Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

Velfærdsteknologi – Jens B

1,803 views

Published on

Published in: Health & Medicine
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Velfærdsteknologi – Jens B

  1. 1. Velfærdsteknologi & innovation <br />Begreber og perspektiver<br />U-CrAc d. 12.09.2011<br />Jens Boelsmand<br />jeb@ucn.dk<br />
  2. 2. Agenda<br /><ul><li>Begrebet velfærdsteknologi
  3. 3. Typer af velfærdsteknologi
  4. 4. Hvorfor velfærdsteknologi
  5. 5. Velfærdsinnovation
  6. 6. Demokratisk (eller deltagerdrevet innovation)
  7. 7. Velforædsteknologi – forskellige problemstillinger</li></li></ul><li>Hvad er velfærdsteknologi<br /><ul><li>Teknologier, der understøtter velfærdsydelser med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet til gavn for borgerne.
  8. 8. kan anvendes af borgerne selv eller af medarbejdere, der kar tæt kontakt med borgeren
  9. 9. ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til borger eller medarbejder
  10. 10. ofte til formål at frigive ressourcer eller øge borgernes selvhjulpenhed</li></li></ul><li>Perspektiv på velfærdsteknologi (en bred tilgang)<br />Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologi, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Fokus er på de traditionelle store velfærdsområder som sundhed, ældrepleje, dagtilbud og skole. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, leg. læring aktiviteter, daglige gøremål og mobilitet i hjemmet, på arbejdspladser, i institutioner, i fritidsaktiviteter, i landskabet og byrummet etc.<br />Velfærdsteknologien er rettet mod børn, ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap og sociale problemer i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere. <br />(Udvidet version formuleret af Jens Boelsmand med inspiration fra Wikipedia.org & Rapport fra Det Digitale Råd ”På sporet af den digitale velfærd”, November 2009)<br />
  11. 11. Typer af teknologi I<br /><ul><li>Interaktive teknologier (f.eks., digitale bestillingssystemer, alarmsystemer etc).
  12. 12. (Selv)overvågningsteknologier, (KOL-kufferter, digitale plastre/ bleer, indoperede chips, GPS-systemer)
  13. 13. Teknikker ift. besparelse af arbejdskraft- og forbedring af arbejdsmiljø
  14. 14. Robotstøvsugere, vaskemaskiner, ”vippe- og skylle” toiletter, digitaliserede kraner etc.
  15. 15. Diverse administrative digitale planlægningsredskaber </li></li></ul><li>Typer af teknologi II<br /><ul><li>Robotteknologier, der kompenserer/forstærker fx det fysiske bevægeapparat
  16. 16. Diverse spil- og legeteknologier (fx Wii), der evt. med tilpasninger kan medvirke til ”sjov” sundhedsfremme / ”sjov” rehabilitering.
  17. 17. Diverse strukturerede digitale læringsystemer, der understøtter fx autisters muligheder for læring og færden
  18. 18. Sociale teknologier (Facebook, U-Tube, Linkin) </li></li></ul><li>Playware - et forskningssamarbejde mellem DTU & DPU <br />Robotteknologi – <br />på tværs teknologi, leg, læring og sundhed <br />(se www.playware.dk )<br />
  19. 19.
  20. 20. Hvorfor velfærdsteknologi?<br /><ul><li>Den dobbelte demografiske udfordring
  21. 21. flere ældre, der bliver endnu ældre og derfor har behov for omsorg pleje etc.
  22. 22. Mangel på arbejdskraft i sektorerne (mange går på pension)
  23. 23. Borgerkrav og forventninger til ydelser, kvalitet, fleksibilitet Individuelle tilpassede løsninger.
  24. 24. ”Digital efterspørgsel”
  25. 25. De økonomiske ressourcer. Skattestop, nedskæringer i kommuner.
  26. 26. Erhvervspolitisk – nyt vækstområde fx i forhold til eksport</li></li></ul><li>Velfærdsmodel i forhold til teknologi i velfærdsydelserne<br />Private virksomheder<br />Udvikling, produktion <br />og salg af teknologi samt velfærdsydelser<br />Sponsorater<br />Det offentlige<br />Udbyder af diverse velfærdydelse r(visitation)<br /><ul><li>Støtte til udvikling af velfærdteknologi
  27. 27. samt køb af teknologien
  28. 28. ( fx hjælpemiddelcentraler)</li></ul>Netværk, Organisationer<br />Frivillige<br />Krav om velfærdsydelser<br />Rådgivning til brugere<br />Konkrete velfærdsydelser<br />Medudviklere og støtte til udvikling af teknologi<br />Borgeren og familie <br />Modtager/køber af velfærdsydelser (teknologi)<br />Bruger af teknologier (Selvomsorg)<br />Medudviklere af teknologien<br />
  29. 29. Innovation og Deltagere<br />”Frembringelse, accept og implementering af ideer, processer, produkter og serviceydelser i offentlige og private organisationer, hvor deltagernes ideer, viden, tid og kreativitet aktivt inddrages i hele eller dele af innovationsprocessen.<br />
  30. 30. Hvad er velfærdsinnovation <br /><ul><li>Innovation er kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng.
  31. 31. Innovation er ideer omsat til en bedre praksis – innovation skaber altid merværdi
  32. 32. Innovation har en driftig, dristig og eksperimenterende tilgang.
  33. 33. Innovationens resultater kan ikke kendes på forhånd.”
  34. 34. Det skal så kobles med velfærdsbegrebet, der i denne sammenhæng er de forskellige ydelser, der kan udbydes borgerne til tilvejebringelse af ”det gode liv” indenfor for givne samfundsmæssige ressourcer.</li></ul>.<br />
  35. 35. Hvad er velfærdinnovation II<br />Velfærdinnovation handler derfor om nye løsninger (merværdiskabende) til indfrielsen af dette ift. <br /><ul><li>De konkrete ydelsers form
  36. 36. De værktøjer, kompetencer, der kræves i forbindelse med ydelserne
  37. 37. Organisatorisk ramme hvori ydelserne udbydes
  38. 38. Organisatoriske rammer for innovation – innovationskulturen (fx bruger-/medarbejderdreven innovation</li></li></ul><li>Behov – hvis behov?<br />Kritisk vurdering af sundhedsprofessionelles kompetencer og muligheder mht. at afdække behov ”Den mindst brugte ekspertise i helsevesnet er den ekspertise som brugeren har om sit eget liv”Norsk helseminister 1998<br />
  39. 39. brugerdreven innovation<br /><ul><li>Tager udgangspunkt i brugernes erkendte eller ikke-erkendte behov
  40. 40. Erkendte behov kan systematiseres via
  41. 41. Interview
  42. 42. Krav fra brugerorganisationer.
  43. 43. Ikke-erkendte behov er mere problematiske, da
  44. 44. Vi har en tendens til at blive fixeret på den nuværende anvendelse af fx en serviceydelse og se ud over den.
  45. 45. Folk har svært ved at se modsatrettede behov
  46. 46. Derfor andre metoder til erkendelse
  47. 47. Antropologiske feltstudier
  48. 48. Idegenerering, Prototyping, visualisering etc. </li></li></ul><li>Brugerdrevet innovation - organisationerne<br />
  49. 49. Web 2.0 patienten/borgeren – et demokratisk potentiale<br />Version 1.0<br />Version 2.0<br />Passiv<br />Modtager<br />Klager ikke<br />Overlader ansvar til prof.<br />Uinformeret <br />Deltagende<br />Stiller krav<br />Velinformeret<br />Aktiv<br />Autonom<br />Kompetent <br />
  50. 50. Væsentlige problemstillinger<br /><ul><li>Potentiel ulighed
  51. 51. Færre ressourcer, flere krav og muligheder
  52. 52. Big Brother
  53. 53. Overvågning
  54. 54. Selvovervågning
  55. 55. Overvågning af selvovervågning
  56. 56. Kroppens fænomenologi
  57. 57. Er der grænser for integration af teknologi i kroppen?</li>

×