På alle sprog er der nogle ord, som bliver brugt mere end andre. På dansk er det blandt andre "og" og "i" - det samme gælder på grønlandsk, men her sættes disse BAG ordet. Her kan du den grønlandske "top ti" over endelser og tilhæng.

1. Hyppige tilhæng og endelser på grønlandsk
På alle sprog er der ord, som er mere anvendte end andre. I Danmark har man
undersøgt de mest frekvente ord i aviser og romaner. Her kan du se de 10 mest
brugte danske ord:
Dansk Frekvensordbog
1. og
2. i
3. at
4. det
5. er
6. en
7. på
8. til
9. med
10. af
Disse småord binder sproget sammen

2. På grønlandsk er det nogle særlige endelser og tilhæng der er
de mest almindeligt forekommende:
Grønlandsk top 10
1. mik/nik * med, ved hjælp af
2. soq/toq en, som / at han…
3. qar have, der er…
4. voq / poq han, hun gør
5. mi/ni* i
6. neq ”ning” (som spisning) det at…
7. lu og
8. saq/taq noget …t
9. neqar blive
10. tut/sut nogle, som / at de
Denne liste er udarbejdet på grundlag af grønlandske aviser.
* Se mere om mik og mi (forholdsendelser) på si. 9

3. mik
De fleste kender nok ”mik” fra frasen ”Jeg hedder Ida”, som på grønlandsk hedder
”Idamik ateqarpunga”
Men ”mik” bruges også for at fortælle, med HVAD man gør noget.
F.eks. ”Jeg åbnede den med en økse” (økse = ulimaat) = ulimaammik ammarpara.
Mik bruges også med –qar- (at have):
Ataatsimik paneqarpunga = Jeg har en datter.

4. nik
… bruges ligesom mik, men i forbindelse med flertal:
”Ved hjælp af briller” eller ”med briller” kommer således til at hedde
”Isarussanik” (isarussat = briller)

5. soq og toq
…kan betyde ”En som… ” . For eksempel kan vi have ordet ”igavoq” = Hun laver mad.
Men hvis jeg siger ”igasoq” betyder det ”en, som laver mad” (en kok)
+soq sættes efter vokal stammer og +toq efter konsonant og r-stammer.
Varianten –tsoq forekommer efter –ip- -ap- -kip- -nngi- +sunnip-
Man kan også sige ”Igasoq nuannarivara” i betydningen ”Jeg er glad for, at hun laver mad”.

6. tut og sut… og tsut er flertalsformen af soq og toq, som vi så tidligere.
Det betyder dermed ”nogle, som …” eller ”at de… ”
Et godt eksempel kunne være de grønlandske fjeldgængere – qivittut – nogle,
som er blevet fjeldgængere. (Qivippoq = Han er blevet fjeldgænger)
Eksempel ”Qivittut takuakka” = Jeg så fjeldgængere.
Vi kunne også sige ”Igasut takuakka” = Jeg så, at de lavede mad.

7. qar
-qar- betyder ”at have” og ses også ofte som –qarpoq, der kan oversættes til
”der er…” eller ”hun har…”
Eksempel: Qimmeqarpunga = Jeg har en hund
Qimmeqarpoq = Der er en hund / Hun har en hund

8. voq og poq
…er endelserne for hun, han, den og det i almindelig fremsættemåde som i
Sinippoq = Hun / han sover
+voq bruges efter vokalstammer som neri- : nerivoq = Han spiser
Konsonant-stamme: Sinippoq = Hun sover
R-stamme: Imerpoq = Hun drikker

9. mi og ni
…betyder i. +mi betyder ”i en” : Illoqarfimmi = i byen
mens +ni betyder ”i flere” eller ”i nogens”:
Illoqarfinni = i byerne / Illoqarfiani = i hendes by*
*Se evt. www.slideshare.net/DrudeAviajaBeckyLars/forholdsendelser

10. neq
…svarer til ”ning” på dansk. Nerivoq betyder ”hun spiser” men ”nerineq” betyder
spisning. Eksempel: Neriniartarfimmi nerineq = Spisning på restaurant
Det er også almindeligt at man sætte en ejer på: nerinera = hans spisning.
Eller: nerinerat = deres spisning.

11. lu
…betyder og eller også. Det særlige ved +lu er, at det
sættes EFTER ordet. Avi Hansilu = Avi og Hans
Uangalu = også jeg

12. neqar
…betyder ”at blive” i passiv forstand - som for eksempel ”Qimmimit
asaneqarpoq” = Hun bliver elsket af hunden.

13. saq og taq
… betyder ”noget …” som for eksempel ”noget spist” (nerisaq)
Der findes en mængde andre former:
-aq som i pisiaq = noget købt
-gaq som i atuagaq = noget læst (en bog!)
+sartagaq som i iisartagaq = tablet (en, som man plejer at sluge. Pleje = +sar- )
Den ses også med ejeforhold:
naapitara = min mødte én
/ en, som jeg har mødt
naapitaq = en mødt
-ra = min

14. Hvis du har fået blod på tanden…
Kan du øve dig i læringsprogrammet memrise ved at følge dette link:
http://www.memrise.com/course/465326/de-mest-hyppige-tilhngendelser-pa-
grnlandsk/
Her kan du finde flere af de mest almindelige endelser og tilhæng. 