Smart Grid – lukket fest eller festival? De fleste er efterhånden klar over, at det fremtidige intelligente og smarte forsynings- og distributionssystem af energi er en stor teknologisk udfordring, der rummer et kolossalt udviklingspotentiale. Men i visionen om Smart Grid fylder udviklingen af nye services og forretningsmuligheder også rigtig meget. Men hvilke muligheder og udfordringer ligger foran os, hvis Smart Grid ikke skal blive en lukket fest for en lille og lukket værdi-kæde? Hvordan ser vejen ud for en festival, der rummer muligheder for flere værdikæder og flere aktører? Dette oplæg vil tegne et roadmap for Internet-of-Things og Smart Grid, der kan være med til at sætte et godt perspektiv for Smart Grid i: hvad er driverne? Hvad skal der til for at realisere det og hvor er nogle af de store udfordringer? Hvordan kan en strategi for sikring af interoperabilitet se ud og hvorfor er sådan én vigtig? Oplægget vil også ud fra konkrete erfaringstal bl.a. fremdrage mønstre for, hvordan udviklingsomkostninger typisk fordeler sig i tekniske integrationsprojekter og hvordan fx inddragelse af åbne platforme og fælles komponenter kan reducere udviklingsomkostninger med op til 60%. Lakeside A/S er et uvildigt rådgivnings- og konsulenthus der hjælper sine kunder med it-program- og projektledelse, strategiske teknologivalg samt udvikling af it-arkitekturer. Bent Bilstrup har en rolle som strategisk rådgiver, hvor han blandt andet udvikler roadmaps til at tage bedre beslutninger og sikre en bedre koordination mellem forretning og teknologi.

1. 1

2. Sikring
af
interoperabilitet
er
billigt
–
på
den
lange
bane...
Brug
af
fælles
komponenter
kan
drama9sk
reducere
udviklingsomkostninger
for
den
enkelte
og
lø=e
niveauet
for
alle
Ja
ja
-­‐
det
er
alt
sammen
meget
fint,
men
hvad
kan
jeg
gøre
–
nu?

3. 3
M2M – SIMcity?
6 Tirsdag DIgItal den 19. marts 2013
Hvis det f.eks. koster et par tusinde pr. apparat, så bliver det hurtigt mange gange dyrere end at acceptere en prisstigning fra mobiloperatøren,” siger Kim Wiig Christiansen. Foto: Jonas Pryner Andersen
Tirsdag den 19. marts 2013 Redigering Xxx Xxx | Layout Xxx Xxx DIgItal 5
Virksomheder stavnsbundet
dem er stavnsbundet til deres
XGEGHU6§YLKDUEUXJIRUHQ
lovgivning, der gennemtvin-ger
en mulighed for at kunne
skifte operatør uden at skulle
KDYHIDWLDOOHGHIVLVNHVLP
kort,” siger kim Wiig Christi-ansen
fra Køge-virksomheden
Simservice.
Her har man specialiseret sig i
løsninger til den form for mo-bilkommunikation,
betegnelser som machine-to-
machine – eller M2M.
Her installeres sim-kort i di-verse
apparater og sender data
og måleresultater fra f.eks. el-målere,
lastbiler og medicinsk
apparatur.
7SLVN KDQGOHU GHW RP VP§
Fakta maskiner taler sammen
der går un-der
! Betegnelserne machine-to-machine – eller m2m – be-tegner
det fænomen, at maskiner sættes til at kommuni-kere
med hinanden.
! Bl.a. forsyningsselskaber bruger muligheden for at
sætte sim-kort i målere, som så indrapporterer data om
forbrug.
! det præcise antal af den slags sim-kort er ukendt. men
herhjemme ligger det på cirka 700.000.
! 00ˉQGHURJV§YHMWLOEODELOHURJPHGLFLQVNXGVWUȝ
RJVS§VHQYROGVRPY¨NVWS§YHUGHQVSODQLOºEHWDIGH
kommende år.
teddy
! SIMKORt
Af Knud Teddy Rasmussen
Konkurrencen raser på mo-biltelefoni,
når kunderne
HU YLUNVRPKHGHU NRQˋUPDQ-
der eller alle mulige andre.
Men et enkelt
område er nær-mest
kemisk ren-set
for konkur-rence,
så mange
virksomheder i
dag hænger på deres mobil-selskab.
Uanset, hvor gerne de
end vil skifte til et andet med
bedre priser eller dækning,
HU ˌWWHXGJLIWHUQH QHPOLJ V§
store, at det reelt ikke giver
QRJHQPHQLQJDWˌWWH'HUIRU
kan mobilselskaberne skrue
priserne drastisk op – uden at
miste kunder.
“Vi har eksempler på kunder
med mere end 10.000 simkort,
der har fået tredoblet deres
omkostninger. Men mange af
datamængder – og ditto reg-ninger.
Børsen
19.
marts,
2013
Men har man tusinder
af den slags kort, slår prisstig-ninger
hårdt igennem.
Man skulle så tro, at en
virksomhed bare kunne skifte
mobilselskab. Men i dag vil det
EHWGHDWGHUVNDOHQXGIRUDW
skifte samtlige sim-kort.
“Og hvis det f.eks. koster
et par tusinde pr. apparat,
så bliver det hurtigt mange
JDQJHGUHUHHQGDWDFFHSWHUH
en prisstigning fra mobilope-ratøren,”
siger Kim Wiig Chri-stiansen.
Udgift kan eksplodere
+DQIUJWHUDWGHQPDQJOHQGH
konkurrence vil hæmme et el-lers
voksende marked, hvor
Danmark allerede har præsteret
mange løsninger, der er egnet til
eksport. Og det samme gør tor-ben
Rune, adm. direktør i Net-plan
a/S, der rådgiver virksom-
KHGHULLQGNºEDIWHOHGHOVHU
“Det er skræmmende,” siger
Rune og påpeger, at proble-met
også har en international
facet.
“Vi har eksempler på kunder
med mere end 10.000 sim-kort,
der har fået tredoblet deres
omkostninger”
.LP:LLJKULVWLDQVHQ6LPVHUYLFH
Ȥ)RUHVWLO GLJ XGVWU VRP
f.eks. entreprenørmaskiner
eller langtursbiler. Den slags
ˌWWHV MR UXQGW 2J VNDO PDQ
så skifte sim-kort, hver gang
PDQNRPPHUWLOHWQWODQGȥ
spørger Rune og minder om,
DW XGJLIWHQ WLO PRELOGDWD MR
nærmest kan eksplodere, når
PDQ NUGVHU ODQGHJU¨QVHU
Både Kim Wiig Christiansen og
torben Rune så gerne, at man
kunne skifte operatør uden at
skifte sim-kort. Det er nemlig
teknisk muligt.
Det er Erhvervsstyrelsens
opgave at sikre en effektiv
telekonkurrence. Og her lig-ger
bolden nu, mener Kim Wiig
Christiansen.
På spørgsmålet, om den ak-
WXHOOHVLWXDWLRQLNNHEHNPUHU
VYDUHUNRQWRUFKHILVWUHOVHQ
Jakob Juul:
“Jo. Det er det simple svar.
til mobilselskaber
På et særligt område inden for
mobiltelefonien kan selskaberne uden
risiko fordoble deres priser – og gør det.
(UKYHUYVVWUHOVHQORYHUDWVHS§VDJHQ
Læs mere side 6

4. Internet
of
Things
Verdens
befolkning
Forbundne
enheder
6,3 mia. 6,8 mia. 7,2 mia. 7,6 mia.
500 mio. 12,5 mia. 25 mia. 50 mia.
Flere forbundne
enheder end
individer på
jorden
0,8 1,84 3,47 6,58
Forbundne
enheder
pr. person
2003 2010 2015 2020
Tilvirket
e*er
[Cisco
IBSG
2011]

5. Internet-of-Things - Temaer
• SmartGrid: Verdens energi-forsyning og
distribution er under forandring
• Home automation: Udbygningen af vores
boligmasse med intelligens, der på en række
områder skal gøre vores hjem eller
arbejdsplads sikrere og mere komfortabel
• Velfærdsteknologi: Den demografiske
udvikling og presset på sundhedsydelserne fra
stadig større grupper af borgere med kroniske
lidelser og behov for pleje
IoT, der er ydre ramme for
SmartGrid, der er ydre ramme for
Home automation, der (ofte) er ydre
ramme for
Velfærdsteknologi

6. Udfordringen for IoT-løsninger
• Et felt i rivende udvikling og under modning
• Stærke forretningsmæssige drivere i form af nye
krav og behov fra energi- og velfærdsteknologi-feltet
• En lang teknologisk ”værdikæde” at binde sammen:
fra sensor til aktuator
• Standarder under udarbejdelse, men lille
udbredelse og implementering
• Sikring af interoperabilitet mellem enheder og
løsninger er den altoverskyggende udfordring

7. 7
Øko-system – en forudsætning for bæredygtig forretning
• Interoperabilitet
• Fælles
infrastruktur
og
komponenter
• En
governance-­‐
struktur

8. Metode
• Få fat i konkrete erfaringer og helst nogle
tal...
• Er der et mønster i løsningerne?
• Kan det udmøntes i nogle konkrete
anbefalinger?
8

9. 9
Metode:
Karakteristika:
Interoperabilitet
Åbenhed
Sikkerhed
Estimeringsfaktorer:
Snitflader
Funktionalitet
Brugerflade (UI)
Vedligeholdelse og support
Kriterier:
Erfaringstal for casen skal være
kendte og tilgængelige –
enten via dokumentation eller
gennem interviews af
nøglepersoner
Casen skal belyse mindst 2 af
de tre karakteristika ved
Internet-of-Things-løsninger:
åbenhed, sikkerhed og sikring
af interoperabilitet
Casen skal være realiseret og
udrullet, således at der er
erfaringstal på support og
vedligeholdelse.
Få fat i konkrete erfaringer og helst nogle
tal...
Er der et mønster i løsningerne?

10. Observationer
• Sikring af interoperabilitet er killer-applikationen for IoT
• Udvikling af fælles moduler sparer både tid og penge
• Fælles moduler forbereder integration ved at fungere som reference-implementation
for IoT-applikationer
• Åbne platforme i form af open source og open hardware kan radikalt
reducere omkostningerne til udviklingen af IoT-løsninger, sikrer levetid og
løsner leverandørbindinger
• Udvikling af brugerflader - UI - er en væsentlig omkostning
• Fælles sikkerheds- og privacy-modeller er vigtige for IoT-løsninger – men
groft underprioriterede.

11. 11
Case: styr-din-varmepumpe
Kategori % - andel
Kommunikation: ≈ 50 %
Funktionalitet: ≈ 25 %
Brugerflade: ≈ 15 %
Andet: ≈ 10 %
Ved brug af Open Source-platform
Estimat hvis udvikling af egen
platform
Samlede omkostninger: ≈ 1.100.000 kr. ≈ 1.700.000 kr.
SW/HW omkostninger: ≈ 400.000 kr. ≈ 1.000.000 kr.
Vedligehold: ≈ 400.000 kr. ≈ 800.000 kr.
Antal brugere: ≈ 200 ≈ 1
Hvorfor
Open
PlaQorm?
• Reducerer
de
samlede
omkostninger
forbundet
med
den
samlede
løsning
• Øger
mulighederne
for
en
flerleverandørstrategi
• Sikrer
længere
leve9d
af
det
udviklede
system,
da
koden
og
hardwaren
ikke
er
ejet
og
beskyWet
af
én
interessent
og
derfor
frit
kan
videreudvikles
og
vedligeholdes
af
andre.
http://digitaliser.dk/resource/2301914

12. 12
Case: SEAL – fælles sikkerhedskomponent
Timeforbruget for Seal
sammenholdt med individuelle
løsninger i timer ud fra antallet af
brugere.
Kategori % - værdi
Kommunikation: ≈ 5 %
Funktionalitet: ≈ 85 %
Brugerflade: ≈ 0 %
Andet: ≈ 10 %
Seal Hvis individuel løsning
Udv. omkostninger: ≈ 2000 timer. ≈ 500 timer.
Ny protokol: ≈ 400 timer. ≈ 400 timer.
Vedligehold: ≈ 25 timer pr. måned. ≈ 15 minutter pr. måned.
Antal brugere: ≈ 30 ≈ 1
http://digitaliser.dk/resource/2301914

13. 13
Den STORE fælles udfordring

14. 14
Konkret anvendelse: guide til sikring af interoperabilitet
Aspekt af interoperabilitet:
Teknisk interoperabilitet Dækker aspektet omkring det rent fysiske
og den kommunikationsinfrastruktur, der
forbinder systemer og enheder lige fra
fysiske forbindelser til de lav-niveau
protokoller, der tilvejebringer den basale
kommunikation.
Informations- eller data-interoperabilitet Dækker over dataindhold, dataformater,
informationsmodeller og de aftaler, der
skal etableres på et semantisk plan for at
fx dataudveksling og genbrug af
information kan finde sted uden risiko for
tab og forvanskning
Organisatorisk interoperabilitet Er aspektet omkring de aftaler der skal
indgås for at sikre en passende regulering
eller governance. Dvs. forhold omkring
jura, licenser, fysisk og intellektuelt
ejerskab, dataansvar og økonomi.

15. 15
Checkliste-opbygning (Se bilag for den egentlige checkliste)1
Generel del
Henvendt til Aftagere og udbydere af Internet-of-Things-løsninger
Fokus ! Er den overordnede arkitektur åben? Dvs. dokumenteret og
forberedt for integration og indførelse af elementer og komponenter
fra 3. Part.
! Er snitflader og kommunikationsinterfaces veldefinerede og
dokumenterede?
! Benytter og inddrager arkitekturen i tilstrækkelig grad anerkendte
standarder? Hvis ikke: hvorfor?
! Er der taget stilling til håndtering af sikkerhed og sikring af
personlige data? Dette er primært af hensyn til interoperabilitet og
udveksling af data/informationer.
! Er der gjort overvejelser omkring levetidshåndtering?
! Er der gjort overvejelser om hvordan man kan undgå stærke
bindinger i forhold til specifikke teknologier eller leverandører?
! Er der gjort overvejelser omkring, hvorledes elementerne kan
kommunikere og interagere med nye elementer, som først tilføjes i
fremtiden? (eller ikke er kendte på designtidspunktet)
Typisk anvendelse Checklisten kan til evaluering af projektoplæg eller løsningsforslag og
have en generel vurdering af alle tre aspekter af interoperabilitet: den
organisatoriske, tekniske og informations-interoperabilitet.
Tillæg til aftagere / kunder
Henvendt til Aftagere af Internet-of-Things-løsninger.
Fokus ! Sektorielle krav til – organisatorisk – interoperabilitet.
! Standarder og håndtering af indførsel ad disse.
! Leverandør- og løsningsstrategi til sikring mod lock-in.
! Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet.
Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage kunde-siden med at få belyst og vurderet hvad
der, i forhold til en given leverance eller leverandør, er blevet iværksat
eller overvejet for at sikre interoperabilitet.
Tillæg til udbydere / leverandører
Henvendt til Udbydere og leverandører af Internet-of-Things-løsninger.
Fokus ! Sektorielle krav til – især informationsmæssig - interoperabilitet
! Standarder og håndtering af indførsel ad disse
! Åbenhed og sikring af interoperabilitet
! Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet
Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage med at få belyst og kvalificeret hvordan
aftagersiden er forberedt og evt. har af forventninger til interoperabilitet.
Checklisten er tilvirket og generaliseret
med afsæt i: GridWise Architecture Council
Interoperability Constitution White Paper
(November 2005), http://
www.gridwiseac.org/pdfs/
constitution_whitepaper_v1_1.pdf
http://digitaliser.dk/resource/2301914

16. Hvor skal du have dit fokus?
• Sikring af interoperabilitet bør
have top-prioritet i planlægning
og design
• En strategi for og brug af åbne,
fælles platforme bør overvejes Er
der basis for synergi-effekter af
en fælles, åben platform?
• Har i en strategi for levetiden
(life cycle management) af
løsningen og platformen. (jvf.
ovenstående) der også
inkluderer en fler-leverandørstrategi?
• Har I en en veldefineret og
verificeret sikkerhedsmodel. Dvs.
baseret på anerkendte principper
og efterprøvet af en uvildig 3. part.
• (Hvis) Brugerflade og
interaktionsdesign er vigtigt – og
dyrt!
• Er der (eller bør der være) fælles
biblioteker og komponenter til
håndtering af generisk og stort set
ens funktionalitet?
• Prioritér (om muligt) standarder og
profiler af standarder med gode
reference-implementationer og
test-kits
16