SlideShare a Scribd company logo
1 of 1
Download to read offline
2

OPINION

Redigering Christopher Arzrouni | Layout Tille Hjort

DIREKTION
Grundlagt 1896 af Th. Green
Udgivet af Dagbladet Børsen A/S
Tryk: Dansk Avis Tryk A/S

REDAKTION

Anders Krab-Johansen | Ansv. chefredaktør og adm. direktør | krab@borsen.dk
Allan Hansen | Kommerciel direktør | alha@borsen.dk
Jørgen Andresen | Nyhedschef | joan@borsen.dk
Niels Lunde | Chefredaktør | nilu@borsen.dk

TIRSDAG 29. OKTOBER 2013

Uffe Hansen | Redaktionschef | ufha@borsen.dk
Louise Stenbjerre | Redaktionschef, livsstil | lost@borsen.dk
Marianne Bahl | Designchef | mbah@borsen.dk
Susanne Sayers | Nyhedsredaktør | susa@borsen.dk

Minedrift i affald
I DEBAT
Af Morten Harboe-Jepsen, cand.merc.

K

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Drop angsten for profit
E

nhedslisten indgår forlig med regeringen om
finansloven for næste år. Det ligger i kortene,
selvom Johanne Schmidt-Nielsen prøver at gøre
sig kostbar.
Men først skal regeringens faste støtteparti lige
markere sig, så det kan score nogle ekstra stemmer
til kommunalvalget. Derefter skal Enhedslisten have
nogle symbolske indrømmelser med et højrødt præg,
for regeringen vil næppe give dem egentlige økonomiske indrømmelser.
Symbolik spiller en vigtig rolle i politik. Sådan
har det altid været. Når VK-regeringen f.eks. skulle
glæde Dansk Folkeparti, skete det også med symbolske indrømmelser. Mange
husker sikkert grænseIfølge EL må
kontrollen.
Den var naturligvis et utaknemmelige
vist irritationsmoment
for dem, der oplevede forældre ikke
det. Men i det store hele placere børnene
gjorde den ingen egentlig
forskel ud over den vigti- i fæle profitge, at VK-regeringen fik
DF med i en tilbagetræk- drevne foreningsreform.
tagender, som
Men symbolske indrømmelser kan også være lever af at gøre
særdeles skadelige, ikke
kunderne glade
mindst på sigt. Og det er
lige præcis, hvad der kan
ske under de igangværende finanslovforhandlinger.
Enhedslisten har helt konkret foreslået at afskaffe en bestemmelse, der tillader private børnehaver m.m. at drive børnepasning for profit. På
fem år er antallet af nul-fem-årige børn i privat
børnepasning fordoblet til over 21.000 i 2012, skriver Politiken.
Og den udvikling er naturligvis uantagelig for ægte
socialister, der for enhver pris må hindre utaknemmelige forældre i at placere deres børn i fæle profit-

Redaktion:
Møntergade 19,
1140 København K
Tlf. 33 32 01 02
redaktionen@borsen.dk

Annoncer:
Tlf. 33 32 01 02
Fax. 33 91 10 50
annonce@borsen.dk

drevne foretagender, som lever af at gøre kunderne
glade.
“Det er klart at foretrække, at det er det offentlige,
som driver dagtilbud, så man kan stille krav til kvalitet i pædagogikken. Det er forrykt, hvis for eksempel
Lego eller Danfoss skulle gå ind at tjene penge på
børnepasning. Heldigvis er det ikke sket endnu, men
vi kan lige så godt ændre loven, før det sker,” sagde
Enhedslistens børneordfører, Rosa Lund, til Politiken i forbindelse med finanslovforhandlingerne.
Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, er ganske kvik. Han har bemærket, at væksten i privat børnepasning indtil videre ligger i selvejende institutioner (der ikke opererer med profit).
Enhedslistens kapitalistiske skræmmebillede er
således ikke blevet realiseret endnu. Og derfor er
det desværre nærliggende for Socialdemokraterne
at give Enhedslisten en meget overkommelig symbolsk indrømmelse her. Det vil ikke ramme nogen
nævneværdigt – før senere.
Et forbud mod profit i børnepasning begrænser
nemlig muligheden for at reformere den store offentlige sektor. I dag er offentlige institutioner præget
af planøkonomi og snævre rammer for ledelse. Ved
gradvist at overlade driften til private enheder bliver
det lettere at effektivisere og forny sig.
I Sverige har muligheden for at tjene penge på
velfærdsservice ført til adskillige store virksomheder
som f.eks. Pysslingen – der har været ejet af danske
Polaris Private Equity – og Academedia, der er
ejet af EQT.
Og endelig har stadig flere private institutioner
gjort det muligt for de – typisk – kvindelige ledere i
den svenske velfærdssektor at blive chefer i private
virksomheder. Tænk sig, helt uden kvoter.
Profit er belønningen til dem, der opdager produktivitetsgevinster. Profit er belønningen til dem, der
gør kunderne glade. I stedet for at lukke muligheden
for profit burde man derfor øge den.
Christopher Arzrouni

Kundeservice:
Tlf. 33 32 42 42
Fax. 33 15 40 01
Åben: Kl. 6.30 - 16.30
abonnement@borsen.dk

Abonnementspriser:
Kvartal kr. 1155
Halvår kr. 2165
Helår kr. 3995

Glemt password:
Tlf. 33 32 42 42
E-mail: password@borsen.dk
http://borsen.dk/password

apløbet om adgangen til ressourcerne er i gang. Som danskere er
vi dømt til at blive taberen. Årsagen
er den enkle, at vi simpelthen ikke har
råd til at påtage os den kapitaltunge
opgave at udvinde råstoffer på en
konkurrence- og bæredygtig måde.
Men er det nu også så dårligt? Udvinding er nemlig ikke den eneste vej
til at få adgang til knappe ressourcer.
Har regeringen mon glemt en niche?
Regeringens
ressourcestrategi
“Danmark uden affald” opstiller
affaldsmål for 2022.
En af de væsentligste mangler i
strategien er, at den forpasser muligheden for at skabe nye arbejdspladser, uafhængighed og ikke mindst
vidensopbygning.
Med andre ord sikrer strategien
ikke Danmark en førende position
inden for re-mining eller slet og ret
minedrift på lossepladser. Planen nøjes blot med nogle middelmådige mål
om yderligere sortering og en kortsigtet udnyttelse af shredderaffaldet.
I fremtiden vil de jomfruelige ressourcer vil være knappe, og efterspørgslen vil automatisk rette sig
mod alternativer og frembringelsen
af disse.
Med Danmarks langvarige erfaringer på miljøområdet er det derfor oplagt, at vi udnytter vores forspring og
fokuserer på en dansk position som
en international operatør af minedrift på lossepladser, hvor udvinding
af sjældne metaller og andre råstoffer
fra allerede producerede varer, som er
endt på lossepladsen, bliver en givtig
og bæredygtig industri.

Stærkt stigende efterspørgsel
Når finanskrisen slipper sit endegyldige favntag, vil efterspørgslen efter
energi, jern og metaller stige til niveauer, vi ikke har set før.
Den, som i tide har sat sig på ressourcerne, vil være den, som kan sætte dagsordenen i en verden, hvor ressourcer og knaphed går hånd i hånd.
Selvom vores affald i årevis har undergået en grovsortering, er sortering
historisk set af nyere dato. Ved siden
af shredderaffaldet findes der derfor
betydelige mængder af jern, metaller, sjældne jordarter o.a., som blot
afventer en udnyttelse.

Re-mining vil stort set kunne fjerne
vore gamle lossepladser. Re-miningen giver mening ved, at de udvundne
materialer fortrænger anvendelsen af
jomfruelige råstoffer, fordi de er billigere at producere.
Desuden er recycle-ressourcen
nemmere tilgængelig. En stor del
af restmængden fra lossepladserne
kan endda brændes på vore forbrændingsanlæg med energiudvinding til
nytte for samfundet.
Vi ved, at de fleste metaller er billigere at omsmelte, da energimængden, som skal tilføres omsmeltning
kontra malmudvinding, er væsentlig
lavere, og genanvendelige materialer
findes allerede i vore affaldsstrømme.
Det er derfor også økonomisk interessant for samfundet at gøre disse
materialer “ægte” tilgængelige til recycling.

Andre mangler ekspertise
En dansk re-mining-strategi vil have
store muligheder, da store dele af
verden ikke har ekspertise på dette

Danmark vil
kunne skabe sig
en international niche,
hvor vi udvinder
mineraler fra gamle
lossepladser
område, ligesom lossepladser i årevis er fyldt op uden blot en minimal
sortering.
Teknologien findes. Det vil være
tidskrævende og have sine økonomiske omkostninger, men i en verden,
hvor råvareforbruget når nye høje
niveauer, vil der være rigeligt plads
til at finansiere udvindingen.
Hvis regeringen tør ændre på gamle dogmer og vil forme vilkårene til
fordel for at fjerne vore gamle lossepladser, så vil Danmark kunne skabe
sig en international niche, hvor vi
besidder viden og teknologi til udvindingen af genanvendelige råstoffer fra affald.
Danmark kan med vore begrænsede økonomiske midler altså sætte
os på re-mining og dermed skabe en
sund økonomisk bæredygtig industri.

Børsen retter
I en artikel om mindre børsselskaber i Børsen i går hed det, at ATPaktiechef Claus Wiinblad genkender det billede, Børsen har tegnet. Det
korrekte er, at han ikke genkender billedet.

Debatindlæg og kommentarer med navn,
titel og adresse sendes til Børsen på e-mail:
opinion@borsen.dk. Indlæg må maksimalt
være på 2000 tegn inkl. mellemrum.

More Related Content

Similar to Børsen 29. oktober 2013

Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...
Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...
Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...Plastindustrien
 
2-2016_samlet
2-2016_samlet2-2016_samlet
2-2016_samletDitte Br
 
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne Nation
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne NationKommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne Nation
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne NationMarius Sylvestersen
 
Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Ib Roslund
 
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomEnergi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomMikkel Feldstedt Brandrup
 
Danmarks potentiale som cirkulær økonomi
Danmarks potentiale som cirkulær økonomiDanmarks potentiale som cirkulær økonomi
Danmarks potentiale som cirkulær økonomiPlastindustrien
 
Showoff 2016 Zigns
Showoff 2016 ZignsShowoff 2016 Zigns
Showoff 2016 ZignsZigns
 
Vækst + kvalitet #4 - november 2011
Vækst + kvalitet #4 - november 2011Vækst + kvalitet #4 - november 2011
Vækst + kvalitet #4 - november 2011Dansk Standard
 
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienØkologisk Landsforening
 
Showoff 2015
Showoff 2015Showoff 2015
Showoff 2015Zigns
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Mediehuset Ingeniøren Live
 
Forkantsmøde#1 præsentation final
Forkantsmøde#1 præsentation finalForkantsmøde#1 præsentation final
Forkantsmøde#1 præsentation finalAnders Wik
 
FB Husrum nr 6
FB Husrum nr 6FB Husrum nr 6
FB Husrum nr 6PrivatBo
 
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevandFremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevandEVAnetDenmark
 

Similar to Børsen 29. oktober 2013 (20)

Virksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenforVirksomheder inviterer akademikere indenfor
Virksomheder inviterer akademikere indenfor
 
Syddanmark på jagt efter talenterne
Syddanmark på jagt efter talenterne Syddanmark på jagt efter talenterne
Syddanmark på jagt efter talenterne
 
Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...
Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...
Leise Marud, Forretningsudvikler, Plast Center Danmark | Kemisk genanvendelse...
 
2-2016_samlet
2-2016_samlet2-2016_samlet
2-2016_samlet
 
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne Nation
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne NationKommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne Nation
Kommentar: Vi Skal Være Verdens Grønne Nation
 
Budgetavis-2016
Budgetavis-2016Budgetavis-2016
Budgetavis-2016
 
Go Greater program-dansk
Go Greater program-danskGo Greater program-dansk
Go Greater program-dansk
 
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate ZoomEnergi- og klimakommunikation - Operate Zoom
Energi- og klimakommunikation - Operate Zoom
 
Danmarks potentiale som cirkulær økonomi
Danmarks potentiale som cirkulær økonomiDanmarks potentiale som cirkulær økonomi
Danmarks potentiale som cirkulær økonomi
 
Showoff 2016 Zigns
Showoff 2016 ZignsShowoff 2016 Zigns
Showoff 2016 Zigns
 
Vækst + kvalitet #4 - november 2011
Vækst + kvalitet #4 - november 2011Vækst + kvalitet #4 - november 2011
Vækst + kvalitet #4 - november 2011
 
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologienMere lokalt samarbejde kan løfte økologien
Mere lokalt samarbejde kan løfte økologien
 
Energi&Bolig_Vol4_web
Energi&Bolig_Vol4_webEnergi&Bolig_Vol4_web
Energi&Bolig_Vol4_web
 
Casehistorier_PyroGas
Casehistorier_PyroGasCasehistorier_PyroGas
Casehistorier_PyroGas
 
Showoff 2015
Showoff 2015Showoff 2015
Showoff 2015
 
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
Hvordan skaber vi attraktive og bæredygtige byrum for fremtiden med fokus på ...
 
Energy Consulting
Energy ConsultingEnergy Consulting
Energy Consulting
 
Forkantsmøde#1 præsentation final
Forkantsmøde#1 præsentation finalForkantsmøde#1 præsentation final
Forkantsmøde#1 præsentation final
 
FB Husrum nr 6
FB Husrum nr 6FB Husrum nr 6
FB Husrum nr 6
 
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevandFremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand
Fremtidens afledning-og-rensning-af-spildevand
 

Børsen 29. oktober 2013

  • 1. 2 OPINION Redigering Christopher Arzrouni | Layout Tille Hjort DIREKTION Grundlagt 1896 af Th. Green Udgivet af Dagbladet Børsen A/S Tryk: Dansk Avis Tryk A/S REDAKTION Anders Krab-Johansen | Ansv. chefredaktør og adm. direktør | krab@borsen.dk Allan Hansen | Kommerciel direktør | alha@borsen.dk Jørgen Andresen | Nyhedschef | joan@borsen.dk Niels Lunde | Chefredaktør | nilu@borsen.dk TIRSDAG 29. OKTOBER 2013 Uffe Hansen | Redaktionschef | ufha@borsen.dk Louise Stenbjerre | Redaktionschef, livsstil | lost@borsen.dk Marianne Bahl | Designchef | mbah@borsen.dk Susanne Sayers | Nyhedsredaktør | susa@borsen.dk Minedrift i affald I DEBAT Af Morten Harboe-Jepsen, cand.merc. K Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix Drop angsten for profit E nhedslisten indgår forlig med regeringen om finansloven for næste år. Det ligger i kortene, selvom Johanne Schmidt-Nielsen prøver at gøre sig kostbar. Men først skal regeringens faste støtteparti lige markere sig, så det kan score nogle ekstra stemmer til kommunalvalget. Derefter skal Enhedslisten have nogle symbolske indrømmelser med et højrødt præg, for regeringen vil næppe give dem egentlige økonomiske indrømmelser. Symbolik spiller en vigtig rolle i politik. Sådan har det altid været. Når VK-regeringen f.eks. skulle glæde Dansk Folkeparti, skete det også med symbolske indrømmelser. Mange husker sikkert grænseIfølge EL må kontrollen. Den var naturligvis et utaknemmelige vist irritationsmoment for dem, der oplevede forældre ikke det. Men i det store hele placere børnene gjorde den ingen egentlig forskel ud over den vigti- i fæle profitge, at VK-regeringen fik DF med i en tilbagetræk- drevne foreningsreform. tagender, som Men symbolske indrømmelser kan også være lever af at gøre særdeles skadelige, ikke kunderne glade mindst på sigt. Og det er lige præcis, hvad der kan ske under de igangværende finanslovforhandlinger. Enhedslisten har helt konkret foreslået at afskaffe en bestemmelse, der tillader private børnehaver m.m. at drive børnepasning for profit. På fem år er antallet af nul-fem-årige børn i privat børnepasning fordoblet til over 21.000 i 2012, skriver Politiken. Og den udvikling er naturligvis uantagelig for ægte socialister, der for enhver pris må hindre utaknemmelige forældre i at placere deres børn i fæle profit- Redaktion: Møntergade 19, 1140 København K Tlf. 33 32 01 02 redaktionen@borsen.dk Annoncer: Tlf. 33 32 01 02 Fax. 33 91 10 50 annonce@borsen.dk drevne foretagender, som lever af at gøre kunderne glade. “Det er klart at foretrække, at det er det offentlige, som driver dagtilbud, så man kan stille krav til kvalitet i pædagogikken. Det er forrykt, hvis for eksempel Lego eller Danfoss skulle gå ind at tjene penge på børnepasning. Heldigvis er det ikke sket endnu, men vi kan lige så godt ændre loven, før det sker,” sagde Enhedslistens børneordfører, Rosa Lund, til Politiken i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen, er ganske kvik. Han har bemærket, at væksten i privat børnepasning indtil videre ligger i selvejende institutioner (der ikke opererer med profit). Enhedslistens kapitalistiske skræmmebillede er således ikke blevet realiseret endnu. Og derfor er det desværre nærliggende for Socialdemokraterne at give Enhedslisten en meget overkommelig symbolsk indrømmelse her. Det vil ikke ramme nogen nævneværdigt – før senere. Et forbud mod profit i børnepasning begrænser nemlig muligheden for at reformere den store offentlige sektor. I dag er offentlige institutioner præget af planøkonomi og snævre rammer for ledelse. Ved gradvist at overlade driften til private enheder bliver det lettere at effektivisere og forny sig. I Sverige har muligheden for at tjene penge på velfærdsservice ført til adskillige store virksomheder som f.eks. Pysslingen – der har været ejet af danske Polaris Private Equity – og Academedia, der er ejet af EQT. Og endelig har stadig flere private institutioner gjort det muligt for de – typisk – kvindelige ledere i den svenske velfærdssektor at blive chefer i private virksomheder. Tænk sig, helt uden kvoter. Profit er belønningen til dem, der opdager produktivitetsgevinster. Profit er belønningen til dem, der gør kunderne glade. I stedet for at lukke muligheden for profit burde man derfor øge den. Christopher Arzrouni Kundeservice: Tlf. 33 32 42 42 Fax. 33 15 40 01 Åben: Kl. 6.30 - 16.30 abonnement@borsen.dk Abonnementspriser: Kvartal kr. 1155 Halvår kr. 2165 Helår kr. 3995 Glemt password: Tlf. 33 32 42 42 E-mail: password@borsen.dk http://borsen.dk/password apløbet om adgangen til ressourcerne er i gang. Som danskere er vi dømt til at blive taberen. Årsagen er den enkle, at vi simpelthen ikke har råd til at påtage os den kapitaltunge opgave at udvinde råstoffer på en konkurrence- og bæredygtig måde. Men er det nu også så dårligt? Udvinding er nemlig ikke den eneste vej til at få adgang til knappe ressourcer. Har regeringen mon glemt en niche? Regeringens ressourcestrategi “Danmark uden affald” opstiller affaldsmål for 2022. En af de væsentligste mangler i strategien er, at den forpasser muligheden for at skabe nye arbejdspladser, uafhængighed og ikke mindst vidensopbygning. Med andre ord sikrer strategien ikke Danmark en førende position inden for re-mining eller slet og ret minedrift på lossepladser. Planen nøjes blot med nogle middelmådige mål om yderligere sortering og en kortsigtet udnyttelse af shredderaffaldet. I fremtiden vil de jomfruelige ressourcer vil være knappe, og efterspørgslen vil automatisk rette sig mod alternativer og frembringelsen af disse. Med Danmarks langvarige erfaringer på miljøområdet er det derfor oplagt, at vi udnytter vores forspring og fokuserer på en dansk position som en international operatør af minedrift på lossepladser, hvor udvinding af sjældne metaller og andre råstoffer fra allerede producerede varer, som er endt på lossepladsen, bliver en givtig og bæredygtig industri. Stærkt stigende efterspørgsel Når finanskrisen slipper sit endegyldige favntag, vil efterspørgslen efter energi, jern og metaller stige til niveauer, vi ikke har set før. Den, som i tide har sat sig på ressourcerne, vil være den, som kan sætte dagsordenen i en verden, hvor ressourcer og knaphed går hånd i hånd. Selvom vores affald i årevis har undergået en grovsortering, er sortering historisk set af nyere dato. Ved siden af shredderaffaldet findes der derfor betydelige mængder af jern, metaller, sjældne jordarter o.a., som blot afventer en udnyttelse. Re-mining vil stort set kunne fjerne vore gamle lossepladser. Re-miningen giver mening ved, at de udvundne materialer fortrænger anvendelsen af jomfruelige råstoffer, fordi de er billigere at producere. Desuden er recycle-ressourcen nemmere tilgængelig. En stor del af restmængden fra lossepladserne kan endda brændes på vore forbrændingsanlæg med energiudvinding til nytte for samfundet. Vi ved, at de fleste metaller er billigere at omsmelte, da energimængden, som skal tilføres omsmeltning kontra malmudvinding, er væsentlig lavere, og genanvendelige materialer findes allerede i vore affaldsstrømme. Det er derfor også økonomisk interessant for samfundet at gøre disse materialer “ægte” tilgængelige til recycling. Andre mangler ekspertise En dansk re-mining-strategi vil have store muligheder, da store dele af verden ikke har ekspertise på dette Danmark vil kunne skabe sig en international niche, hvor vi udvinder mineraler fra gamle lossepladser område, ligesom lossepladser i årevis er fyldt op uden blot en minimal sortering. Teknologien findes. Det vil være tidskrævende og have sine økonomiske omkostninger, men i en verden, hvor råvareforbruget når nye høje niveauer, vil der være rigeligt plads til at finansiere udvindingen. Hvis regeringen tør ændre på gamle dogmer og vil forme vilkårene til fordel for at fjerne vore gamle lossepladser, så vil Danmark kunne skabe sig en international niche, hvor vi besidder viden og teknologi til udvindingen af genanvendelige råstoffer fra affald. Danmark kan med vore begrænsede økonomiske midler altså sætte os på re-mining og dermed skabe en sund økonomisk bæredygtig industri. Børsen retter I en artikel om mindre børsselskaber i Børsen i går hed det, at ATPaktiechef Claus Wiinblad genkender det billede, Børsen har tegnet. Det korrekte er, at han ikke genkender billedet. Debatindlæg og kommentarer med navn, titel og adresse sendes til Børsen på e-mail: opinion@borsen.dk. Indlæg må maksimalt være på 2000 tegn inkl. mellemrum.