1. INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
Evidens og læring –
og vejen til at implementere en
evidensbaseret og forskningsinformeret
praksis
Camilla B. Dyssegaard
Lektor, Leder af DCU
Dansk Clearinghouse for
Uddannelsesforskning
3. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Den klassiske forestilling om viden
Aristoteles
To grundformer for viden:
Viden om verden(epistémé)
Viden om hvad der kan
gøres med verden (techne)
4. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Hvad vil det egentlig sige at vide noget?
• Hvad skal være opfyldt for, at en person, S, ved x?
• X skal være sand – noget usandt kan ikke være viden
• S tror på, at x er sand – viden forudsætter mindst én, der ved
• S har gode grunde til at tro, at x er sand
5. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Viden er også et fænomen
1. Transparent viden: kan beskrives og
formidles i fx en professionsuddannelse.
2. Tavs viden: kan ikke uden videre beskrives
og formidles.
6. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
I professionstilgangen til viden indgår…..
Viden som et fænomen båret af og lært af en enkelt
professionsudøver, den enkelte lærer eller pædagog,
samt
Viden som kollaborativt fænomen båret af og skabt i
arbejdsfællesskaber.
7. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Pædagogisk handling er kompleks…
Der er mange forhold, ier i
spil, når en lærer
handler…
8. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Grundlag for læreres og pædagogers handlinger
› Erfaring. Den erfaring som aktører i det pædagogiske rum (børn og elever, forældre,
institutions- og skoleledere, pædagoger og lærere) har med handlinger i selvsamme
rum.
› Tradition, dvs. den sædvanlige måde at forholde sig på til det pædagogiske.
› Dannelse, dvs. de særlige forestillinger, der måtte være om sigte og proces i det
pædagogiske rum.
› Frihed, selvbestemmelse og metodefrihed. Dvs. den frihed, en lærer måtte have til at
agere som lærer
› Værdier, politik og normer, dvs. at den pædagogiske forholden sig er baseret på visse
forestillinger, som anses for gode
› Love og regler, dvs. forskrifter om at praksis skal have en bestemt karakter
› Beslutninger, fx fra byråd eller skoleledelse om pædagogiske sagforhold
› Økonomiske bevillinger. Dvs. de økonomiske ressourcer, der er til rådighed i det
pædagogiske rum.
9. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Om professionel praksis og viden
› Både læreren og lægen er grundlæggende i
menneskecentrerede professioner.
› ”Ingen af dem tror, at dette at hjælpe mennesker kun
handler om enkle og tekniske tilgange, men snarere om en
proces med høj kunnen, hvori en avanceret vurderingsevne
indgår i en professionel beslutning om hver klients unikke
behov. ”
Hargreaves, D.H (1996). Teacher Training
Annual Lecture, London
10. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidens
Evidens betyder vished, klarhed, tydelighed og bevis. Ordet
har fra sin latinske oprindelse flere betydninger, og når det
anvendes i dag inden for de pædagogiske, sociale og
sundhedsfaglige områder er der tilsvarende forskellige
opfattelser af, hvad der tæller som evidens.
11. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidens er
”den aktuelt bedste viden”
på et område.
12. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidens – den bedste aktuelle viden
Almen betydning:
At en konklusion, en praksis eller en politik i
uddannelse er baseret på eller informeret af
evidens, vil sige, at den understøttes af den
bedste, mest pålidelige, relevante og
tilgængelige viden.
13. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidens – den bedste aktuelle viden
Lærerens og pædagogens indsatser og
praksis evalueres – virker det jeg gør?
Løbende evaluering kan mindske stress
og frustrationer.
14. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidens – den bedste aktuelle viden
Snæver betydning:
Anden ordens viden, der tilbydes i form
af forskningskortlægninger eller
systematiske reviews med syntese af,
hvad der fra forskningen vides om et
spørgsmål om uddannelse.
15. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Aarhus Universitet (2006)
et center, der
Indsamler
Sorterer
Analyserer
Vurderer
Syntetiserer, og
Distribuerer
Empirisk forskning
16. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Udgiver systematiske reviews og
forskningskortlægninger med svar på de spørgsmål,
politikere og praktikere stiller. Det kunne for eksempel
være:
Hvilke lærerkvalifikationer fremmer elevlæring?
Hvordan kan testdata anvendes pædagogisk?
Hvilken forskning er der gennemført om 0-6 årige?
17. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Spørgsmålene vil ofte dreje sig om virkningen af
specifikke metoder, der allerede anvendes på det
pædagogiske område, men hvor vi ikke kender
virkningen med sikkerhed. Svarene vil hvile på den
bedst underbyggede indsigt fra forskning og
udviklingsarbejde. Målet er at bidrage til god
undervisning og pædagogik.
18. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Ved lærere og pædagoger i folkeskolen da ikke
allerede, hvad der er god undervisning?
Ved uddannelsespolitikere i Folketinget og de
ansvarlige i kommunerne ikke, hvad der er god
uddannelsespolitik?
19. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Et langt stykke hen ad vejen gør de, men vores viden udvikler sig. Nye
pædagogiske metoder kommer til, og nye forskningsresultater sætter
spørgsmålstegn ved etableret viden.
De sidste 40 år er mængden af tilgængelig uddannelsesforskning vokset konstant.
I slutningen af 1960'erne indeholdt den største internationale base ERIC i USA knap
55.000 offentliggjorte undersøgelser og videnskabelige artikler om uddannelse.
I dag er det tal vokset til knap 1,3 mio. poster.
Forskning i dag finder også sted med rigtig mange forskellige designs.
Derfor har både praktikere og politikere (og forskere) brug for hjælp til at følge med
i udviklingen af ny viden.
20. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
John Hattie. Hvad af nedenstående er mest
effektivt?
› Oversidning
› Aldersintegreret undervisning
› Opdeling efter evner
› Gruppeinddeling i klassen
› Lille klassestørrelse
› IT-støttet læring
› Cooperative learning
› Elevformidling
› Stærkt lærerstyret undervisning
› Acceleration for de dygtigste
› Feedback
› Selvrapporterede karakterer/elevforventninger.
21. Effektstørrelserne er:
• Oversidning - 0,13
• Aldersintegreret undervisning 0,04
• Opdeling efter evner 0,12
• Gruppeinddeling i klassen 0,18
• Lille klassestørrelse 0,21
• IT-støttet læring 0,37
• Cooperative learning 0,42
• Elevformidling 0,55
• Stærkt lærerstyret undervisning 0,59
• Acceleration for de dygtigste 0,68
• Feedback 0,75
• Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44
22. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Evidensbaseret og
evidensinformeret praksis
23. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Hvorfor gør vi det så ikke bare?
Fordi det kræver mere end viden at
omsætte evidens til praksis!
29. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Fx Clearinghouse
›Skoleparathed
›Inklusion
›Dagtilbudsforskning
›Ungdomsuddannelser
›Skolereform
›Multilingualism…
30. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Skolereformen: 6 forskningskortlægninger
30
1. Trivsel &
undervisningsmiljø
2. Pædagogisk ledelse
3. Læsning
4. Matematik
5. Varieret læring mv.
6. Alsidig udvikling
31. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Resultater og hovedpointer
- HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET?
MATEMATIK (MATHEMATHICAL LITERACY)
1.Systematisk
problemløsning
2.Modellering
3.Konkrete materialer
4.It-understøttet læring
5.Bevidsthed om egen
læring
VARIERETLÆRING (MV.)
1.Anvendelsesorienteret
undervisning
2.Teknologi i undervisningen
3.Fysisk aktivitet og læring
4.Udendørs undervisning
5.En udvidet (skole)dag (bl.a.
lektiehjælp)
32. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Et eksempel fra en praksispublikation
fra inklusionsreview’et
33. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Syv forskellige inklusionsstrategier
1. Undervisning for alle
2. Fælles værdigrundlag
3. Pædagogiske tilgange til inklusion
4. Collaborative teaching (tolærerordning)
5. Lærerassistenter
6. Elevformidling (peer tutoring)
7. Interventionstiltag rettet mod elever med ADHD/ADHD
lignende adfærd/social-emotionelle vanskeligheder
34. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
› Strategi: definition af strategien
› Pædagogisk idé: fundament for strategien
› Praksis: hvordan omsættes strategien i praksis
› Evidens: hvad siger forskningen
36. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
David Mitchel, 2014
Hvad der virker i inkluderende undervisning –
evidensbaserede undervisningsstrategier.
27 evidensbaserede undervisningsstrategier.
37. :
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK
AARHUS UNIVERSITET
*
Der er masser at gå i gang med….
God arbejdslyst og
tak for opmærksomheden!