3. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
CAND. PUBLIC
» Udbydes i et samarbejde mellem Aarhus
Universitet og Danmarks Medie- og
Journalisthøjskole
» A1: For studerende med
(professions)bachelor i journalistik
A2: For studerende med bachelor i et eller
andet fag
» Typisk 50 A2 studerende på en årgang
» Kan vælge et fag, som giver dem mulighed
for at komme i praktik
4. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
UDFORDRINGER
» Der er færre jobs i den traditionelle
mediesektor
» Nye medietyper – primært sociale
medier – skal integreres
» Relationerne mellem medier og
brugere ændrer sig
5. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
FORLØBET SOM KASSOGRAM
E-læringsmodul 1, 2 og
3
•begreber og medieinnovation
•trends
•entrepreneurielle
kompetencer
Camp 1
•egne midler
•disharmonier
•Divergente processer
E-læringsmodul 5 og 6
•disharmoni anomali
•idegenerering
E-læringsmodul 7
•innovationsmiljø i
medievirksomhederne
Camp 2
•konvergente processer
•forretningsmodeller og
værdiskabelse
•Formidling af koncepter
E-læringsmodul 8 og 9
•feedback på pitch
•Vurdere deres eget koncept i
forhold til værdiskabelse
(BMC)
6. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
UNDERVISERNES FORSTÅELSE AF
SET-UP’ET
Praktik
E-shipMedier
• Tilgang
• Metode
• Teori
• Værktøjer
• Didaktik med
fokus på
handling
• Sort boks
• Meget variabel
• Behov for innovation
og trends i
medieverdenen
• Eksempler på
medieinnovation og
nye forretnings-
modeller
• Journalistikforskning
om socialisering og
særlige udfordringer
for journalister i
forhold til innovation
• Innovationsmiljø
7. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
SYNERGI ELLER DET MODSATTE?
• Socialisering ind i medievirksomheden
(nyhedsredaktionen) (Machin & Nibloch, 2006)
• Konkurrerende entrepreneuriel socialisering: Vi
kræver, at de studerende identificerer muligheder
for forandring og anviser måder at skabe mere
værdi på i deres praktikvirksomhed
• Afhænger af
• virksomhedens tilgang til innovation og
entrepreneurship
• den studerendes opgave i virksomheden
• den studerendes entrepreneurielle projekt
8. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
STUDERENDES OPLEVELSER
» "Medarbejderne er overordnet set meget
selvkørende. Flere udtaler, at dét med
ideer er spild af tid, og det påvirker selvsagt
mulighederne for ideudvikling og innovation.”
» “Virksomheden er i høj grad præget af, at det,
man plejer at gøre, virker. Derfor er det småt med
initiativer til at ændre på noget. Dette perspektiv
på virksomhedskulturen betyder så også, at
miljøet for ideudvikling ikke er til stede.”
9. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
ANDRE KOMBINERER E-SHIP OG
JOURNALISTIK
» Der afholdes konferencer og
der udkommer bøger
» Entrepreneurial Journalism –
special edition i Journalism
Practice
» 3 ud af 7 temaer handler om
entrepreneurial journalism
education
http://explore.tandfonline.com/pages/cfp/journ
alism-practice-call-for-papers-special-issue
10. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
FOKUS PÅ VIRKSOMHEDSSTART
» Både kurser og de få skriftlige bidrag har
fokus på, hvordan journalisten kan starte
(mikro)virksomhed
» Traditionel business school tilgang og
causation som beskrevet af Sarasathy
(2001)
» http://www.towknight.org/
» https://www.newsu.org/courses/entrepr
eneur-idea-implementation
11. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
HVAD DE STUDERENDE TÆNKER
OM KOBLINGEN
» ”At kunne komme i praktik var
hovedårsagen til, at jeg valgte faget”
» ”For at være helt ærlig, så kunne jeg
ikke se en mening i, hvordan faget her
om innovation og entreprenørskab
skulle hænge sammen med min
journalistik og min praktikperiode. ”
13. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
TILTAG MED HENBLIK PÅ EN FÆLLES
FORSTÅELSE
» Tekster om behovet for entreprenørskab
og innovation i medieverdenen
» Skriftlige guides om, hvordan
undervisere ser sammenhængen
» Opgaver, hvor de studerende analyserer
og reflekterer over sammenhængen
» Entrepreneurielle eksempler fra
medieverdenen
» Eksamen og de tilhørende læringsmål
14. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
NOGET TYDER PÅ, AT VI ER PÅ VEJ
» ”Jeg har dog allerede nu været overrasket over, hvor fint
teksterne (fra modul 1-3) har kunnet bruges til at
reflektere videre over min praktik. Det har også sat
nogle tanker i gang hos mig om, hvad jeg ville pitche af
ideer, hvis jeg var ansat i virksomheden.”
» ”Jeg tillægger entreprenørielle kompetencer stor værdi.
Jeg ser nu, at kompetencer som associering, vilje til at
eksperimentere og networking er helt grundlæggende
for, at for eksempel (mit praktiksted) eksisterer. Samtidig
lægger flere af de entreprenørielle kompetencer sig op
ad de journalistiske – blandt andet undren, lysten til at
stille spørgsmål og observere.”
15. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
MEN DET ER IKKE NOGET, MAN
BARE GØR:
» Det er ikke egenskaber, jeg før har
tænkt på at skulle øve og pleje. Jeg
tænker også umiddelbart, at det er
noget, der er svært “bare at gøre”, og
at det kræver øvelse at blive god til.
Det er som sådan ikke noget, der
falder mig naturligt, tror jeg.”
16. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
OM DIDAKTIKKEN
» Flere små og overskuelige opgaver med kort
deadline
» De små opgaver peger frem mod
eksamensopgaven og kan integereres i den
» De små opgaver handler om at engagere de
studerende i stoffet, og der er ikke krav om en
akademisk form
» De små opgaver skal afleveres for at kunne
gå til eksamen
17. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
GENERELLE E-LÆRINGSPOINTER
» Underviserne skal være til stede og
tilgængelig i det elektroniske
læringsrum
» Tilstedeværelsen kan ske i form af
- guides til læsning af tekster
- individuel og fælles feedback på
opgaver
- opsamling af fælles problemer
18. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
CAMPS - INDHOLD
» ME2
» Svær og/eller central teori gennemgås
» Arbejde med de fleste faser
» Ikke egentlig kollaborativ læring (intet fælles
mål, fælles kontekst, gensidig afhængighed)
» Sparring, feedback, erfaringsudveksling,
inspiration, samskabelse i mindre målestok
» Et kollegialt rum
» Afklaring af spørgsmål (usikkerhed)
21. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
NOGET MÅ DER DA STÅ
» ” (…) implementere entreprenørielle undervisningspædagogikker og
didaktikker på en meget stor og bred vifte af fag. Denne toning
skaber inspiration og viden til at vælge fag indenfor specifik
”forretningsforståelse” i målrettede entreprenørskabsforløb”
» ”Alle studerende skal gennem deres uddannelse have enkel
adgang til entreprenørskabsfag. Aarhus Universitet ønsker at
indskrive så meget som muligt som curriculære tiltag ud fra en
betragtning om, at de studerende motiveres til at færdiggøre deres
uddannelse på normeret tid hvilket medfører, at entreprenørskab for
dem, der ikke af sig selv opsøger det, skal gøres til et nemt og oplagt
valg inde i uddannelsen.”
» ”Toning af syv uddannelser i entreprenøriel retning i form af
pilotprojekter, hvor underviserne styrkes entreprenørdidaktisk mhp. at
gøre deres studerendes faglighed verdensrettet. ”
» De studerende studerer på deres hovedfag og får samtidig træning i
at skabe muligheder og handle på dem.
23. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
OFTE HAR DET SET SÅDAN UD
Problem/ar
ena/disclos
ive space
E-ship
Grundfag
Arena/dis-
closive
space
E-
ship
Grundfag
Arena/disclosive
space
Ikke egentlig
e-ship
Grundfag
24. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
EGENSKABER VED DE
BALANCEREDE TONINGER
» Underviserne har en vis forståelse for
hinandens felter
» Samtænkt fra starten
» Tydelig kobling for de studerende
» Ikke udelukkende didaktik og
pædagogik??
27. au
AARHUS
UNIVERSITET
AU CENTRE FOR
ENTREPRENEURSHIP AND INNOVATION
ANDRE SPØRGSMÅL
» Er der tale om en ægte modsætning
ml. socialisering ind i en
medievirksomhed og kravet om at
arbejde med innovation og
entrepreneurskab?
» Hvilke fordele og ulemper er der ved
at arbejde med toninger som særligt
entrepreneurielt undervisningstilbud?
