1. 4 TIRSDAG DEN 7.AUGUST2012Redigering Bo Nygaard Larsen | Layout Lisbeth Frellsen
Lars Bernhard Jørgensen,adm.direktør,Wonderful Copenhagen–i epn.dk
Det er virkelig stærke nyheder oven på finanskrisen.
Særligt imponerende er det,at København i to år har
været en af de hurtigst voksende turistbyer i Europa
Af Henrik Spandet-Møller,
modekonsulent
Ienhver krise er der muligheder.
Også for Danmarks modebranche,
som er en af vores største eksport-
forretninger. Men især de små og
mellemstore virksomheder er under
voldsomt pres.
Det er dyrt at være lille,og som lille
er der ikke megen plads til ledelse og
forretningsudvikling.
Og uden ledelse går det ikke.
Krisen har ført til polarisering.Pro-
dukter og brands i midten er presset.
Det er enten stærke brands eller pri-
sen, der vinder.
Modebranchen har ca. 800 vare-
mærker og har mistet ca. en tredje-
del siden finanskrisen.De rige onkler
er blanket af, bankerne, kapitalfonde
og politikerne har mistet lysten til at
investere deres tid og penge i mode.
Branchen er overladt til at konso-
lidere sig selv. Konsolidering finder
sted både i forhandlerled og hos pro-
ducenterne. Vi har fået amerikanske
tilstande herhjemme med udsalg,
kampagner og tilbud året rundt.
Udsalg er gift for specielt de små og
mellemstore varemærker og butikker.
De vertikale kæder, der har ind-
tjening på både produktniveau og i
detailled kan holde priskonkurrencen
længere med deres “dobbelte” mar-
giner eller har styrken til at presse
priserne fra leverandørerne.
Når man tilsætter bankerne uvil-
lighed i at fortsætte med kassekre-
ditten, så har vi en konsoliderings-
cocktail, der vil noget.
Få mærker står for eksporten
Færre end 10 pct. af de danske mo-
devirksomheder udgør over 90 pct.af
eksporten.
Ti virksomheder med ca. 100
brands står for størstedelen af eks-
porten.
Det er kommercielle mærker med
hovedsageligt kommercielt stangtøj i
ordets bedste betydning, som bliver
markedsført af paraplyvirksomheder
som Bestseller,IC Companys,Ecco,
DK Company og Pandora.
De fleste af disses forretningsmo-
deller inkluderer en platform med
flere varemærker.De har fælles“back
ends”, og de har en differentieret
“front end”, så alt, hvad forbrugeren
ser, er markedsført forskelligt. Det er
omkostningsbesparende og gør dem
i stand til at overleve.
De resterende 800 brands batter
ikke meget i eksportstatistikkerne.
De kæmper fortsat om nærmarke-
derne med nedadgående købelyst og
lukning af butikker.
Eksporten af mode og livsstil bliver
fremover fordelt på færre hænder,og
vi risikerer at tabe et væld af talent-
fulde små og mellemstore virksom-
heder på eksportgulvet.
Nytænkning er nødvendigt
Hvad med at tænke nyt og gøre det
anderledes end i går? Med den store
gennemsigtighed, vi oplever i dag,
er et godt produkt en forudsætning.
Hvis man er i stand til at iscenesætte
produktet, er det endnu bedre.
Og da iscenesættelse, design og
konceptualisering er nogle af dan-
skernes kompetencer, burde vi fort-
sætte ud ad den tangent.
Bæredygtighed er en oplagt mu-
lighed for at differentiere sig på ver-
densmarkedet.
Der er meget godt i gang,men vi skal
sætte endnu flere kommercielle ini-
tiativer i søen.
En mindre virksomhed på Østerbro
er i dag det mest certificerede mode-
mærke i verden. Inden markedet el-
ler banken ordner det for en, var det
måske også på tide, at flere tænkte
kooperation og strategiske alliancer.
Fyrtårne viser vejen til Kina
Det er motiverende at se, at en del
af underskoven formår at tænke i
“co-works” og arbejder på tværs af
brancher.
Gode eksempler er Kopenhagen
Fur med deres kompetenceklynge
og ét fælles modecentrum eller se-
nest DK Company.De slugte ikke bare
en hel del modebrands, men også en
bank, så de kunne realisere deres
platform.
Hvorfor ikke forsøge lykken i Kina
i stedet for kun at tænke Sverige,
Norge,Tyskland og Holland som alle
de andre?
Hvor mange, bortset fra Bestsel-
ler, Ecco og Kopenhagen Fur, har
reelt undersøgt og gjort noget ved
mulighederne i Kina, som er gået fra
at være verdens største fabrik til ver-
dens største “shopping mall”?
Behov for en ny erkendelse
Aktørerne i den danske modebranche
bør erkende, at det ikke er nok at ar-
bejde smart længere.
Det er ikke kun vore IC4-tog, der
ikke fungerer,mens de kinesiske hur-
tigtog kører til tiden og med over 300
km i timen.
Mens de tyske modemesser suser
derudaf, hygger “rødgrød med flø-
derne” sig i sommerhuset.
Pengene ruller fra lomme til
lomme, også her i august, bare ikke
i Danmark. Lad os få mere åbenhed
over for kooperationer, gode kom-
mercielle differentierede produkter
og koncepter krydret med ledelse og
hårdt arbejde. Lad os gøre op med
vores danske selvopfattelse,så dansk
mode ikke ender op som et IC4-tog.
Lad os se på Kina som et afsæt-
ningsland. Kina kunne være midlet
og verden målet.
Modebranchen skal ud af dvalen
Copenhagen Fashion
Week begynder i mor-
gen–med en mode-
branche,der halter
Et glimt fra sidste års modeuge –
eller Copenhagen Fashion Week,
som den også hedder.
Foto: Sofie Amalie Klougart/Scanpix
Der er ingen tvivl om,at en stor del af
hendes nuværende vælgerkrise skyldes,
at flertallet har mere end svært ved at
mærke,at hun brænder for noget
OPINION
Kilde: Danmarks Statistik
tvansgauktioner var der i
juli.Det er et fald på 2 pct.
i forhold til juni,hvor
tallet var 451
443
Statsministeren har helt fornuftigt holdt lang politisk som-
merferie og er kun trådt frem på den offentlige scene i for-
bindelse med etårsdagen for det tragiske massemord på Utøya
og den helt anderledes festlige kulisse ved OL i London.
Men inden længe er det slut med både ferie og uproblema-
tiske sager, og på hjemmebanen venter alle med spænding
på statsministerens genkomst i dansk
politik.
Helle Thorning-Schmidt tog nemlig
på ferie med en nærmest historisk ned-
tur i vælgernes anseelse og tilslutning
for en nyvalgt statsminister i bagagen.
Uroen var så småt begyndt at ulme i
hendes eget parti oven på al virakken
omkring skatteaftalen med de borgerlige
og fravalget af Enhedslisten.Men måske
endnu mere omkring hendes ledelses-
stil, eller mangel på samme.
Statsministerens nærmeste rådgivere har siden valget haft
meget travlt med at tale regeringen, Socialdemokraternes og
statsministerens krise ned. Det er selvfølgelig forståeligt og
et eller andet sted det,som rådgivere også får deres penge for.
Men i takt med at vælgerkrisen kun blev større og større, sled
dette også rådgivernes troværdighed ned,med risiko for at de
nu bliver betragtet som nogle komiske størrelser. Klogeligt er
rådgiverne ved at lægge stilen om.
Det er tragikomisk for regeringen,at selvom den er lykkedes
med et ambitiøst energiforlig,banebrydende førtidspensions-
reformer og en overraskende skattereform, så er vælgernes
dom brutalt hård.
Helle Thorning har jo som statsminister helt bogstaveligt
lykkedes med at bryde blokpolitikken, og selv om det måske
var et af de klareste signaler fra vælgerne ved det seneste valg,
så får Helle Thorning ingen kredit for det.
Derfor sidder alle spændt og venter på statsministeren.
Og det gør hjemkomsten så desto meget vanskeligere, for
tiden er ikke til at strø om sig med nye dyre projekter, men
omvendt er der ikke meget – og næppe nok – musik i “busi-
ness as usual.”
Statsministeren har brug for,at der sker noget overraskende,
noget, der flytter dagsordenen markant og helst væk fra den
oplagte og nedslidende diskussion om finansloven og Enheds-
listens stillingtagen. Måske er det en folkeafstemning om pa-
tentdomstolen.
Det kan umiddelbart lyde bizart, men hvis Enhedslisten
og DF gør alvor af deres trusler om at ville have det danske
formandskabs største (og muligvis eneste) sejr til en folke-
afstemning på grund af dansk suverænitetsafgivelse, så får
statsministeren en gratis og oplagt mulighed for at få en
politisk sejr.
Ja, her vil danskerne droppe EU-fobien, ligesom statsmini-
steren kan få udstillet“yderfløjene”i dansk politik,sætte Lars
Løkke politisk skakmat for en periode og ikke mindst blive
frontfigur i en sag, hvor vælgerne vil opleve en statsminister,
der vil tale og kæmpe med hjertet for noget, hun brænder for.
Ikke mindst det sidste har statsministeren i hvert fald behov
for at få vist over for vælgerne, for der er ingen tvivl om, at en
stor del af hendes nuværende vælgerkrise skyldes,at flertallet
har mere end svært ved at mærke, at Helle Thorning brænder
for noget.
Hvad så Thorning?
Af Michael
Kristiansen,
politisk kommentator
4 OPINION