Beskrivelse af struktureret dialog metode og mindset til professionelt samspil ml. forskellige fagligheder og professioner, der er fælles om en opgave.

1. Indsats og forløbsbeskrivelse
Professionel faglighed i Gladsaxe Kommune 17. januar 2016
Baggrund
• Indsatsområde besluttet og forankret i Hovedudvalget
• Udfordring: levere bedre service og ydelser til kommunens
borger/virksomheder inden for de politisk givne rammer
• GLX en stærk velfærdskommune => gøre hinanden bedre,
blive dygtigere til at koble til andre fagligheder og sætte egen
faglighed i spil ifht. kerneopgaven
• Tillidsdagsorden: sammenhæng ml. produktivitet og tillid
Professionel faglighed - grundprincipper
• Indsatser med Professionel faglighed skal være forankret i MED-udvalget
• Professionel faglighed har borgere og. virksomheds-/borgerrettede indsatser samt kerneopgaven i centrum
• Det er konteksten og kerneopgaven, der er med til at afgrænse, hvad der er professionel faglig adfærd
• Indsatser med Professionel faglighed bør inkludere alle faggrupper, der har kan/skal bidrage til den fælles opgave
• Indsatser med Professionel faglighed skal være strategisk forankret og knyttes til den aktuelle kontekst
• Der skal være et stillads af før-under-efter aktiviteter eller nedslagspunkter, for at sikre forankring og udvikling
• Professionel faglighed er dynamisk og indsatser kan derfor tilpasses lokale kontekster og udviklingskadence
Strukturerede dialog som bærende metode
Dialogprocessen består af 3 trin:
Rammer for dialoger
• Styret dialogproces, der varer 3 timer og faciliteres
af en procesleder. Det kræver ikke forberedelse at
være med i dialogerne
• Op til 20 deltagere i en dialogproces med
inddragelse af flest mulige fagligheder i dialogen
• Deltagerne spejler egne og hinandens fagligheder og
kompetencer i forhold til den opgave, de er fælles
om
• Deltagerne definerer, hvad der er professionel faglig
adfærd i den konkrete kontekst
• Deltagerne peger på forandringer, der skal til for at
højne værdien for borgere/virksomheder i den
fælles opgaveløsning – både i faglige relationer og
ifht rammer.
Oplevet
profession
el faglig
adfærd
Forankring, opfølgning og evaluering
3. MED-møder, personalemøder og lignende
Ledergruppen og MED-udvalg er fælles ejere af indsatsen med Professionel faglighed.
MED-deltagere og ledere er ambassadører for indsatsen og skal bakke op om formål og
indhold => alle kan begrunde og forklare mening med indsatsen i mødet med
medarbejdere, i div. mødefora, i mødet med pårørende, samarbejdsparter m.v.
Der gøres løbende status og arbejdes med dialoger i ledergruppe og MED-udvalg.
1. Hvad kræver professionel faglighed af lederne og MED
Definition af Professionel faglighed
• Det en forståelsesramme og en metode: Professionel faglighed rammesætter mødet ml fagligheder,
der bidrager eller har indflydelse på løsning af kerneopgaven.
Forslag til forbedringer og professionel faglighed adfærd fra dialogerne bør samles op og
forfølges på hhv. MED- og Personalemøder. Eksempler på professionel faglig adfærd og
samarbejde ml. fagligheder kan integreres i MUS/GRUS og anskueliggøres i samtalen ml.
leder og medarbejder om kompetencer. Professionel faglighed bøt italesættes løbende i
forbindelse med personalemøder i det omfang det er relevant og vedkomne.
Formålet med professionel faglighed
er at spotte og udnytte de potentialer, der
ligger i at opbygge eller styrke relationerne
og fagligt samspil i løsning af den
kerneopgave, man er fælles om.
Teoretisk fundament
Professionel faglighed hviler på GLX’s fælles
værdier MED FART og trækker desuden på
en række teoretiske positioner ud fra en
pragmatisk tilgang. Disse omfatter bl.a.:
• Teori om læring og kompetenceudvikling i
praksisfællesskaber
• Systemiske teori og anerkendelses-
begrebet v Axel Honnét
• Forståelse af kerneopgaven som
beskrevet af Anders Seneca
• Begreberne om Social kapital ved Tage
Søndergård m.fl.
• Rammen for MED-skabelse v Karsten
Fischer
• Model indsættes…
2. Hvad kræver professionel faglighed af medarbejderne
Der trækkes på viden og erfaringer fra daglig praksis. Det kræver nysgerrighed og
åbenhed, at reflektere over egen faglige praksis og relationer. Der skal lægges energi i
at undersøge og udfordre egen praksis og relationer som integreret del af arbejdet,
derfor er strukturer til at understøtte, at det bliver muligt væsentligt.
4. Evaluering
Der er en god idé, at se efter tegn på, at indsatsen med Professionel faglighed gør en
forskel i daglige og i løsning af den kerneopgave som er centrum for dialogprocessen.
Eksempler på tegn, der kan kigges efter er overordnet:
• Alle ansatte er klar på egen rolle og faglige bidrag i forhold til den fælles opgave
• Der sker øget inddragelse af borgere/virksomheder som led i løsning af kerneopgaven
• Der sker ændringer eller findes nye måder i arbejdsgange/tilgange til arbejdet, der
opleves positivt af borgere/virksomheder
Faglighed i
fht.
Individ
Relationer
Rammer
Praksis –
hvad skal vi
gøre
anerledes/
mere af
SKOHR kan bistå med konsulentstøtte til at gennemføre
dialogprocesser