Download to read offline
![.SMR SYV XIEQW ERH
JIIP XLI HMJJIVIRGI
(Y OER PŸWI QIVI To [[[QE^EVWHO IPPIV VMRK
SK L V RŸVQIVI To
1E^EVW MW ER MRXIVREXMSREP SVKERMWEXMSR WTIGMEPMWMRK MR EYHMX EGGSYRXMRK XE ERH EHZMWSV]
WIVZMGIW -XW MRXIKVEXIH TEVXRIVWLMT GSZIVW QSVI XLER TVSJIWWMSREPW STIVEXMRK MR
GSYRXVMIW 1SVISZIV ZME XLI MRXIVREXMSREP 4VEMX] %PPMERGI SJ [LMGL 1E^EVW MW E JSYRHMRK
QIQFIV XLI KVSYT GER EGGIWW XLI WOMPPW ERH ITIVXMWI SJ E JYVXLIV TVSJIWWMSREPW MR
ERSXLIV GSYRXVMIWEPP SJ [LSQ EVI GSQQMXXIH XS LMKL IXLMGEP WXERHEVHW ERH XS IGIIHMRK
XIGLRMGEP VIUYMVIQIRXW
1E^EVW WXERHW XLIVIJSVI EW E QENSV TPE]IV SR XLI MRXIVREXMSREP WGIRI -XW MRXIKVEXIH TEVX
RIVWLMT EPPS[W XLI KVSYT XS TVSZMHI XLI QSWX PSGEPP] VIPIZERX WSPYXMSRW XS ]SYV FYWMRIWW
8LVSYKL E XVYP] TIVWSREPMWIH ETTVSEGL ERH XLEROW XS E GSQTPIXI VERKI SJ WIVZMGIW 1E^EVW
MW EFPI XS SJJIV JPIMFPI XEMPSVIH WSPYXMSRW XS PEVKI QYPXMREXMSREP JMVQW ERH WQEPPXSQIHMYQ
WM^IH GSQTERMIWEW [IPP EW XS LMKL RIX [SVXL MRHMZMHYEPW
1%%67 7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWMSRWTEVXRIVWIPWOEF
’WXIV%PPI / FIRLEZR ’
4ME 0MPPIFŸO
7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWSV](https://image.slidesharecdn.com/bny11-2010-kina-lille-131016093111-phpapp01/85/2010-Saermagasin-KINA-TRUSSEL-ELLER-MULIGHED-49-320.jpg)
Uploaded byAnders Rostgaard
2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?
Rå, balstyrisk og æggende. Velkommen til eksperimentet Kina SIDE 10 Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46 RIGDOM: MØD KINAS SOLCELLEMILLIARDÆR SIDE 52 Advarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30
2010: Særmagasin: KINA - TRUSSEL ELLER MULIGHED?
- 1. Berlingske Nyhedsmagasin NR. 26. MARTS- 8. APRIL 2010 PRIS: KR. 75,00 UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA SÆRNUMMER KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46 RIGDOM: MØD KINAS SOLCELLE MILLIARDÆR SIDE 52 CELLE-MILLIARDÆR Advarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30 Kina 2010 Rå, balstyrisk og æggende. Velkommen til eksperimentet Kina Kr. 75,00 euro10 5 708593 331017 00011 SIDE 10
- 2. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 2 mennesker . strategi . ledelse Særnummer Kina 2010 Aktuelt 04 Fokus: Optur til Barack Obama. Kina 2010 Det kinesiske eksperiment Vanvittig vækst og hæsblæsende urbanisering er blot nogle karakteristika ved Kinas forvandling – et eksperiment, der udfordrer ikke blot landet selv, men hele verden. Følg vores reportagehold gennem fire kinesiske storbyer. SIDE 10 06 Netværk: Dansk-kineseren Humphrey Laus globale netværk. 08 Velkommen til Kina: Se kortet over de kinesiske regioners udvikling og se, hvor danskerne har placeret sig. 10 Rejsen gennem det ny Kina: Følg Berlingskes reportagehold gennem Kina 2010 – til Chonqing, Chengdu, Beijing og Shanghai. 20 Mærsk: APM’s toplobbyist i Kina, Jens Eskelund, fortæller om samspillet med Kinas myndigheder. 24 Fortalt i billeder: Hverdagsliv i Kina fortolket af fotograf Søren Bidstrup. 30 Advarsel: Tag Kina alvorligt, siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Beijing. 34 Analyse: Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til? 36 Vild arkitektur: Se arkitektfirmaet BIG’s mange Kina-projekter. 44 Kopiering eller ej: Kinas copypaste-syge er aftagende, mener danske Kina-kendere. 46 Strategi: Danske virksomheder har skiftet strategi fra simpel outsourcing til satsning på kinesiske kunder. 47 Guide: Se listen over 42 store danske virksomheders aktiviteter i Kina. 52 Milliardæren: På under ti år har Shi Zhengrong skabt en milliardformue på solceller. 56 Foto og fakta: Tre temaer i billeder og tal. LIVSSTIL 63 Kina på bog: Nyttige bøger om Kina. 64 Expo 2010 i Shanghai: Se et udpluk af de mest spektakulære pavilloner ved verdensudstilllingen i maj. 66 Smag på Kina: Kinesiske kvalitetsrestauranter i København. Guide til danske firmaer Efter 12 år i Kina Se listen over de store danske virksomheders aktiviteter i Kina. Her Novozymes’ forskningsafdeling i Beijing. SIDE 47 “Min fornemmelse er, at vi ikke har set noget endnu,” siger Mærsks toplobbyist Jens Eskelund om udviklingen i Kina. SIDE 20 FORSIDEFOTO: SØREN BIDSTRUP FOTOS: SØREN BIDSTRUP OG REIMAR JUUL
- 3. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 3 fra redaktionen AF PIA FUGLSANG BACH Redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin Kunsten at fatte Kina Særnummer: Kina er en uprøvet kombination af handlekraftigt autokrati og kapitalisme. Riget er råt, balstyrisk og alligevel æggende. Samtidig truer stanken af kloak og kemikalier med knockout. De tre beskrivelser er hentet fra vores store reportage om Kina lige nu (side 10). Om Kina 2010. Ganske vist fra vidt forskellige sekvenser i fortællingen, men ganske rammende i forhold til vores budskab: Kina er et kæmpe-eksperiment, som udfordrer ikke bare landet selv, men hele verden. På udgivelsesdagen for dette særnummer af Berlingske Nyhedsmagasin er det præcis en måned siden, at erhvervsredaktionen på Berlingske sendte to journalister og en fotograf til Kina for at jagte svaret på spørgsmålet: “Er Kina en trussel eller en mulighed for Danmark og danske arbejdspladser?” Fire byer og adskillige interviews senere er det indlysende, at spørgsmålet er for enkelt formuleret. Kina, der er tæt på at blive verdens næststørste økonomi, byder på masser af muligheder. Men ingen kan svare på, om eksperimentet holder. Kan Kina komprimere mere end 200 års udvikling i Vesten til blot 30 år? Det er svært at fatte, men ét er sikkert: Kina har ikke tænkt sig at slippe speederen. Med Mærsk-chef Jens Eskelunds ord: “Selv om vi tror, vi har set meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil se de næste 10 år.” pfb@berlingske.dk Berlingske Nyhedsmagasin NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010 PRIS: KR. 75,00 UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA SÆRNUMMER KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46 SIDE 52 Advarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30 Kina 2010 SIDE 10 Kr. 75,00 euro10 5 708593 331017 00011 BRIEFING Hvad skriver de internationale erhvervsmedier om på lederplads? The Economist er ikke begejstret for USA’s sundhedsreform, Wall Street Journal mener, at yuan-snakken er malplaceret, og The Times frygter en britisk strejkebølge. En dyr regning Yuan ikke syndebuk Strejkesignaler Sundhedsreform: Voldsom dyr og fuld af mangler – Barack Obamas sundhedsreform er stadig værd at have, men kun lige. Den vil koste tæt på en billion dollar over de næste ti år, en enorm sum penge til enhver tid og lige nu en hjerteflimmerfrembringende udsigt, når det amerikanske budgetunderskud sluger næsten 11 procent af BNP, og arbejdsløsheden ligger urokkeligt fast på næsten ti procent. Den tager kun tentative skridt til at få styr på de ubønhørligt voksende omkostninger i sundhedssystemet, som presser både erhvervslivets og borgernes budgetter og truer med at overvælde statsbudgettet. Den spilder en gylden chance for at flytte væk fra en betalingsmodel, der opfordrer læger til at ordinere for meget og for dyrt. Mildt sagt en stor skuffelse. Valuta: Som om verdensøkonomien ikke var skrøbelig nok, virker USA og Kina opsat på at tænde ild i en god gammeldags valuta- og handelskrig. Skal man tro USA’s politikere og virksomheder, er yuan’en ganske enkelt kilden til alverdens økonomiske problemer. Hvis bare kineserne vil lade yuan “flyde”, så skal alt nok løse sig og “ubalancerne” i det globale handelssystem forsvinde. Men det hviler på en basal misforståelse. Der findes jo ikke et frit marked for valutaer – de kontrolleres reelt af et kartel af centralbanker. Utallige lande har koblet deres valutaer til dollar, og med euroen er det meste af Europa gået over til et fastkurssystem – ikke for at få handelsfordele, men fordi stabile kurser gavner økonomien. Storbritannien: Det seneste årti har været en periode med relativt gode forhold mellem arbejdsmarkedets parter i Storbritannien. Men den epoke er måske ved at slutte, når de uundgåelige nedskæringer i det offentlige system for alvor begynder. Senest har British Airways’ 12.000 mand store kabinepersonale strejket, og transportforbundet RMT har varslet en storstrejke blandt jernbanearbejdere til påske. Det er nok naivt at tro, at strejkerne ikke indvarsler mere af samme skuffe. Paradoksalt nok er fagforeningerne mere magtfulde end i tidligere generationer, fordi de har konsolideret sig i super-forbund – med ledere, der står til venstre for regeringen og håber at præge Labour-partiets fremtid. De vil gøre livet sværere for erhvervslivet. Og de vil skyde sig selv i foden.
- 4. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 4 mennesker Fokus AF ANDERS HEERING Barack Obama UGENS CITAT 1 “Jeg er villig til at se på andre mekanismer, hvis ikke det lander på mit bord i denne her uge” TROELS LUND POULSEN (V), skatteminister, om bankernes tøven med at udlevere transaktioner med udenlandske skattely. UGENS OPTURE SuperBest Sjældent har en ligegyldig fødevarepris og en lokalannonce i Bagsværd fået så stor opmærksomhed. Billedet af fødevareminister Henrik Høegh (V), der hylder SuperBest for at gøre det let at være sund, har fyldt de landsdækkende medier i dagevis. Og mens ministeren har fået kritik, må SuperBest-ledelsen glæde sig over billig og endelig positiv opmærksomhed om kædens fødevarer. “This is a big fucking deal,” lød det fra vicepræsident Joe Biden. Og det var da også svært ikke at lade sig rive en smule med, da den amerikanske præsident tirsdag underskrev sin hidtil største politiske sejr. Efter et års intens kamp for sin sundhedsreform lykkedes det Barack Obama at gennemføre, hvad mange af hans forgængere har måttet opgive. Selv om der måtte handles i korridorerne, og der stadig ligger masser af forhindringer forude, er den politiske sejr indiskutabel. Det har været en god uge for Obama. Alf Duch-Pedersen I ugevis har de danske erhvervsmedier varmet op til en dramatisk generalforsamling i Danske Bank, hvor bestyrelse og direktion skulle ristes for deres rolle i bankens nedtur. De ventede protester fra især Danske Bank Aktionærforening udeblev da heller ikke, men formand Alf DuchPedersen formåede med tålmodighed og høflighed at trække sig stærkt ud af konfrontationen. UGENS NEDTURE. UGENS CITAT 2 “Mange mennesker har det forkerte indtryk, at den kinesiske regering er bange for internettet. Men det er faktisk lige modsat” QIN GANG, talsmand for Kinas udenrigsministerium om styrkeprøven med Google. Klaus Riskær Pedersen Henrik Høegh Først var det helt fint at reklamere for SuperBests lokale fødevarepris – og så var det ikke. Det er ikke ligefrem et elegant indtryk, den nyudnævnte fødevareminister har efterladt sig i den forgangne uge, hvor han blev sat på plads af sin statsminister. Det uheldige indtryk bliver forstærket af, at Henrik Høegh langt fra er den eneste minister, der er endt i den type problemer. Ja, han har været her før. Men det har altså været en rigtig skidt uge for den højt profilerede iværksætter, der i øjeblikket rusker tremmer i Sdr. Omme. Berlingske Business’ artikel om et ejendomskøb til 50 mio. kr. midt i København fik tre banker til at gå på jagt efter gammel gæld for 78 millioner kroner inklusive renter. Nu er Klaus Riskær Pedersen erklæret personlig konkurs og samtidig tvunget til at ændre sin retorik over for bankerne, som han håber kan se fornuft i at lade ham drive sine forretninger videre. FOTOS: MANDEL NGAN, JENS NØRGA ARD L ARSEN, BA X LINDHARDT OG HENRIK MONTGOMERY Christian Clausen I samme uge, som han blev kåret til Danmarks bedst betalte bankdirektør, må Nordeas topchef acceptere en bøde på 44.000 kr. for ikke at have oplyst i tide, da han i maj sidste år købte Nordea-aktier for mere end 300.000 kr. Selv om Christian Clausen med en årsløn på mere end 12 mio. kr. nok skal finde pengene, klinger en insider-bøde ikke godt i samme sætning som bankdirektør.
- 5. Spar op iSydinvest BRIK Afkast i 2009: 116,1 %*) Rådgiver i Sydinvest BRIK, Pauli Laursen, er kåret som den bedste porteføljemanager i Europa. Titlen er givet for Pauli Laursens indsats på Emerging Markets i 2009. Han blev valgt som nr. 1 ud af 160 europæiske porteføljemanagere. Sydinvest BRIK blev etableret i 2004 med tanke på den langsigtede økonomiske udvikling i de fire lande Brasilien, Rusland, Indien og Kina, og inden for Emerging Markets er disse lande stadig i favoritklassen. Landene nyder godt af strukturelle forandringer, økonomiske reformer og tilførsel af kapital og teknologi. og investeringer i veje, el- og vandforsyning. Samtidig øger den stigende velstand også forbruget, siger Pauli Laursen. I Indien vokser befolkningen, og levestandarden stiger. Hvert år kommer der flere end 10 mio. unge mennesker ud på arbejdsmarkedet. - Det er et aktiv for landet under betingelse af, at der er arbejde at få. Derfor fokuserer Indiens regering på at udbygge infrastrukturen, så virksomhederne får bedre konkurrencevilkår, siger Pauli Laursen. Brasilien og Rusland Indien og Kina Pauli Laursen ser masser af muligheder i verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina: - I Kina vil 300 mio. mennesker over de kommende 10 år flytte fra landet til kystbyerne kystbyerne. Urbaniseringen øger behovet for fast ejendom, bearbejdede fødevarer, transportmidler I Brasilien er realrenten på vej ned, og landet er inde i en positiv spiral: - Det bliver mere attraktivt at låne til investeringer og forbrug. Øgede investeringer i infrastruktur og fabrikker medfører, at økonomien kan håndtere højere vækst ude en inflationspres. Det giver en lavere rente, siger Pauli Laursen. - I Rusland er den politiske duo Putin og Medvedev i færd med at genopbygge landet som en stormagt både økonomisk og politisk k. Bankerne er blevet styrket og nyder godt af russernes opsparingslyst, og derved er det blevet lettere for virksomhederne at optage e lån. Det stimulerer den økonomiske vækst. Der kommer også store indtægter fra eksport af energi og råvarer, som bruge es til stabilisering af økonomien og til investeringer i infrastruktur, siger Pauli Laursen. Pauli Laursen En rådgiver i verdensklasse. Udnævnt til Europas bedste porteføljemanager i 2009 i kategorien Emerging Markets Global. Vi anbefaler rådgivning Det potentielt højere afkast ved at investere i Emerging Markets-lande afspejler den forholdsvis høje risiko, der er ved at investere i økonomier med en højere vækst. Oplysningerne i denne annonce må ikke betragtes som rådgivning eller vejledning, og investeringer i Sydinvest BRIK bør ikke baseres udelukkende på informationer indeholdt i denne annonce. Vi anbefaler derfor, at du taler med din rådgiver, før du investerer. Sydinvest BRIK’s afkast kan svinge meget, og i de enkelte år kan afdelingen give betydelige negative afkast. Afdelingen henvender sig derfor til vækstorienterede, risikovillige investorer med en investeringshorisont på minimum 5 år. Se mere om BRIK og andre nye markeder fx Fjernøsten og Latinamerika på sydinvest.dk Flere oplysninger Bestil vores brochure på tlf. 74 37 33 00, på sydinvest.dk eller sms BRIK til 1241. Tænk langsigtet Sydinvest BRIK investerer i flere end 130 forskellige selskaber og tilbyder en spredning, som er helt afgørende, hvis du ikke vil være afhængig af, hvordan enkeltselskaber klarer r sig. Sydinvest anbefaler, at du bruger afdelingen som supplement i din portefølje. SPECIALIS T PÅ EMER SYDINVES GING MARK ETS T FJERNØST EN – SYDINVES T SYDINVES T BRIK – SYDINVES AFRIKA & MELLEMØ STEN T LATINAME RIKA Husk prospektet kt t Der er offentliggjort et fuldstændigt og et forenklet prospekt for Investeringsforeningen Sydinvest, som også omfatter Sydinvest BRIK. Prospektet kan vederlagsfrit downloades på hjemmesiden sydinvest.dk eller rekvireres hos Sydinvest Administration A/S, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00. *) Pr. 31/12 2009. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast. Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00. Spar op i Sydinvest BRIK og tillad dig lidt mere ... 15208 Sydinv ann BRIK 210x280.indd 15208_Sydinv_ann_BRIK_210x280.indd 1 d 210x280.indd 0 16/03/10 11:16:43 6/0 /03/10 11:16:43 3
- 6. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 6 mennesker netværket AF ANDERS ROSTGAARD PR HUMPHREY LAU 43 år. Gift med Fijacka med hvem han har to børn. Stilling: Direktør for Grundfos China. Uddannelse: Civilingeniør fra DTU i 1989 og HD i organisation i 1992. Karriere: 1992: Ansat i Kampsax ( i dag Cowi) med fokus på bl. a. forretningsudvikling. 1994-1998: Udstationeret som første mand i Kina for Novo Nordisk. 1998-1999: Direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Risgaard. 1999: Ansvarlig for Novozymes’ salg af enzymer til læderindustrien. 2002: Ansvarlig for salg af enzymer til tekstiler. 2005: Ansvarlig for Novozymes’ globale satsning på bioethanol. 2006: Direktør for Novozymes i Kina. 2008: Direktør for Grundfos i Kina. Tillidshverv: Formand for Det danske Handelskammer i Beijing; bestyrelsesmedlem i Danish Chinese Business Forum i Danmark; bestyrelsesmedlem i Touchdiva Europe A/S Lønudviklingen i Kina testes af i netværket Direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, bruger sit netværk til helt konkrete udfordringer i et land, hvor ikke alting forløber efter kendte manualer. E r der forskel på netværket hos en topleder i Danmark og en topleder i Kina? Måske ikke ved første øjekast, men formentlig i brugsværdien. I et land, hvor udviklingen går stærkt, og alt er mere omskifteligt, kan et spørgsmål om lønregulering meget let ryge ud som sms til fortrolige i netværket, fortæller Humphrey Lau: “I begyndelsen af 2009 var det svært. Kiggede man på konsulenthusenes halvt år gamle lønstatistikker, lå anbefalingerne på 10 pro- cent i gennemsnit,” siger Humphrey Lau, der fik svar på sin sms, hvilket viste, at den reelle lønudvikling lå på omkring 0-5 procent i kølvandet på krisen. Netværket er vigtigere i et land som Kina. “Vi har en meget vovet satsning herude, og derfor er det vigtigt at følge, hvordan andre oplever udviklingen,” siger Humphrey Lau, der bl.a. har lagt sit netværk i faste rammer i form af bl.a. en vinklub. Og han lader også gerne andre få adgang til netværket. “Jeg vil gerne bygge bro,” siger han. anrb@berlingske.dk VENNER I Humphrey Laus mere personlige vennekreds indgår flere kendte navne. En af de meget nære venner er Christian Overgaard, chef for ingrediensproducenten Christian Hansen’s Asia Pacificdivision og baseret i Shanghai. Han og Humphrey mødtes i sin tid på samme linje på DTU, og begge valgte kinesiske karriereveje og har begge arbejdet i samme virksomheder. En anden er barndomsvennen Morten Borup, en del af Heibergs Dessertcirkus.
- 7. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 7 NOVO-VERDENEN Steen Riisgaard Anne-Marie Skov Allan Warburg Mogens Terp Paulsen Jeppe TranholmMikkelsen Dan Friis MENTORER Før Humphrey Lau satte sig i direktørstolen for Grundfos på 51. etage i Raffles City-bygningen i Shanghai, lå en stor del af karrieren hos Novozymes og Novo Nordisk. Han arbejdede blandt andet samme med tidligere udviklingsdirektør i Novo Nordisk Knud Aunstrup, der i 1995 etablerede Novo Nordisk i Kina med bl.a. Humphrey Lau på holdet. På flere måder har Aunstrup præget Humphrey Laus karriere, bl.a. som indgang til stillingen som direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Riisgaard, der i dag også er en del af netværket, selv om Humphrey Lau i 2008 kvittede jobbet hos Novozymes. Fra tiden i Novo er der flere navne, som han stadig møder: Den succesfulde pharma-iværksætter Jan Møller Mikkelsen fra Ascendis Pharma A/S og kommunikationsdirektør Anne-Marie Skov fra Carlsberg. Humphrey Lau har benyttet og benytter stadig flere mentorer. En af dem er direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten Petersen, tidligere adm. direktør hos både Carl Bro samt Birch & Krogboe. Faktisk tilbød han Humphrey Lau et job hos Carl Bro, da Lau afsluttede sin uddannelse, men den unge kandidat afslog og søgte i stedet til Kampsax, fordi selskabet var i Hong Kong. En anden mentor er tidligere koncerndirektør i Danske Trælast Peer Voigt, som er svigerfar til Laus barndomsven Morten Borup (Heibergs Dessertcirkus). “Ham bruger jeg meget til sparring i ledelsesmæssige sammenhænge,” siger Humphrey Lau. KINA Selv om en stor del af Humphrey Laus karriere er foregået i andre lande end Kina, bærer netværket tydeligt præg af tilstedeværelsen her i flere omgange. Helt tilbage midt i 1990’erne mødte Humphrey Lau Allan Warburg, der dengang solgte Mars-chokoladebarer for ØK, og senere med ubegribelig succes etablerede Bestseller i Kina. Derigennem opstod også et nært bekendtskab med den anden Bestseller-partner, Dan Friis: “Han er en knivskarp analytiker og strateg. Jeg får meget modspil fra de to Bestseller-stiftere i Kina,” siger han. Blandt de andre tætte sparringspartnere i Kina er Danfoss-chef Mogens Terp Paulsen, managing director Jens Eskelund fra Mærsk og ISS-chef i Kina Peter Trampe, der – som Humphrey Lau – er formand for et af de danske handelskamre i Kina. Blandt de nære Kina-venner hører også ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen: “Jeppe er ikke alene en god samarbejdspartner for Grundfos, men også en personlig ven.” De deler interessen for god vin og antikke møbler. Jan Møller Mikkelsen ”Vi har en meget vovet satsning herude, og derfor er det vigtigt at følge, hvordan andre oplever udviklingen” HUMPHREY LAU, direktør, Grundfos China Lars Holten Petersen Peer Voigt DIVERSE Humphrey Laus netværk er mere end Novo og Kina, og han trækker på en del andre personer i forskellige kredse. Han fortæller, at navnene nævnt i dette netværksportræt kun er de personer, som han rent faktisk jævnligt taler med. En af dem er stifteren af Foss A/S, Nils Foss, der i dag er formand for DanishChinese Business Forum. Statsministeriets klimarådgiver, ambassadør Bo Lidegaard, kender Humphrey Lau også – en relation, der blev knyttet, da Anders Fogh Rasmussen deltog på en konference arrangeret af bl.a. Humphrey Lau om miljøvenlige teknologier i Kina i 2007. Til den blandede netværksgruppe hører også Danske Banks nye kommunikationsdirektør, Eva Hald, som tidligere var pressechef hos Novozymes og ansvarlig for PR vedrørende Nozozymes satsning på bioethanol, som Humphrey Lau stod i spidsen for. Nils Foss Eva Hald Bo Lidegaard FAMILIE Humphrey Laus lillesøster, Pui Ling Lau, er heller ikke ukendt i det offentlige rum. I dag er hun adm. direktør for Lindø Offshore Renewables Centre, som skal omforme den gamle Lindøværft-grund til et nyt, grønt videnscenter. Hun har tidligere været sekretariatschef i Statsministereriet under Poul Nyrup Rasmussen (S) og stået i spidsen for effektiviseringer i Kongehuset. F O T O S : B O L I D E G A A R D , S Ø R E N B I D S T R U P, K E L D N A V N T O F T , N F, R U N E E V E N S E N , J A K O B B O S E R U P O G B E N T M I D S T R U P Pui Ling Lau
- 8. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 8 kina 2010 Velkommen til Kina 2010 Kina står på spring til at blive verdens anden største økonomi, men hvor ligger truslerne og mulighederne? Vi har besøgt de fire byer Beijing, Chengdu, Chongqing og Shanghai for at jagte svaret. KINA I VÆKST Urumqi <9 procent 9-10 procent 10-11 procent 11-12 procent 21,3 mio. 26,3 mio. >12 procent INDBYGGERTAL 1.316 mio. K I N A 5,5 mio. 4 BYER VI HAR BESØGT Beijing Chengdu 2,9 mio. Chongqing Shanghai Lhasa BYER MED DANSKE VIRKSOMHEDERS KINESISKE HOVEDSÆDER 1 Anqing: 2 Beijing: 28,4 mio. 3 4 5 6 7 8 9 Changzhou: Chongqing: Hong Kong: Qingdao: Nanjing: Ningbo: Shanghai: 10 Suzhou: 11 Xiamen: 12 Zhuhai: KINA 500 km Grafik:
- 9. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 9 38,3 mio. Harbin 34,1 mio. Changchun 37,6 mio. 27,3 mio. 24,1 mio. 6,2 mio. Shenyang Hohhot 43,1 mio. 2 16,9 mio. Beijing 11,8 mio. Tianjin 69,9 mio. Taiyuan Yinchuan Shijiazhuang 6 Qingdao 94,2 mio. Lanzhou Xining 61,4 mio. Zhengzhou Xian 76,8 mio. Nanjing Changzhou 94,3 mio. 3 7 Hefei Wuhan Chengdu 81,4 mio. Hangzhou Chongqing Nanchang 51,2 mio. Changsha 44,0 mio. 63,8 mio. Guyang Fushou 36,0 mio. 11 Xiamen Kunming 48,2 mio. 45,4 mio. Nanning Guangzhou 95,4 mio. Zhuhai 12 Haikou 37,9 mio. Shanghai 8 Ningbo 1 Anqing 57,1 mio. 4 4 9 10 Suzhou 8,5 mio. Hong Kong 5 7,0 mio. 0,5 mio. Kilde: Research: 18,9 mio.
- 10. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 10 kina 2010 GO WEST: Millionbyen Chongqing er udvalgt af regeringen for at skabe vækst i Kinas vestlige og tidligere forsømte regioner.
- 11. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 11 Eksperimentet Kina blomstrer på grund af en særegen og uprøvet kombination af handlekraftigt autokrati og kapitalisme. Det er et kæmpe eksperiment, som udfordrer ikke bare landet, men hele verden. Tag med Anders Rostgaard, Søren Springborg og Søren Bidstrup til et Kina, hvor der handles resolut, fordi der hele tiden opstår nye presserende behov.
- 12. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 12 kina 2010 AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG FOTO: SØREN BIDSTRUP A llerede efter få timer i millionbyen Chongqing i det centrale Kina åbenbarer byen ubarmhjertigt Kinas massive udfordringer på mikroplan. For det første levner bagagerummet i taxaerne i Chongqing ikke længere plads til bagage. Forklaring: En naturgasbeholder fylder det meste af bagpartiet, fordi bystyret for to år siden beordrede, at alle taxaer skulle skifte til naturgas for at mindske afhængigheden af olie og kul. For det andet støber kinesiske bygningsarbejdere i øjeblikket store betonfundamenter til tre nye kæmpebroer over floderne Yangtze og Jialing. Forklaring: Trafikmængden i byen eksploderer. På det helt nære plan udstiller en millionby som Chongqing i det centrale Kina åbenlyst landets udfordring i disse år: En eksorbitant vækst. Landet slukker i overført betydning den ene brand efter den anden – og nye brande opstår konstant. Vokseværket er ikke gratis. Til de store makroudfordringer hører problemer som mangel på energi, drikkevand og frisk luft. Kinas komplet uprøvede eksperiment med at komprimere 200 års udvikling i vestlige lande til blot 30 år i Kina får mest af alt landet til at minde om en gigantisk motor, som hele tiden presses til at køre hurtigere, men som sluger olie, brændstof og nye reservedele – og mange gange skal disse reservedele først opfindes. Holder maskineriet? Overalt i verden forsøger eksperter at vende og dreje den kinesiske tigerøkonomi. Udviklingsland? Eller supermagt? Senior director hos A. P. Møller Mærsk, Jens Eskelund, der har boet i Kina i 12 år, hører til dem, der har lært at være varsom med at spå om Kinas fremtid. “En ting, man lærer herude, er at blive meget ydmyg om at spå om Kinas fremtid,” siger han og henviser til den endeløse række af dommedagsprofetier, som alverdens medier i dekader har været fyldt med. Chongqing – regeringens udvalgte bystat Rally-kørsel i det voksende vest: Med 80 kilometer i timen i myldretidstrafikken suser taxaen ud på broen over Jialing mellem den nordlige og sydlige del af Chongqing. 100 meter længere fremme står trafikken bomstille. Trafikproppen bekymrer tilsyneladende ikke chaufføren i taxaen uden sikkerhedsseler. Han øjner snart et snævert hul mellem en bus og en bil og forsøger opportunistisk, dyttende og aggressivt at krænge den kinesiske bil imellem. Sådan er Chongqing: Rå, balstyrisk og alligevel æggende. Et resultat af den kinesiske regerings Go West-strategi, som handler om at fremmane vækst i landets vestlige og tidligere forsømte regioner i bestræbelserne på at konvertere endnu flere af den godt 1,3 milliard store befolkning fra fattig til rig. Ifølge konsul og handelskommissær på det danske generalkonsulat i Chongqing, Hans Halskov, udvikler den kinesiske regeringssatsning på de vestlige regioner sig i øjeblikket hurtigt. Og virksomheder med interesse i at få en fod inden for på det kinesiske marked kan – i hvert fald i et stykke tid endnu – høste mange lavthængende frugter. Men det kræver en adfærdsændring, vurderer Hans Halskov: “Virksomheders valg af lokationer er ofte irrationelle. Man gør, som andre virksomheder gør, og mange danske virksomheder befinder sig i Shanghai og Beijing. Men der er lønningerne og huslejerne stigende,” fortæller han fra den lille stump Danmark på 30. etage i en af byens kontor-skyskrabere, der hele tiden skyder op. Store udenlandske virksomheder øjner da også mulighederne i Chongqing i disse år. Siden 2006 er antallet af globale Top 500-virksomheder fordoblet i byen. Investeringerne er vokset fra godt fem mia. kr. i 2007 til 20 mia. kr. i 2009. Med til det nye Chongqing hører en stor banegård i den nordlige bydel, hvorfra hurtigtoget afgår mod byen Chengdu i nordøstlig retning – og endnu et af Kinas eksempler på nybygget, effektive infrastrukturkoncepter, som landet håber på at dygtiggøre sig så meget i, at det åbner for eksportmuligheder. Chengdu – det højteknologisk centrum Med high speed til Chengdu: Om bord på hurtigtoget. Det skærer sig igennem det kuperede landskab, der også er et udstillingsvindue mod det fattigere Kina. Næste stop Chengdu. Mens Chongqing er en regeringsudvalgt bystat med særlige privilegier som bl.a. lavere energipriser, er Chengdu hovedstaden i Sichuanprovinsen, der ligger i mild konkurrence med Chongqing om at tiltrække vestlige investeringer. Chengdu ligger langt fra floder og anden transport-infrastruktur og satser derfor på højteknologi. A.P. Møller - Mærsk etablerede i november en helt ny afdeling i Chengdu. Dels et it-servicecenter, dels et kundeservicecenter for logistikforretningen Damco. Dygtig og forholdsvis billig arbejdskraft fra byens 43 universiteter hører til hovedforklaringerne i valget af lokation. Victor Jansson, der er vice president i Tianfu Softwarepark, peger på, at lønningerne og huslejen er væsensforskellig fra Kinas sydøstlige kystbyer: “Lønningerne i området ligger generelt 30 procent lavere end i eksempelvis Shanghai, og lokalelejen ligger på en femtedel,” fortæller han. Den danske professor Per Jenster sammenligner udviklingen i området KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 13. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 13 omkring Chengdu – der spillede en vigtig rolle i tidernes morgen under Silkevejens storhedstid – med udviklingen i Californien for 80 år siden. “Dengang var der ikke mange i det østlige USA, der spåede Californien mange chancer. Det er det samme med Kina og Chengdu netop nu,” siger han. Store virksomheder som SAP, IBM og det indiske outsourcingselskab Wipro er da også rykket til Chengdu, som modnes i Kina-fart, hvilket også i denne kinesiske by lægger et massivt pres på trafikken, som snegler sig af sted. Beijing – nærheden til centalregeringen Metropol på steroider: To og en halv times flyrejse i nordøstlig retning mod Beijing sender ikke bare passagererne ind i et andet og noget koldere klima, men også til en by i skærende kontrast til Chongqing. Beijing er Kinas supermetropol – poleret op af den kinesiske olympiademaskine. Men den store vækst sætter også sit præg ved en fodslæbende trafik. Ud over nye ringveje skal trafikanter opsluges af nye metrolinjer, og udbygningen går stærkt. I 2003 var der der tre metrolinjer, i dag er der ni, og i 2010 forventes 10 ny linjer at være klar. Beijing tiltrækker nemlig også kinesiske virksomheder til hovedstaden, fordi det gavner dem at ligge tæt på centralregeringen. Vindmøllefabrikanten Goldwind flytter i øjeblikket sit hovedkvarter fra provinsen Xinjiang i det nordvestlige Kina til et udviklingsområde en times kørsel uden for Beijing. At være så nær regeringsbyen opvejer ulemperne ved at skulle konkurrere om de noget dyrere medarbejdere, som til gengæld tiltrækkes og fastholdes med gode vilkår. Det nye domicil byder eksempelvis på fodboldbane, gymnastiksal og klatrevæg: “Det må du gerne skrive, og vi er ved at bygge en anden ny fabrik i Beijing – der er også en svømmehal,” fortælle Thomas Yao, pr-direktøren hos Goldwind, som hører til et af Kinas håb inden for grøn økonomi, og som sidste år voksede med 66 procent og nu har hede drømme om eksport. Men er Goldwind blot båret frem af Kinas protektionisme og forsøget på at fremme nationale virksomheder? Direkte adspurgt om emnet svarer Thomas Yao: “Vi agerer på lige fod med udenlandske virsksomheder,” fastslår han og mener ikke, at Goldwinds vilkår er mere favorable. Han peger på, at udenlandske virksomheder har muligheden for at slutte sig sammen med kinesiske partnere: “Og den kinesiske regering anser sådanne joint ventures med kinesiske virksomheder for gunstige,” siger han. Kina skaber grøn værdikæde: Goldwind er blot et eksempel på, hvor- BOOM: Trafikken og byggeriet eksploderer i Chongqing, hvor der støbes fundamenter til hele tre nye broer over floderne Yangtze og Jialing.
- 14. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 14 kina 2010 FORURENING: Smoggen hænger over Beijing, men det er intet mod stanken af kloak og kemikalier i havnebyen TEDA 150 km uden for metropolen. dan Kina i øjeblikket stormer frem teknologisk – vel at mærke uden kun at hvile på kopiering. På den danske ambassade i Beijing forsøger handelsråd Alexander Schultz at holde trit med den hastige udvikling, som hele tiden stiller nye krav til danske virksomheder, der i økonomier med langt lavere vækstrater naturligvis drives frem i et noget andet tempo. Goldwind er et godt eksempel på en af de virksomheder i Kina, som danske virksomheder kan få gavn af at samarbejde med. “De fleste af verdens vindmøller produceres i dag i Kina, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Derfor er det helt nødvendigt for de danske underleverandører til vindindustrien at komme til Kina,” fortæller han. Og med ordene “at komme til Kina” mener han en etablering og engagering i Kina. “Alt går stærkt. Den ene dag møder du måske en repræsentant fra et firma, og så kræver han et møde i næste uge. Så nytter det ikke noget at sige, at du først kan om fire uger, næste gang du er i Kina, for så vælger virksomheden formentligt bare en anden leverandør,” siger Alexander Schultz om det krav til engagement, som Kinas brutale vækstøkonomi stiller til omverdenen. Kinas hjerne og hjerte: Hektisk? Sådan virker alt i Kina. Men der er lommer i det store land, der vidner om en tradition med ro og feng shui. Den Himmelske Freds Plads lige præcis i midten af Beijing er et godt eksempel. Bevogtet, naturligvis, og rundt omkring står militærpersonel med skumslukkere, hvis utilfredse borgere eller andre vil demonstrere vrede ved synlige ildspåsættelser på pladsen; som det er sket flere gange før. Fredspladsen er Kinas hjerte. Monstrøse regeringsbygninger omkranser pladsen. Det er inde bag disse tykke mure, at premierminister Wen Jiabao og præsident Hu Jintau styrer Kina med stor handlekraft. For nylig med ekstra mange initiativer, på grund af afholdelsen af det årlige møde i Kinas Nationale Folkekongres (NPC) og Det Kinesiske Folks Politisk Rådgivende Konference (forkortet CPPCC). Kinas eksorbitante vækstrater dikteres fra møder som disse; men det er også på disse møder, at Kinas store udfordringer som en konsekvens af væksten sættes på dagsorden. I begyndelsen af marts var følgende bl.a. på agendaen: Forskellen mellem rig og fattig, de hårdhændede tvangsflytninger af befolkningen og ikke mindst de ømme relationer til USA, der nager, lod man forstå på et citat fra talsmand Zhao Qizheng i China Daily: “Det kræver to chauffører. Amerikanerne burde vide det. Kina har også kontrol over rattet, speederen og bremsen. De to chauffører må tale med hinanden for at køre bilen. Ellers kører den galt.”
- 15. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 15 Manglen på pressefrihed: Ganske vist er ovenstående plukket fra kinesiske medier, som langt fra er underlagt samme pressefrihed som i vesten. Som den danske og frie presses repræsentanter i Kina undrer man sig derfor ofte over en noget anden vinkling af historierne. For eksempel beskrev China Daily i begyndelsen af marts kommunistpartiers afstandtagen fra hårdhændede tvangsflytninger, mens der i samme artikel blev brugt masser af plads på at fortælle, at tvangsflytninger er til folkets bedste som helhed og ofte er uundgåelige som en konsekvens af et land med øget velstand. Problemet med den manglende pressefrihed er et eller andet sted, mener kritikerne, at Kina åbenlyst ser ud til at fungere okay uden; væksten og velstanden blomstrer, så hvorfor reparere på noget, der fungerer? Beijing – den forurenede havneby Kinas sodede afkroge: Én af de historier, som de kinesiske myndigheder ikke ligefrem har travlt med at fortælle, er historien om landets massive forureningsproblemer. Men historien er umulig at overse, hvis man bevæger sig lidt væk fra Beijings OL-renoverede gader og ud i forstæderne – ud til industriområderne. Overse er måske for meget sagt. Lugtesansen fanger forureningsproblemet længe før synet. Kort tid efter exiten fra det elegante højhastighedstog, der på små 40 minutter bringer passagererne de cirka 150 kilometer fra Beijings centrum ud til havnebyen TEDA, truer lugten af kloak og kemikalier med at knockoute lugtesansen. Nuvel. Det er måske også naivt at forvente sig for meget af en by, hvis navn kun er en forkortelse for Tianjin Economic Development Area. Men synet af en sort flod, hvorover dampene hænger tungt i den morgenkolde frostluft, kræver flere sekunders bearbejdning i en dansk hjerne, før det helt begribes, at floden langs byens motorvej benyttes som én stor åben kloak. Og hjernen bliver sat på overarbejde i løbet af den to timers køretur fra byens banegård til dagens mål: Novo Nordisks kinesiske fabrikker, der er placeret i området. Som udskibningshavn for Beijing – og som tungindustriområde for Kinas traditionelle industri – er forureningen i området overvældende. Overalt ser man kraftværker, gigantiske industrianlæg med pulsende skorstene og lastbiltrafik, der får enhver dansk myldretidskø til at virke som en søndagstur på landet. Bedre bliver det ikke, når man vover sig væk fra indfaldsvejene og ind i den bykerne, der virker malplaceret her i verdens industrinavle. Brostenene, der engang var lysegrå, er forlængst farvet sorte af smog, og man risikerer konstant at miste fodfæstet på de fedtede, svovlbelagte sten. Forståelsen rammer en. Et sted som TEDA forklarer, hvorfor den kinesiske regering har sat forureningsbekæmpning øverst på dagsordenen – og at man i befolkningen beskriver forurening som et af landets største problemer. Men det står også klart, at selv om kineserne har vedtaget nogle af verdens mest ambitiøse grønne vækstpakker, så er der lang vej endnu. Destillation gange otte: Tag bare Novo Nordisk udfordringer som eksempel. Den danske medicinalgigant valgte TEDA som hjemsted for en ny insulinfabrik, da området som en del af forureningsbekæmpelsen tilbyder vestlige firmaer med grønne profiler favorable økonomiske vilkår. Derudover trækker det selvfølgelig, at det kinesiske marked for insulin forventes at boome i de kommende år. Men besparelserne og markedsmulighederne ved at være til stede i Kina er da også velkomne, for at tackle forureningsudfordringerne i TEDA er ikke billigt. “Vandet her i området er så forurenet, at vi må destillere det langt flere gange end på vores andre an- læg rundt om i verdenen. Helt op til otte gange må vi destillere vandet for at sikre os,” fortæller Roger Raph, konstruktionsansvarlig for Novo Nordisk nye insulinfabrik i Kina, der skal være produktionsklar i 2013 og koster op mod 2,3 mia. kr. at opføre. Shanghai – satsningen på grøn energi Kinesiske helte gør Kina grønnere: Problemer som dem i TEDA slipper Kina ikke af med lige foreløbig. Men at det alligevel virker sandsynligt, at Kina om få år er langt grønnere, end det er i dag, skyldes ikke mindst mennesker som Dr. Zhengrong. Doktoren – der er professor i elektroteknik – står bag en af verdens mest effektive solcelleteknologier. Selv om det er overskyet, da vi ankommer til Dr. Shi’s selskab Suntech i byen Wuxi lidt vest for Shanghai, er der gang i elektricitetsproduktionen fra det enorme solcelleanlæg, der udgør facaden på Suntechs nyopførte hovedkontor. Verdens hidtil største solcelleanlæg monteret på en bygning – lyder det stolt fra en medarbejder. Og stoltheden bliver ikke mindre, da medarbejderen ihærdigt fortæller om Dr. Shi’s baggrund. Professoren, der er født i Kina, men uddannet på University of New South Wales i Australien, er nemlig lidt af en helteskikkelse. Ikke kun for de ansatte hos Suntech, men for hele den kinesiske befolkning. En af verdens grønne helte, som det amerikanske magasin Time har kaldt ham. Hans teknologi – der er langt foran de fleste vestlige solcelleproducenters teknologi – er måske på vej til at revolutionere verdens energiforsyning. I Tyskland går solcellerne fra kinesiske Suntech som varmt brød. Og i USA, hvor selskabet er børsnoteret, er gennembruddet lige om hjørnet, lader professoren forstå. Uanset hvad, så har solcellerne allerede revolutioneret Dr. Shi’s
- 16. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 16 kina 2010 liv. Han blev født ind i en fattig landarbejderfamilie. I dag er han god for et to-cifret milliardbeløb. “Jeg har været ufatteligt privilegeret. Jeg behøver aldrig mere arbejde for pengenes skyld. Når jeg går på arbejde i dag, er det for at udvikle mit firma, for at gavne mine ansatte og for at gavne Kina. Kina er på vej til at ændre sig fra at være en fattig nation, der levede af industri, til at blive en innovativ nation, der med tiden skal blive selvforsynende med grøn energi. Jeg håber, at mine egne børn vil fortsætte den udvikling. Også selv om de bliver født til helt andre vilkår, end jeg blev,” siger Dr. Shi. Beijing – den højtuddannede arbejdskraft Strikt skolegang gavner: Tilbage i Beijing. Her bor en af de kinesere, der på en mere jævn måde er med til – skridt for skridt – at ændre Kina fra en industrination til en innovativ nation. Hvor Dr. Shi måske er en af klodens grønne helte, så er 36-årige Guifang Wu en af hverdagens kinesiske helte. Ingeniøruddannet ph.d. og ansat i danske Novozymes’ kinesiske division bidrager hun til at give Kina et ry som et land med en stor masse af højt kvalificeret veluddannet arbejdskraft. Med 500.000 nyuddannede ingeniører at tage af om året, er talentmassen stor. Og når man ansætter en kinesisk forsker er der gode chancer for, at man får en ihærdig arbejdskraft. “Kinesere arbejder meget hårdt og committer sig til opgaven. Vi arbejder gerne ekstra for at nå i mål. Vi kommer fra et skolesystem, der er meget strikt, og du skal have meget i hovedet for at bestå,” siger hun. Novozymes er da også stærkt tilfredse med selskabets kinesiske ansatte. I 15 år har Novozymes bedrevet forskning i landet, og i dag tæller lønningslisten omkring 100 kinesiske forskere. “Vi ser det ikke som en outsourcing. Men det er en strategi for Novozymes, at vi gerne vil have en kinesisk forskningsenhed. Kina er et kæmpe marked, og når vi vil være en global spiller, så er det også nødvendigt, at vi er til stede med forskning. Vores forskning i Kina er målrettet det kinesiske marked, men mange af vores forskningsprojekter kører vi i globale projekter,” siger Michael Fredskov, landechef for Novozymes i Kina. Danske op- og nedture: Grundfos udgør et andet godt eksempel på, at danske virksomheder også kan drage nytte af udviklingen i Kina, selv om historien ikke altid er forgyldt. Grundfos leverede i mange år tocifrede vækstrater i Kina, primært baseret på salg af pumper til vestlige virksomheder, der etablerede fabrikker i Kina, men så kom den økonomiske krise, og det ændrede flere ting: “Sidste år begyndte vi året med INGENIØREN: Guifang Wu, senior manager hos Novozymes, sammen med datteren Haifan. Wu er med til at give Kina et ry som et land med højt kvalificeret arbejdskraft.
- 17.
- 19. ƒŒ †ƒŠ’ Œ—ƒ‡’°Œ ŊĐ ‰‹‘’ „ ‹’ˆ“ŒŠ‡‘’ƒ ‡ ‡Œ‚Ē … “‚ŠŒ‚Đ Œ‹‰‘Žƒ‹‡ƒƒ †‘ “‚”Š…’ƒ „†Œ‚Šƒƒ ʼnŎĐ Ē ʼnŏĐ ‹’‘ ʼnŇňŇĐ ƒ ‚ƒŒ ‡ ”ƒ‘ “‚‘’‡ŠŠ‡Œ… …Œ‘‰ƒ ‘Œ’Đ ‚ƒ ‘‰Š ’£Œ‰ƒ‘ Œ—’č ƒ ‚ƒ’ …‚ ‡Œ‘Ž‡’‡Œ ’ ‘ƒ †”‚Œ Œ‚ƒ † ’£Œ‰’Đ Đƒ‰‘Đ ‘‹ Œ ‡’°Œ ‘‰€ƒ ƒŒ €‡Š ‘‹ €ƒ…ƒˆ‘’ƒ ŠŠƒ ‘‹ ‘ƒ ‚ƒŒĐ “Š‚ „ ‡ŒŒ”’‡Œč ‹‡ŠˆÖ€ƒ”‡‚‘’†ƒ‚ … ‰Öƒ…Š£‚ƒĐ … ‹ƒ‚ ‰£Š‡… ƒ‘Žƒ‰’ „ ‚ƒ ’Œ‰ƒ … ‡‚ƒč ‘‹ ”‰’ƒ €ƒ“Œ‚‡Œ… ƒŒ…Œ…Đ ƒ ‚ƒŒ Œ—ƒ ‡’°Œ Ŋ ‡ ”ƒ‘ “‚‘’‡ŠŠ‡Œ… ‡Œ‚ƒŒ ‘ Š£Œ…ƒĐ
- 20.
- 21.
- 22. ʼnŋŐ ĥ ŋŊ ōŋ ōŋ ŇŇ
- 23. ġ ĥ ňŋŏ ĥ ŊŌ Ŋň ŎŇ ŏŇ Đ Đ
- 24. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 18 kina 2010 STIMULUSPAKKER: Bygningsarbejder i bystaten Chongqing, som regeringen støtter med bl.a. lavere energipriser. en katastrofe – det største lavpunkt i Kina. Men det vendte i slutningen af året, hvor vi indhentede meget af det tabte,” siger adm. direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, der fortæller, at en ny og faktisk bedre situation opstod efter krisen. “Især på grund af stimuluspakkerne her i Kina oplever vi nu pæne tocifrede vækstrater igen. Og det interessante er, at væksten nu er drevet af lokalt forbrug bl.a. på grund af stimuluspakkerne til bl.a. til byggeri,” fortæller Humphrey Lau. Han havde som mange af sine kolleger frygtet, at midlerne i stimuluspakkerne primært ville gå til billigere kinesiske leverandører med lavere kvalitetsstandarder. Tværtimod: “Regeringen har presset på for, at det nu én gang for alle skulle gøres ordentligt og energibesparende. Og vi har været så heldige at komme på regeringens positivliste,” fortæller Humphrey Lau. Et Kina med endnu mere fart?: På godt og ondt er der fuld kraft på Kina. Og der er sket en masse alene i løbet af de seneste ti år. Nærmer vi os en kølning? Chef for Mærsks afdeling for regeringsrelationer i Beijing, Jens Eskelund, ankom til Kina for 12 år siden og har været med gennem hele Kinas renæssance. Det har draget ham. Og det har gjort ham ydmyg i forhold til at spå om Kinas fremtid. Men en ting er han overbevist om: Selv om vi tror, at vi har set meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil se i de næste ti år, lyder det bestemt: “Kina er på mange måder nødt til at tænke nyt. Hvordan får vi løst de store udfordringer,” siger han, stopper op et sekund, for derefter at forsætte: “Der er en masse spændinger, som Kina skal adressere. Det bliver spændende. Og jeg tror, vi kommer til at se en udvikling, der måske ikke er helt, som vi har forestillet os på grund af dimensionerne.” “Man taler om megabyer. Shanghai vokser til et sammenhængende byområde med måske 50-70 millioner mennesker. Kina kommer altså til at fremvise ting, der er historiske. Og så er der hele spørgsmålet om den stadigt voksende økonomiske vægt i Kina: Hvordan vil det falde ud? Og hvordan vil Kina finde sin plads i verden?” spørger han. Salutten sætter bogstaveligt et punktum for rejsen til Kina. Jens Eskelund starter sin Audi A6 med manuelt gear, så han kan fragte os igennem Beijings gader til lufthavnen, som var han en af de indfødte taxachauffører. anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 25. Hvad er dinbedste projektløgn? ”Jeg blev kidnappet til polterabend og vågnede op på toget til Hamborg!” Del din bedste projektløgn og vind! Hvad er den bedste (værste?) undskyldning, du nogensinde har hørt i løbet af et projekt? Bilen brød sammen? En har sovet for længe? Eller måske “hunden spiste mine projektnotater”? Deltag i vores konkurrence og sørg for at sprede din bedste projektløgn. Det kan gøre dig til den stolte ejer af en iPhone 3GS! Deltag på www.projectplace.dk!
- 26. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 20 KINA 2010 Mærsk vil tæt på det kinesiske styre A. P. Møller - Mærsk hægter sig på den kinesiske vækstmaskine i kraft af tætte og nære relationer til det kinesiske styre, som er blevet meget mere lydhør over for virksomheder. Mød rederiets lobbyist i Kina, Jens Eskelund. AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING E n tjener ruller en lille bakkevogn ind i møderummet på restauranten. På toppen hviler en velstegt and. Rituelt begynder tjeneren at par- tere kræet. “Den skæres i præcis 90 stykker,” fortæller Jens Eskelund, efter at han på kinesisk lige har tjekket fakta om denne Peking-ands skæbne med en af rummets kvindelige tjenere. At vi mødes til frokost med chefens for A. P. Møller – Mærsks kontor for regeringsrelationer og PR i Beijing i et lille lukaf på en restaurant, er ikke revet helt ud af Jens Eskelunds vanlige kontekst. Møder med myndighedsrepræsentanter kan sagtens foregå på denne måde, og møder hører til en af Jens Eskelunds hovedbeskæftigelser som chef for kontoret med ansvar for regeringsrelationer, for lobbyisme, licenser og tilladelser. Som en stor spiller på det kinesiske transportmarked har det betydning at være i tæt dialog med myndighederne – ikke mindst i et land, hvor udviklingstakten er sat på “fuld kraft frem”. Heldigvis er dialogen blevet lettere med årene, fortæller han: “På det område er der sket meget. For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhederne. I dag inviteres vi til dialog, selv om vi sommetider godt kunne ønske os en længere høringsfase,” fortæller Jens Eskelund. Frontløber: På lobby-fronten hører Mærsk formentlig til en af frontløberne blandt danske virksomheder i Kina i kraft af selskabets lange historie i landet. Mærsk anløb første gang en kinesisk havn i 1924, og i 1928 etablerede rederiet sin første service mellem USA og Fjernøsten med anløb i Shanghai. Siden er engagementet vokset, og der er kinesiske eksportvarer i en tredjedel af rederiets containtertransporter. Jens Eskelunds egen historie hos Mærsk og i Kina er kun 12 år gammel, men i nyere kinesisk historie er det faktisk lang tid. Et minde fra hans første entré i Kina i 1998 sætter tingene lidt i relief. Dengang blev han hentet af sin kinesiske svigerfar i en bedaget russisk Volga og indlogeret i en et-værelses lejlighed, hvor damer med røde armbånd adviserede ham om, hvornår det var på tide for ham at forny sit visum. Hans ”For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhederne. I dag inviteres vi til dialog” JENS ESKELUND, lobbyist i Kina for A.P. Møller - Mærsk. kone blev spurgt, om hun var gravid, og blev af damerne erindret om, at hun kun måtte få ét barn. “På den måde er det helt tydeligt, at myndighederne har trukket sig tilbage og tilladt en højere grad af personlig frihed,” fortæller han. Linket mellem Jens Eskelunds personlige historier og Kinas historie fortæller mest om, hvor stærkt udviklingen går i Kina, og hvorfor et kontor med fokus på regeringsrelationer spiller en central rolle for Mærsk i Kina. “Det handler om at have kontakt til de rigtige folk, om at have fingeren på pulsen og forstå systemet. På
- 27. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 21 det punkt har Kina ændret sig. Alt er mere transparent, mere åbent, og der er vilje til dialog. Vi mødes jævnligt med myndighederne for at høre, hvad der sker – og forstå, hvor der er udvikling,” siger han. Kontakt om toldregler: For nylig blev toldreglerne eksempelvis reguleret. Her spillede Mærsk med, fortæller Jens Eskelund: “En succeshistorie har været vores samarbejde med toldmyndigheder om de nye toldregler. Man laver regler, der svarer til USA’s, ud fra sikkerhedshensyn; det vil sige, at man indberetter manifester til toldmyndighederne 24 timer før ankomst ligesom i USA. Vi og andre rederier har været i meget konstruktiv dialog om, hvordan det kan gøres effektivt,” fortæller han. En væsentlig brik i den kinesiske vokseværksmaskine har været og er fortsat at lytte til virksomhederne. Vokseværket resulterer nemlig løbende i samfundsmæssige strækmærker og styret arbejder målrettet for at dæmme op for de værste problemer. Eksempelvis kræver regeringens såkaldte Go West-strategi, som drejer sig om at udvikle det vestlige Kina, at transport til og fra det vestlige Kina skal være sikker og økonomisk. “Vi har fokuseret meget på at slå til lyd for at få forbedret transporten på floderne, for det er vejen frem i stedet for trucks. Nu sker der også meget på jernbaneområdet. Tidligere – og i et vist omfang stadig – har der været underkapacitet, og så har man prioriteret ud fra følgende liste: Energi, passagerer og fragt. Det vil sige, at skal et kulkraftværk bruge kul, så må passagererne vente. Og er der et kinesisk nytår, så må containeren vente. Det er svært at leve med, at man lige pludselig ser 50.000 iPods bliver parkeret i en container i Centralkina i tre uger,” siger han.
- 28. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 22 KINA 2010 NYT KONTOR: A.P. Møller - Mærsks logistikdivision, Damco, har netop etableret nyt kontor for kundeservice i storbyen Chengdu i Vestkina. Åbning mod vest: Jens Eskelund fornemmer, at åbningen mod det vestlige Kina bliver stadig større, hvilket Mærsk selv drager nytte af. For ni måneder siden underskrev Damco – A.P. Møller - Mærsks logistik-division – og Maersks Global Service Centres en kontrakt med bystyret i Chengdu i Sichuan-provinsen om at etablere et nyt kontor for dels Damcos kundeservice, dels et fælles servicecenter for Mærsk-gruppen. “Det, der sker lige nu, er næsten parallelt til udviklingen, da vi oprindeligt så en udflytning til Kina. Både lønniveauet og det generelle omkostningsniveau – husleje og lønninger – er steget i de østlige egne. Derfor giver det mening at flytte ind i landet,” siger han. Således er centralregeringens massive investeringer i Vestkina ved at bære frugt: “I et eller andet omfang – i hvert fald i forhold til kvaliteten – er det lykkedes de vestlige regioner at overhale nogle af kystområderne. Kontoret i Chengdu er fuldt på højde med, hvad vi kunne finde i Shanghai og Beijing til en lavere samlet pris,” fortæller han. ”Min fornemmelse er, at vi ikke har set noget endnu” JENS ESKELUND, lobbyist i Kina for A.P. Møller - Mærsk. MÆRSK I KINA A.P. Møller - Mærsk linjerederi, Maersk Line, anløb første gang Kina i 1924, og i 1928 etablerede rederiet sin første service mellem USA og Fjernøsten med anløb i Shanghai. De samlede aktiviteter i Kina omfatter nu flere end 100 repræsentationer i over 40 kinesiske byer. Maersk Logistics har flere end 10 kontorer. Virksomhedens havneoperatør, APM Terminals, driver otte havneterminaler, og Maersk Container Industry fremstiller containere og kølecontainere på sine fabrikker i Qingdao og Dongguan. Modenheden i Kina kommer også til udtryk på en anden måde. Andelen af ansatte med vestlig baggrund – de såkaldte expats – svnder langsomt ind. Mærsk satser på veluddannede kinesiske medarbejdere. “Det er en naturlig udvikling og et sundhedstegn, at vi har været i stand til at udvikle medarbejdere, der kan overtage de funktioner, som vi tidligere har måttet sende udlændinge ud til. Sådan skal det være, hvis vi skal konkurrere. Ikke kun på grund af expat-omkostninger, men også på grund af viden om markedet. Og tænk bare på den sprogbarriere, der er herude, og hele forståelsen for markedet,” siger han. Får den kinesiske vækstmaskine Mærsk-gruppen til at rykke andre og mere logistik-relaterede aktiviteter til Kina – så som detailhandel? Jens Eskelund sidder ikke med svaret og henviser til ledelsen i København. Men hans personlige holdning til Kina er klar: “Spørger du mig, så er Kina næsten interessant på alle fronter. Min egen betragtning er en lille smule, at alle folk taler om, hvor meget der er sket i Kina siden 2000. Men min fornemmelse er, at vi ikke har set noget endnu,” siger han. anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 29. KURSUS, KONFERENCE ELLERFEST Midt på Sjælland i skønne omgivelser finder du det smukke 4 stjernede hotel og konferencecenter Sørup Herregaard. VÆRELSER OG LOKALER 102 dobbeltværelser alle med bad, tv, minibar og gratis internet. 16 lyse konferencelokaler med plads til op til 550 personer. Restaurant og selskabslokaler med plads til op til 350 i et lokale. KONFERENCER Konferencedøgn 9-9 pr. person i enkeltværelse kr. 1.895,Dagmøde 8-17: DKK 625,- TILBUD: MINIFERIE 3 DAGE Påskeferie: Mellem den 26. marts og den 6. april 2010 Bededagsferie: Mellem den 26. april og 3. maj 2010 Kr. Himmelfartsferie: Mellem den 12. og den 17. maj 2010 Sommerferie: Mellem den 20. juni og den 17. august 2010 2 nætter, 2 x stort morgenbord, 2 middage, dagens 3 retters menu. Kr. 1.275 per person i dobbeltværelse. Under 6 år gratis i forældres seng. Børn Kr.180,- per nat med morgenmad. SHOW OG HERREGAARDSBAL 2010 FINN NØRBYGAARD Lørdag den 18. september og 2. oktober BAMSES VENNER Fredag den 22. oktober SØS KIRSTEN Lørdag den 23. og 30.oktober og fredag den 5. november JAN MONRAD Lørdag den 6. november 2010 Velkomst, middag, show, musik og dans, natmad, overnatning og morgenmad Kr. 1295,- pr. person i dobbeltværelse. Uden overnatning kr. 695,- per person. AKTIVITETER Indendørs billard, airhockey, bordfodbold og dart. Indendørs stor saltvands swimmingpool, sauna og solarium. 2 petanquebaner og minigolf. Parken, haverne, søen og voldgraven, giver mange muligheder for udendørs aktiviteter. Sørupvej 26 · 4100 Ringsted Tlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · hotel@sorup.dk
- 30. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 24 kina 2010
- 31. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 25 22% Årlig vækst i det kinesiske detailsalg. Væksten er nu tilbage på niveauet før finanskrisen. Note: Tal for februar 2010. Kilde: Reuters EcoWin. Billedet er fra gadelivet i Chongqing, hvor der bl.a. flyves med drager. FOTO: SØREN BIDSTRUP.
- 32. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 26 kina 2010
- 33. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 27 91% af kineserne kan læse og skrive. Det tilsvarende tal for Danmark er 99%, mens det for Indien er 61%. Kilde: CIA World Factbook. Billedet er fra Beijing Book Center. FOTO: SØREN BIDSTRUP.
- 34. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 28 kina 2010 800 MIA. KR. Anslået årligt beløb der bliver brugt på ulovlig gambling i Kina. Kilde: Telegraph. Billedet er fra Chongqing ved Jialing- floden. FOTO: SØREN BIDSTRUP.
- 35. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 29 KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 36. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 30 KIna 2010 Pas på Varnæs-attituden Det går ikke at undervurdere Kina, lyder advarslen fra Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. “Man skal passe på ikke som i tv-serien Matador at have en “familien Varnæs”-attitude til den kinesiske Mads Skjern, for den kinesiske Mads Skjern har fart på,” siger han efter tre år i riget i midten. AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING D a Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, for tre år siden flyttede ind i ambassadørboligen i Beijing, blev det drøftet, om der var behov for en ekstra mur i ambassadørboligen. Selv var den nyudnævnte Kina-ambassadør lidt i tvivl, men efter noget tid besluttede han, at det ville være en god idé. “Så lod jeg et ord falde en eftermiddag om, at vi skulle sætte muren op. Næste dag, da jeg gik til frokost, stod der en mur. To dage senere var den pudset og malet. Det er et meget håndgribeligt eksempel på det nære plan på det, man ser i samfundet, at ting går stærkt, og at der er meget kort fra tanke til handling,” siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen. I anledning af, at han til maj flytter til Bruxelles i en ny rolle som EU-ambassadør, trækker Jeppe Tranholm-Mikkelsen en streg i sandet i forhold til sine observationer i Kina. For her går alt stærkt – i et særligt Kina-tempo. Men hvad er der egentlig sket i løbet af de tre år, han har repræsenteret Danmark i Kina? Spiller Danmark godt nok med? Hvordan bør vi afbalancere vores kritik af overtrædelser af menneskerettigheder med ønsket om at spille med på udviklingen? At ambassaden tager opgaven Kinas udvikling alvorligt, hersker der i hvert fald ingen tvivl om. I løbet af de seneste år er ambassaden i Kina vokset til Danmarks største. Og det er netop her, på ambassaden i det nordøstlige Beijing, at vi møder ambassadøren. Hvad var dit første indtryk af Kina? “Det stærkeste ved at komme til Kina og bo, det er, at man oplever et fantastisk dynamisk samfund, hvor alle arbejder hele tiden, og hvor folk er utroligt ambitiøse og har stor tro på fremtiden. Den fremtidsoptimisme og vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv og sine børn er drivkraften – og der er 1,3 mia. mennesker, der i varierende grad tænker på den måde.” Hvad har slået dig mest? “Kina er jo en kompleks virkelighed. Når jeg bliver spurgt om, hvad der har slået mig mest, så er det denne utrolige arbejdsomhed, vilje, ambition og tro på fremtiden. Det er også en vilje til at udvikle samfundet – den enkeltes vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv. Men der er også regeringens ambition om at udvikle samfundet, som har været meget fattigt – i visse henseender et udviklingsland. I første omgang blev Kina til verdens fabrik. Dernæst udviklede Kina sig til at blive verdens største marked, og snart bliver Kina verdens største vidensamfund. Det er den ambition, som regeringen har, og som den følger med stor determination.” Men tingene går stærkt. Vækker den hastige udvikling bekymring? “Der er også vanskeligheder i den kinesiske udviklingsmodel, og det er udfordringer, som kineserne er sig bevidste om. Miljøet har ikke haft godt af udviklingen de seneste 30 år. Det er de begyndt at gøre noget ved. Der er også stor ulighed i Kina mellem de østlige dele og de vestlige dele af landet – og der er stor forskel på individniveau, når man måler på indtægtsfordeling. Det er også et samfund, som har problemer med menneskerettighederne. På den måde er det et samfund med mange aspekter. Men grundlæggende er det et utroligt dynamisk samfund, som vil vokse økonomisk i betragtelig tid ud i fremtiden.” Hvor meget vil Kina vokse? “Jeg tror på, at Kina bliver verdens største økonomi mellem 2020 og 2030. Allerede i år bliver det verdens næststørste økonomi. Det har konsekvenser, at den kinesiske model både udvikler sig stærkt og har så stor KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 37. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 31 konkurrencekraft. Kina vil spille en større rolle, og Kina ser ikke på samme måde på verden i alle spørgsmål, som vi gør.” Hvordan navigerer man som ambassadør og bevarer balancen mellem at fastholde danske værdier og udnytte mulighederne? “Det strategiske valg er der fra dansk side bred enighed om – nemlig at vi er nødt til at engagere os med Kina. Kina forsvinder ikke, selv om vi lukker øjnene. Udviklingen her i landet er i høj grad drevet af en intern dynamik, så den eneste vej frem er at engagere sig i bred forstand. I og med at vi gør det, så tror jeg også på, at vi kan yde vores beskedne bidrag til at præge udviklingen. Jeg tror på, at vi gennem samarbejde bliver klogere på kineserne, men også at de bliver klogere på os. Det er til gavn for begge parter.” Strategien er altså at knytte os til Kina og spille bold? “Ser man på det mere grundlæggende og kigger på de seneste 30 år, så har den almindelige kineser fået et bedre liv – økonomisk. Men den almindelige kineser har også opnået større individuel frihed til at træffe de almindelige valg, som man gerne selv vil træffe. Så som hvad man skal studere, og hvilket arbejde man drømmer om. Det er klart, at det er en kamp. For mange er det svært, og ikke alle har penge. Men grundlæggende er der blevet lukket op for en individuel frihed, der ikke var der før.” Hvis du ser tilbage på dine tre år i Kina, hvad er så de største forandringer? “Forandringerne ser man i dagligdagen. Man er måske på sommerferie og kommer tilbage og ser i en retning: ’Hov, der er kommet højhus, der ikke var der før.’ I de tre år, vi har været her, er der sket meget i den kinesiske selvforståelse og i Kinas rolle i verden. Sådan noget kommer gradvis med en større økonomisk vægt, hvor der naturligt følger en større international rolle. Der har alligevel været nogle ryk. BEIJING I MARTS: Efter tre år på posten rykker Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe TranholmMikkelsen, videre til Bruxelles.
- 38. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 32 kina 2010 F OTO : R O L F KO N O W, S C A N PIX noget påvirker også Kina i retning af at have interesse i, at der er fred i verden, og at tingene fungerer. Ellers har det negativ virkning, også på Kina.” MADATOR: Bankdirektør Varnæs (stående) ignorerede alt, alt for længe opkomlingen Mads Skjern(længst til højre), før han til sidst måtte se ham ved højbordet. Et ryk var olympiaden, hvor Kina fik lejlighed til at vise hele verden, at man havde udviklet sig fra at være et traditionelt udviklingsland. Men endnu vigtigere har krisen været. Allerførst var kineserne en lillebitte smule selvtilfredse over, at ’læreren havde fået et problem’ – henvendt til USA. Men hurtigt gik det op for dem, at det her også påvirkede Kina. Og jeg tror og håber, at denne oplevelse har bevirket, at Kina er blevet mere opmærksom på, at landet ikke er en ø i verden. Den umiddelbare selvtilfredshed blev hurtigt vendt til bekymring, fordi Kina er afhængig af resten af verden.” Hvad tænker du her helt konkret på? “I første række eksporten, men ikke kun den. Kina bliver gradvis mere afhængig. Vi har i mange år haft stærk interesse i fred i Mellemøsten. Den får kineserne også. For kort tid siden læste jeg i en avis, at Kina sidste år blev største importør af olie fra Saudi-Arabien. Sådan Er vi i Danmark – i betragtning af Kinas hastige udvikling – langt nok i forhold til Kina? “Vi kan komme videre og bør komme videre. Selv om mange virksomheder har set mulighederne ved at etablere sig, handle med Kina eller etablere forskning og udvikling, er det nok ikke alle, der fuldt ud har udnyttet mulighederne. Eksempelvis kan salg til den købedygtige kinesiske forbruger, som i dag køber luksusvarer, tøj, smykker, design og møbler, udnyttes bedre. Feltet forskning, udvikling og uddannelse er også vigtigt – og vi kan udnytte samarbejdsmuligheder på disse områder endnu bedre end i dag. Udviklingen er meget hastig i Kina. Det er vigtigt, at vi agerer hurtigt, for ellers bliver vi overset, og så vælger kineserne at samarbejde med andre.” Men er der behov for et ændret syn på Kina for at opnå disse muligheder? “Det vigtigste budskab er lige nu, at vi alle bør være opmærksom på udviklingen i Kina. Skal jeg formulere det lidt catchy, så skal man passe på ikke at have en familien Varnæs-attitude til den kinesiske Mads Skjern, for den kinesiske Mads Skjern har fart på.” Hvorfor sidder du med denne fornemmelse? “Jeg tror, de fleste herude sidder med den følelse. På afstand kan alle læse statistikker og se, der sker noget vigtigt. Men når man lever her og går rundt i Kina, får man ind på kroppen denne dynamik og fornemmelsen af, at selv om ting kan gå galt – der er spændinger, problemer i den kinesiske model, ting, der ikke lever op til vores standarder – så er der så meget dynamik, at samfundet vil udvikle sig hastigt en betragtelig tid endnu. Og dermed vil Kina komme til at udvikle sig hurtigere på den internationale scene, end vi tror. anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk JEPPE TRANHOLM-MIKKELSEN 47 år. Gift med Birgitte Karnøe Frederiksen. Sammen har de to børn. Stilling: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet Uddannelse: 1990: MSc (Internationale Relationer), London School of Economics. 1992: cand.scient.pol., Aarhus Universitet. Karriere: 1992: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet. 1995: Ambassadesekretær, Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles. 1998: Konsulent i Statsministeriet. 2001: Kontorchef, Udenrigsministeriet. 2003: Ambassadør, stedfortrædende Fast Repræsentant, Danmarks Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles. 2007: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet (indtil januar 2010 også Danmarks ambassadør i Nordkorea).
- 39. KUNSTEN AT FORSTÅ KINA Kinastår på spring for at blive verdens anden største økonomi. Hvad er mulighederne? Er Danmark med? Deltag i Berlingske Medias konference torsdag 8. april kl. 16.00-19.00. Program Pris: 650 kr. 16.00 - 16.10 Velkomst: Derfor har Berlingske Media sendt en redaktion til Kina. Sted: Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K 16.10 - 16.45 Eksperimentet Kina: Forandringerne i Kina lige nu. Oplæg ved Berlingske journalisterne Anders Rostgaard og Søren Springborg, der netop har været på reportagerejse i Kina. Tilmelding: Businessliv.dk Konferencen arrangeres i samarbejde med Danish-Chinese Business Forum 16.45 - 17.15 Fra produktion til innovation: Derfor skal du tage Kina alvorligt. Oplæg ved Verner Worm, professor, Asia Research Center, CBS. 17.15 - 17.30 Pause 17.30 - 17.45 Det kinesiske forbrugermarked: Fremtidens vækstmotor lokalt og globalt. Oplæg ved Tom Jensen, Generalsekretær, Danish-Chinese Business Forum 17.45 - 18.15 Dansk verdensarkitektur i Kina: Brug det voksende marked for serviceydelser. Oplæg ved Bjarke Ingels, arkitekt og leder af BIG. 18.15 - 18.45 Forskning og udvikling: Kinesiske talenter som en vigtig innovationsfaktor. Oplæg ved Per Falholt, executive vice president, Novozymes. 18.45 - 19.00 Spørgsmål og afrunding Bjarke Ingels, BIG
- 40. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 34 analyse Globalt AF UFFE GARDEL journalist på Berlingske Nyhedsmagasin En kolos på porcelænsfødder Vækst kan man få ved at betale folk for at grave huller i jorden. Det bliver bare ikke en ret holdbar vækst. Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til? M TRUSLER MOD KINAS ØKONOMI Økonomer og andre iagttagere peger på en række trusler mod Kinas vækstmirakel: Værdiløse infrastrukturprojekter Stor offentlig gæld Prisboble på ejendomsmarkedet Dominerende statssektor Undertrykkelse af privatforbruget Aldrende befolkning åske ligger sandheden om Kinas økonomiske mirakel et sted i det Indre Mongoliet. Et sted, som det officielle internetsite China Today for et par år siden beskrev som beliggende “en halv times kørsel syd for Dongsheng via den brede Tianjiao South Road”. For tre år siden var det en ødemark; i dag er det det nye politiske, kulturelle, finansielle, videnskabelige og uddannelsesmæssige centrum i den nye by og samtidig et industrielt tyngdepunkt.” Velkommen til Kangbashi, en by i det Indre Mongoliet, en af Kinas nordligste, største og hurtigst voksende provinser; heroppe voksede BNP sidste år med 16,9 procent. Men et besøg i Kangbashi efterlader indtrykket af, at noget er galt. Deres skribent har ikke selv været der, men det har det anerkendte amerikanske tidsskrift Foreign Policy, hvis medarbejder i sidste måned gav denne beretning: ”Kangbashi er bygget i halsbrækkende fart på kun fem år og er en topmoderne by fuld af arkitektoniske underværker og skulpturparker. Der mangler kun én ting: mennesker. Byen (…) har stået overvejende tom, siden den blev færdiggjort, bortset fra det imponerende rådhus. Den er et Grand Canyon af tomme monolitter. Som et paradoks, der kun er tænkeligt under det nuværende økonomiske system, er Kangbashi i stand til på samme tid at være et vækstcenter og en spøgelsesby.” ”Kangbashis otteetages bibliotek har et computerrum med omkring 100 spritnye pc’er, men jeg så kun en biblioteksassistent og to teenagedrenge, som spillede computerspil,” beretter Foreign Policys medarbejder, som har svært ved at tro på myndighedernes påstand om, at befolkningstallet allerede har rundet 50.000: ”Det virker ikke sandsynligt, eftersom antallet af fodgængere på gaden overgås af antallet af gadefejere,” skriver hun. Vækst: Hvad foregår der? Hvorfor har regionsregeringen brugt en formue på en by uden indbyggere? TV-stationen Al Jazeera var forbi Kangbashi allerede i november sidste år, og på YouTube kan man se et indslag fra den imponerende, men temmelig tomme by. Og vi får også en forklaring på, at der opføres byer som denne mange steder i Kina i disse år: ”Hvem vil være den borgmester, der rapporterer, at han ikke opnåede otte procents BNP-vækst i år? Det er der ingen, som har lyst til. Så systemet giver et incitament til at bygge. Hvis det er den nemmeste måde at opnå væksten på, så bygger man,” forklarer den amerikanske økonom Patrick Chovanec, som er professor ved Tsinghua-Universitetet, til tv-stationen. Ifølge Al Jazeera er de fleste af lejlighederne i Kangbashi faktisk allerede solgt, men ikke til folk, der vil bo i dem. De bliver købt som spekulation, og netop frygten for, at spekulation er i færd med at skabe en prisboble på det kinesiske ejendomsmarked, optager en del økonomer. En ny rapport fra Verdensbanken noterer, at ejendomsmarkedet i hvert fald er ophedet; gennemsnitsprisen i 36 store byer er steget 32 procent fra januar 2009 til januar 2010. Andre økonomer peger dog på, at kinesiske ejendomme ikke er særlig hårdt belånte; kun 50 procent af et gennemsnitligt ejendomskøb er lånefinansiseret. Huller: Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for væksten er usundt? Som bekendt kan man få BNP til at vokse, ved at staten hyrer arbejdere til at grave huller i jorden og kaste dem til igen, og et land i krig kan godt opleve stigende BNP, fordi der produceres mere krigsmateriel. Det betyder ikke, at der ikke nedbrydes værdier, og Kangbashi er angiveligt ikke det eneste eksempel på tvivlsomme infrastrukturprojekter udført af kinesiske provinsregeringer. Kina har de seneste år skræmt mange i Vesten, men måske er forestillingen om Kina som stormagt bygget på myter. “Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for væksten er usundt?”
- 41. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 35 SUPERVÆKST: Indre Mongoliet er en af Kinas hurtigst voksende provinser, men også et billede på den efterhånden bobleagtige kinesiske økonomi. F O T O : N ATA L I E B E H R I N G / B L O O M B E R G N E W S Gæld: Om væksten er sund eller ej, så sker den for lånte penge, og den voksende offentlige gæld er endnu en overset svaghed i den kinesiske økonomi. De officielle tal ser pæne ud; den offentlige gæld er angiveligt kun på 21 procent af BNP. Men sandheden er muligvis en anden. Kina er opdelt i 22 provinser – Indre Mongoliet er en af dem – og fem autonome regioner, og deres pengeforbrug er der ikke meget styr på fra Beijing. Forsøg på at få det hæmmes af, at provinserne lader investeringerne foretage af investeringsselskaber kendt som UDIV’er – Urban Development Investment Vehicles – som med en lille egenkapital indskudt af provinsregeringen er i stand til at optage store lån i de statslige banker. I nogle tilfælde er selv egenkapitalen i virkeligheden lånte penge, men lokalregeringerne indskyder også byggegrunde, som UDIV’erne kan sælge; vi har altså at gøre med en slags Øresundsselskabet i stor målestok. Ji Kang, en forsker ved det kinesiske finansministerium, skønner, at UDIV’erne har optaget lån for seks billioner yuan, og er det sandt, så svarer det til 18 procent af Kinas BNP. Victor Shih, professor i statskundskab ved det amerikanske Northwestern University, sætter beløbet til små 11 billioner yuan, og i denne måned udsendte Citigroup en rapport, der regner på tallene, ser på igangsatte byggeprojekter og når frem til, at UDIV’erne ved udgangen af næste år vil have en gæld på 12 billioner yuan, mens lokalregeringerne ved siden af vil stå med en gæld på 15 billioner yuan. Citigroup mener selv, at dette skøn er konservativt, men alene de to tal til sammen vil svare til 70 procent af Kinas BNP. Oven i kommer så naturligvis centralregeringens gæld. Tallene er usikre, og der kan være poster, som er talt dobbelt, men alt i alt er det ingen overdrivelse at sige, at har kritikerne ret, er Kina snart lige så forgældet som USA. Og jo flere af pengene, der er gået til “kangbashier” i form af tomme byer og øde motorveje, jo dårligere er mulighederne for at betale gælden tilbage. Hele denne gældsmisere skal naturligvis ses på den baggrund, som en række kritiske økonomer har peget på, nemlig at en masse lempelige bankkreditter er gået til statsvirksomheder, der dermed har trængt den private sektor tilbage, at de kinesiske forbrugere stadig holdes i et jerngreb, blandt andet gennem en valutapolitik, der holder yuan-kursen nede og dermed prisen på importvarer oppe, samt at demografien begynder at modarbejde væksten: I 2025 vil næsten en fjerdedel af befolkningen være fyldt 60. Kinas økonomi er nok stor, men den er næppe stærk. ug@berlingske.dk KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina. LÆS PÅ bny.dk: Globale analyser
- 42. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 36 kina 2010 Kineserne elsker vilde danske ideer Den unge danske tegnestue BIG har stor succes i Kina og Asien. I dag udgør området en tredjedel af selskabets aktiviteter, og stifter Bjarke Ingels planlægger at åbne tegnestue i Hong Kong.
- 43. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 37 KULTURCENTER: Tegnestuen BIG’s bud på et nyt kulturområde i millonbyen Chongqing – 2.000 kilometer inde i Kina. Se også side 29.
- 44. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 38 kina 2010 PROJEKT KINA: Bjarke Ingels leder arkitektgruppen Bjarke Ingels Group (BIG). Flere kinesere er ansat på tegnestuen i København, og virksomheden sender regelmæssigt medarbejdere til Kina. AF SØREN SPRINGBORG OG ANDERS ROSTGAARD FOTO: SØREN BIDSTRUP OG BIG ngelsk, tysk, dansk og kinesisk er blandt hverdagssprogene i Bjarke Ingels’ tegnestue BIG på Nørrebro i København. Også en helt almindelig mandag morgen, hvor en del af tegnestuens 85 arkitekter ellers endnu ikke er mødt på arbejde. Ikke fordi man møder sent på den unge tegnestue, men fordi en stor del af teamet aftenen forinden arbejdede til sent på natten for at nå en hidsig deadline opstillet af en kinesisk bygherre på et afgørende kompleks i Kina. E De kinesiske projekter har nemlig i dag indtaget en central position hos den københavnske stjernearkitekt Bjarke Ingels, der for fem år siden stiftede tegnestuen BIG. I dag udgør projekter, konkurrencebud og byggeopgaver i Kina op til en tredjedel af tegnestuens opgaveportefølje. Det afspejler sig i personalesammensætningen: en tredjedel danskere og to tredjedele udlændinge – primært fra Asien og USA. OL var vendepunktet: At Kina i dag fylder så meget hos BIG, er faktisk kommet bag på Bjarke Ingels, der for to år siden kun havde et enkelt kinesisk projekt på blokken. Dengang havde han mere eller mindre afskrevet det kinesiske marked. “Da jeg gik selvstændig med BIG, var Kina ikke et marked, der havde min interesse. Dengang var Kina mere et sted for de etablerede teg- DANISH EXPO PAVILLON 2010: Den danske pavillon på EXPO i Kina er tegnet af BIG. Pavillonen skal vise danske evner inden for bæredygtighed og er blandt andet bygget, så man kan cykle igennem den på danske bycykler. I midten af pavillonen bliver Den Lille Havfrue placeret. Se også side 64-65. nestuer – et marked, der i høj grad efterspurgte utroligt store ensartede projekter. Den arkitektoniske kvalitet stod på det tidspunkt ikke højt på kinesernes agenda. Men det var, som om der skete et skifte op til olympiaden i 2008,” siger Bjarke Ingels. Han fremhæver bl.a. det olympiske stadion, The Bird’s Nest, som et mesterværk. ”OL i Beijing så nogle af de mest epokegørende arkitektoniske projekter siden OL i München i 1972. Og siden da har modig og ambitiøs arkitektur nydt en fremtrædende placering i Kina, hvilket har vist sig at være lige til højrebenet for os,” fortæller Bjarke Ingels, der tager imod på tegnestuen på Nørrebro omgivet af modeller af firmaets projekter. Blandt andet en skyskraber i den kinesiske millionby Schenzen, der med 96.000 kvadratmeter er blandt tegnestuens store satsninger.
- 45. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 39 SHENZHEN ENERGY MANSION: Et 96.000 kvadratmeter stort hovedsæde for et kinesisk energiselskab. Bygningen skal være blandt de mest energieffektive i verden og tjene som et eksempel for fremtidige højhusbyggerier. Planerne er i den afsluttende fase, og byggeriet forventes snart at blive indledt. Fastlåste kinesere: Kinesernes smag for god og vovet arkitektur kom kærkomment for BIG. Selskabet var indtil for to år siden primært involveret i skandinaviske og europæiske projekter – projekter, der i vid udstrækning blev lukket ned, stort set før man kunne nå at sige ordet “finanskrise”. Det har da også krævet store strategiske ændringer i BIG at tilpasse sig til det nye kinesiske marked. ”Kina er i høj grad et hierarkisk samfund, hvor tingene er meget svære at ændre, når først bystyret eller partiledelsen har sagt god for et projekt. I Europa og USA er vi vant til, at man bliver enige med bygherren om bygningens funktion for så at kunne tilpasse fremtoningen, hvis det bliver nødvendigt undervejs, med udgangspunkt i det værdisæt, man er enige om. I Kina er man meget mere fastlåst om den oprindelige tegning. Det har udfordret os og været noget, vi skulle lære at tackle,” siger Bjarke Ingels. Utrolig hastighed: Der er dog også klare fordele ved kinesernes tilgang til byggeri. Ikke mindst set ud fra et økonomisk og praktisk perspektiv, understreger partner og chef for forretningsudvikling i BIG, Kai-Uwe Bergmann. ”I Danmark går alting sindsygt langsomt, når man skal vedtage nye byggerier. I Kina har man en helt anden og helt utrolig hastighed. Det betyder, at projekterne kommer ud over rampen på en helt anden måde, end vi kender det fra Europa. Det kan være en udfordring, når vi kun får fem uger til at udarbejde et konkurrencebud. Men samtidig gør det projekterne mere overskuelige.” Åbner i Hong Kong: BIG arbejder lige nu på seks kinesiske projekter. Et par af dem er under opførelse, blandt andet den danske pavillon på EXPO i Shanghai, der skal stå klar til verdensudstillingens åbning i maj. Andre er endnu i projektfasen. Projekterne er typisk landet i arkitektstuens ordrebog i kraft af god kontakt til kinesiske partnere. Forretningen i Kina er efterhånden så stor, at BIG påtænker at åbne kontor i Hong Kong. ”I dag flyver vi ansatte til Kina cirka hver 14. dag. Det er i længden uholdbart – såvel økonomisk som i forhold til relationerne til kineserne. Hong Kong har den fordel, at vi derfra ikke blot kan dække hele Kina, men også det øvrige Asien, hvor især Taiwan, Thailand og Malaysia er interessante for os,” siger Bjarke Ingels. anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk
- 46. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 40 kina 2010 PEOPLES BUILDING SHANGHAI: Bygningen er tiltænkt at rumme både hotel, sportsfaciliteter og konferenceplads. Selve formen på bygningen er den samme som det kinesiske skrifttegn for Folket, og den ville dermed blive et vartegn for Shanghai. Bygningen er dog indtil videre strandet, da den tidligere borgwmester, der var fortaler for bygningen, er blevet anholdt for korruption i anden sammenhæng.
- 47. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 41 CHONGQING CIRCUS CITY: BIG deltager i konkurrencen om et nyt kulturområde i den vestkinesiske millionby Chongqing. BIG’s forslag går blandt andet på store udendørs arealer, forskellige scener og kollegieværelser. Konkurrencen er endnu ikke afgjort. Se også side 36-37. BIG Stifter: Bjarke Ingels stiftede tegnestuen BIG i 2005. Ansatte: Tegnestuen beskæftiger i dag 85 ansatte, størstedelen arkitekter. En tredjedel af de ansatte er fra Danmark, resten er fra udlandet – primært USA og Asien. Ekspansion: BIG planlægger at åbne tegnestue i New York og i Hong Kong. Danske projekter: Blandt de mere kendte i Danmark er VM Bjerget i Ørestaden, der er kåret til verdens bedste boligbyggeri, forslag til boliger på Kløvermarken og det kommende søfartsmuseum i Helsingør. Udenlandske projekter: I udlandet har BIG blandt andet gjort sig bemærket med den danske pavillon på EXPO i Shanghai og med nationalbiblioteket i Astana, Kazakhstan.
- 48. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 42 kina 2010 Kineserne kan godt bruge Danmark De kinesiske interesser i Danmark spænder fra olieefterforskning over højteknologi til grillbarer. AF TAGE OTKJÆR G lobaliseringen har sendt danske virksomheder til Kina. Men hvad med trafikken den modsatte vej? Umiddelbart får man let den opfattelse, at for Kina må det handle om, at få så mange kinesiske varer på de danske butikshylder som muligt. Men den kinesiske interesse for dansk økonomi rækker faktisk videre. Det viser en gennemgang af kinesisk ejede eller medejede virksomheder i Danmark, som Berlingske Nyhedsmagasin har udarbejdet på baggrund af dels en opgørelse fra Invest in Denmark, dels søgninger i regnskabsdatabasen Businessview. Kravet er et registreret dansk selskab med en moder eller associeret ejer, der er registreret i Kina. De kinesiske aktiviteter i Danmark er naturligvis langt mindre og for flertallet i langt højere grad i en tidlig eller opstartsfase end danske aktiviteter i Kina. Men der tegner sig alligevel et interessant billede af det kinesiske interessefelt, når de lokale kinesiske restauranter og “spise-her/med hjem” kina-griller er sorteret fra. De kinesiske interesser herhjemme spænder fra olieefterforskning, vindturbiner, forskning og udvikling i vindteknologi til avanceret punkterings-teknologi, kedelproduktion, kemiske fibre, halvledere, shipping og – fyrværkeri. tot@berlingske.dk KINA I DANMARK Virksomheder i Danmark med moderselskab i Fastlandskina, Hong Kong eller Taiwan 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Selskab Active Tools Air China Boiler Works / DP CleanTech Bright Star Fireworks BYD Denmark ChemPartner Europe CITS Travel Denmark Envision Energy Denmark 1) Everbest Foxconn DK HI3G Danmark Holvrieka Danmark HTC Danmark Huawei Technologies Imacon (Hasselblad) LCH Fireworks Lenovo Danmark Mediatek Danmark Ming Yang Wind Power RD1) NCO China Consult OOCL Denmark Penta Shipping Group Sinochem Petroelum Sogo Team (Helios) Tempress Topsil Zyxel Communications Ejer / medejer Active Tools International Air China DragonPower Shanning Limited BYD Shanghai ChemPartner China Int. Travel Service Envision Energy Shanghai Worldbest Co. Foxcon Int. Holding, Hong Kong Hutchison Whampoa Limited China Int. Marine Containers HTC Corp. Huawei Shriro Group Hong Kong Brothers Pyrotechnics Lenovo Mediatek Singapore Pte. Ltd. Guangdon Mingyang Electric G. NCO China Orient Overseas International Cosco Container Lines Sinochem Corporation Sogo Orchids Act. Holdings Co., Hong Kong Sino-American Silicon Prod. Zyxel Comm. Corporation Fra 2) Hong Kong Fastland Fastland Fastland Fastland Fastland Fastland Fastland Fastland Taiwan Hong Kong Fastland Taiwan Fastland Hong Kong Fastland Fastland Taiwan Fastland Fastland Hong Kong Fastland Taiwan Taiwan Hong Kong Taiwan Taiwan Aktivitet Flat-tire-inflation Luftfart Kedler mv. Fyrværkeri Bilproducent Bioteknologi Rejsebureau Vind-turbiner Kemiske fibre Udstyr til 3G telefoni 3G-telefoni Ståltanke Mobiltelefoner Trådløs IT Digitalkameraer Fyrværkeri PC-produktion Elektronisk kommunik. Vind-turbiner Rådgivning Shipping Shipping Olieefterforskning Orkideer Præcisionsinstrumenter Halvledere Netværksudstyr 1) Under opstart. 2) Hhv. Fastlandskina, Hong Kong og Taiwan. Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin. KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Følg Business’ og Berlingske Nyhedsmagasins Kina-hold. FOTO: BRIAN BERGMANN, SASCHA SCHUERMANN, AFP OG PR
- 49. .SMR SYV XIEQWERH JIIP XLI HMJJIVIRGI (Y OER PŸWI QIVI To [[[QE^EVWHO IPPIV VMRK SK L V RŸVQIVI To 1E^EVW MW ER MRXIVREXMSREP SVKERMWEXMSR WTIGMEPMWMRK MR EYHMX EGGSYRXMRK XE ERH EHZMWSV] WIVZMGIW -XW MRXIKVEXIH TEVXRIVWLMT GSZIVW QSVI XLER TVSJIWWMSREPW STIVEXMRK MR GSYRXVMIW 1SVISZIV ZME XLI MRXIVREXMSREP 4VEMX] %PPMERGI SJ [LMGL 1E^EVW MW E JSYRHMRK QIQFIV XLI KVSYT GER EGGIWW XLI WOMPPW ERH ITIVXMWI SJ E JYVXLIV TVSJIWWMSREPW MR ERSXLIV GSYRXVMIWEPP SJ [LSQ EVI GSQQMXXIH XS LMKL IXLMGEP WXERHEVHW ERH XS IGIIHMRK XIGLRMGEP VIUYMVIQIRXW 1E^EVW WXERHW XLIVIJSVI EW E QENSV TPE]IV SR XLI MRXIVREXMSREP WGIRI -XW MRXIKVEXIH TEVX RIVWLMT EPPS[W XLI KVSYT XS TVSZMHI XLI QSWX PSGEPP] VIPIZERX WSPYXMSRW XS ]SYV FYWMRIWW 8LVSYKL E XVYP] TIVWSREPMWIH ETTVSEGL ERH XLEROW XS E GSQTPIXI VERKI SJ WIVZMGIW 1E^EVW MW EFPI XS SJJIV JPIMFPI XEMPSVIH WSPYXMSRW XS PEVKI QYPXMREXMSREP JMVQW ERH WQEPPXSQIHMYQ WM^IH GSQTERMIWEW [IPP EW XS LMKL RIX [SVXL MRHMZMHYEPW 1%%67 7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWMSRWTEVXRIVWIPWOEF ’WXIV%PPI / FIRLEZR ’ 4ME 0MPPIFŸO 7XEXWEYXSVMWIVIX 6IZMWSV
- 50. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 44 kina 2010 Frygten for kopiering er væk Den kinesiske copy-paste syge er tilsyneladende aftagende – i hvert fald ifølge en række danske virksomheder med aktiviteter i Kina. AF SØREN SPRINGBORG OG ANDERS ROSTGAARD FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING G ucci-tasken til et par hundrede kroner og Rolex-uret til en halvtredser kan man stadig få på gadehjørner og på det berømte Silkemarked i Beijing. Og på så godt som enhver indenrigsflyvning i Kina går der ikke mange sekunder fra skiltet med ”Fasten seatbelts” er slukket efter take off, til de kinesiske medpassagerer finder de bærbare computere frem for at sætte den nyeste Hollywoodblockbuster på. Også selv om filmene officielt endnu ikke har haft premiere i hverken europæiske eller kinesiske biografer. Men set fra de globale virksomheders synspunkt er problemet med kopiering og beskyttelse af Intellectual Property Rights (IPR) i dag langt mindre i Kina, end det var for bare få år siden. Det skyldes ikke mindst, at Kina i dag har antaget form af et meget mere modent marked end for bare fem år siden: ”Det er klart, at Kina tidligere har været et sted, hvor man var ekstra på vagt, når det kom til IPR-rettigheder. Det er selvfølgelig stadig noget, vi er opmærksomme på i Kina, men jeg vil ikke sige, vi tager særlige forholdsregler i Kina i forhold til andre lande. Man skal huske på, at flere og flere kinesiske virksomheder prioriterer forskning og innovation og derfor selv er begyndt at prioritere IPR. Det afspejler sig også i regeringens indsats på området,” siger Tom Knutzen, administrerende direktør i Danisco, der henter omkring fem procent af sin omsætning i Kina, og som har opført store fabriksanlæg i landet. Tilfredse ansatte afgørende: Samme vurdering har man hos Daniscos store konkurrent Novozymes, der med omkring 100 forskere ansat i koncernens kinesiske division har lagt store dele af forskningen i Kina. ”For nogle år siden fik vi en ny patentlov i Kina, der er meget mere klar end tidligere og yder langt bedre beskyttelse. Det gør det klart mere effektivt og mindre risikobetonet at arbejde i Kina. Selvfølgelig tager vi almindelige forholdsregler, men det er ikke sådan, at vi går rundt og er mere mistroiske over for vores medarbejdere i Kina end andre steder. Dertil skal så også siges, at vi som enzymproducent arbejder med KOPI-KINA? Kina var i 2009 det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patentansøgninger. Antallet af udenlandske beskyttede varemærker i Kina nåede i 2008 op på 530.000. Kina har de senere år ført en hård kurs mod krænkelser af varemærker og patenter, og flere domstole i Kina har nu særlige IPR-afdelinger. I 2008 var det gennemsnitlige erstatningsbeløb ved IPR-sager ved de kinesiske domstole 15.000 USD. Den højeste erstatning tildelt ved en kinesisk IPR-sag var 2,78 mio USD. Kilde: World Intellectual Property Organization ”Jo mere tilfredse vores medarbejdere er, jo mindre er risikoen for, at de er illoyale mod selskabet” MICHAEL FREDSKOV, landechef, Novozymes, Kina. en teknologi, der er ganske svær at kopiere,” siger Michael Fredskov, landechef for Novozymes i Kina. Han understreger, at god medarbejderpleje er en af de bedste måder at beskytte sig mod kopiering og industrispionage: ”Jo mere tilfredse vores medarbejdere er, jo mindre er risikoen for, at de er illoyale mod selskabet. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i Kina.” Den holdning deler man fuldstændig hos Novo Nordisk, der netop er i færd med at bygge en ny insulinfabrik i Kina. En fabrik der vil rumme meget af selskabets kerneteknologi. ”Det ville ikke give mening at være i Kina, hvis ikke også vi her opbyggede en videntung organisation, der kan trække på selskabets grundviden. Derfor gør vi ikke noget specielt for at beskytte vores IPR i Kina i forhold til andre lande, vi er i. Som altid er den bedste beskyttelse mod kopiering at holde på medarbejderne, og da vi har en årlig udskiftning blandt medarbejdere i Kina på mindre end to procent, føler vi os godt sikret,” siger Lars Arnoldsen, vicedirektør i Novo Nordisk Kina. Førende på patenter: De danske virksomheders erfaring i Kina bliver da også bekræftet af FN-organet WIPO (World Intellectual Property Organization). Her har man netop offentliggjort en ny analyse af det globale patentområde. Analysen viser, at Kina i 2009 var det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patentansøgninger. I 2008 nåede antallet af udenlandske beskyttede varemærker i Kina 530.000. ”Udviklingen i Kina viser helt klart, at landet tager udfordringen med at beskytte patenter meget alvorligt. Men også at Kina som nation er fuldt besluttet på at øge dens innovative kapaciteter,” sagde ge-
- 51. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 45 TOP 5: Goldwind satser på at være et af verdens fem største vindmølleselskaber senest i 2013, fortæller kommunikationsdirektør Thomas Yao. Starten var 13 danske møller. neraldirektør i WIPO Francis Gurry således, da han sidste forår besøgte Kina. En stor del af bedringen i patentsystemet i Kina skyldes, som WIPO peger på, faktisk pres fra de kinesiske virksomheder selv. I de senere år har kinesiske virksomheder sat sig tungt på selvudviklede teknologier, som ikke mindst det kinesiske styre spår store potentialer. Teknologierne spænder vidt – fra computerchippen “Dragon Chip”, der skal konkurrere med AMD og Intel, over elbiler fra BYD (Build Your Dream) til nøgleteknologier bag højhastighedsjernbaner. Sidstnævnte tilbød det kinesiske styre så sent som i sidste uge amerikanerne at kaste penge i, når de ganske snart påbegynder etableringen af nye jernbaner i bl.a. Californien. Vindvækst på innovation: Et af de kinesiske selskaber, der begyndte som et kopiselskab, men som i dag satser målrettet på egeninnovation og nye patenter, er Kinas største vindmølleselskab Goldwind, der netop er begyndt at eksportere vindmøller til udlandet. “Goldwind eksisterer takket være 13 danske Bonus-møller. Selskabet blev oprindeligt stiftet som operatør af Kinas første vindmøllepark i Xinjiang i det vestlige Kina. En park, der bestod af 13 Bonus-møller fra Danmark. Erfaring fra driften af den park og de møller brugte vi til at stifte Goldwind,” fortæller Thomas Yao, kommunikationsdirektør hos Goldwind. Selskabet er i dag den niende største vindmølleproducent i verden – men forventer at være blandt de fem største vindmølleselskaber senest i 2013. En vækst der skal drives ikke mindst af innovation. ”Vi har i dag to research-afdelinger i Kina og en i Tyskland. Vi har en tre-megawatt mølle på markedet sidst i 2010 eller først i 2011, og vi er klar med en tre-megawatt off shore-mølle i 2012 eller 2013. Begge møller udviklet 100 procent af Goldwind. Samtidig er vi det eneste kinesiske vindmølleselskab, der af regeringen er udpeget som nationalt forskningscenter,” fortæller Thomas Yao, som roser den kinesiske regering for at have fremmet innovation. Danske virksomheder i Kina bør dog stadig være varsomme, advarer advokaten Luka Lu, der rådgiver bl.a. danske virksomheder i Kina. Ganske vist sker der bedringer, hvad angår den meget åbenlyse kopieringslyst, men kinesisk kopiering bliver også mere raffineret. “Tidligere kopierede kineserne blot dit navn. Nu kopierer de mindre åbenlyst, og det gør det sværere at finde ud af,” siger hun og henviser til, at kopiering ligger dybt i den kinesiske kultur og nærmest betragtes som en kunstart. sosp@berlingske.dk og anrb@berlingske.dk KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina.
- 52. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 46 kina 2010 Danskerne vil have en luns af væksten De store danske virksomheders Kina-strategier er ændret markant de senere år. Det, der startede som ren outsourcing til et lavtlønsland, er blevet til brohoveder, som skal sikre virksomhederne en solid del af det hastigt voksende kinesiske marked. Derfor når de danske virksomheder allerede i år op på 100.000 ansatte i Kina. AF TAGE OTKJÆR OG JENS RUSKOV CHRISTENSEN FOTO: SØREN BIDSTRUP A lt har sin tid. Sådan var det med trekantshandlen, hvor europæiske skibsførende nationer, bl.a. Danmark, byttede akvavit og geværer for slaver i Vestafrika, solgte dem til plantageejere i USA og på De Vestindiske Øer for derefter at købe plantageejernes sukkermasse og forarbejde den til sukker i f.eks. København. Trafikken blomstrede i 1700-tallet, men forsvandt i 1800-tallet. Ganske parallelt og uden sammenligning i øvrigt opstod der i den sidste del af 1900-tallet en trafik, hvor vestlige industrier flyttede deres produktion og komponentsamling til Kina. 1990’er-trekanten bestod i, at råvarer og komponenter blev sejlet til Kina, hvorefter de færdige produkter for størstedelen blev sejlet tilbage og afsat på de traditionelle markeder i Europa og USA. Den trafik har haft sin tid. Bevares, den findes stadig. Men det er ikke grunden til, at f.eks. store danske virksomheder i dag er massivt til stede i Kina. De store danske virksomheder, der har etableret sig tidligt i Kina, har nu gjort sig så mange erfaringer derude, at de kan satse på at gøre forretninger lokalt, viser en rundspørge til 42 store danske virksomheder, som Berlingske Nyhedsmagasin har udarbejdet. Ser man bort fra historiske fænomener som f.eks. rederiet Norden og GN Store Nord, der har besejlet kinesiske havne og lagt telekabler i landet i over 100 år, så har de danske virksomheder i gennemsnit omkring 20 års erfaring. De satser nu på at ekspandere aktiviteterne der, fordi der tegner sig forrygende forretninger på det lokale kinesiske marked. Mens den globale produktion kun forventes at vokse med omkring 4 procent om året i 2010 og 2011 med USA og Euro-landene som agterlanterner, så lyder den internationale valutafond IMF’s vækstforventninger for Kina på hele 10 og 9,7 procent i år og næste år. Samtidig satser de danske virksomheder på langt større fremgang end for den kinesiske økonomi generelt, fordi den i grove træk skal ses som et gennemsnit af vækst i de østlige og centrale regioner samt langt lavere vækst i de ikke-industrialiserede regioner mod vest. Store forventninger: De store danske virksomheder med veletablerede bastioner i Kina, der ønsker at sætte tal på forventningerne til fremtiden, venter vækst på 18 procent i år. En vækst, der især er drevet af efterspørgsel fra og investeringer i Kina og derefter fra andre asiatiske lande. De danske virksomheder beskæftiger allerede i dag 85.000 mennesker, så hvis beskæftigelsen følger den ventede vækst, vil antallet af kinesere på danske lønningslister stige til 100.000 allerede i år. Det skal ses i lyset af, at en lignende rundspørge, som Berlingske Nyhedsmagasin gennemførte i 2005, kun nåede op på 30.000 kinesere ansat i danske virksomheder. I de forløbne fem år har 19 danske virksomheder øget medarbejdertallet i Kina med mindst 100 procent og over halvdelen med mindst 200 procent. Spørger man de dansk funderede virksomheder, hvad de egentlig laver i Kina, svarer 71 procent, at de pro- KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina. ducerer, så de gamle outsourcing-dyder er ikke glemt. Men der er kommet nyt til. Over 75 procent har oprettet lokale salgskontorer, og knap halvdelen yder lokal service. Endelig svarer næsten 40 procent af virksomhederne, at de foretager forskning og udvikling i Kina trods landets ekstremt dårlige ry i forhold til copyrights og patenter. Billedet af Kinas nye position for danske erhvervsvirksomheder forstærkes af, at ni ud af ti virksomheder svarer, at deres produktion i Kina er rettet mod det kinesiske marked, mens næsten 60 procent også vil afsætte produkterne i andre asiatiske lande. Under halvdelen, producerer i Kina for at afsætte produkterne i USA og Europa. Det kinesiske marked har taget over. Og med stor succes. To ud af tre af de store danske virksomheder rapporterer allerede om overskud på deres kinesiske aktiviteter. tot@berlingske.dk NYT CENTER: Det tidligere Maersk Logistics, nu Damco, har netop åbnet kontor i den vestlige by Chengdu.
- 53. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 47 DANSKE VIRKSOMHEDER MED AKTIVITETER I KINA A.P. MØLLER - MÆRSK Ca. 9.000 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Omtrent uændret. Hvor: Maersk Line har hovedsæder i Qingdao, Shanghai og Hong Kong. Damco og APM Terminals i Shanghai. Container Inland Services i Hong Kong. Til stede i ca. 40 byer. Hvor længe: Regulær linjesejlads til Kina siden 1928. Første repræsentation i 1984. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, producerer køle- og tørcontainere til Maersk Line og andre rederier. På fem år er A.P. Møller – Mærsk gået fra 5.000 til 9.000 ansatte i Kina. De vigtigste aktiviteter i Kina er containertransport i Maersk Line, havnedrift i APM Terminals og logistikservice i Damco. Maersk Line har 40 kontorer i Kina, mens APM Terminals driver otte containerterminaler i Kina. Kina har været det hurtigst voksende større marked for gruppens transportaktiviteter de sidste 20 år. AMBU 700 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +10% Hvor: Kun til stede i Xiamen. Omsætning i Kina: Ca. 440 mio. kr. (2008/09). Forventet vækst i omsætning 2010: 10% Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, forskning og udvikling og indkøb. Produktion til: Hele verden. Ambu har været i Kina siden 2000, hvor man købte en sprøjtestøbeleverandør i Xiamen. Ambu har etableret sig i Kina pga. lave lønninger, markedsmulighederne samt for at få adgang til kompetencer inden for f.eks. plaststøbning. ARLA FOODS 720 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Nulvækst. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 12 byer. Omsætning i Kina: Ca. 450 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 20% Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer. Produktion til: Kina. Arla etablerede i 2006 produktion af mælkepulver i joint venture-selskabet Mengniu Arla. Produktionen foregår i Hohhot i Indre Mongoliet. Kina er verdens største marked for forbrugerpakket mælkepulver og det hurtigst voksende marked for mejeriprodukter. Arlas kinesiske aktiviteter blev ramt af melamin-skandalen i 2008. AVK HOLDING 350 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +15% Hvor: Hovedsæde i Shanghai og Nanjing. Til stede i 9 byer. Omsætning i Kina: 180 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 20%. Hvor længe: 22 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling. Produktion til: Kina og resten af Asien. AVK startede i Hong Kong i 1983 med oprettelse af et salgsselskab. Salget i Kina startede i 1988 gennem importører. AVK oprettede eget salgsselskab i 1994 og produktionsselskab i 1998. Kina rummer et stort potentiale inden for AVK’s hovedområder: vandforsyning, gasforsyning, spildevand og brandbekæmpelse. BB ELECTRONICS 353 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling i 2010: Nulvækst. Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 115 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 27% Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion. Produktion til: Danmark, resten af Europa, Nordamerika. BB Electronics har en næsten ligelig fordeling af ansatte mellem fabrikken i Horsens og i Kina. Fabrikken i Horsens fremstiller produkter med højt teknologiindhold i små og mellemstore serier, mens fabrikken i Suzhou i Kina primært bruges til produkter med et højere lønindhold eller i de tilfælde, hvor BB Electronics kunder har Kina som deres andet hjemmemarked. BESTSELLER Over 30.000 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Butikker i 250 byer. Hvor længe: 14 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Detailhandel. Bestsellers setup i Kina er selvstændigt og baseret på produktudvikling og salg til kinesiske forbrugere. Siden 1996 er Bestseller nået op på omkring 3.250 butikker spredt ud over hele Kina. I 2009 åbnede selskabet mere end 500 nye butikker i Kina. Det medvirkede til en vækst i omsætningen på 30 procent. Bestseller-brands i Kina er: ONLY, Jack Jones, Vero Moda og Selected. CARLSBERG Mere end 8.500 ansatte i Kina. Hvor: Kinesisk hovedsæde i Hong Kong. 19 bryggerier og 32 salgskontorer. Hvor længe: Mere end 130 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion og salgskontorer. Produktion til: Kina. Carlsberg er i Kina for at skabe en platform for fremtidig vækst. Kina vil længe være et af de hurtigst voksende ølmarkeder i verden. Carlsberg koncentrerer sig om Vestkina og lader lokale og globale bryggerier slås i Østkina, hvor man forsøgte sig i 1990’erne uden held. På fem år er Carlsberg gået fra 5.000 til 8.500 ansatte i Kina. CHEMITALIC 230 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +30 ansatte. Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 50 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 25% Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion. Produktion til: Danmark og resten af Europa. Indtil 2009 var printkortproducenten Chemitalic ejet af GPV Group, som solgte til to ledende arbejdere i et management buyout. Chemitalic er til stede i Kina for at udnytte de lave omkostninger i landet.
- 54. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 48 kina 2010 CHR. HANSEN D/S NORDEN 45-50 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 4 byer. Hvor længe: 8 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling. Produktion til: Kina. Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen ser et stort potentiale i Kina for salg, såvel som for sourcing og produktudvikling samt produktion til nærmarkeder. 43 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +4 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer. Forventet vækst i omsætning 2010: Positiv vækst. Hvor længe: 135 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Befragtning og operation af tørlastskibe samt servicering af skibe. Overvågning af værfters arbejde. På tørlastområdet er Kina det største marked for Norden. I 2009 anløb Nordens skibe kinesiske havne 2,5 gange hver uge. I 2003 indgik man de første nybygningskontrakter med kinesiske værfter. Kontoret i Shanghai giver direkte adgang til kunder og beslutningstagere. COLOPLAST Ca. 800 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Zhuhai og Beijing. Salgskontorer i alle betydelige regioner/byer. Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer. Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa og Nordamerika. Siden 2002 har Coloplast løbende flyttet produktion fra Danmark til lavtlønslande som Ungarn og Kina. I 2007 åbnede selskabet en fabrik i den kinesiske by Zhuhai. Ud over billig produktion ser Coloplast også et potentiale i salg til det kinesiske marked. COWI 30 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 3 byer. Hvor længe: 30 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Service. Cowi er som den eneste af de store danske rådgivere til stede i Kina med en bred rådgivningspalette. Man etablerede eget datterselskab i 2005. Cowi arbejder bl.a. med Hong Kong-ZhuhaiMacao-projektet, en kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem de to gamle kolonier og fastlandet. Et af de største prestigeprojekter i Kina. Kina er et spændende marked for Cowi. Men det er svært at sælge uafhængig rådgivning på et marked, hvor alt er relateret. DANFOSS 3.000 ansatte i Kina. Hvor: Til stede i 18 byer. Hvor længe: 21 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer. Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika. Danfoss valgte for nogle år siden at betragte Kina som sit andet hjemmemarked. Selskabet startede aktiviteter i Kina for at komme tæt på kunderne. I dag går omtrent 50 procent af den kinesiske produktion til det kinesiske marked. Resten går til international eksport. Den kinesiske markedsandel er stigende, fordi efterspørgslen i Kina er stigende. På fem år er medarbejderstaben i Kina vokset fra 750 til i dag 3.000. DANISCO 850 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 6 byer. Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvikling. Produktion til: Kina. På fem år har Danisco næsten tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet etablerede egen produktion i Kina i 2001. Til at starte med gik Danisco ind i Kina for at følge sine internationale kunder til Kina som leverandør af ingredienser. I dag er kunderne også i høj grad kinesiske. DISA 226 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +48 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 3 byer. Omsætning i Kina: 225 mio. kr. Forventet vækst i omsætning 2010: 30% Hvor længe: 13 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, detailkonstruktion af komponenter produceret i Kina. Produktion til: Kina og resten af Asien. 80 procent af produktionen på DISA’s fabrik i Changzhou går til det kinesiske marked. DISA startede med lokal produktion og salg til det kinesiske marked. Nu er DISA’s Changzhou-fabrik en vigtig del af det globale produktions set-up. DSV 488 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +28 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 15 byer. Omsætning i Kina: 834 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 11% Hvor længe: 9 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og service. DSV har etableret sig i Kina for at servicere sine internationale kunder samt for at etablere en tilstedeværelse i det kinesiske marked for transport og logistik. DSV forventer at åbne kontorer i flere kinesiske byer de næste to år. ECCO Ca. 3.000 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Xiamen. Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, detailhandel. Ecco har haft egen skofabrik i Kina siden 2005. I 2008 etablerede selskabet også et garveri. Begge dele er placeret i Xiamen. Ecco har butikker i en lang række kinesiske byer. FLEXA MØBLER 135 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Ikke nævneværdig vækst. Hvor: Hovedsæde i Suzhou. Hvor længe: 10 år i Kina Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer og detailhandel. Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika. Flexa har produktion og sourcing i Kina samt salg af børnemøbler til det kinesiske marked. Selskabet har forhandlere i ca. 40 byer med i alt ca. 80 forretninger, som driver Flexa koncept shops i en franchise-lignende model. Salget til det kinesiske marked forventes at stige med 20 procent i 2010. FLSMIDTH CO. 350 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer.
- 55. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 49 Hvor længe: 110 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer. Produktion til: Hele verden. FLSmidth søger løbende nye underleverandører i Kina og andre lavprislande. FLSmidth forventer, at BRIK-landene og andre emerging markets også fremover vil være den største kilde til ordreindgang og indtægt. I dag har FLSmidth salgskontor i Beijing samt en produktionsvirksomhed i Qingdao, hvor der fremstilles både cementog mineraludstyr. Nordamerika samt indledningsvis andre regioner. GEA Niro ønsker at udvikle positionen på det kinesiske hjemmemarked. Derfor er selskabet lokalt etableret for at kunne trække på lokale talenter, produktion og ingeniør- og tjenesteydelser. Udgiftsniveau og købekraft gør Kina til en god base til at understøtte hele GEA Group med sourcing, teknologiudvikling, produktion m.m. GEA NIRO GRUPPEN 1.080 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Xiamen. Til stede i 4 byer. Hvor længe: Siden 1870’erne. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvikling, detailhandel. Produktion til: Hele verden. I 1870 etablerede GN den første telegrafforbindelse mellem Europa og Kina/Japan. I dag er man i Kina for 330 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer. Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, sourcing. Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, GN STORE NORD at udnytte de lave omkostninger og for at være tæt på det store marked. Grundfos fordoblet antallet af ansatte i Kina. GRUNDFOS HALDOR TOPSØE 1.200 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +100 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 35 byer. Omsætning i Kina: Over 800 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: 15-20%. Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling. Produktion til: Kina, resten af Asien, Nordamerika. Siden etableringen af Grundfos i Kina har det asiatiske marked været et vækstlokomotiv for koncernen. Grundfos i Kina voksede fra 2007 til 2008 med 22 procent. Grundfos betragter både organisatorisk og strukturelt Kina som koncernens andet hjemmemarked. På fem år har 21 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +10-15 ansatte. Hvor: Kun til stede i Beijing. Hvor længe: 26 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Repræsentationskontor. Haldor Topsøes repræsentationskontor i Beijing arbejder på at skabe relationer til kunder i gødningsindustrien, den kemiske industri og miljøsektoren. Kina er et stort marked for Haldor Topsøes produkter. HEMPEL 922 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +16% Hvor: Hovedsæde i Hong Kong. Til stede i 12 byer. Omsætning i Kina: 1.400 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: Over 10%. Hvor længe: 52 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling. Produktion til: Kina. Hempel etablerede sig oprindeligt i Kina for at kunne servicere de udenlandske skibe, der ankom til Kina og Hong Kong. I dag er det primært for at servicere kinesiske kunder inden for marine, containere, industri og husmaling. Hempel indgik et joint venture med fabrik i Kina i 1992, men købte i 2009 partneren og er i dag 100 procent selvstændig. INNOVATION RANDERS 200 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +20 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Forhandlere over det meste af landet. Forventet vækst i omsætning 2010: 20% Hvor længe: 12 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, VESTKINA: Opstartsfasen af et højhus i Chongqing, der skal blive til en af verdens ti højeste skyskrabere. I denne by holder også danske KK-electronic til.
- 56. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 50 kina 2010 salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel. Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika, Australien. Fra starten etablerede Innovation Randers sig i Kina for at producere og sælge til det asiatiske marked. Siden er lave produktionsomkostninger og muligheden for at udvide sortimentet, takket være flere produktionsfaciliteter, blevet et væsentligt parameter. ISS Ca. 13.000 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 84 byer. Omsætning i Kina: 241 mio. kr. (2009). Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Service. ISS har på fem år tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet har etableret sig i Kina for at levere facility service til multinationale kunder, lokale private virksomheder, offentlige virksomheder og institutioner. KK-ELECTRONIC Over 100 ansatte i Kina. Hvor: Kun til stede i Chongqing. Forventet vækst i omsætning 2010: Målet er at vokse mindst lige så meget som markedet. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, forskning og udvikling. Produktion til: Kina. kk-electronic producerer styresystemer til bl.a. vindmølleindustrien. Det kinesiske marked for vindmøller er kraftigt voksende, og mindst 70 procent af en vindmølle skal være produceret lokalt. kk-electronic ønskede at være med på det kinesiske marked og fandt en partner med et godt lokalkendskab. LEGO Ca. 100 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Hong Kong og Beijing. Til stede i 4 byer. Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Repræsentationskontor, indkøb. Lego er i gang med at etablere en egentlig salgsafdeling i Beijing. Indtil nu har selskabet haft repræsentationskontor og en indkøbsafdeling i Hong Kong. LEO PHARMA 75 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Salgsteams i 27 byer. Hvor længe: 50 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, forskning og udvikling. Leo Pharma ser Kina som et vækstmarked med gode muligheder for firmaets produkter samt for forskning og udvikling. Over tid har selskabet med variende succes solgt produkter via forskellige partnere. I 2009 gik Leo Pharma aktivt ind i Kina med eget datterselskab, og man er nu i gang med egne salgsfolk. LM GLASFIBER HOLDING Ca. 1.000 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: +600 ansatte. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer. Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, indkøb. Produktion til: Kina. LM Glasfiber, der producerer vinger til vindmøller, er på fem år gået fra 100 til omkring 1.000 ansatte i Kina. Selskabet har netop bebudet en fjerde vingefabrik Jiangyin tæt på Shanghai. Den første åbnede i Tianjin i 2001. Siden er kommet fabrikker i Urumqi (2007) og Qin Huang Dao (2009). LUNDBECK 72 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer. Forventet vækst i omsætning 2010: 20% Hvor længe: 14 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer. Lundbeck har store forventninger til det kinesiske marked. Men i dag udgør omsætningen i Kina blot en mindre del af Lundbecks omsætning. Lundbeck har været i Kina via partnere siden 1996 og etablerede eget datterselskab med sælgere over hele landet i 2007. NKT HOLDING 1.508 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Changzhou (NKT Cables) og Shanghai (NilfiskAdvance). Omsætning i Kina: 1.016 mio. kr. (2009). Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel. Produktion til: Hele verden. Kina står for 9 procent af NKT’s omsætning. Både NKT Cables og Nilfisk-Advance har fabrikker i Kina. NKT Cables nyder godt af store kinesiske investeringer i energiinfrastruktur og udbygningen af højhastighedstog (køreledninger). Nilfisk-Advance kan både udnytte markedspotentialet i Kina og de lave produktionsomkostninger. NOVO NORDISK 2.800 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Vækst. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer. Forventet vækst i omsætning 2010: Mere end 20 procent. Hvor længe: 16 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvikling. Produktion til: Kina og resten af Asien. Novo Nordisk har etableret sig i Kina for at få adgang til det kinesiske hjemmemarked, fordi der er gode vilkår for produktion og for at få adgang til viden og talent. På fem år har Novo mere end firdoblet antallet af ansatte i Kina, og i dag arbejder omkring 10 procent af selskabets ansatte i Kina. Novos produkter kom på markedet i Kina i 1960’erne. Selskabet har haft fabrik i Tianjin siden 1994. Siden 2002 har man haft forskning og udvikling i Kina. NOVOZYMES Ca. 1.000 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, marketing og supply chain. Produktion til: Kina og resten af Asien. Kina er Novozymes’ næststørste marked efter USA. Omsætningen i Asia/Pacific-regionen var i 2009 på 1,6 mia. kr. Selskabet er i gang med at opføre en ny hyaluronsyre-fabrik i Tianjin. ROCKWOOL INTERNATIONAL 11 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Nulvækst. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 2 byer. Omsætning i Kina: 20-25 mio. kr. Forventet vækst i omsætning 2010: 20% Hvor længe: 3 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og indkøb. Rockwool har etableret sig i Kina for at få del i det kinesiske marked for isolering. De fleste kinesiske huse er enten dårligt isoleret – eller slet ikke.
- 57. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 51 TAJCO GROUP Ca. 250 ansatte i Kina. Hvor: Kun til stede i Ningbo. Forventet vækst i omsætning 2010: Behersket vækst. Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, forskning og udvikling. Produktion til: Kina, resten af Europa, Nordamerika. Tajco Group producerer udstødnings-rørhaler til den globale bilindustri. Ved at have fabrik i Kina har Tajco kunnet fastholde positionen som en af de førende virksomheder på sit felt globalt. Hele Tajco-koncernen omsætter globalt for 200 mio. kr. Al produktion foregår i Kina. VELUX Mere end 400 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Langfang (ved Beijing). Salgsrepræsentation i de fleste storbyer og alle storbyer ved østkysten. Hvor længe: 25 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb. Produktion til: Kina. Velux er i Kina for at udvikle og betjene det kinesiske marked. VESTAS WIND SYSTEMS Omkring 3.000 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer. Omsætning i Kina: 3.180 mio. kr. (2009). Hvor længe: 23 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb, produktion engineering, produktsupport, leverandørudvikling. Produktion til: Kina og resten af Asien. Vestas installerede Kinas første vindmøller i 1986 og har været til stede siden da. Repræsentationskontor åbnet i 1999, indkøbskontor åbnet i Shanghai i 2005 og første fabrik indviet i 2006. I 2009 stod Kina for 12 procent af Vestas’ leverancer. Selskabet ser et stort langsigtet markedspotentiale i Kina og er etableret i landet for at være tættere på kunderne. WILLIAM DEMANT HOLDING 50-100 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer. Omsætning i Kina: Mindre end 150 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: Tocifret vækstprocent. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, indkøb. En betydelig del af koncernens indkøb foretages i Kina. Vækstraterne på det kinesiske høreapparatmarked er betydelige, men den absolutte størrelse af markedet er beskeden set i forhold til befolkningens størrelse. I 2009 udgjorde omsætningen i Kina mindre end 3 procent af koncernomsætningen. ØK 564 ansatte i Kina. Hvor: Hovedsæde i Beijing (ØK) og Hong Kong (Santa Fe). Til stede i 14 byer. Omsætning i Kina: 143 mio. kr. (2009). Hvor længe: 25 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Flytning og arkivforvaltning. ØK’s vigtigste aktivitet i Kina er EAC Moving Relocation Services, som driver flytteforretning under varemærket Santa Fe. Selskabet tilbyder flytteydelser og arkivforvaltning til virksomheder og private i 14 lande i Asien. AALBORG INDUSTRIES 1.100 ansatte i Kina. Forventet jobudvikling 2010: Nulvækst. Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer. Omsætning i Kina: 800 mio. kr. (2009). Forventet vækst i omsætning 2010: Omkring 0 procent. Hvor længe: 17 år i Kina, Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb. Produktion til: Kina, resten af Asien, Europa, Brasilien. Hovedargumentet for etablering i Kina har været at være tæt på de potentielle markeder i Asien. Endvidere har det været essentielt at få etableret en konkurrencedygtig produktion set i et globalt perspektiv. AALBORG PORTLAND Ca. 200 ansatte i Kina. Hvor: Kun til stede i Anqing. Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor. Produktion til: Kina. Aalborg Portland er verdens største producent af hvid cement. Selskabet har netop investeret i en ny fabrik i Kina for at satse endnu mere på det kinesiske marked, der udgør 20 procent af verdensmarkedet for hvid cement. FORSKNING: Wu Wenping, Research og Development Director hos Novozymes i Beijing.
- 58. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 52 kina 2010 Forgyldt af solen Som 47-årig har Shi Zhengrong opnået stort set alt, der er at opnå i Kina. Han er en af landets rigeste, han er udråbt som en Kinas store sønner, og han er i magasinet Forbes kåret som årets forretningsmand i Asien. Milliardæren, der på under ti år har skabt sin formue på solceller, ser selv sin historie som en koncentreret udgave af Kinas udvikling. AF SØREN SPRINGBORG OG ANDERS ROSTGAARD FOTO: SØREN BIDSTRUP, WUXI D et er en milliardær på hjemmebane, man møder i solcellefirmaet Suntechs imponerende nye hovedsæde i byen Wuxi lidt vest for Shanghai. Afslappet klædt i et stilsikkert jakkesæt tager Shi Zhengrong imod i sit gigantiske kontor svævende øverst oppe på sjette sal i den solcellebeklædte lobby. Han lader dog straks forstå, at hans tid er begrænset, for om lidt venter et andet vigtigt møde. Da vi fortæller ham, at vi har mødtes tidligere, til et klimaseminar i København i foråret 2009, nikker han distræt uden den store genkendelse. Dengang stod han alene i en lobby i Bella Centret, ubemærket af et par hundrede primært danske og skandinaviske topchefer, og han havde god tid til at hilse på en dansk journalist. Tilsyneladende var de danske topchefer ikke klar over, at den stil- le kineser i hjørnet ifølge magasinet Forbes var verdens 396. rigeste person i 2008. Og Kinas 58. rigeste – med en personlig formue dengang på små 6 mia. kr. I dag nærmer formuen sig sandsynligvis mindst det dobbelte. Imponerende i sig selv. Men endnu mere imponerende, når man tager i betragning, at formuen er skabt på under ti år. For i år 2000 var kinesiskfødte Dr. Shi – som hans ansatte kalder ham – kun en almindeligt velhavende universitetsprofessor, der havde studeret og skabt sig en karriere i Australien og udviklet et nok avanceret, men forholdsvis lille solcellefirma. Karrieren som selvstændig tog for alvor fart, da de kinesiske myndigheder i 2001 kontaktede Dr. Shi med et tilbud, han ikke kunne afslå: ”Lån 30 mio. kr. af den kinesiske stat på meget favorable vilkår og stift dit eget solcellefirma i provinsen Wuxi. For vi ønsker, at sønner som dig skal komme tilbage til Kina og blive fremtidens erhvervsledere.” Sådan har Dr. Shi ved tidligere lejligheder genfortalt samtalen. I dag er han da også fuld af lovord over den kinesiske regerings erhvervsstrategi: ”I de seneste 30 år er den kinesiske økonomi vokset enormt. Vi kan se det overalt – i vores infrastruktur, vores industrianlæg og byudviklingen. Det er tankevækkende, at landet på så kort tid er nået dertil. Det tror jeg i vid udstrækning skyldes regeringens erhvervspolitik, hvor man har givet erhvervslivet særlige fordele i kraft af skattepolitik, egnsstøtte og lave jordpriser. Det har givet landet en fantastisk økonomisk vækst, som virkelig har udviklet landet. Og ikke kun gavnet enkeltindivider som mig,” siger Dr. Shi. En succeshistorie: De kinesiske partiledere må da også gnide sig i hænderne over deres fremsynethed i 2001. For de seneste ti år har været en lang succeshistorie for Dr. Shis firma, Suntech. Ud over at selskabet har været i stand til at udvikle solceller, der udnytter langt mere af solens energi end tidligere set på markedet (op mod 19 procent), har selskabet nydt godt af den billige kinesiske arbejdskraft og et boomende marked for vedvarende energi. Selskabets omsætning er således gået fra nul i 2001 til 9 mia. kr. i 2009 med et overskud på 1,7 mia. kr. ”Fremover vil Kina være et land baseret på bæredygtig grøn vækst. Det vil forandre det Kina, vi kender i dag. Vi ser også et stærkt skifte mod innovation. I fortiden har Kina været en stor kopi-nation. De udenlandske selskaber, der har haft produkti-
- 59. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 53 KINA TRUSSEL ELLER MULIGHED? LÆS PÅ bny.dk/kina Se web-tv og læs mere om Kina. HURTIG RIGDOM: Dr. Shi Zhengrong stiftede sit solcellefirma Suntech i 2001 med støtte fra de kinesiske myndigheder. i dag er han en af Kinas rigeste mænd.
- 60. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 54 kina 2010 on i Kina, har lagt lavteknologiske opgaver her i landet. Men det er jo ikke en holdbar løsning for det fremtidige Kina. Landet ønsker at gå fra Made in China til Invented in China. Kina i dag er vel som Taiwan for 2530 år siden eller Japan for 30 år siden – på vej til at gå fra tungindustri til højteknologisk industri,” vurderer Dr. Shi. Europa og Japan forfalder: Selv om Dr. Shi er født i Kina – i en fattig landbrugsfamilie – og har studeret i Australien, kender han USA og Europa indgående. USA, fordi hans selskab Suntech i dag er noteret på Nasdaq-børsen i New York, og fordi det er et marked i vækst for Suntech. Europa, fordi det i dag er Suntechs største marked – med Tyskland som den helt store importør af Suntechprodukter. Dr. Shi er da også klar med sin analyse af kineserne, europæerne og amerikanerne: ”Kina nærmer sig nok mere USA i dag, end Kina nærmer sig Europa. Ser man på Europa, så er det i dag verdens mest udviklede samfund. I kan takke Jeres forfædre for, at I i dag har en meget god fordeling mel- SOLENERGI: Suntechs hovedkvarter i provinsen Wuxi er passende nok dækket af firmaets egne solceller. lem arbejde og fritid. I USA har man stadig fornemmelsen af at være en ung nation med entrepreneurship, og man er et åbent land med stor indvandring. Det driver konstant USA fremad. Japan på den anden side minder meget om Europa. Man har i lang tid haft velstand og har lukket sig om sig selv. Men i dag forfalder Japan – og minder dermed om Europa,” siger Dr. Shi, der mener, at vi i Europa har et problem: ”I Kina arbejder vi hen mod at opnå velstand, men vi er stadig langt fra at nå vores mål. Der er altså en stor appetit hos det kinesiske folk. Den danner grundlag for en vækst, der vil vare mange år endnu. Jeg kan beskrive det bedst med et kinesisk ordsprog: ’Det tager mindst tre generationer at blive en adelig familie, men kun en generation at tabe titlen.’ Det virker på mig som om, at når først en befolkning har opnået et behageligt liv, så mister man meget af drivkraften. Det ville bekymre mig, hvis jeg var europæer.” Demokrati har lange udsigter: Men en ting er, hvad man i Europa bør bekymre sig om. Noget andet er, hvad man i Kina har af bekymringer? Man skal ikke køre mange minutter væk fra Suntechs moderne, lyse og elegante hovedsæde for at finde smog og mennesker, der fortsat har et livsgrundlag, der er langt mindre end for selv de fattigste i Europa. ”Det er rigtigt, at mange ting stadig bør forbedres i Kina. Man hører også flere og flere sige, at selv om de har fået flere penge og gode job, så skal de stadig leve i konstant forurening. Det er et problem, der bliver set på med stor alvor i Kina. De seneste tre år er der hvert år blevet lukket mellem 600 og 700 fabrikker i de store byer for at forbedre luftkvaliteten. Det vidner om, at man i Kina kan handle meget hurtigt, når man har identificeret et problem.” Men ét er forureningen. Noget andet er vel demokrati-spørgsmålet. Hvornår vil vi se et demokratisk Kina, vurderer du? ”Man skal forstå, at Kina er et enormt land med en gigantisk befolkning, der på meget kort tid er gået fra et være et land med mange fattige til at være et land med fortsat mange fattige, men også en stor gruppe meget rige. Vi må spørge os
- 61. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 55 PRODUKTION: Medarbejdere hos Suntech i Wuxi producerer solceller til hele verden. selv, hvordan man bedst skaber ledelse i sådan en situation. Her er frit demokrati ikke nødvendigvis det rette svar. Grunden til, at Kina kan vokse så hurtigt, er jo i vid udstrækning, at magten er meget koncentreret, og der kan træffes meget hurtigt beslutninger. Jeg har tilbragt mange af mine år i Australien, og der tog det 20 år at blive enige om at bygge en motorvej fra Sydneys centrum til lufthavnen. I Kina ville det tage to år.” Men er vækst nok til at sikre befolkningen lykke? ”Nej. Det kommunistiske parti i Kina ved godt, at der er behov for en vis grad af demokratisering. Derfor tror jeg på, at man om måske 20 år vil se et Kina, hvor lederen af kommunistpartiet bliver valgt ved frie valg. Der vil ikke være tale om flerparti-valg, men om frie valg inden for partiet. Det taler man allerede om i partiet. Men hvem siger, at demokrati er den eneste styreform, der kan gøre borgerne lykkelige? Se bare på Singapore. De har ikke demokrati, men det er et af verdens rigeste lande, og befolkningen i landet er blandt verdens mest tilfredse. I dag bor der 1,3 mia. mennesker i Kina, men landets optimale befolkning ville måske være 700-800 mio. mennesker. Forestil Jer det pres, det giver på landets infrastruktur. Alene hvert år omkring det kinesiske nytår rejser 400 mio. mennesker frem og tilbage på tværs af landet for at besøge familien. Det er ikke nogen lille opgave. Det kræver et fantastisk effektivt styre.” anrb@berlingske.dk og sosp@berlingske.dk DR. SHI ZHENGRONG Født i 1963 på en lille ø i Yantzefloden. Gift og har to børn. Uddannet fra Shanghai Institute of Optics og fra University of New South Wales, Sydney Australien. Professor i elektro-teknik. Stiftede solcellefirmaet Suntech i 2001 med et startlån på cirka 30 mio. kr. fra den kinesiske stat. Suntech blev noteret på Nasdaq i 2005. Magasinet Forbes anslog i 2008 Dr. Shis personlige formue til små 6 mia. kr. Siden da er kursen på Suntech-aktier steget med omkring 50 procent. Er ved flere lejligheder blevet udråbt til årets forretningsmand i Asien af blandt andet CNN og Forbes, ligesom Time Magazine har kaldt ham en ”Green Hero”.
- 62. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 56 kina 2010 Med fotografens øjne Send mig dagens Kinabillede, lød redaktørens bud til fotograf Søren Bidstrup kort før afrejsen. Disse billeder kan du gense på bny.dk/kina. Her er fotografens fortolkning af Kina 2010. CHONGQING: Unge rekrutter øver strækmarch og kondition.
- 63. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 57
- 64. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 58 kina 2010 CHONGQING: Gadeliv, hvor der bliver klippet hår, lavet mad og diskuteret livligt. CHONGQING: Er der ligestilling i Kina? Her slæbes cement i spande til et planlagt højhus, der skal blive en af verdens ti højeste skyskrabere.
- 65. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 59 BEIJING: Flagnedtagning på Den Himmelske Freds Plads. En kold fornøjelse. BEIJING: Der bliver lagt makeup hos Dior i et af de utallige storcentre.
- 66. BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN26. MARTS - 8. APRIL 2010 60 kina 2010 BEIJING: Unge rygere bag ved et stormagasin downtown Beijing. CHONGQING: En tur hos den lokale frisør.
- 67. 26. MARTS -8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGA SIN 61 SHANGHAI: Bygningsarbejder i Wuxi lidt vest for Shanghai.
- 68. www.sp3.dk VEJEN TIL SUCCES Hårdtarbejde Held ErhvervsBladet NYT UGEMAGASIN PÅ GADEN 18. MARTS Hver torsdag får du et 48 siders ugemagasin med overblik, viden og værktøjer skræddersyet til små og mellemstore virksomheder. Her får du grundige brancheanalyser, guides til nye love og regler, inspiration til vækst og innovation, test af udstyr og meget mere. Som abonnent på ErhvervsBladet får du desuden adgang til en lang række nye tiltag på www.evb.dk. Du kan blandt andet søge strategisk rådgivning og sparring, og du kan stille spørgsmål direkte til et stort udvalg af faglige kompetencer. ErhvervsBladet PRØV 5 NUMRE GRATIS BESTIL PÅ EVB.DK ELLER RING 33 75 38 39 Tilbuddet gælder kun personer og husstande, der ikke har modtaget avisen eller magasinet indenfor de seneste 3 måneder.