Slides om psykosociale påvirkninger på arbejdet: stress, mobning, voldsrisici og hvordan disse påvirkninger kan forebygges.

1. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
”Alt det dér sludder
om psykisk arbejdsmiljø
har ikke noget på sig”
Lektor B. Lomme, Den Sorte Skole
JO – DET HAR!
1
Arbejdsmiljøgruppen

2. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
– hvad er det?
Det psykiske arbejdsmiljø handler om de forhold
på arbejdspladsen, der har betydning for den
enkeltes helbred, trivsel og udviklingsmuligheder.
Arbejdsmiljøgruppen
2

3. Psykisk arbejdsmiljø - områder
• Arbejdsbetinget stress
• Udbrændthed
• EGA og monotont overvågningsarbejde
• Skiftearbejde
• Chokerende begivenheder i arbejdet
• Mobning og seksuel chikane
• Det udviklende arbejde
Arbejdsmiljøgruppen 3

4. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
Udviklende
• Stor indflydelse på eget arb.
• Bruger sine færdigheder
• Klare mål
• Variation
• Social støtte
• Fysisk sikkerhed
• m.m.
Arbejdsmiljøgruppen
4
udfordring
udvikling
engagement
glæde og trivsel
Belastende
• mangel på ressourcer personligt og fagligt, kunnen, viden
og erfaring
• Dårlig arbejdsorganisering – mangel på: information,
indflydelse på eget arbejde, for lidt tid afsat til opgaven
• Manglende social støtte/hjælp fra ledelse og kolleger
• teknologisk, fx valg af hjælpemidler, rådighed over
materialer, værktøj, m.v.
utryghed
dårlig trivsel
stress
psykisk sammenbrud
sygdom

5. Arbejdsglæde fremmes bl.a.
Arbejdsmiljøgruppen
5
af mulighed for indflydelse og kontrol over egen
situation
at der stilles passende høje og alsidige krav, som er
personligt og fagligt udviklende
at der er mulighed for kontakt og fællesskab med andre
at der er mulighed for at opleve egen arbejdsindsats
meningsfuld og værdsat

6. De evige forandringer…..
Forandringer - et af den moderne verdens grundvilkår?
Jo, men:
 Forandringshastigheden må ikke være for høj (krav)
 Forandringer skal have et acceptabelt og forståeligt formål
(mening)
 Forandringer skal gennemføres på en retfærdig og ordentlig
måde (indflydelse, forudsigelighed, social støtte, belønning)
Arbejdsmiljøgruppen
6

7. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
”Stress er et misforhold mellem de krav, der
stilles til én og de ydre og indre resurser man
råder over.”
(arbejdsmediciner Bo Netterstrøm)
Arbejdsmiljøgruppen
7

8. Hvad er stress?
Kortvarig stress:
Kan være hensigtsmæssig – giver energi til at håndtere
udfordringer. Mulighed for at restituere.
Langvarig stress:
Har alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred,
livskvalitet og præstationer. Vil ofte være kostbar for
virksomheden og samfundet.
PTSS - Posttraumatisk stresssyndrom:
Kortvarig men kraftig påvirkning i forbindelse med
traumatiske oplevelser ved ulykker, vold og trusler.
Arbejdsmiljøgruppen
8

9. Symptomer på stress
Fysiske symptomer Psykiske symptomer
Adfærdsmæssige/sociale
symptomer
Hjertebanken Nervøs Ubeslutsomhed
Højere blodtryk Ængstelig Aggressivitet
Muskelspændinger Rastløs Parti i skænderier
Hovedpine Irritabel Isolerer sig socialt
Mavesmerter Sårbar overfor kritik Søvnproblemer
Øget svedproduktion Koncentrationsbesvær Øget sygefravær
Åndenød Svært ved at huske Højere forbrug af
stimulansmidler
Svimmelhed Mangel på overblik
Mangel på appetit Følelser som magtesløshed,
tristhed, udmattelse
Forværring af eksisterende
sygdomme/lidelser, fx allergier,
astma, mavesår
Ved stress over lang tid er der
risiko for depression eller andre
psykiske lidelser Kilde: AT
Arbejdsmiljøgruppen 9

10. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
Stress er relateret til arbejdet
men er lige så tit relateret
til hjemmet
skal bearbejdes flere steder
Arbejdsmiljøgruppen
10

11. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
.
Arbejdsmiljøgruppen
11

12. Psykiske arbejdsmiljøpåvirkninger
Signaler på stress og udbrændthed
Adfærdsmæssige signaler
Negativitet
Kynisme
Mental- og fysisk distancering
Øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter, alkohol, grovæderi/madlede
Arbejdsmiljøgruppen
12

13. Stresshåndtering
Organisatorisk plan
 Ændre arbejdspresset
 Tilføre ressourcer
 Tage fat på interne medarbejderkonflikter
 Personlig- og kompetenceudvikling
 Positiv feedback fra ledelsen
 Klarhed om fælles visioner og værdier
 Udarbejde stresspolitik
Arbejdsmiljøgruppen 13
Gruppe plan
 Forbedre social støtte.
 Åben kommunikation.
 Kollegial supervision.
Individuel plan
 Være bevidst om egne
reaktioner og signaler.
 Kropslige, såvel som
interkollegialt.

14. Fra stress til trivsel
Kampagne fra Arbejdsmiljøviden:
Fra stress til trivsel
Arbejdsmiljøgruppen 14

15. Chokerende begivenheder
Fysisk vold er fx slag, spark, bid, kvælningsforsøg
eller knivstik, røveri.
Psykisk vold er episoder, hvor medarbejderen
udsættes for verbale trusler, krænkelser, truende
adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse e.l.
Arbejdsmiljøgruppen 15

16. Metoder til forebyggelse af vold
• Tekniske foranstaltninger fx alarmer i taxa´er og busser,
personbårne alarmer
• Indretningsmæssige foranstaltninger: fysisk adskillelse af
klient og sagsbehandler
• Arbejdsorganisatoriske foranstaltninger: Bedre
tilrettelæggelse af klientsamtaler, bedre tidsstyring
• Klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig i
situationer med vold eller ved trusler om vold. Lav
procedurer for, hvordan man kommer nødstedte kolleger til
hjælp. Desuden retningslinjer, som sikrer hurtig tilkaldelse
af hjælp fra fx vagtberedskab eller politi.
• Uddannelse – læring om konflikthåndtering
Arbejdsmiljøgruppen 16

17. Mobning på arbejdspladsen
Definition på mobning:
At man gentagne gange bliver udsat
for ubehagelig, sårende eller
nedværdigende behandling fra en
eller flere personer, som det er
svært at forsvare sig imod.
Arbejdsmiljøgruppen 17

18. Mobning
Arbejdsmiljøgruppen 18
Mobbehandlinger
• Tilbageholdelse af nødvendig information
• Sårende bemærkninger, latterliggørelse, skældud
• Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
• Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige
fællesskab
• Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv
• Fysiske overgreb eller trusler herom
• Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg
på samtale
• Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres
kompetence
• Krænkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser
• Ubehagelige drillerier
• Nedvurdering eller umyndiggørelse, grundet alder eller køn

19. Årsager til mobning
Arbejdsmiljøgruppen 19
• Uklar arbejdsorganisering
• Fraværende ledelse
• Destruktive magtkampe
Mere materiale: Link

20. Seksuel Chikane
Arbejdsmiljøgruppen 20
Typiske mobbehandlinger i forbindelse med
seksuel chikane er:
• Uønskede berøringer
• Uønskede verbale opfordringer
til seksuelt samkvem
• Sjofle vittigheder
• Uvedkommende forespørgsler om seksuelle
emner.

21. Mobning og seksuel chikane
Arbejdsmiljøgruppen 21
Forebyggelse
Mobning og seksuel chikane kan opstå på alle arbejdspladser i
alle brancher.
Ledelsen bør udtrykke klare holdninger omkring
mobning/seksuel chikane.
APV’en skal omfatte en vurdering af, om der forekommer
mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen.
Den bedste måde at forebygge mobning og seksuel chikane på
er ved at kombinere information og diskussion.

22. Mobning og seksuel chikane
Arbejdsmiljøgruppen 22
Når der er konstateret mobning:
AMO skal drøfte konkrete foranstaltninger til at håndtere
mobning og seksuel chikane.
Den enkelte arbejdsplads må udvikle klare og synlige værdier og
holdninger, som formidles både i målsætninger, regler og i
praktisk handling.
Afdelingsledere har et særligt ansvar for at sikre et godt
psykosocialt arbejdsmiljø i deres afdeling. Det må derfor sikres,
at lederne er i stand til at tage konflikter op og håndtere dem
konstruktivt.

23. 23
Udsagn:
”Bag ethvert
problem
gemmer sig en drøm og et
ønske
om en forandring”
Arbejdsmiljøgruppen

24. 24
Den problemorienterende
tænkemåde
Problemidentifikation – hvad er
problemet?
Årsagsanalyse – hvorfor er der
et problem?
Løsningsforslag – hvad kan vi
gøre ved det?
Handleplan – Hvad gør vi og
hvordan?
Den anerkendende
tænkemåde
Anerkendelse – hvad er du
gladest for?
Ønsker og idéer – hvilke ønsker
og idéer har du for fremtiden?
Samtale – hvilket fælles billede
kan vi skabe for fremtiden?
Klarsyn og handlinger - hvad er
mere klart for jer og hvad skal I
gøre?
Arbejdsmiljøgruppen

25. Arbejdsmiljøgruppen 25
Mangeltænkning Ressourcetænkning
Fokus Problemet sættes i forgrunden Ønsket om forandring sættes i
forgrunden
Filosofi Finder vi ind til problemets
kerne, kan vi også finde en
løsning
Ønsker om fremtiden er med til at
forme fremtiden og skaber energi
til forandring
Spørgsmål Hvad er problemet Hvad er dit/vores ønske
Det vi ser og
hører
Fejl og mangler Kollegernes konstruktive ønsker
for fremtiden
Organisationens livskraft
Det vi taler om Det vi synes kolleger eller
ledere ikke gør godt nok eller
ikke kan
Egen og andres indsats og
vellykkede resultater
Indre tale og tanker hos den
enkelte om mangler
Indre tale og tanker om mangler,
bliver til indre tale og tanker om
muligheder

26. 26
Utilsigtede konsekvenser
der kan være ved en rationel problemløsningsmodel
finde skyldige
forsvarsposition
drænes for energi
opmærksomheden er bagudrettet
”fejlfindingskultur”
”mangelsprog”
Arbejdsmiljøgruppen

27. 27
Mine valg
Selvskabte vilkår
Det kan jeg selv ændre på
Vilkår, der ikke kan ændres
Acceptere at leve med det eller
forlade jobbet
Vilkår, vi kan ændre sammen
Holdninger og kultur
Vilkår, som andre - over mig -
kan ændre
Bring det op!
Arbejdets vilkår
Arbejdsmiljøgruppen

28. 28
Samværsregler under arbejdet med APU
 vi efterlader ”våbnene” i våbenhuset
 vi lytter til hinandens synspunkter
 vi er nysgerrige, og derfor spørger vi gerne
 vi hilser forskellighed velkommen
 vi ”lufter” utraditionelle idéer og nye måder at gøre tingene på
 vi formulerer problemer som ønsker
Arbejdsmiljøgruppen

29. 29
Anerkendelse
en positiv tilgang til arbejdslivet
Hvad synes du fungerer godt på din arbejdsplads?
(Kan f.eks. indeholde arbejdets indhold og organisering, det at få udfordringer,
lære nyt, det at have indflydelse, det at have kollegaer, samarbejdet med dem,
samarbejde med ledelsen, m.m.)
Hvad gør dig glad/giver energi/fungerer godt for dig på din
arbejdsplads?
Hvad tror du dine kollegaer/medarbejdere vil pege på som noget, der giver dem
energi/fungerer godt?
Hvad tror du ledelsen trives med?
Arbejdsmiljøgruppen

30. 30
Delfimetoden: kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø - skema
Hvis du er enig sæt streg
Skriv 3 ting, der fungerer godt:
1.
2.
3.
Husk at:
Skriv 3 ting, der kan forbedres
1.
2.
3.
Handlingsplan:
Hvem
Hvad
Hvor
Arbejdsmiljøgruppen

31. De 6 guldkorn
Vejen til et godt job: ”De seks guldkorn”
 Høj indflydelse (kontrol)
(hvordan arbejdet udføres, pauser, hvem man arbejder sammen med, etc.)
 Højt niveau af mening
(formål med arbejdet, sammenhæng med andres indsats, kvalitet)
 God forudsigelighed
(relevante informationer om fremtidige forandringer og begivenheder)
 God social støtte
(praktisk og følelsesmæssig støtte fra kolleger og ledere)
 Retfærdig belønning
(anerkendelse, karriere, løn)
 Passende krav
(kvantitative, følelsesmæssige, sociale)
31
Arbejdsmiljøgruppen

32. Hvad vi vil få ud af et arbejdsliv baseret på tillid,
retfærdighed, kreativitet og udviklende arbejde?
Arbejdsmiljøgruppen 32
Bedre helbred
Bedre trivsel, livskvalitet
Lavere dødelighed
Senere arbejdsophør
Bedre funktionsevne
Bedre samarbejde
højere produktivitet
Bedre kvalitet og
kreativitet
Helbred:
Bedre trivsel & helbred
Velfærd:
Mindre ”forsørgerbyrde”
Globalisering:
Øget konkurrence-evne
32

33. Virksomhedens sociale kapital
Mere om Virksomhedens sociale kapital på:
Videncenter for arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørådet – måling af social kapital:
Guide + spørgeskema
33
Arbejdsmiljøgruppen

34. Gruppeopgave
De 6 guldkorn
• Indflydelse på eget arbejde
• Mening i arbejdet
• Forudsigelighed
• Social støtte
• Belønning
• Krav i arbejdet
På hvilken måde er de 6 guldkorn til stede på jeres virksomhed?
Hvad kan I som arbejdsmiljøorganisation gøre for at udvikle de 6 guldkorn?
34
Arbejdsmiljøgruppen

35. 35
Arbejdsmiljøgruppen

36. Vurdering af det psykiske
arbejdsmiljø
Det kan AT reagere på:
• Stor arbejdsmængde og tidspres
• Høje følelsesmæssige krav
• Uklare krav og rammer
• Mobning og seksuel chikane
• Vold og traumatiske hændelser
• Skifteholdsarbejde og arbejde på
forskudte tider
36
Arbejdsmiljøgruppen

37. Vurdering af det psykiske
arbejdsmiljø
• Det kan AT ikke reagere på:
• Ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet
• Personlige (private) konflikter mellem
enkeltpersoner
• Løn, pension, avancement, uddannelse
• Manglende mening og forudsigelighed
• Jobusikkerhed
• Overvågning af medarbejdere
37
Arbejdsmiljøgruppen

38. Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø
NFA har udviklet et spørgeskema om psykisk
arbejdsmiljø. Spørgeskemaet findes i tre
udgaver: et kort, et mellemlangt og et langt og
er udviklet i forbindelse med undersøgelsen af
danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøgruppen 38

39. Kortlægning
Når man har gennemført en kortlægning, er det
vigtigt at forholde sig til, hvilken type af
belastninger, der er tale om. Normalt skelner man
mellem tre typer:
• Belastninger, man umiddelbart kan gå i gang med
at ændre.
• Belastninger, der udspringer af den øverste
ledelses beslutninger.
• Belastninger, der ikke kan ændres, idet de
hænger sammen med arbejdets karakter
Arbejdsmiljøgruppen 39

40. Indsats for psykisk arbejdsmiljø
Hvilket niveau skal der arbejdes på?
1. Det organisatoriske niveau,
som omfatter virksomhedens organisering, lønformer, overenskomster
mv.
2. Det interpersonelle niveau, der dækker samarbejde,
omgangsformer, kommunikation mv.
3. Det individuelle niveau, hvor man kan arbejde med stress-
håndtering, individuel planlægning, prioritering osv. Disse metoder på
forskellige niveauer kan meget vel komplimentere hinanden.
Arbejdsmiljøgruppen 40