It/medier i undervisningen– udfordringer og muligheder Oplæg på Odder Gymnasium Thorkild Hanghøj Institut for Didaktik, DPU
2.
Lidt baggrund Ph.d.om brugen af debatspil i undervisningen Post doc om læringscomputerspil Undervisningsbøger om medier i gymnasiedansk Det store spørgsmål pt.: Hvordan kan man udvikle mediedidaktik og spildidaktik, der integrerer faglige og mere alment didaktiske perspektiver?
3.
Plan Fordele ogulemper ved at bruge it/medier – belyst gennem 4 udfordringer : Ny skriftlighed – nye medier og nye modaliteter Elevers ”it-arbejdsdisciplin” Spilbaseret undervisning Forandrede lærerroller
4.
It/medier - grundbegreberComputeren = både medie (tekst) og teknologi Værker : æstetik, interaktivitet, narrativitet Værktøj : produktion, distribution, kommunikation Alle tekster repræsenterer bestemte genrer Sms, chat, e-mails, lærebøger, værker, aviser på nettet, opgaver, computerspil osv. Samspil mellem analog og digital kommunikation Spændinger mellem skolske og ikke-skolske tekster
5.
Digitale læringsressourcer ifolkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser (DREAM) ” Rapporten baseres på en landsdækkende undersøgelse foretaget i september‐oktober 2008 blandt skoleledere/rektorer og undervisere i henholdsvis dansk og matematik pa folkeskolens 8. klassetrin samt i 2. g på gymnasiale uddannelser. Rapporten viser, at trykte bøger samt fotokopier udgør hovedparten af de anvendte læringsressourcer; at digitale redskaber anvendes som supplement; og at skolerne mangler økonomiske ressourcer og pædagogiske incitamenter til at ændre på denne fordeling.” (s. 4)
6.
1. Udfordring: Udvidetskriftlighed ” Definitionen af, hvad der er skriftligt arbejde, er blevet udvidet, ligesom der er sket en udvidelse af hvad skolen kan anvende ressourcen til. Det skriftlige arbejde er ikke længere begrænset til at være skriftlighed på traditionel vis på papir, men kan også have form af it-præsentationer, multimediepræsentationer m.m.” (Vejledningen til stx-bekendtgørelsen)
7.
Medier og modaliteterUdvidet skriftlighed betyder at man skal lære eleverne at producere faglig mening i mange medier og modaliteter
8.
Definitioner Mediet forståssom det fysiske materiale man bruger til at udtrykke betydning med Eksempel 1: Papir Eksempel 2: Denne skærm Eksempel 3: Jelling-stenen
9.
Definitioner Modaliteter forståssom repræsentationsformer (eller ”mærker”) på eller i mediet Eksempel 1: Visuelle billeder, som dem på Jelling-stenen Eksempel 2: Verbal skrift
10.
Definitioner Der eraltid tale om flere modaliteter i ét og samme medie, og man kan differentiere mellem modaliteter på mange niveauer, hvilket kaldes multimodalitet Eksempel 3: En artikel med verbaltekst ledsaget af illustrationer Eksempel 4: En skreven teksts valgte skrifttype; illustrationers farver og former; en models udformning mv.
11.
Hvorfor udvidet skriftlighed?Et kulturelt-samfundsmæssigt perspektiv Der er sket en voldsom fremvækst af nye især digitale kommunikationsteknologier Nye digitale kommunikationsteknologier har gjort det lettere at udtrykke sig i mange medier på mange måder
12.
Hvorfor udvidet skriftlighed? Et børn og unge-perspektiv Elevernes opvækst er præget af nye kommunikationsteknologier, fx gennem brug af mobil og bærbar computer Mange undersøgelser viser at for børn og unge bruges nye medier i høj grad til at socialisere med Det er mindre undersøgt om og hvordan elever bruger nye medier til at producere viden
13.
Hvorfor udvidet skriftlighed? Et fagperspektiv Videnskabs- og undervisningsfagenes repræsentations- og kommunikationsformer præges i stadig stigende grad af skriftlighed i udvidet forstand Man er ikke fagligt kompetent hvis man ikke kan udtrykke sig i udvidet skriftlig forstand i fag.
14.
Tre vinkler påintegration af it, medier og skriftlighed i gymnasiet En almenpædagogisk: It- og mediekulturer i gymnasieskolen En fagdidaktisk: It- og mediekulturer i fag En samspilsdidaktisk: It- og mediekulturer mellem fag Hvad tæller som ”gyldig” brug af it/medier?
15.
2. Udfordring: Eleversit-disciplin Fordele og ulemper ved at lade elever arbejde med computere i undervisningen
16.
” Medier” versus”skole” In fact, the classroom is one of the few places where formal taxonomic categories (e.g., the curriculum) and the official partitioning of time and space (e.g., the timetable) often are used to discourage children from blending, mixing, and matching knowledge drawn from diverse textual sources and communications media. (Luke 2003: 398)
17.
Brug og misbrug-undersøgelsenCaseundersøgelse af elevers brug af it i htx, nogle pointer: I en lille spørgeskemaundersøgelse i en htx-klasse den 16. oktober 2008 er det samtlige 16 elever der svarer ja til spørgsmålet “Jeg bruger Messenger i undervisningstiden” Skolen og lærerkollegiet ser et problem og ønsker principielt at tage ansvar Men elever bliver reelt mødt med en forventning om at det er deres eget ansvar at håndtere brugen af it i undervisningen. Samtidig føler mange elever at de ikke magter ansvaret uden lærernes hjælp. Tække og Paulsen (2008): ” Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem”, MedieKultur, 46 , 56-72.
18.
Brug/misbrug – tvetydigepointer Ufrugtbar Elever mister fagligt fokus og havner i alvorlige og uønskede afhængighedsproblemer Frugtbar Elever skriver mere og bliver bedre til at dele viden med hinanden at samarbejde sammen skriftligt at reflektere over og diskutere undervisningens form og indhold. Den nye mediebrug kan være
19.
Brug/misbrug–undersøgelsen Man kanikke adskille det sociale/organisationsformer fra faglighed: ” Læring sker for nutidens elever i koblingerne mellem formel og uformel mediebrug. (…) Det kan f.eks. ske, når elever bruger Messenger til faglig vidensdeling med dem, som de samtidig via Messenger lærer at vedligeholde og udbygge venskaber med.” (Paulsen & Tække, 2008) Lignende pointe hos Sjøhelle og mange andre
20.
Løsningen...?! Skal computernekun gradvist introduceres? Skal nogen timer være uden computer? Skal eleverne selv være med til at udforme politikker?
21.
3. Udfordring: Skolevs. Spil Hvordan kan man engerere elever gennem it ved at anvende spil og spilelementer i undervisningen? De tre tilgange: Undervisning i spil (dansk, mediefag) Undervisning med spil (samfundsfag, sprog, historie osv.) Undervisning gennem udvikling af spil (design, mediefag, kommunikation og it, dansk), uvspil.dk
22.
Spil og spilelementerSpilformater It-støttede debatspil ( Spillet om magten, Debatten) Læringscomputerspil ( Global Conflicts ) “ Fritidscomputerspil” ( WoW, Sims, Civilization... ) Spil som undersøgende arbejdsform Projektarbejde – dog fastere regler, roller, mål, jf. CL Koblinger mellem teori og praksis Scenariekompetence – forestillede og faktiske valg
23.
Spillet om magten (/gymnasium) Scenarie: Valgkamp (samfundsfag + dansk) Organisering: 4-6 politiske partier Roller: journalister, politikere, spindoktorer Forløb: meningsmåling, inddeling i grupper, valg af 3 mærkesager, præsentationer, spørgerunde, forhandling, debat, spørgerunde, afstemning, regeringsdannelse Kriterier: appelformerne (logos, ethos, pathos) Varighed: 4-6 lektioner
specialiserede praksisformer (fagligheder)spilbaserede praksisformer (scenarier) “ skolske” praksisformer (pædagogiske praksisser) ikke-specialiserede praksisformer (hverdagserfaringer) spil i undervisningen Spildidaktisk model over praksisformer (Hanghøj, in review)
27.
“ Men mankan sige, at det gode ved det her spil det … synes jeg også, det er det der med at man bliver proppet ind i en rolle , sådan så man kommer til at se det eller … hvis man ikke lige normalt ville stemme på Det Nationale Parti, så kommer man til at se det sådan lidt udefra . (...) altså hvor man kan kigge ind mod Socialdemokratiet og Venstre og hvordan de egentlig ser på tingene (...) også det der med at jeg kunne påtage mig den der rolle som… den dumme racist, nej det var jeg jo ikke, men det der med… at man bliver proppet ind i en boks og skal så prøve og få så meget plads derinde som overhovedet muligt, ik også . Jeg synes, det var sjovt og det var helt anderledes…”
28.
Tine : Jegtror, at jeg er blevet sådan lidt afskrækket , jeg kunne ikke tænke mig at gå ind i den verden, jeg synes, at det er spin og løgne, og det har jeg ikke lyst til at bygge mit liv på, og jeg kan godt synes, at det er spændende og udrette noget, hvor man kan se, aj landet, eller andre lande, får det bedre fordi at jeg har sørget eller været med til og gøre sådan og sådan og sådan, men jeg synes bare, at sådan falskhed, det har jeg slet ikke lyst til, så... det ved jeg... Anja : Aj, men det er os sådan ret spændende ... Tine : Ja, det er spændende, men ja, det kunne jeg ikke tænke mig...
29.
“ (...) fremforalt så synes jeg, at det vigtigste ved øvelsen det var, at folk de bliver bedre til at tale fordi det er der bare mange, som er rigtig dårlige til, også selvom de er... selvom de har et kvikt hovede, så hjælper det ikke rigtig noget med den der tavleundervisning, og folk de kommer slet ikke til orde... øhm... nok. Det gør de ihvertfald ikke inde i vores klasse. 70%. Og det er det, der går galt. Både til eksamen, men også når du kommer ud på det rigtige arbejdsliv øhm, når du skal sidde og have en jobsamtale , og folk de kan ikke føre en almindelig samtale, for de sidder sådan her og kigger rundt og sådan noget ( viser med hovedet ), og det var helt sikkert det, som selve øvelsen kunne bidrage til...”
30.
Debatten (dansk,Gyldendal) Scenarie: Ytringsfrihed + Kanondebat Organisering: A vs. B, C vs. D Roller: “talere”, “spørgere” og “svarere” fra hver gruppe Forløb: Præsentationsrunde + spørgerunde Evalueringskriterier: Appelformer: logos, ethos, pathos Argumentationsformer: påstand, hjemmel, belæg Varighed: 2-3 lektioner (kan tilpasses)
31.
Tidsplan Hold AHold B Hold C Hold D 10 min. Introduktion Min. 30 min. Forberedelsesfase 5 min. Præsentation Jury (tager noter) 5 min. Præsentation Jury (tager noter) 5 min. Afstemning 5 min. Jury (tager noter) Præsentation 5 min. Jury (tager noter) Præsentation 5 min. Afstemning 5 min. Samlet optælling 30 min. Diskussion af temaer
32.
Optælling af stemmerAppelformer Argumentation Samlet Hold A Hold B Hold C Hold D
33.
Læringscomputerspil Global Conflicts (Serious Games Interactive) www.globalconflicts.eu Cirka 10 forskellige missioner, der udspiller sig i globale konfliktzoner Samfundsfag, geografi, historie, dansk, sprogfag Eleven skal udforske et 3D univers, indsamle informationer og bruge modargumenter til at få den mest “afslørende” historie
Computerspil i undervisningenWorld of WarCraft http://www.southparkstudios.dk/episodes/1008/?autoplay=false Penumbra http://www.youtube.com/watch?v=LYiiVmSydM8 Gratis demo: www.penumbragame.com
37.
38.
Udfordringer Tid ogteknik Forståelse af spilgenrer – form, indhold og funktion Match med læreplaner: Kommunikere klare faglige mål i fht. spildynamikker Lærerrolle: Aktiv facilitering Udforsk elevernes oplevelse af spilscenarierne Medtænk evalueringsformer
39.
4. Udfordring: Forandredelærerroller It/medier = aktører i undervisningen Lærere har ikke længere eneret på autoriteten Eksempler på distribueret autoritet Nye evalueringskriterier i fht. nye teksttyper Kamp om opmærksomhed - lærer vs. computer Spil og projektarbejdsformer gør det sværere at “styre” undervisningens organisering
40.
Forskellige pædagogiske tilgangeStyrende – “sikre fagligheden”, “groet fast til bøgerne”, ofte usikker på teknologien Frisættende – eleverne har eget ansvar, “hvad synes I om det?”, begejstring for teknologi Pragmatisk – løbende opvejning af fordele og ulemper, accept af kontingens som grundvilkår Alle tilgange er forbundet med risici!
41.
Læreren som innovator Lærere løber altid risici, når de udvikler deres undervisning, der gør det vanskeligere at “sikre fagligheden” Samtidig kan arbejdet med it/medier åbne op for en mere kompetenceorienteret undervisning, der sætter fokus på at eleven ikke bare skal have viden og færdigheder, men rent faktisk skal kunne noget i fht. bestemte faglige situationer Analysere, designe, fortolke Udvikling af kritisk refleksion
42.
It/medier – didaktiskeprincipper Autentisk kommunikation Meningsfulde roller/mål/udfordringer/aktiviteter Faglige mål – ikke aktivisme Hvilke kompetencer skal udvikles? Gør genrene synlige (forventningskategorier) Gælder både “skolske” og “ikke-skolske” tekster Struktur og organisering Ex: Brug af spilelementer eller praksissimulationer som f.eks. Redaktionen
Editor's Notes
#2 Brugen af it/medier i undervisningen inddrager mange forskellige udtryksformer, der både er forbundet med åbenlyse fordele og ulemper. I mit oplæg vil jeg komme ind på nogle af de centrale udfordringer, der både er alment didaktiske, fagdidaktiske og samtidig går på tværs af fagene. Som eksempler vil jeg diskutere en udvidet forståelse af skriftlighed samt brugen af nye typer af læringsressourcer som f.eks. spil og andre multimodale teksttyper. Eksemplerne vil primært være hentet fra dansk og samfundsfag, men har også relevans for øvrige fag.
#4 Vi er igang med et netværkssamarbejde, hvor 4 grupper lærere samarbejder om forskellige emner - en gruppe arbejder med IT i undervisningen , men også de andre grupper har Its muligheder ind over. Der er en gruppe der arbejder med anvendelsesorientering i sprogfagene , en der arbejder med elevtyper og en der arbejder med studieretningssamarbejde
#9 Teoretisk kilde: “I use the term “mode” for the culturally and socially produced resources for representation and “medium” as the term for the culturally produced means for distribution of these representations-as-meanings, that is, as messages. These technologies―those of representation, the modes and those of dissemination, the media―are always both independent of and interdependent of each other. (Gunther Kress 2004: 6f)
#15 De tre punkter kan man betegne henholdsvis: En almenpædagogisk tilgangsvinkel til it, medier og ny skriftlighed (se senere slides for hvad det nærmere handler om) En fagdidaktisk vinkel (se senere slides for hvad det nærmere handler om) En flerfaglig didaktisk vinkel (se senere slides for hvad det nærmere handler om)
#18 Punkt 1: Kilde: Paulsen, M., & Tække, J. (2008). Om den uformelle (mis)brug af medier i det formelle uddannelsessystem. MedieKultur, 46 , 56-72.
#20 Yderligere pointer i forlængelse heraf: Der er en mulig sammenhæng mellem udvikling af skrivekompetence og skrivning i nye sociale medier Der er behov for at udvikle en ny skrivedidaktik der medtænker mediernes og kommunikationsteknologiens betydning
#27 Spændinger mellem forskellige valideringskriterier – fagligheder, skole, spilscenarier, fritid
#36 Both a normative and an analytical model Assumes that the teacher is competent
