Inspirationsoplæg om vores digitale hverdag, hvor computeren og mobiltelefonen er blevet en del af vores fællesskaber. Hvad betyder den udvikling for den offentlige digitalisering? Oplægget blev afholdt af Peter Vittrup på Digitaliseringsstyrelsens informationsmødermøder for kommunale medarbejdere i juli 2014.
Inspirationsoplæg om vores digitale hverdag, hvor computeren og mobiltelefonen er blevet en del af vores fællesskaber. Hvad betyder den udvikling for den offentlige digitalisering? Oplægget blev afholdt af Peter Vittrup på Digitaliseringsstyrelsens informationsmødermøder for kommunale medarbejdere i juli 2014.
eCommerce instant - Cum poti crea un magazin online in 32 minuteRadu Vilceanu
Prezentarea cu ocazia lansarii produsului ContentSpeed StartUp, sustinuta in cadrul GpEC.
ContentSpeed StartUp este o platforma de ecommerce accesibila tuturor, cu functionalitati avantaj competitiv pentru antreprenorii in ecommerce.
Se poate testa risk free pentru 14 zile pe www.contentspeed.ro
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
eCommerce instant - Cum poti crea un magazin online in 32 minuteRadu Vilceanu
Prezentarea cu ocazia lansarii produsului ContentSpeed StartUp, sustinuta in cadrul GpEC.
ContentSpeed StartUp este o platforma de ecommerce accesibila tuturor, cu functionalitati avantaj competitiv pentru antreprenorii in ecommerce.
Se poate testa risk free pentru 14 zile pe www.contentspeed.ro
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
1. DINIDE-DINBY
UDVIKLINGSSTRATEGI2016-2028
Vi vil høre dine idéer!
I Høje-Taastrup Kommune vil vi gøre det endnu
mere attraktivt at slå sig ned. Både som familie,
ung, enlig, gammel og som virksomhed.
Vi er allerede godt på vej. Vi har de seneste år skabt
mere end 5.000 nye arbejdspladser, vi gør plads til
10.000 nye indbyggere i NærHeden, og med blandt
andet Maratonringen gør vi meget for, at borgerne
kan nyde de grønne områder. Men vi er ambitiøse
og drømmer om at skabe endnu bedre rammer for,
at I som borgere kan leve et aktivt og sundt liv, og at
virksomheder ser Høje-Taastrup Kommune som den
oplagte placering.
Derfor vil Byrådet gerne høre dine forslag til, hvordan
vi kan gøre det endnu bedre, når vi sætter kursen for
kommunens udvikling i den nye udviklingsstrategi.
Vi vil gerne høre, hvad du elsker ved kommunen, og
hvad du kunne tænke dig, der bliver bedre. Hvad vil
du gerne have mindre af, hvad vil du gerne have mere
af og ikke mindst hvilke nye ting kunne du tænke dig?
I denne folder kan du læse, hvordan du kan deltage
og være med til at skabe den kommune, du ønsker
dig.
Vi er klar til at lytte til dine ideer, så grib chancen og
kom og vær med.
Vi har brug for din mening!
Michael Ziegler
Borgmester
Udviklingsstrategien er Byrådets langsigtede vision for kommunens udvikling
frem til år 2028. Den nye strategi sætter fokus på vækst, uddannelse og et
aktivt liv i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune
er meget mere end du tror!
Du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske
i din kommune de næste 12 år. Vi har behov for dine
gode ideer - kom og vær med!
Sådan kan du deltage
Frem til den 19. maj kan du være med i
DIN IDE – DIN BY ved at deltage i en eller
flere aktiviteter:
Borgerne mødes den 9. april 2015 kl. 18-21 i
Taastrup Medborgerhus. Her skal vi diskutere,
hvad der skal til for at få lige præcis den kommune,
vi ønsker. Du kommer med dine gode ideer, vi sørger
for mad, underholdning og en god debat. Deltagelse
i mødet kræver tilmelding senest den 7. april kl. 12 på
vores hjemmeside www.htk.dk/dinide-dinby.
Hjemme hos dig. Find fem til syv naboer, kolleger,
gode venner eller din mødregruppe og hold jeres
eget debatmøde. Vi sørger for materiale og lidt at
spise og drikke. Det eneste, I skal, er at vælge tid og
sted og give os jeres ideer retur. Meld dig som vært
på vores hjemmeside www.htk.dk/dinide-dinby.
Ud til jer. Hvis I vil have besøg til jeres lokale arrange-
ment eller i jeres forening, så kommer vi frem til den
19. maj 2015 gerne ud til jer, når I mødes, og hører
jeres ideer og forslag. Kontakt Dorte Færregaard
Jensen på dorteje@htk.dk for at høre nærmere.
Deltag i debatten på vores Facebookside og brug
#dinidedinby – www.facebook.com/htknu.
Kom med dine forslag på vores
hjemmeside og se mere om
DIN IDE – DIN BY på
www.htk.dk/dinide-dinby
Høje-Taastrup
Kommune
Udgiver:
Høje-Taastrup Kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Produceret 2015
Layout og tryk:
Høje-Taastrup Kommune,
PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge A/S
Foto:
Baes Fotografi ApS,
Høje-Taastrup Kommune
2. Aktivt liv
Aktivt liv i Høje-Taastrup Kommune kan handle om
det gode, trygge, sunde og meningsfulde liv. At vi
klæder vores børn grundigt på til livet som voksne.
At vi trives med arbejde, fritidsliv og familie. At ældre
oplever tryghed, eller at vi har et stærkt foreningsliv,
tæt på byen og midt i naturen.
Hvad er et aktivt liv for dig?
n Hvad kan vi gøre for, at alle borgere i Høje-Taastrup
Kommune bliver fysisk aktive?
n Hvordan bliver byens liv og fællesskaber kendt –
også for omverdenen og de mange nye tilflyttere?
n Hvordan undgår vi, at der er borgere, der føler sig
alene?
Vækst
Vækst i Høje-Taastrup Kommune kan handle om at
tiltrække nye borgere og virksomheder. Om at ska-
be en stærk infrastruktur og en grøn profil, og om at
borgere og virksomheder i fællesskab finder nye løs-
ninger. Eller om at udnytte de naturskønne omgivelser
til at skabe helt særlige muligheder for alle.
Hvad er vækst for dig?
n Hvad kan gøre dit yndlings-udflugtsmål endnu
bedre, og hvordan vil du gerne bruge de grønne
omgivelser?
n Hvilke ideer har du til, hvordan cykelstier, veje
og den offentlige transport bliver bedre?
n Hvordan viser vi, hvad Høje-Taastrup Kommune
er god til?
n Hvad kan gøre Høje-Taastrup Kommune endnu
mere attraktiv at bo og arbejde i?
Uddannelse
Uddannelse i Høje-Taastrup Kommune kan handle
om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddan-
nelse. Det kan også bestå i en tidlig indsats for at
forberede børnene, så de får den bedst mulige
start på folkeskolen. Eller det kan være at etablere
et godt samarbejde mellem skolerne og de omgiv-
ende virksomheder og institutioner, så eleverne lærer
mere og får styrket deres kendskab til foreningsliv og
samfund.
Hvad er uddannelse for dig?
n Hvad er en god skole, hvor børnene trives og bliver
dygtige?
n Hvordan får flere mulighed for en uddannelse?
n Hvordan kan læring og uddannelse tænkes ind i
byen og de grønne områder?
n Kan daginstitutionen, skolen, SFOén og klubben
være en mere aktiv del af byens liv?