Download to read offline
Uploaded byCharlotte S H Jensen
Lokalarkivernes fremtid
Oplæg ved Sammenslutningen af Lokalarkivers årsmøde, 4. oktober 2014.
Lokalarkivernes fremtid
- 1. 2025 Lokalarkiverne i Charlotte SH Jensen SLA´s årsmøde 04.10.2014 i Middelfart
- 2. Det handler ikkeom nye ”dimser” • Vi skal på et nyt netværk! • Vi må have en app!
- 3. Fremtidssikre samlinger • Langtidssikredigitale formater • Digitalisere analogt materiale
- 4. Megatrends • Aldring • Globalisering •Teknologi • Velstand • Individualisering • Kommercialisering • Sundhed og miljø • Acceleration • Networking • Urbanisering ..fra institut for Fremtidsforskning
- 5. Hvad betyder detfor lokalarkiver, hvis folk i stigende grad koncentreres i de større byer, hvis teknologien hele tiden forbedres, alt går hurtigere, udviklingen accelererer og at konkurrence & kommercialisering øges i forhold til historiske oplevelser og nettjenester?
- 6. Mobile first –men hvad så? Foto: Sigismund von Dobschütz BY-SA fra Wikimediia Commons
- 7. Streaming og SecondScreen
- 8.
- 9.
- 10.
- 11.
- 12.
- 13.
- 14. Indhold skal værebrugbart
- 15. Og der ERnogen, som vil bruge det Kostas Rutkauskas og Maksim Sorokin – tilsammen Code United - de første vindere af det første HACK4DK, som blev afholdt i 2012
- 16.
- 17. Vil det gåsådan? • Arkiver bliver del af nye fysiske konstellationer • Arkiver skaber ”samdigitalisering” • Arkiver licenserer med Creative Commons • Arkiver bliver del af nye digitale tjenester • Arkivindhold kommer i spil og bliver brugt
- 18. …eller sådan? • Fysiske,mindre arkiver lukkes helt • Arkivers materiale forbliver analogt • Arkivindhold bliver ”usynligt” • Arkivindhold kommer ikke i spil og bliver brugt
- 19. Jammen… …vi er jofrivillige…
- 20. Ideer • Lav en”hvidbog” om de seneste 15 års udvikling • Hvor er fremtidens brugere? • Hvordan vil de have behov for kulturarv? • Hvorfor vil de have behov for kulturarv? • Nedsæt en ”fremtidstænketank”
- 21.
Editor's Notes
- #4 Download fx SABA (Statens Arkivers Basale Arkivprogrammer). SABA-programmerne understøtter omformningen af digitale arkiver til arkivstandarden for langtidsbevaring http://www.sa.dk/media(2519,1030)/Kriterier_for_filformater.pdf Formatet skal være standardiseret (ISO, ANSI eller lign.) eller som minimum velbeskrevet (f.eks. TIFF). JPG komprimerer.
- #5 Aldring: Folk lever længere og får færre børn: Mindre social dynamik, færre mennesker i arbejde: men arbejder længere, er friskere – vil have aktivt otium. Globalisering: flere fælles værdier, regionalisering Teknologi: mere computerkraft, robotter, udfordringer omkring energi Velstand: globalt set mere forbrugIndividualiseringKommercialisering: Vil speede kravene i vejret bl.a. i kreativ industri – konkurrence Sundhed og miljø: På den ene side flere allergier, livstilssygdomme – men også ”individualiseret sundhed” Acceleration: ALT går hurtigere, og hvis man vil beholde sin position skal man skærpe sig Networking: frem for hierakier (hurtigere beslutningsgange og aktivitet) Urbanisering: Over halvdelen af verdens befolkning vil bo i byer
- #6 Under de 10 tendenser, som jeg har gennemgået, ligger en understrøm af to væsentlige forhold: forandring og indholdsfokus. Forandring anskueliggøres bedst gennem den hastighed, hvormed ting foregår idag. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore beskriver det i bogen ”The Future” fra foråret 2013 som ”hyperchange” - og mener, at foranderlighed er det konstante element i vores verden. Det kræver kontinuert omstilling – hele tiden. Dét som er en kilde til synlighed, kendskab, relevans for offentligheden – og for erhvervsvirksomheden: indtjening – kan ændre sig meget hurtigt. Jeg vil kigge på et par ting, som viser lidt om den retning, vi bevæger os i i.
- #7 Desktoppen er ikke længere enerådende. På Natmus kan vi se at antallet af tabletbrugere på web er steget med 10% inden for blot det sidste år, og også målt i forholdt til andre gøremål vinder tabletten frem. Ifølge Gallup bruger vi mere tid med tabletten end vi bruger på at læse avis. Paw Saxgren, som er digital direktør i Carat, et firma som har arbejdet med Gallup-undersøgelsen påpeger at ”Det tog en årrække for nettet at nå 20 procents udbredelse, og det tog måske fire-fem år for mobil. Nu har vi set, at det tog to år for tablets og et år for smart-tv, så evnen til at tage ny teknologi til sig bliver stadig større”. Vi kan mao forvente, at ny hardware kan få stadig lavere ”inkubationstid”. Og de nye hardwareformer giver mulighed for at interagere med indhold på nye måder. Flere nyhedsbreve og aviser er fx allerede begyndt at benytte ”levende statistikker”, hvor læseren ved at dappe og swipe kan interagere med figurer m.m. som før blot vistes som flade billeder. Levende visualiseringer har længe været det nye sort, men vi ser det sjældent på kulturarvssites.
- #8 Da mor var dreng var der kun én tv-kanal – eller til nød to. Siden har vi fået overordentlig mange og nogen af dem handler endda KUN om historie. Men de har alle været baseret på samme princip: At der i den anden ende sad nogen og tilrettelagde et program. Streamningtjenesterne gør op med denne model. I USA abbonnerer 1 ud af 3 husstande på Netflix og i Danmark er tjenesten pt. den 6. største ”TV-kanal”. Hidtil har vi været overlykkelige, når én af de statslige tv-kanaler har interesseret sig for os i en programserie med tilhørende hjemmeside. Hvad sker med public service-TV og broadcast i fremtiden? Hvad med dem, der ser andre former for TV? Fænomenet second screen (altså at man surfer og twitter m.m. MENS man ser TV) er er andet digitalt element ifht. den nærmeste fremtids medieforbrug, og dermed for vores formidlingsmuligheder. (NKR og Netflix: Lillehammar)
- #9 3 tendens: Indhold kommer hele tiden til os Indhold er i stigende grad noget, der bliver personligt og afhængigt af ens netværk. Vi se nyheder på FB og Twitter fordi vores netværk deler dem. Hearst: Facebook accounted for just 10 percent of Hearst’s referral traffic I 2013. Now, it makes up roughly half. Og det vrimler med tjenester, som samler indhold til personlige digitale ”magasiner”, der kun handler om de ting, som interesserer netop mig. Og de er plukket fra de medier og steder, som jeg godt kan lide. På nogen af tjenesterne kan jeg endda lave mit eget ”magasin” og sende til andre. Så én af udfordringerne for den digitale kulturarvs fremtid er at kunne findes i formater, der kan komme i spil på steder og måder, som ikke kun dækker vores egne netværk.
- #10 4. Tendens: Messaging Stadig mere digital kommunikation sker via messagetjenester. Det er næppe tilfældigt at Facebook har erhvervet WhatsApp og i øvrigt også forsøgte at købe Snapchat. Det er den vej, vinden blæser. For i dag - og sikkert også i den nærmeste digitale fremtid – foregår stadigt mere kommunikation én-til-én. Og meget foregår omkring enkelte objekter, baseret på relationer mellem de personer, der interagerer. Det er en udfordring især for den klassiske broadcastmodel, som vi ofte bruger til formidling i kulturarvens verden. Det har været en dyd i kommunikation og formidling at kunne identificere meget store målgrupper og formidle ensartet til dem.
- #11 Teknologi er ikke længere noget man går hjem og tænder for Vi har været vant til, at tech var en computer – eller en anden mere eller mindre håndholdt device. Nu er det også noget, vi kan tage på. Der er Google Glass og smartwatches (Galaxy gear). Der er lifelogging- og selftracking devices – Vi kan få et hundehalsbånd, der sender besked om, hvordan hunden har det, og hvad den laver - og en tandbørste, der sender beskedder til tandlægen om, hvordan og hvor ofte man børster tænder. I denne del af den digitale fremtid er tech meget andet, end en hjemmeside eller app, som vi selv har lavet, og som tilgås via pc eller mobil. Kan arkivindhold blive en del af wearable tech? (Den islandske slægtsapp)
- #12 Vi har også været vant til at nettet var noget, der var på vores computer. Eller vores telefon. Nu skal vi vænne os til, at der kan være skærme overalt – fx projiceret som her. Og at der principielt kan være internet i alt Men en forholdsvis enkel projektion kan enhver overflade blive en skærm, som en bruger kan benytte. Måske på den gammeldags måde med brug af fingre, som dapper eller swiper. Måske på en mere intelligent måde gennem teknologier som iBeacon eller NFC, som tracker og (gen)kender brugeres præferencer og ønsker. Analysefirmaet Gartner anslår, at de vil være 26 milliarder devices som er del afInternet of Things i 20´20. Igen: Hvordan kan de enorme dataamængder, som arkiver indeholder, blive en del af sådanne tilbud?
- #13 Vi skal også vænne os til, at programmering bliver generel kompetence Vi har været vant til, at kodning er for nørder og specialister. Men det er en sandhed under opbrud. I Estland lærer børnene at kode fra 1. klasse, og I USA har Barack Obama også udtalt sig positivt om tanken. Masser af initiativer bobler frem så som CodeClub (UK) eller Coding Pirates, der som fritidsaktivitet vil lære børn at kode. Vi har hidtil tænkt, at arkiv for børn var noget med indhold og websites for skoler. Noget med transskriberede kilder, opgavesæt, m.m. En del af den digitale fremtid - lige om lidt – er, at der også er behov for åbent indhold, som børn kan få fat i og trække ind i deres egne hjemmekodede applikationer og små tjenester.
- #14 Tekst er udfordret, vi er midt I en visuel revolution. For ganske få år siden brugte vi fx kun tekst, når vi fx opdaterede vores facebook. Vi skrev længere, sammenhængende sætninger - idag opdaterer og kommunikerer vi stadigt mere med billeder, tags og fx emoji´s. Her står institutionerne overfor en udfordring. Vores attentionspan bliver mindre og fordybelse i tekst får det stadig sværere, selvom longreads også har et (niche?) publikum Udfordringen er måske særlig svær for arkiver, fordi vi er vant til at fokusere virkeligt meget på læsning og fortolkning af det skriftlige materiale. En anden udfordring er, at visuel kommunikation er utroligt kreativ – det vrimler med filtre og effekter. Det er langt fra vores gamle verden, hvor et godt, tydeligt billede havde kvalitet som illustration til tekst. Billedkommunikationen standser ikke, og på institutionerne for vi behov for at lære at tale, vejlede og formidle via billeder, mikrovideoer, tags etc. Det handler ikke kun om fx at være på Instagram og andre billednetværk og bruge dem godt, selvom dette er vigtigt.
- #15 Indhold skal være brugbart - fx som her findes via licensering Et stort fremtidsspørgsmål er, om vores indhold tilgængeligt for formidling? Vi vil måske sige ja, fordi man kan bruge online-registraturer og finde indhold på vores websites. Men den definition af tilgængelighed har rod i et brugsscenarie, hvor brugeren er et menneske, og i reglen ét som bare vil SE men ikke røre. Vi skal vænne os til at brugere søger på nye måder og med nye formål. Fx at de som i eksemplet her, filtrerer efter licenser. Vi må også erkende, at maskine-til-maskine relationen er lige så væsentlig som den humane. Fordi det er den, der kan bringe indholdet ud i de sammenhænge, vi ikke selv evner. Det var de 10 tendenser. Og jeg vil opholde mig en smule længere ved den sidste, for den er forudsætningen for, at mange af de andre scenarier kan udvikles. Det er en stor udfordring for os. Indhold – fotos, tekst etc - er i stigende grad noget, der for brugeren ikke har ”os” som hjemsted. Selvom vi i århundreder har haft materialet liggende – og måske også var dem, der for mange år siden først affotograferede det og lagde det på nettet.
- #16 Der sker ikke noget ved, at lokalarkivernes indhold ikke er med ved et event – men en aktivitet som hack4dk viser, hvilken vej udviklingen peger. Stadig større datamængder i maskinlæsbare formater
- #17 Hvis det ikke er synligt i Google findes det ikke. Men Google er ikke længere nok. Indhold skal være brugbart – dvs. med licenser, der tillader videreudnyttelse og adgang for maskine-til-maskine brug. Det er ikke længere nok, at man fx har en hjemmeside, hvor man kan finde oplysninger om institutionen, og at man derefter kan rejse derhen og se materiale. Materiale skal kunne findes og bruges digitalt.
- #20 Jeg ved godt, at det giver nogle særlige udfordringer – men udviklingen tager jo desværre ikke hensyn til, at nogle er frivillige og andre ikke er. Jeg kan godt være nervøs for, om lokalarkivernes indhold vil overleve som en synlig og brugt del af kulturarven. Og det skulle det jo helst.