møderne og dagsordenen
• Kredsens møder består af runder og åbne diskussioner.
• ALLE deltager i de forskellige former for runder.
• Tjek in runden (åbner mødet, ”hvordan har du det?”)
• Foreslagog spørgsmålsrunder
• Hurtige respons runder – høring
• Ændrings runder – forslag til ændringer eller uddybninger af stillede forslag
• Samtykke runder – beslutning og commitment
• Tjek ud runder (feed back på hvordan mødet oplevedes)
• Dagsordens struktur
• Tjek in
1. Opfølgning på løbende sager, opgaver, driftsområder (siden sidst, ændring
2. Nye initiativer, opmærksomhedspunkter
3. Opgavefordelinger
• Tjek ud