4. Står vi her overfor en særlig it-mæssig
udfordring?
Står vi overfor en særlig udfordring ift brugerne
– borgere/personale
Hvad taler vi egentlig om??
Velfærdsteknologi
Slide 4
15.12.2013
5. Den dobbelte – eller tredobbelte
udfordring
Det bedre liv
Ressourceoptimering
Markedspotentiale
Slide 5
15.12.2013
6. Velfærdsteknologi - hjemmetgroet
“Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager til at
bevare eller udvikle velfærdsydelser.
I det danske velfærdssamfund tilbyder det offentlige en række velfærdsydelser
til borgere med særlige behov, fx pleje, omsorg, praktisk hjælp, hjælpemidler,
boligindretning, behandling, genoptræning, vedligeholdelsestræning,
specialundervisning, beskyttet beskæftigelse mv.
Slide 6
15.12.2013
7. Definition fortsat
Velfærdsteknologi er teknologiske løsninger, der indgår som en del af disse
ydelser. Velfærdsteknologi er således ikke afgrænset til én bestemt
sektor, men rækker ind i alle sektorer herunder
sundhedssektoren, socialsektoren, undervisnings- og uddannelsessektoren og
arbejdsmarkedssektoren.
Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af
borgere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og
som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne.
Velfærdsteknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes
af og
understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne.
Slide 7
15.12.2013
8. Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som forbrugsgoder,
boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber, arbejdsredskaber mv., og
afgrænser sig primært i forhold til disse ved dets dobbelte fokus.
Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfundsmæssigt
perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013).
Slide 8
15.12.2013
9. Ift UX/Usability
• The effectiveness, efficiency and satisfaction with which specified users
achieve specified goals in particular environments.
• effectiveness: the accuracy and completeness with which specified users
can achieve specified goals in particular environments
efficiency: the resources expended in relation to the accuracy and
completeness of goals achieved
satisfaction: the comfort and acceptability of the work system to its users
and other people affected by its use
Slide 9
15.12.2013
11. Digitalisering af komplekse offentlige
ydelser
Fortsat stort potentiale – Særlige karv ift denne målgruppe. Men ofte andre
udfordringer end dem man umiddelbart forestiller sig
Ændrede arbejdsgange – Forventningsafstemning og kompetenceudvikling.
Øget vægt på borgeren som aktiv – fx hverdagsrehabilitering
– Hverdagsrehabilitering er defineret som en indsats, der
bedrives i borgerens hjem eller nærmiljø med henblik på at
borgeren skal udvikle, genvinde, bibeholde eller forebygge
forringelse af sine funktioner og evner. Hverdags rehabili tering har hjemmeplejens personale som «basis», fysio- og
ergoterapeuter som «motor» og sygeplejers ker/hjemme plejeledere som samarbejdspartnere
Slide 11
15.12.2013
12. Borgerens selvopfattelse – den ældre
borgers??
”Vores” blik – Deres blik
- Et eksempel:
Slide 12
15.12.2013
13. “Træning som medicin”
Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning
spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af
de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen,
Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret
træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen
.
hånd
14. ”hjemmearbejde”
• Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til
borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end 20% af
det ordinerede hjemmearbejde gennemføres
• Hvorfor, det er der selvfølgelig mage forklaringer på, men..
15. Fastholdelse
• Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok forhindrer
den tilbagefald, men volder borgerne problemer.
• Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen-genoptræning med
gentagne udgifter.
16. For bredspektret?
• En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til træning,
som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil.
•
• Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes opfattelsen
af træning er betinget af en række forskellige forhold:
17. Forskelligheder
• Det kan være opfattelse af egen krop, relation til
behandlersystemet, hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret.
• Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for sådanne
faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke stilladseres på en
hensigtsmæssig måde.
18. Samtale er en god idé, men..
• En afdækning af dette gennem almindelig patient-terapeut samtale vil være
tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har
kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.
19. Støtte
• En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten selv
kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.
20. Proces
• Indskrivning – udfyldning af profil
• Profil genereres til behandler
• Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil
• Tilgang fx fra iPad eller PC
22. Genererer Profiler (Jonas 63)
•Den her patient
vil med fordel
kunne tilbydes en
sensorbaseret
device, der
løbende giver ham
eller hende
feedback i
forhold til
træningen
23. Genererer Profiler (Dorthe 69)
•Her er en patient
som har behov for
hyppig feedback
gennem personlige
møder med
terapeuten –
eller i lokal
netværksgruppe
26. Fase 3: Interoperationalitet
• Teknisk – for mange lokale/propritære systemer
• Data interoperationalitet – udveksling/sikkerhed
• Organisatorisk interoperationalitet - governance
Slide 26
15.12.2013
27. Marked
• Det offentlige som driver??
• SME-udfordringen!! OPI mv.
• Agile globale spillere ( fx TeamOnline A/S)
• Fra projekt til driftslogik, rationaliseringsgevinsten ved digitalisering!
• Kompetencebehov – Organisatorisk udvikling
Slide 27
15.12.2013
28. Ressourcer/Links
Bjorklund, B. (2010). Journey of Adulthood (7th Ed.). Pearson.
Blaschke,.B.M., Freddolino,P.P.,Mullen,E.E. (2009).
Ageing and Technology: A Review of the Research Literature
Br. J. Soc. Work 2009 39: 641-656
Boyd, D., & Bee, H. L., (2012). Lifespan Development. Pearson
Heilesen, S. (2013)Om internationale forsknings- og udviklingsprojekter inden
for velfærdsteknologi. Roskilde: Roskilde Universitet, 2013.
http://rudar.ruc.dk//bitstream/1800/12708/1/VIOL_f1_VFTlitt_int_2.pdf
Slide 28
15.12.2013
29. Med mere:
Kontakt:nhhe@ucsj.dk
Det nævnte projekt
http://ucsj.dk/forskning/projekter/interne-projekter/viol/
Oversigt over velfærdsteknologi
http://www.socialstyrelsen.dk/velfaerdsteknologi/mere-viden/publikationerlinks
Slide 29
15.12.2013
