Tema_Ludomani_Magelund

Nr. 11 / november 2008
LUDOMANI
Velfungerende unge sætter
uddannelse, socialt liv og
formuer på spil
ROLLEMODEL
Indvandrers dårlige
erfaringer bliver til gode
råd til tekniske skoler
ÆRLIGHED
Ikke alle unge kan starte
på en erhvervsuddannelse,
mener DI, EEO og DTL
Højtflyvende
Jørgen From Andersen klatrer
og underviser i store højder

Redaktionen sluttet 20. oktober 2008
Afleveret til postvæsenet 3. november 2008
Kontrolleret oplag: 6.281
Udgiver: Dansk Teknisk Lærerforbund
Redaktion:
redaktør Lucas Vagn Engell, DJ (ansv.)
tlf. 3525 6615 . e-mail: lucas@dtl.dk
Produktion og tryk: Elbo Grafisk A/S
Svanemærket trykkeri, licens 541 119
Abonnement: 195 kr. pr. år.
Erhvervsskolelæreren er medlem af
Danske Specialmedier/Dansk Fagpresse.
Dansk Teknisk Lærerforbund
Rosenvængets Hovedvej 14
2100 København Ø
Mandag-fredag kl. 9-15, tirsdag kl. 10-15
tlf. 3542 7888 . fax: 3542 2822
giro: 501 33 56
E-mail: dtl@dtl.dk . Hjemmeside: www.dtl.dk
Forretningsudvalg:
Formand: Jan Hjort.
Næstformand: Børge Pedersen.
Øvrige i forretningsudvalget: Arne Christensen,
Emmy Drongstrup Jensen, Ruth Friis Linderod,
Peter Ølgaard, Michael Jørgensen, Gitte Bech Lar-
sen og Heidi Lund Bjerregaard
Sekretariat
Sekretariatschef: Birgitte Johansen
Konsulenter: Elise Andsager, Flemming Jørgensen,
Ingolf Andreassen, Amalie V. Ferdinand, Frank
Jørgensen og Jette Gade
Informationsmedarbejder: Kirsten Magelund
Annoncedeadline til nr. 12/2008:
19. november kl. 9.00
Henvendelse:
Allan Christensen
AC Annoncer
Kunneruphøj 34, Kolt
8361 Hasselager
tlf. 8628 0315
mobil: 2172 5939
e-mail: ac@ac-annoncer.dk
DTL’s holdninger udtrykkes især i lederen.
Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke
nødvendigvis DTL’s synspunkter.
Redaktionen påtager sig intet ansvar for
uopfordret indsendte manuskripter og
forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve.
Indhold
14
19
Ludomani VI: Nye undervisningstilbud
Medlemstilbud: Nyt sommerhus til
medlemmerne kan lejes nu
FOR
4
6
8
12
12
15
13
18
20
23
24
25
30
26
BAG
Forsidefoto af Jesper Kristensen: Faglærer
Jørgen From Andersen fra AMU-Vest
Portræt: Jørgen From Andersen redder
sine elever ned fra store højder
Ludomani I: Det er frækt, farligt og lidt forbudt
Ludomani II: Lærling spillede over
200.000 kr. op på 10 måneder
Ludomani III: Undervisere har også et moralsk og
socialt ansvar for eleverne, mener grundfagslæer
Ludomani IV: Spillepolitik på erhvervsskolerne
Jubilæum I: 100 år med DTL’s fagblad
Ludomani V: Kampagne i Danmarks Radio
Jubilæum II: Lykønskning fra Bertel Haarder
Rollemodel: Indvandrerlærlings egne erfaringer bliver
til gode råd til de tekniske skoler om tosprogede elever
Kultur: Sympatisk film om VUC-lærer
Organisation: DTL skifter centralorganisation
Synspunkt: Flexicurity-modellen skal styrkes,
mener formanden for Lærernes a-kasse
Mindeord: Ove Holm, EUC Lolland
Kort Nyt
Kommentar: Ikke alle unge kan starte på en
erhvervsuddannelse, mener DI, EEO og DTL
29
Læserbreve: om undertimer og kri-
minelle elever

AMU – efter syv magre år...
Af Jan Hjort
formand for DTL
FOR FØRSTE GANG siden årtusindskiftet er
der fremgang i AMU-aktiviteten. Godt nok kun
fire procent, men alligevel – og nej, det er ikke
finans- eller andre kriser, der er årsagen. Det
er de beskæftigede, der bliver opkvalificeret.
Selv om der er højkonjunktur, øger en del (især
større) virksomheder efteruddannelsesaktivi-
teten. Om det er forårets takstforbedringer og
andre positive tiltag, der allerede har virket,
skal jeg ikke kunne sige. Men der er forhåbent-
lig flere forbedringer på vej.
• De seneste overenskomster fra 2007 og 2008
indeholder udmøntning af trepartsaftaler,
der sigter mod mere efteruddannelse.
• Der er planer om en ny udbudsrunde, der
skal styrke de enkelte uddannelsesmiljøer.
• Den opsøgende, rådgivende og vejledende
indsats for kortuddannede, læse-, stave- og
regnesvage samt små og mellemstore virk-
somheder søges styrket.
I forhold til udbudsrunden er målet at samle
aktiviteterne på færre institutioner. Den mål-
sætning er DTL enig i, hvis det drejer sig om
at sikre bæredygtige uddannelsesmiljøer, der
kan levere den fornødne kvalitet, og som også
evner at udvikle nye aktiviteter. Vi har i de
seneste årtier set skrækeksempler på, hvad en
alt for spredt aktivitet har betydet for en række
kortere videregående uddannelser.
VI BIFALDER, at der stilles krav til udbyderne.
Som for eksempel at der med udbudsretten føl-
ger en udbudspligt, og at den enkelte udbyder
skal have et særligt ledelses- og administrativt
fokus på AMU-aktiviteten.
Vi er enige i, at en vis koncentration af ud-
bydere kan sikre, at flere kurser bliver gennem-
ført - altså at færre aflyses. Men når det er sagt,
skal man være opmærksom på at bevare en vis
geografisk spredning.
DTL er også optaget af at sikre, at medarbej-
derne kan flytte med, når udbud flytter, så
vi beholder de gode lærerkræfter inden for
systemet.
Det bliver gang på gang konstateret, at små
og mellemstore virksomheder kun i meget
begrænset omfang benytter AMU. Senest har
Danmarks Evalueringsinstitut konstateret, at
færre end hver femte virksomhed med 5-10
ansatte sender medarbejdere på AMU-kursus.
De senere år har budt på mange initiativer
desangående: Kompetencecentre og vejled-
ningsnetværk er de seneste skud på stammen,
og nu er der planer om at etablere VEU-centre
(erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).
For DTL er det vigtigt, at indsatsen ikke
bliver spredt. I stedet bør der etableres en varig
ordning, der over tid kan opbygge en klar
profil, som virksomhederne kan genkende og
blive fortrolig med. Det er desuden vigtigt, at
indsatsen har sin egen finansiering og ikke skal
hente ressourcer fra uddannelsestaxametrene.
DTL FØLGER NØJE det arbejdet med AMU-
udbud og ny VEU-struktur. Vi håber, at resul-
tatet vil styrke samarbejdet mellem erhvervs-
skolerne og det lokale erhvervsliv. Der er
allerede et solidt grundlag at bygge på.
I disse finanslovstider kan jeg ikke lade være
med at nævne, at AMU-lærernes uddannelse
og efteruddannelse er en væsentlig betingelse
for systemets succes. Derfor er det helt uforstå-
eligt, at der ikke er sat penge af til det i lighed
med eud-lærerne. Den ”fejl” kan nå at blive
rettet på finansloven for 2009, da den nye er-
hvervslæreruddannelse først starter til august
næste år.
Hvis alle de ovennævnte tiltag bliver ført ud
i livet, er der basis for, at den lille fremgang på
fire procent ikke kun er en lille bule på vejen,
men begyndelsen på en renæssance til AMU –
til gavn for det danske samfund.
mener...
erhvervsskolelæreren nr. 11 / november 2008

erhvervsskolelæreren 11 / 20084
Portræt
Af Mikkel Kamp
En mobil kran løfter en stor betonblok,
mens mænd med hvide hjelme hjælper den
på plads. Et stykke derfra er andre mænd
med hvide hjelme i gang med at pille et
stillads ned, og der lyder metalliske lyde,
når stål fra svejseværkstederne bliver smidt
ned i en container.
En enkelt mand skiller sig ud ved at
have en rød hjelm og klatreudstyr på. Han
står på toppen af en 12 meter høj øvel-
sesplatform og kigger ned genem et hul i
taget.
- Pas på, der kommer reb, råber han,
inden han kaster et reb gennem hullet og
begynder at fire sig ned.
Manden i rebet er Jørgen From Ander-
sen. Den 59-årige faglærer på AMU-Vest i
Esbjerg hænger højt over byen, fordi han
underviser medarbejdere i blandt andet
vindmøllefirmaer og på boreplatforme i
højderedning. Kurset er en slags udvidet
faldsikringskursus, hvor man også lærer at
evakuere sig selv og andre ned fra eksem-
pelvis en høj vindmølle.
- Det er selvfølgelig vigtigt med faldsik-
ring, men hvis man hænger i en sele i fem
portræt
til tyve minutter, besvimer man, og hvis
man ikke bliver reddet ned, vil man dø af
det. Derfor skal medarbejderne vide, hvor-
dan de kommer ned, siger Jørgen From
Andersen og tilføjer, at de vindmøller, som
nogle af hans kursister klatrer rundt på,
kan være op til 100 meter høje.
AMU-Vest har arrangeret faldsikrings-
kurser i flere år, og Jørgen From Andersen
og hans kolleger har i to år været klar over,
at kurserne manglede den dimension, der
handler om at komme ned fra højden. Virk-
somhederne var bare ikke opmærksomme
på, at kurset i højderedning og evakuering
var godkendt i AMU-regi, så ingen efter-
spurgte kurset.
Nu er det en ganske anden sag. Det
vestjyske AMU-center sendte seks lærere
på kurser i at redde folk ned fra høje steder
og er nu det eneste i landet, der udbyder
kurset.
Nu er det blevet svært at følge med
efterspørgslen, og dermed er kurset et
godt eksempel på en af AMU-centrenes
største udfordringer, mener Jørgen From
Andersen.
- Vi er nødt til at være på forkant. Vi
skal undervise elever til i morgen, men
det er svært, fordi de fleste virksomheder
ofte kun tænker på i dag. Derfor er vi
nødt til at overbevise dem om, at vi, der
arbejder her på skolen, ved, hvad der er
brug for at kunne i den nærmeste fremtid,
siger Jørgen From Andersen.
Han er sikker på, at det kan betale sig
for både virksomheder og samfundet
at tage uddannelse af medarbejdere og
arbejdsløse særdeles alvorligt.
- Årsagen til, at vi har så lav arbejdsløs-
hed, er, at da vi havde mange arbejdsløse,
blev de opkvalificeret. Da der kom gang
i økonomien igen, var virksomhederne
klar, fordi de kunne få kvalificerede folk
med det samme. Det er jeg sikker på, at
også de arbejdsløse - der dengang ikke
kunne se meningen med kurserne - også
vil give mig ret i i dag, siger han.
Skaber selv hverdagen
Jørgen From Andersen er uddannet værk-
tøjsmager og arbejdede nogle år på en
værktøjsfabrik i Esbjerg, inden han for 25
Foto: Jesper kristensen

erhvervsskolelæreren11 / 2008
5
Portræt
Faglærermedhøjtflyvendeideer
Det fælles og det forskellige
Smede, kokke, skolelærere og akade-
mikere. DTL’s medlemmer kommer
med meget forskellige uddannelser,
baggrunde og faglige kulturer – uan-
set om de underviser på en teknisk
skole, et AMU-center, en søfartsskole, i
forsvaret eller et andet sted.
I en serie arbejdsportrætter præsente-
rer Erhvervsskolelæreren nogle af DTL’s
medlemmer for at vise mangfoldighe-
den – og det, der måske er fælles.
Jørgen From Andersen underviser kursister i at redde
sig selv og andre ned fra høje vindmøller. Faglæreren fra
AMU Vest i Esbjerg har altid 25 ideer til nye kurser i sin
computer, og så mener han, at den lave arbejdsløshed i høj
grad er AMU-centrenes fortjeneste.
år siden blev ansat på det, der i
dag er AMU-Vest.
Det vestjyske AMU-center
strækker sig over et kæmpe
areal i udkanten af byen. Ud
over kraner, platforme og
stilladser udenfor er der store
træ- og metalværksteder, der er
indendørs ”sandkasser”, hvor der blandt
andet bliver undervist kloakmestre, samt
et stort antal traditionelle teorilokaler.
Hver dag er der omkring 500 kursister på
stedet, som bliver undervist af de cirka
100 lærere.
Siden begyndelsen for 25 år siden
har Jørgen From Andersen undervist på
alverdens kurser. Nu er det edb, metal,
faldsikring og højderedning, han bruger
det meste af sin arbejdstid på.
Ved computeren varierer han mellem
cirka 15 forskellige kurser, mens han i
metalværkstedet underviser i blandt andet
drejning, fræsning og måleteknik.
Højderedningen kom han i gang med,
fordi ledelsen spurgte, om nogen havde
lyst. Det havde Jørgen From Andersen, så
han gik i gang. Ideen til dette kursus kom
fra en kollega. Andre gange er det Jørgen
From Andersen selv, der får ideerne.
- Langt de fleste af vores kursister er i
arbejde. Så når vi taler med dem, får vi en
god fornemmelse af, hvad virksomheder-
ne har brug for. Jeg har altid omkring 25
ideer til projekter. Nogle af dem bliver til
noget, og mange andre ligger bare på min
computer. På den måde skaber vi lærere
ofte vores hverdag selv, siger han og for-
klarer, at der lige nu blandt andet ligger
ideer til et kursus for indvandrerkvinder,
der skal ind på arbejdsmarkedet, flere
edb-kurser og en plan til samarbejde med
byens turistbureau, så kursister fra andre
dele af landet kan opleve byen, når de er
færdige med dagens arbejde på et kursus.
Selv om der er mange forskellige ideer,
skiller han sig dog ikke synderligt ud fra
sine kolleger.
- Jeg kender ikke én lærer her på
skolen, som ikke får en masse ideer. Det
svære er at få tid til det. Dagligdagen skal
jo køre, så hvis der står 20 kursister på
trappestenen, skal de selvfølgelig have
undervisning, fortæller han.
Betingelserne ændrer sig
Jørgen From Andersen går i det hele taget
meget op i, at eleverne får mest muligt ud
af kurserne.
- Vi skal tage eleverne, hvor de er. Det
er vigtigt, at eleverne får en god oplevelse,
for så lærer de mest. Derfor skal vi diffe-
rentiere vores undervisning, så den passer
til den enkelte. På et tredageskursus ved
jeg i løbet af den første dag, hvilket niveau
de forskellige elever har. Så kan jeg tilret-
telægge undervisningen efter det og bruge
de fleste lærerkræfter på de svageste
elever, siger Jørgen From Andersen og for-
klarer, at en af hans kolleger lige nu har 10
kursister, der tager kurser på fire forskel-
lige niveauer i det samme metalværksted.
Men det er ikke kun eleverne, som er
på forskellige niveauer. Gennem sine 25
år på AMU-Vest har den 59-årige faglæ-
rer også oplevet, at betingelserne for at
arbejde på et AMU-center ændrer sig med
jævne mellemrum.
- Vores område er meget berørt af
politiske omvæltninger. Hvert fjerde år
er der nye dagsordener, som påvirker
os. I den ene periode skal vi samle, og i
den næste skal vi skille. Det er politisk og
økonomisk bestemt. Lige nu har vi fået
færre penge, så AMU-centrene er nødt til
at have flere i klasserne, hvilket betyder,
at udbyttet for kursisterne bliver mindre,
siger han og understreger, at AMU-Vest
efter hans mening forsøger at holde fanen
højt.
Selv har han denne fredag lagt hvide
ringbind klar til kursisterne, der mandag
kommer fra hele landet for at lære højde-
redning. ■

Ludomani
Frækt,farligtoglidt
Velfungerende unge sætter uddannelse, socialt liv og formuer på spil. I øjeblikket oplever Center
for Ludomani i København en stærk tilstrømning af unge, som er dybt afhængige af pengespil
Af Kirsten Magelund
Spil er virkelighedsflugt. Det viser forsk-
ning fra Canada, USA og England, nævner
Benedicte Ejlers, som er leder af Center for
Ludomani i København.
- Det er den optimale flugt fra dagligda-
gens problemer ind i en glasklokke, hvor
spilleren kan slippe for omverdenen. Han
eller hun kommer i en tilstand af flow -
som børn, når de leger allerbedst og er helt
fortabt for omverdenen, eller som forske-
ren og kunstneren, der er helt opslugt af sit
værk. En ganske behagelig tilstand faktisk,
og hvis ikke det var, så skulle pokker da stå
i at bruge så megen tid og sætte så mange
penge på spil, som ludomanen reelt gør,
siger hun.
Tænk hvis man vandt
- Hvem vil ikke gerne vinde i lotto? Tanken
om at vinde den store gevinst vinder
bifald hos enhver. Vi lever i et kapitalistisk
samfund, hvor det at have mange penge er
en del af idealet om det gode liv, og hvor
pengespil er blevet almindeligt acceptabelt.
Dermed er ludomani ikke bare en indivi-
duel brist, men den er samfundsskabt, siger
Benedicte Ejlers.
Hun mener, at samfundet generelt og
politikerne i særdeleshed sover i timen.
- Danmark har udviklet sig til et spille-
samfund. Spillene er tilgængelige i døgn-
drift. 90 procent af alle danskere spiller,
selv 12-årige spiller jævnligt, understeger
hun.
Benedicte Ejlers fremhæver de hurtige
pengespil, som blandt andet online-poker,
som de alvorligt afhængighedsskabende
spil.
- Spil uden penge er faktisk ufarlige.
Ingen bliver for eksempel afhængige af
bridge og kun ganske få bliver afhængige
af langsomme spil som lotto. Det er ufar-
ligt i forhold til de lynhurtige gevinstspil
som poker, kasino, Black Jack og oddset,
der giver et kick med det samme.
I kølvandet på afhængigheden af
pengespillet følger ludomanifælden: Spil-
leren taber og vil vinde det tabte tilbage
- spilleren vinder og satser det hele igen i
håbet om at vinde endnu mere - spilleren
taber og vil vinde det tabte tilbage - og så
videre…
Forebyg ludomani
Center for Ludomani har været på
rundtur til samtlige politiske partier på
Christiansborg for at opfordre til en oplys-
ningskampagne om spil. Politikerne har
vist sig lydhøre og velvillige under samta-
lerne, men intet sker.
- Vi tager gerne runden endnu en gang,
for der må simpelthen sættes gang i fore-
byggelse af ludomani nu, siger Benedicte
Ejlers.
Hun peger på, at forbud mod reklamer
for spil kan være et skridt på vejen. Derud-
over vil en ophævelse af Danske Spils mo-
nopol, som kan give adgang for udenland-
ske spiludbydere til det danske marked,
være en måde at få adgang til kontrol med
disse udbydere på og til at kræve samme
spilansvarlighed, som for eksempel Danske
Spil er bundet op på ifølge dansk lovgiv-
Omsætning i spil i Danmark i 2007
Danske Spil: 10 milliarder kr.Automater: 11 milliarder kr.Kasinoer: 6 milliarder kr.Internet-spil (skøn): 10 milliarder kr.
I alt: 37 milliarder kr.
WHO’s definition på ludomani:
Hyppigt gentagne episoder af spille-
lidenskab, som dominerer personens
liv på bekostning af sociale, arbejds-
mæssige og familiemæssige værdier
og forpligtelser.
Kampagnen Gambler
Flere og flere unge spiller pengespil -
og flere får problemer med afhængig-
hed. Mange unge ved slet ikke, at der
er en risiko for at blive spilafhængig,
når de gambler. De ved heller ikke,
hvor store konsekvenser det kan have
at blive afhængig af pengespil. Det vil
kampagnen Gambler lave om på.
Kampagnen Gambler lanceres fredag
den 7. november 2008. Bag kam-
pagnen står Center for Ludomani,
Semandus, Børns Vilkår og Dan-
marks Radio. Kampagnens mål er
at skabe en fornuftig spiladfærd hos
de unge, for at undgå at flere bliver
spilafhængige. I øjeblikket stiger
antallet af unge, der kontakter Center
for Ludomani med problemer med
spilafhængighed.
Se gambler.ludomani.dk

forbudt
ning. Samtidig vil en betaling af licens fra
online-spiludbyderne til den danske stat
kunne skæppe godt i kassen til brug for at
oplyse om spil og forebygge ludomani.
- Licensafgiften kan nøjes med at blive
betalt i promiller, for der bliver spillet for
så uhyrligt mange penge i Danmark, at
det er et helt ubegribeligt beløb samlet set,
påpeger Benedicte Ejlers.
Fingrene i kassen
En tredjedel af ludomanerne begår eller har
begået økonomisk kriminalitet for at skaffe
sig penge til at spille for.
- Det er kriminalitet i kategorien at have
”lånt” kærestens dankort eller at have
”lånt” af kassen, og den slags bliver jo
sjældent anmeldt, så der er egentlig ingen
dokumentation for den side af sagen, ud
Youth and Gambling /
Ungdom og spil
Center for Ungdomsforskning lægger
i øjeblikket sidste hånd på et treårigt
projekt om, hvad de nye former for
hypermoderne pengespil betyder
blandt unge. Projektet har særligt
fokus på de nye muligheder, som
internettet indebærer for pengespil
som bl.a. poker. Det undersøger,
hvor udbredt pengespil er blandt
unge, og hvordan betydningen af
spillene udvikler sig hos unge over
tid ved gennem to år at følge en
større gruppe af unge, der spiller.
Projektet undersøger også forskel-
lige lærings- og oplysningsformer
i forbindelse med forebyggelse af
spilafhængighed.
Resultaterne af projektet Youth and
Gambling bliver offentliggjort fredag
den 7. november 2008 – se internet-
siden cefu.dk
over hvad ludomanerne selv fortæller os,
siger Benedicte Ejlers.
Størstedelen af ludomanerne er helt
blanket af og sidder i gæld til op over
begge ører. Blandt spillerne findes dog
også enkelte, som gennem en årrække har
satset for millioner, og som udelukkende
vinder. Men den eneste tanke, der eksiste-
rer i hovedet på dem, er spil. Som at have
tinnitus, hvor lyden kværner i hovedet
konstant.
- Det virkeligt smertefulde for den
spilafhængige er tabet af identitet – af an-
svar, kontrol og selvværd – og den strøm af
løgne og fortielser over for familie, kæreste
og venner, der følger med i kølvandet på
spilletrangen, nævner Benedicte Ejlers.
Ludomanen isolerer sig og undgår
selskab med sine nærmeste for at kunne
bruge så megen tid som muligt på at spille.
Vedkommendes tilstand kan ofte forveks-
les med stress.
- På sin vis er det også en stresstilstand,
for spilleren skal konstant skaffe penge
og tid til det næste spil. Han eller hun
kan være humørsvingende: træt og sur
og aggressiv, når vedkommende har tabt,
men helt oppe i skyerne over gevinster.
Kæresten tror ofte, at adfærden
udspringer af, at der er en anden.
Det er der jo sådan set også, der
er en lidenskab for spil, siger hun.
7
erhvervsskolelæreren
Ludomani
11 / 2008
Hvornår er man ludoman?
Tre advarselssignaler:
- Hvis man har behov for at øge
indsatsen for at opnå spænding.- Hvis man vender tilbage til spil-
lestedet for at vinde det tabte
tilbage.
- Hvis man lyver over for familie og
venner for at skjule, at man spiller.
Andre indikatorer på afhængighedkan være:
- At man er stærkt optaget af spil og
bliver mentalt fraværende, når manspiller eller tænker på spil.
- At man spiller for at slippe for at
tænke på dagligdagens problemer.- At man bliver rastløs eller irriteret,
når man er nødt til at forlade spil-
let.
- At man har begået kriminalitet, fx
checkrytteri, tyveri eller underslæbfor at få penge til at spille for.
Tag Gambling-testen på internet-
siden spillansvarlig.no
Tjek også gambler.ludomani.dk og
ludomani.dk
Danmark er blevet et spillesamfund, men politikerne har sovet i timen.
Der må simpelkthen forebygges med ludomani nu, mener Benedicte
Ejlers, der er leder af Center for Ludomani.
Foto:MartinFoldgast

Spilletstyrer
Af Kirsten Magelund
Mentalt fraværende er ikke ordet. Han sim-
pelthen sov i timerne under skoleopholdet
på lager og transportuddannelsen på EUC
Lillebælt. Fra et snit over 9 rutsjede han ud
ad bunden af karakterskalaen og dumpede
i to fag. Det fortæller 19-årige Kristian Nør-
ager Kloster, som står i lære i Bilka i Vejle.
En lærer og en holdkammerat tog på et
tidspunkt fat og ruskede op i Kristian for at
høre, hvad han havde gang i, siden han så
markant ændrede standpunkt. Men det var
der ingen, der skulle blande sig i, mente
Kristian, som brugte nætterne på at udleve
sin spillelidenskab.
Snigende spilletrang
Lysten til spil begyndte så småt at folde
sig ud hos Kristian i begyndelsen af året,
hvor han blev inviteret med i en uofficiel
pokerklub.
- Det var spændende, sjovt, og vi hyg-
gede os helt vildt. Jeg var der mest for
selskabets skyld, erindrer han.
Men ret hurtigt måtte selskabslysten
vige pladsen for spilletrangen.
- Før jeg fik set mig om, var jeg der to
gange om ugen og skød 4000 kroner af
hver gang.
Næste trin på trappen blev Casino Mun-
kebjerg ved Vejle, hvor Kristian entrerede i
selskab med to kammerater.
- I begyndelsen brød jeg mig egentlig
ikke om at være der. Det var uhyggeligt at
se, hvor mange penge folk omkring mig
tabte. Men samtidig havde jeg det sjovt og
Hyggeligt selskab ved spillebordet blev en glidebane for den
19-årige lærling Kristian Nørager Kloster. Han blev dybt afhæn-
gig og har på 10 måneder spillet over 200.000 kroner op.
hyggeligt med kammeraterne, og jeg følte
et sus af spænding.
Men lynsnart var det pengene og tran-
gen til at spille, der talte. Da det gik vildest
for sig, spillede han fem til seks gange om
ugen, og han tog af og til alene af sted på
kasino.
- Jeg spillede alt: blackjack, roulette,
automatspil, Vikingepoker. Jeg var grebet
af chancen for at lave for eksempel 5000 på
et kvarter. I begyndelsen lagde jeg 100 på
blackjack, så 500 og senere 5000. Jeg lagde
faktisk ikke selv mærke til, at det havde
taget overhånd.
Spillet får magten
Kristian anslår, at han spillede mellem 7000
og 10.000 kroner op om ugen. Men først
efter et halvt års forløb lagde han mærke
til, at spillet havde taget magten over ham.
- Begge mine opsparinger var væk. En,
hvor jeg havde sat 1000 kroner ind hver
måned i tre år, og en pengegave fra mine
bedsteforældre. Min løn var allerede brugt
hver den tredje, og jeg skyldte penge alle
vegne, til kammerater, venner og andre
bekendte. Jeg skyldte også 23.000 til en
lånehaj, som jeg mødte en aften på kasino,
hvor jeg var fuld, havde tabt knap 14.000
kroner og bare ville vinde pengene tilbage
igen, husker han.
Hajen skulle have 20 procent i rente. Da
Kristian kom til sig selv næste dag, fandt
han ud af, at det nok lige var i overkanten
af et skråplan, han dér var ude på.
- Jeg talte med mine bedsteforældre og
fortalte dem lige ud om lånehajen. De blev
kede af at høre, hvilken situation jeg be-
fandt mig i, men valgte at hjælpe mig med
at tale med banken om et lån, så jeg kunne
betale gælden til hajen, og på den måde
slap jeg for renterne.
Han havde nu fået sig en lærestreg og
traf en beslutning om at holde op med at
tage på kasino.
- Men jeg havde ikke lyst til at tale med
andre om det. Den situation skulle jeg nok
selv klare…
Bare lige en gang til
Men Kristian kunne ikke klare det selv.
Trangen var for stærk. Han fortsatte med
at spille.
- På vejen til kasino sagde jeg til mig
selv: ”Hvad fanden har du gang i, knægt.
Du skulle jo stoppe det lort her.” Men så
tager spilletrangen over ... den er som en
lille stemme, der lokker … og jeg overbevi-
ser mig selv om, at jeg bare lige skal op og
lave nogle hurtige penge. Man kan blive
desperat til sidst, ligesom en junkie, der
skal have sit fix, siger han.
Mens Kristian sidder ved spillebordet,
føler han sig afslappet og godt tilpas i sin
spilleverden.
- Der er en fed spænding, mens man
Foto: Henrik Kastenskov
Ludomani

9
Ludomani
11 / 2008
samtidig egentlig godt ved, at man ender
med at tabe, siger han i et tilbageblik.
Kristian har spillet på alt, hvad der kan
spilles på: heste, hunde, fodbold, håndbold,
boksning, poker… Listen er endeløs. Han
har i lange perioder brugt størstedelen af
sin tid på spil, og spillet har været i hans
tanker stort set på fuld tid.
- Jeg var meget fraværende fra arbejde.
Sådan med enkelt sygedage. Når man har
spillet til klokken fire, så orker man ikke
rigtigt at gå på arbejde om morgenen.
Afsløret
Mens Kristian suser rundt i sin spillerglas-
klokke, dumper det ene brev fra banken
efter det andet ind ad brevsprækken på
morens bopæl, hvor han har postadresse.
Hun undrer sig over den anselige mængde
breve og åbner et, hvorefter hun ringer til
Kristian, inviterer ham på aftensmad og en
snak.
- Pengegaven fra mine bedsteforældre
bestod af aktier, og jeg havde ikke tænkt
over, at hver gang jeg solgte nogle af dem,
så sendte banken en bekræftelse af salget til
mig, siger han.
Kristian går til bekendelse over for sin
mor, og de aftaler sammen at kontakte
Center for Ludomani i Odense, hvor han
efterfølgende kommer i behandling.
- Tidligere havde jeg selv tænkt lidt på
at kontakte centeret, men var overbevist
om, at jeg ikke havde brug for deres hjælp.
Jeg skulle nok selv klare det. Men det viste
det sig jo så, at jeg ikke kunne.
Nye mål
Et fremtidssyn havde jaget en skræk i livet
på Kristian. Han så sig selv i en fem år
ældre udgave siddende mutters alene i et
usselt hummer iført ugegammelt tøj, uden
kæreste, med et syndigt rod omkring sig,
bunker af ubetalte regninger og en milli-
ongæld hængende over hovedet.
Han har nu sat sig nye mål: Slut med
kasino. Få styr på økonomien, få styr på
uddannelsen og få styr på livet.
- På 10 måneder har jeg spillet lidt over
210.000 kroner op. Det er jo langt, langt
mere, end jeg tjener på et helt år, siger han
med en snert af vantro i stemmen.
- Her i de seneste tre, fire måneder
er min løn gået til at betale gæld til folk
hist og pist. Nu mangler jeg kun at betale
omkring 4000 til private og så banklånet
tilbage, nævner Kristian, som også arbejder
hårdt på at vinde det tabte tilbage på andre
fronter. Blandt andre sin bedste ven og sin
bror, hvis venskaber han nær havde mistet
i sin trang til spillets selskab frem for deres.
- … og så skal jeg snart på skoleophold
igen, hvor jeg vil bevise, at jeg
godt kan, siger Kristian, som
forventer at gøre sin uddannelse
færdig i september 2009. ■
Nogle gode råd til spillere:
Man skal tale åbent om spil - ikke
blot når man vinder.
Man bør være opmærksom på,
hvor megen tid der går med at
planlægge spil, og hvor megen tid
man bruger på selve spillet.
Man bør tænke over, hvor mange
penge man spiller for - og om ge-
vinsterne bliver spillet op igen.
Man skal aldrig spille på kredit.
Stiger tid- og pengeforbruget lige
så stille, er det tid til at stoppe op
og se nærmere på sine spillevaner.
Man skal holde fingrene fra bonu-
stilbud.
Man skal have andre venner end
spillevenner.
Er man i tvivl, om man har en
overdreven interesse for spil, kan
man kontakte Hjælpelinjen på telefon
7022 2825. Det er Center for Ludo-
mani og Danske Spil, som står bag
telefonlinjen, hvor spilleafhængige
og deres pårørende anonymt kan
søge råd. Se også hjaelpelinjen.dk
I starten spillede Kristian Nør-
ager Kloster mest for selskabets
skyld. Men senere tog spille-
trangen over, og han kunne ikke
stoppe, selv om han egentlig godt
vidste, at man ender med at tabe.
Det er som en lille stemme, der
lokker, og man kan blive desperat
til sidst - ligesom en junkie, der
skal have et fix, fortæller han.

Af Kirsten Magelund
Et hold urolige elever, som i alle pauser
trak et spil poker eller et brætspil op på
bordet og ikke alene spillede om penge,
men fortsatte med at spille længe efter at
pauserne var slut. Det var dråben, der fik
bægeret til at flyde over for Gitte Holms-
gaard, som er grundfagslærer på elektri-
kerlinjen på TEC.
- Jeg nævnte, at det ville jeg simpelthen
ikke acceptere. Eleverne skulle være klar
til undervisning, og i øvrigt ville jeg på
ingen måde tolerere pengespil, siger Gitte
Holmsgaard.
Men de pågældende elever flyttede
sig blot til computerne i klassen, hvor de
fortsatte med at spille poker.
- Eleverne fik en mundtlig advarsel med
besked om, at næste gang ville de spillende
blive sendt hjem til mester med begrun-
delse for hjemsendelsen.
Den følgende dag spillede en elev atter
på computeren, og konsekvensen indtraf
prompte. Han blev sendt hjem med besked
om, at virksomheden måtte tage over.
- Han blev selvfølgelig flyforbandet på
mig, men sådan er det. Endnu en elev fra
samme hold blev sendt hjem til mester med
samme besked som den foregående, siger
Gitte Holmsgaard.
Uroen på holdet, hvor mindst halvdelen
af eleverne var dybt optaget af og fokuse-
ret på spil, blev mindre. De øvrige elever
udtrykte tilfredshed med, at der var blevet
skabt ro i undervisningen.
Et skråplan
Under det efterfølgende skoleophold
viser det sig, at en af de hjemsendte elever
Ungepåspil
Undervisere har ansvar for elevernes faglige udvikling til dyg-
tige håndværkere. Men også et moralsk og socialt ansvar for de
unges udvikling til ordentlige samfundsborgere. Det mener
grundfagslærer Gitte Holmsgaard
mistede sin oprindelige læreplads, og nu
har fået sig en ny.
- Det viser sig også, at han har erkendt,
at han har været for langt ude i spilafhæn-
gighed, siger Gitte Holmsgaard.
Hun tager problemet med spil på skolen
op i lærergruppen, hvor enkelte lærere
giver udtryk for at have registreret spil i
timerne, men ikke rigtig synes, at de kan
gribe ind over for det.
- Det går bare ikke. Som lærer må man
reagere. I forhold til spil er min lunte meget
kort, og spil i mine timer … det gør man
bare ikke. Jeg vil ikke være en voksen, som
ser igennem fingre med, om eleverne er på
vej ud i et misbrug. Ser jeg nogen gå ind på
online-sider med pengespil, så stopper jeg
det straks.
Hun nævner, at online-spil nærmest kan
foregå usynligt.
- Man kan sidde hjemme bag nedrullede
gardiner eller på skolen i et elevrum uden
opsyn af en lærer og spille dagen lang.
Voksenansvar
Gitte Holmsgaard finder, at man som
underviser ud over det faglige ansvar
også har et moralsk og socialt ansvar over
for eleverne. Hun anbefaler, at man er
opmærksom på, hvilke symptomer på
dårlig trivsel eleverne udviser. Om de har
vanskeligt ved at koncentrere sig, om de
afviser social kontakt med andre, og om
de er trætte og uoplagte.
- Man kan selvfølgelig diskutere, hvor
meget man skal gå ind i hver enkelt elev.
Men man skal være opmærksom på,
hvordan eleverne trives, og holde øje med
både aktiviteter og adfærdsmønstre. Om
man kan opnå øjenkontakt, og om eleverne
vil fortælle, hvad de foretager sig. Hvis de
sidder ind over computeren og sover, kan
man jo spørge, om de har spillet hele nat-
ten – og ja, det har de så. Her må man tage
dialogen om, at det er noget skidt, eleven er
ved at bevæge sig ud i.
Som erhvervsskole må man også gøre
det klart for eleverne, hvilke konsekvenser
spilafhængighed har for uddannelsen og
for lærepladsen, mener hun.
- Virksomhederne er umådeligt glade
for, at vi er opmærksomme på deres elev
i undervisningen, og de reagerer meget
positivt over for, at vi tager et ansvar og
orienterer dem om elevernes udvikling.
Virksomhederne har mentorordninger,
Tilbud fra Kampagnen Gambler
Find inspiration, information og
undervisningsmateriale på internetsi-
den gambler.ludomani.dk. Materialet
kan anvendes i de ældste klasser i
grundskolen og i de første år på ung-
domsuddannelserne. Det er dyna-
misk undervisningsmateriale, som er
målrettet tværfaglige forløb.
Kampagnen Gambler går i luften
fredag den 7. november 2008. Kam-
pagnens mål er at skabe en fornuftig
spiladfærd hos de unge for at undgå,
at flere bliver afhængige af spil. I
øjeblikket stiger antallet af unge,
der kontakter Center for Ludomani
med problemer med afhængighed af
spil. Bag kampagnen står Center for
Ludomani, Semandus, Børns Vilkår
og DR.
DR viser i kampagneperioden
dokumentarfilm om de alvorlige
konsekvenser af unges afhængighed
af spil.
Børns Vilkår udvikler et særligt
forløb til organisationens SkoleTjene-
ste, der tilbyder skoler og ungdoms-
uddannelser dialogbaserede oplæg,
rollespil og debat om ludomani.
Kampagnen er støttet af Egmont
Fonden, Helsefonden og Danske Spil.
Ludomani

Ludomani
11
Foto: Martin Foldgast
fordi de også er klar over, at eleverne har
brug for ekstra voksenkontakt, og set ud
fra et samfundsmæssigt synspunkt vil hjæl-
pe disse unge til uddannelse. Vi har aldrig
oplevet utilfredshed fra virksomhedernes
side med, at de er blevet kontaktet om en
elev. Tværtimod, siger Gitte Holmsgaard.
Spil overalt
Forbud mod spil er ingen løsning. Deri-
mod ser Gitte Holmsgaard meget gerne
forebyggelse mod spilafhængighed gen-
nem oplysning over for de unge.
- Vi kan trække de uddannelsesmæssige
og sociale konsekvenser af ludomani op
for eleverne. I den sammenhæng kunne jeg
godt tænke mig nogle brugbare undervis-
ningsmaterialer som for eksempel dvd’er
om andre unge, der har været grebet af
ludomani. Det kunne også være fint med
flyers målrettet skolerne med oplysning
om, hvor man kan henvende sig, hvis
man er på vej ud i misbrug. Derudover en
opsøgende indsats over for skolerne fra be-
handlingscentrenes side, hvor man blandt
andet kunne foretage anonyme undersø-
gelser på holdene om, hvor mange der har
prøvet at spille pengespil, og
på den måde få brudt tabuet og
taget hul på en dialog om spil,
foreslår hun. ■
Ingen kontrol med udbydere af spilUnge skulle i princippet værebeskyttet af, at man ikke kan spillepå nettet, når man er under 18 år.Men ingen instanser i Danmark harmulighed for at udøve kontrol medspiludbyderne, hvoraf de fleste harbase i lande som Malta, Gibraltar,Isle of Man og Storbritannien eller icanadiske indianer-reservater.
I Danmark har Danske Spilmonopol på spil – bortset fra poker.Flere internationale spilleselskaberhar rejst sag ved EF-domstolen, fordide mener, at monopolet strider imodprincippet om det frie marked.Se eksempler på spillesider på:pkr.com, bet24.com, pokerstars.com,centrebet.com, livebet.com
Som lærer må man reagere. Jeg vil ikke være en
voksen, som ser igennem fingre med, om eleverne
er på vej ud i et misbrug. Ser jeg nogen gå ind
på online-sider med pengespil, så stopper jeg det
straks, siger grundfagslærer Gitte Holmsgaard fra
TEC.

Ludomani
Citater fra skolernes svar:
”Nej, vi har ikke en spillepolitik her
på skolen. Vi har faktisk aldrig ople-
vet problemet. Om det er, fordi det
ikke eksisterer her, eller fordi vi ikke
har opdaget det, skal jeg ikke kunne
sige…”
”Vi har ingen spillepolitik. Men vi
er opmærksomme på problemet og slår
ned på det, såfremt det foregår. Vi har
et par gange haft problemet, dog iso-
leret til nogle få elever, men det er p.t.
ikke noget alvorligt og slet ikke noget,
der forekommer dagligt. Det er vi også
meget glade for…”
”Nej, vi har ikke en spillepolitik
– blot en voldspolitik, rusmiddel- og
alkoholpolitik samt en rygepolitik. En-
delig har vi et stående psykologtilbud
til vore elever, herunder akut krise-
hjælp, hvor ludomani også kan tages
op og behandles.”
Undersøgelseom
spillepolitikpåerhvervsskolerne
”I vores kontaktlærer- og men-
torordning kommer lærerne tæt på
eleverne. Som oftest vil eleverne gerne
fortælle om de problemer, som de
bakser med i hverdagen. Andre mis-
brugsproblemer som hash og partypil-
lemisbrug er vi derfor bekendt med,
men har som nævnt ikke umiddelbart
kendskab til spillelyst eller -trang.”
”En egentlig spillepolitik har vi
ikke, men vi har i vores ordensregle-
ment skrevet, at spil på pc ikke er til-
ladt. I vores ordensregler står følgende
om it-sikkerhed: Computerlokaler må
kun benyttes til undervisningsformål
og opgaveskrivning i forbindelse med
lektier. Lokalerne må ikke anvendes
som spille-cafe, og der må ikke afvikles
spil. (…) Hvis vi i vores ordensregler
skal beskrive spil særskilt, så skal vi
vel også beskrive brugen af pornosi-
der, racistiske sider og lignende, men
Flere og flere unge spiller pengespil
– for eksempel online-pokerspil. Især
unge mænd er hårdt ramt af spillefe-
ber, og flere bliver afhængige. Næsten
200.000 unge mænd spiller regelmæs-
sigt om penge, viser en undersøgelse,
som Instant Answer har lavet for LO
Ungdom i 2006. Hver tredje af dem sat-
ser og taber mere end 500 kroner på en
dag. Mange unge ved slet ikke, at der
er en risiko for at blive afhængig, når
de gambler, og at konsekvensen kan
være, at de sætter uddannelse, socialt
liv og formuer på spil.
Erhvervsskolelæreren har under-
søgt, hvor mange erhvervsskoler, der
har formuleret en spillepolitik.
Vi har spurgt 50 erhvervsskoler
med DTL-medlemmer: ”Har skolen en
spillepolitik, og hvis den har, hvilke si-
tuationer eller problemer, har i så fald
været udslagsgivende for at formu-
lere den (Forsvaret, Træningsskolens
Arbejdsmarkedsuddannelser og de
maritime uddannelsesinstitutioner er
ikke med i undersøgelsen).
16 skoler har svaret. Heriblandt en
designskole og et designakademi, som
ikke har en spillepolitik. Derudover
to AMU-centre, hvoraf det ene har en
spillepolitik, og det andet svarer, at
man ikke har målgruppen på skolen og
derfor ikke ser nogen ide i at svare på
spørgsmålet.
Blandt de øvrige skoler svarer fem,
at de ingen spillepolitik har. Fem
skoler svarer, at de ikke har observeret
problemet og derfor heller ikke har
udformet nogen spillepolitik. Endelig
svarer to skoler, at de har en spillepo-
litik.
det vil være svært at få det hele med,
og det kan vel også opfattes sådan, at
hvis der ikke er nævnt noget i ordens-
reglerne, så er det tilladt.”
”I vores ordensregler for eleverne
står der, at enhver form for spil om
værdier ikke er tilladt. Det er også
offentliggjort på skolens hjemmeside.
Der er ikke nogen, der kan mindes,
om der ligger særlige begivenheder til
grund for den bestemmelse. Det er vist
bare et forsøg på at være på forkant…”
”Skolens spillepolitik indgår i
ordensreglementet for eleverne, hvor
det står anført, at computerne ikke må
benyttes til spil i skoletiden.”

Ludomani
13
I forbindelse med Gambler-
kampagnen sender Danmarks
Radio to tv-udsendelser:
Gambler (1:2)
- det vilde sus
”Når jeg spiller, er det som at få orgasme.”
Det er rush, det er hurtige penge, og det er frihed til at gøre nøjagtig,
som man har lyst til. Men det er også vilde historier om pludselig at
sidde til bords med Gus Hansen, om kæmpe gevinster og ubærlige
tab og om hemmelige pokerklubber, ubehagelige lånehajer - og bøl-
lebank.
Flere og flere unge mænd gambler om penge, men nogle gange
ender drømmen i et mareridt.
Sendes:
Søndag d. 9. november kl. 19.00 på DR2
Lørdag d. 15. november kl. 13.25 på DR2 (G)
Søndag d. 16. november kl. 11.00 på DR1 (G)
Mandag d. 17. november kl. 16.00 på DR2 (G)
Onsdag d. 19. november kl. 00.30 på DR1 (G)
Torsdag d. 4. december kl. 10.30 på DR1 (G)
Gambler (2:2)
- farligt spil
Daniel på 21 år spiller poker, odds-spil og roulette på kasino. Det
er spændingen, suset og udsigten til den store gevinst, der driver
ham. På et tidspunkt spiller han så meget, at han stjæler fra venner
og bekendte for at få råd til sit spil. Han går under jorden og forsø-
ger nu at starte et nyt liv i en anden landsdel. Men det er ikke let -
hverken at få genoprettet vennernes og familiens tillid eller at holde
spilletrangen fra døren.
Sendes:
Søndag d. 16. november kl. 19.00 på DR2
Søndag d. 23. november kl. 11.00 på DR1 (G)
Mandag d. 24. november kl. 16.00 på DR2 (G)
Onsdag d. 26. november kl. 00.30 på DR1 (G)
Fredag d. 5. december kl. 10.30 på DR1 (G)
Formand
Lærer Stig Andersen
Træffes I sekretariatet efter aftale
Sekretariatschef
Lærer Frank A. Jørgensen
Hovedkontor
Kompagnistrædet 32
Postboks 2225
1018 København K
Tlf: 7010 0018
Fax: 3314 3955
dlfa@dlfa.dk
www.dlfa.dk
Kontaktoplysninger
Regionscentrene har åbent for personligt
fremmøde i a-kassens kontakttid.
Vil du have en personlig samtale, bør du af-
tale en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.
Du kan også sende en mail til:
DLFA@DLFA.DK.
Ved mailhenvendelse skal du huske at an-
give medlemsnummer eller adresse.
Regionscentre
Odense
Klaregade 7, 1.
5000 Odense C
Tlf: 7010 0018
Esbjerg
Skolegade 81, 3.
6700 Esbjerg
Tlf: 7010 0018
Århus – Risskov
Ravnsøvej 6
8240 Risskov
Tlf: 7010 0018
Aalborg
C. W. Obels plads 1
9000 Aalborg
Tlf: 7010 0018
København
Hestemøllerstæde 5
1464 København K
Tlf: 7010 0018
Åbningstider
Man,Tir,Tor:......10.00–15.30
Fredag:......................10.00–14.30
Onsdag:...................................Lukket
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018
Kompagnistrædet32·Postboks2225·1018KøbenhavnK
Tlf:70100018·Fax:33143955·dlfa@dlfa.dk·www.dlfa.dk

Nyeundervisningstilbud
- med gambling som tema
gambler.ludomani.dk er adressen til et helt nyt website om gambling.
Det indeholder generel information om spilafhængighed. Desuden er det
en undervisningsportal med aktiviteter til både folkeskolens ældste klas-
ser og ungdomsuddannelserne. Hensigten er at give de unge mulighed
for at spejle sig i spilkulturen, men også at skabe refleksion og åbenhed
om afhængighed af spil. Der er lærervejledninger, og det er gratis at
bruge websitet.
Til erhvervs- og produktionsskoler tilbyder portalen bl.a. dilemmaspil
og selvtests. Klasserne får også mulighed for at offentliggøre deres egen
spilpolitik og på den måde inspirere andre til at tage stilling.
Portalen har også både en vidensbank med adgang til aktuel forskning
og faglige begreber samt en faglig-pædagogisk arbejdsplads for eleverne.
Oplæg om gambling
Fra januar 2009 tilbyder Børns Vilkårs SkoleTjeneste dialogbaserede
oplæg om gambling til ungdomsuddannelserne. De unge bliver konfron-
teret med fakta om ludomani og historier fra det virkelige liv og stilles
provokerende spørgsmål som, ”Hvordan skaber man en ludoman?”
Meningen er at skabe refleksion hos de unge, hvor de aktivt tager stil-
ling til, hvorfor det er sjovt at spille pengespil, hvornår man er afhængig,
og hvordan man kan hjælpe én, der er blevet afhængig.
SkoleTjenesten introducerer også et rollespil om gambling, som skal
give de unge en oplevelse af kicket og suset ved at vinde - og realiteten:
at langt de fleste taber.
De unge får også mulighed for at prøve et spil med dilemmaer som:
”Du finder ud af, at din bedste ven er blevet afhængig af at spille poker
på nettet, og han fortæller dig, at han skylder 40.000 kroner væk. Han
beder dig om ikke at fortælle det til sine forældre, som du ellers kender
godt. Hvad gør du?” Oplægget afsluttes med, at de unge udarbejder en
spilpolitik.
Det primære budskab i oplæggene er, at det ikke kun er penge, man
mister, når spilletrangen tager over - det er også tid, venner og familie.
Oplægget skal bl.a. give de unge mod på at hjælpe, hvis en ven er blevet
afhængig af spil. Målet er, at eleverne kan beskæftige sig med gambling
på en sjov og inspirerende måde. Oplæggene indeholder derfor både
dialog, fakta, historier, rollespil, filmklip og dilemmaspil.
Læs mere om undervisningsportalen og dens tilbud på gambler.ludo-
mani.dk
Vil I have besøg af Børns Vilkårs SkoleTjeneste? Læs mere om Skole-
Tjenestens tilbud på bornsvilkar.dk www.bornsvilkar.dk eller ring på 35
55 55 59 og spørg efter SkoleTjenesten.
Læs mere om kampagnen og rapporten fra Center for Ungdomsforsk-
ning på gambler.ludomani.dk
Ludomani
materialeplatform.emu.dk
Del og vind!
Materialeplatformen
– kun her finder du alle danske undervis-
ningsmaterialer samlet på et sted:
• Læremidler – fra forlag, foreninger,
museer mv.
• Lærer til lærer – del de gode ideer
med kollegerne
• Mediearkiv – tusindvis af gratis billeder.
Del dine ideer til undervisningen med
andre lærere og vind flotte præmier på
Materialeplatformen.
Du kan deltage helt frem til 4. januar
2009, men hvorfor ikke dele dine gode
ideer allerede nu på Materialeplatformen?
Måske finder du selv nye ideer fra dine
kolleger.
Læs mere om konkurrencen på
materialeplatform.emu.dk/konkurrence.
Konkurrence på
Materialeplatformen
Annoncer i
Erhvervsskolelæreren
Kontakt:
Allan Christensen
AC Annoncer
tlf. 8628 0315
ac@ac-annoncer.dk
Priser, udgivelsesdatoer,
deadlines mv.:
se www.dtl.dk

Af Lucas Vagn Engell
Sidste år fyldte Dansk Teknisk Lærerforbund 100 år. Nu
følger DTL’s fagblad. Den 15. november er det præcis
100 år siden, at De tekniske Skolers Lærerforening, som
DTL hed dengang, udsendte det første nummer af med-
lemsbladet. Bladet er altså lidt over et år yngre end udgi-
veren, men alligevel et af Danmarks ældste fagblade.
I 1908 hed bladet Cirklen, for som det hed i artiklen
”Vort Blad” på forsiden: ”Hovedet til dette er tegnet af
Hr. Arkitekt Hoffmann, Svendborg, og symboliserer vor
Forenings Formaal: at samles og slutte kreds om de fæl-
les Interesser.” Navnet viste sig at være langtidsholdbart
- det holdt helt til 1975.
Medlemskredsen var noget anderledes i de første år.
Undervisningen foregik næsten udelukkende om afte-
nen, og lærergerningen var typisk et fritidsjob. I 1912-13
var der 1077 lærere på de tekniske skoler, og kun 56 var
fastsansatte. Desuden var der 128 forstandere, hvoraf 87
samtidig var lærere.
Men ikke mange var medlemmer af foreningen, der
både var for lærere og leder.
Medlemsbladets første redaktør var forstander H.N.S.
Cirklen, DTL-Nyt, Erhvervsskolelæreren. Kært blad har mange navne. Og det når
lige at fylde 100 år, inden DTL’s medlemmer får nyt fagblad. Derfor tager vi lige
læserne med på en hurtig tur gennem bladets historie.
Lund, som også var foreningens første formand. Han
bestred begge hverv, til han døde i 1936.
Redaktørens bøn
De første blade var noget anderledes end det blad, vi
kender i dag. De blev sat med blytyper og trykt i bog-
tryk. Sidetallet svingede mellem fire og otte. De meget
få illustrationer var små og af dårlig kvalitet. Pengene til
bladet var også små, selv om der var indtægter fra an-
noncer for tegnebrædder uden skuffe, amerikansk kridt
og viskelæderet Non plus Ultra til 3,75 kroner per pund.
Overskrifterne var sat med små typer, selv om der
også dengang kunne være grund til at tale med store
bogstaver. For eksempel var der i 1913 optræk til kon-
flikt om lønnen. Timelærerne på en teknisk skole truede
med strejke, hvis de ikke fik 25 øre mere i timen, så time-
lønnen steg fra 1,25 til 1,50 kroner. Men skolen svarede,
at der ikke var råd. I bladet kunne man senere læsere, at
der kom ”en ordning”, men at lærerne ikke var
helt tilfredse. Artiklen slutter med en opfordring
til lærerne på alle landets tekniske skoler om at
melde sig ind i De tekniske Skolers Lærerfor-
100år
100 år med DTL’s fagblad
15
100årmedDTL’sfagblad

16
ening: ”Tænk paa, at det, der er indtruffet nu, muligvis
ogsaa kan indtræffe ved den Skole, hvor De er lærer, og
husk paa, at der er mange andre fælles Interesser end
det rene Lønspørgsmaal, der kan fremmes gennem en
stor Organisation.”
Redaktøren havde ofte svært ved at skaffe stof til bla-
det. Der er utallige opfordringer som denne til læserne:
”Har De noget på Hjerte, saa sæt endelig ikke Deres Lys
under en Skæppe, men lad andre faa Del i Deres Tan-
ker, ved at De skriver i Bladet.” Den opfordring gælder
stadig…
Dårlig smag
Emnerne i de første mange år var klassiske for medlems-
blade: referater af møder og generalforsamlinger, omtale
af jubilæer og dødsfald, nyt fra skolerne, anmeldelser
af undervisningsmaterialer og indlæg fra medlemmer.
De sidste var somme tider temmelig skrappe. Gennem
årene har der naturligvis også været mange artikler og
kritiske indlæg om løn- og ansættelsesforhold, pension
og lignende. De indeholdt ofte kritik af myndigheder
– og af foreningens bestyrelse og især formanden, når
forbedringerne ikke var gode eller hurtige nok.
I 1919 sagde direktøren fra Skolen for Dansk Kunst-
haandværk, at Cirklens bladhoved var udtryk for ”Nuti-
dens daarlige Smag”. Derfor opfordrede redaktør Lund
lærerne til at tegne ”et godt og mere smagfuldt Hoved”.
Det blev til et nyt bladhoved fra 13. årgang. Om det var
mere smagfuldt, kan diskuteres, men en lærer sendte
denne hilsen til redaktøren: ”Kære Lund. Min Lykønsk-
ning i Anledning af Cirklens nye Skikkelse. Nydeligt
Hoved – nydeligt helt igennem – til Lykke med det. Din
hengivne E.”.
I 1921 foreslog J. Barner Rasmussen, at Cirklen og
Teknisk Skoletidende indgik et samarbejde, så Cirk-
len fik plads i Teknisk Skoletidende. Han blev senere
direktør for Teknisk Skole i København og var i mange
år redaktør af Teknisk Skoletidende. Han begrundede
sit forslag med, at Cirklen i mange numre stort set ikke
havde bragt noget, der var læseværdigt. Forslaget blev
afvist, og da det dukkede op igen på en generalforsam-
ling i 1928, blev det stemt ned. Men et halvt århundrede
senere blev det til virkelighed.
Skrupkedeligt blad
Lunds efterfølger både som formand og redaktør blev
ingeniør C. Johansen, som straks ændrede bladets
udseende. Funktionalismen satte sit præg på arkitektur,
møbler og design i de år, og prægede også typografi
og layout. Bladet gik over til A4-format, og forsiden
ændrede karakter. Navnet Cirklen blev sat med store
typer i en tidstypisk skrift, og forsiden bragte i mange år
frem et billede af en teknisk skole med oplysninger om
skolen.
Samtidig blev bladets
økonomi bedre, fordi
”annonceforholdene var
blevet ordnet”. På et tids-
punkt havde bladet kostet
så meget at fremstille og
distribuere, at foreningen
næppe var solvent, som
formanden udtrykte det
på generalforsamlingen i
1937.
C. Johansens energi,
kampgejst og skriveevner
kunne ses i bladet. Alli-
gevel kom der i 1942 flere
indlæg fra medlemmer,
der mente, at bladet var skrupkedeligt. Men konklusio-
nen var, at det var medlemmernes skyld, fordi der så
godt som aldrig kom en artikel fra et medlem – heller
ikke da der en overgang blev lovet honorar.
Anden Verdenskrig satte sit præg på bladet. Der
var hyppige meddelelser om aflyste og udsatte møder.
Besættelsen og tyskerne blev dog ikke nævnt direkte. I
stedet henvistes der til ”forholdene” og ”trafiksituatio-
nen”.
Johansen ønskede på et tidspunkt at droppe redaktør-
jobbet for at koncentrere sig om formandsarbejdet. Men
ingen af lærerne skulle nyde noget af at være redaktør,
så det endte med, at Johansen i stedet gik af som for-
mand og fortsatte som redaktør. Der skete i 1950, og
dermed var det for første gang ikke formanden, der var
redaktør.
Flere redaktører
Da bladet i 1957 atter skiftede redaktør, skiftede bladet
igen udseende. Generalforsamlingen i 1958 mente nem-
lig, at bladet trængte til en ansigtsløftning. Det illustreres
blandt andet af følgende hårde udtalelse: ”Cirklen har
ikke sin berettigelse. Mange medlemmer får ikke bladet,
og de, der får det, læser det ikke!” Da annoncetegningen
100år

17
også var gået helt i stå, blev det foreslået at hyre et rekla-
mebureau til at sælge annoncer.
Den ønskede ansigtsløftning kom først i 1965, da fag-
lærer I. Hauschild fra Fagskolen for Boghaandværk blev
redaktør. Da var DTL netop blevet opdelt i tre sektioner,
der hver fik en redaktør, mens
Hauschild blev hovedredaktør.
Bladets layout blev radikalt
ændret, og for første gang kom
der en enkelt farve på forsiden.
Det blev også aftalt med Kunst-
haandværkerskolen i Køben-
havn, at elever fra de grafiske
klasser skulle levere tegninger
til bladet – både udvendig og
indvendig. Typografien blev
ændret, og der kom mange
flere illustrationer. Et forslag
om, at Cirklen skulle skifte
navn til Trekanten – efter
organisationens tre sektioner
– blev dog ikke til noget.
Professionelle journalister
I juni 1975 sluttede Cirklens leder med ordene: ”Farvel
til ’Cirklen’ – og på genskriv i ’Teknisk Skole’.” Ideen
fra 1921 var slået igennem. Bladet skulle integreres i
skoleforeningens blad, så det blev et fællesorgan for
Teknisk Skoleforening og Dansk Teknisk Lærerforening.
Et redaktionsudvalg med repræsentanter fra begge
foreninger mødtes en gang om måneden for at diskutere
og redigere indholdet. DTL havde i hvert nummer nogle
sider med specielt lærerforeningsstof.
Det holdt kun i halvandet år. Direktoratet for er-
hvervsuddannelserne ville
nemlig ikke give penge til et
fagpolitisk blad – det vil sige til
lærerforeningens sider i bladet.
Derfor stoppede samarbejdet,
og fra 1977 fik DTL igen sit eget
blad. Det var mange lærere sik-
kert glade for.
Denne gang skiftede bladet
ikke kun udseende, men også
navn. Mange mente, at Cirk-
len ikke sagde udenforståen-
de noget om, hvad det var for
et blad. I stedet kom det til at
hedde DTL-Nyt. Spørgsmålet
er så, om det var lettere at
afkode for andre end DTL’s
medlemmer.
En anden og mere markant ændring skete i redak-
tionen. Man erkendte nemlig, at det var svært at få et
læseværdigt blad, hvis det fortsat skulle skrives og
redigeres af lærerne selv. Derfor ansatte man for første
gang en professionel journalist som redaktør. Det blev
en ung Claus Jacobsen, som senere blandt andet kom til
Danmarks Radio og TV-Avisen.
Han redigerede bladet i et par år, og i den tid fik det
i højere grad karakter af kampblad. Det sås både i den
journalistiske form, og i de store og ofte provokerende
overskrifter samt af mange flere og større illustrationer.
Claus Jacobsen blev i 1979 afløst af Anna Vinding, der
i dag er informationschef i DSB. Hun var den første af
flere kvinder i redaktørstolen.
Medlemmernes blad
Ved DTL’s 75 års jubilæum konkluderede tidligere
redaktør I. Hauschild: ”I 1908 var de tekniske skoler små
og mange. I dag er de få og store. Undervisningsformer-
ne har ændret sig radikalt. Lærerstaben har en anden
sammensætning end dengang, og lærerforeningen har
fået en anden struktur. Men bladet er troligt udkommet
år efter år for på forskellig måde at orientere medlem-
mer, myndigheder og den øvrige del af samfundet om,
hvad der rører sig inden for de tekniske læreres kreds.
Det vil det sikkert gøre mange år endnu…”.
I januar 2003 udkom bladet igen med nyt navn: det
ikke særligt mundrette DTLLvA. Det var et resultat
af fusionen mellem Dansk Teknisk Lærerforbund og
Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddan-
nelserne.
Året efter besluttede hovedbestyrelsen, at forbun-
det gennem en kampagnelignende arbejdsform skulle
arbejde mere målrettet på at blive synligt både over for
medlemmer og i omverdenen. Der blev formuleret
en mediestrategi, der blandt andet betød, at
bladet skulle give den menneskelige vinkel på
eller historie bag de emner, der blev behand-
let politisk og teoretisk i forbundet. Desuden
vedtog hovedbestyrelsen en bladpolitisk linje,
der fastslog, at bladet skal være medlemmernes
blad. Medlemmerne skal kunne genkende sig
selv og deres hverdag i bladet.
Uafhængig redaktion
I sommeren 2004 skiftede bladet navn til det nu-
værende og mere sigende Erhvervsskolelæreren.
Det skulle signalere professionsfokus og fagligt
fællesskab. I forbindelse med navneskiftet
sagde DTL’s formand Jan Hjort: ”Groft sagt
kan man sige, at vægtningen af stoffet er
gået fra medlemsblad til fagblad. Det har

Af undervisningsminister Bertel Haarder
Tak for lejligheden til at sige tillykke til Erhvervsskole-
læreren, som jeg læser hvert eneste nummer af med stor
interesse. I er gode til at finde frem til gode eksempler på
erhvervsskolerne og vedkommende personhistorier.
Jeg er meget optaget af erhvervsuddannelserne og
bruger enhver given lejlighed til at fremhæve dem. For
der er noget at fremhæve. Vi har nogle af verdens bedste
erhvervsrettede uddannelser med en unik vekselvirk-
ning mellem teori og praktik. De danske lærlinge og
elever markerer sig flot både nationalt og internationalt.
Senest var det ved EuroSkills-konkurrencerne i Rot-
terdam i september, hvor EM-guldet for bedste truck-
driverteam gik til Danmark, men også håndværkere fra
mange andre fag klarede sig rigtigt godt.
Endnu flere unge skal få øjnene op for erhvervssko-
lernes tilbud. Vores største fælles opgave er at få flere
til at tage en ungdomsuddannelse. Målstregen er sat i
2015, hvor 95 procent af de unge skal gennemføre, og
erhvervsuddannelserne har en helt afgørende rolle, når
flere – og særligt flere udsatte unge – skal nå det mål.
100år
TillykketilErhvervsskolelæreren
Det kræver ressourcer. Vi har afsat pengene, og nu
må alle gode kræfter arbejde sammen om at løfte det
som en samfundsopgave. Derfor bliver jeg også lidt træt
af debatten med formanden for Dansk Teknisk Lærerfor-
bund, Jan Hjort, om der skal spares eller ej. Som enhver
kan læse på Undervisningsministeriets hjemmeside og
har kunnet læse det, siden finanslovforslaget blev offent-
liggjort, skal der ikke spares. Tværtimod.
De erhvervsrettede uddannelser får et kæmpe løft
med i alt 371 millioner kroner på bundlinjen. De penge
skal blandt andet bruges til at sikre et tryggere grund-
forløb på erhvervsskolerne, tidligere og opsøgende
vejledning og trindeling på uddannelserne, så alle elever
får udfordringer. Det kræver dygtige lærere, og derfor
er der afsat 100 millioner kroner til efteruddannelse af
erhvervsskolelærere. 53,7 millioner kroner specifikt til
efteruddannelse af lærere i 2009.
Ønsker tillykke.
18
Nr. 9 / september 2008
FISSION
I Aalborg går de imod
fusions-trenden for at
styrke fagligheden
NETVÆRK
21 modelkommuner
skal få ﬂere unge
gennem en uddannelse
PRISTJEK
Stigende benzinpriser
udhuler skolernes
budgetter
Fuld skrue
OleThybo Christensens elever
holder ham fagligt til ilden
været vigtigt at finde et navn,
der passer til et moderne fagblad.
Erhvervsskolelæreren fortæller
meget om, hvem vores medlem-
mer er, og hvilke fælles faglige
interesser de har.”
I starten af 2008 besluttede
DTL’s hovedbestyrelse, at den
ansatte redaktør også skulle være
ansvarshavende. Hidtil havde
DTL’s formand været ansvarsha-
vende redaktør, men den nuvæ-
rende formand og den øvrige
hovedbestyrelse ønskede at tydeliggøre ”armslængde-
princippet” og understrege, at bladet redigeres uafhæn-
gigt af den politiske ledelse for at øge bladets
troværdighed i omverdenen.
Dette blad er det næstsidste nummer af
Erhvervsskolelæreren. Bladet når altså lige at
runde de 100 år, før DPL, DTL og LVU bliver
til Uddannelsesforbundet. Fusionen betyder, at
Uddannelsesforbundets medlemmer får et nyt
fagblad med nyt navn. Så fra januar bliver det
Uddannelsesbladet, der hver måned dumper
ind ad brevsprækken.
Artiklen er baseret på tidligere artikler og
jubilæumsskrifter, som jeg har hugget hæmningsløst fra. Tak
til mine forgængere I. Hauschild, Brian Gronemann, Gitte
Schmidt og Mette Løvgren.

Medlemstilbud
19
Nyt til tandfeen!
Anatomi og fysiologi
Giver en fyldestgørende og
rigt illustreret gennemgang
af menneskets anatomi og
fysiologi.
Udarbejdet til tandklinik-
assistenter, men kan med
stort udbytte læses af
andre faggrupper.
136 sider
71162-1
Skolepris kr. 200,-
Erhvervsskolernes Forlag
www.ef.dk
Tandklinikassistent
Tandklinikassistent
H O V E D F O R L Ø B • T A N D K L I N I K A S S I S T E N T
Anatomi og fysiologi
Anatomiogfysiologi
Tandklinikassistent – Hovedforløb
Skræddersyet til uddannelsen.
485 sider
61041-1
Skolepris kr. 560,-
Tandklinikassistent
Hovedforløb
H O V E D F O R L Ø B • T A N D K L I N I K A S S I S T E N T
Tandklinikassistent – Grundforløb
Indeholder al relevant viden og
følger gældende bekendtgørelser.
316 sider
61004-1
Skolepris kr. 425,-
G R U N D F O R L Ø B • T A N D K L I N I K A S S I S T E N T
Tandklinikassistent
Grundforløb•
Uddannelsesrettede områdefag
Munkehatten 28
DK-5220 Odense SØ
Tlf. 63 15 17 00
Fax 63 15 17 28
E-mail ef@ef.dk
DTL’s medlemmer har fået endnu et som-
merhus, som de kan leje på gode vilkår.
DTL har nemlig købt et ”nyt” sommerhus
ved Klint i nærheden af Nykøbing Sjæl-
land.
Huset kan lejes hele året og lejes ud
allerede nu.
Priserne for resten af lavsæsonen er
2700 kr. pr. uge eller 385 kr. pr. over-
natning ved leje for mindre end en uge.
Elektricitet: 2 kr. pr. kW/t.
Huset er et luksuspræget kvalitetshus
fra 2005. Det er et træhus på 95 m2, og det
ligger ved Klint med ca. 500 m til dejlig
badestrand ved Kattegat-kysten. Adressen
er Nattergalevej 9, 4500 Nykøbing S.
Huset har plads til seks personer. I
stuen er der tv, dvd-afspiller, radio og
cd-afspiller. I åben forbindelse med stuen
ligger køkkenet med opvaskemaskine, mi-
kroovn, komfur og køleskab med fryser.
Der er et lækkert badeværelse, og der er i
alt seks sovepladser fordelt på tre sovevæ-
relser med dobbeltsenge.
NytDTL-sommerhusiNordvestsjælland
I stuen er der brændeovn (brænde er
ikke med i prisen). Huset opvarmes ellers
med el-radiatorer.
Der er billeder af huset på DTL’s hjem-
meside: www.dtl.dk (klik på ”Medlem-
mer” og derefter på ”Feriehuse”).
Huset kan lejes ved henvendelse til
Anette Rasmussen eller Lisbet Poulsen
i DTL’s sekretariat, tlf. 3542 7888, mail:
feriehus@dtl.dk

Tosprogede lærlinge
20
Af Maj Carboni
- Vil I med ud og se min bil? spørger den
29-årige murer Mansur Sheik drengene i
en 7. klasse på Abildgaardskolen i Volls-
mose.
Det vil de gerne. Drengene får lov til at
sidde på førersædet i hans sænkede Seat,
høre musik på det overdimensionerede an-
læg og beundre alu-fælgene. Da de kom-
mer tilbage i klassen, vil de alle sammen
være murere. Mansur Sheik har sit eget
murerfirma med i alt seks medarbejdere.
Han er Integrationsministeriets rollemodel
”Jegvarbareenlillesortkriminel”
Målrettede sprogkurser, åbent hus for indvandrerforæl-
dre og kontaktlærere under praktikken. Mansur Sheik
er selvstændig murer og mener, at de tekniske skoler
skal anstrenge sig mere for at holde på de tosprogede
elever. Han var selv ved at springe fra flere gange, fordi
han manglede opbakning fra venner, familie og skole.
og en af dem, som de unge i
Vollsmose ser op til.
Sådan har det dog ikke altid
været. Da han som 15-årig
startede på mureruddannelsen,
syntes hans familie og venner,
at det var lavstatus at være
håndværker, og skolen rådede
ham til at finde noget andet at
lave. Men den 15-årige dreng
var stædig. Han ville være
murer. Det var den samme
stædighed, der fik Mansur til at
færdiggøre sin uddannelse, selv
om han utallige gange over-
vejede at droppe ud, fordi han
ingen opbakning fik.
- På skolen havde de ikke
det, der skal til for at hjælpe
tosprogede elever igennem. Jeg
havde brug for lidt ekstra hjælp
i forhold til de andre, men det
fik jeg ikke, siger han.
I dag er Mansur Sheik med i
bestyrelsen i Dansk Byggeri og
planlægger også at stille op til
bestyrelsen på Odense Tekniske
Skole.
- Jeg vil gerne være med til at designe
en skole, hvor der er plads til alle, siger
han.
Kursus i fagudtryk
Mansur Sheik foreslår blandt andet, at de
tekniske skoler ansætter lærere, der selv
har en anden etnisk baggrund, fordi der
er brug for nogle, der har forståelse for de
problemstillinger, som eleverne står over
for. Han mener også, at det ville være en
god idé at tilbyde de tosprogede elever
et sprogkursus, der er målrettet ord og
vendinger inden for den uddannelse, som
de skal til at tage. For ham selv var sproget
et af de største problemer i begyndelsen
af uddannelsen. Mindre end fire år før
Mansur startede på teknisk skole, var han
flygtet med sine søskende fra borgerkri-
gen i Somalia. Selv om han hurtigt efter at
være kommet til Danmark startede på en
folkeskole i Vollsmose, talte han ikke fuld-
stændig flydende dansk. Mange af de ord
og vendinger, som hørte til murerfaget,
havde han aldrig hørt før.
- Når læreren sagde, at jeg skulle hente
en trillebør, så hentede jeg en skovl. Jeg
anede ikke, hvad forskellen var. Det var
enormt svært at lære det praktiske murer-
arbejde, samtidig med at jeg ikke forstod
alle ordene, fortæller Mansur.
Det var også svært for ham at følge
med, når de i klassen fik udleveret to
tætskrevne sider med teori, som de skulle
læse på kort tid, før de skulle udføre en
opgave. Mansur spurgte lærerne om hjælp,
men følte ofte, at de talte ned til ham. ”Ved
du ikke engang hvad fliser og mørtel er?”
kunne de finde på at sige. Vejledning om
uddannelsesforløbet var der heller ikke
meget af. Da han efter et halvt år på skolen
fik at vide, at han skulle i praktik, var det
første gang, han hørte om det.
Ikke en del af fællesskabet
Til det afsluttende arrangement på skolen,
hvor eleverne skulle vise deres værker
frem for deres familie og kommende
svende, stod Mansur helt alene. Som den
eneste i klassen havde han ikke fået en
praktikplads. Selv om han var blandt de
bedste i klassen, gik de firmaer, der søgte
lærlinge, lige forbi ham uden at se på,
hvad han havde lavet.
- På det tidspunkt gik det op for mig, at
jeg skulle gøre det meget bedre end mine
danske klassekammerater bare for at få op-
mærksomhed. Jeg kom i skole hver eneste
- Det skal gøres hot og sexy at være håndværker, hvis de unge med
indvandrerbaggrund selv skal vælge en uddannelse på teknisk skole
i stedet for at se det som en sidste udvej, mener Mansur Sheik.
Foto:Hungtienvu

21
dag, kom altid til tiden og var blandt de
bedste til det praktiske. Alligevel var det
ikke nok, siger han.
Mansur fik hjælp fra skolen til at skrive
ansøgninger, men han savnede, at lærerne
på skolen personligt kontaktede firmaerne
for at fortælle, at han var en god elev, der
altid passede sine ting. Der skulle gå et år
og mere end 50 ansøgninger, før Mansur
stolt kunne trække i et sæt arbejdstøj med
sin nye mesters navn på. Mansur var lyk-
kelig for at have fået en praktikplads, men
det viste sig hurtigt ikke at være en dans
på roser.
Næsten hver dag var der episoder
på byggepladsen, der gjorde, at Mansur
aldrig kom til at føle sig som en del af fæl-
lesskabet. En dag sad han på knæ, mens
han var ved at mure en søjle op, da en
ældre murer gik forbi ham. ”Nu gør du dit
arbejde ordentligt, ellers bliver du fanme
smidt hjem til det land, du kommer fra,”
råbte han ned i hovedet på Mansur. Til
frokost i skurvognen med kollegerne følte
Mansur altid, at han skulle stå til regnskab
over for, hvad der skete i Vollsmose, hvor
han boede.
- Hver gang jeg så i tv om aftenen, at
der havde været ballade i Vollsmose, blev
jeg allerede træt ved tanken om alle de
spørgsmål, som jeg vidste ville komme fra
mine kolleger dagen efter. ”Var det dine
brødre eller dine fætre, der gjorde det,”
spurgte de altid, fortæller Mansur.
Han skulle også hele tiden forklare, at
han selv må bestemme, hvem han skal
giftes med. Hver gang, der kom en pige
med tørklæde forbi, sagde de: ”Se Mansur,
der går din søster.”
- Selv om vi havde arbejdet sammen i
tre år, så kendte de mig ikke som personen
Mansur. I deres øjne var jeg bare en lille
sort kriminel, fortæller han.
Tonen på praktikstedet var flere gange
ved at få Mansur til at stoppe, men han
blev alligevel stædigt ved, til han stod med
sit svendebrev i hånden. Oplevelserne i
praktikken var afgørende for, at han valgte
at blive selvstændig, så han ikke mere
skulle høre på de evindelige kommentarer
i skurvognen.
Skolen har også et ansvar for praktikken
Nu har Mansur selv lærlinge. Den seneste,
han har ansat, er en ung fyr med vietname-
sisk baggrund, der blev mobbet så meget
på sin tidligere praktikplads, at han til
sidst gik psykisk ned på det.
- Han har oplevet præcis det samme,
som jeg gik igennem for ti år siden, siger
Mansur.
Han mener derfor, at skolen også har et
ansvar for, at eleverne trives i praktikken.
Han har tidligere prøvet at få teknisk skole
i Odense til at tage eleverne med på besøg
på en byggeplads, før de starter i praktik.
- Når elever med en anden etnisk bag-
grund starter på en virksomhed, får de et
kulturchok. Det ville være godt for dem at
have fået en introduktion til den danske
virksomhedskultur først. De skal vide,
hvordan man skal opføre sig, og at man
skal kunne tåle at blive skældt ud og stå til
regnskab for det, man laver, siger han.
Mansur foreslår også, at en lærer fra
skolen med jævne mellemrum kontakter
lærlingene for at høre, hvordan det går
under praktikken.
- Jeg tror, at man kunne undgå, at rigtig
mange elever falder fra, hvis
de har mulighed for at tale om
deres problemer med nogen,
siger han. Det er specielt vigtigt
”Jeg gider sgu’ ikke lave sådan noget negerar-
bejde,” kunne en af Mansur Sheiks kolleger finde
på at sige i hans praktikperiode. Det var en af
grundene til, at Mansur aldrig kom til at føle sig
som en del af fællesskabet og var ved at droppe sin
uddannelse.
Foto: Hung tien vu

22
11 / 2008
Undervisningsministerietfårny
hjemmesideden10.11.klokken12
Klar,parat,start...
Hvad er en god handlingsplan for øget gennemførelse?
Find svaret på det ny uvm.dk
for de elever, der har en anden
etnisk baggrund end dansk,
mener Mansur.
- Når de endelig finder en
praktikplads, er de så bange for
at miste den, at de finder sig i hvad som
helst. Samtidig går elever med indvandrer-
baggrund ikke bare hjem og fortæller deres
familie eller kammerater om deres dårlige
oplevelser. Det snakker man ikke om. De
fleste indvandrerforældre ville hellere
have, at deres børn ikke blev håndværkere,
så hvis man kommer hjem og klager over
en dårlig dag på byggepladsen, siger de
bare: ”Hvad sagde jeg?! Du skulle bare
have været læge!” Det sagde min mor også,
men det var på grund af uvidenhed, siger
Mansur.
Skolerne skal have fat i forældrene
Netop på grund af indvandrerforældrenes
manglende viden om håndværkeruddan-
nelserne i Danmark synes Mansur, at de
tekniske skoler skulle gøre mere reklame
for sig selv i indvandrermiljøerne. Det ville
i sig selv være med til at tiltrække flere res-
sourcestærke elever og mindske frafaldet
på skolerne, mener han.
- Den dag, hvor elever med indvan-
drerbaggrund får opbakning hjemmefra,
skal de nok komme igennem uddannelsen.
Hvis man fra start af har negative forvent-
ninger til sin uddannelse, er det lettere at
give op, siger han.
Årsagen til, at mange indvandrerfor-
ældre er imod, at deres børn tager en
håndværkeruddannelse, er at det i manges
hjemlande er forbundet med lav status
at være håndværker. Det kræver ingen
uddannelse, og det er kun de allerfattigste,
der arbejder med deres hænder. Derfor
mener han, at det er afgørende at oplyse
forældrene om de gode lønninger, som
håndværkere får og de muligheder for at
læse videre, som en håndværksuddannelse
giver.
- I de fleste indvandrerforældres øjne er
teknisk skole en taberskole. Der starter man
kun, hvis man ikke kan blive andet. Hvis
de kunne komme og se, hvad man laver på
skolen, tror jeg, at de ville få et andet bil-
lede af uddannelsen, siger Mansur.
Han mener også, at man burde lave
tv-reklamer målrettet unge med indvan-
drerbaggrund, der viser, hvor sejt det er at
være håndværker.
- Mens mange danske piger synes, hånd-
værkere er sexede, ville en pige med
indvandrerbaggrund dø af skam, hvis hun
skulle være kæreste med en murer eller en
tømrer. Derfor skal det gøres hot og sexy at
være håndværker, hvis de unge med ind-
vandrerbaggrund selv skal vælge uddan-
nelsen til i stedet for at se det som en sidste
udvej, siger Mansur.
Når han viser sin smarte Seat frem i
Vollsmose og på de skoler, hvor han kom-
mer som rollemodel, plejer det at være
argument nok i sig selv.
- Man skal vise dem noget håndgribe-
ligt. Det nytter ikke bare at stikke dem en
pjece, som de alligevel ikke interesserer sig
for. Når de hører, hvor mange penge man
kan tjene som håndværker, kan de se, at
det kan betale sig at tage sig sammen og
leve på lovlig vis, siger Mansur. ■

erhvervsskolelæreren11/ 2008
Kultur
23
Ny kokkebog
Erhvervsskolernes Forlag
www.ef.dk
Munkehatten 28
DK-5220 Odense SØ
Tlf. 63 15 17 00
Fax 63 15 17 28
E-mail ef@ef.dk
6. udgave
Kokkebogen er klassikeren inden for
professionel gastronomisk litteratur med al
grundlæggende viden for enhver kok i
hotel- og restaurantkøkkener.
Kokkebogen giver en omfattende indføring
i alt, hvad en kok har brug for at vide:
Klassiske såvel som moderne
tilberedninger, varekendskab, hvilke
tilberedninger de forskellige råvarer egner
sig til, valg og sammensætning af tilbehør
og saucer. Samt over 1300 opskrifter og
grundtilberedninger
Skolepris: 320 kr.
Prisen er ekskl. moms og forsendelse.
Kokkebogen
483 sider
Nr. 61026-1
408
KOKKEBOGEN
Hovedretter
Vinderen: Stegt lammefilet med farserede køller,
svampepuré med stegte brisler og ægte sauce.
Konfiteret kartoffel med selleri og bacon.
Skiver af helstegt lammecarré, rødvinsglaseret rosmarin
lammekøller pikeret med bacon, svampe-brisle ragoût,
grøn kartoffelkroket, rodfrugter i lag, krydderurtebuket.
ANRETNINGSLÆRE
409
Helstegt lammeryg med abrikoschutney, kartoffelmos
med sprøde løg og persille, ragoût af kølle med bacon,
tomat, hvidløg, chili, rosmarinsyltet selleri med
skalotteløg, brisselsauce, rosenkål med pastinakpuré.
Stegt lammekam, braiseret inderlår med kalvebrisler,
gulerods dariole med salpicon af kølle, kiks,
brunet kartoffelkroket med surprise og baconsauce.
Hovedretter
238
KOKKEBOGEN
Skæg og fond fra de rensede østers afkoges medhvidvinog citronsaft.
Østers blancheres i denne fond.Fonden indkoges med sauce villeroy, og østerstrækkes gennem saucen og afkøles på en olieretbakke.
De kolde østers paneres i æg og brødkrumme,udbages i hed friture, afdryppes på rist oganrettes med persille frit og citron.
Muslinger
Før tilberedning skal muslinger skrubbes, og trevlen træk-
kes af. Åbne muslinger, der ikke lukker sig ved berøring
samt muslinger med beskadigede skaller, skal altid kasse-
res, da de kan give forgiftning.
Muslinger bonne femme– Moules à la bonne femme(Dampede muslinger serveret i sauce vin blanc tilsatløg, champignoner, bladselleri og persille.)
5 couverter
1 portion damp. muslinger 50 g smør75 g skalotter
beurre manier250 g champignoner
ca. 1/2 dl hakket persilleca. 150 g bladselleri 4 dl sauce vin blanc
Finthakkede skalotter, skiver af champignoner og julienne
af bladselleri dampes let mørt i smør, tilsættes 4 dl sigtet,
reduceret fond fra muslingerne, jævnes med beurre ma-
nier og blandes i sauce vin blanc, tilsættes hakket persille,
smages til.
Muslingerne anrettes i en cocotte og maskeres med sau-
cen.
Dampede muslinger – Moules marinière3 kg rensede muslinger evt. selleri og porre3 løg
1/2 L fiskefond, evt. vand
3 gulerødder
2 1/2 dl hvidvinpersillestilke
100 g smør
De fintskårne urter dampes let i smør, tilsættes muslinger,
fiskefond og hvidvin, dækkes med smurt pergament og låg
og dampes 5-6 minutter, til muslingerne åbner sig, afkøles
under låg.
Muslingerne tages ud af skallerne, og skægget samt sto-
len fjernes.
Den reducerede fond og evt. urter indgår i den videre
tilberedning.
Ingredienserne til Muslinger bonne femme.
Muslinger skal være lukket, før de dampes.Åbne muslinger kasseres. Muslingerne dampes.
Muslingerne skal åbne sig efter dampningen.Lukkede muslinger kasseres.
FISKE-, SKAL- OG BLØDDYRSRETTER
239
Muslingerne tages ud af skallen.
Skalotter, champignoner og bladselleri dampes i smør.
Fonden jævnes med beurre manier og vendesi blandingen af muslinger og urter.
Tilsættes hakket persille.
Anretning af Muslinger bonne femme.
BOGEN6. udgave
KOKKE
Filmen er egentlig meget sympatisk, og skuespillerne gør det
glimrende. Ideen er også okay, og filmen er udmærket skåret.
Alligevel kommer den ikke helt op at ringe. Den er lidt morsom,
lidt romantisk, lidt satirisk, lidt alvorlig – men netop kun lidt.
Der mangler lige det sidste. Især kunne humoren og satiren godt
have fået en tak mere, så man grinte i stedet for kun at smile.
Kort fortalt handler filmen om en humanistisk akademiker,
der af nød må tage et job som lærer på VUC i Korsør. Han havde
egentlig drømt om at forske i romantikken, som er hans speciale,
men studiegælden skal jo betales tilbage.
Filmen handler så om ham, hans VUC-hold og hans kolleger.
Og om udviklingen i hans forhold til pædagogikken og til kursi-
sterne. Der er mange fine detaljer, der viser, at manuskriptforfat-
teren kender sit VUC indefra.
VUCpåfilm
”En enkelt til Korsør” er noget så sjældent som en
spillefilm om en voksenunderviser og hans kursister.
Jeg skal ikke komme nærmere ind på handlingen, men det er
tydeligt, at instruktøren har villet dreje en film, der både har al-
vor, satire og komedie. Og det er pænt og nydeligt lavet – bortset
fra, at filmen måske ender lidt for utroværdigt i sin higen efter en
happy end.
Det er faktisk helt velgørende, de gange en ældre, kynisk
kollega stikker næsen frem. Han spilles fremragende af Elith
”Nulle” Nykjær. Gode er også VUC-eleverne Bjarne Henriksen,
Kurt Ravn og – ikke mindst – Lærke Winther, som her viser
noget mere sødme end i Normalerweise på DR2.
Alt i alt en film, der absolut ikke er dårlig, men heller ikke
rigtig god. For voksenundervisere og især VUC-lærere vil den
dog formentlig have nogle ekstra værdier, som gør den seværdig
på en anden måde. ■

Organisation
24
NYHED: Nu også BARCELONA og DUBLIN
www.barcelonaspecialisten.dk
www.dublinspecialisten.dk
Tlf. 3082 7333
barcelonaspecialisten@yahoo.dk
dublinspecialisten@yahoo.dk
(arrangør: Berlinspecialisten.dk)
Ved de næste overenskomstforhandlin-
ger vil de tekniske erhvervsskolelærere
forhandle sammen med en række andre
lærergrupper i stedet for sammen med
politibetjente og skattefolk. DTL har nem-
lig meldt sig ind i Lærernes Centralorga-
nisation (LC).
Det blev besluttet på en ekstraordinær
generalforsamling den 18. september.
Her blev hovedbestyrelsens forslag om
at melde DTL ud af CO II og ind i LC en-
stemmigt vedtaget. Det nye medlemskab
træder i kraft 1. januar 2009, og dermed
er alle medlemsgrupper i Uddannelses-
forbundet med i samme centralorgani-
sation.
DTL’s medlemmer vil næppe kunne
mærke skiftet i hverdagen. Men det kan
dog få betydning for den helbredssikring,
som mange medlemmer har gennem CO
II.
DTL’s formand, Jan Hjort, sagde på
generalforsamlingen, at CO II har svaret,
at hvis Uddannelsesforbundet ønsker
det, kan medlemmerne være med i hel-
bredssikringen. Det har forbundet endnu
ikke besluttet.
Pensionen ændres der til gengæld
ikke ved, da den er knyttet til overens-
komsterne. Så medlemmerne kan blive
i deres nuværende pensionsordning.
Ifølge AMU-aftalen skulle AMU-lærernes
pension i forlængelse af overenskomsten
fra foråret 2008 være overgået til en CO
II-pensionsordning i PFA Pension. Det
er nu aftalt, at AMU-lærerne kan blive i
Lærernes Pension.
DTL’s øvrige lærere har deres pensi-
onsopsparing i PFA Pension, og det vil
de ifølge DTL’s formand som udgangs-
punkt fortsætte med. Det er dog sandsyn-
ligt, at der sker ændringer i fremtiden,
da LC’s aftaler knytter sig til Lærernes
Pension. Men ændringerne vil kun dreje
sig om, hvilket pensionsselskab der skal
DTLgårsammen
medandrelærere
Fremover vil erhvervsskolelærerne forhandle overenskomster
sammen med de øvrige lærergrupper.
Lærernes Centralorganisation, LC,
består af
Danmarks Lærerforening, Danske
Produktionshøjskolers Lærerfor-
ening, Frie Skolers Lærerforening,
Samvirket for Københavns Sko-
lelederforening og Københavns
Lærerforening, Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere,
Socialpædagogernes Landsforbund,
LC-Lederforum.
Statstjenestemændenes Centralor-
ganisation, CO II, består (ud over
DTL) først og fremmest af
Politiforbundet, Dansk Told
Skatteforbund, Foreningen af tekni-
ske og administrative tjenestemænd,
Handelsskolernes Lærerforening og
Statspensionisternes Centralforening.
Derudover er der en række små
organisationer som fx Kriminalfor-
sorgsforeningen, Farvandsforenin-
gen, Den Grønlandske Tjeneste-
mandsforening, Forsvarets Civil-Etat,
Trafikforbundet, Erhvervsskolele-
derne i Danmark og Foreningen af
Folketingets Betjente.
Endelig har organisationer som fx
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygeplejeråd og en række sund-
hedsorganisationer nogle få af deres
medlemmer i CO II.
tage sig af pengene. Det har ikke be-
tydning for pensionensbidraget, for det
aftales i overenskomsterne. Og hvis der
skiftes fra PFA til Lærernes Pension, så
vil nuværende medlemmer selv kunne
vælge, om deres pension skal blive eller
overflyttes.

Synspunkt
25
Billigere bilforsikring
til gode bilister
DTU Forsikringsklub · Vestergade 20, 1. sidebygningen · 4600 Køge · Tlf. 45 81 22 32
Hos GF bliver din bilforsikring billigere end den årlige præmie. Hos GF deler vi
nemlig overskuddet med vores medlemmer, og da vi kun forsikrer gode bilister
i fornuftige biler, er der en pæn bonus at hente, når året er omme.
Få et tilbud på en billigere
bilforsikring med overskud:
Se forudsætninger og mere på
billigere-bilforsikring.dk
Fra
3577,-
Danmark er et af verdens rigeste lande.
Gennem en årrække har vi klaret os særde-
les flot målt på alle økonomiske parametre.
Med en ekstrem høj beskæftigelsesgrad.
En god konkurrenceevne. Og overskud på
betalingsbalancen. Båret af erhvervsliv og
lønmodtagere, der på fremragende vis har
tilpasset sig kravene til omstilling og kon-
kurrenceevne i en globaliseret verden.
Det er også bemærket af andre. Inden
for EU er mange lande meget positive og
interesserede i den danske flexicurity-
model, hvor forholdsvis korte opsigelses-
varsler kombineres med et velfungerende
dagpengesystem administreret af a-kas-
serne. Det sikrer, at arbejdsgiverne hurtigt
kan omstille virksomhedernes persona-
lebehov, samtidig med at lønmodtagerne
ved arbejdsløshed sikres indkomst – og om
nødvendigt uddannelse - så man ikke skal
gå fra hus og hjem, og så man kan være
aktiv på arbejdsmarkedet.
Desværre virker det som om, forståelsen
for den danske model ikke er særlig stor
i disse år. Vel at mærke i Danmark. En
Flexicurity-modellenskalstyrkes
Synspunkt:
række tiltag bærer præg af mistillid til de
ledige. Mulighederne for supplerende dag-
penge er blevet kraftigt beskåret. Kravene
til jobsøgning er skærpet.
Og netop i disse dage har regeringens
arbejdsmarkedskommission foreslået, at
udbuddet af arbejdskraft først og fremmest
øges ved forringelse af efterlønnen, halve-
ring af dagpengene for unge under 30 år og
forkortelse af dagpengeperioden.
Det er en perspektivløs tilgang til pro-
blemerne med mangel på arbejdskraft. En
forkortelse af dagpengeperioden vil kun
skaffe nogle få tusinde mere i beskæftigel-
se. Dårligere dækning for unge vil få færre
til at forsikre sig mod ledighed. Og indgreb
i efterlønnen synes at være en politisk død
sild.
I stedet er der brug for positive initiati-
ver, som kan få opbakning og giver reelle
løsningsmuligheder. Hvorfor ikke forbedre
mulighederne for at bruge efterlønnen som
en individuel og fleksibel seniorordning,
hvor man efter egne muligheder og res-
sourcer successivt forlader arbejdsmarke-
det. En ordning, som rigtig mange arbejds-
givere allerede nu har glæde af, og som
heldigvis benyttes af mange medlemmer i
Lærernes A-kasse.
En forenkling af reglerne som foreslået
af vores hovedorganisation, FTF, har et po-
tentiale på 34.000 personer. Og en hurtigere
og bedre indsats for de ledige vil kunne
give 10.000 flere i beskæftigelse. Ligele-
des er tiltag, som modvirker nedslidning,
forbedrer arbejdsmiljøet og gode senior-
ordninger indlysende nødvendige. Og så
selvfølgelig en højere dagpengesats – så
dagpengesystemet styrkes og dæknings-
graden i forhold til lønindtægten forøges.
Der er grundlæggende brug for, at re-
gering og folketing erkender, at a-kasserne
og arbejdsløshedsforsikringen ikke kun
er til gavn for den enkelte lønmodtager.
Dagpengesystemet er først og fremmest til
gavn for det danske samfund. Derfor skal
vi i fællesskab forsvare og udbygge den
danske flexicurity-model.
Af Stig Andersen
formand for Lærernes A-kasse

Kort Nyt
26
1. oktober var det slut for Havneskolen på
Skudehavnsvej i København. Skolen har
i 15 år hjulpet ledige, ufaglærte, utilpas-
sede unge og indvandrerunge videre fra
en håbløs situation til uddannelse og job
og har uddannet tusindvis af ufaglærte og
faglærte, så de kunne fastholde deres job.
”Det er med sorg og bitterhed, at vi har
været tvunget til at lukke skolen, fordi
det ikke længere var økonomisk muligt
at drive den videre. Det var en sej kamp,
men politisk er vilkårene i dag sådan, at
der ikke er plads til en skole som Havne-
skolen, der favner bredt. Jeg ærgrer mig
voldsomt over, at regeringen spænder ben
for en skole, der kan dokumentere flotte
resultater. Især når de samtidig skriger
på flere hænder i arbejde,” siger formand
for skolens bestyrelse Søren Becher til
Fagbladet 3F.
Bitter lukning af Havneskolen
Lukningen skyldes blandt andet om-
lægningen af arbejdsmarkedspolitikken og
oprettelsen af de nye jobcentre. Kommu-
nalreformen bremsede også for aktiviteter
for ledige, så skolen mistede indtægter.
Havneskolen blev oprettet i 1993 af
havne-, stillads- og lagerarbejdernes
fagforeninger i København. Den kørte
voksen- og efteruddannelse for kortud-
dannede fra en lang række brancher,
primært ledige - blandt andet et vellykket
projekt for rødderne fra Blågårds Plads på
Nørrebro og andre projekter for voksne
ledige af anden etnisk herkomst.
Antallet af kvinder på lønforhandlings-
kurser er steget eksplosivt i både DJØF
og Dansk Magisterforening, skriver
24timer. 367 kvinder hos fagforbundet
DJØF har taget et kursus i 2008 mod 89
kvinder i 2007. Dermed er kvinderne i
flertal på kurserne med 64 procent mod
40 procent sidste år.
PHOTOGRAFRICA
Et Afrika med drømme og drivkraft - det
viser fotograf Jens Honoré i Øksnehallen i
København i samarbejde med MYC4, der
formidler mikrolån til afrikanske entre-
prenører, så de får en chance for at løfte
sig ud af fattigdom.
Billedet af et Afrika i forfald og stag-
nation bliver udfordret med udstillingen
PHOTOGRAFRICA, som med nye virke-
midler sætter fokus på udviklingspoten-
tialet i de afrikanske lande syd for Sahara.
Inspirationen til udstillingen stammer fra
FN’s otte, internationale udviklingsmål
– bl.a. om fattigdomsbekæmpelse, ligestil-
ling og uddannelse.
”Hvis vi alle handler nu, kan vi ud-
rydde fattigdommen inden 2015. Enhver
investering i Afrika i form af kapital, vi-
den eller netværk er et skridt i den rigtige
retning,” siger Mads Kjær, adm. Direktør
for MYC4.
Minimumsinvesteringen er 15 euro,
eller godt 100 kroner, og den gennemsnit-
lige forrentning for investorerne er 12,7
Kvinderstrømmertilkurserilønforhandling
”Generelt er kvinder dårligere til
at forhandle løn end mænd. Det er de
blevet klar over og kommer derfor for at
komme op på niveau med mændene,”
mener kursuschef i Dansk Magisterfor-
ening, Lars Meibom, ifølge NET-Redak-
tionen.
procent. Mere end 7400 investorer har
siden oktober sidste år investeret lidt over
30 mio. kr. via MYC4.
PHOTOGRAFRICA viser en række
af de projekter og forretninger, der har
modtaget lån gennem MYC4. Se initiativ-
rige afrikanske iværksættere og få ople-
velser om et andet Afrika i Øksnehallens
foyer frem til 30. november. Der er gratis
adgang hver dag fra kl. 11-18.
Læs mere på www.myc4.com, www.
jenshonore.com og www.oksnehallen.dk.
Modsætninger
mødes…
… i Arbejdermuseets første mode-
udstilling, der bygger på museets
faste udstillinger.
”Min far stammer fra 1950’erne
københavnske arbejdermiljø, og
min mors familie havde en fabrik
på Falster og var en del af overklas-
sen i byen. Det der i mødet mellem
disse to forskellige verdener, min
interesse ligger,” siger designstude-
rende Louise Sigvardt Christensen,
der står bag udstillingen.
Hun syr modsætningerne ind
i tøjet, der blander arbejdstøj med
dyre stoffer og snit fra den fine
mode. Dermed indeholder tøjet
både arbejderhistorie, modehistorie,
stilhistorie og designerens egen hi-
storie. Det handler om at være barn
i en rig eller fattig familie i 50’erne,
om at have råd til nyt og smart tøj
eller være nødt til at gå i andres
aflagte og slidte tøj.
Udstillingen vises i Arbejdermu-
seets foyer frem til 30. december
2008.10.26

Kort Nyt
27
CLASSIC
November 2002
Børn af ministre og partiledere kommer i
gymnasiet og på videregående uddannelser.
Lærepladsen og erhvervsskolerne vælges
konsekvent fra. Det viser en rundspørge,
som Nyhedsbrevet 3F har fået foretaget.
Det mærkes i høj grad ude på skolerne,
mener DTL’s formand Jan Hjort. Erhvervs-
skolerne føler sig oversete i forhold til
gymnasierne.
”Politikerne har generelt meget lidt
kendskab til, hvad der foregår i vores
verden. De har mange fordomme om
erhvervsuddannelserne og er til fals for
nemme løsninger, fordi de mangler viden
og indsigt.”
Som eksempel nævner han politikere,
der peger på mere vejledning som den store
løsning på de unges store frafald.
”Men i vores virkelige verden har de
unge altså fået for meget vejledning. De er
ved at være vejledningsresistente. Det er
ikke løsningen,” siger han og påpeger, at
op imod det halve af en ungdomsårgang
befinder sig i erhvervsuddannelsessystemet.
”Når så mange politikere ved så lidt om
så stort et uddannelsesområde, får det des-
værre konsekvenser for mange unge,” siger
Jan Hjort til nyhedsbrevet.
Rundspørgen til alle ministre og par-
tiledere viser, at ikke ét barn har valgt
erhvervsskolerne og lærepladsen. Undervis-
ningsminister Bertel Haarders børn er gået
akademikervejen.
”Som politikere kender vi jo gymnasiet
Politikerbørn står ikke i lære
og ikke erhvervsskolerne indefra. Vi skal
være meget opmærksomme på, at der ikke
gøres forskel,” siger Bertel Haarder og un-
derstreger, at han har kompenseret ved at
sætte sig grundigt ind i erhvervsuddannel-
serne også ved jævnligt at besøge erhvervs-
skoler - oftere end gymnasier.
Forbundssekretær i 3F Per Christensen
siger, at det tror pokker, at der ikke sker
noget, når politikerne er så langt væk fra
erhvervsskolerne. Han frygter, at de laver
politik på et område, de ikke kender nok
til.
”Tekniske skoler, murerlærlinge,
lærerfri timer og kæmpe frafald er ikke en
del af deres verden. Politikernes fokus er
på gymnasier og højere uddannelser, hvor
deres egne børn er godt i vej. De mærker
ikke uligheden i uddannelsessystemet, som
for mange 3F-børn betyder, at uddannelse
er lukket land,” siger han.
Politisk kommentator Rasmus Jønsson
mener, det er et kæmpe problem, at politi-
kere lever i den samme verden. Politikere
er ikke gode nok til at se eller løse proble-
mer i andre verdener end deres egen.
”Løsninger er tit præget af beregninger,
tekniske rapporter og konklusioner på
tykke rapporter. Politikerne har ikke pro-
blemerne under huden på samme måde,
som hvis deres børn fortalte om dårlige
toiletforhold og kampen for at finde en
praktikplads hen over aftensmaden,” siger
han.
Julemærkemarchen finder i år sted
søndag den 7. december. For 32.
gang starter flere end 23.000 delta-
gere fra 61 forskellige startsteder i
landet. De betaler for at gå 5 eller 10
km, og overskuddet går ubeskåret
til Julemærkefondens arbejde.
Hvert år kommer nye startsteder
til, så tjek www.julemærkemarchen.
dk for startsteder i nærheden af dig.
Her er også praktiske oplysninger
om Julemærkemarchen, hvor man
kort fortalt starter mellem kl. 9 og
11 på sin valgte rute og betaler
enten 15 kr. (for et diplom) eller 35
kr. (for en medalje).
Julemærkefonden administrerer
de fire julemærkehjem, der årligt
tilbyder ca. 700 børn et pusterum
i hverdagen, og hjælper dem med
at ændre mønstre og vaner, så
selvværdet og livsglæden øges. De
senere år har årsagerne til opholdet
ofte handlet om ensomhed, over-
vægt og mobning, og julemærke-
hjemmene gør en kolossal indsats
for, at børnene får redskaber til at
tackle hverdagen og får glæden ved
livet igen.
Gå for en god sag
den 7. december
– sammen med
23.000 andre

www.dtlbank.dk
bedst til private
DTLBank(LånSparBankA/S),København,cvr13538530
DTL Bank
Vil du gerne af
med din bank?
Skift til os.Vi tager os af udgifterne.
Er du også i tvivl om, du har de bedste aftaler med din nuværende
bank? I DTL Bank har vi gjort det nemt at skifte bank fordi, vi
kun har travlt med én ting: Dig.Vi lader andre om at nansiere
erhvervslivet.
Læs mere om hvordan du skifter bank på www.dtlbank.dk eller
book et møde på 3378 1965, så sætter vi fokus på dig.
Hvis du skifter til DTL Bank tør vi godt love dig:
• Vi er kun til private
• Vi dækker alle omkostninger ved dit bankskifte indtil
31. dec. 2008 (offentlige udgifter og afgifter undtaget)
• Vi klarer alt det praktiske med din nuværende bank
• Vores første møde tager kun en time, og kan blive mange
penge værd
• Vi samler din økonomi og giver dig et klart overblik.

Tema_Ludomani_Magelund

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Tema_Ludomani_Magelund

Similar to Tema_Ludomani_Magelund (20)

Tema_Ludomani_Magelund