biographic technologies, evaluation, e-learning

1. Teknologier?

2. - Og?
• Teknologi:
Kompleksitetsreduktion, som
skaber koblinger mellem
systemer
– Performanceteknologier
– Biografiske teknologier

3. Performanceteknologier
1:
• Rationelle logikker
• Industrielle paradigmer
• Lean-evaluering

4. Performanceteknologier
2
• Fra værdimangfoldighed til entydighed
• Metodisk velfunderede præstationsmålinger –
sammenligning let
• Rutiniserede vurderinger
• Udelukkelse af temaer, begivenheder mv. som er
udenfor den givne metodik
• Top-down
• Kontekst, kompleksitet og konditioner
forsvinder
• Negative konstitutive effekter
• Fra output/proces til input-output

5. Performanceteknologier
3
• Ønsket om forudsigelighed
skaber forudsigelighed
• ..også forudsigelige elever -
medarbejdere etc
• Gøre tingene rigtigt eller
gøre det rigtige?

6. Biografiske
teknologier
• Post-industrielt paradigme
• Inklusion vha eksklusion
• Subjektet som
vurderingskriterium
• Hyperrefleksivitet

7. The Reflection
Business
• Different kinds of reflection
• The theoretical reflection - ”The souls
reflection with itself” - self-objectivitation?
• Measuring everything - plan-act-reflect???
• Reflection as a complex of thoughts, emotions
and fantasy
• Does the portfolio bcome a kind of modern
performance technology

8. :-)
• ”Hvordan viden foregår” (LQ)
• ”Knowledge, in short, run on rails laid
by practise”(John Seely Brown p.9).

9. Meningsforhandling
• Meningsforhandling er en proces forstået som en et
samspil mellem to distinkte og komplementære
processer:
• For det første deltagelse, hvor vi etablerer
gensidige forhold og forbindes med hinanden gennem
aktiviteter og skaber aktiviteter gennem
forbindelse. Det handler i høj grad om gensidig
anerkendelse og i og med denne anerkendelse sker,
skabes vores identitet. Vi bliver både os selv og en
del af hinanden.

10. • For det andet Reifikation – Reifikation er de
artefakter, som skabes i og/eller bruges i
aktiviteten. Det er en måde at skabe form i
forhold til erfaringer. Vi artikulerer vores
opfattelser og på den måde skabes der fokus i
forhold til forhandlinger om
meningstilskrivelse. Reifikation har mange
forskellige former (symboler, ord, sprog,
procedurer, terminologi, udvikling af værktøj.

11. Reifikation
• Reifikationen kompenserer for den
forvirring, subjektivitet og manglende
synlighed i struktur, som konditionerer
deltagelse.
• Til gengæld modvirker deltagelse for
den rigiditet, der kan ligge i
reifikationer.
• Altså sociale objekter

12. Kompetencens karakter
• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra
individ, situation og kontekst
• Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren
subjektiv iagttagelse - men mere sådan at
erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det
iagttagede
• Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er -
opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan
sige om kompetence
• Komplementaritetens kludetæppe mere end den
”virkelige” virkelighed

13. Emplotment
• Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig
udgangsantagelser og betingelser.
• Snarere en forståelig konfiguration af relationer -
et emplotment - hvor vi gennem en struktur for
narrativitet skaber en forståelse
• En forståelse hvor vi også skaber forståelse for, at
det er os selv, der skaber orden gennem handling og
refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/
tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os
ind til

14. m. Ricour
• En forståelig konfiguration af relationer
• Sekvenser vs. konfigurationer
• Genre
• Beretning er her en konstruktion, som er
betinget af ”konditioner” vs. en (skøn)litterær
konstruktion

15. Kontekst og kompetence
• Kontekst - Uden kontekst ingen læring
• Kontekstmarkører
• Eksplicitering - og meningsforhandling
• Mere Fellini og mindre DeMille