SFAH: Rapport 1992

1. Oplæg til SFAH's symposium: Arbejderbevægelsen og velfærdsstaten:
Den nordiske model efter 2. verdenskrig,
d. 6.-9. maj 1991.
Den kønsopdelte velfærdsstat -
ændringer i kvinders medborgerskab
og politiske praksis.
Birte Siim, Institut for samfundsudvikling og planlægning, AUC.
Indledning
Velfærdststaten er under omstrukturering. Vi oplever en række
krav fra både højre-, center og venstresiden om strukturelle
ændringer i den offentlige sektors funktionsmåde i forhold til
borgerene og brugerne. Disse krav har forskellige overskrifter:
modernisering, decentralisering, deinstitutionalisering,
effektivisering, brugerindflydelse, demokratisering, styring mv.
Samtidig stiller ændringerne på et europæisk niveau med planerne
om et indre marked og de grundlæggnde forandringer i central- og
østeuropa en række nye udfordringer til venstrefløjen og til
feminister i Norden.
Feminister interesserer sig for, hvad der kan blive
konsekvenserne for kvinderne af denne process og for, hvilken
rolle kvinder kan komme til at spille i de fremtidige ændringer
af demokratiet og velfærdstaten i Norden og Europa. Her i
begyndelsen af 1990'erne er det et karakteristisk træk ved mange
socialistiske og feministiske analyser, at de ser relativt
pessimistisk på fremtiden. I Norden er Helga Hernes' analyser af
de skandinaviske velfærdsstater et eksempel, der bekræftiger
reglen om, at ændringerne overvejende tolkes negativt set ud fra
arbejderklasen og kvindernes perspektiv. Men selv med
udgangspunkt i Helga Hernes analyser kunne man frygte, hvad der
mon vil ske med de '
kvindevenlige
'
skandinaviske velfærdsstater
i et nyt Europa. Er det muligt at bevare fremskridtene ,
eller er
vi på vej til at lade os harmonisere med de øvrige EF-lande, hvad
enten vi står uden for eller inden for EF?
Mit eget approach til diskussionen om den kønsopdelte velfærdstat
adskiller sig på nogle væsentlige punkter fra hovedtendensen. Det
er min påstand, at en del mandlige forskere tenderer til at
overvurdere kvindernes rolle ( f.eks. Gøran Therborn og Mats
Friberg), hvorimod en del kvindeforskere tenderer mod at

2. T__
undervurdere kvindernes betydning, hvilket indebærer, at de ser
kvinder som 'ofre' for samfundsudviklingen. I min egen analyse af
velfærdsstaten har jeg analyseret den dimension i velfærdsstaten,
som udtrykker et samspil mellem staten og familien eller
hverdagslivet. Jeg er specielt blevet interesseret i kvinders
medborgerskab, som i min fortolkning indebærer, at samspillet
mellem kvinders hverdagsliv og kvinders sociale rettigheder og
politiske praksis må tages alvorligt.
1. Den kønsopdelte velfærdsstat
Den dominerende approach til den nordiske velfærdsstater,
repæsenteret af Gøsta Esping Andersen og Walter Korpi ( 1987),
kan vi kalde en klasseapproach, som sætter focus på samspillet
mellem den økonomiske og politiske sfære, mellem markedet og
staten. I dette perspektiv beskrives de skandinaviske
velfærdsstater som institutionelle velfærdsstater, som er blevet
til gennem en klassealliance mellem arbejderklassens partier og
organisationer og bøndernes partier og organisationer. Ud fra
dette perspektiv er et af problemerne i velfærdsstaten i dag, at
arbejderklassen nu må opbygge en ny alliance med den voksende
gruppe af funktionærer eller nye mellemlag.
Denne beskrivelse fanger væsentlige dele af virkeligheden, men
analysen af velfærdstaten ud fra klassedimensionen glemmer en
anden vigtig dimension, som vi kan kalde kønsdimensionen, nemlig
samspillet mellem familien, hverdagslivet, det civile samfund og
staten/det offentlige. Det er den relation , der er blevet synlig
gennem de sidste 20 år gennem de dramatiske forandringer, der er
sket i organiseringen af omsorgsarbejdet, i hverdagslivets
organisering og i kvindernes position i samfundet.
Feministiske analyser af velfærdsstaten har sat focus på denne
'glemte' dimension ( Helga Hernes 1987 og 88 , Arnlaug Leira
1989, Borchorst og Siim 1987, Siim 1987 og 1990). Ud fra dette
perspektiv kommer der vigtige forskelle« frem mellem de
skandinaviske velfærdsstater ,
f.eks. i deres 'models og
motherhood'. Denne dimension er tæt forbundet med hverdagslivets
organisering og er derfor et udtryk for en intention om
'
at
tage kvinders hverdag alvorlig.'
I min egen tilgang til den kønsopdelte velfærdsstat er jeg blevet

3. mere og mere optaget af samspillet mellem hverdagslivets
organisering og kvinders politiske praksis. Jeg forsøger at
analysere forbindelsen mellem kvinders medborgerskab, som
omfatter både kvinders forhold til staten som mødre, lønarbejdere
og klienter/brugere, og kvinders politiske praksis. Den nyeste
forskning har dokumenteret, at der er sket dramatiske ændringr i
kvinders politiske praksis genem de sidste 20-25 år. Mit projekt
handler om at analysere disse ændringer i sammenhæng med kvinders
relation til staten som lønarbejdere, mødre og medborgere. Min
hypotese har været, at de ændringer der er sket i kvinders
rettigheder i forhold til staten- i kvinders medborgerskab har
haft en positiv betydning for kvinders politiske praksis. Jeg har
specielt været optaget af den offentlige organisering af
omsorgsarbejdet som en forudsætning for kvinders ændrede
politiske praksis. Det er mine erfaringer fra komparative
forskningssamarbejder omkring kvinder og politik og kvinder og
velfærdsstaten, som har ledt mig i den retning. Der har vist sig
nogle grundlæggende forskelle i både organiseringen af
hverdagslivet og i kvinders politiske praksis i Danmark og andre
europæiske lande, som hænger sammen med den offentlige sektors
funktionsmåde.
Det er en vanskelig balance at lave komparative analyser.
Feminister ved, at vi i de skandinaviske lande ikke lever i 'det
gode samfund'. Vi har analyseret de problemer, der stadig
eksisterer for kvinder ( og for arbejderklassen) i Danmark, fra
et kvindeperspektiv specielt det kønsopdelte arbejdmarked, og
arbejdsmarkedets strukturering ud fra en mandlig norm og ikke
omsorgsarbejdets logik, den voksende kvindearbejdsløshed mv. Min
pointe er imidlertid, at samspillet mellem den offentlige og
private sfære, i form af hverdagslivet og familien har fået en ny
dimension, som har vigtige implikationer for kvinder og for
kønsrelationer. Den offentlige organisering af omsorgsarbejdet er
en ny dimension i samfundslivet, som har haft væsentlig betydning
for organiseringen af hverdagslivet og for kvinders situation.
Analysen og bedømmelsen af dennne offentlige organisering af
omsorgsarbejdet kan ske ud fra helt forskellige kriterier: Ud fra
kvinders, brugernes, eller lønarbejdernes perspektiv. Der er tre
parter involveret i det professionelle omsorgsarbejde med hver
deres rettigheder, interesser og behov. I dag er mit perspektiv
overvejende et kvinde- eller kønsperspektiv. Jeg argumenterer
for, at den offentlige organisering af omsorgsarbejdet, som

4. voksede frem i 1960erne og 1970erne, har haft positive
konsekvenser for kvinder og været med til at ændre
kønsrelationerne i hverdagslivet og styrke kvinders politiske
praksis.
Velfærdsstaten er stadig kønsopdelt. Der eksisterer en
institutionel adskillelse mellem den private familiesfære og den
offentlige sfære, mellem familielivet og arbejdslivet, hvor
kvinder overvejende er ansvarlige for det private og offentlige
omsorgsarbejde, mens mænd har magten inden for den private
produktion of den offentlige styring. Det er dog min påstand, at
kvinder har fået flere ressourser i hverdagslivet og det
politiske liv. Det store spørgsmål er, hvordan kvinder vil
anvende disse nye ressourser.
2. Køn, medborgerskab og omsorg
Den kønsopdelte velfærdsstat, hviler på en adskillelse mellem
familien og det offentlige, som har betydet en kønsopdelt
virkelighed hvor kvinder fik hovedansvaret for familiens trivsel
og mænd fik tildelt ansvaret som forsørgere. Den kønsopdelte
velfærdsstat har dog antaget helt forskellige former i de
forskellige velfærdsstater.
I de skandinaviske velfærdsstater blev frihed, lighed og
broderskab historisk fortolket som lighed indenfor et mandligt
kollektiv. Selv om de skandinaviske velfærdsstater i højere grad
end de liberale og kontinentaleuropæiske velfærdsstater satte
focus på lighed var det historisk muligt at forbinde princippet
om social lighed med et princip om forskel mellem køn. Ligheden
var en lighed inden for et mandligt kollektiv. Broderskabet var
et udtryk for en kontrakt mellem mænd, som hvilede på kvinders
ubetalte omsorgsarbejde.
Begrebet om medborgerskabet blev derfor kønsopdelt i 'citizen-
worker' og 'citizen-mother'. Kvindespørgsmålet blev i den
socialdemokratiske forståelse opfattet som en del af det
'sociale' spørgsmål og blev underordnet klassespørgsmålet. Der
opstod en opdeling mellem, arbejdsmarkedspolitikken og
socialpolitikken. Socialpolitikken var rettet. mod, de ikke-
priviligerede grupper bl.a. fattige familier, enlige mødre, gamle
og syge. Det kan derfor hævdes, at der udviklede sig to

5. forskellige diskurser i den socialdemokratiske forståelse: En
diskurs om klassesolidaritet og rettigheder knyttet til
arbejdsmarkedet og en anden diskurs om socialpolitik og
rettigheder knyttet til familien.
Igennem de sidste 20-25 år er der sket voldsomme ændringer i
dette billede. Den dominerende lighedsforståelse er blevet
udfordret og problematiseret i 1970'erne både fra
arbejderbevægelsens venstrefløj og fra den nye kvindebevægelsen.
Kritikken fra venstre satte focus på de sociale uligheder mellem
klasser, der stadig eksisterede, mens kvindebevægelsen kæmpede
for kvinders emancipation og krævede lighed mellem kønnene på
arbejdsmarkedet, i det politiske liv og i familien. Samtidig
skete der en række strukturelle ændringer i hverdagslivet og i
samfundet med gifte kvinders voksende integration på
arbejdsmarkedet og den voksende offentlige organisering af
omsorgsarbejdet.
De samlede konsekvenser af disse processer har været omfattende:
1. Diskursen om lighed og rettigheder har ændret sig således, at
den nu omfatter lighed mellem køn og lige rettigheder i relation
til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet og i nogen udstrækning
også i forhold til det politiske system.
2. Hverdagslivets organisering har ændret sig radikalt idet en
typisk familie i dag består af to lønarbejdende forældre og 1
eller to børn, som passes uden for hjemmet i dagsinstitution
eller dagpleje.
3. Omsorgsarbejdets organisering og indhold har ændret sig
grundlæggende med det voksende samspil mellem familien og det
offentlige.
4. Kvinders medborgerskab har ændret karakter fra 'citizen-
mother' til 'citizen- social servant.'
Det er vigtigt at analysere konsekvenserne af disse
forandringsprocesser og deres implikationer for kønsrelationerne.
Der kan identificeres forskellige fortolkninger af den offentlige
organisering af omsorgsarbejdet, som i dag bliver taget for givet
i de Nordiske velfærdsstater. Mange kvindeforskere har været
positive overfor disse ændringer og har tolket dem som et skridt
i retning af reel lighed mellem køn. Andre forskere har, med
inspiration fra Habermass og Weber, sat focus på de negative
konsekvenser af disse ændringer, som er blevet beskrevet som en
'rationalisering' og koloniseringl og 'dekvalificering' af

6. omsorgsarbejdet set ud fra det civile samfunds perspektiv (
Wolfe, Keane). Denne fortolkning repræsenterer en kerne af
sandhed, men ikke hele sandheden. Der sker væsentlige ændringer
i omsorgsarbejdets organisering og indhold, når det foregår i
offentligt regi. Begrebesmæssigt kan udviklingen godt beskrives
som et sammenstød mellem forskellige rationaliteter: en
'omsorgsrationalitet' og en 'systemrationalitet'. Vi må
imidlertid studere dette samspil med udgangspunkt i den
historisk- konkrete situation i de skandinaviske velfærdsstater.
Det er ikke på forhånd givet, hvad der kommer ud af dette
strukturelle samspil.
I Danmark vil jeg argumentere for, at der er muligheder for, at
skabe nye omsorgsrelationer i, velfærdsstaten, som tager
udgangspunkt i en 'omsorgsrationalitet' knyttet til reproduktion
af mennesker og ikke en økonomisk rationalitet knyttet til
produktion af ting. Den menneskelige faktor har betydning for,
hvad der kommer ud af denne konflikt. Den er igen påvirket af
kulturelle traditioner, politiske organisationer og sociale
institutioner. Det er vigtigt at vi stiller spørgsmålet, hvordan
det er muligt at forandre institutionerne i en mere
menneskevenlig retning- at humanisere og demokratisere
institutionerne. Denne kamp er også en kamp om værdier. Min
pointe er, at kvinder står midt i denne kamp som 'citizen-social
servants' og mødre. De vil derfor kunne få en vigtig rolle som
aktive medspillere i denne politiske kamp.
3. Ændringer i kvinders medborgerskab og politiske praksis
Fra en kvindeperspektiv er noget af det mest opløftende, der er
sket i løbet af de sidste 20-25 år, at kvinder har ændret deres
politiske praksis og er blevet politisk aktive på alle arenaer i
samfundslivet. Kvinder står idag ikke længere udenfor det
formelle politiske system, men er dybt involveret i alle
dimensioner af det politiske liv: fagforeningernes, de sociale
bevægelsers, organisationernes, de« politiske partiers og de
sociale velfærdsinstitutioners arbejde. Det hænger bl.a. sammen
med, at organiseringen af hverdagslivet og skellet mellem
hverdagsliv og politik har ændret sig. Politik handler i dag i
høj grad også om hverdagslivets problemer.
Disse ændringer er bl.a. blevet synlige i Lise Togebys

7. undersøgelser og i den svenske magtkommissions undersøgelser. De
viser, at kvinder i dag er blevet ligeså politisk aktive som
mænd, men der eksisterer stadig en kønsprofil i mænds og kvinders
politiske praksis og i deres politiske holdninger, ligesom der
stadig findes kønsforskelle i de politiske magtrelationerne, som
indebærer, at der er en tendens til at mænd dominerer i toppen af
hierarkiet, hvorimod kvinder er aktive på græsrodsplan.
I sammenligning med andre vesteuropæiske lande er det specielt
kvinders politiske repæsentation i parlamentet, der har vakt
opmærksomhed. 0g skandinaviske kvindeforskere er begyndt at
analysere, hvad det betyder, at kvinder i dag udgør en tredjedel
af parlamentets medlemmer. Spiller det en rolle, eller gør det
ingen forskel for politikkens indhold og organisering? Ligeledes
viser nye surveyresultater , at kvinder er mere aktive end mænd
i demonstrationer og manifestationer, mens mænd deltager mere end
kvinder i de politiske partier og formelle organisationer.
Politiske stemmeprocenter er i dag blevet kønsneutrale.
Ændringer i kvinders politiske praksis har sammenhæng med de
grundlæggende ændringer i politik, der er sket de sidste 20-25
med udviklingen af de lokale velfærdsinstitutioner. Nye
undersøgelser fra den svenske magtkommision viser, at kvinder
deltager hyppigere end mænd i aktiviteter i forhold til
dagsinstitutioner og skoler, hvorimod mænd deltager hyppigere end
kvinder i aktiviteter relateret til arbejdsmarkedet.
Kønsforskellene i politiske profiler viser, at kvinder stadig er
mere positive over for udgifter til sociale formål og til
miljøet, hvorimod mænd er mere positive end kvinder overfor Nato
og EF. Det er dog efterhånden forholdvis små kønsforskelle vi
taler om.
Min hypotese er, at de grundlæggende ændringer, der er sket i
organiseringen af hverdagslivet har haft betydning for
forandringerne i kvinders politiske praksis. Der eksisterer en
sammenhæng mellem familiens verden og kvinders medborgerskab og
politiske praksis. Den svenske magtkommision har sat focus på
denne sammenhæng med analyserne af relationerne mellem familien
og medborgerskabet. De viser, at forældrene ikke som forventet
deltager mindre end andre medborgere i politiske aktiviteter, men
tværtimod i. en række politiske aktiviteter deltager mere end
andre medborgere. Der er et behov for at undersøge denne relation
mellem familien og medborgerskabet mere kvalitativt med

8. inddragelse af betydningen af kønsrelationerne. Det er et led i
mit aktuelle forskningsprojekt.
Der er ingen tvivl om, at der er sket en række grundlæggende
ændringer i de politiske kønsrelationerne. Kvinder deltager i
højere grad i politik og er i stigende grad aktive i forbindelse
med de politiske institutioner. Det rejser en række nye
spørgsmål: Hvilken betydning har kvinders integration i politik
for magtrelationerne mellem køn? Har magtrelationerne mellem køn
ændret sig eller har de blot antaget nye former? Samtidig er der
et behov for at analysere nye tendenser til differentieringer i
kvinders politiske praksis. Op gennem 1980'erne er en voksende
afstand mellem de politisk aktive og stærke kvinder og de
politisk passive 'svagere' kvinder blevet synlige. En af de store
udfordringer for kvindeforskningen og kvindebevægelsen i
1990'erne vil være at forholde sig til denne nye opdeling mellem
kvinder.
4. Feministiske fortolkninger af den kønsopdelte velfærdsstat
Skandinaviske kvindeforskere har kritiseret de dominerende
fortolkninger af de skandinaviske velfærdsstater, som har sat
focus på klassedimensionen og det strukturelle samspil mellem
staten og økonomien. Hovedpointen har været, at den ensidige
focusering på arbejdsmarkedet udelader væsentlige dele af
virkeligheden, som har betydning for velfærdstatens funktionsmåde
og fremtidige politiske udvikling. Kvindeforskerne har i stedet
sat focus på en anden dimension i velfærdstaten, nemlig
samspillet mellem familien og staten. Der har dog ikke været
enighed blandt kvindeforskere om, hvordan ændringerne af
velfærdsstaten gennem de sidste 20-25 år skal tolkes .
Der har overvejende været enighed om, at de skandinaviske
velfærdsstater har været positive for kvinder set i et
velfærdsperspektiv. Kvindeforskerne har dog argumenteret for, at
de skandinaviske velfærdsstater set i et magtperspektiv i høj
grad har været mandsdominerede med mænd i toppen af de
korporative og politiske organisationer og kvinder i bunden. I et
magtperspektiv har kvindeforskerne analyseret kvinders
afhængighed af staten som lønarbejdere, klienter og borgere,
ligesom det blev fremhævet, at kvinder har haft en 'objektstatus'
i den politiske process og derfor ikke har præget velfærdsstatens

9. udvikling som politiske subjekter. Disse analyser førte i
1980'ernes begyndelse til udvikling af begreber som
'
public
patriarchy' for at beskrive kvinders relation til de
skandinaviske velfærdsstater ( Borchorst og Siim 1987).
I slutningen af 80'erne skete der en polarisering af analyserne.
Der blev 'udviklet to Ikonkurrerende begreber til at beskrive
kønsrelationerne i de skandinaviske velfærdstater: Helga Hernes
begreb om den kvindevenlige velfærdsstat og Yvonne Hirdmans
begreb om det moderne genussystem. De to begreber kan bruges til
at belyse hinanden.
.
Hirdman ( 1988 og 1990) sætter focus på den ændring, der er sket
i den svenske velfærdsstat fra en 'husmorkontrakt' til en
'lighedskontrakt'. Hun argumenterer for at denne ændring i et
hverdagslivsperspektiv repræsenterer en indordning af
hverdagslivet og en udbredelse af det offentlige rum. Udviklingen
fortolkes som et udtryk for 'mandlighedens expansion' og en
tilsvarende indskrænkning af den kvindelige virksomhed der
bidrager til at reproducere seggregering og hierarki mellem køn
i en ny form. Hirdman er opmærksom'på de revolutionære ændringer
i det 'lille' demokrati gennem 'omvandling' af hverdagens
indhold, normer og vaner, men tolker overvejende udviklingen
negativt som et udtryk for, den jernhårde genuslag'. Denne
forståelse undervurderer politikkens relative autonomi, samt
mulighederne for at påvirkningen kan gå den modsatte vej fra
hverdagslivet og det civile samfund over den politiske
offentlighed til staten.
Hernes ( 1987 og 88) tager derimod udgangspunkt i kvinders
participation og integration i de politiske og korporative
organisationer, som betyder, at kvinder i dag både er udfordrere
og partnere i forhold til staten. Denne forståelse kommer på det
politiske niveau til at undervurdere de voksende økonomiske og
politiske forskelle mellem kvinder og de kønsmæssige
magtrelationer, der på et strukturelt niveau bidrager til at
cementere uligheden og hierarkiet mellem køn i en ny form.
Min egen tolkning sætter focus på samspillet mellem organisering
af hverdagslivet og det offentlige liv. Jeg vil argumenterer for,
at samspillet mellem de to samfundsarenaer er mere komplext. Det
,
.
indebærer, at de to forskellige rationaliteter,
omsorgsrationaliteten og systemrationaliteten, gensidigt har
;

10. påvirket hinanden. Det betyder p.d.e.s., at den offentlige
organisering af omsorgsarbejdet har påvirket den offentlige
sektors rationalitet, organisationsform og funktionsmåde i
retning af en demokratisering og humanisering. På den anden side
har expansionen af den offentlige sektor fremmet en
systemrationalitet, der har bidraget til at reproducere et
kønshierarki og en kønsadskillelse i samfundet. Fra et
kønsperspektiv er det vigtigt at analysere konkret i hvilket
omfang og på hvilken måde rationaliteten og værdierne knyttet til
familien og de sociale kræfter knyttet til det civile samfund har
muligheder for at øve inflydelse på det politiske system i en
humanistisk og demokratisk retning. Min hypotese er, at
samspillet mellem det offentlige og det civile samfund i Danmark
har haft en særlig karakter, der har gjort det muligt for
omsorgsrationaliteten at øve indflydelse på de politiske
institutioner, værdier og diskurser om lighed og solidaritet.
Min konklusion er, at den politiske og sociale udvikling i
1970'erne og 80'erne for kvinder på samme tid repræsenterer nye
muligheder og problemer. Ændringerne i de politiske institutioner
og i den politiske diskurs er både en forudsætning for og en
følge af kvinders integration i de politiske og administrative
institutioner. Professionaliseringen af omsorgsarbejdet er en
kompliceret proces som på den ene side er et udtryk for en
rationalisering af det civile samfund, men det har også været et
udtryk for en udvidelse af omsorgsratonaliteten og værdier
forbundet med familien og det civile samfund. Kvinders voksende
participation i politik betyder ikke nødvendigvis ændringer i de
kønsmæssige magtrelationer, men deltagelsenn kan være en
væsentlig forudsætning for at forandre kønsmagtrelationerne.
5. Fremtidige perspektiver- kvinders rolle i omstruktureringen af
velfærdsstaten
Det er interessant, at kvindespørgsmålet i den aktuelle
diskussion om velfærdsstatens omstrukturering har fået en central
position for mange samfundsforskereforskere. Den svenske
sociolog, Gøran Therborn, har argumenteret for at kvinder kan
blive en ny politisk kraft, der som en parallel til bønderne og
arbejderbevægelsen kan komme til at spille en central rolle for
velfærdsstatens demokratiske udvikling i 1990'erne. Den svenske
fredsforsker Mats Friberg har ligeledes sat sin lid til at
10

11. kvinderne har viljen til at påvirke den vestlige verdens
udviklingsmodel med '
grønne' værdier. Og Gøsta Esping-Andersen
beskriver i sin seneste bog kønskonflikten mellem offentlige
ansatte kvinder og private ansatte mænd, som en af 90ernes
vigtigste sociale konflikter. Mange mandlige forskere synes at
bekræftige analyseren af den kønsopdelte velfærdsstat, samtidg
med at de idealiserer kvinderne og overvurdere deres muligheder
for at redde velfærdsstaten. I det politiske debat sættes der
tilsyneladende både fra Højre og Venstre lid til kvinders
omsorgsarbejde og omsorgsværdier.
Mange kvindeforskerne synes derimod at undervurdere kvinders
muligheder for at øve indflydelse på velfærdsstatens fremtid.
Nogle analyser sætter focus på de fattige kvinder og fremhæver
strukturelle tendenser til en feminisering af fattigdommen. Disse
analyser kan bidrage til at reproducere elendighedsteori. Andre
analyser sætter focus på kvinders integration i eliten og
.undervurderer polariseringen af kvindegruppen og kvinders
forandringspotentialer. Jeg vil argumentere for, at vi lever i en
flydende overgangssituation, hvor modstridende tendenser er på
spil. De gamle kvindebilleder og kvindestrategier er ikke længere
gyldige. Det er vigtigt at vi som forskere er med til at præge
diskursen gennem udvikling af begreber, der belyser de nye træk
i virkeligheden.
Det er vigtigt at analysere de samfundsmæssige tendenser både på
et strukturelt og et politisk-ideologisk niveau. På det
strukturelle niveau er der modstridende tendenser på spil:
tendenser i retning af rationalisering og kolonialisering af
livsverdenen og det civile samfund p.d.e.s. og tendenser
iretning af en demokratisering og humanisering af den offentlige
sektor p.d.a.s. På det politiske niveau er der også modsatte
kræfter i gang. Der er ikke i Danmark en tendens til at tvinge
kvinder tilbage til familien, men nedskæringerne i den offentlige
sektor rammer kvinder som lønarbejdere, klienter og brugere. Der
er en tendens til en marginalisering og demobilisering af
bestemte kvindegrupper. Omvendt er der sket en magtmobilisering
og radikalisering af andre kvinder, der har fået flere politiske
ressourser, som kan bruges til at øve indflydelse på
velfærdststatens udvikling.
Situationen er imidlertid åben, og der kan tænkes flere
forskellige scenarier:
11

12. Et scenario bygger på en styrkelse af markedskræfterne og en
indskrænkning af den offentlige sektor, hvilket indebærer en
voksende ulighed og adskillelse mellem køn.
Et andet scenario bygger på stigende integration af kvinder i
samfundet -
et 'caring-society' eller en kvindevenlig stat.
Velfærdstaten vil stadig være kønsopdelt med en opsplitning
mellem familien og staten og et kønsopdelt arbejdsmarked. Kvinder
vil få mere ansvar men ikke nødvendigvis mere magt.
Jeg vil foreslå, at vi medtænker et tredje muligt alternativ: En
udvikling i retning af en feministisk velfærdsstat, hvor kvinder
påtager sig en rolle som politiske og sociale innovatorer. Det
kræver alliancer mellem kvinder og mellem kvinder og mænd. En af
udfordringerne til kvindekampen i dag er at udvikle fælles
strategier i forhold til velfærdsstatens udvikling, der kan
overvinde opsplitningen og polariseringen blandt kvinder.
Sådanne kvindestrategier må tage udgangspunkt i kvinders
erfaringer og behov og forbinde kravet om kvinders aktive
deltagelse med kravet om en omfattende solidariet, som indebærer
udvidelse af de sociale rettigheder.
12

13. Litteratur:
Borchorst Anette og Birte Siim, "Women and the Welfare State -
a new kind of patriarchal Power? i Anne Showstack Saassoon ed.
Women and the State. The Shifting Boundaries of Public and
Private, Hutchinson London 1987.
Demokrati och Makt i Sverige , kap.3, Genussystemet,
Maktutredningens huvudrapport, SOU 1990:44.
Esping Andersen, Gøsta og Walther Korpi,
"
From Poor Relief to
Institutional Welfare States. The Development of the
Scandinavian Social Policies" i Robert Eriksen o.a. ed. The
Scandinavian Model. Welfare State and Welfare Research, M.E.
Sharpe, New York.
Hernes, Helga, Welfare State and Women Power, Norwegaen
University Press, Oslo 1987.
Hernes, Helga, "Scandinavian Citizenship" i Acta Sociologica,
vol 31, no. 3 1988.
Hirdman, Yvonne, Att lägga livet till rätta, Carlsson , Stockholm
1990.
Leira, Arnlaug, Models og Motherhood. Welfare State Policies
and Everyday Practices: The Scandinavian Experience, Institut
for samfundsforskning, Oslo 1989.
Petersson Oluf o.a., Medborgarnas makt, Carlssons, Stockholm
1989.
Siim, Birte, The Scandinavian Welfare Statws- towards Sexual
Equality or a new kind of Sexual Domination?" i Acta Sociologca
no. 3-4 1987.
Siim, Birte,"Rethinking the Welfare State from a Feminist
Perspective" i Anna Jonasdottir og Kathy Jones eds. The
Political Interests of Women. Developing Theory and Research
with a Feminist Face, Sage pub., London 1988.
Siim, Birte," Feministiska Tolkningar av välfärdsstaten" i
Kvinnovetenskaplig tidsskrift no. 2 1990.
Togeby, Lise, Politisering af kvinder og af kvindespørgsmålet
i Jørgen Elklit red. To folketingsvalg, Politica 1988.
13