Fra KORAs temamøde 28. maj 2015: Hjertestart – hvordan organiserer vi den præhospitale indsats?

1. Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune
TEMAMØDE
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

2. To interventioner
Målsætning:
At afprøve nye indsatser i et afgrænset yderområde, som
kan være med til at forbedre overlevelseskæden for
personer med hjertestop uden for hospital
I. En ordning med dobbelte udkald ved hjertestop uden for
hospital:
 Det præhospitale akutberedskab (PAB)
 Den kommunale hjemmepleje (hj.pl.)
II. Undervisning af borgere:
– HLR + brug af hjertestartere
Bag indsatsen:
• Hjerteforeningen
• TrygFonden
• Frederikshavn
Kommune
• Region
Nordjylland
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

3. Tre rapporter
I. Susanne Reindahl Rasmussen, Esther Nørregård-Nielsen og Stinne Aaløkke
Ballegaard. Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune. Hjertestop
uden for hospital. KORT SAMMENFATNING AF TO EVALUERINGER.
København: KORA; november 2014.
II. Susanne Reindahl Rasmussen og Stinne Aaløkke Ballegaard med bidrag fra
Amalie Dam-Hansen. Hjertestart i Frederikshavn Kommune. Evaluering
af intervention med udkald af hjemmeplejens personale ved hjertestop uden
for hospital. København: KORA; november 2014.
III. Rådgivende Sociologer. Parat til hjertestart i Frederikshavn Kommune.
Viden om og holdning til hjertelungeredning og hjertestartere i Frederikshavn
Kommune 2011 og 2013. København: Rådgivende Sociologer; 2014.
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

4. Baggrund:
 Indbyggerantal: 61.000 personer – godt 20 % er 65+årige
 Frederikshavn Kommune areal: ca. 650 km2
 Befolkningstæthed: 94 indb./km2 versus 166 indb./km2 i Horsens
Kommune
 Spredt befolkning: 1/3 bor uden for Frederikshavn, Sæby og
Skagen
 Hjertestop uden for hospital: Ca. 1 om ugen
 Nærmeste akutmodtagelser: Sygehus Vendsyssel (Hjørring) og
Aalborg Universitetshospital
 Responstid: 88 % af akutte amb.kørsler var fremme inden 15 min.
 Hjemmeplejebiler: 60 stk. i dagtiden
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

5. Det præhospitale beredskabs enheder i
Frederikshavn Kommune (1. jan. 2012)
Kilde: Baseret på materiale fra Præhospitalt Beredskab, Region Nordjylland
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen
Aalborg
Hjørring

6. Formål:
1. At optimere behandlingen mhp. øget overlevelse (intervention I)
2. At øge lokalbefolkningens handlekompetence (intervention II)
3. At øge lokalbefolkningens tryghed (intervention II)
4. At udvikle en best practice-model + udbredelse til andre danske
kommuner (intervention I)
De tre første punkter er opfyldt!
Det sidste er erstattet med 35 anbefalinger!
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

7. Organisering: Dobbelte udkald
Arbejdsgang:
 AMK-vagtcentralen foretager opkald:
– Det præhospital akut beredskab (PAB)
– Hjemmeplejen (hj.pl.) – de 2 nærmeste personaler inden for 10 km
(udkaldssystem SimaGo)
 Hj.pl. personale: Udstyret med opkaldstelefon – afviser/accepterer
 Hj.pl. biler: Udstyret med hjertestarter
 Debriefing: AMK-vagtcentralen/gruppeleder
Opgaven:
Hj.pl. starter HLR + brug af hjertestarter, hvis ankomst før PAB
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

8. Kompetenceudvikling: Dobbelte udkald
 Undervisning:
 HLR + hjertestarter
• 2 ½ time v/ PAB
 Udkaldstelefoner: - ½ time v/ Beredskabscenter Frederikshavn (BF)
 Ugentlige testopkald på udkaldstelefonerne – v/ AMK-
vagtcentralen
 2 månedlige øvelseskald til fiktive hjertestop – v/ BF og hj.pl.
Hj.pl.: ca. 615 pers. (sygepl., SOSU + ikke fagligt uddannede)
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen
Overlevelseskæden
HLR
Hjertestarter
Udkaldstelefon
Mental forberedelse
Samarbejde på skadested
Procedurer for debriefing
Jura
Hvornår forlade en borger ved udkald?

9. Resultater: Effekt – dobbelte udkald
Det er lykkedes at forbedre det første led i overlevelseskæden
Hjemmeplejen:
 Først: Ved 33 % af udkaldene (≈ 13/40 udkald, hvor hj.pl. kommer)
- ved 30 % (≈ 13/44 visiterede udkald)
 HLR: Alle pers. med hjertestop (≈ 10/10) – hvor hj.pl. Kom først
 Hjertestarter: Anvendt på 3 pers. og stødt på 1 pers.
Lægmænd:
 HLR: Yderligere ved 22 % af hjertestoppene (≈ 6/27)
Det er ikke muligt:
1) At vurdere, om interventionen har øget overlevelsen
2) At adskille betydningen af hj.pl. og lægmænds indsats fra PAB
Evaluerings-
periode:
1. okt. 2012 -
30. sep. 2013
Baseret på:
Registreringer
af aktivitet
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

10. Resultater: Organisering og implementering (1)
Det er lykkedes at implementere og forankre interventionen i
hj.pl.
 Personalet fandt interventionen meningsfuld
 Arbejdets karakter:
– En ny opgave, som skal løses oven i de eksisterende
arbejdsopgaver
– Det enkelte personale kaldes relativt sjældent ud svært at
blive fortrolig med opgaven
 Parathed / klædt på til opgaven:
– Afhænger af hvornår man har spurgt personalet
Evaluerings-
periode:
1. april 2012 -
30. sep. 2013
Baseret på:
Observationer,
interviews og
spørgeskema
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

11. Resultater: Organisering og implementering (2)
Implementeringsopgaven
Kompleks intervention:
 Vedvarende opgave for ledelsen at opretholde parathed hos
medarbejderne
 Tovholder i hjemmeplejen er påkrævet
 Forudsætter solidt fundament med gode samarbejdsrelationer og
engageret personale
 Undervisning er vigtig for personalets tryghed
 Teknisk udstyr skal fungere optimalt og være let at betjene
Evaluerings-
periode:
1. april 2012 -
30. sep. 2013
Baseret på:
Observationer
og interviews
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

12. Resultater: Organisering og implementering (3)
Forventningsafstemning og samarbejde på skadested
 Eksternt:
– Afstemning af hjemmeplejens kompetenceniveau
– Afstemning af lokalbefolkningens forventninger
 Internt:
– Skal hjemmeplejen efterfølgende tage sig af pårørende?
– Skal alle personalegrupper kunne kaldes ud – det kan vi ikke
sige noget endegyldigt om?
Evaluerings-
periode:
1. april 2012 -
30. sep. 2013
Baseret på:
Observationer
og interviews
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

13. Resultater: Omkostninger ved dobbelte udkald
Evaluerings-
periode:
1. april 2012 -
30. sep. 2013
Baseret på:
Dokumenterede
/ estimerede
omkostninger
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

14. Fra projekt til drift: Dobbelte udkald
 Udkaldstelefoner + hjertestartere: TrygFonden og Hjerteforeningen
har betalt - Frederikshavn Kommune overtager
 Udkaldssystem + prøvekald: RN afholder og betaler fortsat
 Frederikshavn Kommunes driftsopgave:
– Telefoner: Abonnement + vedligeholdelse/anskaffelse
– Hjertestartere: Vedligeholdelse
– Uddannelse: Nye personaler og vedligeholdelse (begge varetaget af BF)
– Personale: Udkald (40-50 årligt), uddannelse (3 timer 200 medarb./år),
tovholderfunktion (1 dag/uge)
Driftsbudget: 427.500 kr. årligt (Ca. 77.500 kr. til BF, teknisk udstyr = 80.000 kr. og
personale-ressourcer = 270.500 kr.)
Baseret på:
Tlf.samtale og
slides udlånt
af Birgitte
Kvist,
Frederikshavn
Kommune
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

15. Anbefalinger: Dobbelte udkald
1. Disponeringssystem: uden forsinket udkald af hj.pl.
2. Opkaldstelefoner: som er lette at betjene
3. Indsats på stedet: Det er ikke nødvendigt at være 2 fra hj.pl.
før hjertestarteren tages i brug – givet hj.pl. kommer før PAB
4. Faggrupper: Afvejning af hvor mange/hvilke faggrupper der
skal kunne kaldes: sikre opbygning af erfaring/rutine versus
tilstrækkelig geografisk og døgnmæssig dækning
5. Tovholder: En nødvendighed
35 anbefalinger
kan læses i:
‘Hjertestart i
Frederikshavn
Kommune’
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

16. Organisering: Undervisning af borgere
Undervisning:
1. Selvlæring: 30 min. DVD, genoplivningsdukke, pap-hjertestarter og –tlf.
– Udleveret antal sæt: ca. 9.250 stk. (i gnm. brugt af 3 pers.)
– Fordeling: 53 % arb.pladser, 26 % foreninger og 21 % private
2. Tovholderkursus: 1½ time – ca. 145 deltagere
3. Hjertesyge og pårørende: 3 timer – 320 deltagere
4. Skolelærere: 1½ time – 45 % af skolerne har deltaget
Medie og informationsmateriale:
 Radio, artikler om opsætning af hjertestartere´+ pers. reddet (>200)
 www.parattilhjertestart.dk: kursustilbud + faktuel info. (10.000 besøg)
 Gratis informationsmateriale: Uddelt + downloading
Evaluerings-
periode:
1. april
2012 - 30.
sep. 2013
Evaluerings-
periode:
Nov. 2011 –
okt. 2013
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

17. København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen
Evaluerings-
periode:
2011
versus
2013
Baseret på:
Spørgeskemaer
+ interviews
Evalueringen er
gennemført af
Rådgivende
Sociologer
 > 10.000 borgere er blevet
uddannet i HLR
 Andelen af kursusdeltagere
er steget
 Vidensniveauet om korrekt
udført HLR* er steget
 Kursusdeltagelse har
betydning for om man vil
træde til (65 % vs. 14 %)
 Kursussted for flest:
Arbejdspladsen
 76 % angiver, at de helt
sikkert/sandsynligvis vil
træde til ved hjertestop
Resultater: Undervisning af borgerne (1)
Lokalbefolkningens handlekompetencer ved hjertestop uden for
hospital er øget:
* Trykke 30 gange og give 2 indblæsninger pr. minut

18. Resultater: Undervisning af borgerne (2)
Følgende opleves som tryghedsskabende:
 Viden om, at flere borgere er undervist i HLR
 Viden om, at hjemmeplejen kaldes ud ved hjertestop
 Viden om, at der er opsat flere hjertestartere*
* Antal reg. hjertestartere steg i projektperioden med 72 % (fra 80)
Evaluerings-
periode:
2011
versus
2013
Baseret på:
Spørgeskemaer
+ interviews
Evalueringen er
gennemført af
Rådgivende
Sociologer
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen

19. Anbefalinger: Undervisning af borgere
1. Kurser i HLR: Kurser vil primært blive prioriteret, hvis de er let
tilgængelige (fx på arbejdspladsen) alternativt må det indgå som
noget socialt, så det tjener et dobbelt formål (samvær og læring)
2. Hjertestartere ophængt i området giver tryghed; men sørg for
tydelig skiltning og opdateringer af placering på:
www.hjertestarter.dk
Evaluerings-
periode:
2011
versus
2013
Baseret på:
Spørgeskemaer
+ interviews
Evalueringen er
gennemført af
Rådgivende
Sociologer
København, 27. maj 2015, Susanne Reindahl Rasmussen