Kan man bruge frivillige? Crowsourcing og kulturarv
•Download as PPTX, PDF•
3 likes•865 views
Slides fra Kulturstyrelsens årsmøde 2013
Report
Share
Report
Share
Recommended
Frivillighed 2.0 Lotte Hviid
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Program_DB_firkant
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, #Fri...
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
Digitalt brugersamarbejde
Slides fra oplæg om crowdsourcingens historie og digitale muligheder i forbindelse med kulturinstitutioners samarbejde med brugere. Holdt i Aars, januar 2016.
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.
Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole
Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.
Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.
På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. se www.biblioteksdebat.dk
Recommended
Frivillighed 2.0 Lotte Hviid
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Program_DB_firkant
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, #Fri...
I dag afholder Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference "Frivillighed 2.0". Den hedder 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling, hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i instituionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.
Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.
Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.
www.biblioteksdebat.dk
Digitalt brugersamarbejde
Slides fra oplæg om crowdsourcingens historie og digitale muligheder i forbindelse med kulturinstitutioners samarbejde med brugere. Holdt i Aars, januar 2016.
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.
Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole
Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.
Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.
På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. se www.biblioteksdebat.dk
Hvad er Public Service og hvem skal løse opgave?
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVA
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Køge og strategisk udvikling
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Nonuser oplæg
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Fra non users til next users
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Mission Ringkøbing
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Biblioteksskolen 02.06.08
Kulturarv og digital formidling. Udfordringer til formidlingsbegreb, videnspositioner og praksis
Biblioteksskolen 02.06.08
Kulturarv og formidling. Udfordringer til formidlingsbegreb, videnspositioner og praksis
Debatter der batter på biblioteket
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Et (inter)nationalt perspektiv på vore kerneopgaver
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.
Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations),
trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.
Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne . Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/folkebiblioteket-og-folkeskolen-i-lyset.html
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!
Styrk det strategiske samarbejde med kommunen
Deltag i en konference, der sætter fokus på, hvordan biblioteket strategisk sætter sine ressourcer i spil i tværkommunale sammenhænge Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor.
Der er en stigende interesse for mere grænseløst samarbejde mellem forvaltninger og institutioner om at udnytte de samlede ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”.
Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud. Bibliotekerne understøtter med deres demokratiske funktion, det gode liv for borgerne og bør være attraktive og synlige medspillere i denne udvikling.
Hvad kræver det af bibliotekerne, hvordan styrkes deres position og hvordan øges bevidstheden om bibliotekets potentialer overfor politikere, forvaltninger og
medarbejderei kommunen?
Vi får perspektiver fra både forskningsverdenen, den politiske- og forvaltningsmæssige verden og fra egne biblioteksrækker.
Mit indlæg hedder:
Kend fremtiden, forstå værdien og placer biblioteket strategisk
Forstå fremtidens behov hos borgerne og samfundet. Undersøg udviklingstendenserne og de lokale behov. Søg dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Så er du rustet til at give svaret på, hvad bibliotekerne rolle er – hvor de kan gøre en forskel – hvad det kræver at tænke
bibliotekerne ind i kommunens samlede virksomhed, og hvordan bibliotekerne synliggør deres potentiale for politikere, forvaltninger, medarbejdere og det omkringliggende samfund.
Ved Michel Steen Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening se http://www.db.dk/kalender/konference-styrk-det-strategiske-samarbejde-med-kommunen
og se også den integrerede film Library of Tomorrowhttps://vimeo.com/6191176
Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens biblioteker
I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker.
Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.
Du kan se mere her http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....
Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.
· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”
· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer
· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.
Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker
Viden, videndeling og flow
Hvordan opnår vi et langt bedre flow af viden i vores organisationer med sociale og kollaborative platforme? Et nyt syn på viden og videndelingkultur er påkrævet for at høste gevinster der overstiger transaktionsomkostningerne!
Når museumsgæster fotograferer
Hvilke motiver deler Nationalmuseets gæster på Instagram? Oplæg til LFF´s sommerseminar 2015.
Museum Texts - inspiration and ideas
A collection of fun, inspiring - and untraditional - ways of writing labels and panels in exhibitions.
More Related Content
Similar to Kan man bruge frivillige? Crowsourcing og kulturarv
Hvad er Public Service og hvem skal løse opgave?
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVA
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Køge og strategisk udvikling
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Nonuser oplæg
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Fra non users til next users
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
Mission Ringkøbing
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Biblioteksskolen 02.06.08
Kulturarv og digital formidling. Udfordringer til formidlingsbegreb, videnspositioner og praksis
Biblioteksskolen 02.06.08
Kulturarv og formidling. Udfordringer til formidlingsbegreb, videnspositioner og praksis
Debatter der batter på biblioteket
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Et (inter)nationalt perspektiv på vore kerneopgaver
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
Jeg har set nærmere på resultaterne, med fokus på hvad folkebibliotekerne og folkeskolen kan bruge hinanden til, og set det i lyset af alle de andre udviklingstrends vi også skal favne.
Det gør jeg bl.a. på baggrund af IFLA (International Federation of Library Institutions and Associations),
trendrapport, som DB netop har oversat og bearbejdet til dansk, og som vil blive lanceret på DB årsmøde. I den analyserer prominente fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.
Disse tendenser vil påvirke hele samfundet på afgørende vis - både de offentlige institutioner, de private virksomheder og alle borgere. Dermed bliver disse trends afgørende for fremtidens borgere som netop nu befinder sig i folkeskolen. De er også vigtige pejlemærker, når vi skal videreudvikle bibliotekerne og samarbejdet med folkeskolerne . Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/folkebiblioteket-og-folkeskolen-i-lyset.html
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!
Styrk det strategiske samarbejde med kommunen
Deltag i en konference, der sætter fokus på, hvordan biblioteket strategisk sætter sine ressourcer i spil i tværkommunale sammenhænge Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor.
Der er en stigende interesse for mere grænseløst samarbejde mellem forvaltninger og institutioner om at udnytte de samlede ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”.
Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud. Bibliotekerne understøtter med deres demokratiske funktion, det gode liv for borgerne og bør være attraktive og synlige medspillere i denne udvikling.
Hvad kræver det af bibliotekerne, hvordan styrkes deres position og hvordan øges bevidstheden om bibliotekets potentialer overfor politikere, forvaltninger og
medarbejderei kommunen?
Vi får perspektiver fra både forskningsverdenen, den politiske- og forvaltningsmæssige verden og fra egne biblioteksrækker.
Mit indlæg hedder:
Kend fremtiden, forstå værdien og placer biblioteket strategisk
Forstå fremtidens behov hos borgerne og samfundet. Undersøg udviklingstendenserne og de lokale behov. Søg dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Så er du rustet til at give svaret på, hvad bibliotekerne rolle er – hvor de kan gøre en forskel – hvad det kræver at tænke
bibliotekerne ind i kommunens samlede virksomhed, og hvordan bibliotekerne synliggør deres potentiale for politikere, forvaltninger, medarbejdere og det omkringliggende samfund.
Ved Michel Steen Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening se http://www.db.dk/kalender/konference-styrk-det-strategiske-samarbejde-med-kommunen
og se også den integrerede film Library of Tomorrowhttps://vimeo.com/6191176
Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens biblioteker
I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker.
Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.
Du kan se mere her http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....
Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.
· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”
· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer
· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.
Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker
Viden, videndeling og flow
Hvordan opnår vi et langt bedre flow af viden i vores organisationer med sociale og kollaborative platforme? Et nyt syn på viden og videndelingkultur er påkrævet for at høste gevinster der overstiger transaktionsomkostningerne!
Similar to Kan man bruge frivillige? Crowsourcing og kulturarv (20)
Crowdsourcing - inspiration og pointer fra udlandet
Crowdsourcing - inspiration og pointer fra udlandet
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVA
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVA
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Fremtidens bibliotek og den sømløse adgang i vidensamfundet
Et (inter)nationalt perspektiv på vore kerneopgaver
Et (inter)nationalt perspektiv på vore kerneopgaver
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!
Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
Folkeoplysning er svaret i det "postfaktuelle samfund"
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens biblioteker
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens biblioteker
More from Charlotte S H Jensen
Når museumsgæster fotograferer
Hvilke motiver deler Nationalmuseets gæster på Instagram? Oplæg til LFF´s sommerseminar 2015.
Museum Texts - inspiration and ideas
A collection of fun, inspiring - and untraditional - ways of writing labels and panels in exhibitions.
Situation Dänemark
Social and sharing among Danish archives. Presentation and notes from Tagung Offene Archive, Speyer 23-11-2012.
Crowdsourcing - brugerpassion i det digitale rum 2011
Oplæg holdt på formidlingmøde i Organisationen Danske Museer, marts 2011. (Kontakt gerne, hvis nogen kender det helt præcise John Dana citat - med kildeangivelse, som jeg ikke er sikker på er korrekt her)
Mellem formidling, dialog og markedsføring
Oplæg om sociale medier og kulturarv, de første resultater af NCK-undersøgelsen.
Norsk museumsmøde 2010 i Trondheim.
Nye Medier Skepsis
Inspireret af den klassiske, norske "Medieval helpdesk": Kunne man forestille sig, at nye medier i fortiden er blevet modtaget med nogle af de samme betænkeligheder, som nye medier idag? Nej - sikkert ikke. Eller måske alligevel?
Den kommercielle udfordring - Ostersund 21.11.08
Slide fra en del af et oplæg, holdt sammen med Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv ved referencegruppemøde i Nordisk Centrum for Kulturarvsgædagogik i Östersund 21.11.08
Sociale medier - Ostersund 21.11.08
Slide fra oplæg ved referencegruppemøde i Nordisk Centrum for Kulturarvsgædagogik i Östersund 21.11.08
More from Charlotte S H Jensen (20)
Crisis Communication and social media (Amsterdam May 14th. 2013)
Crisis Communication and social media (Amsterdam May 14th. 2013)
Crowdsourcing - brugerpassion i det digitale rum 2011
Crowdsourcing - brugerpassion i det digitale rum 2011
Kan man bruge frivillige? Crowsourcing og kulturarv
- 1. KULTURARVEN alliance om Charlotte S H Jensen
- 2. Spørgsmål Kan man bruge frivillige?
- 3. Et stort eksempel 150 31,061,003 500 millioner
- 5. Wikipedia er crowdsourcet …en distribueret problemløsning og produktionsproces, der indebærer at man outsourcer opgaver til et (relevant) netværk af mennesker – også kendt som mængden eller crowd.
- 6. Flere typer • Kontributorisk • Kollaboration • Co-creation
- 8. The Trove - Australien
- 9. What´s on the menu ?- NYPL
- 10. Old Weather – mfl.
- 11. Zooniverse
- 12. Family Search
- 13. Danske projekter • Dansk Demografisk Database • Nygårds Sedler • Politiets registerblade • Danmark set fra Luften
- 14. What´s in it for me? • Hvorfor skal jeg bidrage? • Hvad bliver det brugt til? • Hvem får glæde af det? • Er det sjovt og udfordrende for mig? • Hvilken respons skal institutionen give mig? • Bidrager jeg til noget varigt og værdifuldt?
- 15. En ny dagsorden? ”Kan man bruge frivillige?” ”Hvad kan borgere og institutioner lave i fællesskab?”
- 16. Spørgsmål Oplægget står i gæld til en lang række artsfæller med interesse i citizen science og crowdsourcing fremfor alt @mia_out, @runemester og @Jacob_Wang Skal vi følges? Find mig på Facebook, Linkedin, Twitter eller G+?