Koldingbibliotekerne har gang i en spændende og inspirerende proces, som jeg tror vi kan lære af.
Udgangspunktet er, at de skal have en ny vision for perioden 2014-2017. Visionen skal medvirke til, at der både internt og eksternt skabes sammenhæng og mening i de aktiviteter og udviklingsforløb, som igangsættes i de næste fire år.
For at sikre, at visionsprocessen kommer godt fra start og får tilstrækkelig med flyvehøjde, som de selv udtrykker det er de i gang med at indsamle inspiration og afdække forskellige udviklingsperspektiver. Det er jeg så heldig at få lov at medvirke i.
De er startet med at interviewe en række personer med viden inden for kultur- og biblioteksverdenen om deres holdninger til, hvordan Koldingbibliotekerne bør se ud i 2014-2017. De mange input har de omformet til tre scenarier for, hvordan Koldingbibliotekerne kan udforme sig. Hvert scenarie repræsenterer en ambition for en retning, biblioteket kan gå.
Det tre bud er:
Borgerteket
Kulturteket
Demokrateket
Se mere på www.biblioteksdebat.dk
et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens ...Michel Steen-Hansen
Se mere på www.biblioteksdebat.dk
Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere og flere med fra alle mulige forskellige steder. Senest er har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel:
"et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker."
Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet.
Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed
Projekt skal skyde i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder.
Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov.
Du kan se mine PowerPoints her:
Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden www.db.dk/tænketank
I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse
Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/04/pavirker-bogpriserne-vores-lsevaner-gr.html
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens ...Michel Steen-Hansen
Se mere på www.biblioteksdebat.dk
Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere og flere med fra alle mulige forskellige steder. Senest er har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel:
"et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker."
Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet.
Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed
Projekt skal skyde i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder.
Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov.
Du kan se mine PowerPoints her:
Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden www.db.dk/tænketank
I dag skal jeg holde et af mine foredrag om udfordringer for det moderne bibliotek. En af udfordringerne er klart borgernes læsevaner og evner. Aktuelt er hvordan man styrker samspillet med den øvrige undervisningssektor og hvordan bibliotekerne generelt kan øge danskernes læsefærdigheder. Biblioteket kan spille en meget vigtig rolle i at at styrke både antallet der tager en ungdomsuddannelse som undersøgeler fra Biblioteksforeningen viser, hvor samme undersøgelse også viser at Biblioteket giver børn lyst til at læse
Jeg vil derfor inddrage Kulturministerens seneste udspil omkring bibliotekerne og hendes vision om at vi skal være en nation af litteraturlæsere, som hun udtrykte det bl.a. på DB's årsmøde se: En kulturminister der begejstrer http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/04/pavirker-bogpriserne-vores-lsevaner-gr.html
Borgere brugere og biblioteket – i det store perspektiv moss bjereMichel Steen-Hansen
Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.
Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"
Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.
I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?
DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER - Faglig Fredag...Michel Steen-Hansen
I dag har Bogforum, hvor der er inspiration til arbejdslivet og oplæg med substans, som de skriver i programmet. Faglig fredag er et seminar med stor faglighed, der primært henvender sig til bibliotekarer, folkeskolelærere og pædagoger, men som er åbent for alle interesserede. I år er der to temaer, ”Dannelse” om formiddagen og ”Klassikere – hvad siger de os i dag?” om eftermiddagen, og du kan tilmelde dig begge eller kun det ene – det er helt op til dig.
Jeg er på Kl. 10.00, men overskriften DEN KLASSISKE DANNELSESINSTITUTION I EN POSTFAKTUEL TIDSALDER
Nogen karakteriserer vores tid, som en postfaktuel tidsalder, hvor vi digitale netværk, selv skaber egen sandhed og virkelighed, erstatter det store fællesskab. Hvilken rolle spiller biblioteket i den sammenhæng, både som indgang til viden og information, men også som klassisk dannelsesinstitution? Og kan det være med til at skabe grundlaget for deltagelse i fællesskabet?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring
Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, men du kan se mine PowerPoints her, hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet.
Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som:
• Står museer og biblioteker over for samme udfordring?
Se mere på:
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/museumsoplevelser-kulturkommunikation.html
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
I det sidste årstid har der i det fynske kørt et projekt om NextUser som det hedder på fynsk. Nu inviterer de til afsluttende konference om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne. Ved at bringe bibliotekarerne og dermed bibliotekstilbuddene ud til målgruppen har projektet opnået spændende resultater, som gerne vil formidle og dele med de interesserede biblioteker og aktører på landsplan.
Her sættes fokus på bibliotekernes rolle i at kunne udvikle services til en gruppe, der ellers har svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet og erhvervslivet. Det drejer sig om et segment af unge borgere: Udsatte unge – ufaglærte og uddannelsessøgende mellem 15-29
Jeg har lovet at komme med det første oplæg på konferencen med udgangspunkt i nogle af de undersøgelser Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker har lavet, specielt den store Segmenteringsundersøgelse som bl.a. har fokus på det Segment som de kalder DEN UNGE ARBEJDER - og hvad de kunne få ud af at bruge biblioteket og hvad biblioteket skulle tilbyde for at blive mere relevant for denne gruppe.
Bag projektet står Odense Centralbibliotek sammen med Svendborg Bibliotek, Elsesminde produktionsskole, Odense, Tænketanken: Fremtidens Biblioteker,
I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.
I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.
I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.
Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.
Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.
se www.biblioteksdebat.dk
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighedMichel Steen-Hansen
En fantastisk catchy title jeg har fået lavet til dagens oplæg
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighed
v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Michel Steen-Hansen vil komme med sit perspektiv på de strategiske muligheder for bibliotekerne i den politiske virkelighed, der er rammen for bibliotekernes arbejde.
Men mit budskab er at verden er omskiftelig og det går stærkt, men biblioteket kan spille en afgørende rolle i den enkelte kommunes udvikling, hvis man bruger det strategisk. Derfor skal vi udvikle nye nationale strategier og have de rigtige lovgivningsmæssige rammer for kommunernes arbejde. Det kræver nemlig at vi viser bibliotekernes effekt, hvis vi bruger dem rigtigt. De kan spille en afgørende rolle både for samfundet og for det enkelte menneske. Det at være en deltagende medborger kan starte på biblioteket, og deltagende borgere er grundlaget for udviklingen.
Det handler om at synliggøre bibliotekernes rolle når de strategiske beslutninger skal tages, hvad enten det handler om deres effekt på uddannelsensniveauet, bosætningen, byudvikling, digital parathed, deltagelse, demokrati og dannelse i det hele taget.
Men det kræver en aktiv strategi og en klar kommunikation.
Det er budskabet i enden på disse 84 powerpoint.
ses mere www.biblioteksdebat.dk
Fra støvede bøger til digital dannelse - fortællingen om det moderne bibliotekMichel Steen-Hansen
Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune.
Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2016/12/fra-stvede-bger-til-digital-dannelse.html
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
En undersøgelse fra Juni 2015 lavet for Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende
Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.
Det er udgangspunktet for mit oplæg i Sorø Kommune i dag hvor de starter en proces, hvor de skal skal udvikle en vigtig del af bosætningspolitiken, nemlig kultur og bibliotekspolitiken.
Du kan se mit oplæg her www.biblioteksdebat.dk
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
otte Hviid Dhyrbye,
Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Input fra KULTURVANEUNDERSØGELSEN til Esbjerg Bibliotekernes scenarieleg
Vadehavsby Byråd skaber ny bibliotekspolitik.
Lottes rolle var at spille departementschef i Kulturministeriet og forsøge at problematiserer kulturministerens (alias direktøren i Danmarks Biblioteksforening) udlægning af borgernes brug af bibliotekerne ud fra kulturvaneundersøgelser.
Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål - høring på ChristiansborgMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale materialer på bibliotekerne ændre vores adfærd
Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser der begyndende tendenser til:
-Større brug fra udkanten
-Større brug fra lavere uddannede
-Sammenhæng mellem fysisk og digital brug
Anledningen er at der er Høring om digital dannelse på Christiansborg, i dag den d. 22. februar 2017 kl 10-16 i Fællessalen. Høringen er blevet til på baggrund af et folkeråd vi i Dansk IT regi afholdt på Rødding Højskole sidste efterår. På dagen høring vil vi præsentere vores konklusioner og fortsætte drøftelserne om digital dannelse og hvad der skal til for at være dannet i en stadig mere digital verden. Hvordan vi fremmer den digitale dannelse og orienterer bl.a. vores samfundsdebat og arbejdsmarked efter den digitale tidsalders realiteter.
I den forbindelse har jeg fået lov at smugkigge (og præsentere) en undersøgelsen som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017. De har lavet en stor borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt.
Du kan se ud uddybning www.biblioteksdebat.dk , og ellers glæder dig til Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer deres undersøgelse d. 24. april, 2017
Fåborg Midtfyn oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
Det seneste år har jeg været rundt til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.
Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist at kulturområdet så ofte står for skud. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
I den næste uges tid går turen til Fåborg Midtfyn, Hedensted og Randers. Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og det udfordringer der skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
En stadig mere aktuel debat er hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle de der skal sørge for den bliver til virkelighed.
Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til den såkaldte "supplerende undervisning" fordi der giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Men samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund ind. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab. se mere på www.biblioteksdebat.dk
Biblioteket - relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtidenMichel Steen-Hansen
I disse år er folkebibliotekernes traditionelle rolle under kraftig forandring. De færreste biblioteker hedder efterhånden kun ”bibliotek”, men sættes sammen med andre grene af samfundslivet – hvad enten det er med kulturhuse, medborgerhuse, idrætshuse, borgerservice osv.
Det afspejler sig også i de nye relationer og anderledes krav, opgaver, og roller og kompetencebehov, vi som biblioteksansatte skal varetage. Bibliotekerne spiller i dag en vigtig rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution på mange forskellige platforme.
Det er udgangspunktet når HK i de kommende dage holder Fagkonference for biblioteksansatte 15.-16. september 2015 på Nyborg Strand. Om relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden.
De beskriver selv at de som biblioteksansatte oplever "at vores fag er i rivende udvikling. Vi har altid gjort en forskel for den enkelte borger og for samfundet som helhed, men fokus har flyttet sig. Mange steder i branchen taler man om, at vi er gået fra collection til connection eller sagt på en anden måde, vi er gået fra at fokusere på vores materialesamlinger til i højere grad at fokusere på relationen til borgerne, hvilket medfører ændrede personaleroller og kompetencer.
Konferencen er bygget op omkring de biblioteksansattes egne erfaringer fra hverdagen og netværkstanken, da erfaringsudveksling og videndeling er et af de bærende elementer i den fortsatte udvikling. Konferencen vil både tegne de brede tendenser og de mere konkrete muligheder for at erhverve sig nye kompetencer gennem uddannelse og netværk."
Jeg glæder mig til den debat. Danmarks Biblioteksforening har nemlig også fået lov at spille med, når formanden har det første indlæg om
Danmarks Biblioteksforenings vision og strategi.
Hør om tankerne bag Danmarks Biblioteksforenings vision for en strategi frem mod 2020 og virksomhedsplan for 2015. Oplæg ved Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
I dag er der der konference på Kulturværftet i Helsingør. Her byder Kulturhusene i Danmark i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og en række andre organisationer indenfor til to dage med inspiration til og diskussion af temaet Det Gode Samarbejde.
Hvem er vores oplagte lokale samarbejdspartnere?
Og hvad skal der til for, at nyt samarbejde kan opstå, og de gode ideer blive til virkelighed?
Jeg skal lave et indlæg under titlen "Sammen er vi flere". Jeg har via de sociale medier efterlyst gode eksempler på samarbejder og der er en del der har skrevet til mig, med gode eksempler på samarbejder på mange forskellige planer.
Du kan se mit oplæg her:
Kulturhusene i Danmark har arbejdet på et kort over Kulturkøbing som inspiration. Kik på det og se om du kan finde dig selv og dine nærmeste partnere.
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Jeg har fået lov at komme med årets sidste indlæg på Kulturstyrelsen og DR's Masterclasses om kulturens digitale udfordringer. Det foregår den 14 november og er den sidste masterclass af fire meget velbesøgte og interessante arrangementer.
Min overskrift er Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner og jeg vil runde temaet - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem?
Jeg er for tident meget inspireret af IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS, så det vil være mit udgangspunkt. Det betyder jeg definere fem trends i den teknologiske udvikling, og hvilken betydning det har for det enkelte individ og samfundsudviklingen og sætte det i forhold til Nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer, samt hvordan bibliotekerne spiller ind i den udvikling.
DU KAN SE MERE OM TEMAER FOR MASTERCLASSES
Masterclass 4: De digitale formater og nye forretningsmodeller på musik- og bogområdet
Masterclass 3: Bliver det nationale internationalt i en global verden?
3. oktober 2013
Masterclass 2: Bliver det nationale internationalt i en global verden?
6. marts 2013
Masterclass 1: Nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer?
14. november 2012
Kulturstyrelsen og DR beskriver selv at formålet med at afholde disse masterclasses er at give indspil til en kvalificeret reflektion over de muligheder og udfordringer, der møder kulturen i den digitale verden.
Som deltager har man mulighed for at:
blive klogere på udviklingen på det digitale område
se eksempler på forretningsmodeller, der udfordrer og understøtter kulturen i det digitale univers
høre mere om hvordan de nationale aktører klarer sig i den globale konkurrence
Arrangementerne videofilmes og vil efterfølgende kunne ses på hjemmesiden i redigeret form. Så du kan se mere efter arrangementet her
Du kan se mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?
www.biblioteksdebat.dk
I de fleste organisationer laver man med jævnlige mellemrum nye flerårige strategier. Det gør vi også på min arbejdsplads Danmarks Biblioteksforening, og jeg synes det er noget af det mest spændende ved mit arbejde, at være med i sådan nogle processer. Det giver nemlig en unik mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved om man nu også arbejder i den rigtige retning og om målet er rigtigt.
I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.
I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.
Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.
Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.
se www.biblioteksdebat.dk
2014 tidens trends, fremtidens biblioteker og de nye brugere IVAMichel Steen-Hansen
De seneste år har jeg fået lov at holde en årgangsforelæsning på Det Informationsvidenskabelige Akademi IVA - Det skal jeg også i år, så nu vil jeg betragte det som en tradition.
Udgangspunktet er folkebiblioteket i en politisk kontekst, hvordan og hvorfor det har udviklet sig som det har og hvilken rolle Danmarks Biblioteksforening har spillet og vil spille i fremtiden.
Mit udgangspunkt vil igen være globale tendenser vi har udviklet i IFLA regi - for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men jeg vil også vende perspektivet og i se på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne. Derfor har jeg taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk
Se oplægget her eller kom forbi IVA den 08 oktober kl 10.00 - 12.30 www.biblioteksdebat.dk
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighedMichel Steen-Hansen
En fantastisk catchy title jeg har fået lavet til dagens oplæg
Strategiske pejlemærker for bibliotekerne i en kommunalpolitisk virkelighed
v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
Michel Steen-Hansen vil komme med sit perspektiv på de strategiske muligheder for bibliotekerne i den politiske virkelighed, der er rammen for bibliotekernes arbejde.
Men mit budskab er at verden er omskiftelig og det går stærkt, men biblioteket kan spille en afgørende rolle i den enkelte kommunes udvikling, hvis man bruger det strategisk. Derfor skal vi udvikle nye nationale strategier og have de rigtige lovgivningsmæssige rammer for kommunernes arbejde. Det kræver nemlig at vi viser bibliotekernes effekt, hvis vi bruger dem rigtigt. De kan spille en afgørende rolle både for samfundet og for det enkelte menneske. Det at være en deltagende medborger kan starte på biblioteket, og deltagende borgere er grundlaget for udviklingen.
Det handler om at synliggøre bibliotekernes rolle når de strategiske beslutninger skal tages, hvad enten det handler om deres effekt på uddannelsensniveauet, bosætningen, byudvikling, digital parathed, deltagelse, demokrati og dannelse i det hele taget.
Men det kræver en aktiv strategi og en klar kommunikation.
Det er budskabet i enden på disse 84 powerpoint.
ses mere www.biblioteksdebat.dk
Fra støvede bøger til digital dannelse - fortællingen om det moderne bibliotekMichel Steen-Hansen
Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune.
Se mere på http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2016/12/fra-stvede-bger-til-digital-dannelse.html
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Hvordan ser det oplyste, engagerede og deltagende menneske ud i 2025?- og hvilken rolle skal folkeoplysningen spille? Det er det stores spørgsmål på AOF Træf på på Borups Højskole. For tiden er der i den folkeoplysende verden stor fokus på samarbejderne med bibliotekerne ude i kommunerne, for at adressere de fælles udfordringer som folkestyret står over for. Jeg er helt sikker på at vi i den folkeoplysende familie er en del af svaret på de mange udfordringer der opstår i det moderne videnssamfund. Jeg har på det seneste været hos en del af oplysningsforbundende for at diskuterer de store spørgsmål og de lokale samarbejder. I dag hos AOF og DFS.
Udgangspunktet for mig oplæg er den moderne folkeoplysningsopgave i det "postfaktuelle samfund" og hvordan biblioteker tænker folkeoplysning, og hvordan de har fundet nye roller lokalt, og dermed også om AOF og alle de andre folkeoplysnings forbund er medspillere.
Folkebiblioteker og folkeoplysning er grundpiller i folkestyret og her man kan styrke den lokale debat og deltagelse, hvis man tænker en aktiv demokratiudvikling.
I en tid, hvor demokratiet bliver udfordret på mange niveauer, er den folkeoplysende tanke som grundlaget for folkestyret stadig vigtigere. I dansk demokratisk tradition, har den oplyste medborger altid været en forudsætning. For aftenskoler, oplysningsforbund og folkebiblioteker vil det derfor være naturligt at gå sammen om at skabe fælles lokale udviklingsplaner, med fokus på debatskabende aktiviteter, der skal sikre det folkelige engagement i det lokale demokrati.
Den moderne Folkeoplysningen har dermed samme udgangspunkt som den idé der opstod i midten af 1800-tallet med det formål at myndiggøre borgerne til at tage del i samfundslivet og de politiske diskussioner og beslutninger.
Samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeoplysning (mit udkast anno 2017)
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hvert deres forskellige lokale udgangspunkter. se mere www.biblioteksdebat.dk
En undersøgelse fra Juni 2015 lavet for Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.
Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil I tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at jeres kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende
Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen
Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.
Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.
”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.
Det er udgangspunktet for mit oplæg i Sorø Kommune i dag hvor de starter en proces, hvor de skal skal udvikle en vigtig del af bosætningspolitiken, nemlig kultur og bibliotekspolitiken.
Du kan se mit oplæg her www.biblioteksdebat.dk
Public service-udvalgets definition af public service:
”Medievirksomhed, som med offentlig regulering af indhold, distribution og finansiering, giver alle borgere fri og lige adgang til et mangfoldigt og alsidigt indhold, der upartisk understøtter borgernes handleevne i det danske folkestyre i en globaliseret verden samt uafhængigt af kommercielle og politiske særinteresser styrker dansk kultur, sprog og sammenhængskraft.”
Hvis man udskiftede det første ord MEDIEVIRKSOMHED med BIBLIOTEK, minder det i høj grad om bibliotekernes formål.
Det er også baggrunden når jeg i dag holder oplæg i Hammel under overskriften; Public service, fake news og fællesskabets dannelsesinstitutioner på et møde der handler om at udvikle en række fremtidsbilleder, der tager afsæt i den "public service" rolle, som bibliotekerne har eller har potentiale til at få i samfundet i frem-tidens Danmark.
Vi lever i et online samfund, hvor de væsentligste nyhedskriterier er hastighed og breaking news-overskrifter og hvor de sociale medier er styret af delbarhed og klikpotentiale. Hvilke krav stiller det til civilsamfundets klassiske institutioner såsom folkebibliote-ket? Hvilke krav stiller det til bibliotekariske kompetencer som kildekritik, kulturformid-ling og dannelse i en stadig mere digital verden? Hvordan udvider vi public service tænkningen til at inddrage den traditionelle folkeoplysning, der skal sikre alle lige mulighed for at være deltagende medborgere?
Se mere https://biblioteksdebat.blogspot.dk/2017/04/hvad-er-public-service-og-hvem-skal-lse.html
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Når de forreste vil bruge kulturpolitik til at komme foranMichel Steen-Hansen
Når jeg kommer rundt og holder oplæg om kulturpolitik og tendenser i tiden, så bruger jeg meget ofte Herning Kommune og det visionære idegrundlaget for det bibliotek de har skabt midt i hovedgaden.
MEN det det holder bare ikke i dag, da jeg skal lave oplæg for netop Herning Kommune. De skal igang med en ny samlet kulturpolitik, og de kender jo deres egen vision, men vil gerne videre. De er netop bevidste om den synergi og opbakning fra erhvervslivet der opstod ved at lade biblioteket rykke ind midt i den skrantende del af gågaden. At flytte det ellers velfungerende hovedbibliotek fra industriområdet til bymidten, den langt mest besøgte kulturinstitution med 300.000 årlige besøg og den begejstring, der opstod da det nye bibliotek midi i byen og øgede omsætningen, så de nu har ½ mio besøg om året. Noget om det omkringliggende handelsliv nyder god af og stadig flere borgere bruger.
otte Hviid Dhyrbye,
Leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Input fra KULTURVANEUNDERSØGELSEN til Esbjerg Bibliotekernes scenarieleg
Vadehavsby Byråd skaber ny bibliotekspolitik.
Lottes rolle var at spille departementschef i Kulturministeriet og forsøge at problematiserer kulturministerens (alias direktøren i Danmarks Biblioteksforening) udlægning af borgernes brug af bibliotekerne ud fra kulturvaneundersøgelser.
Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål - høring på ChristiansborgMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale materialer på bibliotekerne ændre vores adfærd
Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser der begyndende tendenser til:
-Større brug fra udkanten
-Større brug fra lavere uddannede
-Sammenhæng mellem fysisk og digital brug
Anledningen er at der er Høring om digital dannelse på Christiansborg, i dag den d. 22. februar 2017 kl 10-16 i Fællessalen. Høringen er blevet til på baggrund af et folkeråd vi i Dansk IT regi afholdt på Rødding Højskole sidste efterår. På dagen høring vil vi præsentere vores konklusioner og fortsætte drøftelserne om digital dannelse og hvad der skal til for at være dannet i en stadig mere digital verden. Hvordan vi fremmer den digitale dannelse og orienterer bl.a. vores samfundsdebat og arbejdsmarked efter den digitale tidsalders realiteter.
I den forbindelse har jeg fået lov at smugkigge (og præsentere) en undersøgelsen som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017. De har lavet en stor borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt.
Du kan se ud uddybning www.biblioteksdebat.dk , og ellers glæder dig til Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer deres undersøgelse d. 24. april, 2017
Fåborg Midtfyn oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
Det seneste år har jeg været rundt til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.
Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist at kulturområdet så ofte står for skud. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
I den næste uges tid går turen til Fåborg Midtfyn, Hedensted og Randers. Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og det udfordringer der skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Hvad sker der, når bibliotekerne inviterer brugerne aktivt med i arrangementer? Hvordan kan vi bruge debat som et instrument til at gøre biblioteket mere udfordrende? Kan og skal litteraturen formidles gennem diskussioner og debatter? Kunne man overveje at indføre ’norske tilstande’ i Danmark og få skrevet debatskabende aktiviteter ind i en eventuel ny bibliotekslov?
Det er nogle af de spørgsmål vi søger at få svar på i dag, når bibliotekerne i dag byder ind til debat om debat i Nordatlantisk Hus i Odense.
Med afsæt i Styrelsesprojektet Litteraturvinkler sætter konferencen fokus på fremtidens bibliotek, når det gælder brugerinddragende og debatskabende arrangementer. Se Program Debatter, der batter.docx
Projektet har afprøvet forskellige former for brugerinddragelse op til og under de enkelte arrangementer, samt leget med arrangementsformer.
På konferencen bliver præsenteret nye måder at arbejde med litteraturformidling på, og man får inspiration til at arbejde med den debatskabende form. Og jeg håber også vi får udfordret debatformerne på bibliotekerne og får sat debatterne i en større samfundsmæssig kontekst.
Forfatterne Stine Pilgaard og Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller om, hvordan biblioteket og forfattere kan arbejde sammen om at gøre litteraturformidlingen mere levende og debatterende.
Konferencen præsenterer dig for det debatskabende initiativ Frirummet uden for bibliotekets rammer, og indbudte debattører - blandt andre Michel Steen- Hansen fra Danmarks Biblioteksforening - sætter fokus på, om det debatterende folkebibliotek skal være en del af en ny bibliotekslov. Hvad vil det betyde for faget? Og hvilke bibliotekariske udfordringer giver det?
Kort sagt; debat om den debatskabende og brugerinvolverende samtale med biblioteket som aktør, for det behøver jo ikke foregå på biblioteket eller med biblioteket som arrangør - der er så mange former og samarbejdsformer.
Mit oplæg kan ses her, og måske være til inspiration
En stadig mere aktuel debat er hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle de der skal sørge for den bliver til virkelighed.
Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til den såkaldte "supplerende undervisning" fordi der giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Men samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund ind. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab. se mere på www.biblioteksdebat.dk
Biblioteket - relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtidenMichel Steen-Hansen
I disse år er folkebibliotekernes traditionelle rolle under kraftig forandring. De færreste biblioteker hedder efterhånden kun ”bibliotek”, men sættes sammen med andre grene af samfundslivet – hvad enten det er med kulturhuse, medborgerhuse, idrætshuse, borgerservice osv.
Det afspejler sig også i de nye relationer og anderledes krav, opgaver, og roller og kompetencebehov, vi som biblioteksansatte skal varetage. Bibliotekerne spiller i dag en vigtig rolle som kultur-, oplysnings- og læringsinstitution på mange forskellige platforme.
Det er udgangspunktet når HK i de kommende dage holder Fagkonference for biblioteksansatte 15.-16. september 2015 på Nyborg Strand. Om relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden.
De beskriver selv at de som biblioteksansatte oplever "at vores fag er i rivende udvikling. Vi har altid gjort en forskel for den enkelte borger og for samfundet som helhed, men fokus har flyttet sig. Mange steder i branchen taler man om, at vi er gået fra collection til connection eller sagt på en anden måde, vi er gået fra at fokusere på vores materialesamlinger til i højere grad at fokusere på relationen til borgerne, hvilket medfører ændrede personaleroller og kompetencer.
Konferencen er bygget op omkring de biblioteksansattes egne erfaringer fra hverdagen og netværkstanken, da erfaringsudveksling og videndeling er et af de bærende elementer i den fortsatte udvikling. Konferencen vil både tegne de brede tendenser og de mere konkrete muligheder for at erhverve sig nye kompetencer gennem uddannelse og netværk."
Jeg glæder mig til den debat. Danmarks Biblioteksforening har nemlig også fået lov at spille med, når formanden har det første indlæg om
Danmarks Biblioteksforenings vision og strategi.
Hør om tankerne bag Danmarks Biblioteksforenings vision for en strategi frem mod 2020 og virksomhedsplan for 2015. Oplæg ved Steen Bording Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening
I dag er der der konference på Kulturværftet i Helsingør. Her byder Kulturhusene i Danmark i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og en række andre organisationer indenfor til to dage med inspiration til og diskussion af temaet Det Gode Samarbejde.
Hvem er vores oplagte lokale samarbejdspartnere?
Og hvad skal der til for, at nyt samarbejde kan opstå, og de gode ideer blive til virkelighed?
Jeg skal lave et indlæg under titlen "Sammen er vi flere". Jeg har via de sociale medier efterlyst gode eksempler på samarbejder og der er en del der har skrevet til mig, med gode eksempler på samarbejder på mange forskellige planer.
Du kan se mit oplæg her:
Kulturhusene i Danmark har arbejdet på et kort over Kulturkøbing som inspiration. Kik på det og se om du kan finde dig selv og dine nærmeste partnere.
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek
I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.
Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier.
Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser. Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.” www.biblioteksdebat.dk
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Jeg har fået lov at komme med årets sidste indlæg på Kulturstyrelsen og DR's Masterclasses om kulturens digitale udfordringer. Det foregår den 14 november og er den sidste masterclass af fire meget velbesøgte og interessante arrangementer.
Min overskrift er Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner og jeg vil runde temaet - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem?
Jeg er for tident meget inspireret af IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS, så det vil være mit udgangspunkt. Det betyder jeg definere fem trends i den teknologiske udvikling, og hvilken betydning det har for det enkelte individ og samfundsudviklingen og sætte det i forhold til Nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer, samt hvordan bibliotekerne spiller ind i den udvikling.
DU KAN SE MERE OM TEMAER FOR MASTERCLASSES
Masterclass 4: De digitale formater og nye forretningsmodeller på musik- og bogområdet
Masterclass 3: Bliver det nationale internationalt i en global verden?
3. oktober 2013
Masterclass 2: Bliver det nationale internationalt i en global verden?
6. marts 2013
Masterclass 1: Nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer?
14. november 2012
Kulturstyrelsen og DR beskriver selv at formålet med at afholde disse masterclasses er at give indspil til en kvalificeret reflektion over de muligheder og udfordringer, der møder kulturen i den digitale verden.
Som deltager har man mulighed for at:
blive klogere på udviklingen på det digitale område
se eksempler på forretningsmodeller, der udfordrer og understøtter kulturen i det digitale univers
høre mere om hvordan de nationale aktører klarer sig i den globale konkurrence
Arrangementerne videofilmes og vil efterfølgende kunne ses på hjemmesiden i redigeret form. Så du kan se mere efter arrangementet her
Du kan se mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?
www.biblioteksdebat.dk
Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?Michel Steen-Hansen
Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte fra rekreative oplevelser til økonomisk værdiskabende entreprenørskab?
Det er mine spørgsmål til debat når "Fritidssamrådet i Danmark", der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne holder årsmøde i Vejen i dag.
Jeg skal lave debat indlæg på en times tid underoverskriften ”Biblioteket i vidensamfundet”, hvor de har bedt mig have fokus på bibliotekerne og de tanker man gør sig for fremtiden og samarbejdsrelationer til folkeoplysningsområdet.
Min indgangvinkel til debatten (når jeg har præsenteret min opfattelse af de moderne bibliotek) er at kultur og biblioteker ikke nødvendigvis hænger så snævert sammen med fritidsområdet, som mange kommuners organisering ellers lægger op til. Min inspiration er hentet hos Peter Hanke og hans bog “Kulturens Skjulte Styrker”. I den definition er biblioteket en videns- og læringsinstitution adskilt fra den rekreative fritidsoplevelse. En institution, der skaber vækst gennem viden og gerne skulle bidrage til en oplevelsesøkonomisk vækst.
Jeg tror man skal passe på med at skabe så skarpe skel som Peter Hanke kommer til i sin udmærkede bog, men han har nogle fede pointer som lægger godt op til debat på et årsmøde, hvor jeg som repræsentant fra bibliotekssektoren skal spille op til fritidssektoren. Jeg tror man skal lægge vægt på at biblioteket har nogle styrker som fritidsbibliotek, hvor folk kommer af lyst for at udnytte de rekreative kvaliteter, men biblioteket har så også den styrke, at der i institutionen er en kraftig sammenhæng mellem det rekreative, kultur, information, viden og læring. En sammenhæng som jeg tror bidrager med stor værdiforøgelse, både på det menneskelige plan, som dannelse og til økonomisk vækst.
Hvordan skal vi udvikle vores fælles forening?
I Danmarks Biblioteksforening forsøger vi konstant at holde fokus på hvordan vi udvikler en stærkere interesse organisation. Det handler om fortællingen om bibliotekerne og hvorfor de er så nødvedige for videnssamfundets udvikling.
For selve organisationen drejer det sig også om at have så mange medlemmer som muligt, hvor vores fokus er på kommunerne. Heldigvis er langt de fleste kommuner medlemmer.
Når man så er inde i selve kernen af foreningen handler det også om hvordan de enkelte medlemmer får indflydelse og benefit af deres medlemsskab.
Her er organisationsudvikling og struktur utrolig vigtig, selvom de fleste får ticks når man taler om struktur og vedtægter.
Vi er igang med debatten om hvordan vi udvikler os sammen med alle vore medlemmer.
Vi har lavet en debatblog som vi håber I vil bruge
http://strukturdebat2011.blogspot.com/
Vi tager også ud og debatterer vores struktur. I dag skal jeg lave oplæg for region hovedstaden. Du kan se oplægget nederst i denne blog.
Organisationsudvikling
Temadebat om indhold og struktur i organisationen
Udvikle scenarier for fremtidens organisation
Igangsætte debat med regionalforeninger
Konkret afholdes møde med regionale formænd, næstformænd og FU
På denne baggrund blev der 15. april afholdt møde med repræsentanter fra alle regioner for at diskutere Danmarks Biblioteksforenings struktur, herunder særligt regionernes fremtidige rolle.
Nu starter vi debat om foreningens udvikling, om strukturen i organisationen, så vi både får strømlinet beslutningsstrukturen og blive mere slagkraftige, samtidig med at vi stadig har en bred politisk og faglig repræsentation.
Forudsætninger
En politisk og geografisk repræsentativ landsorganisation
- Regioner (og tidl. Amtsforeninger) bliver brugt som rekrutterings-grundlag for repræsentantskabet, suppleret op med tillægsmandater
Sikre en demokratisk (politisk) repræsentation fra medlemskommuner
Sikre en demokratisk (faglig) repræsentation
Skabe politisk og fagligt ejerskab
Skabe aktivitet regionalt på tværs af kommuner
Fremtidens biblioteker og de nye brugere - statsbiblioteket 2014Michel Steen-Hansen
I det sidste års tid har jeg holdt rigtig mange oplæg om megatrends og globale tendenser for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker bruges af bibliotekerne.
Men hvad sker der hvis man vender perspektivet og i stedet for at se på forandringerne i informationsmiljøet, ser på borgernes forventninger og behov?
Bliver billedet så et andet?
Jeg har i gjort forsøger og har i dag præmierer på den vinkling til konference på Statsbiblioteket i Aarhus. Du kan se mere om konferencen her http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/invitation-til-kontaktdag-2014
Og så oplægget her www.biblioteksdebat.dk
Chefkonsulent michael hedelund DUF oplæg til DB om unges valgdeltagelse kv2013Michel Steen-Hansen
I Danmarks Biblioteksforening er vi med i et projekt under titlen:
"HVAD SKAL JEG MED KOMMUNEN? – UNGE, BIBLIOTEK OG BORGERSERVICE”
Tesen fra start var at:
"Vi oplever at danske unge er digitalt dygtige, men de mangler basal viden om og tillid til det offentlige Danmark og til de digitale ydelser, der udvikles i disse år. I digitaliseringsstrategierne er de en overset gruppe. Derfor vil projektet inddrage unge i udviklingen af serviceydelser og læringsforløb i forhold til de unges aktuelle livssituation: bolig, uddannelse, udenlandsophold etc."
Den tese bliver nok løbende udfordret, specielt fordi vi tager udgangspunkt i et stereotypt billede af en hel generation. Det kan man selvfølgelig ikke, for generation "ung" er ligeså forskellig som alle andre også i deres tilgang til både det digitale, demokratiet og viden om det offentlige.
Det er vi dykket lidt mere ned i og havde på sidste styregruppemøde oplæg fra DUF om om unges valgdeltagelse kv2013 - se mere på www.biblioteksdebat.dk
I dag afholder vi workshop for inviterede biblioteks- og borgerservicechefer. Det er kulminationen på et projekt vi har kaldt DIGITALT MEDBORGERSKAB, hvis primære formål er at afklare hvilke kompetencebehov personalet i de borgerrettede funktioner har og hvordan vi laver et efteruddannelsesforløb der matcher det.
Konsortiet bag projektet har gennem de sidste to år afdækket mulighederne for at udvikle et kompetenceudviklingsforløb for biblioteks- og borgerservicemedarbejdere, som skal tage højde for de ændringer og udviklinger, der sker med hele borgerbetjeningen, kombineret med elementerne fra ”den venlige betjening”, som har rødder i folkeoplysningstraditionen. Projektet har været lidt længere undervejs end forventet, hvilket primært skyldes interne omstruktureringer.
Workshoppen skal give et bud på, hvilke elementer der kan indgå i et fremtidigt udviklingsforløb og efteruddannelse tilbud.
Vi forventer at vi i løbet af foråret 2013 kan lancere et sådant uddannelses forløb. Men det vil vi skrive meget mere om når vi præsenterer resultaterne.
Baggrund for projekt ”Digitalt Medborgerskab 2011 – 2012”:
Konsortiet er dannet med henblik på en videreførelse af udredningsarbejdet ”Bibliotek og Borgerservice – du er altid velkommen” i 2009-2010.
Efter etableringen af ”Udbetaling Danmark” hersker der en del usikkerhed i kommunerne om, hvor de resterende arbejdsopgaver ender og ikke mindst, hvem der skal løse dem og hvordan de skal gribes an.
Konsortiet vil afsøge det kompetencemæssige, udækkede område i feltet mellem bibliotekernes nye opgaver og den digitale service af borgerne, herunder borgernes muligheder og evner for at hjælpe sig selv digitalt. Forskning på området skal sikre en teoretisk brugbar forståelsesramme.
Hvad sker der med biblioteker og borgerservice i Kommunerne?
I starten af året gennemførte vi en undersøgelsen som viste at 2/3 af bibliotekerne løste borgerserviceopgaver på et eller andet niveau. Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2009, hvor under af halvdelen af landets kommuner meddelte, at de havde inddraget bibliotekerne i løsningen af borgerserviceopgaver. Siden da er det gået rigtig stærkt med at få etableret endnu mere samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.
Stadig flere kommuner har således fået øjnene op for det potentiale der ligger i at udnytte de mange videnskompetencer, som befinder sig på biblioteket. I flere end 60 kommuner benyttes biblioteket derfor nu også som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver kurser i IT læring.
Læs mere om undersøgelserne på db.dk/borgerservice og biblioteksdebat.dk
Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.
Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.
Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.
Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen på bibliotekspolitik.dk
Tænketank om fremtidens biblioteker
Hvordan ser de ud, hvem bruger dem og hvad indeholder de?
Tænketanksmøde nr. 1
25. april 2012 Vartov
Mødet afholdes hos
Danmarks Biblioteksforening.
Vartov, Store mødesal, Farvergade 27
1463 København K
Hver projektdeltager kan sende to deltagere uden betaling.
For yderligere deltagere vil prisen for deltagelse i mødet være 1.200 kr.
Samarbejdet og det fælles output
Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Bibliotekschefforeningen har taget dette initiativ til at samle biblioteksverdenen på tværs i en tænketank. Vi vil på denne vis skabe forudsætningen for at skabe en samlet modelbeskrivelse af hvad fremtidens bibliotek er og indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services der tilbydes og hvilke forventninger der er hos brugeren.
Derfor er det vigtigt at så mange forskellige parter som muligt deltager. De enkelte deltagere vil kunne bruge modellen til at omsætte til lokale forhold og bruge som pejlemærke for den fremtidige udvikling. Man vil kunne udvikle brugerperspektivet og udfolde det i en politisk kontekst i de langsigtede strategier. Der er også plads til dig, kontakt os hvis du vil være med.
Følg arbejdet på bloggen: fremtidensbiblioteker.blogspot.com/
Bibliotekernes rolle i fremtidens borgerservice og digital inklusion og efterfølgende debat
v/ direktør Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening
I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskuterer Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.
Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber et samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for.
Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne.
Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen?
Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek?
Idag skal jeg lavet et lille oplæg til Kulturregion Trekantområdet
I styregruppen er de blevet enige om at inddrage bibliotekerne mere aktivt i kulturregionsarbejdet. Det synes jeg lyder fedt. Derfor har de inviteret bibliotekscheferne for at drøfte et samarbejde om fremtidens bibliotek under indsatsområdet Flere kulturbrugere.
Og så har de altså bedt mig om at deltager og giver et kort oplæg til den videre drøftelse. Jeg snakker både om gulfisk, champagne og hajer, men alt sammen handler det om at række ud og være der hvor samfundet har behov for bibliotekerne og jeg gør det under overskrifter "co- er det nye sort"
Du kan se lidt mere her http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Hva så biblioteker oplæg på danmarks biblioteksforenings årsmøde 2011Michel Steen-Hansen
Hvad så, biblioteker?Biblioteket - borgernes indgang til samfundet. Hvordan lever biblioteket op til borgernes forventninger og hvordan medvirker de til samfundsudviklingen.
Bibliotekernes udfordringer set fra tænketank fremtidens bibliotekerMichel Steen-Hansen
I dag afholder kulturstyrelsen workshop, hvor jeg skal have et indlæg om udfordringer for fremtidens biblioteker.
Kulturstyrelsen har igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for Fremtidens Bibliotek. Tænketanken Fremtidens Biblioteker fokus er derfor i første omgang ikke rettet mod det fysiske rum, men om Services/tilbud, Brugerne og den Fri og lige adgang til viden & information på Folkebiblioteket, Skolebiblioteket, samt Fag- og forskningsbiblioteket.
Du kan se mere her http://biblioteksdebat.blogspot.dk/
En af mine pointer er at den opvoksende generation har den holdning at findes det ikke på nettet, så findes det ikke. I den kontekst findes denne konference vist ikke(jeg kan i hvert fald ikke finde den), men ifølge den udsendte invitation handler den om.....
Folkebiblioteket gennemgår i disse år dramatiske forandringer: fra præsentation af samlingen til rum og funktionsrammer for forskellige målgrupper og behov, fra den stille studiecelle og læsekrog over gruppearbejdspladser til at rumme både det stille hjørne og det højlydte arrangement eller legende børn. Du befinder dig selv midt i forandringen og er med til at skabe den. Modelprogram for Folkebibliotekers mission er at give dig inspiration til, hvordan biblioteket kan matche nye behov og ny adfærd ved at udvikle designprincipper for samspil mellem rum og funktion.
· Brian Gambels der er ansvarlig for udviklingen af Birminghams biblioteker, herunder udviklingen af det nye GIGA bibliotek i Birmingham giver sit svar på ”Why a Library in the 21st Century?”
· Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Michel Steen-Hansen fortæller om folkebibliotekernes aktuelle udfordringer
· Jette Lehmann, prisvindende scenograf fortæller om, hvordan man med scenografien som redskab og med rummet som iscenesætter og stemningsmæssig transformator kan skabe kulturelle oplevelser med biblioteket som vært og ramme og være med til at diskutere udfordringer og muligheder.
Jeg glæder mig til at deltage i konferencen og hører om Modelprogram for Folkebiblioteker
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
eller er der viden i biblioteker? Det er et af de spørgsmål jeg stiller i mit oplæg til Wikidag 2013, hvor jeg har fået lov at indlede dagen, og lægge op til debat om Viden, Wikipedia og Wikimedia Danmark, inden de slutter med den "kedelige" del, nemlig generalforsamlingen i Wikimedia Danmark.
Min udgangspunkt er at der skal flere elementer til for at skabe viden. Og at vi skal skelne mellem viden og information. Derimod er information et vigtigt grundstof i begrebet viden, men der skal læring til før det kan omdannes til viden.
Viden = Information + læring
I den kontekst har bibliotekerne og Wikipedia et vigtigt fælles spændingsfelt som informationsleverandører. At sikre fri og lige adgang til information, som en af grundpillerne i demokratiet. Både biblioteket og Wikipedia er på den vis en del af den folkeoplysende familie, og Wikipedia er i den kontekst oplysning fra folk til folk. En smuk demokratisk tanke.
Hvis man hæver overliggeren kan man måske endda tale om at skabe demokratisk viden.
Men for at skabe viden skal der altså mere til end blot at stille information til rådighed. Det er også en proces som vi løbende arbejder med at udvikle i bibliotekerne. I biblioteksloven fra 2000 hedder det f.eks.:
Folkebibliotekernes formål og virksomhed
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Den (forældede?) lovgivning er altså præget af en passiv formidlingsrolle, hvor man ved at stille information til rådighed fremmer oplysning og uddannelse. Det gør man, men altså kun som et grundstof, som ikke bliver til viden hvis man ikke tænker det ind i en lærende proces.
Derfor er læringsindsatsens og fælles nationale læringsprogrammer som f.eks. "Lær mere om IT" væsentlige elementer i den moderne biblioteksvirksomhed. Nogle taler lige frem om et paradigmeskifte, hvor oprettelsen af læringscentre på folkebiblioteker signalerer, at bibliotekerne udvider deres aktiviteter og integrerer et nyt koncept i deres selvforståelse og målsætninger. Kernen i det nye koncept er den systematiske formidling af viden og kompetencer, hvor biblioteker hidtil for det meste har stillet information til rådighed.
Se Www.biblioteksdebat.dk
Styrk det strategiske samarbejde i kommunen - brug biblioteket!Michel Steen-Hansen
Styrk det strategiske samarbejde med kommunen
Deltag i en konference, der sætter fokus på, hvordan biblioteket strategisk sætter sine ressourcer i spil i tværkommunale sammenhænge Samarbejdsdreven innovation, samskabelse og netværkssamarbejde er nøglebegreber i den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor.
Der er en stigende interesse for mere grænseløst samarbejde mellem forvaltninger og institutioner om at udnytte de samlede ressourcer og kompetencer ”klogere og smartere”.
Målet er bedre velfærdsløsninger og tilbud. Bibliotekerne understøtter med deres demokratiske funktion, det gode liv for borgerne og bør være attraktive og synlige medspillere i denne udvikling.
Hvad kræver det af bibliotekerne, hvordan styrkes deres position og hvordan øges bevidstheden om bibliotekets potentialer overfor politikere, forvaltninger og
medarbejderei kommunen?
Vi får perspektiver fra både forskningsverdenen, den politiske- og forvaltningsmæssige verden og fra egne biblioteksrækker.
Mit indlæg hedder:
Kend fremtiden, forstå værdien og placer biblioteket strategisk
Forstå fremtidens behov hos borgerne og samfundet. Undersøg udviklingstendenserne og de lokale behov. Søg dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Så er du rustet til at give svaret på, hvad bibliotekerne rolle er – hvor de kan gøre en forskel – hvad det kræver at tænke
bibliotekerne ind i kommunens samlede virksomhed, og hvordan bibliotekerne synliggør deres potentiale for politikere, forvaltninger, medarbejdere og det omkringliggende samfund.
Ved Michel Steen Hansen, Direktør for Danmarks Biblioteksforening se http://www.db.dk/kalender/konference-styrk-det-strategiske-samarbejde-med-kommunen
og se også den integrerede film Library of Tomorrowhttps://vimeo.com/6191176
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Similar to Borgerteket, Kulturteket, Demokrateket (15)
Kulturens Analyseinstitut er en fælles opgave for dansk kulturliv og skal udvikles sammen MED kulturlivet og ikke kun FOR var essensens til Dansk Erhverv og KL da de den 7. oktober 2021 havde indbudt mig til at tale til deres møde om skabelsen af en fælles analyseenhed. Se mere på https://biblioteksdebat.blogspot.com/2022/01/kulturens-analyseinstitut-er-en-flles.html
Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden.
LÆS OGSÅ kultyrens betydning for at skabe en bedre verden
Det har vi i dag sat fokus på, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være.
Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030.
Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en folkelig forankring gennem bibliotekerne. Gruppen er skabt på initiativ af Danmarks Biblioteksforening som også varetager sekretariatsfunktionen.
Netværket DB2030 består i dag af biblioteksfolk, grønne NGOere og andre verdensmålsorganisationer, biblioteksorganisationer, biblioteker og andre institutioner der har fokus på verdensmål, klima og bæredygtighed. Du kan også se mere om bibliotekernes verdensmåls handlinger i vores Facebookgruppe
For the past two days I have been in Stockholm and meet with the secretarie generals of the Nordic library organizations. We talked, among other things, about reading strategy.
I had made a small presentation about the Danish work on National Reading Strategy, which I would like to share here.
IFLA Global Vision & Focus - Nordic library meeting in CopenhagenMichel Steen-Hansen
IFLA Global Vision & Focus
Knud Schulz and Torbjörn Nilsson introductions
In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet, once a year, with all the other Nordic countries, discussing how we can strengthen cooperation between libraries for the benefit of people and society. (And I don't mention Trump at all)
This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here www.biblioteksdebat.dk
Digital-Single-Market - Copyright Status & EBLIDA
Steen Bording Andersen, president of the Danish Library Association
In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet, once a year, with all the other Nordic countries, discussing how we can strengthen cooperation between libraries for the benefit of people and society. (And I don't mention Trump at all)
This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here www.biblioteksdebat.dk
eReolen – the Danish, national e-lending platform - Nordic library meeting in...Michel Steen-Hansen
eReolen.dk what’s up: The Danish E- and Audiobook Solution
Mikkel Christoffersen, www.eReolen.dk
In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet, once a year, with all the other Nordic countries, discussing how we can strengthen cooperation between libraries for the benefit of people and society. (And I don't mention Trump at all)
This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about www.biblioteksdebat.dk
Danish Study: Digital Library Strategies - Nordic library meeting in CopenhagenMichel Steen-Hansen
Lotte H Dhyrbye, Head of The Danish Think Tank – Libraries of the Future www.fremtidensbiblioteker.dk
In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet, once a year, with all the other Nordic countries, discussing how we can strengthen cooperation between libraries for the benefit of people and society. (And I don't mention Trump at all)
This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here www.biblioteksdebat.dk
We believe in International cooperation - Nordic library meeting in Copenhag...Michel Steen-Hansen
In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet, once a year, with all the other Nordic countries, discussing how we can strengthen cooperation between libraries for the benefit of people and society. (And I do not mention Trump at all)
This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here.
Projekt: En generation af
stærke læsere - Greb til læselyst fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker http://www.fremtidensbiblioteker.dk/services2
”Læring er en af folkebibliotekets vigtigste
opgaver, og derfor er det
en naturlig samarbejdspartner for folkeskolen.
Skal samarbejdet reelt blive til virkelighed
kræver det, at bibliotekscheferne satser på
området og gør en ekstra indsats for at fortælle,
hvad bibliotekarerne kan bidrage med.
Endelig kræver det politisk opbakning og
initiativ i den enkelte kommune.”
Oplæg til Danmarks Biblioteksforenings udvalg "Bibliotekerne - indgangen til læring" http://www.db.dk/bibliotekerne-indgangen-til-l%C3%A6ring
Oplæg til informations- og inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerci...Michel Steen-Hansen
Jeg har lavet et oplæg om bibliotekerne i offentlighedens tjeneste - set i et public service lys.
Det er til Informations- og Inspirationsmøde om forsøgsordningen (ikkekommerciel lokal-tv via internettet):
For at understøtte og inspirere til samarbejder har Slots- og Kulturstyrelsen bl.a. inviteret Danmarks Biblioteksforening og Kulturhusene i Danmark til at holde oplæg om, hvad der optager dem i forhold til distribution af web-tv, deres ideer til samarbejder mv.
Derudover vil DR Ung holde et oplæg om hvordan DR griber brugen af web-tv an.
Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016 velfærdens innovationsdagMichel Steen-Hansen
Sådan spørger vi på Velfærdens Innovationsdag 2016 som arrangeres af Mandag Morgen 28. januar.
Jeg skal lave indlæg og har undtagelsesvis begrænset mit til at lave en PowerPoint slide. Min baggrund som historiker fornægter sig ikke, men netop her er der den pointe, at folkebibliotekerne løbende har tilpasset sig samfundsudviklingen og borgernes behov. Du kan se den her, men den kræver nok et par ord med på vejen, så kig forbi.
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2016/01/folkebibliotek-som-velfrdsaktr.html
The Danish libraries, the Association, the think tank and The Economic ValueMichel Steen-Hansen
Today we have visitors from a Turkey. Therefore, we have made a presentation of the Danish Library Association and our special organization's structure. We will also present the Danish think tank Future Libraries and their study
Economic Value of Public Libraries
Libraries of the Future – Knowledge, debate and Network
The Danish Think Tank has the ambition to:
• Produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities about the future role of the libraries
• Generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future
A bottom-up initiative
The Danish libraries face many challenges such as digitalization and changes in expectations and demands on both physical and digital services; lack of public awareness of library services, changes in library user behavior, lack of political awareness and changes in the role of the librarian. The Think Tank was initiated by the Danish Library Association (DB).
The Think Tank is a two-year project, started October 2012, and co-financed by the participating libraries, library organizations and central library players
The Economic Value of Public Libraries
The Danish Think Tank Libraries of the Future & Copenhagen Economics has
conducted the first study on the economic impact of the Danish public library. The
Danish public libraries provide multiple services to the Danish public today,
which overall seems to be well received by the public. However, the
contributions are often measured in terms of library use (e.g. how many books
were borrowed) and user satisfaction surveys, which are far from adequate when
we want to discuss the role libraries play in modern society. This study digs
deeper and provide the first assessment of the economic value of the public
libraries in Denmark.
Read more
UK version
See the presentation www.biblioteksdebat.dk
Today we have visitors from a Turkey. Therefore, we have made a presentation of the Danish Library Association and our special organization's structure. We will also present the Danish think tank Future Libraries and their study
Economic Value of Public Libraries
Danish Library Association
Danish Library Association has a special association structure of library professionals as well as local politicians on the Council. The President is always politicians and local politicians always constitute the majority.
I think this mix of politicians and library professionals Works in a constructive way. Because the professionals inspire the politicians and the politicians give a good insight into how we need to prioritize. And other times it functions inversely.
So I hope we also in the future will be able to get this symbiosis to function and that local politicians want to put as much thought into the matter and will work in our Board, like they do today.
See the presentation
Libraries of the Future – Knowledge, debate and Network
The Danish Think Tank has the ambition to:
• Produce knowledge, analysis and cross-disciplinary activities about the future role of the libraries
• Generate professional, public and political debate and awareness of the role of libraries now and in the future
A bottom-up initiative
The Danish libraries face many challenges such as digitalization and changes in expectations and demands on both physical and digital services; lack of public awareness of library services, changes in library user behavior, lack of political awareness and changes in the role of the librarian. The Think Tank was initiated by the Danish Library Association (DB).
The Think Tank is a two-year project, started October 2012, and co-financed by the participating libraries, library organizations and central library players
The Economic Value of Public Libraries
The Danish Think Tank Libraries of the Future & Copenhagen Economics has
conducted the first study on the economic impact of the Danish public library. The
Danish public libraries provide multiple services to the Danish public today,
which overall seems to be well received by the public. However, the
contributions are often measured in terms of library use (e.g. how many books
were borrowed) and user satisfaction surveys, which are far from adequate when
we want to discuss the role libraries play in modern society. This study digs
deeper and provide the first assessment of the economic value of the public
libraries in Denmark.
Read more
UK version
See the presentation www.biblioteksdebat.dk
6. Kvinder er hyppigere brugere end
mænd
• 32% af kvinderne benytter biblioteket
mindst en gang om måneden
• 18% af mænd
• 62% af kvinderne kommer på biblioteket
mindst én gang årligt
• 47% af mænd
7. • 66% af biblioteksbrugerne kvinder
• 34% er mænd.
Benchmarkundersøgelse af brugertilfredshed på 179 og 42 biblioteksvæsener 2013
Kulturstyrelsen
Kvinder er hyppigere brugere end
mænd
8.
9. Fakta fra Ligestillingsministeriet 2013:
Fakta
• Flere drenge (20 pct.) end piger (10 pct.) er ikke glade for at gå i børnehave
• Drenge udgør 71 pct. af eleverne i specialklasserne
• Kvinder udgør 53 pct. af dem, der optages på universiteterne
• Mænd tjener i gennemsnit 14-18 pct. mere end kvinder
• Mænd holder kortere barselorlov end kvinder (26 dage mod 276)
• Kvinder udgør ca. 7 pct. af de generalforsamlingsvalgte medlemmer i de
danskebørsnoterede selskaber
• Mandlige pædagoger udgør 4 pct. af de ansatte i vuggestuer og 8 pct. I
børnehaver
• 29.000 kvinder og 10.000 mænd udsættes hvert år for partnervold
• Mænd udgør 90 pct. af de voldsdømte
• Mænd udgør størstedelen af alkohol- og stofmisbrugere (73 pct.)
• Kvinders forventede levetid er 81,2 år, mens den forventede levetid for mænd
er på 77,1 år
10. »Det overraskede os også, at kønsfordelingen er
næsten lige, for vores formodningen var, at der
var langt flest kvinder. Denne fejlslutning
skyldtes, at vi tidligere har bygget vores
vurderinger på udlånstal, og her er kvinder
hyppigere lånere end mænd. Nu har vi en
kønsfordeling baseret på det reelle besøgstal,«
Børge Søndergård, Hjøring
Kilde: videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-bruger-vi-biblioteket
17. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge
Årsager til ikke brug:
Manglende interesse:
”Biblioteket interesserer ikke
de helt unge og dem med laveste
uddannelsesniveau”
Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49%
Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående:
31,9%
Tid:
”De helt unge, voksne fra 30-39 år og
højt uddannede har ikke tid til at gå på
biblioteket”
Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
18. Digitalt indfødte
Er det en entydig gruppe?
En 14. årige skrev i sin stil:
“Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones og
computere på samme måde. Vi havde dog computere,
men det var sådan noget de voksne brugte og man
vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu når jeg går på
gaden, kan jeg se små børn med iPhones og iPads,
hvor det der ”da jeg var barn havde vi ikke sådan nogle
ting” instinkt kommer frem i mig. jeg sad heller ikke foran
en skærm i timevis, jeg var nede i gården og legede
med de andre børn fra min gård. Hvor vi lege fangeleg,
stå trold, gemmeleg og vand og is.”
27. 27
”Det kunne også være nyttigt med en
mere præcis viden om, hvad der gør
biblioteket attraktivt for de mange
mennesker, der kommer uden at
benytte de traditionelle tilbud”
(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
36 mio kan ikke tage fejl!
……..eller?
”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes
mere systematisk med at tilvejebringe
aktuel evidensbaseret viden gennem
undersøgelse af brugere, ikke-brugere og
forskellige segmenters interesser og
behov. Mange af de tilgængelige
undersøgelser giver desværre ikke et fuldt
og tilfredsstillende billede af
målgrupperne.”
(”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
29. 29
90 % kommer for
at låne
materialer
under ½ kommer
for at låne
StatistikLØGN?
30. "Statistik er en stor løgn,
der består af lutter små
sandheder."
(Lionel Strachey)
Lad os se nærmere på påstanden
31.
32. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de
De fleste låner bøger og blade: 89%
Ca. 13% bruger tilbud på nettet:
19% får råd og vejledning
15% bruger borgerservice – lidt flere mænd
(m:17% vs. k: 14%)
29% ledsager børn –
34. 34
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings-
og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest
mennesker.)
35. Kulturvaneundersøgelse 2012 –
Hovedpointer
Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især
indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet
For biblioteker:
Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker
er faldet siden 2004:
54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt
biblioteket mindst en gang det det seneste år.
36. Hvad er biblioteket?
• Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar?
• Og hvorfor gør brugerne ikke?
36
40. Biblioteket?
er et identitetshus
er andet end bare bøger
udvikles sammen med brugerne
medvirker til vidensamfundet
skaber samfundsnytte og sociale kapital
41.
42.
43. Fase 1: oplysnings-bevægelsens
bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra
begyndelsen (i 1890’erne) et
oplysningsprojekt, hvis sigte var
dygtiggørelse og bevidstgørelse af
både den enkelte borger og den samlede
befolkning, hvilket indebar en vision om et
landsdækkende bibliotekssystem med en
fælles opgave og fælles standarder.
Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i
sammenhæng med datidens strømninger
og parlamentarismens indførelse i 1901,
der styrkede idéen om, at en oplyst
befolkning er en uundværlig forudsætning
for et velfungerende demokratisk
samfund:
De demokratiske landvindinger kræver
oplyste og myndige borgere
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
44. 44
Fase 2: industrisamfundets bibliotek:
Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger
og service
Fælles udgangspunkt for samarbejde med
etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-
uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette
kundskaber, det rette syn på opgaven samt
særlige professionelle kvalifikationer ansås som en
betingelse for realiseringen af den oprindelige
vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens
og oplysningens – udbredelse.
Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af
Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og
tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne,
demokratiske samfunds centrale institution for
oplysning, kundskab og dannelse, selvom
dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens
formålsparagraf: At udbrede kundskaber og
almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev
indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven.
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
45. 45
Fase 3: velfærdssamfundets bibliotek
Systematisk udbygning af afdelinger og
filialer – samt medier: grammofonplader og
de første musikbiblioteker.
I 1960’erne var visionen om et
landsdækkende, organisk bibliotekssystem
virkeliggjort med Statens Bibliotekstilsyn
(senere Styrelsen) som motor. I 1960 var
der ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var
kommunale, resten var foreningsdrevne
Bibliotekslov af 1964, der gør biblioteker
obligatoriske som kommunale institutioner
(indebar mange lukninger: godt 500 på 5 år)
samt fri låneret.
Professionalisering; krav om faguddannet
leder af biblioteket for kommuner med mere
end 5000 indbyggere.
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
46. 46
Fase 4: informationssamfundets
bibliotek:
Fra begyndelsen af 1990’erne sker et
skred i biblioteksnormen.
Det kulturelle skifte fra moderne til
postmoderne samfund og
overgangen fra et veldefineret
kulturelt univers baseret på trykte
kilder til en kulturel kontekst med
decentrale, flydende og foranderlige
multimedieressourcer udmøntede sig
med Biblioteksloven fra 2000: Lov om
biblioteksvirksomhed – eller det
hybride bibliotek, dvs. bibliotek med
net-udbygning:
”Folkebibliotekernes formål er at
fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bøger,
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom
musikbærende materialer og
elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier.”
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
47. 47
BIBLIOTEKSUDVIKLI
NGEN 4
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950 2000
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Postmodernitet
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Velfærdssamfund
WWW
Forvirring
Informationssamfund
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Decentral, flydende, digital
kultur
Gratis det nye sort
Det hybride bibliotek
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
?
?
Hvori består bibliotekernes
kritiske relevans for
demokratiet? I et lokalt
perspektiv? I et nationalt
perspektiv?
48.
49. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
50. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
53. Vi læser mere
”Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse, at
andelen af voksne danskere, som læser/hører
skønlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markant
fra 1993 til 2012 − fra 29 % til 45 %.
Den viser også, at andelen af voksne danskere, der
aldrig læser skønlitteratur, i perioden 1993 til 2012
faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hører
også, at færre læser fag litteratur, formentlig fordi det
er så nemt at gå på nettet og google sig frem til det
man gerne ville have læst i en faglitteraturbog. Men vi
ved det desværre ikke.”
Kulturminister Marianne Jelved, april 2013
59. Derfor har vi brug for det fysiske rum
• Det rummer det lokale kulturliv
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested
• Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som
brugere og efterspørges af brugerne
• Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der
kan understøtte både det enkelte individ og den
danske samfundsudvikling positivt
68. Tænketanke det nye sort?
Mandagmorgen
KRAKA
DEA
Musiktænketank
Social Innovations
Forum (SIF)
Antal tænketanke i DK
2011: 27
2012: 43
Antal tænketanke i:
USA: 1816
Frankrig: 176
UK: 278
Tyskland: 191
Forstædernes Tænketank
69. Opgaven
I løbet af 2 år:
Sætte det moderne bibliotek til debat
Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og
funktion i videnssamfundet
Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med
fokus på:
• Services/tilbud
• Brugerne
• Fri og lige adgang til viden & information
• Rummet (Realdania Modelprogram )
I kontekst af
• Folkebiblioteket
• Skolebiblioteket
• Fag- og forskningsbiblioteket
71. Niveau 3: Radikal innovation
Niveau 2: Service innovation
Niveau 1: Raffinering
Model for TT Fremtidens Bibliotek
Spor 1:
Viden/indsigt
Undersøgelse
& analyse
Spor 2
’Innovation’
Caseprojekter
Spor 3
Debat
Synlighed &
debat