1. Indsatsog forløbsbeskrivelse
Professionel faglighed i Gladsaxe Kommune SKOHR 17. januar 2016
Baggrund
• Indsats besluttetog forankret i Hovedudvalget
• Udfordring: levere bedre service og ydelser til kommunens borger/virksomheder
inden for de politisk givne rammer
• GLX en stærk velfærdskommune => gøre hinanden bedre, blive dygtigere til at
koble til andre faglighederog sætte egen faglighed i spil ifht. kerneopgaven
• Tillidsdagsorden:sammenhæng ml. produktivitet og tillid
• HR-strategien: Vi vil lære med, om og af andre; Vi skaber løsninger sammen
Professionel faglighed - grundprincipper
• Indsatsermed Professionelfaglighed skal være forankret i MED-udvalget
• Professionelfaglighed har de borger/virksomhedsrettedeopgaver i centrum, som vi skal være fælles om løse
• Indsatsermed Professionelfaglighed bør inkludere alle faggrupper,der kan/skal bidrage til den fælles opgave
• Indsatsermed Professionelfaglighed skal være strategiskforankret og knyttes til den aktuelle kontekst
• Der skal være et stillads af før-under-efteraktiviteter eller nedslagspunkter,for at sikre forankring og udvikling
• Professionelfaglighed er dynamisk og forløb kan derfor justeres i omfang og anvendelse efter aktuelle udfordringer
og behov
Strukturerede dialog som bærendemetode
Dialogprocessenbestår af 3 trin:
Rammer for dialoger
• Styret dialogproces,der faciliteres af en procesleder.
Forløb med alle 3 trin varer tre timer, men der kan
også være tale om justerede forløb af kortere
varighed
• Op til 24 deltagere i én dialogprocesmed
inddragelse af flest mulige fagligheder i dialogen
• Deltagerne spejler egne og hinandens fagligheder og
kompetencer i forhold til den opgave, de er fælles
om
• Deltagerne definerer, hvad der er professionelfaglig
adfærd i arbejdsfællesskabetog ifht. opgaven
• Deltagerne peger på forandringer, der skal til for at
højne værdien for borgere/virksomhederi den
fælles opgaveløsning – både ifht. faglige relationer
og ifht rammer.
Oplevet
professionel
faglig
adfærd
Forankring,opfølgning og evaluering
3. MED-møder, personalemøder, teammøderog lignende
Ledergruppe og MED-udvalg er fælles ejere af forløb med Professionelfaglighed. MED-
deltagere og ledere er ambassadører for indsatsen og skal bakke op om formål og
indhold => alle kan begrunde og forklare mening med indsatseni mødet med
medarbejdere, i div. mødefora, i mødet med pårørende, samarbejdsparter m.v.
Der gøres løbende status og arbejdes med dialoger i ledergruppe og MED-udvalg.
1. Hvad kræver professionel faglighed af lederne og MED
Definition: Professionel faglighed…
er en forståelsesramme og en metode: Professionelfaglighed rammesætter mødet ml fagligheder,der
bidrager eller har indflydelse på løsning af kerneopgaven.
Forslag til forbedringer og professionelfaglig adfærd fra dialogerne bør samles op og
forfølges på MED-møder og i andre relevante fora. Eksempler på professionelfaglig
adfærd og samarbejde ml. fagligheder kan integreres i MUS/GRUS og anskueliggøres i
samtalen ml. leder og medarbejder om kompetencer. Professionelfaglighed bør
italesættesløbende i forbindelse med fællesmøder i det omfang det er relevant og
vedkomne.
Formålet med Professionel faglighed
er at spotte og udnytte de potentialer,der
ligger i at opbygge eller styrke relationerne
og fagligt samspil i løsning af den opgave,
man er fælles om.
Teoretisk fundament
Professionelfaglighed hviler på Gladsaxes
fælles værdier MED FART og trækker
pragmatisk på en række teoretiske
positioner.Disse omfatter bl.a.:
• Teori om læring og kompetenceudviklingi
praksisfællesskaber
• Systemiske teori og anerkendelses-
begrebet v Axel Honnét (emotionel,
kognitiv og social)
• Forståelse af kerneopgaven som
beskrevet af Anders Seneca
• Begreberne om Social kapital ved Tage
Søndergård m.fl.
• Rammen for MED-skabelsev Karsten
Fischer (kvalitet, produktivitet og tillid)
• Relationel koordinering v. Carsten
Hornstrup m.fl.
Forløb med Professionelfaglighed bliver
knyttet til evt. metoder og begreber, der
anvendes på arbejdsstedet
2. Hvad kræver professionel faglighed af medarbejderne
Der trækkes på viden og erfaringer fra daglig praksis. Det kræver nysgerrighed og
åbenhed at reflektere over egen faglige praksis og relationer. Der skal lægges energi i
at undersøge og udfordre praksis i arbejdsfællesskaber,derfor er det væsentligt at
opbygge incitamentsstrukturog give muligheder, der understøttedette.
4. Evaluering
Der er en god idé at se efter tegn på, at forløb med Professionelfaglighed gør en forskel i
det daglige og i løsning af den opgave, som er centrum for en dialogproces.
Eksempler på tegn, der kan kigges efter overordnet:
• Alle ansatte er klar på egen rolle og faglige bidrag i forhold til den fælles opgave
• Der sker øget inddragelse af borgere/virksomheder som led i løsning af kerneopgaven
• Der sker ændringer eller findes nye måder i arbejdsgange/tilgange,der har værdi for
borgere/virksomheder.
Faglighed
ifht.
Individ
Relationer
Rammer
Praksis –
hvad skal
vi gøre
anerledes
SKOHR/procesledere fra organisationen kan bistå med
konsulentstøtte til at gennemføre dialogprocesser