Oplæg om folkeoplysning og realkompetence (mm)

1. Realkompetence
1

2. Dette Oplæg:
• Nogle modeller
• Noget tekst
• Et håbløst lagkagediagram
• Nogle iagttagelser
• Et billede
• Rulletekster
2

3. En model
3

4. Passe ind? ”enshed”
eller ”anderledeshed” -
4

5. ..eller med Luhmann
• Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket
må motivere sig selv og komme med egenbidrag
til det sociale, defineret som dets inklusion,
men samtidig paradoksalt nok ekskludere sig
selv for ikke at gå i et med baggrunden, det
sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)
5

6. Udvikling
Tid Vidensvolume
Høj
Gøre og lære og udvikle
Gøre og så lære
Lære og så gøre
Gøre
Lav
Tidligere Nu-fremtiden
6

7. Kompetence (+ real)
7

8. Realkompetence
• Realkompetence omfatter således
en persons samlede viden,
færdigheder og kompetencer,
uanset hvor og hvordan de er
erhvervet. – så kort og godt og
præcist kan det siges, hvis vi
spørger undervisningsministeriet.
8

9. Hvordan skal det
forstås?
• Et andet HR(D) projekt?
• Noget etymologisk sludder?
• Et nødvendigt projekt, hvis vi
skal tænke livslang læring som
livsvid læring?
• En voldsom udfordring for formel
uddannelse
• En voldsom udfordring for ikke
formel uddanelse
9

10. Arenaer for for læring
- og validering
10

11. Tja?
11

12. ”We know more than we
can tell”(Michael
• Tacit knowledge? Men det er ikke et (eller
hans) argument for, at der findes to distinkte
vidensformer, men at der i en vidensform er en
uartikuleret del, selvom viden kan artikuleres,
vil den ekspliciterede viden ”i brug”, altid
indeholde den tavse dimension
• ”Hvordan viden foregår” (LQ)
12

13. 13

14. Uddannelsessystemet
• Uddannelsessystemet kan betragtes
som et særligt system; en
uddifferentieret størrelse som
varetager og forholder sig til
nogle særlige opgaver. For det
første er det her, der skal læres
og for det andet har systemet den
særlige opgave at foretage det,
som Luhmann kalder
karriereselektion.
– Luhmann, N.: Samfundets uddannelsessystem,
14

15. Arenaer
• Kodificering, beskrivelsen og validering af
kompetencer foregår almindeligvis i de formelle
uddannelser, hvor der findes systemer og
processer for denne transformation fra læring
til formelle kompetencer. De relevante dele af
den læring, der foregår i uddannelserne
dokumenteres således som formelle kompetencer.
Det sker konkret ved hjælp af karakterer,
uddannelsesbeviser etc.. Gennem denne
tilskrivning kan kompetencerne indgå i et
udvekslingssystemet mellem forskellige dele af
uddannelsessystemet og i forhold til andre
systemer.
15

16. Med flere
• Ikke formel læring, der foregår uden for de
formelle uddannelsessystemer og normalt ikke
fører til egentlige uddannelsesbeviser. Den
foregår i et system, hvor formålet er at lære,
men ikke med henblik på opnå offentligt
anerkendte formelle kompetencer.
• Uformel læring er en del af hverdagslivet. I
modsætning til formel og ikke-formel læring
sker uformel læring ikke i sammenhæng med
aktiviteter, der er planlagt med henblik på
læring.
16

17. Iagttagelse I
• Skolen er yderst kompetent til at finde det
der mangler – det er selve skolens
rationalitet, at den skal iagttage deltageren
som en elev, en der skal elevere, det vil sige
hæves. Denne deficitlogik bestemmer skolens
optik. Deficit kan identificeres, didaktiseres
og dermed håndteres indenfor skolens
rationalitet. Det betyder således også, at
”denne opfyldning” kan måles med netop
uddannelsessystemets optik.
17

18. Iagttagelse II
• At arbejdet med realkompetence er
en udfordring if. til en række
ikke alene vante men også
systemkonstituerende logikker. Og
videre, at disse logikker også
fremtræder som forestillinger hos
både systemets aktører og hos de
individer, som søger
realkompetence godskrivning.
18

19. Iagttagelse III
• At dannelsesuddannelser har
særligt vanskeligt med at
arbejde med realkompetence,
fordi den samlede uddannelse
her netop ses som garanten
for en særlig dannelse til fx
en professions faglighed.
19

20. Iagttagelse IV
• at realkompetence også er en
udfordring i forhold til den
økonomiske logik i uddannelserne
og samtidig også stiller krav om
mere fleksible
tilrettelæggelsesformer.
20

21. Iagttagelse V
• Realkompetence er en anledning
til at sætte forholdet mellem
kompetence og læring til mere end
debat. Det giver mulighed for at
iagttage deltagerne med en ny
logik, hvor erfaringer ses som
både værd og værdisatte
ressourcer.
21

22. - Og
• Den moderne skole skal netop være
læringsrum for at være anderledes i
modsætning til den traditionelle
uddannelse, hvor målet var at gøre ens.
Det moderne samfund har i dag i endnu
højere grad end tidligere behov for et
særligt sofistikeret system, hvis
rationalitet er læring. Men et sådant
system skal netop både kunne
identificere læring i skolen og i andre
sammenhænge.
22

23. - Og
• Det læringsmæssige monopol er der ikke
længere, men det er behovet for at
kunne arbejde dynamisk med voksnes
læreprocesser i spændet og spillet
mellem formel og uformel læring i
allerhøjeste grad. Og ikke mindst at
understøtte og stilladsere voksnes
læreprocesser..
23

24. - Så
• Det bør stå højest den didaktiske
og organisatoriske dagsorden i
alle uddannelsesinstitutioner,
som beskæftiger sig med voksne.
Realkompetence er ikke bare en
god idé, men også en relevant
anledning til at tage hul på
denne dagsorden ellers er der
andre, der gør det!
24

25. • Skolen - og den
voksne
25

26. • Jeg - mig (selvrefleksion)
• Mig - dig (reifikation)
• Jer - mig (almengørelse)
26

27. Skolens opgave
• Artikulering
• Faglighed
• Øvelse gør mester
• Refleksionsfrie zoner
• At være fremmed -
distinktioner
27

28. Skolen er en skole er en
skole –
• distintionsindskrivelse i forhold
til andre sammenhænge
• Elev – ”hæves” – grad af
”hævelse”
• Deltager –deltagelse – grad af?
Kvalitet af deltagelse?
• Lærende – læring? Omlæring? Ny-
læring? Selvkonstruktion.
28

29. Forskellige
læringskontekster
• Forskellige praksisformer –
tydeliggørelse af
spilleregler, værdier og
vurderingskriterier
29

30. Kompetencens karakter
• Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra
individ, situation og kontekst
• Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren
subjektiv iagttagelse - men mere sådan at
erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det
iagttagede
• Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er -
opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan
sige om kompetence
• Komplementaritetens kludetæppe mere end den
”virkelige” virkelighed
30

31. m. Ricour
• En forståelig konfiguration af
relationer
• Sekvenser vs. konfigurationer
• Genre
• Beretning er her en konstruktion,
som er betinget af ”konditioner”
vs. en (skøn)litterær
konstruktion
31

32. Emplotment
• Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er
lig udgangsantagelser og betingelser.
• Snarere en forståelig konfiguration af
relationer - et emplotment - hvor vi gennem en
struktur for narrativitet skaber en forståelse
• En forståelse hvor vi også skaber forståelse
for, at det er os selv, der skaber orden gennem
handling og refleksion snarere end, at der
ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller
viden, som vi kan skrælle os ind til
32

33. Kontekst og kompetence
• Kontekst - Uden kontekst ingen læring
• Kontekstmarkører
• Eksplicitering - og meningsforhandling
• Mere Fellini og mindre DeMille
33

34. Kilder:
• Cole, M. (1996) Cultural Psychology: A Once and Future Discipline
• Dourish, P.(2001). Where the Action is.
• Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori.
• Polanyi,M.(1958) quot;Personal Knowledgequot;, Routledge
• Qvortrup, L.(2004)Det vidende samfund
• Ricoeur, P. (1984-88) Time and Narrative
• Ryle, Gilbert (1949). The Concept of Mind
• Wenger, E.(1998). Communities of Practice: Learning, Meaning, and
Identity
34

35. Realkompetence
• Undervisningsministeriets e-portfolio til dokumentation af realkompetencer
• http://www.minkompetencemappe.dk/
• Undervisningsministeriets værktøj til dokumentation af generiske kompetencer
udviklet indenfor den 3. Sektor:
• http://www.realkompetence-forening.dk/, http://www.realkompetence-frivillig.
dk/ og http://www.realkompetence-folkeoplysning.dk/
• Disse værktøjer er udviklet af www.knowledgelab.dk
• Undervisningsministeriets håndbog: ” Realkompetencevurdering inden for voksen-
og efteruddannelse - en håndbog” (2008) http://pub.uvm.dk/2008/rkvivoksen/
index.html
• Knowledge Lab indgår også i Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger
(http://www.nvr.nu/)
35