realkompetence, e-portfolio mm

1. et praktisk funderet opl æg om, hvordan man kan arbejde med portfolio, e- learning og realkompetencer og udvikling af disse

2. Kritikken (AVN) Portfolio er en teknologi til internalisering af human ressource Managementkonsulenten. Portfolio skal gøre det enkelte individ til et refleksivt projekt. Jeg overvåger mig selv, reflekterer over mig selv, transformerer mig selv, bliver mig selv ved at overgå mig selv. Med portfolio bliver selve ideen i læring, altså dette at det ..Portfolio fremelsker den karaktertype, som er efterspurgt i vidensøkonomien, det menneske som konstant herser og regerer med sig selv for at optimere sine ydelser, og aldrig bliver tilfreds med sig selv. Det menneske for hvem ros fra andre ikke bliver en sovepude, men en anspore til at give den en skalle til.

3. - Og Mennesket er blevet et selvrefleksivt projekt Fordi

4. En model

5. Passe ind? ”enshed” eller ”anderledeshed” - inklusion vha. eksklusion

6. ..eller med Luhmann Luhmann udtrykker det på den måde, at mennesket må motivere sig selv og komme med egenbidrag til det sociale, defineret som dets inklusion, men samtidig paradoksalt nok ekskludere sig selv for ikke at gå i et med baggrunden, det sociale. (Luhmann 2000 p. 264.)

7. Historisk Vi skabes Levnedsbogen Vi skaber os - jeg skaber mig? Portfolioen

8. Jeg - mig (selvrefleksion) Mig - dig (reifikation) Jer - mig (almengørelse)

9. Skolens opgave Artikulering Faglighed Øvelse gør mester Refleksionsfrie zoner At være fremmed - distinktioner

10. Skolen er en skole er en skole – distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse” Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse? Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

11. Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

12. Forskellige læringskontekster Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

13. Læringslandskabet ..er et design som afforder en bestemt samspilssituation (kontekst), som igen potentielt re-konfigurerer læringslandskabet Kontekstmarkører

14. Portfolio Præsentations-portfolio Pædagogiske portfolio Arbejds-portfolio

15. Kontekst kontekst er ikke givet - snarere “continually constructed through negotiation between communicating partners (including humans and technology) and the interplay of activities and artefacts” (Syvänen et al. (2005) ). “ context and activity are mutually constituent” (Dourish: 28)

16. Kompetence (+ real)

17. Realkompetence Realkompetence omfatter således en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. – så kort og godt og præcist kan det siges, hvis vi spørger undervisningsministeriet.

18. Hvordan skal det forstås? Et andet HR(D) projekt? Noget etymologisk sludder? Et nødvendigt projekt, hvis vi skal tænke livslang læring som livsvid læring? En voldsom udfordring for formel uddannelse En voldsom udfordring for ikke formel uddanelse

19. Arenaer Kodificering, beskrivelsen og validering af kompetencer foregår almindeligvis i de formelle uddannelser, hvor der findes systemer og processer for denne transformation fra læring til formelle kompetencer. De relevante dele af den læring, der foregår i uddannelserne dokumenteres således som formelle kompetencer. Det sker konkret ved hjælp af karakterer, uddannelsesbeviser etc.. Gennem denne tilskrivning kan kompetencerne indgå i et udvekslingssystemet mellem forskellige dele af uddannelsessystemet og i forhold til andre systemer.

20. Med flere Ikke formel læring , der foregår uden for de formelle uddannelsessystemer og normalt ikke fører til egentlige uddannelsesbeviser. Den foregår i et system, hvor formålet er at lære, men ikke med henblik på opnå offentligt anerkendte formelle kompetencer. Uformel læring er en del af hverdagslivet. I modsætning til formel og ikke-formel læring sker uformel læring ikke i sammenhæng med aktiviteter, der er planlagt med henblik på læring.

21. Arenaer for for læring - og validering

22. ” We know more than we can tell”( Michael Polanyi ) Tacit knowledge? Men det er ikke et (eller hans) argument for, at der findes to distinkte vidensformer, men at der i en vidensform er en uartikuleret del, selvom viden kan artikuleres, vil den ekspliciterede viden ”i brug”, altid indeholde den tavse dimension ” Hvordan viden foregår” (LQ)

23. Meningsforhandling Meningsforhandling er en proces forstået som en et samspil mellem to distinkte og komplementære processer: For det første deltagelse , hvor vi etablerer gensidige forhold og forbindes med hinanden gennem aktiviteter og skaber aktiviteter gennem forbindelse. Det handler i høj grad om gensidig anerkendelse og i og med denne anerkendelse sker, skabes vores identitet. Vi bliver både os selv og en del af hinanden.

24. For det andet Reifikation – Reifikation er de artefakter, som skabes i og/eller bruges i aktiviteten. Det er en måde at skabe form i forhold til erfaringer. Vi artikulerer vores opfattelser og på den måde skabes der fokus i forhold til forhandlinger om meningstilskrivelse. Reifikation har mange forskellige former (symboler, ord, sprog, procedurer, terminologi, udvikling af værktøj.

25. Reifikation Reifikationen kompenserer for den forvirring, subjektivitet og manglende synlighed i struktur, som konditionerer deltagelse. Til gengæld modvirker deltagelse for den rigiditet, der kan ligge i reifikationer. Altså sociale objekter

26. Forholdet mellem deltagelse og reifikation tilbyder os en løsning på problemet i forhold til relationen mellem tacit og eksplicit viden. Vi skal iflg. dette måske ikke så meget se forholdet mellem de to dimensioner af viden (Jvf.Polyani) som netop to dimensioner, men som to interrelaterede og også interagerende processer.

27. Kompetencens karakter Kompetence er ikke forudsigelig og adskilt fra individ, situation og kontekst Det er heller ikke sådan, at det vil være en ren subjektiv iagttagelse - men mere sådan at erkendelsesarbejdet medfører en forstyrrelse af det iagttagede Vi kan ikke finde ud af, hvad kompetence er - opgaven er snarere at udsige noget om, hvad vi kan sige om kompetence Komplementaritetens kludetæppe mere end den ”virkelige” virkelighed

28. Tja?

29. Emplotment Læring er ikke matematik, hvor resultaterne er lig udgangsantagelser og betingelser. Snarere en forståelig konfiguration af relationer - et emplotment - hvor vi gennem en struktur for narrativitet skaber en forståelse En forståelse hvor vi ogs å skaber forståelse for, at det er os selv, der skaber orden gennem handling og refleksion snarere end, at der ligger en ”skjult/tacit” kompetence eller viden, som vi kan skrælle os ind til

30. m. Ricour En forståelig konfiguration af relationer Sekvenser vs. konfigurationer Genre Beretning er her en konstruktion, som er betinget af ”konditioner” vs. en (skøn)litterær konstruktion

31. Kontekst og kompetence Kontekst - Uden kontekst ingen læring Kontekstmarkører Eksplicitering - og meningsforhandling Mere Fellini og mindre DeMille

32. Kilder: Cole, M. (1996) Cultural Psychology: A Once and Future Discipline Dourish, P.(2001). Where the Action is. Luhmann, N. (2000). Sociale systemer. Grundrids til en almen teori. Polanyi,M.(1958) "Personal Knowledge", Routledge Qvortrup, L.(2004)Det vidende samfund Ricoeur, P. (1984-88) Time and Narrative Ryle, Gilbert (1949). The Concept of Mind Wenger, E.(1998). Communities of Practice: Learning, Meaning, and Identity http://www2. parc . com/ops/members/brown/storytelling/JSB15-practice-rails-for-k .html www.knowledgelab.sdu.dk www.kompetencer.dk http://vidensemergens.blogspot.com/

33. Realkompetence Undervisningsministeriets e-portfolio til dokumentation af realkompetencer http://www. minkompetencemappe . dk/ Undervisningsministeriets værktøj til dokumentation af generiske kompetencer udviklet indenfor den 3. Sektor: http://www.realkompetence-forening.dk/, http://www.realkompetence-frivillig. dk/ og http://www. realkompetence-folkeoplysning . dk/ Disse værktøjer er udviklet af www. knowledgelab . dk Undervisningsministeriets håndbog: ” Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse - en håndbog” (2008) http://pub. uvm .dk/2008/rkvivoksen/index.html Knowledge Lab indgår også i Nationalt Videncenter for Realkompetencevurderinger ( http://www. nvr . nu/ )