2. AARHUS
UNIVERSITY
VI HARET GODT UDGANGSPUNKT
Samarbejdet mellem universiteter og virksomheder går generelt godt
Der er stor og gensidig interesse i at øge samarbejdet: Det skal vi bygge på og udnyttes
Der er også knaster og legitime interesseforskelle: De skal naturligvis håndteres
Vigtig - der er også ”masser af tillid”! Den skal yderligere udvikles og udnyttes i konkurrencen
Tillid siger noget om evnen til at samarbejde og tillid er netop det usynlige brændstof, der giver
ekstra opdrift/vækst (mere smidigt/mindre besvær)
7. AARHUS
UNIVERSITY
VI ERAKTIVE I SAMARBEJDET MEDERHVERVSLIVET
Universiteterne harerhvervsrelevante positionerpå en lang række områder
Lang og stærk tradition forerhvervssamarbejde på udvalgte områder
Ca. 19.000 projektermed eksterne parter, heraf 7.000 med private virksomheder
2.200 nye forskningsaftalermed private virksomheder pr. år
Den tilskudsfinansierede forskning opgøres, inkl. indtægtsdækket virksomhed, til ca.
7,3 mia. kr., hvoraf mere end 2 mia. kr. erfra private kilder
Kommercialisering: 372 indberettede opfindelser, 146 patentansøgninger, 31
udstedte patenter, 911 licens-, options- og salgsaftaler , 17 spin-out pr. år
Aktiv deltagelse i klyngerog innovationsnetværk
Stort omfang af studenterrettede videnudvekslingsaktiviteter
Den forskningsbaserede myndighedsrådgivning
Samarbejdet med kommuner, region og stat
8. AARHUS
UNIVERSITY
HVILKE ERDRIVKRÆFTERNE I SAMARBEJDET?
Universiteter
› Privat finansieret forskning og institutionel støtte
› Adgang til virksomheders forskningsrelevante udfordringer, viden og ressourcer
› Nye markeds-/behovsdrevne kandidatuddannelser, nye undervisningsideer mv.
› Postgraduate forskningsprojekter
› Anerkendelse for at løse problemer af relevans for industri og samfund
Virksomheder
› Mulighed for at lede forskningen i en retning, der supplerer egen R&D
› Adgang til verdensklasses hjerner, forskning, interdisciplinær ekspertise og
netværk
› Adgang til ny og kommende viden og teknologi og unikke infrastrukturer
› Reducere omkostninger og risici i forbindelse med egen forskning og udvikling
› Adgang til kandidatstuderende og til projekter med mulighed for rekruttering
› Viden og samarbejde, der bidrager med løsninger på konkrete problemer
› Adgang til offentlige midler/støtte til forsknings- og innovationsprojekter (gearing)
9. AARHUS
UNIVERSITY
”Our discussion suggests that undue policy emphasis on commercialization obscures the fact
that industry engagement often generates considerable benefits for academic research”
Perkmann og D’este: ”Why do academics engange with
industry?” in Jo urnalo f Te chno lo g y Transfe r” (2010)
HVADDRIVERFORSKEREN I SAMARBEJDET?
10. AARHUS
UNIVERSITY
KONKRETE OVERVEJELSEROG INITIATIVERPÅ AU
1. Meritering og karrierefremme
- Meriterende og karrierefremmende (svær nød at knække og kræver nationalt samarbejde)
1. Incitament
- Attraktivt og karrierefremmende (honorering, ressourcer, anerkendelse mv.; svært; kulturen lokalt)
1. Erhvervssite på AU’s hjemmeside
- Synlighed og kendskab til faglige kompetencer på universitetet; kommunikation og markedsføring
1. Erhvervsforum
1. Strategiske partnerskaber
- Med centrale erhvervsaktører indenfor universitetets særlige faglige styrkepositioner
1. AU erhvervsambassadører
1. Sammenhængende professionel besvarelse af eksterne henvendelser, netværk og understøttelse
› Fremtidig organisering af erhvervsområdet
1. Styrke overordnet og sammenhængende strategi for universitets erhvervsrelationer
11. AARHUS
UNIVERSITY
DISKREPANS MELLEMRESULTATEROG EFFEKT –
HVORFOR?
Lovende resultaterfra universitetsprojektermislykkes ofte med at blive overført til
håndgribelige effekter(”impacts”) forde deltagende virksomheder
Analyse af106 projekter i 25 multinationale
virksomheder:
-50 % resulterede i vigtige resultater (nye
ideer, problemløsning, nye analysemetoder
eller ny IPR) for virksomheden
-Kun 40 % af disse blev omsat, så de førte til
væsentlige positive effekter på virksom-
hedens konkurrenceevne / produktivitet
=> Hvorfor? Best Practise => Positive effekter
!
12. AARHUS
UNIVERSITY
DET TILLIDSFYLDTE SAMARBEJDE MEDEFFEKT -
HVORDAN?
1. Definér projektets strategiske kontekst, som del af udvælgelsesprocessen
a) Sørg for at (nye) samarbejdsprojekter er i overensstemmelse med virksomhedens F&U strategi
b) Definer konkrete resultater fra samarbejdet, som vil kunne give virksomheden konkret værdi
c) Identificer interne brugere ‘på gulvet’, som skal bruge disse resultater / løse konkrete problemer
2. Udvælg projektledere, der er ”brobyggere” og har
a) Indgående kendskab til det relevante teknologiske område
b) Tilbøjelighed til at netværke på tværs af funktioner og organisatoriske grænser
c) Evner til at knytte forskning og produktmuligheder sammen
3. Tydeliggør hvordan samarbejdet konkret kan hjælpe virksomheden
a) Vælg forskere som formår at forstå vilkårene i det private erhvervsliv og de teknologiske mål
b) Sikre at forskerne forstår virksomhedens strategiske ramme / udfordringer
4. Investér i det langvarige partnerskab / samarbejde
a) Planlæg flerårige samarbejdsaftaler
b) Dyrk samarbejdet med udvalgte af universitetets forskere, selv hvis forskningen ikke støttes
direkte
c) Udbyg og professionalisér ‘brobyggerne” (University / Corporate Relation Officers)
13. AARHUS
UNIVERSITY
5.Etablér stærke bånd og kommunikation med forskergruppen
a) Hyppige face-to-face møder – opbyg personlige interaktioner og relationer
b) Udvikle en generel kommunikationsrutine som supplement til møderne
c) Understøt og opmuntre til mobilitet – begge veje
5.Etablér en bred bevidsthed om projektet i virksomheden
a) Aktiv deltagelse – formelt og uformelt - bredt forankret i virksomheden
b) Fremme forskergruppens samspil med andre dele af virksomheden
c) Giv konkret feedback til forskerne om projektets ‘fit’ med virksomhedens behov
5.Støt projektsamarbejdet internt – under og efter projektets afslutning, indtil
forskningen kan udnyttes / bringes i konkret anvendelse
a) Sikre at der er tilstrækkelig intern administrativ og ledelsesmæssig støtte til samarbejdet
b) Direkte involvering af relevant intern ekspertise i projektledelsen – forankrer også læring bredt
c) Brugen af forskningen skal være en del af projektlederrollen og milestone etc.
Kilde: Egen tilpasning med udgangspunkt I MIT Sloan Management Review, Vol. 51, no 4 (2010):
Pertuze, Calder, Greitzer, Lucas: “Best Practise for Industry-University Collaboration”
DET TILLIDSFYLDTE SAMARBEJDE MEDEFFEKT -
HVORDAN?
14. AARHUS
UNIVERSITY
AFRUNDING – GODT UDGANGSPUNKT MEDMULIGHEDER
Stor interesse og villighed med potentiale
Både virksomheder og universiteter kan selv gøre en del for at styrke samarbejdet
Rammevilkår ? Lovgivningen vedr. teknologioverførsel er tilstrækkelig fleksibel.
Udfordringerne i kommercialisering af innovation og IP er gemt i den praktiske
håndtering / overholdelse af lovgivningen og i andet end selve loven
Særlig indsats målrettet de små og mellemstore virksomheder
Styrelsen for Forskning og Innovation: ”Sammenhæng for vækst og innovation”
EU og Innovationsfonden har også fokus på dette område
Danske Universiteter er i gang med at udvikle fast-track-modeller, standarder målrettet SMV’er mv.
Det skal være nemt for virksomhederne at kommer i gang med vidensamarbejdet
Der skal stilles krav eller støtten skal betinges af adfærd, der fremme effekt (fokus på effekt)
Der skal være frihedsgrader i bevillingsmekanismer, udmøntning og brug af midler ”med plads til fejl”
”Projektmodellen” rummer næppe behovet for den differentierede tilgang
Hvordan sikre vi synergi mellem regionale, nationale og europæiske innovationsmidler målrettet SMV?
Kan de regionale midler anvendes mere strategisk, fx som løftestang til nationale og EU-midler?
