Slides fra oplæg om crowdsourcingens historie og digitale muligheder i forbindelse med kulturinstitutioners samarbejde med brugere. Holdt i Aars, januar 2016.
Kirkebogen - Det skal du lægge mærke til - fra vugge til gravCharlotte S H Jensen
Når du finder dine aner i kirkebøgerne er det vigtigt at lægge mærke til bipersonerne og at finde supllerende oplysninger vdr. søskende etc. Navnestof m.m. kan hjælpe dig på vej i teorierne om, hvordan tidligere generationer så ud. Eksemplet lærer dig systematikken.
Kirkebogen - Det skal du lægge mærke til - fra vugge til gravCharlotte S H Jensen
Når du finder dine aner i kirkebøgerne er det vigtigt at lægge mærke til bipersonerne og at finde supllerende oplysninger vdr. søskende etc. Navnestof m.m. kan hjælpe dig på vej i teorierne om, hvordan tidligere generationer så ud. Eksemplet lærer dig systematikken.
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Oplæg holdt på formidlingmøde i Organisationen Danske Museer, marts 2011. (Kontakt gerne, hvis nogen kender det helt præcise John Dana citat - med kildeangivelse, som jeg ikke er sikker på er korrekt her)
Inspireret af den klassiske, norske "Medieval helpdesk": Kunne man forestille sig, at nye medier i fortiden er blevet modtaget med nogle af de samme betænkeligheder, som nye medier idag? Nej - sikkert ikke. Eller måske alligevel?
Slide fra en del af et oplæg, holdt sammen med Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv ved referencegruppemøde i Nordisk Centrum for Kulturarvsgædagogik i Östersund 21.11.08
5. Samarbejde er ikke nyt
- indsamling
Gamle
dage
- bearbejdning
- finansiering
6. Hvad er crowdsourcing?
»the act of a company or institution taking a function
once performed by employees and outsourcing it to an
undefined (and generally large) network of people in
the form of an open call »
Jeff Howes´definition
2006
23. What´s in it for me?
• Hvorfor skal jeg bidrage?
• Hvad bliver det brugt til?
• Hvem får glæde af det?
• Er det sjovt og udfordrende for mig?
• Hvilken respons skal jeg have?
24. Forskellige motivationer
Kortvarig indsats
Kortlivet produkt
Personlig anerkendelse vigtig
Identitetsprojekt
Brugeres brug mindre vigtigt
Kortvarig intensiv indsats
Produkt som led i proces
Personlig udfordring vigtig
Kollaborativ aktivitet
Endelig brug mindre vigtigt
Langvarig indsats
Langlivet produkt
Personlig anerkendelse mindre væsentlig
Ideelt projekt
Brugeres brug meget vigtigt
Kortvarig indsats (men evt. over længere tid)
Produkt uvæsentligt
Kompetetiv udfordring vigtig
Social aktivitet
Endelig brug mindre vigtigt
25. Nye udfordringer
• Andre aktører faciliteter ”vores” samlinger
• Bredere – og bedre - online tilbud
• Reel kollaboration
• Citizen science
26. Digitalt brugersamarbejde er fx…
…grunden til, at Rigsarkivet kan stille
ca. 18. millioner indtastede poster
(som i original er skrevet med et alfabet, der uddøde i 1875)
til rådighed for ca. 1 mio. digitale besøg*
*hertil kommer hhv. 3.675,528 og 2.976.868 besøg
på Rigsarkivets to andre domæner