Projekt Ikke-markedskørsel i Vejle Amt | Vejle Amts Trafikselskab

1. Projekt ikke-markedskørsel i Vejle Amt
Hvordan skal den kollektive trafik tilrettelægges på landet, så den imødekommer borgernes behov?
Og hvordan indhenter man bedst informationer om borgernes transportbehov?
At finde svaret på disse to overordnede spørgsmål var hovedformålet med Vejle Amts
Trafikselskabs ’Projekt Ikke-markedskørsel i Vejle Amt’.
Projektet, der har fået økonomisk støtte fra Færdselsstyrelsen, blev sat i gang i marts 2002 og
sluttede ved udgangen af 2004. Helt konkret blev seks af Vejle Amts 16 kommuner udvalgt til at
prøve en bred vifte af analysemetoder. Over 1100 personer fra Horsens, Juelsminde, Børkop,
Gedved, Lunderskov og Nørre Snede kommuner har været inddraget i undersøgelsen. Samtlige har
besvaret et meget detaljeret spørgeskema, men adskillige er desuden blevet interviewet personligt, i
telefon eller i fokusgrupper.
Resultaterne
En af hovedkonklusionerne fra undersøgelserne i de seks kommuner er, at den kollektive trafiks
fornemste opgave er at tilfredsstille børns og unges behov i forhold til bolig-
arbejdsrejser/skolerejser. Resultaterne fra samtlige undersøgelser viser, at den største kollektive
brugergruppe er børn og unge under uddannelse. De viser også, at alle hovedsageligt benytter
bussen til arbejde/skole og besøg. Når brugerne selv bliver bedt om at prioritere den kollektive
trafiks vigtigste opgaver, peger de ligeledes på gode forbindelser til uddannelsessteder og skoler og
gode forbindelser til andre buser/tog, så man kan rejse videre. Gode forbindelser til nærmeste
købstad ligger ligeledes højt i prioriteringen, mens gode forbindelser til Kommunecenteret og
kommunens lokalcenter vægtes lavest.
Tilfredshed
Overordnet har resultaterne fra de seks undersøgte kommuner vist, at borgerne de fleste steder er
tilfredse med den nuværende kollektive trafik, som Vejle Amts Trafikselskab tilbyder. De
kollektive brugere i henholdsvis Børkop, Gedved og Lunderskov Kommuner er mest tilfredse. I
Nørre Snede Kommune er de mindre tilfredse.Graden af tilfredshed synes at hænge nøje sammen
med kommunernes geografiske placering i forhold til det omgivende samfund. Børkop Kommune
ligger relativt tæt på både Fredericia og Vejle, som har gode tilbud på arbejdspladser og
skole/uddannelsesinstitutioner. Derfor har borgerne et stort behov for kollektiv transport til disse
byer, og de gode forbindelser, der rent faktisk er med både bus og tog, giver en god tilfredshed.
Omvendt synes borgerne i eksempelvis Nørre Snede Kommune at have et langt mere spredt og
individuelt transportbehov. Det skyldes kommunens beliggenhed i forhold til de mange større
bysamfund, der omgiver den. Dette giver naturligvis en lavere tilfredshed med den eksisterende
kollektive trafik, hvor en opfyldelse af transportbehovene vil betyde et meget omkostningskrævende
system.
Bil på landet
Som mange andre undersøgelser viser denne også, at der er mange bilbrugere på landet.
Spørgeskemaerne viser, at tre ud af fire respondenter bruger bil. Bilen er det mest benyttede og
vigtigste transportmiddel for folk på landet - og det gælder til alle typer af aktiviteter. Samtidig er
der noget, der tyder på, at det ikke er muligt at flytte en større andel af bilisterne over i bussen.
Opgørelserne viser, at fire ud af fem bilister ikke har overvejet at ændre transportmiddel.
Nogle af de primære årsager, som bilisterne angiver for at vælge bilen frem for bussen, er
hurtighed, bekvemmelighed, frihed og fleksibilitet. Egenskaber som den kollektive trafik har svært

2. ved at konkurrere på. Udover at bilen vælges af lyst, peger mange også på, at den er en
nødvendighed. Man ser altså ikke bussen som en reel mulighed i dagligdagen.
Ændringer i kørslen
Med baggrund i analyserne i de enkelte kommuner har VAT gennemført vidtspændende ændringer
fra enkelte tidsjusteringer og indsættelse af nye ture til større omlægninger i hele systemet. Grundet
den generelt store tilfredshed med de eksisterende forbindelser har tiltagene i de fleste kommuner
været af mindre gennemgribende karakter. Men i en enkelt kommune har analysen af borgernes
behov medført en markant omlægning, der både imødekommer ønsker fra borgerne og gør op med
tomme busser.
Det drejer sig om Juelsminde Kommune, hvor der er udarbejdet en ny og unik trafikstruktur for den
kollektive trafik. Udover almindelige regionalruter og lokalruter består den nu også af
områdedækkende telekørsel.
Det nye system har som hovedformål at give samtlige borgere i kommunen mulighed for at benytte
den kollektive busbetjening. Det sker ved, at borgerne i kommunen via den områdedækkende
telekørsel kan blive hægtet på et hovedrutenet til videre transport til og fra f.eks. Horsens, Vejle og
Juelsminde.
Helt konkret er kommunen geografisk opdelt i fire områder, der hver især har et antal
telestoppesteder. Indenfor de enkelte områder kan der således køres mellem de definerede
telestoppesteder og en hvilken som helst adresse. Kørslen bestilles til og fra telestoppesteder - men
kun på de tidspunkter, der er angivet for hvert telestoppested. Uden for disse tidspunkter kan man
således ikke køre med teletaxi.
Passagertab
Det nye kollektive system trådte i kraft ved køreplansskiftet i juni 2004. Den seneste opgørelse
viser, at antallet af brugere er faldet med knap 40% i forhold til tidligere. Alligevel vurderer VAT
systemet som overvejende positivt. Man opfylder minimumsrammerne for kollektiv trafik, men til
en meget lavere pris, fordi der ikke længere kører store, næsten tomme busser rundt i kommunen.
Det områdedækkende teletaxisystem giver med andre ord et acceptabelt tilbud til borgerne i
Juelsminde Kommune til klart færre penge.
De kendte "ulemper” ved løsninger på telebasis såsom bestilling og skift mellem bus og taxi, har
ikke givet anledning til mange henvendelser fra borgerne. Flere reaktioner er der kommet på, at
man ikke kan anvende klippekort i teletaxi og heller ikke kan stige om på en kontantbillet.
Metoderne
Jagten på anvendelige metoder til at skaffe viden om borgernes behov for kollektiv transport har
som nævnt været et af hovedformålene med undersøgelserne. Forskellige metoder er blevet afprøvet
med henblik på at vurdere, hvorvidt de er anvendelige i et planlægningsforløb, og i hvilke
planlægningssituationer de enkelte metoder med fordel kan anvendes.
Overordnet må det konkluderes, at en kvantitativ metode med spørgeskemaer til husstande/borgere
er yderst anvendelig og klart at foretrække til indhentning af viden om borgernes behov for
kollektiv trafik. I forhold til køreplanlægningen er data om, hvor de enkelte borger skal hen og
hvornår, meget vigtig information. Spørgeskemaerne giver bredde i undersøgelsen ved at skaffe
data fra mange respondenter og kan med forholdsvis få ressourcer give et godt grundlag for
planlægningen. Spørgeskemaundersøgelser kan i mange planlægningssituationer sagtens stå alene,
men kan i nogle sammenhænge med fordel kombineres med andre mere kvalitative metoder.

3. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelser kan ofte give lidt ”løse ender” – situationer hvor man
har lyst til at få emner uddybet eller decideret mangler informationer. Her har metoden sin svaghed,
da man i skemaet naturligvis ikke kan følge op på de svar, respondenterne giver. I disse situationer
kan anvendelsen af mere kvalitative metoder i kombination med spørgeskemaet give mulighed for
uddybelse af svar og emner og dermed give den detaljering, der ofte kan være brug for i
planlægningen.
Netop kravet til detaljer er afgørende for, hvilke af de kvalitative metoder, der med fordel kan
anvendes. Her tænkes primært på det ressourcemæssige forbrug ved de enkelte kvalitative metoder i
forhold til målet. I situationer, hvor der ikke planlægges større omlægninger, er metoder som
telefoninterviews i kombination med en spørgeskemaundersøgelse at foretrække. Derimod kan det
anbefales at anvende enten individuelle interviews med borgere eller fokusgruppeinterviews i
kombinationen med spørgeskemaundersøgelsen i situationer, hvor der påtænkes større
omlægninger. Således er det altså planlægningsopgaven, der styrer, hvilke kvalitative metoder, om
nogen, der skal anvendes i kombination med den kvantitative spørgeskemaundersøgelse.
Vil du vide mere
VAT udarbejdet 2 rapporter om projektet. De kan bestilles ved at skrive til post@vat.dk eller
hentes på VATs hjemmeside www.vat.dk.