2. Forord
Fleksible fagfolk og selvstændige samfundsborgere
Almene fag giver succesoplevelser
Faglig bredde hører hjemme i uddannelsen
Teori og praksis bør gå hånd i hånd
Mulighed for at tiltrække flere unge
Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne
Indhold
Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne
Februar 2009
Udgivet af
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf. 7070 2722
info@uddannelsesforbundet.dk
www.uddannelsesforbundet.dk
Illustrationer:
Niels Poulsen
Layout:
Thulin Design
Tryk:
Elbo Grafisk A/S
Pjecen kan også hentes som pdf-fil på
www.uddannelsesforbundet.dk
03
04
05
06
07
09
10
Arbejdsgruppen om ungdomsuddannelse
- nedsat af Dansk Teknisk Lærerforbunds hovedbestyrelse 2008:
Michael Jørgensen, Hotel- og Restaurantskolen, København
Arne Christensen, Københavns Tekniske Skole
Eva Klixbüll, tidligere Roskilde Tekniske Skole
Jørgen Staun, Erhvervsskolerne Aars
Sekretær: Elise Andsager, uddannelsespolitisk konsulent
3. 03
Forord
Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad
brug for gode almene kundskaber. Elektrikeren skal kun-
ne læse en manual på engelsk, og tømreren skal kunne
læse beskrivelser af nye materialer eller nye sikkerheds-
krav. Arbejdsmarkedet kræver, at håndværkere – udover
at være fagligt dygtige – også er omstillingsparate og
fleksible, kan kommunikere og tænke selv, er selvstæn-
dige og rige på initiativ. At de forstår forretningsgange og
orienterer sig mod løsninger, samt at de er i stand til at
tilegne sig og anvende ny viden, skriver Globaliserings-
rådet (2006).
Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannel-
serne været under pres. Bekendtgørelsen om grundfag
blev den gang revideret ud fra et politisk ønske om større
erhvervsrettet faglighed og øget fleksibilitet i uddannel-
serne. Hermed forsvandt pligten til at lade de almene fag
være en del af uddannelserne.
Dansk, matematik, fremmedsprog, naturfag og samfunds-
fag samt elementer af grundfag i arbejdsmiljø og infor-
mationsteknologi svinder ind. På flere skoler er fagene
helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler
bliver stærkt beskåret.
Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt,
hvad vi kan, for at bevare og udvikle de almene grundfag
på erhvervsuddannelserne – for de unges såvel som for
samfundets skyld.
Før bekendtgørelsen om grundfag blev revideret i 2004
var der pligt til, at grundfag skulle udgøre en tredjedel
af uddannelsernes indhold, men som situationen ser ud
nu, så vurderer Uddannelsesforbundet, at undervisnin-
gen i de almene grundfag er væsentligt reduceret. Det be-
kymrer os, fordi vi frygter, at den mindskede undervis-
ning vil begrænse de unges muligheder for at modsvare
det globaliserede arbejdsmarkeds krav til håndværkere
og faglærte generelt.
Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut
nødvendige for, at de fremtidige håndværkere og faglær-
te skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede
krav, som arbejdsgivere og håndværksmestre rask væk
stiller til dem.
Erhvervsuddannelserne bør være kendetegnet af faglig
bredde og et alment sigte som fuldgyldige ungdomsud-
dannelser. Det er vores synspunkt, og derfor engagerer
Uddannelsesforbundet sig som faglig organisation i
debatten om erhvervsuddannelser som ungdomsuddan-
nelser og opfordrer hermed arbejdsmarkedets parter til
at holde fast i, at eleverne også skal undervises i eksem-
pelvis dansk, engelsk og matematik, når de uddanner sig
til et fag eller et håndværk.
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
Jan Hjort, næstformand for Uddannelsesforbundet
4. Vi hører ofte den påstand, at erhvervsuddannelserne bli-
ver akademiserede på grund af undervisningen i almene
grundfag. Men den udgave af virkeligheden ligger meget
langt fra, hvad lærerne på de tekniske skoler observerer
i det daglige. Tværtimod så ser vi i hverdagen, at under-
visningen bliver mere og mere rettet mod udelukkende
at oplære eleverne i specifikke arbejdsfunktioner – og i
mindre og mindre grad mod at udvikle eleven til et helt
menneske og en konstruktiv samfundsborger.
Selvfølgelig er formålet med erhvervsuddannelserne
at sikre arbejdsmarkedet – herunder både de små, de
mellemstore og de store virksomheder – fagligt stærke,
kompetente, fleksible og omstillingsparate håndværkere.
Men set fra vores synspunkt er formålet i lige så høj grad
at give de unge en undervisning, der sætter dem i stand
til at begå sig på et globaliseret arbejdsmarked.
Fleksible fagfolk og selvstændige
samfundsborgere
04
Set med vores øjne omfatter de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser tre aspekter:
Håndværksfaget: Den faglige bredde i teori og praksis i uddannelsen sætter eleven i stand til at anvende og overføre viden fra et
område til et andet. Uddannelsen giver eleven mulighed for at lære faget at kende, at føle stolthed over det, at realisere sine drøm-
me om et svendebrev og for at kunne begå sig som faglært på såvel det hjemlige som det globale arbejdsmarked.
Videreuddannelsen: Uddannelsen giver eleven mulighed for at give sig i kast med efter- og videreuddannelse og sikrer den faglige
fleksibilitet og personlige mobilitet.
Samfundsborgeren: Uddannelsen udvikler eleven som samfundsborger og udvider personens mulighed for et godt liv efter fyraf-
ten samt mulighed for at agere og give sit besyv med som borger.
5. 05
Almene fag giver
succesoplevelser
Der eksisterer en myte om, at de almene fag fører til
frafald. Modsat denne myte viser lærernes erfaringer, at
ingen bliver bremset af de almene fag på erhvervssko-
lerne. Derimod skyldes elevernes eventuelle frafald, at
de kæmper med personlige problemer, manglende moti-
vation samt ensomhedsfølelse som følge af den stigende
En undersøgelse af frafaldet på erhvervsskolerne i Søn-
derjylland (EUC Syd), som er foretaget af Center for Ung-
domsforskning på DPU(Katznelson, 2007), viser, at det i
høj grad er personlige og sociale problemer, der tynger
de unge, som er på kanten til at droppe ud. Undersøgel-
sen peger også på høje klassekvotienter og lærerfri ti-
mer, som et urimeligt vilkår overfor unge, der har behov
for ekstra støtte og tæt kontakt til voksne.
På EUC Syd har man sat en række initiativer i gang for at
forbedre de unges chancer for at kunne gennemføre en
uddannelse. Det er blandt andet psykologhjælp, botil-
bud og skåneforløb, hvor eleven bliver tildelt mere tid og
flere lærere under uddannelsen. Undersøgelsen viser, at
skolen har opnået at mindske frafaldet betydeligt ved at
sætte ind med disse initiativer.
Noget tyder altså på, at det generelt er støtteforanstalt-
ninger til de udsatte unge, der er brug for på skolerne,
frem for nedskæringer og reduktioner i undervisningen.
Kilde: Center for Ungdomsforskning på DPU, 2007
individualisering i uddannelserne, og at eleverne
kæmper med høje klassekvotienter og lærerfri timer
på skolerne. Samtidig mangler nogle elever de nød-
vendige forudsætninger fra grundskolen for at gå ind
i og gennemføre en uddannelse. Derudover omfatter
frafaldet også de bogligt stærke elever, som dropper
ud, fordi de mangler faglige udfordringer.
Vores erfaring er, at eleverne rent faktisk opnår succes-
oplevelser med de almene fag og kan se fagenes nyt-
teværdi på erhvervsskolerne. Blandt andet kan fagene
rette op på den for nogle elever noget mangelfulde
baggrund fra grundskolen. Hvis de almene fag bliver
et valgfrit tilbud, vil konsekvensen heraf være, at disse
elever aldrig får fat på de almene kompetencer.
6. 06
Erhvervsuddannelserne er en ungdomsuddannelse,
der skal udvikle den enkelte elev både som faglært
håndværker, som privatperson og som medborger.
Men den aktuelle tendens er en ensidig udvikling
af eleven, hvor erhvervsuddannelserne nu i højere
grad baserer sig på en udelukkende erhvervsrettet og
fagspecifik læring.
Eleverne i erhvervsuddannelserne bør udover under-
visning i fagrettede fag også undervises i alment dan-
nende fag og dermed få mulighed for at kvalificere
sig til fortsat uddannelse, ligesom erhvervsuddannel-
serne også skal danne basis for livslang uddannelse af
den enkelte.
For at udbygge sine kompetencer i et livslangt uddan-
nelsesforløb, er det en forudsætning, at deltagerne har
et vist basisniveau af almen og teknisk karakter. Fordi
en solid basisuddannelse med faglig bredde er et
springbræt til efter- og videreuddannelse, der udvik-
ler en mere fleksibel arbejdskraft og samtidig åbner en
bred vifte af valgmuligheder for den enkelte.
Faglig bredde hører
hjemme i uddannelsen
Vi mener, at arbejdsmarkedets parter har et ansvar for at
leve op til erhvervsuddannelseslovens formålsparagraf.
Særligt § 1, stk. 2: ” … Dette uddannelsessystem skal tilret-
telægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til
at bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til ak-
tiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres
personlige udvikling.”
7. 07
Teori og praksis bør
gå hånd i hånd
I stedet for at fjerne de almene fag fra undervisningen,
må vi forbinde fagenes teori og praksis på en måde,
så der både er et løft til de praktisk stærke elever, og
udfordringer til de bogligt stærke elever. Integration
af fagene – altså den metode at lade almene grundfag
indgå i undervisningen i værkstedsfag – sikrer sam-
menhængen mellem teori og praksis.
Som et eksempel på fagintegration kan vi nævne
følgende situation: Efter et jordskælv i Pakistan, har
eleverne på tømreruddannelsen fået til opgave at
udforme et modulopbygget træhus. I matematik be-
regner eleverne forbrug af materialer. I samfundsfag
sætter de sig ind i kulturelle og samfundsmæssige
forhold i Pakistan. I engelsk formulerer eleverne ar-
bejdsbeskrivelser og samlevejledninger til brug for
de jordskælvsramte pakistanere. Undervejs benytter
eleverne sig af it, da al kommunikation med de paki-
stanske brugere foregår via mail og internet.
En forudsætning for en vellykket fagintegration er at
lærerne har den fornødne faglige kompetence – også
indenfor det almene område. Men med den nye be-
kendtgørelse for erhvervsuddannelser er en del al-
mene grundfag blevet ændret til områdefag. Det burde
i sig selv ikke ændre ved indholdet i undervisningen,
men konsekvensen af ændringen betyder nu, at sko-
lerne i højere grad selv kan vurdere, om en lærer har
de fornødne forudsætninger for at undervise i et fag. >
8. Fagligheden er vigtig for en lærer, uanset om man
har en baggrund fra universitetet eller som faglært
smed. Uddannelsesforbundet frygter, at fagligheden
i forhold til de almene kompetencemål står for fald,
hvis lærerne mangler de fornødne forudsætninger. Vi
ser en risiko for, at de almene elementer falder bort,
hvis eksempelvis metalfaglæreren skal undervise i de
kompetencemål, der tidligere for eksempel lå i grund-
faget dansk.
Det er urimelige krav at stille til den specifikke om-
rådefaglærer, og sandsynligheden for at de almene
elementer vil blive tonet ned ligger lige for.
Skolerne bør få fagene til at hænge naturligt sam-
men, så almene og fagspecifikke fag er ligeværdige.
08
Dette kan motivere eleverne på en anden og bedre
måde, end de måske er vant til fra folkeskolen. På
erhvervsuddannelsen kan det almene indhold sagtens
tilrettelægges sammen med det mere faglige indhold i
undervisningen, så eleverne oplever sammenhængen
i fagene og dermed også relevansen for håndværket.
På længere sigt danner undervisningen i almene fag
et afsæt for håndværkere og faglærte for at efter- og vi-
dereuddanne sig. Med en bredere almen uddannelse
i rygsækken bliver de altså en mere fleksibel arbejds-
kraft, og de opnår et fundament af muligheder for at
udvikle sig videre frem i livet.
>
9. En større bredde i erhvervsuddannelserne vil også
styrke uddannelsernes status og evne til at tiltrække
de unge – også dem, som i dag vælger gymnasiet frem
for en erhvervsuddannelse.
Uddannelsesforbundet betragter de almene fag som
nyttige redskaber for eleverne. Redskaber, der sætter
dem i stand til at tilegne sig og anvende viden på et
abstrakt niveau.
Undervisningen i almene fag udvikler sprogfærdighe-
der, og sætter eleverne i stand til at forstå den kultur,
samfundsorden og de livsvilkår, der er gældende både
i Danmark og i andre lande, hvilket indlysende er en
fordel for såvel den faglærte håndværker som for de
virksomheder, der sender medarbejdere på opgaver i
udlandet.
Globaliseringen stiller krav til den enkelte borgers
kvalifikations- og kompetenceniveau såvel som til de
personlige kvalifikationer samt til de sociale og pro-
fessionelle kompetencer.
Faglig bredde og almene kompetencer gør det nem-
mere at opretholde mobilitet på arbejdsmarkedet efter
endt uddannelse. Desuden bidrager faglig bredde til
øget fleksibilitet og mobilitet, når det gælder en æn-
dret jobfunktion eller et brancheskift, som følge af
globaliseringen.
Mulighed for at
tiltrække flere unge
09
Håndværksrådet tegner i analysen Globaliseringen og de
faglærte (2006) et billede af, at der er brug for følgende
forskellige typer af faglærte:
De fleksible faglærte er kendetegnet ved at kunne løse
komplekse og vanskelige opgaver samt ved globale
kompetencer, som for eksempel evne til at hente inspi-
ration udefra.
Industrihåndværkeren er for eksempel smeden, der
tilser maskinerne på fabrikken, og som skal kunne læse
manualengelsk.
De globalt orienterede tæller en mindre gruppe af
rejsende faglærte, som skal have både kulturelle kompe-
tencer og kunne fremmedsprog.
De logistisk faglærte er en noget større gruppe blandt
de globalt orienterede. For eksempel tekstildesigneren,
som styrer komplicerede produktionsprocesser udenfor
landets grænser. Han eller hun skal kunne fremmed-
sprog og have internationalt flair og åbenhed.
Kilde: Håndværksrådet, 2006
10. 10
Med globaliseringen følger et mere komplekst sam-
fund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til at
sikre, at de unge udvikler både de personlige og de
almene kompetencer, der er nødvendige for at klare
sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv.
På længere sigt er det samfundet, der betaler prisen
for et snævert fagspecifikt fokus, der fører til mangel
på fleksibilitet og mulighed for at omstille sig på ar-
bejdsmarkedet, hvilket også indebærer en risiko for fy-
sisk og psykisk nedslidning for mange medarbejdere.
De almene fag er nødvendige for at eleven kan tilegne
sig den faglige viden. Derfor skal de almene fag forde-
les jævnt hen over hele uddannelsesforløbet.
Bevar de almene fag i
erhvervsuddannelserne
Elever, der i højere grad er praktisk frem for bog-
ligt orienterede, og som overvejer at begynde på en
erhvervsuddannelse skal vejledes bedre. Gennem
vejledningen skal det gøres klart for eleverne, at en
erhvervsuddannelse også indebærer at beskæftige sig
med boglige fag.
Vi bør som sagt gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og
udvikle de almene grundfag på erhvervsuddannelser-
ne – for de unges såvel som for samfundets skyld – og
derfor opfordrer Uddannelsesforbundet arbejdsmar-
kedets parter til at fastholde og udbygge de almene
grundfag i erhvervsuddannelserne.
12. Uddannelsesforbundet | Nørre Farimagsgade 15 | 1364 København K
Med globaliseringen følger et mere komplekst samfund, hvor ungdomsuddannelserne har pligt til
at sikre, at de unge udvikler både de personlige og de almene kompetencer, der er nødvendige for
at klare sig på arbejdsmarkedet igennem et helt liv.
Moderne håndværkere og faglærte har i stigende grad brug for gode almene kundskaber. De skal –
udover at være fagligt dygtige – også være omstillingsparate og fleksible, selvstændige og rige på
initiativ.
Men siden 2004 har de almene fag i erhvervsuddannelserne været under pres. På flere skoler er
fagene helt forsvundet fra læreplanen, mens de på andre skoler bliver stærkt beskåret.
Det er en helt forkert vej at gå. Vi bør i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at bevare og udvikle de al-
mene grundfag på erhvervsuddannelserne – for de unges såvel som for samfundets skyld.
Uddannelsesforbundet anser de almene fag som absolut nødvendige for, at de fremtidige hånd-
værkere og faglærte skal kunne blive i stand til at opfylde de mangeartede krav, som arbejdsmar-
kedet stiller til dem.
Denne pjece er tænkt som oplæg til debat om erhvervsuddannelser som ungdomsuddannelser.
