2. Et stigende antal pædagogstuderende bytter et praktikophold på en dansk institution ud med et praktikop-
hold i udlandet. »De studerende kommer hjem med bedre oplevelser – også fagligt,« siger rektor.
Af Maria Rørbæk, b&u@bupl.dk / Illustration: Pia Olsen
Vil du arbejde med gadebørn i Ghana
eller vuggestuebørn i Vangede?
Den type spørgsmål skal pædagogstu-
derende besvare, når de vælger praktik, og
flere og flere foretrækker en mere eksotisk
model.
De nyeste tal fra Pædagogseminariernes
Rektorforsamling fra efteråret 2006 viser,
at mere end hver tiende pædagogprakti-
kant pakkede pas og penge for at tage i
praktik.
Ud af knap 2500 praktikanter var 282 rejst
til udlandet.
Året før var tallet 261.
I udlandet får de pædagogstuderende
nogle helt andre erfaringer end dem, man
kan få i danske institutioner. Både når det
gælder vejledningen og oplevelserne på
praktikstedet, men formanden for Pæda-
gogseminariernes Rektorforsamling, John
Gulløv, er ikke bange for at det faglige niveau
svækkes.
»For 10 år siden kunne man høre en kritik
af, at udlandspraktik var en form for badefe-
rie-arrangement, men sådan er det ikke
mere. Udlandspraktikken er blevet
professionaliseret og kvalifice-
ret – både med hensyn til
vejledning og prakti-
ske ting som ind-
kvartering. De
studerende
kommer
hjem
med bedre oplevelser – også bedre faglige
oplevelser,« siger han.
Faste aftaler. Hvor det tidligere var al-
mindeligt, at studerende selv fandt et sted i
udlandet og glad drog af sted med rygsæk-
ken på ryggen, har mange seminarier i dag
formaliseret udlandspraktikken. Normalt er
der faste aftaler med praktikinstitutioner i
udlandet, som semester efter semester mod-
tager danske studerende, og der er faste
rammer for både forberedelse og efterbe-
handling af udlandspraktikken.
Frøbelseminariet, hvor John Gulløv er rek-
tor, har eksempelvis aftaler med praktikinsti-
tutioner i Ghana, Mauritius, England, Spanien
og Irland. Alle, der vælger udlandspraktik,
skal deltage i et obligatorisk forberedel-
seskursus, der både handler om praktiske
spørgsmål og diskussioner vedrørende blandt
andet danskhed, kulturmøde og kulturchok.
Undervejs skal de løbende kommunikere
med seminariets koordinator for udlands-
praktik via e-mails og herigennem mindst
modtage vejledning en gang om måneden.
De skal endvidere lave en skriftlig opgave
undervejs i forløbet, og efter hjemkomsten
er der krav om, at den studerende skriver
en artikel i Frøbelseminariets Internationale
Blad og holder et oplæg for andre studerende
om mødet med en anden kultur og en anden
pædagogisk praksis end den danske.
Mødet med det anderledes. Men hvor-
dan kan man blive en bedre pædagog i en
dansk fritidsklub af at arbejde med afrikanske
børn i en institution, hvor ulydighed straffes
med spanskrøret?
Eller blive kvalificeret til arbejdet i en dansk
vuggestue ved at se, hvorledes asiatiske børn
tvangsfodres, når de ikke vil spise op?
International koordinator på Roskilde Pæ-
dagogseminarium/CVU Sjælland, Lars Rø-
gilds, mener, at man netop lærer allermest
om dansk pædagogik, når man kommer i
praktik på en institution, hvor værdierne er
nogle helt andre.
Da han for 10 år siden begyndte som
international koordinator, sendte han især
studerende til New Zealand. Det gav god
mening, fordi New Zealand var kendt for på
mange punkter at være foran Danmark og
for eksempel allerede dengang arbejdede
med pædagogiske læreplaner. Da nogle
studerende så ytrede ønske om at rejse til
Ghana, tænkte han i første omgang, at det
var en dårlig ide.
Hvad skulle danske studerende dog kunne
lære i et u-land?
»Men siden har jeg faktisk fundet ud af, at
det er dem, der lærer allermest. Når man får
stillet nogle helt grundlæggende spørgsmål
til sine egne værdier, bliver man mere afkla-
ret, fordi man er nødt til at argumentere for
dem,« siger han.
Fantasi og selvstændighed. Som ek-
sempel nævner Lars Røgilds nogle stude-
rende, der var i praktik i den børnehave i
Vietnam, som Roskilde Pædagogsemina-
rium/CVU Sjælland samarbejder med.
Her forventer de ikke, at børnene tegner
efter fantasien, men giver dem i stedet fær-
dige skabeloner, som de kan farvelægge.
De danske studerende ville gerne sætte
gang i børnenes egne forestillingsevner og >
BØRN&UNGE | NR. 11 | 16. marts 2007 | 9
3. lavede derfor et projekt, hvor børnene først
skulle ligge ned og lytte til musik, mens de
foretog en indre fantasirejse. Bagefter skulle
de tegne lige det, der faldt dem ind.
»Inden grinede de vietnamesiske kollegaer
lidt af projektet. De troede ikke, at børnene
ville være i stand til at tegne noget. Men det
viste sig, at børnene tegnede løs og fandt
på sjove ting som for eksempel at skabe et
billede, hvor de selv var ude at flyve med
deres morfar. På den måde fik de danske
studerende vist det vietnamesiske personale,
at børnene rent faktisk havde langt flere kom-
petencer, end de troede. Herhjemme nikker
alle bare i takt, når man siger, at børn skal
udvikle fantasi og selvstændighed, og så be-
høver man ikke rigtig forklare sig. I Vietnam
mødte de studerende et helt andet børnesyn,
og så blev de nødt til at skærpe deres egen
argumentation og omsætte teori til praksis,«
siger Lars Røgilds.
Mister danske erfaringer. Når de stu-
derende vælger udlandspraktik, mister de
til gengæld en praktik i Danmark.
På den måde kan man som Andreas Lau
fra Roskilde Pædagogseminarium/CVU Sjæl-
land blive pædagog uden at have været i
praktik i en dansk børnehave eller vuggestue
(læs artiklen ”Goodbye til Grøn Stue”).
Det er han glad for, for som han siger:
»Bare tanken om at skulle i praktik i en
vuggestue i Solrød kunne næsten få mig til
at holde op på uddannelsen.«
Yvonne Christensen, der er leder af vug-
gestuerne og de andre daginstitutioner
i Havdrup Distrikt i Solrød, er til gengæld
ikke begejstret for, at man på den måde kan
vælge de danske institutioner fra:
»Udlandspraktik er godt, fordi det giver de
studerende mulighed for at se de danske for-
hold i et andet lys, men det er problematisk,
at man kan gå gennem pædagoguddan-
nelsen uden at komme i praktik i en dansk
vuggestue eller børnehave. Det er vigtigt, at
de studerende får kendskab til dagliglivet i
en dansk institution, så de for eksempel ved,
hvordan man arbejder med pædagogiske
læreplaner og kender til dansk forældresam-
arbejde,« siger hun.
I en ansættelsessituation vil det derfor
umiddelbart trække ned hos Yvonne Chri-
stensen, hvis en nyuddannet aldrig har været
i praktik i en dansk småbørnsinstitution.
»Men jeg vil selvfølgelig skele til det, hvis
ansøgeren har andre erfaringer – for eksem-
pel fra et tidligere arbejde som pædagog-
medhjælper.«
Ny pædagoguddannelse. Formanden
for Pædagogseminariernes Rektorforsam-
ling, John Gulløv, pointerer, at studerende
også efter den nuværende uddannelsesbe-
kendtgørelse kan afvikle al praktik i Danmark
uden at komme i praktik i en småbørnsinsti-
tution. Selv om mange seminarier i praksis
fordeler praktikpladserne, så de studerende
både prøvede at arbejde med store og små
børn, er det ikke et fastlagt krav i bekendt-
gørelsen.
»På den gamle pædagoguddannelse var
der et spredningskrav, der fastsatte at de
studerende både skulle i praktik indenfor
normalområdet og specialområdet. På den
nye uddannelse, der træder i kraft efter som-
merferien, er det krav ændret til en hensigts-
erklæring,« forklarer han.
Uanset om der er udlandspraktik eller ej,
vil de pædagogstuderende derfor komme
ud med forskellige profiler.
»Det pædagogiske arbejdsfelt er meget
differentieret, og der bliver stillet mange for-
skellige krav. Enhver pædagog er i stand til at
honorere mange af kravene godt – og nogle
af kravene rigtig godt,« siger John Gulløv.
På grund af ændringerne i pædagogud-
dannelsen er han usikker på, om tendensen til
endnu flere udlandspraktikker vil fortsætte.
Der har været tradition for, at de studerende
især brugte den sidste praktik i udlandet, og
med den nye pædagoguddannelse bliver
den sidste praktik en specialiseringspraktik,
hvor man går i dybden med et helt specifikt
område.
»Det kan betyde, at endnu flere vælger
udlandspraktik, fordi de målrettet kan rejse
ud til en institution, der kan opfylde deres
ønske om at specialisere sig i et helt be-
stemt pædagogisk område. Omvendt kan
det også være, at de studerende hellere vil
specialisere sig på en dansk institution med
danske forhold,« siger John Gulløv.
Ud over de ændrede tilbud fra seminari-
ernes side ser han to andre forklaringer på,
at flere danske studerende hidtil har valgt
udlandspraktikken til.
For det første er det et led i den generelle
globalisering. For det andet kan det være en
reaktion på de stigende samfundsmæssige
krav om, at de unge skal komme hurtigt gen-
nem systemet og blive færdiguddannede.
»Vi mærker, at de studerende bliver yngre,
og der er ikke længere lige så mange, der
har taget et sabbatår, inden de begynder
på deres uddannelse. Men det betyder jo
ikke, at ønsket om møde verden er blevet
mindre. International praktik er en mulighed
for at prøve kræfter med en større og mere
anderledes verden.« o
uddannelse
”Det kan betyde, at endnu flere vælger udlandspraktik, fordi de
målrettet kan rejse ud til en institution, der kan opfylde deres ønske
om at specialisere sig i et helt bestemt pædagogisk område. Omvendt
kan det også være, at de studerende hellere vil specialisere sig på en
dansk institution med danske forhold.
John Gulløv, formand for Pædagogseminariernes Rektorforsamling.
>
10 | BØRN&UNGE | NR. 11 | 16. marts 2007
4. www.bupl.dk/butikken
KUGLEPEN. Transparent
plastic med sort BUPL-logo.
Gummigreb og sort skrift.
Pris: 6,–
BUTIKKEN
Goodbye til
Grøn Stue
Seks måneder i en dansk småbørnsinstitution blev byttet
ud med vietnamesiske børn, spisepinde, rismarker og store
personlige udfordringer. 25-årige Andreas Lau er begejstret for
sit praktikophold i en børnehave i Hanoi.
Af Maria Rørbæk, b&u@bupl.dk (tekst og foto)
>
Pædagogstuderende Andreas Lau sid-
der i sin hvide uniform og spiser vandspinat,
ris og små stykker oksekød med pinde.
»Jeg ligner lidt en læge, ikke,« siger han
og griner.
Der er frokostpause i børnehaven Hoa Thuy
Tien, der har sit navn efter en blomst og ligger
i Vietnams hovedstad, Hanoi.
Andreas Lau mener sagtens, han kan bruge sine vietnamesiske erfaringer i Danmark.
”Børn er børn, ligegyldig hvor de er fra,” siger han.
BØRN&UNGE | NR. 11 | 16. marts 2007 | 11
5. Her har pædagogerne – eller lærerne, som
de kalder sig selv – hvide dragter på, og i et
halvt år har Andreas Lau været en af dem.
»Jeg slog til med det samme, da jeg hørte
om muligheden for at tilbringe min sidste
praktik i Vietnam. For mig var det både et
spørgsmål om at få en oplevelse og om at
slippe for seks måneder i en dansk børne-
have eller vuggestue,« siger han.
Andreas Lau bliver pædagog for enten
at arbejde med større børn, unge eller
handicappede. På Roskilde Pædagogse-
minarium/CVU Sjælland, hvor han læser til
daglig, skal man helst både i praktik på en
institution for store og små børn, og tanken
om at være tvunget i praktik i en institution
for småbørn mellem nul og seks år huede
ham bestemt ikke.
»Mit billede af en småbørnspædagog er
Arne Nougatgren fra Jul på Vesterbro eller
en type som Sofie Gråbøl i Den Eneste Ene.
Bare tanken om at skulle i praktik i en vug-
gestue i Solrød kunne næsten give mig lyst
til at stoppe uddannelsen. Selvfølgelig kan
det være, at jeg ville få ændret nogle af mine
fordomme, men ærlig talt: Det er jeg glad for,
at jeg slipper for,« siger han med et smil.
Bruger kropssproget. Efter frokostpausen
skal Andreas vække børn.
Det officielle Vietnam lægger sig til at sove
mellem klokken 12 og 14, og på Andreas
stue stikker små sorte hårtoppe frem under
dynerne.
Præcis klokken 14 lyder en alarm efterfulgt
af glad musik.
Nogle springer op. Andre gnider øjne. Et
par stykker er som klistret til madrassen.
Andreas begynder roligt at trække gardi-
net fra, så lyset kan strømme ind i lokalet,
der umiddelbart godt kunne minde om en
dansk institution.
»Lau, Lau, Lau,« råber nogle af børnene
begejstrede, da de får øje på Andreas.
Selv om Andreas kun kender enkelte viet-
namesiske gloser, ser det alligevel ud, som
om han forstår det syngende sprog.
En dreng løfter armene op.
»Nu skal jeg hjælpe dig med trøjen,« siger
Andreas på dansk.
En anden gaber højlydt.
»Du er godt nok træt, hva?«
Igen taler Andreas sit modersmål uagtet,
at børnene ikke forstår ordene.
»Jeg er virkelig blevet god til at bruge mit
kropssprog. Nogle gange er jeg næsten den
helt store skuespiller.«
Tegn en kylling. Hverdagen i børnehaven
er skemalagt med faste tidspunkter til forskel-
lige aktiviteter. Der skiftes mellem legetid og
en form for skoleundervisning.
Nu er der billedkunst på programmet.
I dag gælder det om at tegne en kylling.
På tavlen viser læreren, hvordan man teg-
ner hoved, øjne og næb, og så efterligner
børnene på deres egne papirer.
Andre dage er det Andreas, der sammen
med en tolk står for at undervise i engelsk.
»Det er et ønske fra institutionens side, for
de er meget obs på at forberede børnene til
skolen. Så lærer jeg dem simple ting som at
sige hej og tælle. Hver uge er der et tema
for alle børnehavens aktiviteter, og det tema
skal jeg også arbejde med i engelskunder-
visningen. Vi har for eksempel haft et jule-
tema, hvor jeg lærte dem at sige christmas
tree. Jeg har også lært dem om Danmark og
den danske kongefamilie, og de var særlig
interesserede i at høre om lille prins Felix,«
fortæller Andreas.
Mens børnene sover, underviser Andreas
også nogle af kollegaerne i engelsk.
Selv om han jo er i praktik og under uddan-
nelse, bliver det bestemt ikke opfattet, som
om det kun er ham, der skal lære.
»Jeg har været i praktik to gange tidligere
i Danmark, og her fungerede mine vejledere
som en form for guider, der skulle vise mig,
hvordan forskellige situationer skulle hånd-
teres. Min vejleder var mesteren, som jeg
skulle lære af. Her forventes jeg i langt hø-
jere grad at indgå i et samarbejde, og nogle
gange er det, som om jeg er lidt over mine
vietnamesiske kollegaer. Både i kraft af at
jeg er hvid, og i kraft af at jeg er mand,«
fortæller Andreas.
Han har også en dansk vejleder, som han
kan stille spørgsmål ved hjælp af e-mails.
Ud at opleve. På Roskilde Pædagogse-
minarium/CVU Sjælland har omkring en
femtedel af hans årgang valgt at tage den
sidste praktik i udlandet. Andreas har såle-
des studiekammerater i både New Zealand,
Skotland, Spanien, Holland og Ghana.
For Andreas har praktikopholdet i Vietnam
både været et eventyr og en stor personlig
udfordring.
Arbejdstimerne ligger koncentreret fra
mandag morgen til torsdag middag, og til
gengæld for de lange dage, har han så også
en forlænget weekend med tid til store op-
levelser.
Sammen med kæresten Maria Assing, der
også er pædagogstuderende og i praktik på
en nærliggende handicapinstitution, har han
rejst Vietnam tyndt.
De har blandt andet sejlet mellem kalk-
stensklipper i Halong Bay, kørt forbi rismarker
med vandbøfler og ladet sig overvælde af
mylderet i Vietnams største by, Ho-Chi-Minh-
City (det tidligere Saigon).
Andreas Lau får SU under opholdet i Viet-
nam, og selv om det er betydeligt mindre end
den løn, der gives til kammeraterne i dansk
>
uddannelse
I Vietnam sover
mange til middag
mellem klokken
12 og klokken 14.
12 | BØRN&UNGE | NR. 11 | 16. marts 2007
6. praktik, kan han alligevel komme langt på
grund af de lave priser.
»Der er sikkert nogen, der vil kalde det
en betalt ferie, men det er meget mere end
det, for jeg har også fået rigtig meget ud af
arbejdet.«
Personlig udvikling. Andreas mener
især, at han har udviklet sig meget på det
personlige plan.
I den første uge sagde en af kollegaerne at:
”Now we will feed the children with medicin,”
der direkte oversat betyder, at nu mader vi
børnene med medicin.
Det fik Andreas til at stejle:
»Jeg så for mig, at de ville skovle medicin
ind i ungerne og udtrykte min klare misbil-
ligelse: “Det vil jeg ikke være med til. Ikke
under nogen omstændigheder,” sagde jeg
og var indeni klar til at tage mit gode tøj
og gå.«
Det viste sig så, at et af børnene bare skulle
have nogle øjendråber, og at der var tale om
en sproglig misforståelse, fordi den vietna-
mesiske kollega ikke talte så godt engelsk
som Andreas troede.
»Den og lignende episoder har lært mig
at tænke mig om en ekstra gang, inden jeg
bliver sur. Hjemme i Danmark har jeg sikkert
også haft lidt for let ved at blive sur, men det
er blevet mere tydeligt for mig hernede. Jeg
er blevet bedre til at klappe hesten, og jeg er
også blevet meget mere øvet i empati, fordi
jeg har været nødt til at kommunikere ved
hjælp af kropssprog.”
Mindre viden om Danmark. Til gengæld
har Andreas ikke fået samme indsigt i danske
småbørnsinstitutioner som de studiekam-
merater, der er blevet i fædrelandet.
Det viser sig for eksempel, da han fortæl-
ler om normeringen på den vietnamesiske
institution, hvor der er 350 pladser og mellem
35 og 47 børn på de enkelte stuer.
»Det er vist ret mange i forhold til Danmark.
Jeg er ret sikker på, at der aldrig er mere end
30 børn på en stue i en dansk børnehave,«
siger han.
Andreas er dog helt sikker på, at han har
fået et meget større udbytte af sin udlands-
praktik end han ville have fået gennem et
praktikophold i Danmark.
»Selvfølgelig går jeg glip af en viden om
danske forhold, men jeg er sikker på, at jeg
godt kan overføre meget af det, jeg lærer
her, til en institution i Danmark. Børn er børn,
ligegyldig hvor de er fra. I mine øjne er det
heller ikke så vigtigt at lære forskellige pæ-
dagogiske teorier. Det vigtigste er at have
empati, og det har jeg udviklet her. Jeg er
vokset lidt som menneske, og det må have
gjort mig til en bedre pædagog, for du bruger
jo dig selv som pædagog. For mig har denne
her praktik været en koloenorm chance, og
jeg ville ikke have byttet det for noget. Mindst
af alt en børnehave i Solrød.« o
”For mig har denne her praktik været
en koloenorm chance, og jeg ville ikke
have byttet det for noget. Mindst af alt
en børnehave i Solrød.
Andreas Lau, studerende med udlandspraktik i Vietnam.
BØRN&UNGE | NR. 11 | 16. marts 2007 | 13
